Lægehuset Skjern Ølgod er blevet erklæret konkurs ved skifteretten i Herning.

Det bekræfter Retten i Herning.

Konkursen betyder, at Dit Lægehus Skjern er lukket. Det skriver Region Midtjylland i en pressemeddelelse.

Dit Lægehus Skjern er ifølge regionen byens eneste lægetilbud og har cirka 7600 tilmeldte borgere.

Lægehusets ansatte er hjemsendt, og klinikken er lukket indtil videre.

- Det er en meget ulykkelig situation, som vi tager meget alvorligt. Vi arbejder intenst på at sikre borgerne i Skjern lokal lægehjælp. Både de kommende dage og på længere sigt. Så snart vi ved mere, informerer vi på regionens hjemmeside, og skriver direkte til alle berørte borgere, siger koncerndirektør Anders Kjærulff i pressemeddelelsen.

Ifølge Dit Lægehus Skjerns hjemmeside tæller medarbejderstaben 28 personer.

Det er 52-årige Niels Jacob Borup Søndergaard, der har ejet og drevet Dit Lægehus Skjern og Dit Lægehus i Ølgod.

Frem til 1. juni drev han ligeledels en lægeklinik i Holstebro, oplyser advokat Morten Moltke Nygaard, der er udpeget som konkursboets kurator, i en pressemeddelelse.

Region Syddanmark, hvor Ølgod ligger, skriver i en pressemeddelelse, at lægehuset i Ølgod og lægehusets satellitpraksis i Blåvand er lukket med øjeblikkelig virkning.

I alt berører konkursen cirka 11.000 patienter fordelt på de tre lægehuse, oplyser advoakt Morten Moltke Nygaard

Berørte lægehusene får direkte besked via digital post. Borgere, der er fritaget for digital post, får brev.

TV MIDTVEST arbejder på en kommentar fra Niels Jacob Borup Søndergaard.

Kurator Morten Moltke Nygaard for nuværende ikke ydereligere kommentarer.

Det bliver 1,1 milliard kroner dyrere end oprindeligt planlagt at anlægge Hovedstadens Letbane.

Det oplyser selskabet bag opførelsen af det nye store infrastrukturprojekt, som ventes klar i 2025.

Anlægsbudgettet skal øges til 9,3 milliarder kroner fra 8,2 milliarder kroner, vurderes det.

Direktør for Hovedstadens Letbane Erik Skotting forklarer, at overskridelsen "først og fremmest" skyldes "de globale udfordringer, som vores projekt har været udsat for".

- Det er helt i lighed med andre store bygge- og anlægsprojekter og mange andre brancher i samfundet, hvor vi har haft covid og de følgevirkninger, der er af det. Og de er yderligere blevet forstærket af Ukraine-krisen, siger han.

- Konkret har der blandt andet været problemer med forsyningskæder, hvor alle materialer er blevet meget, meget dyrere end de har været oprindeligt.

Skotting peger også på rekrutteringsudfordringer som følge af pandemien og øgede priser på at komme af med jord.

Det øgede anlægsbudget er tidligere varslet. En risikovurdering i december 2022 pegede på, at budgettet skred, og det er nu bekræftet efter en yderligere gennemgang.

Erik Skotting venter ikke yderligere opjusteringer.

- Vi har indarbejdet alt, hvad vi kunne forestille os, at der kommer ind i projektet, ud fra de ting, vi kender til i dag. Det gør, at det, som vi lægger frem for ejerne, føler vi os ganske trygge ved, siger Erik Skotting.

Projektets ejerkreds består af Region Hovedstaden og 11 kommuner i Københavns omegn.

Banens ejere betaler årligt et fast beløb til Hovedstadens Letbane med henblik på, at den samlede anlægsgæld skal være tilbagebetalt i 2069.

Den årlige indbetaling fra ejerne forhøjes fra 2025 med 33 millioner kroner. 19 millioner kroner kommer fra kommunerne og 14 millioner kroner fra Region Hovedstaden.

Det vil betyde, at tilbagebetalingstiden forlænges med ti år, hvilket selskabets ejere drøfter med staten.

Anlægsbudgettet skal godkendes på et interessantskabsmøde den 22. juni og herefter hos de enkelte kommuner og Region Hovedstaden.

Erik Skotting har svært ved at se, at Hovedstadens Letbane havde kunnet forudse de højere priser, som førte til det øgede budget.

- Den altovervejende årsag er de udefrakommende faktorer, som har spillet ind på projektet - covid-19, Ukraine, højere priser, som ingen kunne forudse, siger Erik Skotting.

Hovedstadens Letbane skal være en 28 kilometer lang letbane fra Lyngby til Ishøj vest for København. Den skal have 29 stationer. Seks af dem bliver ved S-tog-stationer.

Anlægsarbejdet begyndte i 2019, og letbanen ventes at åbne i 2025.

Den 23-årige mand, der er tiltalt for drab og drabsforsøg i shoppingcenteret Fields i juli 2022, mødte gennem et halvt år 13 forskellige behandlere i psykiatrien.

Det skriver Politiken, der har talt med overlæge og professor Merete Nordentoft.

Hun er medlem af en taskforce under Region Hovedstaden, der blev oprettet som følge af skyderiet for at undersøge den formodede gerningsmands forløb i psykiatrien, og hun har derfor haft adgang til den 23-åriges journal.

- Jeg har talt op, at 13 forskellige behandlere var involveret og talte med den unge mand gennem et halvt år. Det er alt, alt for mange. En patient bør have én fast kontaktperson med et par faste reserver, siger Merete Nordentoft til Politiken.

Overlægen kan ikke udtale sig yderligere om indholdet af journalen, da hun har tavshedspligt. Hun nævner antallet af behandlere, fordi hun mener, at det er afgørende for at forstå forløbet, og hvad der skal laves om, skriver Politiken.

Forslaget om, at en patient i psykiatrien skal have en fast kontaktperson og et par få faste afløsere, møder opbakning fra foreningerne Sind, Bedre Psykiatri og Psykiatrifonden.

Foreningerne fortæller også, at det ikke er usædvanligt, at man som patient taler med mange forskellige behandlere, skriver Politiken.

Landsformanden for Sind, Mia Kristina Hansen, problematiserer over for mediet også, at patienter kan møde mange forskellige behandlere i psykiatrien, fordi patienterne mangler tryghed og "ikke har lyst til at dele sine inderste tanker med en, de ikke kender".

Skyderiet i Fields skete søndag 3. juli om eftermiddagen. Her åbnede en mand ild mod personer i shoppingcenteret.

Tre personer blev dræbt under skyderiet, mens fire andre blev alvorligt såret.

Derudover kom yderligere 23 personer til skade. 20 af dem pådrog sig mindre skader i forbindelse med evakueringen fra Fields. 3 blev behandlet for mulige skudstrejf.

En dengang 22-årig mand blev anholdt. Han er siden blevet tiltalt, og sagen mod ham går i gang senere i juni.

Danske behandlingscentre oplever en stigning i antallet af personer, der henvender sig med et kokainmisbrug.

Det fortæller Dansk MisbrugsBehandling og misbrugsbehandlingen Novavi til TV 2.

I 2017 fik Dansk MisbrugsBehandling omkring 750 henvendelser om kokainmisbrug. I 2022 var tallet steget til 1250 – en stigning på lidt over 65 procent.

Samtidig udgør henvendelser om kokain en stadig større del af behandlingscentrenes henvendelser. Omkring hver fjerde drejer sig i dag om kokain.

- Vi ser, at det dels er blevet markant billigere. Det er blevet stærkere, det er blevet mere tilgængeligt, og det er blevet mere acceptabelt, siger Søren Skensved, behandlingsleder ved Dansk MisbrugsBehandling:

- Kokain er noget, man finder på sociale medier, eller også ringer man efter det. Man kommer ikke i kontakt med det kriminelle miljø, som tidligere.

Hvor det tidligere var et jetsetfænomen at tage kokain, er det i dag langt mere allemandseje, fortæller Søren Skensved.

Mads Uffe Pedersen, der er professor ved Center for Rusmiddelforskning, siger, at unge helt ned til 18-19 år tager rusmidlet.

- Vi har set op igennem 2010'erne, at forbruget af kokain er steget. Omkring 1,5 procent i 2014 havde prøvet at tage kokain til 3 procent i 2019, så der er sket en klar stigning, hvor det er blevet mere populært, siger han.

Misbrug af kokain hænger i stor stil sammen med fester, fortæller Mads Uffe Pedersen, og det er ofte der, at afhængigheden begynder.

- Hvis man begynder at tage kokain for at holde en fest kørende, så udvikler man en afhængighed til stoffet, og så er en fest ikke noget værd, hvis man ikke tager det, siger han.

Det var tilfældet for 23-årige Sally Enemark Cruse, der til TV 2 fortæller, at hun sidste sommer blev hvirvlet ind i et kokainmisbrug.

Hun blev introduceret til stoffet gennem sin vennekreds, og i starten gav det en rar følelse og muligheden for at feste længere. En fødselsdagsfest blev et vendepunkt.

- Jeg kan huske, at jeg tog den og blev opkvikket, men så kan jeg ikke huske noget, indtil jeg vågnede op bag en politibil nogle timer efter, siger hun.

Efter ture på sygehuset og psykiatrisk skadestue har hun i dag lagt stoffet bag sig og har i stedet et opråb til andre.

- Det ikke er det værd. Du vil blive ramt af det ene eller det andet, spørgsmålet er bare hvornår. Det kan ødelægge mere, end man tror.

Det er imidlertid ikke kun kokain, der bliver benyttet af særligt unge.

I starten af året skrev mange medier om de unge i Greve. Ungemisbrugscenteret Omega fortalte, at seks ud af 20 i centret var i behandling for Dolol-afhængighed. Dolol er et opioid, som er et morfinlignende stof.

Misbrugscenteret sagde til TV 2 Kosmopol, at det frygtede en regulær epidemi.

Michael Lodberg Olsen, der er daglig leder og initiativtager til foreningen Antidote Danmark, som forebygger overdoser, mener at der er tale om en stigning – også inden for opioidstoffer.

- Da jeg var ung, var det sådan, at hvis der var en joint, var det vildt. Der er stoffer overalt nu i hele landet. Det er simpelthen så udbredt. Det er bare noget helt andet i dag, siger han.

Det billede genkendes imidlertid ikke af Sundhedsstyrelsen, som i februar oplyste, at forbruget af opioider er faldende, hvilket undrer Michael Lodberg Olsen.

- Vi skal have skabt en anden kultur. Jeg ved ikke, hvor mange år i træk, at vi er nummer ét i druk, og det har de unge jo lært af os. Det er vores kultur, som de har arvet, siger han.

Michael Bossen er tidligere dørmand og stifter af Safe House Aalborg, der er en gruppe frivillige, som hjælper med at skabe trygge rammer i byens natteliv.

For en uge siden var der karneval i byens berømte Jomfru Ane Gade. Her var Safe House Aalborg med til at hjælpe gæster, der havde drukket for meget, men muligvis også indtaget andre ting.

Nogle gange er gæsterne så medtaget, at de frivillige i Safe House Aalborg må hente dem i kørestole.

- Det er blevet let tilgængeligt at få fat på forskellige slags stoffer, siger Michael Bossen.

Oplever I flere, der har taget stoffer?

- Ja, det gør vi helt sikkert. Vi er nødt til at få sandheden ud af folk, når de kommer ned til os. Det sker for ofte. Det er ikke længere sådan, at man kan se, at ham med tatoveringer tager stoffer, og ham uden gør ikke. Det kan lige så godt være ham den stille, der får gode karakterer i skolen, siger han.

Politi og brandvæsen er lørdag til stede på Thisted Sygehus i forbindelse med brand i et lokale på sygehuset.

Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi på Twitter.

En afdeling med patienter er blevet evakueret til en anden afdeling på sygehuset.

Politiet oplyser til TV 2, at branden opstod på et toilet, men at den var hurtigt slukket.

- Selve branden er ikke så omfattende, men det har givet noget røg, derfor valgte vi at evakuere, siger vagtchef Ole Vanghøj.

Efterfølgende skriver politiet på Twitter, at flere ansatte på sygehuset har været udsat for kraftig røg.

Det gælder også flere patienter. For til Ritzau siger politiet, at otte patienter og tre ansatte får behandling for mulige røgskader.

Politiet mener, at branden er påsat, og har derfor anholdt en person.

Vedkommende "sættes i forbindelse med ildspåsættelsen". Andet kan vagtchefen ikke oplyse til TV 2 på nuværende tidspunkt. Heller ikke om personen var patient på sygehuset.

Hun havde glædet sig til at fokusere mere på den kunst, der altid havde været en stor del af hendes liv. Efter mere end 30 elskede år i lærergerningen skulle Anette Bøtter nyde sit otium.

Men da en affære resulterede i en skilsmisse, blev det startskuddet til den nedadgående spiral, der kulminerede med, at hun kastede sig ud fra Svendborgsundbroen.

Det er snart tre måneder siden, at 68-årige Anette Bøtter tog sit eget liv, mens hun var i behandling i psykiatrien.

Radiovært Anders Bøtter og hans to søskende har valgt at dele deres mors historie.

- Det er halvandet år siden, at min mor var livsglad og sprudlende, og jeg er 100 procent sikker på, at hendes selvmord og nogle af de 600 andre selvmord, der bliver begået i Danmark, kan undgås, siger 42-årige Anders Bøtter.

I et opråb på Facebook beder de tre søskende om folks opmærksomhed.

De har fortalt deres mors historie til Fyns Amts Avis. En historie om, hvordan svigt og fejl på Psykiatrisk Afdeling i Svendborg resulterede i, at en tydeligt selvmordstruet mor til tre blev udskrevet – med fatal udgang til følge.

- Det er bare et eksempel ud af mange, hvor man kan mærke, at den her psykiatri er presset helt i bund, siger Anders Bøtter til TV 2.

En ny rapport fra Statsrevisionen understøtter, at familien langtfra er alene med oplevelsen.

Undersøgelsen viser, hvordan både regioner, kommuner og ministerier svigter de allermest sårbare borgere, der udskrives fra psykiatrien uden at få den opfølgende hjælp og støtte, som de har behov for og lovpligtigt krav på.

I 73 procent af de 4483 undersøgte sager har regionerne ikke overholdt psykiatrilovens krav om, at borgere skal udskrives fra indlæggelse med en såkaldt udskrivningsaftale om et opfølgende behandlingsforløb.

Formand for Dansk Psykologforening, Eva Secher Mathiasen, mener, at der i psykiatrien foregår en form for roulette, hvor man udskriver dem, der er mindst syge, for at gøre plads til nogle, som er mere syge.

- Desværre er det alt for ofte sådan, at når man bliver udskrevet fra psykiatrien, så er man faktisk slet ikke rask og slet, slet ikke klar til at kunne tage vare på sig selv uden støtte, siger Eva Secher Mathiasen til TV 2.

Den oplevelse bakkes op af formand for landsforeningen for psykisk sundhed, SIND, Mia Kristina Hansen, der fortæller, at patienter ofte udskrives uden at vide, hvornår eller om de bliver kontaktet for videre hjælp.

Og det kan få alvorlige konsekvenser. Det gjorde det for de tre Bøtter-søskendes mor.

Hun var indlagt på psykriatisk afdeling ad flere omgange.

- Hun forsvandt langsomt. Jeg sagde til mine veninder, at jeg følte, at jeg havde mistet hende, inden hun var død. Der var ikke noget tilbage af det menneske, jeg kendte, mindes 26-årige Mette Bøtter om det sidste af morens liv.

Trods en mistanke om, at Anette Bøtter var bipolar, blev hun aldrig diagnosticeret. Personalet, der var ansvarlig for hende, skiftede konstant i en strøm af vikarer.

- Når jeg ringede, snakkede jeg altid med en ny person hver gang, fortæller Anders Bøtter, der havde fornemmelsen af, at ingen havde det store overblik.

Familien sendte flere bekymringsbreve til psykiatrien. Og en dag, mens moren var indlagt, fandt man et afskedsbrev, hun havde skrevet.

Et familiemedlem afleverede afskedsbrevet til psykiatrien i håbet om, at det ville få personalet til at forstå alvoren af hendes tilstand.

Men brevet blev aldrig journaliseret, selvom personalet har pligt til det. En fejl, de pårørende mener, at der er under al kritik.

Ledelsen på Psykiatrisk Afdeling i Svendborg anerkender, at den manglende journalisering af afskedsbrevet er en fejl.

- Det burde ikke kunne ske. Sådan nogle ting er noget, der normalt bliver scannet ind i en journal. Det kan vi ikke forklare, hvorfor det ikke er blevet, siger Carsten Blus-Pedersen, cheflæge ved Psykiatrisk Afdeling i Svendborg, til Fyens Amts Avis.

Derfor ved børnene i dag ikke, hvad der stod i deres mors sidste ord til dem.

- Der er et tidligere hint til, at hun kunne finde på at tage sit eget liv. Hvordan kan man udskrive sådan et menneske fra psykriatisk afdeling? spørger Anders Bøtter.

Anette Bøtters historie illustrerer problemerne i Region Syddanmarks psykiatri. Et område, der ifølge Fyns Amts Avis er så dybt i knæ, at selv direktionen har udtrykt, at den ikke længere ved, hvordan enderne skal nå sammen.

TV 2 har forsøgt at få en kommentar fra Psykiatrisk Afdeling i Svendborg, men det har ikke været muligt.

Over for Fyns Amts Avis har afdelingsledelsen dog erkendt, at de har et medansvar.

Af hensyn til personfølsomme oplysninger vil de ikke udtale sig om de konkrete ting i sagen. Derfor svarer de ikke på, hvorfor Anette Bøtter blev udskrevet, og om der har været fejl i forløbet.

Dog anerkender de familiens opfattelse af, at afdelingen bærer et ansvar for Anette Bøtters død.

- Vi har et ansvar. Det er også derfor, at det er tungt for os, når en patient tager sit eget liv – fordi vi netop har et ansvar. Det er slet ikke det, vi ønsker. Så det har vi, siger chefsygeplejerske Birgitte Kibenich til Fyns Amts Avis.

Ledelsen oplyser desuden, at en patients selvmord udløser en procedure, hvor forløbet bliver nøje gennemgået for at se, om der er noget, der kan give anledning til ændringer i procedurer og arbejdsgange.

Region Syddanmark står ikke alene med problemerne. Der er stor politisk opmærksomhed på, at der skal tilføjes flere midler til hele psykiatriområdet.

Men ifølge Anders Bøtter kommer man ikke problemerne til livs ved blot at kaste flere penge efter psykiatrien.

- Jeg tror, at vi skal have et paradigmeskifte i det her land. Jeg ser meget gerne, at inden jeg tager herfra om forhåbentligt mange, mange år, der kan man få psykologhjælp og psykiatrisk hjælp på sundhedskortet, siger Anders Bøtter.

Selvom det i forvejen kan lade sig gøre via en henvisning fra egen læge, mener Anders Bøtter, at det skal kunne lade sig gøre at få hjælp uden de flere måneder lange ventetider, der lige nu præger psykiatrien.

- Hvorfor er det anderledes, at jeg brækker min lårknogle, end at jeg brækker mit indre? Folk dør af det her.

Se hele interviewet med Anders og Mette Bøtter i 'Go' aften LIVE' på TV 2 Play

Nana Ritz Krarup er ved at knibe en tåre.

- Det er så rørende, siger hun.

Det har været en overvældende tid for familien Ritz Krarup, siden de delte deres historie med datteren Hailey, som lider af venøs malformation, der gør, at hendes kind vokser.

Den toårige piges blodårer vokser klumpet sammen som et garnnøgle i stedet for at sidde lige og regelmæssigt.

Oven på omtalen af familiens historie ringede en anden familie til TV2 Østjyllands redaktion.

Deres søn havde fået hjælp af en læge i USA, og den samme læge kan nu hjælpe Hailey.

- Vi er gået fra at få at vide, vi ikke kan gøre noget, til en, der siger, at han kan gøre vores datter rask. Han kan få hende til at se ud som andre børn. Det har været lidt surrealistisk og overvældende, siger Haileys mor, Nana Ritz Krarup.

- Jeg tror ikke rigtigt, jeg ved, hvilket ben vi skal stå på.

Behandlingen skal gennemføres på Manhattan i New York ad tre omgange med seks-otte ugers mellemrum, så det bliver en bekostelig affære for familien, der består af forældrene Nana og Frederik og deres tre børn, Emily, Hailey og Pilou.

Den seneste tid har familien derfor brugt på at stable en indsamling på benene, som skal hjælpe med at finansiere behandlingen, som der kræves endnu en af igen om et til to år.

Fredag var alle godkendelser på plads, og indsamlingen blev godkendt. På den korte tid er der indsamlet 92.000 kroner, men det er ikke uden omkostninger.

- Man skal oprette virksomhed, virksomhedskonto, godkende til indsamling af Indsamlingsnævnet, godkendelse af Mobilepay.

- Folk har virkelig været gode til at handle, og de har gjort alt for at gøre det hurtigt. De er også blevet meget rørt af vores historie, siger Nana Ritz Krarup.

Parret havde konsultation med den amerikanske læge Dr. Waner torsdag.

- Vi kan tage os af jeres datter. Vi kan få hende til at ligne alle andre børn, det kan vi, forsikrede den amerikanske læge under konsultationen.

Familien drog et lettelsens suk, og med fredagens godkendelse af indsamlingen er turen til USA allerede til juli rykket et skridt nærmere.

- Vi har fuld tiltro til ham. Jeg tror, han er sat i verden for at hjælpe, konstaterer Nana Ritz Krarup.

Dr. Waner vil gerne i gang med behandlingen så hurtigt som muligt, da en del af Haileys malformation sidder i halsen og risikerer at vokse sig så stor, at den lukker for luftvejene.

Lægen er lige nu ved at udregne den samlede pris for familiens behandlinger.

- Vi følger vores mavefornemmelse, og den siger, at vi skal afsted. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at vi får den rigtige hjælp.

Da de ikke er amerikanske statborgere, koster det fuld pris i det amerikanske system, og der er ikke støtte fra Danmark, da der findes en behandling.

Det er dog ifølge Nana Ritz Krarup ikke den samme behandling, og lægerne i Danmark ville aldrig kunne fjerne klumpen helt. Det kan de i USA.

Nana Ritz Krarup fortæller, at de er blevet tilbudt hjælp fra nær og fjern.

- Vi bliver mødt med åbne arme. Mange skriver, at de selv har børn og kan se sig selv i samme situation. Så jeg tror, det rammer rigtig mange, siger hun.

Der er blandt andet en konditor, der har tilbudt at donere en kage, en frisør vil donere en dags omsætning, venindens datter vil fabrikere og sælge armbånd, og de har fået doneret en stand på et børneloppemarked.

- Det er så rørende, at der er så mange, der vil hjælpe.