Direktør for Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen, skriver på det sociale medie Twitter, at "politikerne bør tage magten fra Brostrøm" (direktør for Sundhedsstyrelsen, red.).

Det sker i forbindelse med, at Sundhedsstyrelsen har valgt at trække vaccinen fra Johnson & Johnson ud af det danske vaccinationsprogram og dermed forlænge vaccinationsprogrammet med op til fire uger for de sidste grupper.

Dog med en politisk aftale om at lave en tilvalgsordning med vacciner fra AstraZeneca og Johnson & Johnson uden om massevaccinationsprogrammet.

- Politikerne er blevet lokket i en fælde af Sundhedsstyrelsen. For det vil få kæmpe økonomiske konsekvenser (to milliarder kroner om ugen) samt mange nye smittede, hospitalsindlæggelser og senfølger at udsætte mindst fire uger.

- Politikerne bør tage magten fra Brostrøm, skriver Brian Mikkelsen.

Åbner for tilvalgsordning

Beslutningen om at tage vaccinen fra Johnson & Johnson ud af vaccinationsprogrammet blev præsenteret tidligere mandag efter et møde blandt Folketingets sundhedsordfører.

Ligesom med vaccinen fra AstraZeneca, der også er taget ud af vaccinationsprogrammet, er der opdaget sjældne, men meget alvorlige bivirkninger med vaccinen hos ellers raske mennesker.

- Man skal tænke på, at det er den yngre aldersgruppe, som kommer til at vente længere, og det er dem, som har en meget lav risiko for at blive alvorligt syge af coronavirus.

- Der kan vi ikke anbefale, at de får en vaccine, som giver en risiko for de her alvorlige bivirkninger, sagde vicedirektør i Sundhedsstyrelsen Helene Probst om beslutningen.

På mødet blev det besluttet politisk, at der skal åbnes for en tilvalgsordning, hvor borgere kan vælge at få en vaccine fra AstraZeneca eller Johnson & Johnson.

Først var der fire, så var der tre, og nu er der kun to vacciner i det danske vaccinationsprogram.

Mandag tog Sundhedsstyrelsen beslutningen om, at Johnson & Johnsons vaccine ikke skal rulles ud, fordi vaccinen er koblet til få, men alvorlige tilfælde af sjældne blodpropper i kombination med et lavt antal blodplader.

I forvejen er AstraZeneca-vaccinen ude, og dermed har Danmark som det eneste land nu droppet to vacciner mod coronavirus.

At Johnson & Johnsons vaccine er dømt ude på baggrund af en risiko for alvorlige bivirkninger i ét tilfælde ud af 500.000 vaccinerede, er udtryk for et "ekstremt forsigtighedsprincip". Det mener Søren Riis Paludan, der er professor i immunologi på Aarhus Universitet.

- Jeg mener, at man har sat barren for højt nu. Med en risiko på én ud af en halv million synes jeg absolut, at man skulle have rullet vaccinen ud, siger han.

- Den her beslutning cementerer Danmark som verdens forsigtigste på coronavaccinefronten, kan man vist roligt sige.

En afgørende ubekendt

Beslutningen kommer ikke bag på en anden professor i immunologi, Jan Pravsgaard Christensen fra København Universitet. For vurderingen skal ses i lyset af, hvor man står i epidemien:

- På mange måder giver det mening: Vi har ret god kontrol med epidemien, der er andre alternative vacciner (Pfizer og Moderna, red.), og man risikerer, at en befolkningsgruppe, der ellers ikke blev alvorligt syge, ville blive det, siger han.

Sundhedsstyrelsen har meldt ud, at det koster fire uger ekstra i vaccinationskalenderen for visse grupper, at Johnson & Johnsons vaccine er droppet. Det tidstab er til at leve med, mener Søren Riis Paludan og Jan Pravsgaard Christensen.

Den senere slutdato vil være irriterende, men ikke en katastrofe, mener Jan Pravsgaard Christensen. Han peger dog på nogle mulige store konsekvenser:

- Det her er jo det endelige dødsstød til festivalerne og de fyldte fodboldstadions til sommer, siger han.

AstraZeneca spøger

Den type bivirkninger, som man har set få tilfælde af blandt amerikanske Johnson & Johnson-vaccinerede, er meget lig dem, der lå til grund for beslutningen om at droppe AstraZenecas coronavaccine i midten af april. Her vurderede de danske myndigheder, at risikoen var et tilfælde ud af 40.000 vaccinerede.

AstraZeneca-beslutningen har spøgt i baghovedet i hele Johnson & Johnson-forløbet, mener de to eksperter.

- Vi blev sensibiliseret af AstraZeneca-debatten, så vi var ekstra følsomme, da de samme bivirkninger viste sig, om end med 10 gange lavere hyppighed, ved endnu en vaccine, siger Søren Riis Paludan.

Han mener ikke, at det er sikkert, at Johnson & Johnsons vaccine var blevet droppet, hvis vi ikke havde haft AstraZeneca-forløbet.

Jan Pravsgaard Christensen når samme konklusion på tankeeksperimentet.

- Når der er tale om så sjældne bivirkninger som her, er jeg ikke sikker på, at man ville droppe den - hvis ikke det var for AstraZeneca, siger han.

En frivillig model

Selv om vaccinen er ude af massevaccinationsprogrammet, er der stadig en kattelem for Johnson & Johnsons vaccine.

Et flertal i Folketinget er nemlig blevet enige om, at vacciner der af den ene eller anden grund er ude af vaccinationsprogrammet, kan blive givet til dem, der ønsker det. Noget, det tidligere mandag kom frem, at Sundhedsstyrelsen havde undersøgt, hvordan man ville udføre i praksis.

Søren Riis Paludan kalder den frivillige løsning en "klassisk dansk fodnotemodel", men peger også på det paradoksale i at tilbyde folk en vaccine, som man ikke anbefaler.

- Man risikerer, at meget få vil tage imod den.

Han er dog er enig med Jan Pravsgaard Christensen i, at det frivillige tilbud "bestemt er en mulighed" for Johnson & Johnsons vaccine.

Hvis man tilbyder de to droppede vacciner til danskerne, vil størstedelen af os have en bedre mavefornemmelse omkring den ene, lyder det:

- Spørger man den brede befolkning, har Johnson & Johnson flere fordele - den kræver kun et stik, og risikoen er noget lavere, siger Jan Pravsgaard Christensen.

Op mod hver tredje kræftpatient, der har fået to vaccinestik imod covid-19, har ikke udviklet antistoffer mod virusset en måned efter det sidste stik.

Det viser resultater fra en igangværende undersøgelse af 550 kræftpatienter på Odense Universitetshospital.

Det betyder, at de pågældende kræftpatienter er i risiko for at blive smittet og få et alvorligt forløb af sygdommen, selv om de er vaccineret.

- Vores foreløbige resultat viser, at det ikke er alle kræftpatienter, der udvikler et immunrespons trods vaccination.

- Så vi vil gøre kræftpatienter opmærksomme på, at de skal tage deres forholdsregler, selv om de er vaccineret, siger professor og overlæge på onkologisk afdeling Henrik Ditzel.

Prøver fra 53 patienter undersøgt

Prøver fra 53 patienter er blevet undersøgt. Heraf har 18 patienter - svarende til hver tredje - ikke dannet målbare antistoffer.

Det overrasker den forskningsansvarlige professor.

- Selv om vores undersøgelse ikke er afsluttet, så finder jeg det overraskende og bekymrende, at 25-30 procent ikke danner antistoffer trods vaccination.

- Så vi har et problem, man må tage højde for, og det er derfor, vi går ud med budskabet allerede nu, siger Henrik Ditzel.

Der er ifølge overlægen tale om patienter, der er i behandling med kemo-, stråle- eller immunterapi, og patienter med blodkræft.

Overlæge: Bør få konsekvens

Undersøgelsen af immunsystemet hos de pågældende kræftpatienter gentages med forskellige intervaller for at måle effekten af vaccinationen.

Undersøgelsen bør ifølge overlægen få den konsekvens, at kræftpatienter opretholder afstand og bruger værnemidler, selv om de har fået to vaccinestik.

- Vi opfordrer dem stadig til at holde afstand, spritte af, bære mundbind og alle de ting, vi er godt trænet i, på trods af at de er vaccineret.

Forskerne fortsætter deres undersøgelse og tjekker løbende niveauet for immunitet hos den pågældende gruppe af kræftpatienter.

Danskerne kommer frit til at kunne vælge, om de vil have en af de to vacciner fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, der er taget ud af det officielle vaccinationsprogram.

Det oplyser sundhedsordførerne Per Larsen (K) og Liselott Blixt (DF) til TV 2 efter et møde i Sundhedsministeriet mandag, hvor der blev diskuteret vacciner.

- Vi er enige om at lave en tilvalgsmodel, hvor man kan tilvælge en af de to vacciner, hvis man vil, siger Liselott Blix.

Af en pressemeddelelse fra Sundhedsministeriet fremgår det, at det politiske flertal bag beslutningen består af regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, SF, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet.

Hvordan ordningen konkret vil blive udformet, er endnu uvist. Det skal dog være gratis, og forventningen er, at ordningen vil starte i maj.

Sundhedsstyrelsens vurdering

Meldingen kommer, efter at Sundhedsstyrelsen mandag har vurderet, at det er muligt at lave en model, hvor de danskere, der ønsker det, kan få to stik med AstraZenecas vaccine, der ellers blev droppet i midten af april.

Styrelsen understreger dog, at man ikke anbefaler at bruge vaccinen.

Mandag er også Johnson & Johnson vaccinen blevet taget ud af vaccinationsprogrammet, og planen er nu, at begge vacciner skal være frivillige.

Ifølge Sundhedsministeriet etableres ordningen for at imødekomme de borgere, som aktivt ønsker en hurtigere immunisering og et vaccinepas, der giver adgang til en lang række aktiviteter i samfundet.

Ingen skal føle sig presset

Ifølge Liselott Blixt er det afgørende, at ingen danskere skal føle sig presset til at modtage vaccinen fra AstraZeneca eller Johnson & Johnson.

- Det er en frivillig model, og hvis man hellere vil vente på en af det andre vacciner, skal man naturligvis gøre det, siger hun til TV 2.

Selv vil DF-politikeren ikke vaccineres med hverken AstraZeneca eller Johnson & Johnson, men vil derimod vente på en mRNA-vaccine (Moderna eller Pfizer, red.).

Per Larsen vil gerne lægge overarm til en af de to skrottede vacciner, og han glæder sig over, at der er flertal for en frivillig ordning.

- Det er væsentligt, at befolkningen selv kan beslutte, om de vil rykke frem i køen, og derfor er tilvalgsordningen rigtig god, siger han.

Med beslutningen om at droppe Johnson & Johnson, bliver vaccinationskalenderen for visse grupper rykket fire uger, således at danskerne vil være færdigvaccinerede midt august.

Ikke en "attraktiv lægelig opgave"

Inden man bliver vaccineret med AstraZeneca eller Johnson & Johnson, skal der foretages en individuel lægelig konsultation og ordination, fremgår det af pressemeddelelsen.

Sundhedsstyrelsen har været i kontakt med fire mulige aktører, der ville kunne påtage sig opgaven med at få vaccineret de danskere, der er interesserede i at blive vaccineret med AstraZeneca-vaccinen.

Af dem har en enkelt, Practio, vist interesse for at indgå i samarbejdet, hvis det bliver vedtaget politisk.

De andre aktører, som Sundhedsstyrelsen har været i dialog med, er Praktiserende Lægers Organisation (PLO), Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) samt Danske Lægers Vaccinationsservice (DLVS).

PLO og DSAM ser det ikke som en "attraktiv lægelig opgave" at vaccinere med AstraZeneca-vaccinen, fordi folk primært ville få den for at få mere frihed fremfor af sundhedsfaglige årsager.

Vaccinationsgrupperne i Danmark skal nu vente længere end planlagt, før de kan få deres vaccine mod coronavirus.

Forsinkelsen kommer, efter Sundhedsstyrelsen mandag tog coronavaccinen fra Johnson & Johnson ud af vaccinationsprogrammet.

Det er især de sidste to målgrupper i vaccinationskalenderen, der bliver påvirket af forsinkelsen. Ifølge Sundhedsstyrelsen kan de 25-39-årige nu forvente en forsinkelse på op til fire uger.

De resterende grupper kan forvente cirka en uges forsinkelse.

Herunder kan du se, hvornår de grupper, der mangler at blive vaccineret, nu står til at få deres stik.

Vicedirektør: Unge skal vente længere på coronapas

Helene Probst, der er vicedirektør i Sundhedsstyrelsen, siger i en pressemeddelelse, at det blandt andet vil betyde, at de unge vil skulle vente længere på at få coronapas.

- Men det er en gruppe af yngre borgere, som har en lav risiko for at blive alvorlig syg med covid-19. Alder er den væsentligste risikofaktor for et alvorligt sygdomsforløb med covid-19, siger hun.

Af den opdaterede vaccinationskalender fremgår det, at de sidste grupper, som er de 25-29-årige, 35-39-årige og 30-34-årige, forventes at være vaccineret i uge 33, der løber fra 16. - 22. august.

Flertal vil gøre det frivilligt, som man vil have vaccinerne

Selvom Johnson & Johnson nu er ude af vaccinationsprogrammet, og at vaccinen fra AstraZeneca led samme skæbne for cirka to uger siden, er det snart muligt at få en af vaccinerne.

Mandag er et flertal i Folketinget nemlig blevet enige om at gøre det frivilligt, om man ønsker en af de to vacciner.

Det bekræfter sundhedsordførerne Per Larsen (K) og Liselott Blixt (DF) over for TV 2. De forventer ifølge Ritzau, at vaccinationerne kan blive påbegyndt i maj.

Johnson & Johnson-vaccinen bliver fjernet fra det danske vaccineprogram, fordi der i USA er fundet mistænkelige tilfælde af blodpropper hos personer, der har fået vaccinen.

14. april valgte de danske sundhedsmyndigheder at trække coronavaccinen fra AstraZeneca ud af det danske vaccinationsprogram. Vaccinen fra AstraZeneca var i ugerne op til beslutningen sat i bero i Danmark på grund af bekymringer om sjældne blodpropper og et lavt antal blodplader.

Hvorfor kan man tage på bar, men ikke i fitnesscentret?

Sundhedsfagligt har barer med fulde mennesker højeste alarmstatus, som jeg ser det

Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet

Det undrer man sig over hos brancheforeningen for de danske fitnesscentre, Dansk Fitness & Helse Organisation.

- Vi ved, hvor afgørende træning er for folks sundhed, og hvor mange der falder fra, når de mister deres vante træningsarena, siger direktør Morten Brustad til TV 2.

Han henviser desuden til et nyt studie, der understreger, hvor afgørende ens sundhed er, hvis man bliver smittet med coronavirus.

Der er tale om et omfattende studie fra USA, der viser, at coronasmittede, som praktisk taget ikke dyrker motion, har omtrent dobbelt så høj risiko for at ryge på hospitalet – og i sidste ende dø – i modsætning til smittede, der får pulsen op i sammenlagt mindst to en halv time om ugen.

- Det viser med al tydelighed, at det er forkert at tro, at fitness er en del af problemet. Det er en del af løsningen, og det understreger, hvor vigtigt det er at holde idrætssektoren åben med sundhedsforsvarlige restriktioner, selvom der er smitte i samfundet, siger han.

Derfor ærgrer det ham, at myndighederne i forbindelse med genåbningen af Danmark ikke har vægtet indendørsidrætten – herunder fitness – højere. For eksempel da genåbningen af værtshuse og barer blev fremrykket fra maj til april.

Samfundsøkonomi over sundhed

Lige nu er det uvist, hvornår fitnesscentrene kan åbne. I den politiske aftale om genåbningen er 6. og 21. maj skrevet ind som mulige åbningsdatoer, men det er endnu ikke afklaret.

Søren Riis Paludan, der er professor ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet, kan ikke forklare, hvorfor danskerne kan få en fadøl på en bar, men ikke kan få lov at gå i fitnesscentreret.

- Det er et politisk valg og handler mere om samfundsøkonomi end sundhed. Der er for eksempel mange flere jobs i restaurationsbranchen, siger han til TV 2.

Den samme forklaring kommer Allan Randrup Thomsen med. Han er professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet og medlem af referencegruppen, som har vejledt regeringen i forbindelse med genåbningen.

- Sundhedsfagligt har barer med fulde mennesker højeste alarmstatus, som jeg ser det. Biografer er nok noget af det mindst risikable - med coronapas, afstand og ventilation - og så er fitnesscentre et sted mellem de to, siger han til TV 2.

Biograferne åbner 6. maj.

Sundhedsekspert savner fitnesscentret

I forhold til fitnesscentre er der ikke mange studier at støtte sig op ad, forklarer de to eksperter.

Statens Serum Institut lavede i november 2020 en undersøgelse, der viste, at risikoen for at blive smittet med covid-19 er større i et fitnesscenter end på en bar.

I rapporten stod der, at der ”var en beskeden, men øget risiko for at få covid-19, hvis man havde været i fitnesscenter”, da der "i fitnesscentre sker fysisk udfoldelse, der kan lede til, at virus spredes i en ekstra stor omkreds omkring smittede".

Det er forkert at tro, at fitness er en del af problemet. Det er en del af løsningen

Morten Brustad, direktør i Dansk Fitness og Helse Organisation

I september 2020 lavede det amerikanske seruminstitut en tilsvarende undersøgelse, som kom frem til det modsatte: at risikoen ved at gå i fitnesscenter var halvt så stor, som den danske rapport konkluderede, og at det var mere risikabelt at tage offentlig transport end at gå i fitnesscenter.

De samme modsatrettede konklusioner ser man ved sammenligning af andre studier. Det forklarer Theis Lange, der er professor i biostatistik ved Københavns Universitet og medlem af referencegruppen.

Derfor har referencegruppen forsøgt at samle data fra første nedlukning, genåbningen og anden nedlukning af Danmark for at se, hvilken vej de peger. Derefter har man foretaget et politisk valg og valgt sportsforeningslivet til.

- Jeg savner selv fitnesscenteret, så jeg er ved at dø, siger Theis Lange til TV 2.

- Men der var plads til så og så meget sport i genåbningen, og der valgte politikerne at give det til børn og unge.

Afgørende møder på Borgen

TV 2 har forsøget at få en kommentar fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S), men uden held.

De danske politikere samles mandag til to møder, som får afgørende betydning for, hvordan de næste uger kommer til at se ud.

Og der er både vacciner, coronapas og skoledage på programmet.

For eksempel gør Danmarks ret stabile smitte- og indlæggelsestal, at der er et politisk pres for at fremrykke genåbningen, så flere ting kan åbne hurtigere, end det ellers var planen – blandt andet fitnesscentre.

Sundhedsstyrelsen dropper nu vaccinen fra Johnson & Johnson, som vil blive taget ud af vaccinationsprogrammet mod covid-19.

Det skriver Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

- Da der er god kontrol med covid-19 epidemien i Danmark og god fremdrift i vaccinationsudrulningen med andre tilgængelige vacciner, har Sundhedsstyrelsen besluttet at fortsætte det nationale vaccinationsprogram uden at bruge covid-19 vaccinen fra Johnson & Johnson, lyder det fra styrelsen.

Det vil naturligvis få konsekvenser for dem, som nu får deres vaccination udskudt

Helene Probst, vicedirektør i Sundhedsstyrelsen i pressemeddelelsen

Johnson & Johnson-vaccinen bliver fjernet fra programmet, fordi vaccinen ifølge Det Europæiske Lægemiddelagentur kan være årsag til alvorlige tilfælde af blodpropper.

- Det, vi lige nu mister i forebyggelse af alvorlig sygdom i den helt konkrete situation i Danmark, kan ikke opveje risikoen for mulige bivirkninger i form af alvorlige blodpropper hos de vaccinerede, udtaler Helene Probst, vicedirektør i Sundhedsstyrelsen i pressemeddelelsen.

Skulle have været "potentiel game changer"

Vaccinen fra Johnson & Johnson skulle have været helt central i den danske vaccineplan, og statsminister Mette Frederiksen (S) har omtalt den som en "potentiel gamechanger".

Det skyldes, at man kun skal have ét stik med vaccinen, hvorimod de andre vacciner fra Pfizer, AstraZeneca og Moderna kræver to stik. Danmark havde da også lagt billet ind på 8,2 millioner doser, viser tal fra Sundhedsministeriet.

Beslutningen om at droppe vaccinen forskyder vaccinationsplanen, så alle danskere over 16 år vil være færdigvaccineret senere end hidtil forventet, oplyser Sundhedsstyrelsen.

Det vil få størst konsekvenser for de 25-39-årige, der kan opleve op til fire ugers forsinkelse, mens det vil betyde omkring en uges forsinkelse for de resterende målgrupper, der endnu ikke er vaccineret.

- Det vil naturligvis få konsekvenser for dem, som nu får deres vaccination udskudt. De vil for eksempel skulle vente længere på det coronapas, som mange længes efter at få. Men det er en gruppe af yngre borgere, som har en lav risiko for at blive alvorlig syg med covid-19. Alder er den væsentligste risikofaktor for et alvorligt sygdomsforløb med COVID-19, lyder det fra Helene Probst i pressemeddelelsen.

Politisk flertal for frivillig ordning

Det er kun lidt over to uger siden, at Sundhedsstyrelsen droppede vaccinen fra AstraZeneca, fordi man konstaterede en sammenhæng mellem vaccinen og alvorlige bivirkninger som sjældne blodpropper.

Der er politisk flertal for at lave en frivillig ordning, hvor de danskere, der ønsker det, kan få stik med vaccinerne fra enten AstraZeneca eller Johnson & Johnson. Det oplyser sundhedsordfører fra Dansk Folkeparti, Liselott Blixt, og Konservatives sundhedsordfører, Per Larsen, efter et møde i Sundhedsministeriet mandag.

Det er endnu uvist, hvordan modellen konkret vil blive skruet sammen.

Der er konstateret smitte med B117 og E484K blandt medarbejdere på en virksomhed i hovedstadsområdet, oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed.

Der er iværksat intensiveret smitteopsporing, og mere end 200 nære kontakter og deres nære kontakter er blevet opfordret til isolation og test. Udbruddet er under kontrol, lyder det.

B117 er den smitsomme britiske coronavariant, mens E484K også er set i forbindelse med den brasilianske variant P1 og den sydafrikanske B1351.

Nedsat følsomhed for antistoffer

Mutationen gør, at virussen har nedsat følsomhed over for antistoffer – og dermed potentielt vacciner.

Det er dog endnu ikke bekræftet, om mutationen er modstandsdygtig over for vaccinerne mod covid-19.

Styrelsen oplyser ikke, hvilken virksomhed i hovedstadsområdet der er tale om, eller hvor den er placeret.

For andet døgn i træk er det mindst 1 ud af 200 foretagne PCR-tests, der har vist et positivt svar for coronavirus.

Det viser tal fra Statens Serum Instituts (SSI) daglige opgørelse mandag.

Tallene viser, at der er foretaget 151.115 PCR-tests, og at de har bekræftet smitte hos 761 personer. Det giver en positivprocent på 0,50.

Det er dermed andet døgn i træk, hvor positivprocenten har været minimum 0,50.

Positivprocent på 0,53

Søndagens opgørelse viste en positivprocent på 0,53. Det var første gang siden slutningen af januar, at den lå over 0,50 procent.

Mandagens opgørelse viser, at antallet af indlagte patienter indlagt med corona er steget med 5 til 184.

Af de 184 indlagte er 42 på intensiv, og 21 af dem får hjælp af en respirator.

Med til historien om det stigende antal indlagte hører, at der ofte udskrives færre patienter omkring weekenden. Det skyldes, at der er mindre personale i kommunerne til at tage imod borgerne.

Overlæge: Billedet har ændret sig

Da epidemien kulminerede op mod jul og nytår, var det især de allerældste, som blev så syge, at de blev indlagt på intensivafdelingerne.

Det billede har ændret sig, i takt med at mange af de ældste nu er blevet vaccineret, forklarer overlæge Christian Wamberg, intensivafdelingen på Bispebjerg Hospital.

- Den typiske patient på intensivafdeling hos os er en mand på mellem 40 og 70 år med en eller to underliggende kroniske sygdomme.

- Billedet har ændret sig, i takt med at vi har fået vaccineret flere fra den ældre generation. Så bliver patienterne hos os færre, men desværre også yngre, siger han.

Den gennemsnitlige tid for indlæggelsen på intensiv er omkring 12 til 14 dage.

Ingen nye dødsfald

Coronapatienter udgør ifølge overlægen cirka en tredjedel af afdelingens patienter.

Det seneste døgn er der ikke registreret nye dødsfald hos coronasmittede. Det vil sige, at der fortsat er 2490 coronarelaterede dødsfald herhjemme.

Foruden PCR-testene er der også blevet foretaget 258.642 lyntests det seneste døgn. De positive tilfælde herfra indgår dog ikke i smittetallet.

Det skyldes, at der er større usikkerhed forbundet med svarene fra lyntests. Myndighederne opfordrer derfor til, at man får taget en PCR-test, hvis man er blevet testet positiv med lyntest.

I vaccinationsprogrammet er der nu 1.367.495 borgere, der har fået mindst ét stik med coronavaccine. Det vil sige, at de har påbegyndt vaccination. Andelen svarer til 23,4 procent af befolkningen.

669.970 borgere har fået begge stik og er færdigvaccinerede. Det svarer til 11,5 procent af befolkningen.

Det kan lade sig gøre at lave en model, hvor de danskere, der ønsker det, kan få to stik med AstraZenecas vaccine mod coronavirus.

Det viser et notat fra Sundhedsstyrelsen, som TV 2 er i besiddelse af.

Vaccinen blev 14. april taget ud af det danske vaccinationsprogram, fordi man konstaterede en sammenhæng mellem vaccinen og alvorlige bivirkninger som sjældne blodpropper.

Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen heller ikke vaccinen, understreges det flere gange i notatet, der er lavet efter et "politisk ønske" om, at man undersøgte mulighederne for at tilbyde vaccinen gennem en separat vaccinationsindsats.

Det er en politisk beslutning, om man vil tilbyde vaccinen. Men det er altså muligt at føre ud i livet, vurderer Sundhedsstyrelsen.

24 timers betænkningstid

Sundhedsstyrelsen har været i kontakt med fire mulige aktører, der ville kunne påtage sig opgaven med at få vaccineret interesserede danskere.

Af dem har en enkelt, Practio, vist interesse for at indgå i samarbejdet, hvis det bliver vedtaget politisk.

Forløbet ville indeholde mere oplysning end et vaccinationsforløb med en af de vacciner, som Sundhedsstyrelsen anbefaler. Blandt andet vil man 24 timer før vaccinationen have konsultation med en læge over video eller telefon for at give samtykke til vaccinationen.

I løbet af den samtale skal det fremgå, at vaccinen ikke bliver anbefalet af SST, og at der er alternativer.

Af notatet fremgår det, at Practio regner med, at en del vil falde fra i løbet af de 24 timers betænkningstid.

Vaccinationerne regner man med vil foregå i 20-30 vaccinationscentre spredt rundt i landet, men placeret omkring de større byer.

Practio har i forvejen vundet udbuddet med massevaccinationen i Region Sjælland og Region Syddanmark.

Tre faldt fra

De andre aktører, som Sundhedsstyrelsen har været i dialog med, er Praktiserende Lægers Organisation (PLO), Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) samt Danske Lægers Vaccinationsservice (DLVS).

PLO og DSAM ser det ikke som en "attraktiv lægelig opgave" at vaccinere med AstraZeneca-vaccinen, fordi folk primært ville få den for at få mere frihed fremfor af sundhedsfaglige årsager.

Det skal ses i lyset af, at Sundhedsstyrelsen vurderer, at særligt én gruppe vil have størst interesse i at få en vaccine, som ikke er en del af massevaccinationsprogrammet. Det er de unge, der ellers skal vente længst på et vaccinetilbud i deres E-boks.

DLVS var "overordnet ikke interesseret i at vaccinere med en vaccine, som ikke er anbefalet af SST" og råder lige nu heller ikke over nok personale til at udføre opgaven, lyder det i notatet.

Ikke reguleret af SST

Hvis modellen skal føres ud i livet, vil Sundhedsstyrelsens rolle være begrænset.

- En vaccinationsindsats med Vaxzevria vil ikke være reguleret af Sundhedsstyrelsen retningslinjer og vil dermed ikke indgå som en del af den organisering, som er etableret i den generelle vaccinationsindsats mod covid-19, skriver styrelsen.

Sundhedsstyrelsen vil dog stå for at sætte de faglige rammer og formulere de skærpede informationskrav, men uden at give anbefalinger om de enkelte vacciner.

Om modellen bliver en realitet for en - eller flere - vacciner mod coronavirus, kan der måske allerede komme klarhed senere mandag, hvor politikerne mødes på Christiansborg for at diskutere vacciner.

Lige nu står 243.500 doser af AstraZeneca-vaccinen på lager, og i denne uge bliver der yderligere leveret 199.000 doser, oplyser Statens Serum Institut.