Singapore er det land i verden, der er bedst at bo i lige nu.

Det viser en liste fra mediet Bloomberg, der ranglister lande, der er bedst at bo i under coronapandemien.

Singapore har for første gang slået New Zealand af pinden som listens nummer et, og det skyldes i høj grad Singapores hurtige vaccineudrulning.

Samtidig er der stort set ingen smittede i Singapore, og befolkningen kan gå til koncerter og tage på krydstogt og generelt leve tæt på en normal tilværelse.

Ranglisten tager højde for ti parametre – herunder blandt andet graden af nedlukning, sundhedssystemets styrke, BNP og smittetryk – og tilsammen giver det hvert land en samlet score, som skal ses som et udtryk for, hvor godt det enkelte land er at bo i under pandemien.

Danmark ligger nummer 14 på listen og kommer efter lande som Australien, Israel og Finland.

Har erfaring med SARS

Men over Danmark ligger også en række asiatiske lande.

Både Sydkorea, Kina, Japan, Vietnam og Thailand er ifølge listen bedre at bo i end Danmark.

Se hele listen i bunden af artiklen.

Det overrasker ikke Christina Boutrup, der er journalist, forfatter og Kina-ekspert, at mange asiatiske lande ender i toppen af sådan en liste.

- De har været meget hurtige til at lukke grænserne, og så er de ekstremt effektive til smitteopsporing, siger hun.

Og så har de asiatiske lande et vigtigt træk tilfælles, når det kommer til at bekæmpe en pandemi; De har prøvet det før.

I 2003 brød SARS-epidemien ud i en række østasiatiske lande, og den erfaring har haft en markant indflydelse på coronahåndteringen i de lande, lyder det fra Christina Boutrup.

- Befolkningen er generelt mere bange for at blive syge, de var hurtige til at tage mundbind på, og myndighederne var hurtige til at tage situationen meget alvorligt, siger hun.

I boble med 1,4 milliarder mennesker

Christina Boutrup flytter selv snart fra Fyn til Shanghai i Kina med sin familie for at være TV 2s Asien-korrespondent.

Og ifølge Bloombergs liste burde det altså være et land, som er bedre end Danmark at bo i, hun flytter til, og det er også hendes forventning, at det kommer til at føles mere frit at bo i Kina end i Danmark i øjeblikket.

- Det er svært at komme ind. Men når man først er inde, er det næsten som at leve i boble med 1,4 milliarder mennesker, siger hun.

- Man kan flyve og rejse rundt stort set frit, fordi der er så lav smitte. Siden maj har de haft deres mobilitet, der er store konferencer og 50 års-fødselsdage og bryllupper med 100 mennesker. Så på mange områder tror jeg, at det kommer til at føles mere frit, siger hun.

Overvågning er prisen

Christina Boutrup kan dog godt være bekymret for, hvordan det vil være, hvis der kommer en ny bølge, der fører til omfattende og strikse nedlukninger med udgangsforbud. For her er asiaterne mere nådesløse og kontante, mens vi i Danmark er vant til ”frihed under ansvar”, lyder det fra den kommende Asien-korrespondent.

- De har ikke den samme individuelle frihed. Til gengæld har de haft mere frihed til at rejse, feste, holde konferencer og gå på arbejde, end vi har haft. Så det er lidt af et paradoks, siger hun.

En anden ting, der med danske øjne kan virke mindre attraktivt ved den asiatiske tilgang, er graden af overvågning fra myndighederne.

- Set med danske øjne er det uhyggeligt, at myndighederne ved præcist, hvor man er, og hvem man er sammen med konstant. Det er den pris, de betaler, siger hun.

Brasilien i bunden

Helt i bunden af listen, som omfatter 53 lande, ligger Brasilien.

Brasilien er blandt de lande i verden, der er hårdest ramt af pandemien, og i øjeblikket er landets sundhedssystem helt i knæ både hvad angår sengepladser og behandlingsmuligheder.

I Brasilien er 391.936 mennesker døde med covid-19. Det er kun overgået af USA, der har haft 572.674 dødsfald.

Blandt listens dårligste lande findes også blandt andet Polen, Argentina, Colombia, Iran og Mexico.

I Indien er smittetallene stadig alarmerende høje, og landet er nu begyndt at modtage hjælp fra omverdenen.

Tirsdag landede et fly med medicinsk udstyr fra Storbritannien i den indiske hovedstad New Dehli.

Ombord på flyet var blandt andet 100 respiratorer og 95 iltapparater.

Hjælpen ankommer samtidig med, at Indien nærmer sig 200.000 registrerede dødsfald med covid-19, og det daglige antal smittede er på over 320.000.

Indiens hospitaler er under stort pres, og mange patienter bliver afvist på grund af mangel på ilt og sengepladser.

Ligbål skyder op overalt

Flere steder i Indien er krematorierne nu så presset, at pårørende selv må hjælpe med at samle brænde til de ligbål, der er en del af den religiøse begravelsesceremoni i landet.

Det skriver BBC.

I flere af Indiens storbyer tages parkeringspladser, parker og byggetomter i brug til interimistiske begravelsespladser med rækkevis af ligbål.

I hovedstaden New Delhis Sarai Kale Khan-krematorium har man netop bygget 27 nye platforme til ligbål, mens 80 andre er på vej i parken omkring krematoriet.

Flere lande sender udstyr

Situationen har fået en række lande til at sende ilt og respiratorer til Indien, der er hårdt ramt af en anden bølge af coronasmitte.

Udover Storbritannien har Spanien oplyst, at man vil sende lidt over syv tons medicinaludstyr til Indien, skriver nyhedsbureauet Reuters.

- Vi er ikke sikre, før at alle er sikre, siger udenrigsminister Arancha González.

Også USA og EU er ved at indsamle iltforsyning og andet medicinsk udstyr, der skal sendes til Indien.

Stort behov for hjælp

Der er et stort behov for den hjælp, der nu er på vej, fortæller Danmarks ambassadør i Indien, Freddy Svane.

- Det er klart, at Indien med 1,3 milliarder mennesker har behov for en masse støtte og bistand i den her situation. Derfor er det rart at se, at det begynder at komme ind nu, siger ambassadøren til TV 2.

Indien har omkring 240 smittede per en million indbyggere. Til sammenligning har Danmark 122.

Coronavirus har banet vej for et helt nyt arbejdsmarked.

Siden pandemiens start har test- og vaccinecentrene genereret over 18.000 nye jobs.

Det har givet mulighed for, at mange arbejdsløse, herunder de lidt mere end 360.000 danskere, som sidste år meldte sig ledige, har kunnet komme tilbage på arbejdsmarkedet.

Alene i sidste uge blev der ansat 2000 nye medarbejdere i Copenhagen Medical, som driver 38 testcentre i Region Hovedstaden.

Og den massive testindsats har gjort test- og vaccinecentrene til en af landets største arbejdspladser.

Fra pilot til teamleder

En af dem, som har draget nytte af de mange nye arbejdspladser, er Carsten Brokopp.

Før coronavirus gjorde sit indtog i starten af 2020, var han pilot hos Norweigan.

Men i takt med at flere lande lukkede ned i foråret, gik flyene fra fyldte til tomme.

Det betød, at Carsten Brokopp og hans kollegaer blev sagt op, og han stod i en situation, hvor han var tvunget til at finde nyt job, da udsigterne til at komme tilbage til lufttrafikken blev længere og længere.

I dag er han teamleder for de udkørende podere i Hvidovre hos Falck Healthcare. Og selvom det ikke er det samme som at sidde i cockpittet, er han glad for jobbet.

- Jeg vil gerne gøre en forskel. Jeg vil gerne være med til at bidrage til at få styr på den her coronaindsats, for det er jo det, som holder mig fra at flyve, siger han til TV 2.

Især flybranchen er blevet hårdt ramt af pandemien. Carsten Brokopps tidligere arbejdsgiver Norwegian fyrede for eksempel 1571 piloter og 3134 kabine-ansatte tilbage i april 2020.

Desuden er Tårnby Kommune den kommune, hvor ledigheden er steget mest siden februar 2020. Tårnby er hjemkommune for Københavns Lufthavn, som før coronavirus kunne bryste sig af titlen som en af Danmarks største arbejdspladser.

Skabt jobmuligheder for ufaglærte

Men det er ikke kun personer, der er blevet fyret under krisen, som har fået noget ud af de 18.000 nye jobs.

Danmarks testindsats har også hjulpet med at få flere ufaglærte i arbejde – unge såvel som gamle.

Da Lukas Olsen i december kom tilbage til Danmark efter fem år i USA, havde han et hul i kalenderen på lidt mere end et halvt år, inden han regner med at starte på medicinstudiet til sommer.

Her så han en mulighed for at arbejde på et testcenter, og på bare fire måneder er han gået fra at være poder til at blive områdeleder i Helsingør.

- Det har givet en masse erfaring på alle mulige områder. Både sundhedsfagligt, ledermæssigt og i forhold til at håndtere personale, som jeg forhåbentlig også kan tage med videre i mit senere arbejdsliv, siger han til TV 2.

En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at fem procent af de ufaglærte lønmodtagere mistede jobbet i coronakrisens første måneder. For lønmodtagere med en mellemlang eller lang videregående uddannelse lå det tal på 2 procent.

Når vi rammer 2030, skal landbruget have reduceret dets CO2-udledning med 7,1 millioner tons.

Vi bliver nødt til at komme med noget, der er realistisk

Rasmus Prehn (S), minister for fødevarer, landbrug og fiskeri

Sådan lyder det overordnede mål i det landbrugsudspil, som regeringen fremlægger onsdag formiddag, og som TV 2 har set en del af.

- Vi står et super spændende sted i Danmark lige nu. Ikke ulig hvor vi stod for 20-30 år siden med vindmøller, siger Rasmus Prehn (S), minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, til TV 2.

Han henviser til, hvordan Danmark i dag er kendt for at være førende indenfor vindenergi og har revolutioneret området.

Den succes håber ministeren nu at kunne genskabe, og det skal ske gennem tiltag, der kan inddeles i tre kategorier:

Tiltag, der vil kunne iværksættes her og nu: Herunder blandt andet skovrejsning, kvælstofreduktion og udtagning af lavbundsjord, hvilket konkret betyder, at lavtliggende jord, der i dag dyrkes, omlægges til fri natur (1,6 millioner tons)

Vedtagne tiltag: Allerede på finansloven for 2021 blev der sat penge af til at omlægge lavbundsjord til fri natur. CO2-reduktionen derfra tæller regeringen med i dens udspil (0,5 millioner tons)

Udvikling af nye tiltag: Herunder blandt andet en fordobling af det økologiske areal, forbedret gyllehåndtering og måder at udnytte biomasse bedre (kaldet bioraffinering, red.) - for eksempel ved hjælp af en ny pyrolyse-teknologi (5 millioner tons)

"Skrabet" og tøvende

Målet om en reduktion på godt syv millioner tons svarer til lige knap 70 procent af den udledning, landbruget står for i dag. Det er dog langt fra nok for støttepartierne, som samlet har stillet krav om at reducere CO2-udledningen med otte millioner tons i 2030.

Blandt andet ved at producere mindre kød og ved at omlægge store lavtliggende landbrugsarealer til fri natur.

Derfor høster regeringen hverken opbakning til selve reduktionsmålet, eller måden CO2'en skal spares på.

Regeringen læner sig op ad teknologi, som jo slet ikke er på plads endnu

Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening

Signe Munk, klimaordfører for SF, kalder udspillet "skrabet" og er særlig skeptisk over for det faktum, at størstedelen af reduktionen står til at blive fundet gennem udvikling af nye tiltag.

Det er under den kategori, at regeringen blandt andet foreslår en forbedring af måden, gylle håndteres, og at satse på udviklingen af pyrolyse.

- Man må aldrig lægge alle sine æg i en kurv, når det gælder klimapolitik. De teknologiske tiltag kan i sig selv være gode, men her spiller de en for stor rolle. Reduktionerne kommer til at ligge for sent, og er samtidig usikre, siger SF-ordføreren til TV 2.

Samme toner lyder fra både de radikale og Enhedslisten, som ligesom SF er utilfredse med målet om de 7,1 millioner tons. Fra alle sider lyder, at reduktionen af de fem millioner tons i udviklingssporet slet ikke kan tælles med på den måde, som regeringen lægger op til.

- Vi kender ikke potentialet i de her teknologier, og vi mangler simpelthen en beskrivelse af, hvordan vi får dem ud at virke. Skal vi betale landmændene for det, eller skal vi regulere?, siger den radikale ordfører Zenia Stampe.

- Jeg er bange for, at det meste af det kan ende i et rent fatamorgana, fordi det er værktøjer, som vi ikke ved om vil virke, siger Mai Villadsen fra Enhedslisten.

Må ikke frygte innovation

At mere end halvdelen af CO2-besparelsen i regeringsudspillet skal hentes i potentielle besparelser, møder også kritik hos Danmarks Naturfredningsforening. Der er simpelthen for mange fugle på taget, siger interesseorganisationens præsident, Maria Reumert Gjerding:

- Det er helt vildt bekymrende og uambitiøst, fordi regeringen læner sig op ad teknologi, som jo slet ikke er på plads endnu.

Men man må ikke være bange for innovation, lyder modsvaret fra Landbrug & Fødevarer, som umiddelbart ser meget positivt på regeringens prioritering.

Vi er et lille land, som ikke betyder meget i det store klimaregnskab

Niels Peter Nørring, klimadirektør i Landbrug & Fødevarer

Organisationens klimadirektør understreger dog det forbehold, at han endnu ikke har set det fulde udspil, men kun den del, som regeringen tirsdag har valgt at dele.

- Det allervigtigste for Danmark er, at vi udvikler os. Vi er et lille land, som ikke betyder meget i det store klimaregnskab. Derfor er det, vi bedst kan gøre, at udvikle teknologier, som vi kan eksportere og dermed gøre en rigtig stor forskel, siger klimadirektør Niels Peter Nørring til TV 2.

Uenighed om lavbundsjorde

De to interesseorganisationer stillede i februar 2019 et fælles forslag om at udtage 100.000 hektar lavbundsjord fra landbrugsproduktionen og omlægge det til fri natur.

Et forslag, som støttepartierne bød varmt velkommen, men som for eksempel Enhedslisten ønsker at tage længere endnu.

Vi tillader os bare i al beskedenhed også at tænke ny teknologi ind

Rasmus Prehn (S), minister for fødevarer, landbrug og fiskeri

I det samlede regeringsudspil vil der dog ifølge TV 2s oplysninger kun blive lagt op til at udtage eller braklægge 88.500 hektar svarende til et område lidt større end Bornholm og Langeland.

En ambition, der altså langt fra lever op til krav og ønsker fra støttepartier såvel som naturfredningsforeningen.

- Nogle taler om at tage 100.000 hektar ud, men indtil nu er der taget 1500 hektar ud, så vi bliver nødt til at holde tungen lige i munden og komme med noget, der er realistisk, siger Rasmus Prehn:

- Vi har kun det ønske, at vi skal tage så meget lavbundsjord ud som muligt, men vi tillader os bare i al beskedenhed også at tænke ny teknologi ind.

Noget af det, det også efterlyses fra både naturfredningsforeningen og støttepartierne, er en landbrugsafgift.

Den del er placeret i Skatteministeriet og vil derfor ifølge Rasmus Prehn ikke være en del af det samlede udspil, der præsenteres onsdag.

Tidligere på måneden trak et anderledes rygestopevent overskrifter flere steder.

Over en onlineforbindelse forsøgte den psykologiske manipulator Jan Hellesøe 10. april at masse-hypnotisere deltagerne til at lægge cigaretterne på hylden.

Siden da har han afholdt endnu et kursus, og samlet set har flere end 40.000 rygetrængende danskere ifølge hypnotisøren fulgt med på de to events.

Og nu har manden bag taget pulsen på, hvordan det efterfølgende er gået med rygetrangen hos deltagerne i et opslag på Facebook.

Her svarer 1000 brugere, at de er stoppet med at ryge efter kurset, mens 700 tilkendegiver, at de har skåret ned på deres forbrug. 3400 har markeret, at de stadig ryger.

TV 2 har talt med to kvinder, som deltog i den særprægede begivenhed.

Carina Husum. Har røget i 23 år.

43-årige Carina Husum har deltaget ved begge rygestopevents. Hun fortæller, at hun allerede efter første session lagde cigaretterne på hylden.

Siden har hun røget en halv cigaret.

- Det er slut. Jeg gider ikke lugte af skod mere, siger hun.

I stedet bruger hun nikotinplaster og -tyggegummi, når rygetrangen bliver for stor. Hjælpemidler, hun også regner med at trappe ud af over tid.

Nu skal jeg bare holde fast. Det regner jeg helt bestemt med at kunne

Laila Zweidorff Andersen

Om det er hypnosen, der har hjulpet hende med at kvitte den dårlige vane, tvivler Carina Husum dog på. Men især én ting tager hun med sig fra Jan Hellesøes kursus: Nemlig et råd om at ændre sine tankemønstre.

- Han sagde, at man skal se på sig selv som ‘ikke-ryger’. Og det forpligter jo. Det var svært i starten, men efter en uge begyndte jeg faktisk at tro på det, siger hun.

Laila Zweidorff Andersen. Har røget i 40 år.

58-årige Laila Zweidorff Andersen havde ikke store forventninger, da hun satte sig til rette foran skærmen 10. april for at følge med i hypnotisørens rygestopkursus.

I sine 40 år som ryger har hun flere gange forsøgt at droppe cigaretterne med både plastre, tyggegummi og kurser - uden held.

Men siden det online rygestopkursus har hun ikke rørt en cigaret. Og Laila Zweidorff Andersen fortæller, at hun endnu ikke har oplevet den “sitrende lyst” til tobak, som ellers har præget hendes tidligere rygestop.

- Jeg ved ikke, om han har hypnotiseret mig eller ej. Men det har i hvert fald virket, siger hun.

Hvis bare én person stoppede med at ryge, ville jeg være tilfreds

Jan Hellesøe, hypnotisør

Det sværeste for hende har været at bryde vanen i at tænde en cigaret i løbet af dagen. Men nu hvor trangen er væk, er det ikke svært stoppe sig selv i handlingen, lyder det.

- Nu skal jeg bare holde fast. Det regner jeg helt bestemt med at kunne, siger hun.

Hypnose og nye projekter

Jan Hellesøe er kendt fra blandt andet DR-programmet 'Fuckr med dn hjrne', hvor han er vært og laver psykologiske forsøg og tankeeksperimenter med forskellige danskere.

Efter at have gennemgået reaktioner og kommentarer på sit Facebook-opslag, ser han rygestop-eksperimentet som “en stor succes”.

- Hvis bare én person stoppede med at ryge, ville jeg være tilfreds. Så det er helt vanvittigt at læse tilbagemeldingerne, siger han.

Jeg har brugt hypnose i mange år. Så jeg ved, hvad det kan have af effekt

Jan Hellesøe, hypnotisør

Selvom det ikke er optimalt at hypnotisere folk gennem en skærm, kan det ifølge Jan Hellesøe godt lade sig gøre.

Men tror du, at det er hypnosen, der har virket, eller at der er tale om en slags placeboeffekt, fordi folk har sat sig op til at stoppe?

- Det er svært at sige. Men jeg har brugt hypnose i mange år. Så jeg ved, hvad det kan have af effekt. Jeg er sikker på, at en stor del af effekten har været været det hypnotiske fænomen, siger han.

Kræftens Bekæmpelse: Positivt

Hos Kræftens Bekæmpelse er hypnose ikke et tiltag, de anbefaler til rygestop. Det skyldes, at der ikke er dokumentation for, at det rent faktisk virker.

Det fortalte Niels Them Kjær, der er projektchef for tobaksforebyggelse hos organisationen, til TV 2 i forbindelse med Jan Hellesøes første event. Alligevel ser han positivt på tiltaget.

- Eventet er med til at skabe opmærksomhed omkring rygestop, og det, synes jeg, er positivt, lød det dengang fra projektchefen.

Tirsdag har budt på flere positive nyheder om coronavirus herhjemme.

Kontakttallet er faldet fra 1,1 til 1,0 i løbet af den seneste uge, hvilket betyder, at epidemien er stabil og dermed ikke i vækst herhjemme.

Samtidig har forskere på Aarhus Universitetshospital gjort en opdagelse, der kan være medvirkende til at hindre smittespredning.

Det kan du læse mere om i dagens overblik - velkommen til.

Dansk milliardkrav i udbyttesag afvist af engelsk domstol

Vi lægger fra land i en helt anden genre med en potentiel kedelig udvikling i den såkaldte udbyttesag, hvor statskassen gennem flere år blev lænset af udenlandske spekulanter ved hjælp af svindel med udbytteskat for flere milliarder kroner.

Retten i London har nemlig afvist Skattestyrelsens søgsmål i sagen om udbyttesvindel mod blandt andre den britiske finansmand Sanjay Shah.

Det skyldes en 300 år gammel lov, der går under navnet revenue rule. Den er sat i verden for at forhindre, at et retsvæsen som det britiske bliver brugt til at opkræve andre landes skattebetalinger.

Dagens afgørelse er skidt nyt for Skattestyrelsen, som med næb og kløer forsøger at fremskaffe de mere end 12 milliarder kroner, som fossede ud af statskassen i perioden fra 2012 til 2015.

Og advokatregningerne for de personer, som Skattestyrelsen har sagsøgt, kan meget vel ende hos dig og mig.

- I kan risikere at skulle udskrive checks på op mod en halv milliard danske kroner over de kommende to-tre måneder, siger advokat Jim Diamond.

Skattestyrelsen har valgt at anke dommen.

Professor sår tvivl om dansk vaccineproduktion

Statsminister Mette Frederiksen (S) kom sent mandag aften med den opsigtsvækkende nyhed, at der skal produceres coronavacciner i Danmark.

Planen går konkret ud på at opføre en ny vaccinefabrik på dansk jord, som skal stå færdig i 2022.

For danskerne skal sandsynligvis vænne sig til at blive revaccineret de kommende år, og derfor ser statsministeren initiativet som "rettidig omhu".

Men længe før det første spadestik er taget til den nye vaccinefabrik, sår professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen nu tvivl om, hvorvidt det storstilede projekt overhovedet har gang på - dansk - jord.

- Sandsynlighed, for at projektet lykkes, er beskeden... Man knipser ikke bare med fingrene og siger, at nu vil vi også producere i Danmark, lyder professorens vurdering.

Det skyldes flere faktorer, som blandt andet valg af vaccinetype og efterfølgende mulig godkendelse fra patenthaveren.

Danske læger skaber ny coronatest

På Aarhus Universitetshospital har læger udviklet en coronatest, som kan bruges hjemmefra i privaten.

Resultaterne fra et projekt med 375 deltagere viste, at den nye hjemmetest var lige så pålidelig som de nuværende lyntests, der kun er godkendt til professionel brug.

Dermed kan danskerne muligvis se frem til selv at agere podere og teste sig selv for covid-19 ved at stikke en vatpind et par centimeter op i næsen.

- Vi spurgte os selv, om ikke det ville være bedre, hvis personalet kunne teste sig selv, inden de tog på arbejde, så de kunne undgå at risikere at smitte andre i offentlig transport og ved ankomsten til arbejdspladsen, siger ledende overlæge på Aarhus Universitetshospital Lars Østergaard.

Han fastslår, at selvtesten i sig selv ikke kan bruges til at stille en diagnose, men det kan blive et vigtigt våben i kampen for genåbningen af Danmark, da svaret fra prøven kommer prompte.

Resultaterne fra Aarhus Universitetshospital mangler endnu at blive fagfællebedømt, og de er ikke udgivet i en videnskabelige artikel.

Seks mænd anholdt i terrorsag

Vi bliver i Aarhus, men skifter scene med den næste historie.

Østjyllands Politi kunne tirsdag eftermiddag oplyse, at seks mænd i alderen fra 27 til 35 år er anholdt i en sag om støtte til terrororganisationen Islamisk Stat (IS).

Fire mænd blev arresteret i Aarhus, mens to blev lagt i håndjern i København.

En 29-årig og en 30-årig mand sigtes for at rejse til Syrien og lade sig hverve af IS.

Politiet mener desuden, at den 29-årige har medvirket til finansiering af terror. Det er sket ved hjælp af pengeoverførsler igennem fire år til IS, mens manden befandt sig i Aarhus.

De fire øvrige sigtede i sagen er blevet brugt som økonomiske mellemmænd, vurderer Østjyllands Politi.

Dansk ø sat ned i pris

Hvis udsigten til at blive ejer af en privat, dansk ø med et rigt fugleliv og gode muligheder for at få en ørred eller hornfisk på krogen lyder tiltalende, så følg med her kære læser.

Vi slutter nemlig dagens overblik med et tilbud på Masnedø Kalv, der er beliggende i farvandet Storstrømmen syd for Sjælland ud for Vordingborg.

Øen er blevet sat cirka 1,7 millioner kroner ned i pris, og hele herligheden kan nu blive din for den nette sum af 8.295.000 kroner.

Med i prisen følger et bjælkesommerhus på 78 kvadratmeter og muligheden for at bade uforstyrret på din helt egen strand.

Hvis du er interesseret, skal du ikke vente længe, for ifølge ejendomsmægleren er der rift om Masnedø Kalv.

Den private ø blev sidst handlet i 2007, hvor den blev solgt for 1.750.000 kroner.

Hvis statsminister Mette Frederiksens (S) drømme bliver indfriet, kan der blive produceret vacciner mod coronavirus på dansk jord i 2022 - og tanken er, at de danske vaccineplaner "er centraliseret omkring mRNA-teknologien".

I begyndelsen af vaccinekapløbet var mRNA-vaccinerne ellers tilbage i feltet. Det var aldrig før lykkedes at skabe en vaccine ud fra den teknologi, og flere troede mere på de mere traditionelle vaccineteknologier.

Så hvordan er mRNA-teknologien gået fra at være en underdog til den nye stjerne inden for vaccineverdenen og øverst på statsministerens ønskeliste?

Uventet gode vacciner

Først og fremmest handler succeshistorien om hurtighed og en effektiv teknologi.

For mRNA-vaccinerne viste sig at være de hurtigste at udvikle, og da resultaterne fra Moderna og Pfizer/BioNTechs kliniske test blev fremlagt, cementerede de deres position forrest i feltet - effekten mod smitte lå over 90 procent.

- Resultaterne har været uventet gode, siger Rune Hartmann, der er professor ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik på Aarhus Universitet.

Man kan ifølge Rune Hartmann tænke på en virus som en pirat, der rejser ind i vores celler, overtager kroppens protein-fabrikker, og får dem til at lave proteiner som den selv.

Den proces genskaber vaccinerne, og i stedet for at få sprøjtet et såkaldt viralt protein ind under huden, får man i mRNA-vaccinerne et genetisk materiale kaldet messenger RNA ind i kroppen, som muskelcellerne oversætter, så kroppen selv skaber det virale protein direkte i kroppen.

Det betyder groft sagt, at metoden bag mRNA omdanner kroppens egne celler til en form for indre vaccinefabrik.

Sådan virker mRNA-vaccinerne:

Version 2.0

mRNA-vaccinerne har ud over den høje effekt endnu en fordel, som Mette Frederiksen har fremhævet i forbindelse med fremtidens coronavacciner:

Hvis en virusvariant viser sig at forringe de nuværende coronavacciners effekt for meget, vil det være nødvendigt at opdatere vaccinerne.

Og ifølge Rune Hartmann er den justering "suverænt nemmest" for mRNA-vaccinerne, fordi man kun behøver udskifte en lille del af vaccinen.

Lige nu arbejder både Pfizer/BioNTech og Moderna faktisk på en version 2.0 af deres vacciner, som virker mod andre varianter end den "oprindelige" coronavirus.

Det er kompliceret

Hvor en af mRNA-vaccinernes styrker er, at den er let at tilpasse, er den til gengæld ret svær at producere. For eksempel bruger Pfizer/BioNTech 290 substanser fra 86 forskellige underleverandører i 19 lande til at lave deres vaccine.

Det kan vise sig at blive en af de store udfordringer ved de danske vaccineplaner, fordi den nye teknologi kræver, at man trækker på vidensdeling med folk udefra. Der er ingen danske producenter, der laver mRNA-vacciner, og Danmark har offentlig støttet en vaccine, der bygger på en af de andre teknologier.

- Produktionen er kompliceret, og det kræver både råvarer, udstyr og erfaring, som vi sandsynligvis skal hente udefra, siger Camilla Foged, der er professor i vaccinedesign på Københavns Universitet.

Derfor bliver det afgørende for de danske vaccinedrømme, at der er interesse fra både danske virksomheder og udenlandske producenter.

Tilsammen gør det, at flere eksperter over for TV 2 kalder tidshorisonten på en produktion i 2022 for "meget optimistisk".

En vaccine mod kræft?

Succeshistorien om mRNA starter langt før coronapandemien - faktisk begyndte den tilbage i 70erne, hvor en ungarsk professor eksperimenterede med byggeklodserne. De næste årtier forsøgte man uden held at udvikle mRNA-teknologien til blandt andet kræftbehandling, indtil pandemien skabte gennembruddet.

Pfizer/BioNTech havde i mange år forsøgt at lave en kræftvaccine, da nyheden om en virus fra Wuhan ramte dem. Derefter var det ifølge deres ledende vaccineforsker blot at udskifte to proteiner. For konkurrenten Moderna gik der blot 48 timer, fra den genetiske kode for coronavirussen blev offentliggjort, til der lå en opskrift på en mRNA-vaccine mod den.

- Det, vi har nu, står på skuldrene af mange års forskning, siger Rune Hartmann.

Efter mRNA-koden er knækket, er drømmen, at teknologien kan overføres til bekæmpelsen af andre sygdomme end coronavirus. Det håb deler Mette Frederiksen.

Pfizer/BioNTech meldt ud, at man vil forsøge at udvikle mRNA-vacciner mod den konstant muterende influenzavirus, der er blevet lavet lovende museforsøg med en mRNA-behandling mod sclerose, mens et forskerhold på universitetet i Yale arbejder på en vaccine mod malaria.

Lynhurtig vaccineindsats

I virkeligheden ligger det største gennembrud i forbindelse med mRNA-vaccinen et andet sted end i selve teknologien, mener Rune Hartmann. For mRNA-vaccinen er ikke i sig selv en "erkendelsesmæssig lavine".

- Men den er et produkt af, at hele verden har kastet alt ind på at udvikle alle vaccinetyper, siger han.

Det bedste eksempel er i USA, hvor Trump-administrationen i begyndelsen af 2020 satte 'Operation Warp Speed' i gang. Vaccineprogrammet, der er opkaldt efter at rejse med lynhurtig hastighed i serien 'Star Trek', havde et budget på 18 millarder dollars, der blev satset på en vifte af mulige vaccinekandidater. Indtil videre er der kommet tre godkendte vacciner ud af Warp Speed: Moderna, Johnson & Johnson og AstraZeneca.

Så selv om mRNA-vaccinerne har spillet en nøglerolle, er de en del af en endnu større bedrift, mener Rune Hartmann.

- Isoleret har mRNA-vaccinerne haft en kæmpe rolle - den har reddet masser af liv og skabt et tiltrængt håb i løbet af et hårdt år, siger han.

- Men det har først og fremmest været et kæmpe nybrud, hvordan man har tænkt det her på - og hvor hurtigt det er gået.

Fremtidens vindervaccine

Gennembruddet for mRNA-teknologien har kun et års tid på bagen. Blandt andet derfor mener Rune Hartmann også, at man skal huske at beholde en ret bred horisont, når der bliver talt om anden og tredje generation af vaccinerne mod coronavirus.

Der er nemlig stadig en del ubekendte forhold for mRNA-vaccinen, der lige nu bliver søgt svar på:

Vaccinerne rejser et ekstremt effektivt immunrespons, men man er endnu usikker på præcis hvorfor. Hvor længe de beskytter, er der heller ikke noget sikkert svar på, og så dækker mRNA-teknologien kun en lille del af virussen, hvilket kan vise sig at være for lidt mod fremtidige varianter.

Og måske skal de bedste vacciner slet ikke stikkes i musklerne, som vi gør nu. Rune Hartmann fortæller, at det kan give et bedre immunrespons, hvis man inhalerer den. Så måske skal fremtidens coronavacciner tages gennem næsen.

Derfor er det for tidligt at konkludere, at vi skal vaccineres med mRNA-vacciner de næste mange år.

- Jeg kan godt se logikken i, at hvis vi skal lave noget her i Danmark, så skal mRNA tænkes med i det. Men man skal passe på med at tro, at det løser alting, siger Rune Hartmann.

Støttepartiernes tone over for statsminister Mette Frederiksen (S) var hård ved tirsdagens spørgetime i Folketingssalen.

Særligt Radikale Venstres formand, Sofie Carsten Nielsen, var klar i spyttet, når det kom til regeringens håndtering af de syriske flygtninge, der står til at blive udvist fra Danmark.

Jeg begræder, at vi var så naive

Sofie Carsten Nielsen, formand for Radikale Venstre

Formanden er nemlig langt fra tilfreds med regeringspartiet, som har skuffet hende dybt på udlændingeområdet:

- Jeg begræder, at vi var så naive, at vi ikke kunne forestille os et dansk socialdemokrati, der kunne stå i spidsen for en politik og en regering, hvor Danmark nu som det eneste land på nær Orbans (premierminister, red.) Ungarn ser Syrien som et sikkert land.

Desuden er regeringen ”ligeglad med FN og med grundlæggende rettigheder” og ”ligeglad med at skille familier ad og sende unge kvinder alene tilbage til Assads styre”, lød kritikken fra Sofie Carsten Nielsen.

"Virkelig dårlig stemning"

Ifølge TV 2s politiske analytiker Hans Redder var det ”nogle ret hårde ord at tage i brug”, og ifølge ham passer de ind i den stemning, der har spredt sig blandt støttepartierne på det seneste:

- Der er virkelig dårlig stemning mellem regeringen og dens støttepartier på hele udlændingeområdet i øjeblikket.

Også fra Enhedslisten var der kritik af regeringen på området, særligt når det kommer til regeringens beslutning om at hente en PTSD-ramt pige på fire år hjem fra en syrisk fangelejr.

Pigen kan dog udelukkende hentes til Danmark, hvis moren forbliver i lejren.

Ifølge partiets politiske ordfører, Mai Villadsen, vil det kun traumatisere pigen endnu mere, og derfor stiller hun store spørgsmålstegn ved regeringens beslutning:

- Jeg har simpelthen svært ved at se, hvordan man som statsminister, som ovenikøbet kalder sig for børnenes statsminister, vil tillade sig det, sagde hun.

Mette Frederiksen afviste under spørgetimen at kommentere konkrete sager, men svarede i stedet i generelle vendinger.

- Jeg må være hudløst ærlig og sige, at det giver utrolig god mening at kunne beskyttes, når man har et beskyttelsesbehov. Men når man ikke længere har et beskyttelsesbehov, skal man rejse hjem og hjælpe med at bygge sit land op, siger hun.

- Der er jo ikke en uanet mængde af plads i Danmark til de flygtninge, der har et behov, lød det fra statsministeren.

Kritik fra både rød og blå blok

Selvom luften mellem regeringen og dens støttepartier altså efterhånden er blevet koldere end kold på udlændingeområdet, kom kritikken også fra blå blok ved spørgetimen, fortæller Hans Redder.

- Mette Frederiksen er både under anklage fra blå blok, især Thulesen Dahl og Vermund, for ikke at få de her hjemsendelser til at ske, siger han.

- Omvendt er hun også under beskydning fra sine støttepartier for, at hun har det erklærede politiske mål, at de flygtninge skal sendes hjem til Syrien.

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, beskyldte regeringen for at have ”fedtspillet” på området, særligt når det kommer til sagen om et nyt udrejsecenter for kriminelle udlændinge.

- Hvorfor i alverden har man ikke gjort noget ved det endnu? spurgte han Mette Frederiksen, hvorefter han anklagede Socialdemokratiet for at være gået i hi siden folketingsvalget, når det kommer til at præsentere et nyt udrejsecenter.

Mette Frederiksen besvarede dog kritikken ved at understrege, at regeringen kommer med en plan på området inden sommerferien.

Den var der konstant. Lyden af biler i tomgang. Og motorer, som gik op i omdrejninger og ned igen.

På dette tidspunkt tirsdag morgen klokken 8.30 strakte køen til testcenteret sig blot omkring 100 meter ned ad gaden, men som man kan forstå på beboerne i området har den ofte været meget længere. Helt ned til motorvejen næsten en kilometer væk, lyder det.

For enden af køen på Doris Lessings Vej blev bilerne gelejdet ind i det døgnåbne drive-in-testcenter ved Bella Centeret i København. Sådan har det været siden november, da det åbnede, og fra da af har naboerne i lejlighederne og i rækkehusene været generet af larm, os og kaos fra stangtrafikken.

- Et helvede

Tina Grubbe bor på C.F. Møllers Allé og kan dermed kigge direkte ned på køen, når den strækker sig rundt om det første hjørne. Tirsdag morgen var hun på vej på arbejde og siksakkede over gaden for at komme hen til sin bil. For tiden tager hun tidligere af sted end normalt, fordi hun ved af erfaring, at det kan tage længere tid end normalt. Når hun kommer hjem, skal hun holde i køen for at komme ind i det parkeringshus, der ligger ved siden af testcenteret.

- Det er et helvede, siger Tina Grubbe om situationen i området.

- Vi kan ikke åbne vores vinduer eller døre, uden at det lugter brændt. Tænder vi ventilationsanlægget, kan vi også lugte det. Flere bilister dytter og hører høj musik.

Den anden dag skulle en ambulance ind på Doris Lessings vej, og fordi der var proppet med biler, skulle den op på cykelstien og fortovet for at komme forbi, fortæller Tine Grubbe.

Trafik næsten hele døgnet

Et lignende scenarie var Christian Olesen vidne til, da han så en brandbil, som blev nødt til at køre op på fortovet for at komme frem. Han bor også på C.F. Møllers Allé og har en lille have ud til gaden, hvor han endnu ikke har siddet. Når han går i seng, kan han høre bilerne, når han skal sove, kan han høre dem, og når han står op, kan han høre dem.

- Man må acceptere, at der er støj, når man bor inde i byen, men nu er det næsten 24 timer i døgnet. Folk holder i tomgang og smider mundbind og cigaretskodder ud af vinduerne. Men det, der bekymrer mig mest, er trafikken og bilisternes utålmodighed. Man risikerer, at der sker en ulykke på et tidspunkt, siger Christian Olesen.

I fredags oplevede han, at køen blev kortere, og sådan har det stort set været lige siden. Der er blevet sat ekstrabemanding ind i testcenteret.

- Hvis det ikke var sket, havde køen stadig strakt sig hele vejen op ad C.F. Møllers Allé, siger Christian Olesen.

Men det, der bekymrer mig mest, er trafikken og bilisternes utålmodighed

Christian Olesen, beboer på C.F. Møllers Vej Situationen tages alvorligt

TV 2 Lorry har talt med Region Hovedstaden, der oplyser, at man efter et møde med Københavns Kommune, politiet og Copenhagen Medical, der driver testcenteret, har fundet frem til flere forslag til, hvordan de gedigne bilkøer kan afvikles hurtigere.

- Vi tager situationen alvorligt og er i gang med at se på infrastrukturen igen, siger Rasmus Kampff, der er programleder ved Region Hovedstadens Akutberedskab, til TV 2 Lorry.

Her siger han også, at regionen kommer til at følge trafikudfordringerne tæt, og hvis de nye tiltag ikke virker, kan mere drastiske løsningsforslag komme i betragtning. Det kan eksempelvis være at flytte eller lukke teststedet, forklarer han til TV 2 Lorry.

En støvet cykel

Tirsdag morgen trak Insa Griesbaum sin cykel ud mod Doris Lessings Vej. Hun bor ikke direkte ud til gaden, men her holder hendes cykel, som hun skulle til at hoppe op på. Hun pegede ned på stellet, som var støvet.

- Jeg kan ikke lugte osen fra min lejlighed, men jeg kan se den på min cykel, tror jeg. Den plejede at skinne, men efter alle de biler er kommet, har den set sådan her ud, fortæller Insa Griesbaum.

Hun har oplevet, at det kan være svært at bevæge sig rundt i bydelen med sit barn, fordi nogle af bilisterne ikke tager hensyn.

- Som om de ikke er klar over, at der faktisk bor nogle her, siger hun.

Da Insa Griesbaum cyklede væk, var køen denne tirsdag også så småt ved at blive kortere. Larmen fra motorer i tomgang og et par aggressive "dyt-dyt" lød stadig, og sådan blev det ved lidt endnu, inden den sidste rest af kø var væk. Men tæt trafik ind og ud af testcenteret var der stadig her, mens morgenen blev til formiddag.

Efter overstået infektion med coronavirus kan man have antistoffer i blodet i helt op til 12 måneder. Det viser et ny dansk-færøsk studie.

Forskningsresultaterne peger i retning af, at tidligere coronaramte er immune for covid-19 i længere tid end tidligere antaget.

21. april meddelte Sundhedsministeriet, at personer, som tidligere har været smittet, nu er at betragte som immune i 180 dage efter en positiv test. Resultaterne i det nye studie indikerer ellers en dobbelt så lang immunitetsperiode.

Men hvad vil det egentlig sige at have antistoffer i blodet, bør coronapassets immunitetsregler genbesøges, og er man immun overfor andre varianter af coronavirussen, end den man blev smittet med?

Det har TV 2 talt med en række eksperter om.

En af dem er Martin Tolstrup, der er læge og lektor i infektionssygdomme på Aarhus Universitet. Han har selv stået i spidsen for flere coronastudier om antistoffer efter covid-19.

- Der bliver foretaget mange undersøgelser om coronaimmunitet, og det er data fra de undersøgelser, der kommer til at danne grundlaget for vores kamp mod pandemien, siger han.

Han pointerer dog, at resultaterne fra ét studie aldrig kan stå alene, og at det er summen af resultaterne fra flere studier, der kommer til at gøre forskellen.

Hvorfor er antistoffer vigtige?

Antistofrespons er den reaktion, der sker, når en virus angriber den menneskelige krop.

Bliver man udsat for virus uden at have antistoffer, sættes en proces i gang, og de såkaldte antistoffer bliver dannet i knoglemarven.

Der går typisk omkring 14 dage, fra man bliver udsat for en virus, til man har modnet sit antistofrespons og dermed har fået en høj mængde antistoffer mod den pågældende virus.

Derefter er kroppen langt bedre rustet til at bekæmpe virus, hvis man bliver udsat for den igen. I en periode vil antistofferne gøre kroppen immun over for gensmitte.

Antistofferne fungerer som kroppens hukommelse for, hvordan den her SARS-virus så ud, siger Martin Tolstrup.

- Antistofferne virker som et skjold mod viruspartiklerne, og hvis partiklerne alligevel trænger igennem og kommer ind i kroppen, vil man med den hukommelse mønstre en effektiv immunrespons meget hurtigere.

Så skulle man blive ramt af sygdommen igen, vil man være i stand til at bekæmpe den langt hurtigere. Ifølge Martin Tolstrup vil kroppen kunne bekæmpe sygdommen på en til to dage, modsat de 14 det tog, da man blev ramt første gang.

Blodprøver fra 405 coronasmittede færinger

Studiet, der endnu ikke er fagfællebedømt, er udarbejdet af forskere fra både Færøerne og Danmark.

Helt konkret har man fulgt langt de fleste personer på Færøerne, der har været ramt af covid-19, siden marts 2020 – både unge og gamle.

I alt 405 færøske coronapatienter har fået taget blodprøver henholdsvis tre, syv og 12 måneder efter, sygdommen blev konstateret.

Resultaterne viste, at mængden af antistoffer i blodet faldt markant i første halve år, hvorefter de tidligere smittede havde et nærmest stabilt "relativt højt" niveau af antistoffer i blodet.

Hos 95 procent kunne man således måle antistoffer i blodet 12 måneder, efter sygdommen ramte.

Det resultat overraskede Peter Garred. Han er professor på Københavns Universitet og overlæge på Rigshospitalet og har deltaget i den færøske undersøgelse.

- De indledende resultater viste jo ellers et fald i mængden af antistoffer, men at kurven så fladede ud igen, var jo meget glædeligt, siger han.

Samtidig var koncentrationen af antistofferne hos patienterne stabile på tværs af aldersgrupper, køn og patientens symptomer ved sygdommen.

- Det fortæller os, at antistofresponsen mod coronavirus og den immunitet, man har, den ser ud til at være relativt god uanset alder, siger han.

Måske en vigtig puslespilsbrik

Peter Garred håber, at resultaterne på sigt kan være med til at kortlægge, hvordan sygdommens immunitet udvikler sig over tid.

- Vi håber, at vi kan bidrage til det puslespil, der er om, hvordan immuniteten udvikler sig hos patienter, der har haft covid-19, siger han og fortsætter.

- Ikke mindst hvordan det kan bruges fremover, i takt med vaccinerne bliver udrullet, siger han.

Holder antistoffer coronavarianter på afstand?

Varianter af corona er en udfordring, når det kommer til at analysere antistoffernes virkning på virussen.

- Der findes endnu ikke solide resultater, som viser graden af gensmitte med en ny variant. Men det kommer givetvis på sigt, siger Peter Garred.

Han oplyser, at der er stor forskel på de enkelte varianter, hvor den britiske B117 eksempelvis ikke ser ud til at have den store indvirkning på selve antistofresponsen.

Der arbejdes blandt andet på Rigshospitalet og Københavns Universitet på at lave nye metoder, der kan undersøge immunapparatets reaktion på nye varianter.

- Vi kan gå tilbage og se på, hvordan antistoffer dannet efter infektion med tidligere varianter reagerer med nye varianter. På den måde er vi meget godt med, siger Peter Garred.

For tidligt med definitive konklusioner

Med den nye forskning er der håb for, at tidligere smittede som udgangspunkt er immune i længere tid end først antaget.

Peter Garred er meget påpasselig med at konkludere noget ud fra den endnu ikke fagfællebedømte undersøgelse.

- Men budskabet er, at man på sigt bør kigge på, om immunitetsperioden efter infektion kan forlænges.

I så fald ville han anbefale, at man efter de seks måneder sikrer, at man gentester de tidligere smittede for antistoffer i blodet og derefter forlænger gyldigheden af coronapasset.

Netop immunitetsperioden bliver afgørende i kampen med at få kontrol over coronapandemien, mener læge og lektor i infektionssygdomme på Aarhus Universitet Martin Tolstrup.

Resultaterne er ifølge lektoren med til at sørge for, at vi får en bred immundækning i landet og den rette strategi for hyppigheden af vaccinationer.

- Det er i essensen det, det handler om. At blive fri af pandemien.