Sidste år valgte Pernille Borg at få sine brystimplantater fjernet.

Efter næsten seks år med kvalme, influenzasymptomer, skæve levertal og ubehag tog hun den store beslutning om at lægge sig under kniven igen.

Hun frygtede, at hendes implantater gjorde hende syg. Derfor skulle de ud af kroppen.

- Jeg var ikke syg, som når man lægger sig i en uge og derefter er okay igen. Det var en vedvarende utilpashed og mærkelige små symptomer. Sådan havde jeg aldrig haft det, før jeg fik implantaterne, siger hun i programmet Gravegruppen på TV 2 PLAY.

Jeg læste og læste og undersøgte og undersøgte. For lægerne kunne ikke finde ud af, hvad der var galt

Pernille Borg

På trods af flere lægebesøg og prøvetagninger var det ikke muligt for Pernille Borg at finde roden til det ubehag, som hun oplevede.

Men så hørte hun om emnet 'Breast Implant Illness'.

Manglende evidens

'Breast Implant Illness' (BII) er en fælles betegnelse for forskellige symptomer, som nogle kvinder oplever og knytter til deres brystimplantater. Det kan blandt andet være muskel- og ledsmerter, hududslæt, hukommelsesbesvær, hovedpine, søvnproblemer og lignende.

Det er ikke anerkendt som en sygdom, men hos Dansk Selskab for Kosmetisk Plastikkirurgi, der er et fagligt selskab for speciallæger i kosmetisk plastikkirurgi, er de bekendt med det.

Jeg tror også, at det psykologiske spiller en væsentlig rolle

Janne Horn, plastikkirurg

Trine Foged Henriksen, som er næstformand i selskabet og overlæge i plastikkirurgi, fortæller, at emnet ofte debatteres på de faglige konferencer, som hun deltager i med udenlandske kollegaer.

- Hovedparten af kvinder med brystimplantater har ingen gener. Men man kan ikke udelukke, at der er en lille undergruppe af kvinder, hvor immunsystemet reagerer på et fremmedlegeme, siger hun og fortsætter:

- Og der er nogle, hvor det rent faktisk hjælper at pille implantatet ud.

Det er dog ifølge Trine Foged Henriksen stadig uklart, i hvilket omfang symptomerne og implantaterne videnskabeligt set kan kædes sammen. Især fordi flere af symptomerne også kan skyldes mange andre tilstande eller sygdomme.

Men det er vigtigt at lytte til og anerkende dem, som oplever det, understreger hun.

Manglede information

Pernille Borg oplevede ikke, at speciallægerne lyttede til hende. Ifølge hende blev hun kontant afvist, da hun spurgte til, om implantaterne kunne spille en rolle i forhold til hendes pludseligt skrantende helbred.

Men efter hun blev gjort opmærksom på emnet 'Breast Implant Illness', ledte hun på egen hånd videre efter informationer om det og faldt over en nordisk Facebook-gruppe.

Her fortalte en række kvinder om oplevelser, der mindede om hendes.

- Jeg tænkte bare: “Det er jo min historie”, siger hun.

Efter lidt betænkningstid besluttede Pernille Borg, at implantaterne måtte ud i et forsøg på at få det bedre. Og det er hun ikke den eneste, der har gjort.

Kirurg: - Også psykologisk

Gravegruppen på TV 2 PLAY har været i kontakt med tre forskellige plastikkirurger, der alle har fået henvendelser fra personer med de omtalte symptomer. En af kirurgerne er Janne Horn.

Hun har fjernet implantater fra 12 kvinder, der alle mistænkte, at de led af 'Breast Implant Illness'. Og de fik det ifølge Janne Horn bedre, efter at implantaterne var ude af kroppen.

Men kirurgen fandt hverken noget i deres tidligere blodprøver eller under indgrebene, som konkret kunne pege på, at de var syge af implantaterne.

- De har en følelse af, at der er noget rent fysiologisk galt med dem. Men jeg tror også, at det psykologiske spiller en væsentlig rolle i det her, siger Janne Horn.

Man skal være meget forsigtig med at afvise det her, når man ikke helt kan vide det

Janne Horn, kirurg

Alligevel mener hun ikke, at det kan udelukkes, at der kan være en sammenhæng mellem symptomerne og implantaterne.

- Måske er det bare, fordi vi ikke har fundet det rigtige måleapparat endnu. Man skal være meget forsigtig med at afvise det her, når man ikke helt kan vide det, siger hun.

Flere lande oplyser om emnet

I Danmark er det ikke muligt at finde information om 'Breast Implant Illness' på hverken Lægemiddelstyrelsen eller Sundhedsstyrelsen hjemmeside.

Men i andre lande som Storbritannien og USA oplyser sundhedsmyndighederne på deres officielle sider om, at nogle kvinder oplever symptomer efter brystforstørrende operationer.

Her står der blandt andet, at de to ting ikke med sikkerhed kan kædes sammen, men at myndighederne i landene følger udviklingen og forskningen på området.

Da jeg tog beslutningen om at få dem ud, var jeg heller ikke sikker på, om jeg ville få det bedre. Men det fik jeg bare

Pernille Borg

Det samme gør Lægemiddelstyrelsen i Danmark, lyder det i et skriftligt svar til TV 2. Styrelsen oplyser, at de “bestemt er opmærksomme på 'Breast Implant Illness'” og læner sig op ad de britiske myndigheders syn på emnet.

De understreger, at de endnu ikke har modtaget nogen indberetninger om 'Breast Implant Illness' og kommer i den forbindelse med en opfordring:

- Hvis vi skal have et grundlag for en eventuel reaktion, kræver det, at vi modtager indberetninger, som vi kan vurdere. Vi opfordrer derfor alle, der mener, at de har oplevet bivirkninger, til at indberette dem, skriver Lægemiddelstyrelsen.

Derfor undrer det også Pernille Borg, at det var så svært for hende at finde information om emnet på dansk.

Spørger man hende, bør både fagpersoner og de kvinder, der overvejer at lægge sig under kniven, oplyses om 'Breast Implant Illness'. I det mindste så de er informeret om, at den potentielle risiko diskuteres, lyder det.

Men hvordan kan du være sikker på, at det er brystimplantaterne, der har gjort dig syg?

- Det kan jeg jo heller ikke. Da jeg tog beslutningen om at få dem ud, var jeg heller ikke sikker på, om jeg ville få det bedre. Men det fik jeg bare, siger hun og tilføjer, at hendes blodprøver igen ser normale ud.

Flere udenlandske medier som BBC, New York Times og Independent har også tidligere beskæftiget sig med 'Breast Implant Illness'.

Vidensbanken, der forsvandt

Der findes ikke en officiel opgørelse over, hvor mange der oplever symptomerne, som kædes sammen med 'Breast Implant Illness'.

Men antallet af kvinder, som får brystimplantater, er stigende.

I 1999 blev verdens første vidensbank om brystimplantater ellers startet i Danmark. Her samlede danske plastikkirurger og forskere viden om alle kvinder, der fik implantater, og deres eventuelle eftervirkninger. På den måde kunne de hurtigt fange, hvis bestemte operationsteknikker eller implantattyper gav komplikationer.

Men registeret lukkede igen i 2011, fordi der ikke kunne findes finansiering til det, fortæller Trine Foged Henriksen fra Dansk Selskab for Kosmetisk Plastikkirurgi, der selv var med til at starte registeret. Og det gør det ifølge hende endnu sværere at kaste lys over 'Breast Implant Illness'.

- Det gav os jo dengang en mulighed for til hver en tid at undersøge alle de fremmedlegemer, som vi lagde ind i kroppen. Og reagere, hvis noget ikke fungerede efter bogen, siger hun.

Trine Foged Henriksen håber derfor, at det i fremtiden bliver muligt at genetablere registeret - eventuelt under Sundhedsstyrelsen. Det vil kunne danne grobund for mere forskning og en samlet dokumentation af sikkerheden af de forskellige implantater på markedet, lyder det.

I kølvandet på debatten om 'Breast Implant Illness' har Dansk Selskab for Kosmetisk Plastikkirurgi besluttet at opfordre sine medlemmer til at informere om de symptomer, som kan relateres til emnet, i forbindelse med konsultationer om brystimplantation.

Vi ville gerne have spurgt Lægemiddelstyrelsen, hvorvidt der bør oplyses mere om 'Breast Implant Illness' i Danmark. De har ikke ønsket at stille op til interview.

Gravegruppen på TV 2 PLAY dykker ned i 'Breast Implant Illness'. Følg med på TV 2 PLAY.

Norge kan være på vej til at vende deres vaccinestrategi på hovedet.

Det sker, efter at man i hovedstaden Oslo har forsøgt sig med at vaccinere dér, hvor smitten er højest, i stedet for at vaccinere efter alder.

Og det virker, siger Oslo Kommune til Berlingske.

Derfor har den norske regering bedt det norske Folkehelseinstitut (FHI) om at revurdere den nuværende vaccinestrategi og kigge på, om en større geografisk skævfordeling af coronavaccinerne vil have større effekt.

En vurdering, der skal ligge klar 11. maj.

Oslo topper listen over flest smittetilfælde

En ny vaccinestrategi vil betyde, at der vil blive sendt flere vacciner til Oslo på bekostning af resten af landet.

I forvejen har landets hovedstad de sidste to måneder fået tilsendt 20 procent flere vaccinedoser end andre områder i Norge.

De ekstra vaccinedoser er blevet prioriteret blandt udvalgte bydele, hvor smitten er særlig høj. Det drejer sig blandt andet om Stovner og Grorud - områder der er kendt for at have en høj koncentration af indvandrere og socialt udsatte borgere.

Oslo har gennem længere tid toppet den norske liste over kommuner med flest smittetilfælde.

Siden pandemiens start har i alt 32.761 personer fra Oslo været smittet med coronavirus. Det er omkring 27.000 flere smittede end Bergen Kommune, der har haft næstflest smittetilfælde i Norge.

15. marts blev der derfor indført historiske stramme restriktioner i kommunen.

Således må Oslo-borgerne for eksempel ikke have mere end to besøgende i private hjem.

Den seneste tid har smittetallet dog været nedadgående, så der er håb for indbyggerne om, at de i den nærmeste fremtid kan komme tilbage til en mere normal hverdag, som størstedelen af Norge er.

Geografiske forskelle vanskeliggør lignende dansk model

I Danmark holder man fortsat fast i, at der skal vaccineres efter aldersgrupper, når alle sårbare og personer over 50 år er vaccineret.

Ifølge professor i immunologi på Københavns Universitet Jan Pravsgaard Christensen giver det ikke mening for Danmark at følge Norges eksempel, hvis det viser sig, at de norske sundhedsmyndigheder går ind for en ændring.

- Hvis man konsekvent kunne se, at det hele tiden var i Helsingør, at smitten var høj, kunne det være en fordel, men det skifter hele tiden, så det vil blive for svært at planlægge, siger han til TV 2.

Han tilføjer, at der er store forskelle på Danmark og Norge rent geografisk. I Norge er der længere afstande mellem byerne, og derfor er det ifølge professoren nemmere at afskærme kommuner som for eksempel Oslo og dermed undgå, at smitten spreder sig.

I Danmark, hvor der er mange, som hver dag krydser kommunegrænsen, er det derimod umuligt at inddæmme smitten, lyder det fra Jan Pravsgaard Christensen.

En måde at kontrollere smitten i Vestegnskommunerne

Hans Jørn Kolmos, der er professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet, mener til gengæld, at strategien kunne være en måde at få smitten under kontrol i Vestegnskommunerne.

- Hygiejneforanstaltninger og restriktioner har tilsyneladende ikke været nok. Befolkningstætheden er større i de områder, og det er dér udfordringer ligger, siger han til TV 2.

Mange af vestegnskommunerne har gennem en længere periode haft et kontinuerlig højt smittetal.

Mandagens coronatal fra Statens Serum Institut (SSI) viser for eksempel, at Høje-Taastrup Kommune kan bryste sig af den kedelige titel som den kommune med det højeste incidenstal. Således er der mandag 320 smittede per 100.000 indbyggere.

Flere af borgmestrene på Vestegnen var i februar ude at sige til DR, at de ønsker, at deres indbyggere skal foran i vaccinekøen.

Hans Jørn Kolmos fortæller, at ulempen ved en vaccinestrategi, hvor vaccinerne følger smitten, er, at der kan være nogle vaccinegrupper, som får skubbet deres vaccineprogram.

- Og de kan have et lige så stort behov, siger han.

I Norge har 1.217.295 millioner nordmænd fået første vaccinestik. I Danmark ligger det tal på 1.222.528 millioner.

Mandag aften præsenterede regeringen et forslag om, at der skal etableres en dansk produktion af vacciner mod coronavirus.

Men ifølge statsministeren er det først realistisk, at der er en eller flere danske vaccinefabrikker i 2022. Og hvad hjælper det så?

Det har TV 2 talt med to eksperter om, og de er ikke i tvivl.

- I forhold til den nuværende pandemi giver det ingen mening med en dansk vaccineproduktion. Så idéen må være, at man vil have et beredskab i fremtiden, siger Camilla Foged, der er professor i vaccinedesign på Københavns Universitet.

For pandemien slutter - desværre - ikke, når den sidste voksne dansker har fået tilbudt en vaccination mod coronavirus, påpeger hun.

Vacciner version 2.0

Det er nemlig sandsynligt, at der i fremtiden vil være brug for et stik med en opdateret coronavaccine, der er tilpasset særlige mutationer.

Mette Frederiksen gør det klart, at det skal være mRNA-teknologien, som er centrum i den danske vaccineproduktion. Det er den teknologi, både Moderna og Pfizer/BioNTech anvender. Og lige nu arbejder begge producenter på at teste versioner mod nye mutationer, så de hurtigt kan rulles ud, hvis det bliver nødvendigt.

Der vil komme flere epidemier, for vi opfører os som menneskehed - groft sagt - med hovedet under armen

Jan Pravsgaard Christensen, professor i immunologi

Ifølge Jan Pravsgaard Christensen, professor i immunologi på Københanvns Universitet, vil man med den model, Mette Frederiksen har præsenteret, stå med en fordel, hvis varianterne kommer til at dominere.

Har man eksempelvis en aftale med Pfizer/BioNTech om at producere deres vaccine, er det "relativt let" at omstille sig til en variantversion, mener han.

- Det bliver nok ikke det store problem, at de kommer med en version 2.0. Det, vi skal have, er kort sagt en anden opskrift og penge, siger han.

Den saudiske sheik

Indtil for fem år siden blev der faktisk produceret danske vacciner under Statens Serum Institut, men i 2016 blev den forretning solgt til en saudisk sheik for 15 millioner kroner.

Set i det lys kalder Jan Pravsgaard Christensen det "interessant", at Mette Frederiksen nu igen vil have vaccineproduktion på dansk jord.

- Det er jo højre hånd, der gør en ting, mens venstre gør en anden, siger han.

Alligevel er de nye planer fornuftige nok, mener Jan Pravsgaard Christensen, der peger på, at vaccineplanerne lyder til at være mindre stat og mere privatiseret.

Så bliver det nemlig muligt at udnytte, at private virksomheder allerede er specialister i en teknologi - og når man taler vaccineproduktion handler det om at udnytte det specialiserede, mener han.

- En vaccinefabrik er ikke ligesom en møbelfabrik, hvor man ret hurtigt kan gå fra at lave borde til stole. Det kræver store omstillinger og meget specifik teknologi, hvis man skal omlægge sin vaccineproduktion, siger Jan Pravsgaard Christensen.

Lidt let, lidt svært

Det er ikke tilfældigt, at det er Moderna og Pfizer/BioNTech, som er i gang med at udvikle mere variantsikre vacciner.

I mRNA-teknologien er det lettere at udskifte virusvarianten, end det er i for eksempel vektor- eller proteinvaccinerne, forklarer Jan Pravsgaard Christensen.

Til gengæld er mRNA-vaccinerne de sværeste at lave.

- Produktionen er kompliceret, og det kræver både råvarer, udstyr og erfaring, som vi sandsynligvis skal hente udefra, siger Camilla Foged.

Begge eksperter peger på, at vaccinedrømmene står og falder med, om det bliver muligt at finde de rigtige partnere - både danske fabrikker og vaccineproducenter.

Man skal heller ikke glemme, at producenterne kun vil være med, hvis det er en god forretning, lyder det fra Camilla Foged.

- Det er en interessant tanke, men alt afhænger af, hvor rentabelt det bliver. Og det kan jeg godt tvivle lidt på, siger hun.

Pandemierne på den anden side

Mette Frederiksen er til gengæld ikke i tvivl om, at en dansk vaccineproduktion har større perspektiver og blandt andet kan resultere i danskproducerede cancer-vacciner i fremtiden.

- Her kan vi potentielt tale om vacciner mod sygdomme, som vi ikke kan vaccinere os mod i dag, siger hun til TV 2.

Jan Pravsgaard Christensen peger også på, at planerne om dansk vaccineproduktion også handler om at gardere sig mod noget, der kan virke helt uoverskueligt: Kommende epidemier.

- Der vil komme flere epidemier, for vi opfører os som menneskehed - groft sagt - med hovedet under armen. Hvis vi står med en pandemi om fem år, så ved vi, hvor vigtigt det er at sikre sig de gode aftaler, have gode forbindelser og at undgå leveringsproblemer. Og det sætter man sig til et vist punkt ud over, hvis det her lykkes, siger han.

Står det til regeringen, skal der nu etableres en ny vaccinefabrik på dansk jord.

Det fortæller statsminister Mette Frederiksen (S) til TV 2.

- Som alle kan se, læse, mærke og høre, så mangler vi vacciner. Derfor har vi brug for at få sat produktionen op, siger hun og tilføjer:

- Derfor går vi efter at kunne producere vacciner mod covid-19 i Danmark i løbet af 2022.

Til den tid skal alle danskere, der måtte ønske det, gerne for længst have modtaget deres første vaccination, men ikke nødvendigvis deres sidste. Derfor skal ønsket om en dansk vaccineproduktion ses som "rettidig omhu", mener statsministeren.

- Det kan sagtens være, at vi ser ind i en fremtid, hvor vi alle sammen får behov for at blive revaccineret. Jeg tør ikke sætte tal på, hvor mange år det kommer til at gælde.

Kommerciel produktion

Ønsket er ikke, at der igen skal etableres en statsejet vaccinefabrik som den, der i 2016 blev solgt til en saudisk sheik for 15 millioner kroner.

Der skal i stedet være tale om en privatejet fabrik, der gennem et offentligt udbud kan producere vacciner til staten.

Et udbud, der kan vindes af en dansk såvel som udenlandsk virksomhed.

- Jeg kommer ikke til at udtale mig om konkrete virksomheder eller vacciner. Men vi har haft en dialog med life science-sektoren, som har en meget høj global troværdighed. Derfor tror vi på, at det her kan lade sig gøre, siger Mette Frederiksen.

Hvor mange skattekroner, regeringen er villig til at kaste efter en dansk vaccineproduktion, ønsker statsministeren heller ikke at blive konkret omkring. Det kommer til at afhænge af den markedshøring, der først nu skal sættes i gang, fortæller hun.

Her vil den danske stat ifølge statsministeren melde sig som køber af de vacciner, vinderen af udbuddet måtte producere.

Et stort potentiale

Hvor mange vacciner, regeringen er villig til at aftage, og hvor længe en sådan aftale skal gælde, ønsker statsministeren ikke at komme nærmere på nuværende tidspunkt.

Vi kigger potentielt ind i en helt ny form for vaccineteknologi og -produktion

Statsminister Mette Frederiksen (S)

Til gengæld understreger hun gerne, hvor store fremtidsperspektiverne i en dansk vaccineproduktion er:

- Her kan vi potentielt tale om vacciner mod sygdomme, som vi ikke kan vaccinere os mod i dag - blandt andet på cancer-området.

Med netop fremtidsperspektiverne for øje vil det ikke alene blive stillet som krav, at vinderen af udbuddet kan producere covid-19-vacciner. De skal samtidig centrere sig om den nyeste teknologi, mRNA, som er brugt i udviklingen af både vaccinen fra BioNTech/Pfizer og fra Moderna.

- Det handler både om covid-19 og om, at vi potentielt kigger ind i en helt ny form for vaccineteknologi og -produktion, som både har store menneskelige muligheder, men altså også kommercielle, siger Mette Frederiksen.

Regeringen vil de kommende uger gå i dialog med markedet om mulighederne for en dansk vaccinefabrik.

Derefter vil den skulle hente opbakning i Folketinget, før der kan blive tale om et egentligt udbud.

Mens de fleste danskere i nat passede deres skønhedssøvn, var der stor anerkendelse til dansk film under den traditionsrige Oscar-uddeling.

Men det var Glenn Close, der stjal billedet under showet. Ikke fordi hun som sædvanlig blev forbigået af en pris, men for en sjov detalje.

Bliv klogere på den 74-årige skuespillers særprægede optrin i denne artikel.

Velkommen til dagens overblik, som begynder med nattens store filmbegivenhed fra Los Angeles.

Triumftog for dansk film

Nattens Oscar-uddeling blev en stor succes for dansk film, der kunne bryste sig af hele to vindere af de eftertragtede statuetter.

Tre danskere var nomineret i fire forskellige kategorier ved årets filmfest, og kort inde i showet kunne instruktør Thomas Vinterberg gå på scenen og modtage prisen for Bedste Internationale Film for 'Druk'.

Den anden danske triumfator blev filmklipperen Mikkel E.G. Nielsen, der vandt en Oscar-statuette i kategorien Bedste Klipning i filmen 'Sound of Metal'. Bedriften var historisk, for ingen andre danskere har tidligere vundet en Oscar i denne kategori.

På det personlige plan var det en stor sejr for begge filmfolk, men hæderen kommer hele den danske filmbranche til gode, mener Claus Ladegaard, som er administrerende direktør hos Det Danske Filminstitut.

Det skyldes ikke mindst, at opmærksomheden fra den udenlandske filmindustri bliver skærpet for danske film. Det kan potentielt skæppe godt i kassen, da mellem 20 og 25 procent af finansieringen af danske film kommer fra udlandet.

Embedsmænd får kritik i Støjberg-sag

Fra glitter og glamour i Hollywood foretager vi noget af et sceneskift og fokuserer på Instrukskommissionen, der mandag er kommet med nyt i den kommende rigsretssag mod Inger Støjberg.

Ifølge kommissionen kan i alt fem embedsmænd drages til ansvar for deres rolle i sagen.

Fire chefer og en direktør får blandt andet kritik for ikke at have ydet Inger Støjberg tilstrækkelig rådgivning, men de hårdeste anklager tilfalder ifølge TV 2s politiske analytiker Peter Lautrup-Larsen den daværende afdelingschef Line Skytte Mørk Hansen.

Hun har tilsidesat sine "tjenstlige pligter af en betydelig grovhed", lyder det i delberetningen fra Instrukskommissionen.

Konsekvensen for de fem embedsmænd er endnu ukendt, men sanktionerne kan spænde vidt fra irettesættelser til degraderinger eller forflyttelser.

Danskernes omgangskreds kan udvides

Kalenderen skriver april, dagene bliver længere, og det danske samfund er ved at genåbne.

Med forårets ankomst og de stigende temperaturer vil danskernes behov for social kontakt øges.

Det passer godt med de nye anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen, som siger, at vores sociale boble kan være på ti personer.

Det skal dog gerne være de samme ti personer ud over dem, man enten bor sammen med, går på arbejde, i skole og til fritidsaktiviteter med, lyder rådet.

- Vi har savnet at se vores vanlige omgangskreds, og vi vil i de kommende måneder gradvist kunne udvide, hvor mange vi ser, siger Helene Probst, vicedirektør i Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Danskerne skal dog undgå at være for mange sammen indendørs, og hvis man vil mødes med nogen, man ikke plejer at se, så bør det foregå udenfor.

Danske Bank sænker grænse for negativ rente

Der er til gengæld dårligt nyt til alle de danskere, som er kunde i Danske Bank og samtidig har mange penge stående i opsparing.

Danmarks største bank har nemlig valgt at sænke grænsen for, hvornår det skal koste penge at have en velpolstret konto.

Fra 1. juli skal bankens kunder betale en negativ rente på 0,6 procent om året af beløb over 100.000 kroner. Tidligere var grænsen 250.000 kroner.

Danske Bank følger med beslutningen i hælene på både Nordea, Jyske Bank og Sydbank, der alle tidligere har fastsat en lignende grænse.

Pandaer i ZOO får ikke unger i år

Vi slutter dagens overblik med en historie fra dyreriget i Københavns Zoologiske Have.

Det bliver nemlig heller ikke til en familieforøgelse i år for pandaparret, som Danmark har lejet af Kina, hvilket har ført til skuffelse blandt dyrepasserne.

Hunpandaen Mao Sun har ellers forsøgt at gøre sig lækker over for hanpandaen Xing Er, men det har ikke været nok til at skabe amoriner i forårsluften.

Mao Suns ægløsning er nu overstået, og derfor er pandaerne igen blevet skilt ad, da de sort-hvide dyr typisk er aggressive over for hinanden, når hunpandaen ikke er i brunst.

Dermed vil der gå mindst ét år, før pandaparret igen kan parre sig, men dyrepasserne i Københavns Zoo giver ikke så let op.

For til foråret 2022 vil de gøre endnu et forsøg, og de har udtænkt en snedig plan.

- Der har været tale om, at vi til næste år vil samle noget urin fra andre pandaer og sprede i anlægget, så han måske føler mere konkurrence, siger presseansvarlig ved Københavns Zoologisk Have, Jacob Munkholm Hoeck.

For femte dag i træk har Indien sat ny rekord med næsten 353.000 smittetilfælde og 2800 dødsfald med covid-19.

Nu flygter de rigeste indere ud af landet, og alene i løbet af weekenden landede otte privatfly i Luton Airport i England.

Det skriver Times of India.

Både USA og Storbritannien sender nu ilt og respiratorer til Indien, der er hårdt ramt af en anden bølge af coronasmitte.

Situationen i landet er ifølge Sky News så alvorlig, at folk dør på fortovene foran hospitalerne i storbyer som New Delhi og Mumbai.

- Presset på hospitalerne i Indien er ved at være uholdbart. Vi gør vores for at sikre, at Indien får mest mulig hjælp, siger Storbritanniens forsvarsminister Ben Wallace.

En katastrofe for Indien

Der er et stort behov for den hjælp, der nu er på vej, fortæller Danmarks ambassadør i Indien, Freddy Svane, til TV 2.

- Det er klart, at Indien med 1,3 milliarder mennesker har behov for en masse støtte og bistand i den her sammenhæng. Derfor er det rart at se, at det begynder at komme ind nu. Jeg tror, vi vil se det lette i de kommende dage med netop ilt, der er det helt store problem.

Freddy Svane sammenligner smittespredningen med en skovbrand, der æder sig gennem det indiske subkontinent.

- Det kan give lidt håb, at tallene i Mumbai, hvor det startede, er på vej ned. Så måske ser vi tallene dykke andre steder også i løbet af en uges tid – herunder også i Delhi. Men så vil de til gengæld stige andre steder. Så det er en stor katastrofe for Indien.

Også EU's nødhjælpskommissær siger, at medlemslandene er ved at indsamle iltforsyning og andet medicinsk udstyr.

Køber ilt på det sorte marked

Den alvorlige situation i Indien får nu mange til at ty til det sorte marked, hvor priserne på ilt er skudt i vejret.

En af dem er Anshu Priya fra Delhi, som BBC har talt med.

Hendes svigerfar er syg med covid-19, og da det var umuligt at få en sengeplads på et af byens hospitaler, brugte hun det meste af søndagen på at finde en iltflaske. Uden held.

I stedet lykkedes det hende at finde en iltflaske på det sorte marked til 50.000 rupier (4100 kroner). Normalt koster en iltflaske 6000 rupier – små 500 kroner.

Dansk ekspert advarer

Den udbredte smitte i Indien giver gode vilkår for, at coronavirus muterer til varianter, der er modstandsdygtige over for vacciner, advarer virolog Allan Randrup Thomsen:

- Hver gang virussen skal opformeres i en person, opstår der mutationer. De fleste af dem er heldigvis dårlige for virus, men nogle af dem er gode. Det er klart, hvis man har sådan en bragende epidemi, så vil der opstå mange varianter.

Det giver gode betingelser for, at de mange varianter vil sprede sig ud over et lands grænser – i det her tilfælde Indiens.

Virus pendler

Allan Randrup Thomsen finder det desuden bekymrende, at der findes en stor gruppe vaccinerede indere - og en stor gruppe indere, der ikke er vaccineret endnu:

- Så kan virus så at sige pendle frem og tilbage mellem ikke-immune og immune. Da vi ved, at vaccinerne ikke virker 100 procent, kan det betyde, at der i de immune individer udvikles varianter, der er mere resistente over for vaccinerne, end det vi kender til.

Eksperter mener netop, at en særlig smitsom covid-19-variant kan spille en rolle i de voldsomme smittetal i Indien. Det er varianten B1617, der har to mutationer, som begge har vist resistens over for antistoffer.

Det vil sige, at den kan skabe problemer i forhold til virkningen af vacciner. B1617-varianten er lige nu den dominerende i sekventerede prøver i Indien.

EU-Kommissionen meddelte mandag, at den har indledt en retssag mod den svensk-britiske medicinalvirksomhed AstraZeneca.

I sagsanlægget beskyldes AstraZeneca for at have svigtet aftaler om leveringer af covid-19 vaccinedoser. Samtidig beskyldes firmaet for ikke at have haft nogen troværdig plan for leveringer inden for en acceptabel tidsplan.

I henhold til kontrakten havde medicinalvirksomheden forpligtet sig til at levere 180 millioner vaccine doser til EU i andet kvartal i år for i alt 300 millioner euro.

Irlands sundhedsminister, Stephen Donnelly, fastslog allerede i sidste uge i landets parlament, at en retssag ville blive anlagt af EU-Kommissionen.

Sagsanlægget handler om AstraZenecas svigt i forhold til at levere som aftalt i kontrakten for månederne april, maj og juni, oplyste ministeren.

Sagen føres ved belgiske domstole, da det er aftalt i kontrakten.

Alle EU-lande er enige

AstraZeneca har haft store forsyningsproblemer og har flere gange måttet varsle forsinkelser i vaccineleveringerne.

Vaccinen skulle være rygraden i den tidlige udrulning af vacciner i EU, men i første kvartal kunne producenten slet ikke levere det aftalte antal.

- Vi ønsker at sikre, at der sker en hurtig levering af et tilstrækkeligt antal af de doser, som europæiske borgere har ret til, og som er garanteret i kontrakten, siger EU-Kommissionens talsmand, Stefan De Keersmaecker, ifølge dpa.

Han understreger, at alle 27 EU-lande støtter beslutningen.

Der er kun blevet distribueret 31 millioner doser af vaccinen til EU og til den europæiske økonomiske zone, siden de første leveringer kom. AstraZeneca satser nu på at levere 70 millioner doser i andet kvartal i år.

Den samlede kontrakt gælder 300 millioner doser.