Siden tirsdag er 751 personer blevet testet positive for coronavirus i de PCR-test, som det offentlige tilbyder gratis til borgerne.

Det viser tal fra Statens Serum Institut på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Antallet af smittetilfælde skal ses i lyset af, at der i samme periode er blevet foretaget 175.526 PCR-test.

Andelen af smittetilfælde i forhold til test giver en positivprocent på 0,43. Det er nogenlunde på niveau med de seneste efterhånden mange uger.

Smittekontrollen hjælper

Ifølge Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet, siger den stabile positivprocent noget om, at myndighederne har succes med flere af de tiltag, der er sat i søen under coronaepidemien.

- Det er et tegn på, at den smittekontrol, vi har, i form af at vi tester en stor del af befolkningen og laver smitteopsporing på alle de positive prøver, vi finder, hjælper til at holde epidemien så meget i ro, at vi selv efter de første genåbninger ikke har set smittestigninger, siger Viggo Andreasen.

SSI oplyser, at der også er foretaget en efterregistrering af PCR-test bagudrettet fra private udbydere. Der er tale om 84 tilfælde, viser SSI's tal.

Foruden PCR-testene er der også blevet foretaget 332.502 lyntest siden tirsdag. De positive tilfælde herfra indgår dog ikke i smittetallet.

Det skyldes, at der er usikkerhed forbundet med testsvarene.

Man opfordres derfor til at få foretaget en PCR-test, hvis man er blevet testet positiv med lyntest.

Hver tiende er færdigvaccineret

Antallet af patienter indlagt med coronavirus er siden tirsdag steget med ni til 181. 32 er på intensivafdeling, og af dem får 21 hjælp fra respirator.

Yderligere to personer smittet med coronavirus er døde, viser tallene.

I myndighedernes vaccinationsprogram er der nu 1.280.156 borgere, der har fået minimum én vaccinationsdosis. Det svarer til 21,9 procent af befolkningen.

607.400 - eller 10,4 procent af befolkningen - har fået to vaccinationsstik og er færdigvaccinerede.

Onsdag fremlagde regeringen sit længe ventede udspil på landbrugsområdet, som skal sikre en 7,1 millioner tons CO2-reduktion i dansk landbrug frem mod 2030.

Men de danske landmænd skal ikke være bekymrede for en grønnere fremtid – planen tager nemlig ifølge regeringen højde for, at den ikke må koste for dyrt i arbejdspladser.

Der er indlagt ”en tryg hånd under økonomien”, lovede fødevareminister Rasmus Prehn (S) for eksempel, da udspillet blev præsenteret, ligesom erhvervsminister Simon Kollerup (S) lovede at tale landmændenes sag i de kommende forhandlinger:

- Vi skal nok huske jer. Vi er på hold sammen, sagde han.

Men hos Venstre er man langt fra sikre på det løfte, mens SF ikke synes at kunne spore hverken mod eller ambitioner i udspillet.

- Regeringen skal have noget hjælp

I udspillet lægger regeringen op til, at 88.500 hektar lavbundsjorde skal tages ud og vådlægges, som det hedder. Det betyder konkret, at lavtliggende jord, der i dag dyrkes, omlægges til fri natur.

Sammen med andre tiltag, der kan iværksættes nu og her, er det med til at reducere CO2-udslippet med 1,6 millioner tons, lyder det.

Men organisationen Landbrug og Fødevarer har selv lagt op til, at 100.000 hektar kan udtages fra produktionen, og derfor undrer det SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, at man ikke har grebet den:

- Når landbruget selv siger det, så tager jeg dem faktisk på ordet og siger, fint, så lad os finde 100.000 hektar, siger hun til TV 2.

- Derfor tror jeg, at regeringen har været en lille smule tøvende, og at de skal have noget hjælp.

Udspillet mangler ifølge Pia Olsen Dyhr både ”tempo, turbo og en masse mod”.

For mange æg i den forkerte kurv

Som et af de tiltag, der endnu er under udvikling, peger regeringen blandt andet på teknikken kaldet pyrolyse, ligesom bedre gyllehåndtering også er en del af udspillet.

Men Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen, er ”alvorligt bekymret” for, om regeringen har bundet sit udspil for meget op på endnu uprøvet teknologi.

- Der er jo ikke noget i vejen med teknologi, og det skal vi også satse på. Men vi bliver nødt til også at lave initiativer, vi ved virker, og dem er der alt for få af, siger hun til TV 2 og fortsætter:

- Jeg er rigtig bange for, at de putter alt for mange æg i den forkerte kurv. En kurv, som vi ved måske er et gamble og ikke vil lykkes i sidste ende. Det, synes jeg, er et alt for stort sats.

- Der vil komme konsekvenser

Hos Venstre er det ikke tanken om den nye teknologi, der trykker.

I stedet er det bekymringen for, at tusindvis af arbejdspladser i landbruget, trods regeringens løfter om det modsatte, vil forsvinde ud af landet.

Det fortæller finansordfører i partiet, Troels Lund Poulsen, til TV 2.

Men kan man ikke forestille sig, at de nye teknologier skaber nye arbejdspladser i stedet – altså en slags omlægning af arbejdspladser?

- Det er ikke et argument, jeg køber en-til-en, siger Troels Lund Poulsen.

Han anerkender, at der med planen vil komme nye arbejdspladser inden for miljøteknologi, men det ”trecifrede milliardbeløb og over 100.000 arbejdspladser”, som landbruget giver til det danske samfund, gør det til en svær opgave at røre det, uden at det vil få en negativ betydning, siger han.

- Derfor kan man ikke bare lave rammevilkårene dramatisk om for vores landbrug, uden at det får konsekvenser.

Blot ét stik med en coronavaccine fra Pfizer eller AstraZeneca reducerer risikoen for, at en person, der er smittet med coronavirus, spreder det til andre med op til 50 procent.

Det viser et studie fra Public Health England, skriver BBC.

Begge vacciner kræver to stik for at være mest muligt effektive. Stikkene gives som regel med nogle ugers mellemrum.

Men studiet viser, at man har mellem 38 og 49 procent mindre tilbøjelighed til at give smitten videre, hvis man bliver smittet tre uger efter første stik med vaccinen.

Storbritanniens sundhedsminister, Matt Hancock, kalder det for "fantastisk nyt".

Ingen adfærdsændring

Også Hans Jørn Kolmos, som er professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet, kalder det en glædelig nyhed.

- Det viser, at vaccination er en effektiv foranstaltning i forhold til at mindske spredningen af coronavirus.

Men selvom der er mindre sandsynlighed for, at man smitter andre efter første stik, skal man stadig huske at vaske hænder, spritte af og undgå at mødes i store forsamlinger.

- Det er her statistik, hvor man kigger på virusspredningen. Det siger ikke noget om, hvor meget den enkelte kan sprede virus, siger Hans Jørn Kolmos.

Et stiks beskyttelse

Forklaringen på reduktionen skal blandt andet findes i beskyttelsesgraden, som et enkelt stik giver.

Man er cirka 50 procent beskyttet mod covid-19 op til 24 dage efter første stik med Pfizer-vaccinen. Imens beskytter AstraZenecas vaccine 76 procent af de vaccinerede mod coronavirus efter første stik – og effekten af vaccinen falder ikke inden for de første tre måneder.

Og af en statusrapport fra Sundhedsstyrelsen fra marts fremgår det, at cirka 0,6 procent af de første 640.000 danske vaccinerede blev testet positive efter første stik. Langt de fleste blev smittet i de første 26 dage efter første stik.

For ældre og mennesker med svækket immunforsvar er risikoen for gensmitte størst, og det gælder også efter det andet og sidste stik.

Over en million danskere er blevet givet første stik mod coronavirus, mens over en halv million er fuldt vaccinerede.

Ny teknologi skal sikre størstedelen af landbrugets reduktion af udledning af drivhusgasser. Der vil være fokus på pyrolyse, viser regeringens udspil, som bliver præsenteret onsdag.

Pyrolyse kan eksempelvis omdanne kolort og halm til flybrændstof og biokul.

Med udspillet håber regeringen at sænke udledningerne fra landbruget med 7,1 millioner tons i 2030.

Men størstedelen – 5 millioner ud af de 7,1 millioner – dækker over et potentiale ved ny teknologi og videreudvikling af kendte ordninger.

Det er her, at pyrolyse kommer i spil. Ifølge udspillet vil regeringen afsætte 222 millioner kroner til forskning og udvikling af nye teknologier som eksempelvis pyrolyse.

- Vi skal have modet til at turde satse på teknologien

Regeringen vil i alt afsætte over 700 millioner kroner til grøn forskning og udvikling på landbrugsområdet, fremgår det af udspillet.

Minister for fødevarer og landbrug Rasmus Prehn (S) erkender, at satsningen på ny teknologi er behæftet med usikkerhed.

Men ny teknologi er afgørende for at nå reduktionerne i landbrugets udledning, siger Prehn.

- Vi skal have modet til at turde satse på teknologien, ligesom vi gjorde med vindmøllerne.

- Dengang troede mange ikke, at vindmøller ville give meget strøm. I dag kommer 50 procent af vores strøm fra vindmøllerne, siger Prehn.

Satser på ny teknologi

Ifølge regeringens støttepartier satser regeringen for meget på ny teknologi, som endnu ikke findes.

Et bredt flertal i Folketinget har vedtaget en klimalov. Målet er at reducere Danmarks samlede CO2-udledning med 70 procent i 2030 sammenlignet med 1990.

Hvis landbrugsområdet skal levere en sådan reduktion, vil det ifølge forskere svare til, at udledningen skal sænkes med omkring ti millioner ton i 2030.

Regeringen har ikke lavet beregninger, der viser, hvor mange arbejdspladser der eventuelt går tabt eller vindes i udspillet.

- Vi har sagt, at vi vil holde på arbejdspladserne. Og udspillet er lavet, så vi kan undgå at tabe arbejdspladser. Vi vil hellere skabe nye arbejdspladser, siger Prehn.

Møder med partierne

Regeringen har indkaldt til sættemøder torsdag. Støttepartierne De Radikale, SF og Enhedslisten vil utvivlsomt møde op med en del kritik.

Tirsdag aften, da lunser af udspillet kom frem i medierne, var der kritik fra støttepartierne. Det samme gjorde sig gældende onsdag, da udspillet var lagt frem.

Enhedslistens klimaordfører, Peder Hvelplund, siger i en skriftlig kommentar:

- Enhedslisten er her ikke for at understøtte regeringens hokuspokus-løsninger, men vil kæmpe for reelle reduktioner.

Hvelplund forventer svære forhandlinger, tilføjer han. SF-formand Pia Olsen Dyhr efterlyser større ambitioner og mere hastighed fra regeringen.

Overblik over udspillet

Implementeringssporet: 1,6 millioner ton CO2

Sporet omhandler kendte greb og tiltag, der skal sættes penge af til eller gøres en særlig indsats for at udnytte potentialet af.

Mindst 88.500 hektar lavbundsjorder – inklusive det besluttede i tidligere aftaler – og randarealer skal udtages og sikres vådgøring eller braklægning. Inden for jorder og skove skal der findes besparelser på 0,46 millioner ton. Opprioritering af indsatser, der nedbringer landbrugets udledning af kvælstoffer med yderligere 10.400 ton i 2027. Kvælstofvirkemidler skal skabe besparelser på 0,62 millioner ton CO2. Nye krav om blandt andet fedtfodring og hyppigere udslusning af gylle skal bidrage med besparelser på 0,54 millioner ton.

Udviklingssporet: 5 millioner tons CO2

Her er tale om tiltag, der beror på en teknologisk videreudvikling, eller at man teknisk bliver bedre til at udnytte ordninger, der eksisterer i dag.

700 millioner kroner til grøn forskning og udvikling på landbrugsområdet. Det skal blandt andet ske inden for pyrolyse, der omdanner restprodukter fra landbruget til brændstof og kul. Også for bioraffinering af græs, hvor det høje proteinindhold skal kunne bruges til foder og dermed erstatte import af soja.

Tårnby har den seneste tid oplevet en stor stigning i antallet af corona-smittede, hvilket nu har ført til, at kommunen har det næsthøjeste smittetryk på landsplan.

Ifølge kommunen skyldes en stor del af stigningen større smitteudbrud på henholdsvis Amager Privatskole og Børnehuset Nordmarks Allé 26, hvor flere børn og ansatte er konstateret smittede.

Begge steder er der nu en indsats for at teste og begrænse risikoen for yderligere smittede, og i Børnehuset Nordmarks Allé 26 er forældrene blevet opfordret til at holde børnene hjemme, ligesom der er oprettet nødpasning.

Derudover har Plejehjemmet Løjtegården konstateret et udbrud af smitte blandt beboere og ansatte, hvilket mandag fik Styrelsen for Patientsikkerhed til at indføre besøgsrestriktioner de næste fire uger.

Og den store stigning i antallet af smittede får formand for Sundheds- og Omsorgsudvalget i Tårnby Kommune, Einer Lyduch (A), til at betegne udviklingen som bekymrende.

- Jeg synes, det er særdeles bekymrende, at vi nu er nummer to på listen over kommuner med flest smittede på landsplan. Vi ved dog endnu ikke, hvad stigningen konkret bunder i - om det hænger sammen med genåbningen eller måske er et efterslæb fra påsken, men det skal vi nu undersøge, siger Einer Lyduch til TV 2 Lorry.

Risiko for nedlukning af kommunen

Der har den seneste tid været flere udbrud af corona-smitte på plejehjem i Region Hovedstaden, hvor beboerne har været vaccinerede.

Ifølge Einer Lyduch er et udbrud svært at gardere sig mod, når så mange ansatte, beboere og pårørende dagligt er i kontakt med hinanden, hvilket samtidig kan komplicere smitteopsporingen.

- Der er konstateret tre smittede medarbejdere og fire beboere. Det har vi sammen med Styrelsen for Patientsikkerhed taget hånd om med restriktioner og isolation. Men når der er 120 beboere på fire afdelinger, kan det både være svært at helt at undgå, at der opstår smitte, og det kan også være svært at finde årsagen til smitteudbruddet, men det forsøger nu, siger Einer Lyduch, der også påpeger, at vaccinationen af beboere og ansatte har gjort, at de ramte på plejehjemmet kun har oplevet milde symptomer.

Stigningen i antallet af smittede i Tårnby Kommune har ført til, at incidenstallet tirsdag lå på 189. Stiger tallet, er der risiko for yderligere nedlukning af sogne og hele kommunen.

Derfor opfordrer Einer Lyduch også kommunens borgere til at være påpasselige.

- Jeg kan kun opfordre borgerne til følge de kendte vejledninger om at holde afstand og spritte af og bruge teststederne i Tårnby, siger han.

Den omstridte regel om bordreservation mindst 30 minutter før ankomst til restaurant eller lignende bliver ikke afskaffet lige med det samme.

Det er budskabet i en mail fra erhvervsminister Simon Kollerup (S) sendt til partiernes erhvervsordfører tirsdag eftermiddag. TV 2 er i besiddelse af mailen.

Restaurationsbranchen har ellers foreslået at afskaffe kravet mod til gengæld at indføre skærpede arealkrav hos eksempelvis restauranter, barer og værtshuse. Men Statens Serum Institut har efter nye beregninger ikke kunnet sige god for en model, hvor der var lagt op til at reducere antallet af gæster mellem 10 til 15 procent.

- SSI konkluderer, at modellen, som foreslået af branchen, vil betyde, at risikovurderingen for smitte for serveringssteder øges, og at modellen således ikke i samme grad har effekt på smittespredningen som den nuværende regel om forudgående tidsbestilling, skriver Simon Kollerup i mailen og fortsætter:

- Såfremt der er et ønske om fortsat drøftelse af reglen, vil jeg henvise til de løbende forhandlinger i partilederkredsen om rammeaftale for genåbning af Danmark.

Ifølge TV 2s oplysninger er partilederne indkaldt til drøftelser om næste fase af genåbningen torsdag eftermiddag. Planen er, at mere af samfundet genåbner 6. maj, og her står 30 minutters-reglen som udgangspunkt til at blive afskaffet.

Flertal kræver reglen afskaffet

Et flertal uden om regeringen bestående af blå blok og Radikale Venstre har krævet reglen afskaffet, fordi de finder den besværlig og meningsløs. Men Radikale Venstre valgte alligevel i fredags at stemme imod et forslag fra Venstre i Folketingets epidemiudvalg om at afskaffe reglen.

Den radikale sundhedsordfører Stinus Lindgreen forklarede det med, at partiet gerne vil afskaffe 30 minutters-reglen, men at der skal noget andet i stedet, og at Venstre ikke havde lagt op til det.

Et "bump på vejen"

Reglen om bordreservation mindst 30 minutter før ankomst ved indeservering blev indført, da et flertal på Christiansborg besluttede at fremrykke genåbningen af restauranter, cafeer, barer og værtshuse til 21. april.

For regeringen var forudsætningen for den beslutning dog, at der skulle indføres tiltag, som gjorde genåbningen "sundhedsmæssig forsvarlig". Blandt andet ved at forhindre, at gæster flokkes ved indgange og tomme borde for at få tilkæmpet sig en sideplads, og løsningen fra myndighederne blev 30 minutters-reglen.

Erhvervsminister Simon Kollerup sammenlignede i sidste uge reglen med et "vejbump på en villavej", der skal forhindre bilerne i at køre for hurtigt. Og i mailen sendt til erhvervsordførerne tirsdag eftermiddag står der, at 30 minutters-reglen af Erhvervsministeriet er skønnet til at reducere antallet af daglige gæster på barer og værtshuse fra 135.000 til 90.000 gæster. Det svarer til en reduktion på cirka 33 procent.

I vurderingen fra Statens Serum Institut, der er vedlagt i mailen til erhvervsordførerne, lægges der vægt på, at 30 minutters-reglen er med til at begrænse antallet af impulsive gæster på barer og værtshuse, men at det samme ikke vil være tilfældet med et skærpet arealkrav.

- Begrænsninger i antallet af gæster ved et arealkrav på 10 procent henholdsvis 15 procent vurderes at være så begrænset, at risikovurderingen for smitte for serverignssteder øges til middel-høj, står der.

Skuffelse hos konservative

Den konservative erhvervsordfører Mona Juul er bestemt ikke tilfreds med meldingen fra Simon Kollerup.

- Jeg er utroligt skuffet over, at man ikke lytter til branchens gode input, hvor de reducerer antallet af gæster, siger Mona Juul til TV 2.

Direkte adspurgt erkender hun dog, at branchens forslag om at reducere antallet af gæster ikke har samme effekt som 30 minutters-reglen. Men når både et flertal på Christiansborg og restaurationsbranchen vil af med reglen, bør regeringen også komme op med alternative løsningsforslag, mener hun.

Ifølge Mona Juul giver det nu ikke længere mening at kæmpe videre for at få reglen afskaffet.

- Det hjælper ikke noget at starte forfra. Måske kan vi nå at lave en løsning to dage før 6. maj, hvor reglen alligevel forsvinder, men det giver ingen mening, siger hun.

Ærgrelse hos branchen

Hos erhvervsorganisationen Horesta, der repræsenterer restauranter og hoteller, er politisk chef Kirsten Munch ærgerlig over, at det har taget så lang tid at vurdere den nye model.

- Branchen kom på et døgn med et forslag, og den har man nu brugt over en uge på at vurdere, og derfor kan vi ikke nå at komme med forslag til ændringer, inden kravet alligevel bortfalder 6. maj.

- Der er ingen tvivl om, at vi har mistet gæster. Vi er en branche, hvor mange lever af de spontane kunder, som kommer ind fra gaden, og dem har der været klart færre af med det her krav, som jo kommer oveni kravet om coronapas, siger Kirsten Munch til Ritzau.

Hos erhvervsorganisationen SMVDanmark, der har omkring 300 restauranter, caféer og barer som medlemmer, stiller man sig kritisk til vurderingen fra SSI, der tidligere har ramt skævt i sin vurdering af smitten i forbindelse med genåbningen.

- Smitten ligger på et stabilt lavt niveau, og langt de fleste sårbare og udsatte grupper er færdigvaccinerede, siger politisk chef Mia Holstein til Ritzau.

- Så det er helt ude af proportioner, at vi bliver ved med at forhindre de hårdt ramte restauranter, caféer og barer i at få fuld omsætning. Den omsætning er livsnødvendig for dem efter den lange nedlukning, siger hun.

TV 2 arbejder på at få en kommentar fra Erhvervsminister Simon Kollerup.