- Det er overraskende, og det kom helt bag på os!

Sådan lød reaktionen fra koncerndirektør i Region Syddanmark, Kurt Espersen, i TV SYD tirsdag aften.

Anledningen var nyheden om, at 3200 borgere i Ølgod og cirka 7000 borgere i Skjern med ét har mistet deres læge, da Dit Lægehus blev erklæret konkurs sammen med et turistlægehus i Blåvand.

Og det er da også usædvanligt, at man ser lægekonsultationer gå konkurs.

- Det er forholdsvist opsigtsvækkende i den forstand, at hvis vi går længere tilbage, så er det ikke noget, der er sket ret tit, forklarer professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet Jes Søgaard.

Ifølge Praktiserende Lægers Organisation (PLO) er det tidligere sket, at enkelte lægepraksisser er gået konkurs, men det er aldrig sket på grund af driften.

Hvad årsagen er til, at Dit Lægehus i Ølgod og Skjern er gået konkurs, er endnu uvis.

Ifølge Niels Jacob Borup Søndergaard, som ejede det konkursramte lægehus, skyldes det gæld fra coronatiden og et vedvarende underskud i en afdeling i Holstebro. Det skriver han på Facebook.

Men er der risiko for, at lignende konkurser kan ske igen?

Ja, mener Jes Søgaard:

- Der er sket en liberalisering af reglerne om lægepraksisser, så én læge kan eje flere praksisser, og derfor vil vi nok se mere kommercielt betingede praksisser, hvor enkelte læger ejer flere klinikker i nye ejerformer.

- Og der er risiko for, at nogle af dem startes op med en plan, der hverken lægefagligt eller driftsøkonomisk er særlig stærk, siger Jes Søgaard.

De nye regler er indført for at skaffe flere læger til yderområderne, forklarer Jes Søgaard.

Men bagsiden af medaljen er, at man ikke bare skal være en god læge – man skal også være god til at drive forretning, hvis man pludselig skal ansætte mange læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, fysioterapeuter, bioanalytikere og andet personale.

- Med de her nye ejerstrukturer, hvor én læge har mere end 10.000 patienter, så er han afhængig af at kunne tiltrække rigtig mange læger til klinikken, og så kan lønomkostningerne hurtigt blive høje, når man opererer i et yderområde, hvor det er svært at trække læger til siger Jes Søgaard.

Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, er enig i, at der er en vis sårbarhed indbygget i den nye model.

- Men det er den samme sårbarhed, der altid er for, at man mister overblikket over økonomien, når man driver forretning, siger Kjeld Møller Pedersen.

- Men når man har et ydernummer, så skal man være mere end almindeligt dårlig til at drive forretning, hvis man ikke kan få det til at løbe rundt. Eller selvfølgelig at patienterne ikke kommer, men det er ikke det, der er tilfældet i Ølgod eller Skjern, siger Kjeld Møller Pedersen.

Han mener derfor, at fordelene ved, at læger, som har interesse for at drive forretning, kan bygge en god forretning i yderområderne, hvor der mangler læger, er større end ulemperne ved risikoen for, at man kan gå konkurs.

Oven på konkursen hos Dit Lægehus i Ølgod lufter formanden for PLO også sin bekymring.

Jørgen Skadborg er til daglig praktiserende læge i Billund og mener ikke, at det er smart, at en læge breder sig rundt omkring i landet og store områder med flere ydernumre.

- Vi skal tilbage til de gode gamle dyder, hvor den praktiserende læge er bundet til sin klinik.

- Man ejer sin egen klinik og arbejder i sin egen klinik. Altså der, hvor man føler sig forpligtet over for sine egne patienter og ikke breder sig ud over alt for store områder, siger han.

I Danmark er der en regel om, at æg skal opbevares på køl. Den regel findes ikke i nogen andre EU-lande.

Det har fået fødevareminister Jacob Jensen (V) til at undres.

- Der er givetvis en god grund til det, men det er et af mange eksempler på, at vi nogle gange gør tingene mere besværlige for os selv i Danmark, end det er nødvendigt.

- Det giver kompliceret administration. Fødevarestyrelsen skal følge op på, at reglerne bliver overholdt. Det trækker ressourcer fra både virksomheder og myndigheder, som kunne være brugt klogere, siger ministeren.

Ifølge Jacob Jensen er eksemplet med æggene blot et af mange potentielt unødigt bøvlede regler, som han er stødt på i sin tid som fødevareminister.

Derfor starter han nu et større projekt, der skal forenkle og luge ud i unødige regler indenfor fødevarer, landbrug og fiskeri.

- Det skal udfoldes på den måde, at jeg inviterer erhvervsliv, interessenter og organisationer til at komme med forslag til love, som de er stødt på indenfor det her område, som er bøvlede, virker ulogiske, og som måske også er svære at efterleve, siger han.

Ministeriet vil derudover også gennemgå bekendtgørelser og EU-implementeringer.

Det skal ske for at få et samlet overblik over, hvor tingene kan gøres lidt smartere, fortæller Jacob Jensen.

Et andet eksempel på såkaldte "bøvlede regler" - men også overimplementering af EU-direktiver - er ifølge ministeren den pligt, som selv små foreninger kan have til at registrere sig som fødevarevirksomhed hos Fødevarestyrelsen.

Kravet er fastsat af EU. Reglerne gælder for eksempel også spejderforeninger, der sælger pandekager på et loppemarked mere end ti gange om året.

Men Fødevarestyrelsen indikerer, at den grænse faktisk kan sættes op til 30, uden at det går imod krav fra EU.

- Generelt er vi i Danmark duksen i EU, og vi ligger os på den sikre side, når vi implementerer direktiver.

- Det kan være fint på nogle områder, men hvis man gør det uden at skele til, om det er nødvendigt, så bliver det en byrde for foreninger, virksomheder og fødevareproducenter. Det vil jeg gerne have et samlet blik for.

Mens vi i Danmark for første gang i 20 år ikke har set en dråbe regn i 15 dage, er tørken længere mod vest blevet startskuddet til den potentielt værste sæson for naturbrande.

I den canadiske provins Quebec raser 160 naturbrande i øjeblikket.

Og det har genereret så meget røg, at flere millioner mennesker på tværs af det nordøstlige Amerika onsdag vågnede op til en sundhedsskadelig luftkvalitet.

Mange af brandene har været aktive i flere dage, men en kraftig storm, der hvirvler ind langs Canadas nordøstlige kyst, har sendt nu røgen ned over USA.

I det centrale New York og Toronto – de mest folkerige byer i USA og Canada – kom der så meget røg, at byerne kortvarigt rangerede som de byer i verden med den dårligste luftkvalitet.

New Yorks guvernør, Kathy Hochul, kalder situationen for en ”nødsituation” og har advaret newyorkerne mod, at det vil tage flere dage, før luftkvaliteten er normal igen:

- Folk må forberede sig på lang sigt, sagde guvernøren ifølge New York Times.

Pressesekretæren i Det Hvide Hus, Katrine Jean-Pierre, sagde onsdag aften på et pressemøde, at den forringede luftkvalitet over USA er et alarmerende eksempel på, hvordan klimaforandringer påvirker hele verden.

Hun tilføjede, at USA har sendt 600 brandfolk og udstyr som blandt andet vandkanoner til Canada for at hjælpe med at få brandene under kontrol.

Imens sender Canadas premierminister, Justin Trudeau, lovprisninger til landets brandvæsen, som i løbet af foråret har arbejdet ustandseligt på at få naturbrandene under kontrol.

- Brandfolkene gør alt, hvad de kan. Og dem, der er helt ude ved de sønderrivende brande, gør alt for at redde deres medborgere, sagde han på et pressemøde onsdag, hvor han tilføjede, at der også var sat tropper fra den canadiske hær og Canadas luftvåben ind.

Trudeau advarede på grund af den farlige luftkvalitet også mod udendørsaktiviteter, hvor især udsatte borgere opfordres til at opholde sig indenfor.

Og der kan de risikere at tilbringe meget af sommeren.

Forårets tørke og høje temperaturer ser nemlig ud til at forsætte.

- Dette års brandsæson er den værste, der nogensinde har været i landet, lød det slutteligt fra premierministeren.

Det er en "tynd" undersøgelse, der ligger til grund for beslutningen om at vrage Pernille Weiss som EP-kandidat for Det Konservative Folkeparti.

Det siger Pernille Weiss i et interview i programmet 'Lippert'.

- Man har ikke talt med mine nuværende ansatte. Man har ikke inddraget mig, så jeg vidste, at noget foregik. Så partiledelsen har draget den konklusion på et mærkeligt grundlag. Et ufuldstændigt grundlag, siger hun om "den såkaldte" undersøgelse, der er lavet internt i partiet.

En undersøgelse, hvor tidligere medarbejdere har beskrevet et "stærkt belastet psykisk arbejdsmiljø" på Pernille Weiss' kontor i Europa-Parlamentet i Bruxelles.

- De går bag om ryggen på mig og mine nuværende medarbejdere, som står måbende tilbage, siger Pernille Weiss.

Men det er der en grund til, forklarer partiformanden Søren Pape Poulsen over for TV 2.

- Nu skal man lige huske, at mange af de tidligere medarbejdere er decideret bange for hende. Så derfor har vi selvfølgelig ikke fortalt hende på forhånd, at vi taler med dem, siger han.

Det Konservative Folkeparti meddelte i sidste uge, at Pernille Weiss, medlem af Europa-Parlamentet, ikke genopstilles ved valget næste år.

Det sker på baggrund af en intern undersøgelse, der omfatter samtaler med flere af Pernille Weiss' tidligere medarbejdere.

Ifølge TV 2s oplysninger har ni medarbejdere forladt Pernille Weiss' kontor i Bruxelles i løbet af de seneste fire år. Heraf er seks af dem ifølge TV 2s oplysniner blevet sygemeldt med stress.

Pernille Weiss' presserådgiver anfægter dog tallet over for TV 2. Der er ifølge hende tale om fire sygemeldte, hvoraf der i to af tilfældene er tale om langtidssygemeldinger.

Det Konservative Folkeparti har ifølge partilederen forsøgt at komme i kontakt med de fire nuværende ansatte på Pernille Weiss' kontor. Men de må ikke tale med dem.

- Det har Pernille sagt, lyder det fra Pape.

De fire medarbejdere har derimod selv forsøgt at få partiledelsen i tale.

Efter at Pernille Weiss blev forelagt beskyldninger imod hende, sendte hendes ansatte et samlet brev til partiets forretningsudvalg.

I brevet, som TV 2 har set, beskriver de samstemmende Pernille Weiss som en god chef, der tager sig af sine ansatte.

Der er et højt arbejdspres og korte deadlines i Europa-Parlamentet, medgiver de.

Men de oplever at blive respekteret, hvis de kommer til Pernille Weiss og siger, at der ikke er ressourcer til en opgave. Så retter hun ind, omprioriterer eller sørger for flere ressourcer.

Én skriver, at Pernille Weiss aldrig har overtrådt vedkommendes grænse for, hvordan en chef taler eller opfører sig.

Derimod fremhæver flere af de ansatte opbakning, ros og tillid som en del af deres arbejdsliv på Pernille Weiss' kontor.

- Når det hænder, at jeg begår fejl, betragter Pernille det som en naturlig del af min læringsproces. Jeg oplever derfor et godt arbejdsmiljø, hvor jeg kan føle mig tryg i min professionelle udvikling, siger Camilla-Maria Behrendt, der er nyansat som presserådgiver.

I sit indlæg til forretningsudvalget skriver hun også, at hun oplever Pernille Weiss som "en dygtig chef på professionelt plan og et behageligt menneske".

De andre medarbejdere i brevet ønsker at være anonyme.

De nuværende medarbejdere fik ingen tilbagemelding på deres brev.

To dage senere meddelte Det Konservative Folkeparti derimod, at Pernille Weiss ikke vil blive genopstillet til EP-valget i 2024.

Og partiledelsen opfordrede hende til at trække sig fra posten i Europa-Parlamentet.

Søren Pape siger, at partiet vil blive ved med at prøve at komme i kontakt med de nuværende medarbejdere. Og han sår tvivl om troværdigheden af den udlægning, de kommer med i brevet:

- Jeg forstår godt, at de er i en frygtelig klemme. Pernille prøver at få det til at lyde kompliceret, men det er jo Pernille, der hyrer og fyrer de medarbejdere. Hvad skal de stakkels mennesker gøre? spørger han.

Den konservative leder kan ikke genkende billedet af, at partiet er gået bag ryggen på Pernille Weiss.

Søren Pape siger, at partiet var nødt til at handle på de "meget alvorlige" henvendelser fra tidligere medarbejdere.

- Al mulig processnak er fint nok. Men kernen i det her er, at de mennesker har haft det rigtig skidt. De er blevet syge af at arbejde for Pernille. Og det ville da være helt grotesk, hvis jeg lukkede øjnene for det, siger Pape.

Pernille Weiss fastholder, at hun på ingen måde kan genkende det billede, der tegnes af hende.

- Jeg ved ikke, hvad der foregår. Ganske enkelt. Jeg er i chok, siger hun tydeligt berørt i programmet 'Lippert'.

- Jeg er et ordentligt menneske. Jeg er ikke en led kælling, understreger hun flere gange.

Onsdag blev der afholdt første retsmøde i sagen mod den 37-årige mand, der er tiltalt for at have voldtaget, dræbt og parteret 22-årige Mia Skadhauge Stevn i Nordjylland sidste år.

Sagen er en af de mest voldsomme og omtalte drabssager i nyere tid. Også drabet på 17-årige Emilie Meng har i forbindelse med tiltalen mod en 32-årig mand fra Korsør fået fornyet opmærksomhed.

Men hvad er det egentlig for en type gerningsmand, der dræber kvinder på denne måde? Og bør kvinder frygte for at tage ud i nattelivet?

TV 2 har spurgt profileringsekspert Charlotte Kappel, der tidligere har hjulpet politiet med gerningsmandsprofiler.

Noget af det, Charlotte Kappel hæfter sig særligt ved i sagen om Mia Skadhauge Stevn, er det faktum, at liget blev parteret i så mange dele.

- Det er meget voldsomt, og det kræver altså en bestemt person at kunne gøre det her, siger Charlotte Kappel til TV 2.

Hun uddyber, at parteringen er et tegn på manglende empati hos gerningsmanden. Det kan desuden være et forsøg på at skabe afstand mellem sig selv og handlingen og at skaffe sig af med bevismaterialet.

Den tiltalte i sagen har som det eneste erkendt usømmelig omgang med lig.

Hans forklaring af, hvad der præcis førte til Mia Skadhauge Stevns død, nåede ikke at komme frem ved dagens retsmøde, men forventes at blive præsenteret ved næste retsmøde torsdag.

Som kriminalpsykolog og ekspert i gerningsmandsprofilering har Charlotte Kappel indgående erfaring med at sætte sig ind i psykologien hos personer, der begår drab.

Når ofrene er unge kvinder som Mia Skadhauge Stevn, er gerningspersonen typisk mellem 24 og 45 år gammel, fortæller Charlotte Kappel.

Har man lidt flere informationer, for eksempel fra politiets akter, så kan man snævre alderen endnu mere ind.

- Og så snakker vi om en person, der sandsynligvis har personlighedsforstyrrelser eller andre psykiske lidelser, siger Charlotte Kappel, der tidligere har bistået politieefterforskninger.

Man ser typisk to typer gerningspersoner, der er meget forskellige fra hinanden, fortæller eksperten.

Hun laver gerningsprofiler baseret på forskning i blandt andet interviews med dømte i drabs- og voldtægtssager, statistik og personprofiler.

Den ene type gerningsperson er ifølge Charlotte Kappel en meget højtråbende og udadvendt person.

- Han kan godt lide at høre sig selv tale og synes selv, at han er en verdensmand, siger Charlotte Kappel og fortsætter:

- Den anden type er langt mere introvert og fungerer dårligt socialt.

Også den mere høtjråbende type er ofte socialt dårlig, men han er mindre bevidst om det selv. Det kan være, at omgivelserne synes, at han er lidt irriterende, fortæller profileringseksperten.

Årsagen til, at nogle udvikler en personlighed, der gør dem i stand til at begå drab, kan oftest findes i et dysfunktionelt hjem i barndommen.

Åbenlyst misbrug eller psykiske lidelser i hjemmet kan have stor indvirkning på personlighedsudviklingen, fortæller Charlotte Kappel. Det kan både være noget, der foregår under overfladen, men også til åbent skue.

- Det gør, at man ikke får det stabile liv i sin opvækst, som man har brug for, og noget af det første, der bliver skadet, er den sociale intelligens.

Langt de fleste personer, der har denne opvækst, går dog ikke hen og bliver drabspersoner, understreger eksperten.

- Men når der er nogle bestemte komponenter til stede, så har vi altså mulighed for det.

Personer tæt på familien vil ofte være bevidste om, at noget ikke har fungeret i hjemmet. Og netop derfor er Charlotte Kappel spændt på at høre, hvordan folk tæt på den tiltalte i Mia-sagen har oplevet ham.

Derudover holder Charlotte Kappel ved de kommende retsmøder øje med, hvad der kommer frem om hans baggrund.

- Er der tidligere domme? Det ser man typisk i de her sager.

Hun hæfter sig også ved det faktum, at gps-data fra hans bil viser, at han kørte rundt i Aalborg i tre og en halv time, inden han samlede Mia Skadhuage Stevn op.

- Umiddelbart er det bemærkelsesværdigt at cruise rundt på den her måde på det tidspunkt af natten, medmindre man har intentioner om at tage del i nattelivet, som det ikke lyder til, at han havde, siger Charlotte Kappel.

Det er ifølge eksperten en adfærd, man typisk ville se hos en gerningsmand, der tidligere har begået en forbrydelse.

Hvis gerningsmanden føler behovet igen, vil det ikke være unaturligt, at han begynder at cirkle rundt, mens han søger efter et offer. Det kan også være ubevidst, fortæller profileringseksperten.

Selvom Danmark de seneste år er blevet rystet af flere alvorlige drabssager, så understreger Charlotte Kappel, at denne type sker meget sjældent.

- Når det sker, så er det nogle af de drab, vi hører rigtig meget om, fortæller Charlotte Kappel.

Og selvom hun forstår frygten fra – især unge kvinder – i lyset af de alvorlige sager, så peger statistikkerne i en anden retning. For faktisk er partnerdrab langt mere hyppigt i Danmark end de såkaldte fjerndrab.

- Det er oftere dem, vi kender, vi skal frygte mere, når det gælder drab.

Underhudsblødninger, gamle knoglebrud og læsioner bag ørene.

Det er blot nogle af de tegn, en retsmediciner kan finde på et barn, der har været udsat for vold.

Men det hører til sjældenhederne, at børn overhovedet bliver undersøgt, når der lægger en anmeldelse om vold imod dem.

Faktisk er det kun to til fire procent af danske børn, der får en retsmedicinsk undersøgelse, når politiet mistænker vold. Det viser en undersøgelse fra De Danske Børnehuse.

Men en undersøgelse kan have altafgørende betydning.

I København har et forsøg nemlig vist, at retsmedicinere kan finde tegn på vold mod børn, som ellers ikke ville blive opdaget.

I Københavns Politikreds lavede man i perioden 2020-2022 en retsmedicinsk undersøgelse på alle børn, hvor der var mistanke om vold.

Undersøgelsen blev foretaget i Børnehuset Hovedstaden, som er et af de steder i landet, der benyttes i sager om overgreb mod børn fra 0 til 17-års alderen.

I alt 200 børn i alderen 4 til 15 år blev undersøgt i Børnehuset Hovedstaden, og hos hvert fjerde barn fandt man skader efter vold.

Lidt mere end hvert fjerde barn havde desuden tegn på helbredsproblematikker, såsom dårlige tænder, ubehandlet eksem, maveproblemer og hovedpine, som kan være tegn på omsorgssvigt og mistrivsel.

- Det betyder, at vi i halvdelen af alle tilfælde fandt noget, der var med til at understøtte anmeldelsen, fortæller Morten Jarmer, leder af Børnehuset i Region Hovedstaden.

Men et år efter at undersøgelsens resultater blev lagt frem, er der intet sket.

Det betyder, at resten af landets børn stadigvæk ikke får et lignende tilbud.

Det selvom daværende socialminister Astrid Krag lovede, at hun ville gå i dialog om at ’styrke Børnehusenes arbejde’ på baggrund af resultatet.

Og det ærgrer retsmediciner Jytte Banner, der er en af personerne bag forsøget, at det ikke er udbredt i hele landet.

- Jeg får helt ondt i maven af det. For tallene taler jo for sig selv. Der er virkelig noget, man kan vinde, så jeg forstår ikke, hvorfor man ikke udbreder det, siger professor og statsobducent ved Retsmedicinsk Instituttet ved Københavns Universitet Jytte Banner.

I alle andre regioner end hovedstaden er det i dag politiet, der fra gang til gang skal vurdere, om der skal laves en retsmedicinsk undersøgelse af barnet og dernæst skal bestille og rekvirere for den.

Og det sker altså kun i 2-4 procent af tilfældene.

Men det kan være altafgørende at få børnene undersøgt, fortæller leder af Børnehuset Hovedstaden Morten Jarmer.

For i sager om vold mod børn vil det ofte være påstand mod påstand.

Derfor er beviser som blå mærker og brud på knoglerne essentielle.

Og det bør være noget, alle børn får tilbudt, hvis der er mistanke om vold, mener han.

- Lige nu er det utroligt uretfærdigt, hvem der får hvad. Det er simpelthen ikke i orden, at vi ikke er bedre til at kræve et ensartet tilbud til alle, siger Morten Jarmer.

Forsøget i Børnehuset Hovedstaden er blevet forlænget til og med 2023, men herfra forventer folkene bag forsøget, at heller ikke børn der hører til Københavns Politikreds længere vil få tilbuddet.

Konsekvenserne af de manglende undersøgelser er ifølge både Morten Jarmer og Jytte Banner store.

- Det er jo vigtigt, at vi tager barnet alvorligt, hvis det endelig har haft modet til at tale højt om de her ting. Så skal vi også gribe dem, ellers kan vi se, at det fører til mistrivsel, siger Morten Jarmer.

Jytte Banner fortæller også, at det er vigtigt at hjælpe børnene hurtigt:

- Vi ved, at hvis vi griber dem i tide, så kan børnene få færre problemer i forhold til indlæringsevner, erhvervsevner og deres psykiske helbred. Det er jo de kommende danskere, vi har med at gøre, siger hun.

Samtidig peger hun på, at en retsmedicinsk undersøgelse ikke kun handler om at finde tegn på vold. Det kan være mindst lige så vigtigt at opdage det stik modsatte. At der ingen tegn er.

- Det handler jo ikke om at få nogen dømt. Det handler om at få en afklaring, så man har de bedste vilkår for at finde ud af, hvad der videre skal ske, forklarer hun.

Da resultaterne for undersøgelsen blev fremlagt i sommeren 2022, udtalte daværende socialminister Astrid Krag, at hun ville gå i dialog med relevante myndigheder for at høre, hvilke muligheder de så for at styrke børnehusenes arbejde og understøtte, at vold mod børn blev opdaget.

Social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil skriver i et svar til TV 2, at hun er klar til at handle, hvis der i dag ikke gøres nok.

- Hvis det er tilfældet, at der ikke bliver foretaget retsmedicinske undersøgelser i alle relevante sager, er jeg helt åben for sammen med mine kollegaer at se på, hvad vi kan gøre, skriver hun.

Hun understreger, at Børnehusene allerede i dag kan inddrage retsmedicinske institutter og personale herfra, hvor det er nødvendigt.

I programmet 'Farlige forældre' fortæller en gruppe danskere om den vold, de blev udsat for som børn. Du kan se programmet mandag klokken 20 på TV 2 eller allerede nu på TV 2 PLAY.

To kirurger, der udgør en betydelig del af afdelingen for Mave- og Tarmkirurgi på Aarhus Universitetshospital, har sagt deres stillinger op i protest.

Det skriver Jyllands-Posten.

Opsigelserne kommer i kølvandet på en omfattende sag om for lange ventetider for hospitalets kræftpatienter.

Det kan ende med at få yderligere konsekvenser for en del af de nuværende patienter, at kirurgerne forlader deres stillinger.

Det skriver ledelsen på den omstridte mave- og tarmafdeling i en mail til den øvrige del af hospitalet onsdag ifølge avisen.

De to kirurger har været blandt de stemmer, som har udtrykt alvorlig kritik af hospitalets ledelse.

Ifølge Jyllands-Posten er de to kirurger overlæger og patientansvarlige på den såkaldte hipec-afdeling, som har været italesat i sagens forløb.

Her udføres særligt komplicerede kræftoperationer - også kaldet hipec-behandlinger.

- Opsigelserne får meget stor betydning for de patienter, der fremadrettet planlægges til at modtage denne behandling, skriver cheflæge Charlotte Burchard Nørager i mailen uden at blive konkret.

Den overordnede sag om for lange ventetider begyndte at rulle i marts.

Her kom det frem, at 293 patienter med tarmkræft har ventet for længe på en operation på Aarhus Universitetshospital.

Det var i perioden januar 2022 til og med februar i år.

Tallet er siden vokset til 313.

De 40 af dem er såkaldte hipec-patienter, skriver Jyllands-Posten. Det er dem, der kan se frem til mulige konsekvenser af opsigelserne.

De to overlæger har blandt andet rejst hård kritik af cheflæge Charlotte Buchard Nørager for - ifølge dem - at have udstukket ulovlige instrukser.

De ulovlige instrukser er blandt andet sket ved, at der er blevet lagt pres på lægerne om at skulle tilbyde færre kræftpatienter en hipec-operation, påstår overlægerne.

Overlægerne siger op i protest mod, at sagen ingen konsekvenser har haft for Charlotte Burchard Nørager.

De vil dog gerne fortsætte i deres job, hvis cheflægen på afdelingen udskiftes, oplyser de.

Kritikken mod overlægen blev også rejst i et brev fra blandt andre de to overlæger i midten af maj.

- De ulovlige instrukser, de tre overlæger nævner, er de instrukser, der allerede har være omtalt kritik af i medierne, og som vi har beklaget og ændret, skrev cheflægen dengang som svar til kritikken.