Ifølge flere studier tyder det nu på, at tidligere smittede kun har brug for ét stik med enten vaccinen fra Pfizer eller Moderna for at opnå den samme beskyttelse mod coronavirus, som to vaccinestik giver.

Vi behøver ikke gå i panik

Anton Pottegård, professor

Studierne giver ifølge en britisk professor - Danny Altmann ved Imperial College London - anledning til en diskussion om, hvorvidt de tilgængelige vacciner kan strækkes endnu længere ved kun at tilbyde personer, der indenfor de sidste tre måneder har været testet positiv for coronavirus, ét stik.

Det gør sig ikke mindst gældende i Danmark, hvor det lige nu kun er muligt at blive vaccineret med enten vaccinen fra Pfizer og Moderna, fordi vaccinen fra både AstraZeneca og Johnson & Johnson er sat på pause.

Alligevel giver det ifølge to eksperter, som TV 2 har talt med, ikke mening at anbefale kun én vaccinedosis til personer, der allerede har været smittet.

Hvad ved vi, og hvad tror vi?

Årsagen er blandt andet, at Danmark ikke er i en situation, hvor det kan betale sig at træffe det, som Anton Pottegård, der er professor i brug af lægemidler ved Syddansk Universitet, kalder en ”akutbeslutning” baseret på, hvad studier tyder på.

Det er altid fornuftigt at se på, om vaccineplanen kan optimeres

Anton Pottegård

- Vi har faktisk rigtig godt styr på det. Og vi er i en situation, hvor vi kan tillade os at vente med at træffe beslutninger, til vi er sikre. Vi behøver ikke gå i panik, siger han til TV 2.

Han fremhæver, at situationen ville være en anden, hvis smittetallene buldrer derudaf, som det er tilfældet i flere andre lande, herunder vores naboland Sverige.

Samme argumentation lød i øvrigt fra Sundhedsstyrelsen i forbindelse med beslutningen om fortsat at lade vaccinen fra AstraZeneca blive i fryseren.

Hvorfor kan det ikke også være en strategi at forhindre, at så mange som muligt bliver syge ved at give ét stik til personer, der allerede har været smittet?

- Det er altid fornuftigt at se på, om vaccineplanen kan optimeres. Men vi skal huske på forskellen mellem ting, vi ved og ting, vi tror. Det er spændende og måske også ganske nyttigt, men indtil videre baseret på ret små studier, siger han.

Covid-19 i mild eller svær grad har betydning

Anton Pottegård bliver bakket op af Jan Pravsgaard Christensen, der er professor på Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet.

Han fremhæver, at det hos smittede i de fleste tilfælde vil være nok med ét vaccinestik, men at personer bliver ramt af covid-19 i forskellige grader. Det har betydning for udvikling af antistoffer, hvilket igen har betydning for virkningen af et stik fra en vaccine.

Og så er der hele tidshorisonten, og om det overhovedet kan svare sig.

- Hvis myndighederne administrativt skal håndplukke de personer, der har været smittet, går en masse tid tabt, hvor man i stedet bare kunne vaccinere alle, som om de ikke havde været smittet, siger Jan Pravsgaard Christensen.

Første stik virker som booster hos smittede

I et af studierne, der blev foretaget blandt sundhedspersonale i Storbritannien, viser det sig, at personer, der allerede havde været smittet, efter første stik fik et immunrespons, der var seks gange højere end hos dem, der ikke havde været smittet.

I et andet studie fra Mount Sinai i New York viste det sig, at smittede personer, der var vaccineret én gang, havde et immunrespons, der var op til ti gange højere end hos personer, der ikke havde været smittet, men som var blevet vaccineret to gange, skriver det anerkendte medicintidsskrift The British Medical Journal.

Studiet er offentliggjort i tidsskriftet New England Journal of Medicine.

- Vi mener, at en enkelt dosis af de godkendte mRNA-vacciner (Pfizer eller Moderne, red.) er nok for personer, som allerede har været smittet med Sars-CoV-2, siger professor Vivian Simon ved afdelingen for mikrobiologi ved Icahn Mount Sinai i New York i USA.

Årsagen er forenklet fortalt, at første vaccinestik hos personer, der har været smittet, virker som en booster – det samme som andet vaccinestik gør hos personer, der ikke har været smittet.

Også studier fra Maryland i USA og fra Israel viser samme tendens.

I Frankrig og Quebec er anbefalingen ét stik

Frankrig har siden februar anbefalet kun et stik til personer, der allerede har været smittet. Også Frankrig har været hårdt ramt af en tredje bølge.

Også i den canadiske millionby Quebec har det siden slutningen af marts været anbefalingen, at tidligere smittede kun får ét vaccinestik.

Canada har været hårdt ramt af smitte med coronavirus og har – ligesom mange andre lande – haft vanskeligheder ved at skaffe nok vaccinedoser. Derfor undersøger den nationale rådgivningskomite, om anbefalingen skal gælde hele landet.

På spørgsmålet om, hvorvidt det ville have gjort en forskel for den danske genåbning, vaccinestrategi og andelen af vaccinerede danskere, hvis Danmark havde indført samme anbefaling som Frankrig allerede i februar, lyder svaret fra Jan Pravsgaard Christensen, at det ville have gjort "en stor forskel."

Det samme ville have været tilfældet, hvis de danske myndigheder på et tidligere tidspunkt havde anbefalet, at der i stedet for seks uger kunne være 12 uger mellem to vaccinestik.

- Men på det tidspunkt havde vi ingen data, der antydede, at begge dele var en mulighed. Vi er hele tiden blevet gjort klogere, siger han.

TV 2 har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Sundhedsstyrelsen om, hvorvidt myndighederne i Danmark overvejer en anbefaling om kun ét stik til en person, der har været smittet.

Den lille by Williamson i delstaten West Virginia i USA havde for et par år siden 3000 indbyggere og to apoteker.

Og lidt nord for Williamson – i byen Kermit med bare 280 indbyggere – lå et tredje apotek.

I løbet af få år udleverede de tre apoteker flere end 30 millioner stærke smertestillende piller til borgere, der var blevet afhængige af den receptpligtige medicin.

Da det gik allerhurtigst, udleverede apoteket i Kermit alene ni millioner piller i løbet af to år.

Recepterne blev skrevet i en gammel foderstofforretning uden for byen med tilnavnet ”The Pill Mill”, hvor en tidligere alfons havde ansat en gruppe læger til at udskrive recepter på samlebånd, skriver The Guardian.

Det betød, at det lille amt, hvor de små byer ligger – Cabell County – blev kendt som ”Ground Zero” for amerikanernes massive misbrug af stærk smertestillende medicin, der har betydet, at en halv million amerikanere siden årtusindeskiftet er døde af en overdosis.

Netop her, i Cabell County, tog man mandag første skridt i en retssag, hvor amtet kræver over en milliard dollar i erstatning fra tre af USA’s største medicinalfirmaer, der i årevis har leveret de mange millioner piller.

Resten af USA følger med

Retssagen bliver fulgt med interesse i resten af USA, for rundt omkring i landet venter flere end 3000 lignende sagsanlæg, anlagt af lokale myndigheder, på at komme for retten eller blive afsluttet med et forlig.

- Det er en vigtig retssag, ikke bare for indbyggerne i Cabell County, men for alle de lokalsamfund i hele landet, der har disse misbrugssager, siger en af amtets advokater Anthony Majestro til Washington Post.

Han og amtets øvrige advokater argumenterer for, at de tre store medicinalfirmaer – McKesson, AmerisourceBergen og Cardinal Health – groft har tilsidesat deres ansvar ved i årevis at levere så absurd mange af de stærke piller.

- I stedet for at føre kontrol, forsøge at begrænse medicinmisbruget og underrette myndighederne om mistænkelige ordrer har de valgt at (…) levere enorme mængder til apotekerne uden kontrol – med frygtelige konsekvenser for den amerikanske befolkning, siger advokaterne.

Drive-in-forretning

I alt blev der i løbet af ti år solgt næsten 100 millioner opiumbaserede smertestillende piller i Cabell County, hvis samlede indbyggertal ligger på 90.000.

Ifølge en opgørelse, som avisen Washington Post har lavet, blev der mellem 2006 og 2014 hvert år udskrevet og solgt 94 af de smertestillende opiumspiller per indbygger i amtet.

Men pillerne gik til mange andre end de lokale. Folk, der var blevet afhængige af pillerne, kom kørende fra vidt omkring for at få udskrevet en recept på ”The Pill Mill” og få udleveret pillerne på et af apotekerne.

Da det gik allerstærkest, holdt "The Pill Mill" op med at sende recepterne til apotekerne, fordi deres faxmaskine ikke kunne følge med. I stedet sendte de blot lister med navne på folk, der skulle have udleveret piller. Og et af apotekerne indrettede sig som drive-in-forrretning, så kunderne kunne få pillerne stukket ind i bilen uden at skulle stige ud.

I 2018 viste tal fra de amerikanske sundhedsmyndigheder, at man intet sted i USA havde flere dødsfald af overdoser end netop i West Virginia.

Recepter efter reglerne

De tre store medicinalfirmaer forsvarer sig med, at de har fulgt reglerne til punkt og prikke: De har blot leveret pillerne til autoriserede apoteker, der har solgt dem i henhold til recepter udskrevet af praktiserende læger med papirerne i orden.

Samme undskyldning har de involverede apotekere brugt: De har blot udleveret piller til kunder, der har fået en recept hos deres autoriserede læge.

Myndighederne anerkender imidlertid ikke den undskyldning.

- Lad os kalde det ved det rette navn: Det er stort set et kartel. En narkohandels-organisation, siger Mike Smith fra West Virginia State Police, der – med flere års forsinkelse – har været med til at retsforfølge lægerne og apotekerne.

Nu er turen så kommet til de store leverandører, hvor de lokale myndigheder håber at kunne hente de helt store erstatningssummer.

Enkelte medicinalfirmaer er blevet dømt, men de tre store medicinalfirmaer, der tilsammen sidder på godt halvdelen af det amerikanske marked for disse piller, har tidligere haft held til at indgå forlig i flere lignende sager.

I oktober 2019 var nogle af de samme firmaer således på vej i retten i Ohio, men få timer før sagen skulle starte, indgik medicinalfirmaerne et forlig, der indebar, at de betalte 260 millioner dollar i erstatning.

Retssagen i Cabell County forventes ifølge Washington Post først at slutte til efteråret.

Velkommen til nyhedsoverblikket på en regnfuld og blæsende dag, som ikke har vidnet om, at vi befinder os i forårets sidste måned.

Men ikke nok med, at vejret er imod os. Mandag eftermiddag tikkede der også en nyhed ind, som kan betyde, at der går endnu længere tid, før det for alvor lysner.

Sundhedsstyrelsen dropper Johnson & Johnson-vaccine

Sundhedsstyrelsen dropper nemlig vaccinen fra Johnson & Johnson, som vil blive taget ud af vaccinationsprogrammet mod covid-19, og dermed bliver den danske vaccinekalender endnu engang rykket.

Det blev Folketingets partier orienteret om på et møde mandag eftermiddag.

Johnson & Johnson kvittes, fordi der er fundet få mistænkelige tilfælde af blodpropper hos personer, der har fået den amerikanskproducerede vaccine.

Det har vist sig, at det sjældne sygdomsbillede minder meget om det, man har set hos visse patienter, der har fået vaccinen fra AstraZeneca. En vaccine, der for godt to uger siden også blev droppet af de danske myndigheder.

Flere er utilfredse med beslutningen. Blandt andre Søren Riis Paludan, der er professor i immunologi på Aarhus Universitet.

- Jeg mener, at man har sat barren for højt nu. Med en risiko på én ud af en halv million synes jeg absolut, at man skulle have rullet vaccinen ud, siger han.

Flertal enige om frivillig ordning for droppede vacciner

Vi fortsætter ad vaccinesporet.

For mandag eftermiddag blev et politisk flertal enig om, at danskerne frit kommer til at kunne vælge, om de vil have en af de to vacciner - AstraZeneca og Johnson & Johnson - der er taget ud af det officielle vaccinationsprogram.

Tidligere mandag lød det fra Sundhedsstyrelsen, at det ville være muligt at lave en frivillig ordning.

Det bliver nu en realitet, og forventningen er, at man kan begynde den frivillige ordning i maj, oplyser flere sundhedsordførere.

Claus Hjort i angreb på Lars Løkke

Den erfarne Venstre-mand Claus Hjort Frederiksen beskylder den tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen for at være skyld i den splittelse, der for tiden er i blå blok.

Det gør han i et interview med Berlingske. Her siger han, at måden Lars Løkke Rasmussen i slutningen af valgkampen i 2019 luftede planer om et samarbejde hen over midten, var med til at bryde alle broer til de borgerlige.

TV 2s politiske analytiker Jesper Vestergren mener, at det er overraskende, at det lige er Claus Hjort Frederiksen, som går så voldsomt til angreb på sin forhenværende partikammerat.

Han har nemlig tidligere ”støttet Løkke i tykt og tyndt og været den største forsvarer af ham gennem alle Løkkes møgsager,” som Jesper Vestergren siger det.

Tysk politi har optrevlet børnepornoring med 400.000 medlemmer

En stor børnepornoplatform med 400.000 medlemmer er blevet optrevlet af tysk politi.

Boystown, som stedet på det såkaldte mørke net hedder, er ifølge politiet en af de største platforme for børnepornografi, som derfra udveksles på tværs af hele verden.

Ifølge det europæiske politisamarbejde Europol har myndighederne i Holland, Sverige, Australien, USA og Canada deltaget i optrevlingen af Boystown.

Tre tyske administratorer er blevet anholdt, men Europol forventer, at der i den kommende tid vil ske en række anholdelser verden over som led i efterforskningen af det kriminelle netværk.

Billie Eilish-forside har væltet internettet

Fra det mørke internet skal vi tilbage til det åbne internet, som Billie Eilish har lagt ned. Ikke med sin musik eller med sit oversized tøj, hun ellers ofte viser sig i. Internettet er lagt ned, fordi den 19-årige musiker er på forsiden af juni-udgaven af det britiske magasin Vogue iført lyserødt korset, lingeri og latexhandsker, mens et langt, lyst hår bølger på toppen af hendes hoved.

Billie Eilish har lagt flere af billederne fra magasinet på sin Instagram-profil, og her har de mandag eftermiddag nået mellem 11 og 18 millioner likes.

Den verdenskendte og prisvindende amerikaner siger i interviewet med Vogue, at hun er klar til at møde den kritik, billederne vil give, men for hende handler det om, ”hvad der får dig til at have det godt.”

Da Danielle Drachmann fødte sin søn Noah, rystede han over hele kroppen, men da hun ikke led af diabetes, blev det ikke tjekket, om det kunne skyldes lavt blodsukker.

Det var først, da hendes svigermor kom på besøg for at se Noah, at der blev slået alarm.

- Da hun tager ham op i sine arme, ser hun, at der er noget galt med ham. Han trækker vejret mærkeligt, og han har en forkert hudfarve. Hun siger til os, at vi bliver nødt til at tilkalde hjælp, for hun er usikker på, om han sover eller er bevidstløs, siger Danielle Drachmann i ‘Go’ morgen Danmark’.

En sygeplejerskestuderende målte derefter Noahs blodsukker til 0,8, og han blev med det samme indlagt på intensiv.

Det var livstruende lavt.

I fire uger kæmpede Noah for sit liv på Skejby Hospital, men da lægerne ikke kunne diagnosticere ham med en sygdom, der forårsagede det lave blodsukker, blev han udskrevet, da han igen havde det godt.

Skæbnen ville, at Noah fik lavt blodsukker midt under præsentationen

Danielle Drachmann, Projektkoordinator, Komiteen for Sundhedsoplysning

Senere blev også Noahs lillesøster, Savannah, indlagt med lavt blodsukker. I dag ved Danielle Drachmann, at hendes børn lider af for lavt blodsukker, men årsagen kender familien fortsat ikke.

Derfor har hun nu stiftet patientforeningen Ketotic Hypoglycemia International og sammen med forskere fra hele verden udgivet en forskningsartikel om emnet.

Fik lavt blodsukker under præsentation

Da Noah efter et krampeanfald blev henvist til professor Henrik Christesen på Landscenter for Kompliceret Hypoglykæmi (lavt blodsukker, red.), var hans lillesøster halvandet år gammel, og der gik ikke lang tid, før hun også blev indlagt.

På daværende tidspunkt ammede Savannah stadig som en nyfødt, og Henrik Christesen bad Danielle Drachmann om at måle hendes blodsukker efter en nat uden amning.

- Der blev Savannah indlagt med lavt blodsukker, og jeg får at vide, at jeg skal give hende mere mad. Savannah lignede en, der ikke fik nok mad på det kliniske billede, men når man kiggede på Savannah, havde hun guirlandedeller ned til anklerne, forklarer hun.

Ingen læger kunne finde en forklaring på børnenes lave blodsukker, men da Henrik Christesen en dag skulle holde en præsentation om uforklarligt lavt blodsukker hos børn på Skejby Hospital, tog Danielle Drachmann og Noah med.

Hun har fået læger og forskere til at beskæftige sig med emnet

Henrik Christesen, professor og ph.d, Syddansk Universitet

Her fik de alle med egne øjne oplevet lidelsen på nært hold, da hendes søn faldt om.

- Skæbnen ville, at Noah fik lavt blodsukker midt under præsentationen, og der tog Henrik fat i mig og sagde: ”Hvis vi skal finde ud af, hvad de her børn fejler, er vi nødt til at forene patienterne, fordi lige nu er de fragmenteret over hele verden", fortæller hun.

Har fundet patienter i hele verden

Efter snakken med Henrik Christesen besluttede Danielle Drachmann at starte en patientforening for at finde en forklaring på Noah og Savannahs lave blodsukker.

Og Henrik Christesen er imponeret over det arbejde, hun har lavet for familier over hele verden, hvis børn lider af lavt blodsukker.

- Hun har fået læger og forskere til at beskæftige sig med emnet, og hun har endda formået at samle forskere og fået dem til at lave en artikel om det - og der er fortsat aktivitet inden for det emne, lyder det.

Danielle Drachmann kalder Henrik Christesen for sin mentor, og hun håber, at andre forskere fremover vil bruge patientforeningerne, som forskerne har gjort i hendes tilfælde.

- Vi kan være med til at udfylde de huller, der er i de medicinske lærebøger. Vi har muligheden for at kunne tænke tusind mennesker sammen i stedet for fire læger rundt om et bord, lyder det.

Samarbejdet har nemlig i Danielle Drachmanns tilfælde mundet ud i en forskningsartikel hos National Center for Biotechnology Information, hvor patienter og forældre til børn som Noah og Savannah står som medforfattere på linje med Henrik Christesen, der har været primus motor på artiklen.

Fejret ét år uden ambulance

Selvom Danielle Drachmann stadig ikke har fået en forklaring på det lave blodsukker hos sine børn, har de fundet en måde at regulere dem på.

Og det har givet familien ro.

- Det har betydet, at vi er gået fra at føle, at vi hele tiden ventede på den næste katastrofe, til at vi i dag har sat os så meget ind i tingene, at vi faktisk lige har fejret vores første år uden ambulanceture, fortæller hun.

Noah og Savannah har det i dag godt. De spiller begge fodbold og lever et næsten normalt liv, hvilket er en kæmpe sejr i sig selv, forklarer hun.

Familien er taknemmelig for al den støtte, de har fået fra kommunen.

Næste mål for patientforeningen er at finde ud af, hvad der forårsager børnenes lave blodsukker, og derefter få medicinalindustrien til at finde en behandling, slutter hun.

Se interviewet med Danielle Drachmann i 'Go' morgen Danmark' på TV 2 PLAY