Politiet måtte natten til lørdag stoppe en større technofest med både hunde og stave i en afsides lagerbygning nær Tirstrup på Djursland.

Det oplyser vagtchef ved Østjyllands Politi Per Bennekov lørdag morgen.

Han fortæller, at mellem 150 og 200 personer var til stede ved festen, og at flere af dem havde indtaget euforiserende stoffer.

- Vi var desværre nødt til at bruge både hunde og stave for at styre deltagerne. Flere af dem var meget påvirkede af stoffer og lattergas og var slet ikke til at føre en fornuftig samtale med, siger Per Bennekov.

Han tilføjer, at flere af deltagerne begyndte at angribe politiet.

Otte personer sigtet

Politiet fik tip om festen klokken 23.44 fredag aften og formåede at få lukket helt ned for arrangementet omkring klokken 02.00.

Syv personer er siden blevet sigtet for overtrædelse af forsamlingsforbuddet - inklusive arrangøren af festen.

- Vores intention var at sigte dem alle sammen, men det var ligesom dem, vi nåede at få fat i. Det var svært, da der var rigtig mange porte i lagerbygningen, som folk kunne løbe ud af, siger vagtchefen.

En enkelt person er også blevet anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

Per Bennekov oplyser, at festdeltagerne var kommet til stedet fra hele landet i både biler og privatbusser.

Han tilføjer, at det ikke kan udelukkes, at enkelte er blevet slået eller bidt af hunde under tumulten med politiet, men at ingen er kommet alvorligt til skade.

Ifølge forsamlingsforbuddet er det i øjeblikket tilladt at samles ti indendørs og 50 udendørs.

Folk, der ankommer til Australien fra det coronaplagede Indien, kan risikere op til fem års fængsel.

Det oplyser den australske regering lørdag.

Australien har i forvejen et forbud mod alle rejsende fra Indien, men det bliver fra mandag skærpet med bøde- og fængselsstraf, hvis forbuddet brydes, melder regeringen.

Smuthul i reglerne

Truslen om fængsel kommer, efter at flere rejsende har udnyttet et smuthul i reglerne til at tage til Australien fra det sydasiatiske land på trods af forbuddet.

- Det er ikke nemt for regeringen at tage disse beslutninger, siger Australiens sundhedsminister, Greg Hunt, i en erklæring.

- Det er dog afgørende, at den australske folkesundhed og karantænesystemet er beskyttet, og at antallet af covid-19-tilfælde på karantænehoteller reduceres til et håndterbart niveau, lyder det videre.

I Australien er det et krav, at alle indrejsende i landet går i 14 dages selvbetalt karantæne på et hotel. De australske grænser har været lukket siden pandemiens begyndelse for alle andre end australske statsborgere med få undtagelser.

Rekordhøj smitte

Beslutningen om at indføre fængselsstraf ved brud på rejseforbuddet møder kritik fra direktøren for den australske menneskerettighedsorganisation Human Rights Watch, Elaine Pearson.

- Regeringen burde finde en anden måde at sætte australiere, der vender tilbage fra Indien, i sikker karantæne på i stedet for at fokusere på hårde bøde- og fængselsstraffe, siger hun.

Fredag steg antallet af nye coronatilfælde i Indien til et rekordhøjt niveau med over 385.000 smittede. Eksperter har dog advaret mod, at smittetallet i landet med omkring 1,3 milliarder indbyggere kan være langt højere.

Australiens premierminister, Scott Morrison, har afvist, at charterfly kan lande i Australien med tusindvis af strandede borgere – herunder flere højtprofilerede cricketspillere.

Australien med knap 25 millioner indbyggere har registreret færre end 30.000 smittede siden pandemiens begyndelse og 910 coronarelaterede dødsfald.

Fredag har været en god dag for dem, der har savnet karrusel-kvalme, candyfloss og glade børnehvin.

Både Djurs Sommerland, BonBon-Land og Fårup Sommerland har nemlig valgt at åbne portene, og det tyder på, at sæsonåbningen har været forbundet med stor succes. TV 2 har været på besøg i Djurs Sommerland og BonBon-Land.

- Vi har fået fantastisk solskinsvejr i dag og rigtig mange gæster. Også flere end vi havde forventet, siger Lars Fahlmann, der er direktør i sydsjællandske BonBon-Land.

Også i Djurs Sommerland er der god stemning. Her havde de håbet på omkring 4-5000 gæster, men ifølge administrerende direktør Henrik Nielsen ser tallet nærmere ud til at ramme 8000.

- Folk har siddet derhjemme og glædet sig til at komme ud og opleve noget. Vi skal løbe ekstra stærkt i dag, siger han.

Coronapasset kan betyde færre gæster

For at få adgang til forlystelsesparkerne er reglerne de samme, som hvis du vil nyde en øl på en bar eller gå på museum.

Du skal altså kunne fremvise et coronapas, der beviser, at du enten er vaccineret, er tidligere smittetet, eller har en coronatest, der ikke er mere end 72 timer gammel. Personer over 12 år skal derudover bære mundbind i forlystelserne.

Kravet om coronapas har fået en blandet modtagelse hos blandt andre restauratører og frisører, der de seneste uger har været en del af genåbningen.

Og i de to forlystelsesparker er der også bekymringer at spore. Fra begge direktørerne lyder det, at man mister de impulsive besøg, fordi det kan virke besværligt først at skulle få styr på testningen.

- Der er ingen tvivl om, at coronapasset kan betyde, at vi får færre gæster. Men vi må se tiden an, siger Lars Fahlmann, der håber, at kravet om coronapas bliver udfaset inden sommerferien.

- Man føler sig mere sikker

Blandt gæsterne virker det dog ikke til, at coronapasset giver de store panderynker. Kristian Kofoed er lærer og gæst i BonBon-Land, og ifølge ham er det kun fornuftigt, at alle parkens gæster fremviser coronapas.

- Man føler sig mere sikker. Så ved man, at alle er blevet testet, og at der er styr på sagerne, siger han.

I Djurs Sommerland er økonomirådgiveren Knud Kirkegaard heller ikke afskrækket af reglerne. Besøget krævede en tur til nabobyen Auning for at blive testet, og det tog omkring en time. Men det gjorde såmænd ingenting.

- Vi har børnebørn på besøg, så det skulle jo bare være nu, siger han.

Håber på sommerpakke og åbne grænser

Sidste år indgik regeringen sammen med en række partier en aftale om den såkaldte sommerpakke for at imødekomme coronapandemiens konsekvenser for store dele af den danske økonomi. Dermed kunne blandt andre museer, spillesteder, teatre og cirkusser sælge billetter til halv pris.

Men forlystelsesparkerne blev forbigået. Henrik Nielsen fra Djurs Sommerland har derfor en bøn til dette års sommerpakke.

- Vi håber meget at blive en del af den. Ellers bliver det enormt konkurrenceforvridende igen, siger han.

Derudover krydser han fingre for, at grænserne igen bliver åbnet for udenlandske turister.

- Turist-Danmark kommer til at lide voldsomt uden, og det gør vi også. Vi har rigtig mange udlændinge. Nordmænd, tyskere og svenskere, og dem kan vi jo kun kigge efter lige nu, siger han.

Lørdag kan nogle af os igen rejse. Nemlig dem der har modtaget deres vaccine – hvilket vil sige begge stik, og der skal gå to uger efter sidste stik.

Udlændinge, der har fået begge stik, kan også rejse ind i Danmark fra lørdag.

Det er fase 2 af regeringens plan om at åbne landets grænser, som blev vedtaget 13. april.

Det gælder kun de gule og orange lande i EU- og Schengenområdet i første omgang. Udenrigsministeriet har et overblik over, hvilke lande det er.

Orange betyder, at Udenrigsministeriet fraråder alle ikke-nødvendige rejser.

I overskrifter betyder det, at myndighederne fraråder ferierejser, mens erhvervsrejser eller besøg hos alvorligt syge familiemedlemmer kan være i kategorien nødvendige.

Medrejsende børn under 18 år må også rejse ud og slippe for testkrav og isolation ved hjemkomst. Det gælder også for danskere, der har været smittet inden for de sidste 180 dage.

Der er en række lande, der fortsat er røde, og det betyder, at alle rejser frarådes. Det er Bangladesh, Botswana, Brasilien, Eswatini, Indien, Lesotho, Malawi, Mozambique, Sydafrika, Zambia og Zimbabwe samt den franske region la Réunion. Her er der høj risiko for smitte med nye varianter af coronavirus.

Første fase var 21. april

Aftalen om genåbningen af rejseaktiviteter blev indgået af samtlige partier i Folketinget, bortset fra Nye Borgerlige, 13. april.

Første fase trådte i kraft 21. april, hvor der blev indført mere lempelige regler for danskere, der rejste til egen ødegård i Norden, så man ikke skulle gå i isolation efter rejsen.

Desuden blev listen over anerkendelsesværdige formål udvidet, så blandt andet højskoleelever og udvekslingsstuderende igen kunne rejse ind i Danmark.

Tredje og fjerde fase

Om to uger fra nu vil tredje fase starte. Det forventes at ske 14. maj, når alle borgere over 50 år og som vil vaccineres har fået første stik af vaccinen. Så vil kravet om anerkendelsesværdige formål blive afskaffet for alle udlændinge, der rejser ind fra orange lande.

Fjerde og sidste fase forventes at starte, når et EU-coronapas er taget i brug – i aftalen forventes det at være omkring 26. juni – og i den vil danskerne kunne rejse ud i Europa og holde sommerferie igen.

- Indførelse af EU-coronapas vil gøre det muligt at holde sommerferie i Europa og modtage sommerturister i Danmark under forudsætning af, at man kan fremvise dokumentation på, at man enten er blevet testet negativ, er blevet vaccineret eller er tidligere smittet, lød det i aftaleteksten.

Iført mundbind og sikkerhedsdragter begraver kirkegårdens medarbejdere endnu en covid-19 patient i storbyen Sao Paolo, mens mørket falder på og de efterladte ser til.

Selvom smitten i Brasilien har været faldende siden marts, er der stadig travlt på landets kirkegårde med et incidenstal på 200 den seneste uge.

Alene i april har 100.000 brasilianere mistet livet, mens de var smittet med coronavirus, og det totale dødstal siden pandemiens start er fredag 401.186.

- Det skyldes primært regeringens ledelsesmæssige inkompetence, repræsenteret af Brasiliens præsident, sagde Jamal Suleiman, speciallæge i infektionssygdomme på Emilio Ribas Instituttet til Reuters.

Har åbnet op

Flere steder i Brasilien er der igen løsnet på covid-19-restriktionerne, efter at smittetallene faldt. Men det advarer flere eksperter nu imod.

- Der vil være en intens cirkulation af mennesker, og det øger risikoen for udviklingen af mere alvorlige varianter af virusset, end dem vi allerede har, siger Jamal Suleiman.

Smitten i Brasilien i de seneste måneder har især været drevet af virusmutationen P1, som tyder på at være 2,5 gange mere smitsom end originalen.

Regering undersøges

Sideløbende har landets præsident, Jair Bolsonaro, aktivt talt imod restriktioner som at blive hjemme og bruge mundbind, fordi det ifølge ham skader Brasiliens økonomi mere end pandemien i sig selv.

Det skaber nu stor kritik og har ført til, at landets senat har nedsat en særlig undersøgelseskommission.

Den skal finde ud af, om regeringen har håndteret krisen på ordentlig vis.

- Jeg tror ikke, at vi havde nået over 400.000 døde, hvis vi havde haft mere effektive restriktioner det seneste år, sagde Alvaro Costa Junior, en 36-årige borger i Rio de Janeiro, der ventede på at få en vaccine sammen med sin mor.

10 procent af Brasiliens befolkning vurderes ifølge Reuters at være blevet vaccineret.

Ayah var en helt almindelig, glad baby, der udviklede sig helt efter bogen.

Hun spiste, legede, klappede og sad selv.

Men da hun blev ni måneder, oplevede hendes forældre en forandring.

Hendes udvikling gik pludselig i stå, og hun mistede flere af de færdigheder, hun ellers mestrede.

Ayah kunne pludselig ikke længere sidde selv, trille fra mave til ryg og spise sine havregryn med ske selv.

Forældrene var ikke i tvivl om, at der var noget i vejen, og de fik deres lille datter undersøgt.

I december 2020 fik de så svar på en blodprøve, der afslørede, at Ayah lider af sygdommen spinal muskelatrofi (SMA), som er en sjælden muskelsvindssygdom.

En sygdom, der gør, at Ayahs muskler langsomt nedbrydes, og med tiden vil hun formentlig have brug for hjælp til at trække vejret.

Med diagnosen startede også en kamp mod tiden.

Behandlingen skal gives inden for ni måneder

For der findes en behandling, som forældrene håber kan hjælpe Ayah, så hun kan se frem til et liv uden konstant hjælp.

Men behandlingen går under tilnavnet ”verdens dyreste medicin” og bliver ikke tilbudt danske patienter.

Den er dog tilgængelig i USA. Men kun til patienter, der endnu ikke er fyldt to år.

Ayah fylder to år om ni måneder.

- Vores håb er at kunne samle penge nok ind til behandlingen. Det er vores bedste odds lige nu, siger Frank Lundt, der er far til Ayah.

I øjeblikket bliver Ayah behandlet med lægemidlet Spinraza, som er en indsprøjtning i rygmarven hver fjerde måned.

Behandlingen holder sygdommen i skak, men den kan ikke forbedre hendes tilstand, og Ayah kommer formentlig aldrig til at gå selv, står der i en udtalelse fra Rigshospitalet, som TV 2 har set.

Med lægemidlet Zolgensma, som ikke er godkendt i Danmark, håber forældrene, at Ayah i bedste fald kan se frem til et liv, hvor hun kan klare sig uden hjælp fra støttepersoner eller maskiner, der hjælper med vejrtrækningen.

Derfor har familien sat alt ind på at skaffe penge til at få behandlingen med Zolgensma i USA.

Satser alt på indsamling

Siden Ayah fik stillet diagnosen for fem måneder siden, har familiens hverdag drejet sig om træning af Ayahs muskler, interviews med medier og en indsamling til Ayahs behandling i USA.

- Vores liv er sat på standby. Oveni det hele skal vi sørge for, at vores store datter ikke bliver forsømt, siger Frank Lundt.

Indtil videre har familien samlet 9,6 millioner kroner ind.

De skal op på 15 millioner for at kunne dække omkostningerne til rejsen, opholdet, medicinen og behandlingen.

Familiens historie har været bragt i adskillelige udenlandske medier, og selvom Frank Lundt ikke bryder sig om at blive interviewet og få opmærksomhed, ser han ingen anden udvej.

Efter en artikel hos CNN steg tallet på indsamlingskontoen med en million dollars på 24 timer.

- Vi gør det kun for vores datter. Vi har ikke noget behov for at være fremme i rampelyset, men det bliver vi nødt til, siger Frank Lundt.

Langt de fleste donationer kommer fra udlandet, blandt andet Kenya, hvor Ayahs mor stammer fra.

Lige nu er familien i gang med at arrangere et live-event på Instagram med musik, og hvor der bliver solgt malerier og fodboldtrøjer doneret af kunstnere og sportsfolk.

Som Frank Lundt siger, handler det lige nu om at få overbevist 54.000 danskere om at donere 100 kroner hver. Så er de i mål.

Zolgensma helbreder ikke sygdommen

Frank Lundt og hans hustru, Mary, har været i kontakt med familier verden over, der er i samme båd som dem.

Og de har set, hvordan Zolgensma-behandlingen har haft en god effekt på andre børn på Ayahs alder.

De er overbeviste om, at Zolgensma er det tætteste, de kommer en kur for Ayahs sygdom.

Ifølge Peter Born, der er overlæge ved BørneUngeklinikken på Rigshospitalet, hvor han behandler patienter med SMA, er der dog ingen lægemidler, der kan kurere sygdommen.

Både Spinraza og Zolgensma kan kun bremse sygdommens nedbrydning af musklerne.

- Begge behandlinger er gode, og begge behandlinger har fordele og ulemper, siger Peter Born.

Han forklarer, at Spinraza, som er det godkendte lægemiddel i Danmark, fungerer ved, at patienten hver fjerde måned får en injektion i rygmarven.

- Det er skrøbelige børn, vi har med at gøre, så det er ikke nødvendigvis ukompliceret at give medicin på den måde, siger han.

Samtidig er det en livslang behandlingsform, der skal gentages igen og igen for at virke.

Zolgensma virker derimod som genterapi, som får kroppen til at danne et gen, der så danner det protein, som patienterne mangler.

Zolgensma skal kun gives som indsprøjtning én gang. Den helbreder ikke sygdommen, men den sikrer, at patienten ikke taber yderligere nerveceller.

En ulempe ved Zolgensma er, at man ikke kan stoppe behandlingen eller ”tage den tilbage”, hvis patienten får bivirkninger.

Koster 13 millioner kroner for én indsprøjtning

Og så er der prisen.

Spinraza koster cirka en million kroner årligt og skal gives livslangt.

Zolgensma koster cirka 13 millioner kroner for én injektion.

I Frank Lundts øjne burde det være et let regnestykke at komme frem til, at selvom Zolgensma er en dyr behandling her og nu, er det endnu dyrere i det lange løb at behandle med Spinraza resten af livet.

Men Medicinrådet, som er den uafhængige instans i Danmark, der skal tage stilling til lægemidlets godkendelse i Danmark, tøver.

De er lige nu i gang med at behandle en ansøgning fra firmaet, der producerer Zolgensma, om at blive godkendt i Danmark.

Lægemidlet er allerede godkendt af Det Europæiske Lægemiddelagentur.

Sparsom data og en høj pris

Ifølge Medicinrådet er der ”et yderst begrænset datagrundlag” for effekten af Zolgensma, og rådet har endnu ikke har set data, der viser, at Zolgensma skulle have bedre effekt end Spinraza, skriver de i en pressemeddelelse.

Rådet henviser også til, at der så sent som i marts måned kom nye oplysninger om alvorlige bivirkninger hos fem patienter ud af de omtrent 800, der på verdensplan er blevet behandlet med Zolgensma.

De fem patienter udviklede en akut og livstruende tilstand, og én af dem døde.

Medicinrådet har derfor bedt firmaet bag Zolgensma om levere mere dokumentation og til at sætte en pris, der afspejler usikkerheden om effekten.

Ifølge firmaet, der producerer Zolgensma, er det designet til livslang effekt, og der findes omvendt heller intet, der tyder på, at Zolgensmas effekt skulle aftage over tid.

Planen er, at rådet på et møde 26. maj 2021 skal tage endeligt stilling til, om lægemidlet kan anbefales som standardbehandling i Danmark.

Peter Born er også medlem af Medicinrådets fagudvalg, der har til opgave at forsyne rådet med faglig viden, som rådet så kan træffe beslutning på baggrund af.

Han vil derfor ikke kommentere, om Zolgensma er ”prisen værd”, men han har tidligere kaldt Zolgensma en ”investering i fremtiden”, fordi man på sigt vil kunne spare penge på indlæggelser, fysioterapi og pleje.

Ingen børn behøver at blive alvorligt syge

Ifølge Peter Born er det allervigtigste for patienter for spinal muskelatrofi, at man opdager det, inden de når at udvikle symptomer.

- Hvis man sætter ind med behandling, inden barnet får symptomer, kan barnet faktisk udvikle sig inden for normalen, siger han.

På verdensplan bliver der ud af 11.000 børn født ét barn med diagnosen. I Danmark svarer det til, at der bliver født under fem børn om året med sygdommen.

Derfor arbejder han på at få indført en screening af alle nyfødte børn.

- Statens Serum Institut ville kunne starte med at screene til en overkommelig pris med få ugers varsel. Hvis vi fik lov at screene og behandle, ville vi ikke have nogle børn, som er så alvorligt påvirkede af sygdommen, som vi ser i dag, siger Peter Born.

Det gælder, uanset om man behandler med Spinraza eller Zolgensma. Det kan dog have lange udsigter, før en screeningproces er indført.

Og det hjælper heller ikke Ayah, hvis muskler allerede er svækkede.

Håbet lever stadig

For den lille bornholmske familie tikker tiden.

Når Ayah ligger på legetæppet, kan man ikke umiddelbart se, at hun er syg.

Men nogle gange når Frank Lundt tænker på fremtiden, kommer han til at se en syv-årig pige i kørestol for sig, som han må løfte rundt på og hjælpe med alt.

Og så rammer det ham.

- Så er det, at det virkelig siver ind. Lige nu ligner hun bare enhver anden lille pige, siger han og slår tanken væk igen.

For håbet om, at Ayah kan nå at blive behandlet i USA inden sin to års fødselsdag, lever stadig.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, kalder et amokløb, hvor mindst 44 mennesker natten til fredag blev mast ihjel, for en af de værste katastrofer i Israels historie.

Omkring 150 blev kvæstet. Adskillige af dem er i kritisk tilstand.

Tragedien skete ved en jødisk festival på bjerget Meron i det nordlige Israel. Der var hovedsageligt ortodokse jøder til stede ved festivalen, hvor op mod 100.000 deltog i markeringen af Lag Ba'Omer-højtiden, skriver mediet Times of Israel.

Området har kun bemyndigelse til at tage imod 10.000 pilgrimme ved den religiøse højtid.

- Katastrofen på Meronbjerget er en af de værste, som har ramt staten Israel, siger Netanyahu, som ankom til ulykkesstedet fredag formiddag.

National sørgedag

På Twitter har Netanyahu erklæret søndag for national sørgedag.

- Det er hjerteskærende, hvad der skete her. Der var mennesker, som blev mast til døde - deriblandt børn. Mange af dem, der døde, er ikke blevet identificeret, siger den israelske leder og tilføjer:

- Vi sørger over de familier, som har mistet deres nærmeste eller har set dem blive kvæstet. Vi håber på, at de kommer sig hurtigt.

Premierministeren lover en "tilbundsgående undersøgelse af tragedien".

- Det minder mig om tiden, hvor vi blev udsat for bombeangreb fra militante palæstinensere. Der var kaos, og folk prøvede at redde sig selv, mens de maste hinanden, sige Dov Maisel fra redningsmandskabet til hærens radio.

Tribune kollapsede

Ulykken skete kort efter midnat natten til fredag.

Ifølge beredskabsmyndighederne blev ulykken forårsaget af trængsel og for mange mennesker på samme sted, da en tribune kollapsede.

Det er uklart, hvorvidt tribunens kollaps faktisk var årsag til ulykken, eller om det var panikken bagefter, der førte til tragedien.

Lag Ba'Omer-højtiden er en jødisk helligdag til ære for Shimon Bar Yochai, der levede i det andet århundrede og er begravet i området.

Begivenheden er den største, der er blevet holdt i Israel, siden coronapandemiens begyndelse. Over halvdelen af Israels 9,3 millioner indbyggere er færdigvaccineret med en vaccine mod covid-19.

Op mod 5000 politifolk var ifølge nyhedsbureauet AFP blevet indsat forud for begivenheden.

Øjenvidner har givet udtryk for, at politifolk begik en fejl ved at åbne en smal rampe, da der opstod trængsel og køer, da flere og flere mennesker stimlede sammen.