Arthur, Noah og Pedro. Tre gange på tre år har Pernille Burgdorf begravet sine børn, der døde, inden at de fik lov til at begynde deres liv.

I lang tid var det svært at finde en forklaring på, hvorfor hendes krop blev ved med at føde, før at børnene var klar til at komme ud i livet.

Men nu har et hold forskere undersøgt og behandlet Pernille Burgdorf, der har modtaget en helt ny type behandling som den første nogensinde.

Resultaterne fra Pernille Burgdorf kan i fremtiden redde mange kvinder fra den sorg, som hun har været igennem tre gange.

- Lige pludselig bliver det meningsløse meningsfuldt, siger hun.

I begyndelsen af 2021 møder hun ved et tilfælde læge Tine Wrønding, som mener, at hun kan hjælpe Pernille Burgdorf. På det tidspunkt har hun mistet Arthur, Noah og Pedro, men tanken om at prøve igen ligger stadig og ulmer.

Tine Wrønding er i gang med sit ph.d-projekt om kvinders vaginale flora på Københavns Universitet under professor Henriette Svarre. Til daglig er hun læge på Hvidovre Hospital.

Pernille Burgdorf lider af bakteriel vaginose, og det er med stor sandsynlighed årsagen til, at hun har født sine tre drenge for tidligt. Bakteriel vaginose er ganske udbredt hos kvinder og for de fleste helt uden symptomer.

Men for kvinder, der vil have børn, kan det have alvorlige konsekvenser.

Tine Wrønding mener, at Pernille Burgdorf kan gennemføre en graviditet, hvis hun får den rette behandling. Samtidig kan hun indsamle data til sit forskningsprojekt om bakterieflora i kvinders underliv.

Det var ikke uden tvivl, at Pernille Burgdorf og hendes mand Alexander Rud blev gravide igen. Men de blev enige om, at de vil deltage i projektet i håbet om, at det denne gang ville lykkes.

De var dermed patient zero, altså de første der prøver den type behandling, som Tine Wrønding og hendes kolleger forsker i.

- Det var nervepirrende, for der var ingen garanti for, at det ville virke. Jeg har mistet tre drenge, så jeg ved godt, at det er en chance, jeg er nødt til at tage. Den chance får man ikke lige igen. Jeg er den første, der får tilbudt det, siger hun.

Som en del af forskningsprojektet og sin behandling rejste hun til Hvidovre Hospital fra sit hjem i Silkeborg hver måned. Her undersøgte Tine Wrønding hende og indsamlede data til sit forskningsprojekt.

Samtidig blev Pernille Burgdorf som den første nogensinde behandlet med raske vaginale bakterier fra en kvindelig donor uden at gennemgå behandling med antibiotika først.

En metode man kender fra tarmpatienter, men det er aldrig blevet brugt hos gravide.

Behandlingen er med til at skabe en normal balance af mælkesyrebakterier uden at bruge antibiotika, som kan være skadelig for både den gravide og fostret.

I takt med, at maven voksede, steg håbet om, at det denne gang ville lykkes at gennemføre graviditeten og få et levende barn med hjem.

Donorbakterierne skabte balance i hendes underliv, og 2. december 2022 fødte Pernille Burgdorf et sundt og rask barn, Erik Mario, med Tine Wrønding på fødestuen.

Den viden, de har indsamlet undervejs, kan bruges til at hjælpe andre kvinder i fremtiden.

- Jeg har ikke siddet på et projekt, som har været så stort og banebrydende, siger Tine Wrønding til TV2 Østjylland.

Hendes forskning er blevet publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Science Direct. I denne uge har hun præsenteret sine resultater på en international konference om reproduktion.

Ifølge Tine Wrønding kan forskningen hjælpe kvinder, der er gravide, og kvinder i fertilitetsbehandling med at blive gravide og gennemføre graviditeten.

- Det skaber en højere chance for at opnå graviditet i fertilitetsbehandling, hvis kvinden har samme lidelse. Det giver en højere chance for ikke at miste eller føde for tidligt, hvis det bliver behandlet rigtigt, siger hun.

Pernille Burgdorf håber, resultaterne kan sætte fokus på gravide og bakteriel vaginose, så hendes tab kan være med til at sørge for, at andre ikke skal lide samme sorg.

- Jeg håber inderligt af hele mit hjerte, at det kan nå ud til alle de par, der kæmper for at få børn. Til alle de forældre der mister, og til dem der som os mister igen og igen, siger hun.

Tine Wrønding er ikke bare glad for, at hendes forskning kan hjælpe andre. Hun er også lykkelig for at se den glæde, det har skabt hos Pernille Burgdorf og hendes familie.

- Vi får et tæt forhold til vores patienter, og Pernille har stået på en vej, som har set så sort ud. Det rører mig personligt, og jeg føler, at det arbejde, vi laver, gør en forskel, siger hun.

TV2 Østjylland har fulgt Pernille Burgdorfs kamp for at blive mor igen. Du kan læse vores webdok her.

Indtil videre har store dele af retssagen mod den nu 23-årige mand, som sidste år skød og dræbte tre personer i shoppingcentret Fields, været præget af øjenvidneberetninger fra personer, som var til stede i centret i de dramatiske og fatale minutter.

Men under onsdagens retsmøde valgte forsvarsadvokat Luise Høj at bruge mere end en time på at gennemgå gerningsmandens forløb i psykiatrien i månederne op til skyderiet.

Og undervejs kom der nye oplysninger frem, som rejser massiv kritik af flere af gerningsmandens behandlere på Psykiatrisk Center Amager.

Specielt af én overlæge, som valgte ikke at lytte til flere kollegers vurderinger af, at manden havde klare psykotiske træk og blev vurderet til at være potentielt farlig.

Sagens forsvarer, Luise Høj, fremlagde en lang række detaljer fra rapporter foretaget af Styrelsen for Patientsikkerhed, som efter forløbet blev kontaktet af Region Hovedstaden.

Regionen havde modtaget en whistleblower-henvendelse og bad derfor styrelsen gennemgå mandens forløb.

To eksperter - en tidligere ledende overlæge i retspsykiatri og en ledende overlæge på afdelingen for psykoser - blev herefter bedt om at udtale sig, og kritikken var ikke til at tage fejl af: Manden havde ikke fået den behandling, som han burde og kunne forvente at have fået.

Specielt én overlæge får hård kritik. Det var dén overlæge, som 4. februar 2022 uden nærmere beskrivelse stillede en Asperger-diagnose af gerningsmanden. En diagnose, der ifølge eksperterne var forkert og slet ikke underbygget.

Diagnosen blev stillet cirka tre uger efter, at gerningsmanden selv havde henvendt sig i psykiatrien. I de tre uger nåede flere af overlægens kolleger at tale med manden, og der blev også lavet en udredning, som viste tegn på skizofreni.

Men overlægen handlede ifølge eksperterne under normen, blandt andet fordi han “tilsidesatte en lang række medarbejderes” noter og observationer. Samtidig fastsatte han diagnosen ud fra “ganske få og korte samtaler”.

Eksperterne udtalte, at manden af samme grund ikke tilbød den relevante behandling til gerningsmanden.

En sygeplejerske forsøgte at råbe overlægen op, fordi hun mente, at den tiltalte var fejldiagnosticeret. Ligesom hun forsøgte at få en psykologistuderende til at undersøge sagen nærmere.

- Det har pint mig efterfølgende. Han fik ikke stillet en korrekt diagnose, har sygeplejersken blandt andet noteret.

På en konference 3.februar var der også intern uenighed om gerningsmandens diagnose, men det blev aldrig skrevet ned i journalen.

Dette undrede også Styrelsen for Patientsikkerhed, som ifølge TV 2s oplysninger ligeledes gav overlægen kritik for manglende journalføring.

Det er dog ikke kun den førnævnte overlæge, som får hård medfart af eksperterne. Også en anden overlæge fra det behandlingstilbud, som den tiltalte var tilknyttet i månederne op til skyderiet, bliver mødt med stærk kritik.

Han bliver beskyldt for at have tilbudt den tiltalte et overfladisk forløb. For eksempel nåede den 23-årige gennem seks forskellige behandlere i løbet af ganske få måneder.

Der var stort set heller ingen opfølgning på den tiltaltes nedtrapning af medicin. Og ifølge eksperterne bør man slet ikke nedtrappe patienter så kort tid efter, at de er begyndt på antipsykotisk medicin.

- Overlægen burde have foretaget en tættere og hyppigere observation med så plaget og forpint en patient som den tiltalte. Han mødte selv op og var motiveret for behandling, står der blandt andet i de to eksperters vurdering.

De går endda så langt som at sige, at med den rette behandling og den rette medicindosis, var den 23-årige tiltalte ikke blevet så farlig, som han blev.

Kritikken står i skærende kontrast til de konklusioner, som en taskforce, der er nedsat af Region Hovedstaden og Sundhedsministeriet, kom med i oktober sidste år.

For ekspertgruppen mente ikke nødvendigvis, at den 23-årige mand var blevet fejlbehandlet.

- Der er ikke noget i vores afdækning, der har tydet på, at vi har kunnet finde en kerneårsag til skyderiet, lød det fra taskforcens formand, Tina Gram Larsen, der er lægefaglig direktør i psykiatrien i Region Nordjylland, på et pressemøde.

Dette fremhævede Luise Høj også ved dagens retsmøde, hvor hun læste taskforcens konklusioner op for at understrege kontrasten mellem dem og de andre eksperters vurderinger.

TV 2 har forsøgt få en kommentar fra Region Hovedstaden, men de har ikke ønsket at kommentere kritikken, da der er tale om en verserende retssag.

Der forventes at falde dom i retssagen i begyndelsen af juli.

Først er hun lidt tilbageholden og kigger mistroisk ud mod de uvante omgivelser. Men nysgerrigheden vinder hurtigt.

Chimpansen vover pelsen og springer ned i armene på sin ven. Så lyser ansigtet op i et smil fuld af ærefrygt, før hun begiver sig ud på eventur under åbne himmelstrøg for første gang nogensinde.

Sådan forløb det rørende øjeblik, hvor den 28-årige chimpanse Vanilla, der har boet i et bur hele sit liv, fik lov til at udforske sit nye hjem.

Chimpansen Vanilla ankom til dyrereservatet Save the Chimps i Florida i USA, efter et liv i fangenskab – blandt andet på det berygtede Labaratorium for Eksperimental Medicin og Kirurgi i Primater i New York (LEMSIP).

I laboratoriet boede Vanilla og de andre aber i fem kvadratmeter store bure, der hang ned fra loftet. Seks bure var hængt op i det vinduesløse lokale med så meget afstand, at chimpanserne kunne se hinanden, men ikke røre.

Her tilbagte aberne deres tid dag ud og dag ind, idet der ikke var noget udendørsområde tilknyttet.

Det omdiskuterede laberatorium, der husede 300 chimpanser og 300 aber, blev brugt til forskning i blandt andet reproduktion, blodtransfusioner, hepatitis og HIV. Efter megen kritik af abernes forhold blev laberatoriet lukket i 1997.

Vanilla boede i det eksperimentielle laberatorium, indtil hun var to år gammel, hvorefter hun blev flyttet til et andet redningsreservat. Men selvom hun her ikke længere blev brugt til medicinske forsøg, var forholdene ikke meget bedre.

Vanilla og de 30 andre chimpanser, der blev sendt til reservatet i Californien, blev endnu engang lukket inde i små indhegninger uden mulighed for at bevæge sig frit i naturen.

Her boede hun, indtil stedet lukkede i 2019, og jagten endnu engang blev sat ind på et nyt hjem.

Sidste år – efter 28 år i små bure – fik chimpansen endelig et hjem, hvor hun kan nyde tilværelsen på græs og under åbne himmelstrøg.

I reservatet Save the Chimps har Vanilla og hendes familie fået deres helt egen tre hektar store ø.

Chimpansen nyder sin nye tilværelse i fulde drag. Det fortæller primatologen Andrew Halloran, der er manden bag videoen af Vanillas første øjeblikke i naturen.

- Vanilla er faldet rigtig godt til, siger Andrew Halloran til mediet New York Post.

- Når hun ikke udforsker øen sammen med sine venner, kan hun som regel blive fundet oppe på toppen af ​​en tre-etagers klatreplatform, hvor hun kigger ud over hendes nye verden, siger primatologen.

Reservatet Save the Chimps er hjem til over 226 chimpanser, der kommer fra forskellige laboratorier, zoologiske haver, underholdningsindustrien og handel med eksotiske dyr.

Der er i alt 12 ø-samfund i reservatet, hvortil nye chimpanser fordeles efter en vurdering af deres personligheder.

I videoen herunder kan du se det hjertevarmende øjeblik, hvor Vanilla kommer ud for første gang.

To containere med kopivare blev i midten af maj beslaglagt af toldere i Aarhus Havn. Men der var hverken tale om mærketøj eller falske solbriller. Der var i stedet tale om 27,5 tons ris, der var pakket i et falsk varemærke.

Det oplyser Toldstyrelsen i en pressemeddelelse.

- Vi har aldrig haft så stor en sag med fødevarer på kopivareområdet, siger kontorchef i Toldstyrelsen Trine Dancygier i meddelelsen.

- Sagen med de 27,5 ton ris er resultatet af et tæt samarbejde mellem Toldstyrelsens kopivare-enhed, virksomheden bag det originale produkt og vores toldere på grænsen.

De mange ton ris lå gemt bag andre produkter i containerne.

Trine Dancygier forklarer, at Toldstyrelsen løber ind i fødevarer, der sælges under falsk mærke eller med en falsk angivelse af oprindelsesland.

Sidste år havde Toldstyrelsen 6000 sager med kopivarer.

Røg fra skovbrandene i Canada er nået frem til Europa.

Det skriver Politico.

Den seneste tid er skovbrandene i de canadiske provinser Quebec og Ontario intensiveret, og de har nu sendt en stor røgfane mod det europæiske kontinent.

Det oplyser EU's klimatjeneste Copernicus ifølge Politico.

Mandag ankom røgen fra de canadiske skovbrande til Portugal og Spanien. Røgfanen forventes at passere tværs over Vesteuropa og De Britiske Øer omkring torsdag.

Politico skriver, at europæerne ifølge eksperter ikke skal forvente, at luften bliver orange på grund af røgfanen.

Derudover skal de heller ikke være bekymrede for, at røgen kan føre til vejrtrækningsproblemer.

- Den forudsagte røgtransport forventes ikke at have en væsentlig indvirkning på luftkvaliteten ved overfladen, skriver Copernicus i en skriftlig udtalelse til Politico.

Tidligere på måneden blev luften orange i flere områder i det nordlige USA - heriblandt New York - da røg fra skovbrandene i Canada havde bevæget sig sydpå.

Luftkvaliteten blev kategoriseret som sundhedsskadelig, og New Yorks guvernør, Kathy Hochul, kaldte situationen for en "nødsituation".

Ifølge nyhedsbureauet Reuters oplyser Copernicus tirsdag, at de canadiske skovbrande nu har udledt 160 millioner tons kulstof.

Det er den højest målte mængde i Canada siden 2003, hvor man begyndte at overvåge udledninger fra skovbrande.

Omkring 76.000 kvadratkilometer land står i flammer i Canada. Det er mere end de områder, som brændte i 2016, 2019 og 2022 tilsammen, skriver Reuters.

Dermed er dette års skovbrande er det værste nogensinde registreret i Canada.

Den populære diabetesmedicin Ozempic er i øjeblikket i restordre hos producenten, Novo Nordisk.

Det betyder, at mange danske diabetespatienter ikke kan få den behandling, de er vant til. En af dem er Inger Bach Eibye.

- Min krop havde endelig vænnet sig til Ozempic, og nu kan jeg ikke få det. Jeg bliver rigtigt syg, når min medicinering ikke kører stabilt, siger Inger Bach Eibye til TV 2.

Ifølge Tanja Thybo, ph.d. og forskningschef i Diabetesforeningen, er det usikkert, hvornår Ozempic er tilbage på apotekernes hylder.

Hun fortæller, at Ozempic er et af de mest effektive præparater for diabetespatienter, hvis man skal have blodsukkeret på plads og i forhold til vægten.

- Men der findes også andre gode typer medicin. Problemet er, at det ikke er let at skifte mellem de forskellige typer, siger Tanja Thybo.

Ozempic har også den seneste tid været meget populær som slankemiddel til mennesker, der bare vil tabe sig.

- Det er forbandet, at nogen har fundet på at bruge det som slankemiddel, siger Inger Bach Eibye.

For nylig kom Diabetesforeningen med en anbefaling om ikke at bruge Ozempic som slankemiddel.

Der lød "en klokkeklar opfordring fra Diabetesforeningen til læger om at forbeholde Ozempic til mennesker med diabetes fremfor at udskrive det til vægttab", som det hed i en pressemeddelelse tidligere i denne måned.

Novo Nordisk sendte i sommeren 2021 slankemidlet Wegovy, som indeholder de samme ingredienser som Ozempic, på markedet i USA – og for godt et halvt år siden kom det også på markedet i Danmark.

- Det var et problem for et halvt år siden, hvor Wegovy endnu ikke var på markedet, og en undersøgelse viste, at mange nye brugere sandsynligvis fik Ozempic som slankemiddel, siger Tanja Thybo.

En undersøgelse viste dengang, at 13.000 nye modtagere af Ozempic fik det i 2022 uden at have brugt anden diabetesmedicin inden.

Af dem fik næsten halvdelen – 6200 – det uden tilskud og altså sandsynligvis som slankemiddel.

Men ifølge Tanja Thybo er der formentlig ikke lige nu sammenhæng mellem manglen på Ozempic og brugen af det som slankemiddel hos praktiserende læger i Danmark.

- Vi tror ikke, det er sådan længere, blandt andet på grund af det store fokus der har været på området.

- Ozempic har jo også været i restordre et stykke tid, og det har Wegovy ikke været, så vi formoder, at de, der tager det mod overvægt, ikke længere får Ozempic, men Wegovy, siger Tanja Thybo.

I sidste uge advarede den europoæiske lægemiddelstyrelse (EMA) desuden om, at det bør undersøges, om både Ozempic og Wegovy øger risikoen for kræft, og om de to præparater kan have alvorlige psykiske bivirkninger.

- EMA skal flage det, når de har sådan en mistanke. Jeg er ikke bekymret endnu, men jeg synes, det skal undersøges, siger Tanja Thybo.

Maria Vinterbergs krop var dækket af brandsår, 4 af hendes ribben var brækkede, og i hendes nakke holdt 12 sting sammen på en flænge.

Hendes lommer var fulde af morfin, men den værste smerte var ikke den kropslige.

I en bilulykke få dage forinden havde hun mistet sin 19-årige datter.

Den eneste tanke, der havde fyldt i hendes hoved, mens hun var indlagt, var et ønske om at forlade virkeligheden.

Nu humpede hun ud ad svingdøren på Rigshospitalet og direkte ud i den.

Hun var netop blevet udskrevet og sendt hjem for at pleje sine sår.

Det var det sidste, hun hørte fra det offentlige Danmark. Det vidste hun bare ikke dér.

4. maj 2019 skulle hendes datter Ida Maria Vinterberg til Paris for at møde nogle venner. Men på grund af en pilotstrejke tilbød Maria Vinterberg i sidste øjeblik at køre hende derned i bil fra København.

På en motorvej i Belgien opstod en bilkø, og Maria Vinterberg måtte bremse op.

Det opdagede føreren af bilen bag hende ikke. Han talte i sin mobiltelefon og kørte direkte ind i hendes bil, som blev presset op i den forankørende varevogn. Det forårsagede en brand i den bil, Maria og datteren befandt sig i.

Maria Vinterberg blev efterfølgende indlagt på et lokalt belgisk hospital. Hendes datter overlevede ikke sammenstødet.

Nu fortæller Maria Vinterberg for første gang i TV 2s nyhedspodcast ’Dato’ om følelsen af ikke at få tilbudt den tilstrækkelige hjælp, når det mest rædselsfulde, der kan ramme en forælder, sker.

På hospitalet i Belgien gik lægerne rundt med pandelamper for at kunne tilse deres patienter. Strømmen var gået igen.

Selvom det føltes utrygt, kunne Maria Vinterberg ikke tage sig af det. Hun kunne i det hele taget ikke så meget andet end at sidde i en stol og sige lyde, der aldrig rigtig blev til ord.

Hendes familie og nogle af hendes venner var rejst ned til hende så hurtigt, det kunne lade sig gøre efter ulykken. Nu opfordrede lægen Maria Vinterbergs omgangskreds til at få hende hjem med det samme.

Heldigvis havde en af hendes veninder råd til at hjælpe hende med at skaffe en privat ambulance, der kunne køre hende til Rigshospitalet.

Maria Vinterberg har ikke lyst til at gå i detaljer om selve ulykken eller om, hvordan hun modtog beskeden om sin datters død. Det kommer for tæt på.

I stedet har hun behov for at italesætte den mangel på hjælp fra det offentlige, hun oplevede i årene efter den skæbnesvangre dag i 2019.

I bilulykken gik alle Maria Vinterbergs personlige papirer og hendes telefon op i flammer.

Seks dage efter ulykken og dagen efter, at hun blev udskrevet fra Rigshospitalet, hjalp hendes søster hende ned på Borgerservice.

Hun blev nødt til at skaffe et NemID og nye identifikationskort, for uden var det ikke muligt at bestille tid hos lægen.

Her fik hun at vide, at hun skulle bruge to identitetspapirer for at få et nyt NemID. Papirer, som var brændt i ulykken.

I stedet fik hun et kontrolspørgsmål fra kvinden i skranken.

- Hvor mange børn har du? lød spørgsmålet ifølge Maria Vinterberg.

- To, svarede hun. Svaret blev godtaget, fordi hendes yngste datters dødsattest endnu ikke var nået fra Belgien til Borgerservice.

Spørgsmålet gjorde ondt på Maria Vinterberg. Hun vidste, at kvinden bag skranken kendte hendes situation og havde mulighed for at vælge et andet kontrolspørgsmål, men blot tog det første i rækken.

I tiden efter oplevede hun igen og igen at blive mødt med modstand, ligegyldighed og unødigt besværlige arbejdsgange, når hun rakte ud til det offentlige for at få hjælp.

Derfor mener hun, at problemet er strukturelt og ikke blot begrænset til hendes oplevelse på Borgerservice.

Samtidig mener hun, at forældre, der har mistet deres børn, ikke engang har overskud til at undersøge, hvilken hjælp de skal bede om.

Alligevel bliver de sat i en situation, hvor de bliver tvunget til at være proaktive og aktivt opsøge hjælp.

I dag mener hun, at bedre hjælp fra det offentlige ville have givet hende plads til at kunne tænke på begge sine døtre og et overskud til at tage sig af den ældste.

- Det føltes skamfuldt, at der ikke blev skabt rum til, at jeg kunne koncentrere mig om det, der var sket. I stedet skulle jeg være fremadsynet. Rædselsfuldt.

Hun klarede sig igennem de første år efter dødsulykken med hjælp fra familie og venner, der hjalp hende både økonomisk og praktisk og skubbede hende i armene på en præst, psykologer, advokater og læger.

Nu vil hun gerne gøre noget for at hjælpe dem, der ikke har de samme ressourcer og den samme stærke omgangskreds. Og det vil hun gøre ved at bruge sin stemme.

- Min største opgave har været at finde en mening med noget, og det er blandt andet at række ud til andre, siger hun.

Maria Vinterbergs håb er nu – fire år efter ulykken – at der på et politisk plan kan gøres noget for at forbedre vilkårene for forældre, der mister.

Derfor skrev hun 19. juni et Facebook-opslag beregnet til at råbe politikerne op. Det er siden da blevet delt mere end 450 gange.

Hun har et ønske om, at der laves en handlingsplan for de efterladte forældre. Handlingsplanen kunne blandt andet skabe overblik i forhold til de praktiske ting, der skal ordnes i forbindelse med et dødsfald, mener hun.

Det gælder eksempelvis at fremskaffe en dødsattest, at udfylde og sende en dødsanmeldelse, at aflevere godkendelsesattest til begravelsesmyndigheden eller at skabe kontakt til en god psykolog.

Får når du mister et barn, går alt i stykker, fortæller hun – også evnen til at forstå, hvad der vil hjælpe.

- Jeg mener, at vi som samfund og rent menneskeligt betaler en meget dyr pris for, at der ikke bliver peget på det her lille bitte hul i systemet, som jeg faktisk tror ville være meget nemt at udfylde, siger hun.

Maria Vinterberg fravalgte bevidst landets sorggruppetilbud, fordi sagen dengang fyldte meget i medierne. Derfor havde hun behov for at holde sin oplevelse privat. Hun mener heller ikke, at en sorggruppe alene ville dække de behov, forældre har, når deres børn dør.

I 2021, 2 år efter at Maria Vinterberg mistede sin datter, blev der indført en sorgorlov på 6 måneder for forældre, der har mistet deres børn, som var op til 18 år. Ida Maria Vinterberg var 19 år, da hun døde.

I et svar til TV 2 skriver Borgerservice, at de er “kede af den oplevelse, som et menneske i krise har haft” med henvisning til episoden på Borgerservice.

- Det bør ikke ske. Vi forsøger altid at møde borgere venligt, imødekommende og professionelt med øje for den enkeltes situation. Samtidig er der en række lovkrav, som Borgerservice skal leve op til. Arbejdsgangen kan medføre, at en borger føler sig kontrolleret, men det skal naturligvis aldrig ske, at en borger føler sig dårligt behandlet. Derfor beklager vi hele det forløb, som I beskriver. Det kunne være håndteret anderledes.

Du kan høre Maria Vinterberg fortælle om mødet med det offentlige Danmark i forbindelse med tabet af sin datter i fredagens afsnit af TV 2s nyhedspodcast 'Dato'.

Nogle af de mest karakteristiske landskaber i Midt- og Vestjylland risikerer helt at forsvinde.

En ny rapport fra Institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet konkluderer, at den jyske hede er i hastig forværring og kan være fortid om 20 år.

Den kritiske tilstand skyldes ifølge rapporten høje kvælstofudledninger. Rapporten peger på ammoniak fra landbruget som en af de helt store syndere.

- Det er forfærdeligt trist. Vi har vidst i mange år, at det går den forkerte vej, og at hederne er i tilbagegang. Den udvikling fortsætter, og nu er vi tæt på at miste noget særlig og karakteristisk natur. Skal det virkelig være vores generation, som lægger den type natur på kirkegården, siger Kristine Clement, der er kampagneleder for miljøorganisationen Greenpeace.

Det er Greenpeace, der har bestilt rapporten, men det ændrer ikke noget ved konklusionen for forfatter, seniorrådgiver Jesper Leth Bak. I rapporten har han set nærmere på fire naturtyper: tør indlandshede, våd hede, klithede og kystklitter med enebær. Og konklusionen er klar.

- Alle fire naturtyper, vi har set på, er kraftigt pressede af kvælstofforurening, og vi ser det samme billede for store dele af den danske natur, som er følsom overfor kvælstof. Problemet er, at den aktuelle indsats slet ikke er nok til at genskabe naturens balance. For at vende udviklingen er der brug for både at sænke mængden af kvælstof, der udledes til luften, og at skrue op for genopretning og pleje af naturen, siger Jesper Leth Bak i en pressemeddelelse.

Greenpeace peger på, at man er nødt til at omlægge den danske landbrugsproduktion for at løse udfordringen. Det vil medføre et fald i brugen af gødning, hvilket så vil betyde, at naturen kommer bedre i balance, lyder meldingen.

- Vi skal forsat være et landbrugsland og producere fødevarer, men lige nu bruger vi faktisk 80 procent af vores areal på at lave foder til dyr i stedet for at lave mad til mennesker. Hvis vi brugte vores areal til et højere grad til at lave mad direkte til mennesker og havde havde nogle færre dyr, ville det give noget plads tilbage til naturen, siger Kristine Clement.

Hans kriminelle CV er langt. Længere end han selv kan huske i hovedet.

Martin Bentsen har skrevet alle dommene ned på en lille lap papir, inden han skal stå foran en fyldt sal af nysgerrige tilhørere og fortælle om sit liv.

- Der er 1, 2, 3...14 forskellige overtrædelser, siger 43-årige Martin Bentsen og læser højt fra papiret.

- Vold, grov vold, vold mod tjenestemand, narkotika, drabsforsøg, tyveri, brugstyveri, hæleri. Jeg kan ikke huske det hele, så er nødt til at gå min straffeattest igennem.

Aftenens foredrag handler om hans forvandling fra utilpasset ung og senere dybt kriminel rocker til i dag, hvor han søndag efter søndag står i Herning Oasekirke iført præstetøj og prædiker for kirkegængerne.

En forvandling, der startede, da han i fængslet begyndte at læse i Bibelen. Men den del kommer vi til.

For historien om Martin Bentsen begynder med en fortælling, han hele sit liv har fået fortalt; at han som spædbarn – i bogstaveligste forstand – blev tabt på gulvet af sin mor, der på det tidspunkt blot var 16 år gammel.

Martin Bentsen blev indlagt på hospitalet, og da han igen blev udskrevet, var det ifølge Martin selv hans mormor, der fik plejetilladelse til det lille barn.

- Jeg kan ikke rigtig huske, at det skete med mig som barn, men det satte nogle spor i mig, fortæller Martin Bentsen i dag.

Hans tanker var kaotiske og flyvske. Han fik konstateret damp – det, man i dag kender som ADHD – og han mindes, hvordan han konstant blev sendt uden for døren i skolen, fordi han forstyrrede klassen.

Det endte med, at han blev smidt ud af skolen i 3. klasse og sendt på en institution for utilpassede børn.

På det tidspunkt havde han fire gange fundet sin mor, hvor hun ifølge Martin havde forsøgt at begå selvmord.

- Når jeg spurgte hende, hvorfor hun gjorde det, så sagde hun til mig, at jeg var grunden til, at hun gjorde det, fortæller han.

Oplevelsen og de ord fra moren var med til at præge den måde, han så sig selv på som barn.

- Hvorfor i alverden ville min mor tage livet af sig selv på grund af mig? Hvad er det, der er galt med mig? Jeg følte ikke, at jeg var noget værd. Jeg følte ikke, at der var nogen, der kunne elske mig, siger Martin Bentsen.

Det begyndte at gå galt med kriminaliteten allerede, da Martin Bentsen var 14 år gammel.

Han kom i det, mange nok vil kalde dårligt selskab. Efter at have boet på institution i 3,5 år lærte han ting, som børn normalt ikke burde fra de andre unge.

Han begyndte at hænge ud med de drenge, som havde hang til at lave ballade.

- Lige børn leger bedst. Vis mig dine venner, så skal jeg fortælle dig, hvordan du er, siger Martin Bentsen.

Men han havde svært ved at tro på, at de nye kammerater rent faktisk gad at være venner med ham.

Hans taktik blev at imponere de andre ved at overgå dem i de drengestreger, der snart blev til hård kriminalitet. Først var det butikstyveri, cykel- og knallerttyveri, så biltyverier, slagsmål, indbrud og narkokriminalitet.

- Hvis der var én, der slog tre mennesker ned, så slog jeg fem mennesker ned. Når jeg overgik de andre, så fik jeg en masse anerkendelse og en masse skulderklap, siger han.

Martin Bentsen begyndte at ryge hash i 8. klasse. Først var det vildt grænseoverskridende, men inden længe havde han også prøvet amfetamin og kokain. De ting, der førhen virkede fuldstændig vanvittige, blev hverdag.

Det samme skete med kriminaliteten og hans følelse af samvittighed. Som 15-årig røg han i fængsel for første gang for en blanding af biltyveri, indbrud og vold.

- I starten lå jeg nogle gange hjemme om aftenen og kunne ikke sove, fordi jeg havde så dårlig samvittighed over, hvad det var, jeg havde lavet. Men når jeg dagen efter så mine venners begejstrede blikke, så ville jeg hellere have deres anerkendelse, end jeg ville gøre det, jeg følte, var rigtigt, fortæller han.

Martin Bentsen kom år for år dybere ind i stofmisbrug og den kriminelle verden. Når han var uden for fængslet, lavede han kriminalitet, og når han sad inde, bankede han de andre fanger og overfaldt fængselsbetjente, hvis de gjorde ham vred.

Som 22-årig fik han dom til behandling på ubestemt tid, fordi det normale fængselssystem ikke længere kunne håndtere hans aggressive adfærd. Men også her var han udadreagerende og voldelig i en grad, som systemet ikke kunne acceptere.

- Jeg bankede stort set alle læger og patienter. Det endte med, at de bæltefikserede mig, indtil der var et arresthus, der gad tage imod mig, siger Martin Bentsen.

Ude i friheden igen efter mange år bag tremmer søgte Martin Bentsen om at blive medlem af rockergruppen Bandidos. Det er et kapitel af hans liv, som han helst ikke går i detaljer med.

- Hvis man er kriminel, så er toppen af det der at være med i en bande. Så jeg syntes, det var en succesoplevelse at komme med i Bandidos.

13 år af Martin Bentsens liv er foregået bag tremmer.

Den sidste dom var på to år og otte måneder, og efter eget udsagn fik han den, fordi han tog skylden for en af sine venner.

- Mens jeg sad derinde i fængslet, var jeg rigtig godt træt af mit liv, siger han.

Han havde fået nok af det kriminelle miljø og stofmisbruget. Nu ville han ud.

Han havde hørt i medierne, at der fandtes et bandeexit-program, som man kunne blive optaget i, hvis man havde været medlem af en bande.

Så det forsøgte han, men blev afvist. Hans historik og voldsomme temperament talte imod ham, så myndighederne ville ikke investere tid og penge i ham, lød begrundelsen ifølge Martin Bentsen.

Og ganske rigtigt, hans temperament løb stadigvæk af med ham. Men kun én sidste gang.

- Jeg lavede det sidste overfald inde i fængslet, hvor jeg stak en anden indsat ned og smadrede ham med en stegepande og hældte kogende vand over ham, fortæller han om episoden.

Konsekvensen var, at han røg i isolationscellen. På det tidspunkt havde Martin Bentsen nået bunden. Han var dybt ulykkelig og uden retning i livet.

Uden helt at vide hvorfor begyndte han at læse i den bibel, som han kunne få med ind i isolationscellen. Måske kunne Gud hjælpe ham, tænkte han uden helt at tro på det.

Han læste som en ustyrlig hver dag i seks, otte og sågar tolv timer ad gangen. Først mærkede han ingen forandring.

- Jeg var bare inde i et lille rum med mig selv og den bog her. Og jeg mærkede det ikke selv i starten. Det var folk omkring mig, der mærkede den forandring, siger han og refererer til Bibelen.

En måned efter kom betjentene ind på hans celle og ville vide, hvad der var galt med ham. Han opførte sig anderledes, end han plejede, mente de. Martin Bentsen var ikke aggressiv og voldelig længere, og han råbte og skreg ikke, når noget gik ham imod, fortæller den nu tidligere indsatte.

- Jeg tænkte, det var noget mærkeligt noget at sige. For mit temperament har været altødelæggende for mig. Jeg har aldrig nogensinde kunnet styre mit temperament før.

Der gik et par måneder mere med læsning, og pludselig mærkede han det, som folk omkring ham allerede har fået et indtryk af. I kroppen mærkede han en fred skylle igennem sig. Den konstante rastløshed og uro var væk. Han fik ro i sine tanker og i sit hjerte.

Og så sagde han højlydt inde på cellen:

- Slap af, mand! Jeg er tilgivet, fortæller han.

Ordene om næstekærlighed og tilgivelse fik ham til at tro på, at han havde værdi i Guds øjne. På trods af alt det, han har fået at vide hele sit liv og på trods af de grumme ting, han har forvoldt andre.

- Jeg begyndte pludselig at se, at jeg er elsket. At der er formål med mit liv. Sådan noget, som jeg aldrig har kunnet se før. Det kan godt være, det er en lille ting for folk at føle sig elsket og føle, at man er noget værd. Men for mig var det virkelig, virkelig stort.

I det øjeblik gik det op for Martin Bentsen, hvilken vej han skulle gå. Han ville uddanne sig til præst.

- Jeg skal fortælle folk, at der er en Gud, som elsker os, og at der er håb for os alle, siger han om sin mission.

Hans forvandling er så uforklarlig og vild, at han godt forstår, hvis ikke-troende har svært ved at tro på det, han fortæller. Men ifølge ham så er han et billede på, at der kan ske mirakler.

- Religion er jo bare opium for folket, ikke? Men når psykiaterne siger, at det, der er sket med mig på den tid, ikke kan lade sig gøre, så sagde jeg: “Det må du spørge Gud om, for jeg kan heller ikke komme med en forklaring på det”.

Hans rejse mod at leve et normalt liv med studie, job, husleje og daglige indkøb efter fængslet var ikke nem. Han havde aldrig lært samfundets sociale spilleregler at kende, og mødet med hverdagen var én stejl læringskurve.

Han formåede at tage nogle fag på HF og startede så på en bibelhøjskole i Mariager, hvor han kunne læse en bachelor i teologi gennem et australsk universitet.

En dag tæt på slutningen af hans teologistudie læste han så stillingsopslaget til det job, han besidder i dag.

Herning Oasekirke søgte en ny præst, og han greb straks chancen. Frimenigheden havde ikke et krav om, at han havde en fuld kandidatgrad i teologi. For dem var det nok med hans bachelor.

I menighedsrådet så de hans historie som et plus snarere end et rødt flag.

- Der var mange overvejelser. Jeg ved ikke, om vi var nervøse. Vi havde en ro i at kunne mærke, at han skulle være hos os, fortæller Henry Timm Andersen, der som formand i Herning Oasekirke var med til at ansætte Martin Bentsen.

- Han er jo kreativ, fantastisk favnende og på ingen måder fordømmende over for nogen, fortsætter han.

I dag bor 43-årige Martin Bentsen i Herning med sin familie. Han er gift med Farah, sin arabiske prinsesse, som han kalder hende.

De to mødte hinanden på bibelcamping. Det tog et par år, hvor de lærte hinanden bedre at kende, og hun så ham an, inden hun sagde ja til at gifte sig med ham.

- Det var noget af et nåleøje, jeg skulle igennem. Men vi har været sammen i syv år i dag, siger Martin Bentsen.

De har fået en lille datter, som er ét år i dag. Aldrig før har han oplevet, at han kunne elske et andet menneske på den måde, som han elsker sin datter og sin kone.

- Jeg tror faktisk, at mine drømme er opfyldt. Jeg har en kone, og jeg har fået et barn. Jeg er virkelig lykkelig. Jeg har ikke regnet med det her.

Med tid og med bøn har han også tilgivet sig selv for de ting, han har gjort i sin fortid. Det har været hårdt, og traumerne rammer ham stadig af og til som mareridt i natten. Det kan godt være svært at leve med.

Risikoen for at få tilbagefald til kriminalitet er ikke noget, han frygter. For i dag har han for meget at miste.

- Da jeg lavede kriminalitet før i tiden, var det for at føle mig som en del af noget og føle mig accepteret. Jeg er elsket i dag. Jeg har kone, børn, uddannelse og job. Jeg vil ikke engang kunne overskue konsekvenserne af ikke at have det. Så det kommer ikke til at ske, siger han.

Mørket er blevet til lys.

Og det budskab vil Martin gerne give videre andre i sine foredrag – og i sine prædikener som præst.

- Jeg håber, at folk får det med, at der er håb, og at man ikke skal give op på mennesker. Man skal ikke dømme nogen ude. Der er håb for alle mennesker, tror jeg, siger Martin Bentsen.