Alle, der bor i Region Hovedstaden, kan nu dagligt skrive sig på en liste, hvis de ønsker at få en overskudsvaccine sidst på dagen, når alle de fremmødte er blevet vaccineret.

Det skriver regionen i en pressemeddelelse.

Vil undgå spildte vacciner

Hidtil har det kun været personer, som har fået en vaccineinvitation, der kunne skrive sig på listen.

Tiltaget skal gøre, at regionen undgår, at vacciner går til spilde, skriver regionen.

De er de ældste borgere på listen, som vil blive prioriteret først til at få en vaccine.

Der er i gennemsnit mellem en og fem vacciner tilovers hver dag fra de store vaccinationscentre i regionen, der kan vaccinere op mod 6000 borgere om dagen.

Bliver man ringet op, skal man kunne møde på en vaccinationssted inden for 30 minutter.

Navnene på listen bliver slettet hver dag. Derfor skal borgere skrive sig på dagligt, for at tilkendegive om de ønsker at få en overskudsvaccine.

Står det til statsminister Mette Frederiksen (S), skal vi producere vacciner i Danmark allerede fra 2022.

Vi mangler vacciner, og vi ved ikke, hvor mange år ud i fremtiden vi har behov for dem, lyder begrundelsen fra statsministeren.

Den danske vaccineproduktion skal ske gennem en privatejet fabrik, der via et offentligt udbud skal producere vacciner til staten.

TV 2 har herunder samlet svar på en række spørgsmål vedrørende statsministerens vaccineplaner.

Der er fundet 29 tilfælde af den indiske coronavariant i Danmark til og med 24. april.

Det skriver Statens Serum Institut (SSI) i en pressemeddelelse.

Varianten, der kaldes B1617, er fundet hos 20 personer, der har Indien som tilhørsland, fem fra Iran og en fra Litauen. De sidste tre tilfælde er fundet hos danske statsborgere.

B1617 ses primært i Indien, der er ramt af en ny voldsom smittebølge med flere end 300.000 nye daglige tilfælde. Men den findes også i Nordamerika og store dele af Europa.

Ingen bekymring endnu

Ifølge SSI vides det ikke, om udbredelsen af B1617 skyldes det generelt stigende antal tilfælde i Indien, eller om den er mere smitsom end den britiske B117 og de andre kendte varianter af coronavirus.

På nuværende tidspunkt betragter instituttet dog ikke B1617 som en særlig bekymrende variant.

- Vi har ikke data, der tyder på, at B1617 er mere smitsom end for eksempel B117, og samtidig vurderer vi, at vaccinerne vil være effektive overfor den, siger Tyra Grove Krause, faglig direktør i SSI, i pressemeddelelsen.

SSI vurderer, at der i alt er fire smittekæder af B1617 i Danmark, og de tre er relateret til rejser.

Ingen blandt de 29 bekræftede tilfælde er indlagte eller døde.

Dobbeltmutation

B1617 indeholder den forholdsvis nye mutation E484Q, som har vist sig at være resistent over for antistoffer til en vis grad, og L452R, som også har vist sig relativt resistent.

Derfor er den også blevet omtalt som en "dobbeltmutation". Men det er ikke i sig selv ildevarslende. Den britiske variant er eksempelvis muteret ti gange.

Danmark er et af de lande i verden, der sekventerer flest positive coronaprøver. Det er i den forbindelse, at man opdager den indiske eller andre varianter af coronavirus.

Den britiske variant er klart den dominerende variant i Danmark.

SSI har det seneste døgn analyseret 164.744 PCR-prøver og fundet 624 nye tilfælde af coronavirus.

Det var en optimistisk statsminister, der tirsdag klokken 13 indledte spørgetimen i Folketinget.

Foråret er kommet, og danskerne bakker op om både test og coronapas, konkluderede hun og tilføjede:

- Jeg håber og tror på, at vi snart kan vende tilbage til normale tilstande, for det går godt, siger Mette Frederiksen under sin indledende tale:

Mette Frederiksen glæder sig desuden over, at en femtedel af befolkningen nu har modtaget første stik af vaccinen.

Vaccinefabrik skal fremtidssikre

Den glæde blev dog hurtigt vekslet til behovet for at sikre, at danskerne også i fremtiden kan få de nødvendige vacciner.

Et behov, som statsministeren allerede mandag aften omsatte til et konkret forslag om at etablere en vaccinefabrik på dansk jord.

- Et vaccineberedskab handler ikke kun om sundhedspolitik. Det handler om sikkerhedspolitik, der er store geopolitiske interesser på spil, og det handler om udviklingspolitik. At kunne dele vacciner og udvise solidaritet med alle de dele af verden, der ikke selv har råd til at købe dem, siger Mette Frederiksen.

På vej ud af coronakrisen

Optimismen var også tydelig at spotte blandt de andre partiledere, som i et flæng brugte spørgetimen til at adressere andre temaer end coronapandemien.

Fra udlændingepolitik til dagpengesystem, hjemsendelser til Syrien, overenskomstforhandlinger, friskoler og frikommuneforsøg.

Det skyldes ifølge TV 2s politiske analytiker Hans Redder, at der bredt på Christiansborg er en følelse af, at vi er på vej ud af coronakrisen.

Faktisk gik der hele 41 minutter, før den konservative partileder Søren Pape Poulsen bragte coronavirus i spil igen.

Corona må ikke glemmes

For selvom der ganske givet er optimisme at spotte i den danske befolkningen, så må diskussionen om restriktioner og fortsat nedlukning ikke gå i glemmebogen, lyder det fra Søren Pape Poulsen.

Han hæfter sig særligt ved den omstridte regel om, at man skal booke bord 30 minutter før et besøg på en restaurant eller bar.

En regel, som ikke stod beskrevet i den brede genåbningsaftale, og som et politisk flertal sidste uge ønskede at lave om.

Reglen er stadig gældende og står til at udløbe 6. maj. Ifølge Søren Pape Poulsen har Erhvervsministeriet afvist at ændre den, før Statens Serum Institut afleverer beregninger fra alternative scenarier.

I det seneste døgn er 624 personer blevet konstateret smittet med coronavirus. To er døde, mens fem færre er indlagt, viser tal fra Sundhedsstyrelsen.

De smittede er fundet blandt i alt 164.744 PCR-test. Dermed er andelen af positive prøver 0,38 procent. Det tal kaldes også positivprocenten og har ligget stabilt mellem 0,2 og 0,5 siden midten af februar.

Ud over PCR-test er der ifølge Sundhedsstyrelsen foretaget 445.202 lyntest det seneste døgn, men de positive tilfælde herfra indgår ikke i smittetallene.

Det skyldes, at der er usikkerhed forbundet med testsvarene. Man opfordres derfor til at få foretaget en PCR-test, hvis man er testet positiv med lyntest.

Antallet af personer, der er indlagt med coronavirus, er faldet med fem siden mandag. Dermed er der i alt 172 personer indlagt med sygdommen.

Genåbning har endnu ikke påvirket indlæggelsestal

De stabile smitte- og indlæggelsestal kan i den grad mærkes på hospitalerne, beretter Åse Bengård Andersen, som er ledende overlæge på infektionsmedicinsk klinik på Rigshospitalet.

- Vi har lige pludselig senge, som vi kan bruge til andre infektionspatienter, som har behov for indlæggelse, siger hun.

Hun henviser til, at hospitalet er godt i gang med at afvikle puklen af aflyste patienter. Men at der ulmer en bekymring over, at genåbningen medfører stigende indlæggelsestal og spolerer planen om at få afviklet de ventende patienter.

- Men indtil videre ser det ikke ud til at være tilfældet, siger hun og tilføjer, at den fulde effekt af de sidste store genåbninger først kan ses om flere uger.

- Vi har forberedt os på, at skulle der ske noget igen, hvis den tredje bølge skulle blive en realitet, så har vi en plan for, hvordan vi vil håndtere det. Men det er en plan, vi ikke håber, vi får brug for at aktivere, siger hun.

Blandt de indlagte ligger 36 på intensivafdelinger, fordi de er alvorligt syge. Og blandt de alvorligt syge er 24 personer forbundet til en respirator, der skal hjælpe dem med at trække vejret.

Kontakttallet falder

Desuden er kontakttallet faldet fra 1,1 til 1 siden sidste uge, og epidemien er dermed ikke længere i vækst. Det oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på Twitter.

- Epidemien er på stabilt niveau. Hvis der kommer udsving efter sidste uges genåbning, er det for tidligt til, at det viser sig i kurverne, skriver ministeren.

Kontakttallet angiver, hvor mange personer en gennemsnitlig coronasmittet person smitter videre.

Hvis kontakttallet er mere end 1, betyder det, at epidemien med coronavirus er i vækst. Hvis det er mindre end 1, er epidemien aftagende.

Statsminister Mette Frederiksens (S) plan om at anlægge en vaccinefabrik i Danmark falder umiddelbart i god jord hos flere af Folketingets partier.

Dansk Folkeparti ”mener sagtens, at vi kan gå videre med den”, mens konservative ”tillader sig at have et åbent sind”, og Det Radikale Venstre mener, det er ”rigtig positivt”.

Og det er godt nyt for statsministeren, som først skal hente opbakning i Folketinget, før en egentlig udbudsrunde kan komme på tale.

Men selvom Mette Frederiksen selv kalder sin plan for ”rettidig omhu”, lyder kritikken fra flere partier, at regeringen alligevel er for sent ude, ligesom spørgsmålene på forhånd tårner sig op.

Hvad kommer det til at koste? Har danskerne førsteret til vaccinerne? Og hvor meget kommer staten til at fylde i det samarbejde, som Mette Frederiksen har sagt bliver offentligt-privat?

Staten skal ikke producere vacciner

Særligt spørgsmålet om, hvor meget staten skal fylde i forhold til den kommende danske vaccinefabrik, deler vandene på Christiansborg.

Venstre synes, det er ”spændende og interessante tanker”, men det udslagsgivende bliver, hvordan samarbejdet vil se ud.

- Det afgørende bliver, at der ikke er tale om, at staten skal til at producere vacciner. Det har vi dårlige erfaringer med, siger partiets erhvervsordfører, Torsten Schack Pedersen, til TV 2.

Hos Enhedslisten havde man derimod gerne set, at den offentlige del af et offentligt-privat samarbejde fik lov at fylde endnu mere.

Det fortæller sundhedsordfører Peder Hvelplund til TV 2.

- Meget af den forskning, der foregår i dag, foregår i offentligt regi. Derfor er det oplagt, at staten går ind og spytter penge i forskningen. Det giver også muligheden for at stille modkrav, siger han.

Peder Hvelplund understreger, at Enhedslisten ikke er imod et offentligt-privat samarbejde på vaccinefronten, men at det sprængende punkt bliver, at vaccinerne ikke sælges til overpris.

- Er der overhovedet behov for en dansk produktion?

Ifølge statsministeren skal fabrikken være med til at afhjælpe et muligt behov for at blive revaccineret mod coronavirus. Selvom flere eksperter spår det samme, er der dog ingen, der kender fremtidens vaccinebehov med sikkerhed.

Det Konservative Folkeparti er ifølge den politiske ordfører, Mette Abildgaard, som udgangspunkt positive over for planen og alt, "hvad der lugter af et dansk eksporteventyr".

Alligevel stiller hun spørgsmålstegn ved, om der overhovedet er plads til en dansk produktion, når der allerede er adskillige europæiske fabrikker i dag.

- Der skal jo trods alt være aftagere til vaccinerne, og vi vil ikke risikere, at det bliver en meget dyr dansk enegang det her, siger hun.

Desuden er de konservative bekymret for, om Danmark kan reservere vaccinerne til danskerne, bare fordi de er produceret på dansk jord.

Det samme undrer Nye Borgerliges Lars Boje Mathiesen sig over.

- Umiddelbart lyder det hele besnærende. Men man skal huske, at egenproduktion ikke er lig med at være selvforsynende, siger han.

Derfor er der en lang række spørgsmål, partiet endnu mangler svar på, før de ”er klar til at bide til bolle”.

Ifølge Mette Frederiksen skal den danske vaccinefabrik kunne tilbyde vacciner mod coronavirus allerede fra næste år, men først skal opbakningen i Folketinget som nævnt være på plads.

En række anonyme kilder bekræfter i tirsdagens britiske aviser, at Boris Johnson sidste efterår råbte ordene:

- Ikke flere forbandede nedlukninger – så hellere et bjerg af lig.

Ordene skulle være faldet under en ophedet diskussion med hans rådgivere om nedlukning af samfundet.

Selv afviser han at have sagt det, men ikke desto mindre er hans udbrud tirsdag på forsiden af de britiske aviser.

"Det er ikke bare lig, Boris – vi elskede dem", skriver tabloidavisen Daily Mirror eksempelvis.

Ifølge TV 2s korrespondent Ulla Terkelsen kommer kritikken på et tidspunkt, hvor Boris Johnson og regeringen ellers får masser af ros, fordi Storbritannien er nået så langt med at vaccinere befolkningen.

- Det er meget uheldigt, hvis han har udtrykt sig sådan. Netop nu rider Boris Johnson på en bølge af succes, fordi Storbritannien har klaret sig så fantastisk godt med deres vaccineprogram. Og så indhenter fortiden ham med noget, som han skulle have sagt på et tidspunkt tidligt i epidemien, hvor han måske ikke tog det alvorligt nok, siger Ulla Terkelsen.

Det var avisen Daily Mail, der mandag bragte historien frem.

Ifølge avisen skulle bemærkningerne være faldet i oktober, da hans rådgivere efter en lang diskussion havde fået ham overtalt til at lukke landet ned.

Boris Johnson har selv ifølge Sky News beskyldningerne som "totalt sludder":

- Det vigtige, befolkningen vil have os til, er at sikre, at nedlukningerne fungerer. Og det har de gjort, sagde han.

Hans nære allierede Michael Gove pointerede mandag i det britiske underhus, at Boris Johnson jo netop godkendte den anden nedlukning i oktober, og han i øvrigt senere har godkendt en tredje nedlukning.

- Det er en premierminister, der selv har ligget på hospitalets intensivafdeling. Jeg finder det helt utænkeligt, at han skulle sige sådan noget, sagde Michael Gove.

Bitter strid

De britiske aviser er fulde af spekulationer om, hvem kilden til oplysningerne er, og mistanken samler sig om premierministerens tidligere toprådgiver, Dominic Cummings.

Beskyldningerne mod Boris Johnson kommer nemlig midt i en bitter strid mellem ham og Downing Street.

Rådgiveren blev i november efter pres fra flere toppolitikere fyret for at bryde sin coronaisolation ved i slutningen af marts i fjor at køre fra London til sine forældres hjem i Nordengland.

Den 400 kilometer lange køretur fandt sted, mens Cummings var i selvisolation, og hans kone havde symptomer på covid-19.

- Det var Boris Johnsons bedste ven, der blev fyret, og som nu hævner sig. Han er en mærkelig mand, der registrerer alting. Han skriver alting ned, hvis han da ikke ligefrem optager det. Så Boris Johnsons store frygt er, hvad Dominic Cummings måske kan bevise, siger Ulla Terkelsen.

Penge til boligindretning

I sidste uge beskyldte et andet læk Boris Johnson for at have brugt for mange penge på at modernisere sin bolig i Downing Street.

Embedsboligen ligger i forlængelse af Downing Street 10, og hvert år kan premierministeren bruge 30.000 pund på at modernisere den.

Men lækkede e-mails tyder på, at der formentlig er blevet brugt meget mere på moderniseringen, og at Boris Johnson havde planer om at lade anonyme donorer betale i al hemmelighed.

Regeringen siger, at Johnson betalte af egen lomme, men oppositionen vil alligevel have sagen kulegravet.

Kilder i Downing Street sagde, at de lækkede oplysninger til britisk presse kommer fra netop Cummings. Det skriver Sky News.

Noget den tidligere rådgiver har afvist som falske anklager.

Regina Fjendbo rører langsomt ved sin talje, mens hun med lukkede øjne svajer til en Beyoncé-sang.

- Det handler om at turde at være forførende. Sådan noget med at røre ved sig selv. Slikke på sig selv. Det kan være utrolig godt, siger 33-årige Regina Fjendbo.

Hun danser foran sin computer, så de, der har tilmeldt sig hendes virtuelle kursus, kan følge med i, hvad hun gør.

Jeg tabte mig 40 kilo, og jeg kan ikke huske fem måneder af mit liv

Regina Fjendbo

Regina Fjendbo er nemlig tykaktivist og såkaldt kropskærlig mentor. Formålet med sessionen er, at kursisterne skal blive bedre til at føle, at de er ok, som de er. Og at de faktisk gerne må være sexede. Uanset om de er tykke eller tynde.

Sådan er det nemlig ikke i dag. Det er stadig en kamp at være tyk, mener Regina Fjendbo.

- Der er en antagelse om, at når man er tyk, er man usexet. At man er usund og inaktiv og ofte også lidt dum. For hvis man havde regnet ud, hvordan man kan tabe sig, havde man også tabt sig, siger Regina Fjendbo.

Undersøgelser understøtter Regina Fjendbos pointe om, at der er mange stereotyper og fordomme forbundet med tykke menneske.

En helt ny undersøgelse foretaget af YouGov for Novo Nordisk Danmark viser, at to ud af tre danskere mener, at der bliver set ned på tykke mennesker.

Livet som tyk

For Regina Fjendbo har kampen med kiloene været en del af hele hendes barndom og ungdomsår.

Når hun som teenager var til fester, grinede de andre, når hun dansede.

- Men jeg dansede ligesom de andre. Den eneste forskel var, at jeg var tyk, siger hun.

Folk skal lære, at der ikke er noget i vejen med en tyk krop

Regina Fjendbo, tykaktivist

Og da hun gik i 5. klasse, lavede de større børn seksuelle jokes om hendes vægt. At man skulle passe på, man ikke blev mast, hvis man dyrkede sex med hende.

Og Regina Fjendbo har mange flere eksempler på, at hun er blevet behandlet anderledes. At hun, som hun siger, er blevet diskrimineret.

Slankekure og anoreksi

Mobningen betød, at hun som ung gik på slankekur og endte med at få en spiseforstyrrelse.

- Jeg tabte mig 40 kilo, og jeg kan ikke huske fem måneder af mit liv, siger hun.

Og for fem år siden læste hun endnu en slankebog i håbet om at tabe sig mere.

I bogen stod der, at nogle kvinder stoppede med at få menstruation, var trætte og havde en anderledes hud, fordi de simpelthen trænede for meget og spiste for lidt i håbet om at tabe sig.

- Beskrivelsen ramte fuldstændig plet. Jeg var sikker på, at jeg trænede for lidt og spiste for meget, og det var derfor, jeg stadig ikke var åleslank. Men jeg var faktisk usund, siger hun.

Derfra var det nok. Hun stoppede med at være på slankekur. I løbet af de første 14 dage tog hun 10 kilo på, og siden er hun kommet tilbage til den vægt, hun havde, før hun gik på slankekur som ung.

Hun begyndte også at fjerne alle de fitness- og slankeprofiler, som hun havde fulgt på Instagram. I stedet begyndte hun at følge tykke kvinder, der hvilede i deres kroppe.

- De tillod sig at gøre de ting, jeg ikke troede, at jeg måtte. Alle de ting jeg har fået at vide, at jeg ikke kan tillade mig som tyk. Og da jeg begyndte at gøre det samme – lægge billeder op af min krop med folder og deller – fik jeg det bedre mentalt. Jeg begyndte at acceptere min krop, siger Regina Fjendbo.

Hun blev en del af en modbølge til kamp for tykke mennesker. Den går blandt andet under navnene fat acceptance, fat liberation og fat activism.

Det er en bevægelse, der kan siges at blive mere og mere aktuel, i takt med at flere og flere bliver overvægtige. I alt 800.000 danskere lever i dag med svær overvægt, viser en ny undersøgelse af YouGov for Novo Nordisk Danmark. Det svarer til 14 procent af Danmarks befolkning.

Forhøjede risici

Men der er nogle, der vil sige, at du er med til at hylde et kropsideal, der ikke er sundt. Hvad siger du til det?

- Det kan godt være, at der statistisk set er en sandsynlighed for, at jeg bliver syg senere. Men det er der også for, at tynde mennesker bliver syge af ting senere hen. Jeg har bare måske en højere risiko, men vi kan ikke vide, om jeg bliver syg senere.

Statistisk set er der en højere risiko for, at du udvikler en lang række sygdomme. Det er da vel noget, du er nødt til at tage alvorligt?

- Jeg hylder ikke et ideal, jeg prøver på at nedbryde dem og lære andre, at kropsidealer ikke er afgørende for at være sexede. Tykke mennesker skylder ikke nogen at være sunde. Uanset om man er sund eller ej, har man lov til at være sexet og kunne lide sig selv, siger hun.

Drop idealerne

Regina Fjendbo er nemlig overbevist om, at det er sundere at have et godt mentalt helbred end at være slank.

Hun henviser til forskning om, at omgivelsernes fordomme og diskriminering over for overvægtige kan føre til et dårligt mentalt helbred, hvilket kan forårsage stress og depression, som også er usundt for kroppen.

Regina Fjendbo er i hvert fald ikke i tvivl om, at det var det rigtige, da hun droppede idealet om at være en størrelse 38.

Derfor er hun tykaktivist, og derfor vrider hun sin krop i takt til Beyoncé-musikken. Det er alt sammen en del af hendes aktivisme.

- Folk skal lære, at der ikke er noget i vejen med en tyk krop. Du kan ikke kigge på en krop og vurdere, om den er sund eller usund. Der skal være plads til alle slags kroppe, siger hun.

Danmark skal i løbet af 2022 producere vacciner mod covid-19.

Men spørgsmålet er, om det overhovedet kan lade sig gøre.

- Sandsynlighed, for at projektet lykkes, er beskeden.

Sådan lyder det fra Kjeld Møller Pedersen, der er professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet.

- Det er en god idé at øge produktionen af vacciner. Men om det så er en indlysende god idé, at Danmark skal være blandt de relativt få lande, der producerer vacciner, er en anden side af sagen, siger han.

En indbygget selvmodsigelse

Mette Frederiksen sagde mandag, at der er brug for at få sat produktionen op, og derfor skal der ifølge regeringen bygges en privatejet fabrik, der gennem et offentligt udbud kan producere vacciner til staten.

Et udbud, der kan vindes af en dansk såvel som udenlandsk virksomhed.

Og i det ligger der en indbygget selvmodsigelse, mener Kjeld Møller Pedersen.

- Hvis man laver et udbud, skal der være noget, der gør det økonomisk attraktivt at producere vacciner i Danmark, fordi det til et dansk marked alene ikke vil være nok til at gøre noget kommercielt rentabelt. Der skal dybdegående undersøgelser til, før man kan gå i gang med det, siger han.

Ikke bare et knips med fingrene

Derfor er Kjeld Møller Pedersen heller ikke sikker på, at det overhovedet kan lade sig gøre.

Først skal man have fundet den vaccine, der skal produceres. Skal det være Pfizers? Modernas? Så skal patentindehaveren give lov til, at vaccinen må laves i Danmark. Og Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, skal til sidst godkende den.

- Man knipser ikke bare med fingrene og siger, at nu vil vi også producere i Danmark, siger Kjeld Møller Pedersen. Der er stillet et stort eksporteventyr i udsigt, og det tager altså tid at sætte i gang.

- Giver ingen mening

Heller ikke en anden ekspert inden for faget er begejstret ved idéen. Camilla Foged, som er professor i vaccinedesign på Københavns Universitet, sagde mandag:

- I forhold til den nuværende pandemi giver det ingen mening med en dansk vaccineproduktion. Så idéen må være, at man vil have et beredskab i fremtiden, sagde hun.

Hvor mange skattekroner, regeringen er villig til at kaste efter en dansk vaccineproduktion, ønskede Mette Frederiksen mandag ikke at blive konkret på. Det kommer til at afhænge af den markedshøring, der først nu skal sættes i gang, fortalte hun.

Her vil den danske stat ifølge statsministeren melde sig som køber af de vacciner, vinderen af udbuddet måtte producere.