Der er både vacciner, coronapas og skoledage på programmet, når de danske politikere mandag samles til to møder, som får afgørende betydning for, hvordan de næste uger kommer til at se ud.

Få overblikket over, hvad der skal ske - og hvad det kan betyde - her:

Hvad skal der ske?

Folketingets partier er indkaldt til møde i Sundhedsministeriet klokken 14.00 for at diskutere vacciner. Ifølge Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) vil det blandt andet dreje sig om vaccinationskalenderen, som ikke er blevet opdateret siden 14. april.

Ifølge TV 2s politiske redaktør, Hans Redder, er det især vaccinerne fra Johnson & Johnson og AstraZeneca, der fylder på dagsordenen.

- Vi står med to vacciner på lager, men hvad skal der ske med dem? Det er det store spørgsmål, siger han.

AstraZenecas vaccine er droppet fra det danske vaccinationsprogram, fordi den blev kædet sammen med sjældne blodpropper. Men der har været tale om, at de, der selv ønskede det, kunne få vaccinen.

Og selvom Danmark har modtaget tusindvis af doser af Johnson & Johnson-vaccinen, er ingen kommet videre fra køleskabene, fordi de amerikanske og europæiske myndigheder har påvist en sandsynlig sammenhæng mellem vaccinen og sjældne blodpropper.

Hvad vaccinens skæbne efter mødet kan blive, kan du læse mere om i artiklen her.

Derfor er det vigtigt:

Magnus Heunicke har erkendt, at den uvisse fremtid for vaccinerne gør det vanskeligt at opdatere vaccinationskalenderen.

Særligt Johnson & Johnsons vaccine er en vigtig brik i den danske vaccinekalender, fordi den kun kræver et enkelt stik for fuld effekt.

Så hvis den bliver droppet, kan det få stor betydning for vaccinationstempoet, som igen spiller en afgørende rolle for genåbningen.

Hvad skal der ske?

Partilederne mødes fysisk og virtuelt for at diskutere næste fase af genåbningen, der er sat til at træde i kraft 6. maj.

Her er planen, at forsamlingsloftet blandt andet vil blive hævet til 25 indendørs og 75 udendørs. Der bliver også åbnet for konferencer, spillesteder, teatre og biografer og lignende lokaler, hvor der udøves kulturaktiviteter og for indendørsidræt for voksne over 18 år. Alt sammen med krav om coronapas.

Men noget tyder på, at der kan være flere ting på tegnebrættet, når politikerne mødes klokken fem.

Derfor er det vigtigt:

Danmarks ret stabile smitte- og indlæggelsestal gør, at der er et pres på for at fremrykke genåbningen, så flere ting kan åbne, end det ellers var planen.

Blandt andet ønsker et flertal i Folketinget, at danske børn kan vende tilbage til den ægte skolebænk på fuld tid fremfor at mødes virtuelt.

Der har også været pres på, for at børn og unge kan komme på idræts- og spejderlejr i sommerferien. Samtidig har Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen ytret et ønske om at skrotte reglen om, at bryllupper senest skal slutte klokken 23. Også fitnesscentrenes fremtid skal vendes.

Mens coronasmitten stadig breder sig hastigt i Indien, har landets premierminister Narendra Modis parti tabt et vigtigt delstatsvalg i Vestbengalen.

Jeg vil fortsætte arbejdet med at forbedre coronasituationen i hele delstaten

Modis hinduistiske nationalistparti BJP har aldrig haft flertal i Indiens fjerdestørste stat, Vestbengalen, og Modi førte derfor en intensiv valgkamp op til søndagens valg.

Det har fået flere til at kritisere ham for at fokusere mere på valget end den verserende coronakrise. Det skriver BBC.

Modis parti er efter valget ledende oppositionsparti i staten, mens det blev den siddende delstatsminister, som løb med sejren.

- Covid-19 vil være min førsteprioritet. Jeg vil fortsætte arbejdet med at forbedre coronasituationen i hele delstaten. Vores myndigheder arbejder allerede målrettet på det, siger Vestbengalens genvalgte delstatsminister Mamata Benerjee.

Hun lover, at indsættelsesceremonien vil blive nedtonet på grund af coronaepidemiens hærgen i Indien.

Alene i Vestbengalen, hvor millionbyen Kolkata er hovedstad, bor der cirka 90 millioner indere.

Hundredtusinder af indere har deltaget i vælgermøder op til delstatsvalgene, og sundhedsmyndighederne i landet mener, at det har spillet en markant rolle i den eksplosive stigning af smittetilfælde.

Flere politiske modstandere lykønskede søndag Mamata Benerjee med sejren.

Rahul Gandhi fra oppositionspartiet Det Nationale Kongresparti ønskede delstatsministeren tillykke med en sikker sejr over Modis hinduistiske nationalistparti BJP, der aldrig har haft magten i Vestbengalen.

Også Aaditya Thackeray fra oppositionspartiet Shiv Sena roste Mamata Benerjees overbevisende valgsejr.

Indien slog søndag en ny, kedelig rekord, da landet registrerede 3689 coronarelaterede dødsfald på ét døgn - det højeste antal i landet under epidemien.

Indien, der har omkring 1,4 milliarder indbyggere, har registreret over 300.000 daglige smittede de seneste 12 dage, hvilket har medført akut mangel på intensivpladser og ilt.

Den alvorlige situation får nu Danmark til at sende blandt andet 53 respiratorer til Indien. Samtidig gives der 7,4 millioner kroner til indisk Røde Kors’ arbejde med at bekæmpe pandemien, oplyser Udenrigsministeriet.

Støtten vil blandt andet gå til informations- og kampagnearbejde, ambulanceservices samt indkøb af beskyttelsesudstyr.

Også mange andre lande både i EU og resten af verden har sendt støtte til Indien. Blandt nogle af donorlandene er Tyskland, Frankrig, Belgien, Storbritannien og USA.

Donorlandene har sendt alt fra doser af lægemidlet Remdesivir til respiratorer og mobile faciliteter til produktion af ilt.

Fra mandag risikerer australiere, som vender hjem fra Indien, store bøder og op til fem års fængsel.

Det sker, efter at alle fly fra det sydasiatiske land er blevet aflyst frem til 15. maj som følge af smitteeksplosionen i Indien.

Men reglerne bliver nu beskyldt for at være racistiske af flere kritikere, skriver BBC.

Senatoren for delstaten New South Wales, Mehreen Faruqi fra partiet The Greens, kalder på Twitter politikken for "fuldstændig forfærdelig og racistisk", mens den konservative kommentator Andrew Bolt i en klumme i Herald Sun beskriver reglerne som "så onde og irrationelle, at jeg også må give racisme skylden".

- Jeg kan ikke tro, at vi ville indføre sådan et indrejseforbud mod hvide australiere, som flygtede fra eksempelvis England, skriver han blandt andet.

Også den tidligere kommissær mod racediskrimination i Australien, Tim Soutphommasane, raser mod indrejseforbuddet, som han kalder inkonsistent i betragtning af, at en sådan lovgivning ikke tidligere er trådt i kraft ved indrejse fra andre lande, som har oplevet store udbrud med coronavirus.

Som eksempler nævner han USA, England og resten af Europa, som har oplevet høje smittetal.

- Der er åbenbart forskellige standarder på spil her, afhængig af den del af verden du kommer fra, siger han til Sydney Morning Herald.

Beskyldningerne har fået Australiens premierminister, Scott Morrison, til at gå ud og afvise, at der er tale om racisme.

Over for radiostationen 2GB påpeger han, at de samme beskyldninger blev fremført, da regeringen i starten af 2020 lukkede grænserne til Kina.

- Der er ingen politik eller ideologi i pandemien. Det har intet at gøre med politik, det er en virus, siger Scott Morrison.

Tidligere har finansminister Josh Frydenberg kaldt stramningerne for drastiske, men nødvendige.

Australiens sundhedsminister, Greg Hunt, har forklaret, at alle, der forsøger at omgås reglerne, risikerer en bøde på 66.600 australske dollars (cirka 318.500 kroner, red.) eller fem års fængsel - eller begge dele.

Rejsende fra Indien står i øjeblikket for 57 procent af de positive tilfælde opdaget i karantæne, oplyser udenrigsminister Marise Payne, ifølge BBC. I marts var det 10 procent af tilfældene.

Det anslås, at omkring 9000 australske statsborgere i øjeblikket befinder sig i Indien. Heraf af 600 betegnet som sårbare.

Truslen om fængsel og bødestraf kommer, efter at flere rejsende har udnyttet et smuthul i reglerne til at tage til Australien fra det sydasiatiske land på trods af forbuddet.

Torsdag vendte to australske cricketspillere hjem fra Indien, selvom alle direkte fly fra landet var blevet aflyst. De omgik reglerne ved en mellemlanding i Qatar.

For 12. dag i streg har Indien mandag registreret over 300.000 nye smittetilfælde. Således er der det seneste døgn registreret 368.147 nye tilfælde og 3417 coronarelaterede dødsfald.

Det viser tal fra landets sundhedsministerium ifølge nyhedsbureauet Reuters.

I alt er der bekræftet næsten 20 millioner smittetilfælde og 218.959 dødsfald under pandemien i Indien.

Situationen har fået flere lande, heriblandt Danmark til at sende hjælp til Indien. Således bidrager Danmark med 53 respiratorer, som kan bruges til behandling af covid-19, sammen med en donation på 1 million euro til indisk Røde Kors’ arbejde med at bekæmpe pandemien.

I modsætning til Indien er Australien et af de lande, som indtil videre er kommet godt igennem coronakrisen. Således er der 910 registrerede dødsfald med covid-19 og i alt 29.824 smittetilfælde.

I Australien er det et krav, at alle indrejsende i landet går i 14 dages selvbetalt karantæne på et hotel. De australske grænser har været lukket siden pandemiens begyndelse for alle andre end australske statsborgere med få undtagelser.

I slutningen af april løftede Australien karantænereglerne til nabolandet New Zealand for første gang i 400 dage.

Australien er mandag begyndt at vaccinere personer over 50 år med AstraZeneca-vaccinen, som i Danmark er sat på pause, fordi der er en meget lille risiko for blodpropper for nogle.

I alt er det yderligere 6 millioner australiere, som nu har mulighed for at blive vaccineret. Der bor i alt 25 millioner mennesker i landet.

Der er rift om at booke sommerhuse til sommerferien.

Ved udgangen af marts var der booket 85.600 uger i sommerhuse i juli og august af danskere.

Det er 142 procent flere end på samme tidspunkt i 2020. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

De mange bookinger fra danskere mere end opvejer, at der er lejet færre sommerhuse fra tyskere, der normalt lejer størstedelen af sommerhusene i Danmark.

De færre udlejninger fra tyskere skal ses i lyset af den nuværende coronasituation og de begrænsninger i forhold til indrejse, der er i Danmark, hvilket i øjeblikket gør, at mange turister fra Tyskland ikke kan holde ferie i Danmark.

Fra 1. maj er der blevet åbnet for, at færdigvaccinerede tyskere kan rejse ind i Danmark, uden at der er krav om isolation efterfølgende.

Sidste år blev der sat rekord i antallet af udlejninger i Danmark i højsæsonen, der dækker over juli og august, men det er ifølge Danmarks Statistik for tidligt at spå om, hvor det ender i 2021.

Ved udgangen af marts var der allerede lejet, hvad der svarer til omkring en tredjedel af de sommerhuse, som blev udlejet i sommersæsonen sidste år.

- Der er på nuværende tidspunkt rift om feriehusene, men om de gode bookinger ved udgangen af marts betyder, at højsæsonen 2021 bliver bedre end 2020, det vil tiden vise.

- Mange valgte sidste år at tage i feriehus, fordi deres planlagte rejse sydpå blev forhindret af covid-19-restriktioner, hvilket gav mange sene bookinger blandt både danskere og tyskere, skriver Danmarks Statistik.

I årets første tre måneder har der været en fremgang på 31 procent i sommerhusudlejningen sammenlignet med sidste år.

Det er også her bookinger fra danskere, som trækker op i tallene, da der stort set ikke har været udlejninger fra udlændinge.

Hos Arbejdernes Landsbank vurderer økonom Anders Christian Overvad, at der er udsigt til endnu en rekordsommer for sommerhusbranchen, fordi mange vælger den sikre løsning og kaster feriepengene efter et sommerhus i Danmark.

- Lige nu er det svært at rejse ud i verden, og derfor er der flere, som planlægger ferie herhjemme.

- Jo længere tid, der er usikkerhed om muligheden for at rejse på ferie i udlandet, vil danskerne flokkes tilbage til sommerhuse og hoteller i Danmark, som vi også så det sidste år, siger han.

De fleste kender ham som forsker, professor og folkeoplyser om coronavirus. Men fremover er sidstnævnte titel lagt på hylden for Jens Lundgren.

Det meddelte han torsdag på Twitter, og nu uddyber han sin beslutning over for TV 2.

- Jeg gik ind i det her ud fra en faglig vurdering om, at det var vigtigt med krisekommunikation. Og jeg oplever ikke, at vi har en krise længere, siger Jens Lundgren.

26. februar blev den første dansker bekræftet smittet med coronavirus, og epidemien i landet tog sin begyndelse.

Siden da har Jens Lundgren løbende været på skærmen og i mediernes spalter, hvor han har oplyst om coronavirus og følgerne heraf. En oplevelse som ikke tidligere var hverdagskost for professoren.

- Det har været en meget ud-af-kroppen-oplevelse for mig. Jeg er selvfølgelig blevet meget eksponeret i befolkningen og har oplevet, at mange mennesker har kontaktet mig, siger han.

Til at begynde med blev jeg også ked af det, men det har jeg lært at lade være med

Men det var ikke kun hans viden og formidlingen af den, der løb med opmærksomheden. Med eksponeringen fulgte en bagside af medaljen, som flere andre coronaeksperter også har mærket.

For i takt med at hans optrædener i medierne tog til, tikkede hadefulde beskeder og trusler ind i indbakken hos professoren.

- Efterhånden bliver jeg bare træt af det. Til at begynde med blev jeg også ked af det, men det har jeg jo lært, at jeg skal lade være med, siger han.

Alligevel fortsatte Jens Lundgren med at stille op til interviews. Han følte sig forpligtet til at stille sig til rådighed for offentligheden, har han tidligere fortalt.

Og det er der blevet lagt mærke til rundt om i landet.

På Twitter, hvor han først meldte sin tilbagetrækning ud, er det efterfølgende strømmet ind med reaktioner.

Blandt andre har sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på det sociale medie sendt en hilsen til professoren.

- Den levende, demokratiske debat har så stor gavn af, at eksperter løfter opgaven med at gøre os alle klogere, skriver han.

Og det betyder meget for Jens Lundgren at opleve folks tilbagemeldinger på bagkant af beslutningen, fortæller han.

- Reaktionerne har været noget overvældende. Det er jeg meget taknemmelig for, siger professoren.

Nu vender han igen næsen mod sit job som læge og sin forskning i coronavirus på fuldtid.

Danmark slutter sig til listen af lande, der sender hjælp til Indien, som er hårdt ramt af coronapandemien i øjeblikket.

Det er udenrigs-, sundheds- og forsvarsministrene, der har truffet beslutningen. Det skriver de respektive ministerier i en pressemeddelelse.

Ifølge meddelelsen vil Danmark bidrage med 53 respiratorer, som kan bruges til behandling af covid-19, sammen med en donation på en million euro til indisk Røde Kors’ arbejde med at bekæmpe pandemien.

Forsvarsministeriet vil sammen med Beredskabsstyrelsen arrangere transporten af respiratorerne til Indien.

Indien oplever i øjeblikket landets højeste smitte- og dødstal under pandemien. Lørdag registrerede landets sundhedsmyndigheder 401.993 nye smittede og 3525 døde.

Indtil videre er flere end 19 millioner konstateret smittet med covid-19, mens antallet af døde har passeret 200.000. Landets indbyggertal er over 1,3 milliarder. Men eksperter frygter, at de egentlige smitte- og dødstal er højere, end hvad de indiske myndigheder oplyser.

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) siger, at Danmark også ser på andre muligheder for støtte til Indien.

- I Indien ser vi, hvor forfærdeligt, hvor voldsomt og hvor hjerteskærende coronapandemien kan ramme. Danmark vil selvfølgelig hjælpe, hvor vi kan og med det, som vores indiske venner efterspørger. Vi ser løbende på andre muligheder for støtte, og vi fortsætter dialogen med de indiske myndigheder, siger han i pressemeddelelsen.

- Det er ikke et kæmpe bidrag, men det er et relevant bidrag. Det siger professor i global sundhed på Københavns Universitet Flemming Konradsen til TV 2 ovenpå nyheden.

De 53 danske respiratorer kommer fra Region Hovedstaden og er del af en samlet EU-indsats, hvor der også bliver indsamlet iltforsyninger og andet medicinsk udstyr, der skal sendes til Indien.

Ifølge Flemming Konradsen skal man ikke se på det danske bidrag isoleret set, men sammen med de mere end 40 andre landet, der biddrager med hjælp - blandt andet i EU-regi.

- Det gør ikke en verden til forskel, men det gør en verden til forskel for de patienter, der bliver behandlet. Effekten af vores støtte kan ikke læses i de indiske tal, men det gør en reel forskel for dem, der nu kan blive behandlet, siger Flemming Konradsen.

Støtten til Indisk Røde Kors vil blandt andet gå til informations- og kampagnearbejde, ambulanceservices samt indkøb af beskyttelsesudstyr.

De indiske sundhedsmyndigheder har over for de danske myndigheder bekræftet, at de gerne modtager de 53 respiratorer fra Danmark, siger Jeppe Kofod til TV 2.