Landet over har ChatGPT til eksamen været bandlyst i langt de fleste tilfælde. At søge hjælp hos den omdiskuterede robot er nemlig snyd til mange eksamener.

Men på Københavns Universitet har nogle enkelte studerende alligevel kunnet søge hjælp fra robotten uden at have dårlig samvittighed.

Her har man nemlig valgt at tillade brug af ChatGPT som hjælpmiddel til udvalgte skriftlige eksamensopgaver.

Det gælder blandt andet på Folkesundhedsvidenskab, hvor studieleder Mads Kamper-Jørgensen forklarer, at eksamenerne har skullet følge med tiden.

- Hvis vi fortsætter med at eksaminere som i dag, hvor vi sætter studerende ind i en gymnastiksal uden internetforbindelse, så svarer det ikke til de vilkår, der er på arbejdsmarkedet, siger Mads Kamper-Jørgensen til TV 2.

En af de studerende, der har haft ChatGPT som hjælper til eksamen, er Karoline Møgelvang.

Hun læser sin kandidat i Folkesundhedsvidenskab og oplever, at chatbotten nærmest fungerer som en "samtalepartner".

- Den har været meget god til at fortælle, om teorierne var nogenlunde rigtigt forstået og har kunnet give lidt flere perspektiver, som jeg måske selv havde overset, siger Karoline Møgelvang til TV 2.

Hun oplever, at ChatGPT kan hjælpe hende mere end eksempelvis Google. Hun har blandt andet kunnet spørge den, om den var enige i de teorier, som hun havde valgt at bruge.

Derudover har hun brugt den til at læse korrektur og rette kommaer, fordi opgaven skulle skrives på engelsk.

Når det er sagt, så kunne hun aldrig finde på bare at kopiere et svar direkte ind fra ChatGPT, fordi hun ved, at robotten har sine begrænsninger.

- Den er ikke særlig transparent, så det output, jeg får, ved jeg ikke, hvor stammer fra. Det kræver, at jeg selv forholder mig kritisk til det og har en faglig viden, så jeg stiller den de rigtigte spørgsmål.

Du fortæller, du har brugt den til at rette kommaer og stavefejl, men du kunne vel bare havde sat dig ned og forstået reglerne. Er det ikke snyd?

- Det vil jeg ikke mene. For det er tilladt til eksamen at bruge ChatGPT, og jeg udformer hele opgaven selv og får bare gennemtjekket sætninger, så jeg kan ikke se, det er snyd. Det er bare en optimering af min tid.

Men selvom det ikke opfattes som snyd i Karoline Møgelvangs situation, så har det stadig været tilfældet ved de fleste af sommerens eksamener.

Det har dog ikke afholdt studerende fra at tage midlet i brug.

I en rundringning, som TV 2 har lavet, svarer alle danske universiteter samstemmende, at de kender til sager, hvor studerende har snydt til eksamen med ChatGPT – eller hvor universitetet har mistanke om det.

Bekymringerne for snyd med ChatGPT har da også jævnligt været til debat og har blandt andet fået Dansk Folkeparti til at foreslå, at man slukkede internettet til eksamenerne og vendte tilbage til pen og papir.

Det, mener studieleder Mads Kamper-Jørgensen dog ikke, er vejen at gå. Han håber tværtimod, at vi i fremtiden vil se flere eksamener, hvor de studerende skal bruge ChatGPT aktivt.

- Jeg håber, at vi på et tidspunkt kan stille de studerende nogle opgaver, som er endnu mere komplekse og relevante end de opgaver, vi stiller i dag, siger han.

Han oplever, at nogle studerende har været nervøse for, hvor meget de må bruge ChatGPT, og at det generelt giver bedre mening bare at tillade værktøjet.

Nogle vil nok tænke, at de studerende får meget hjælp af chatbotten. Bør man ikke stille krav til, at de skal kunne nogle fædigheder selv?

- Jo, det er vigtigt, at vi får lavet eksamenerne, så man ikke går glip af de basale færdigheder. Men hvis vi bruger ChatGPT til at lave nogle rutineopgaver, så kan det frigive plads til at løse nogle af de opgaver, som fremtidens arbejdsmarked har brug for, siger han.

Han er heller ikke bekymret for, at de studerende skulle lære mindre. For selvom ChatGPT kan komme med gode svar, så er meget altså stadig overladt til den studerende, siger han.

- Man skal have en vis faglighed og analytisk evne for at kunne vurdere, om det svar, man får tilbage, er et, man kan bruge til noget, siger han.

Dagligvaregiganten Coop har stævnet kunstneren bag galleriet Artpusher for brud på ophavsretten til Irma-pigen.

Det skriver DetailWatch.

Kunstneren, der juridisk har skiftet navn til Love Party, har brugt nyfortolkninger af Irma-pigen i en række forskellige værker.

Dermed mener Coop, at han har krænket Irmas varemærke og markedsføringsretlige beskyttelse.

Love Party anerkender, at det er Irma-pigen, han bruger, men han mener ikke, at han har krænket Coops ophavsret, lyder det.

Af den grund er han ingenlunde tilfreds med, at Coop har valgt at stævne ham.

- Jeg mener, at jeg bruger min ytringsfrihed, og derfor tager jeg sagen med sindsro, siger Love Party til DetailWatch.

Kunstneren har i sine værker blandt andet tegnet Irma-pigen med en cigaret i munden og med teksten "Fuck Coop".

I et andet værk er hun blevet udstyret med tatoveringer og iført en sort kjole til festivalen Copenhell, der fandt sted i København i sidste uge

Jens Juul Nielsen, informationsdirektør i Coop, siger til Ritzau, at man først har forsøgt at indgå i en dialog med Art Pusher, men at Art Pusher har optrappet brugen af logoet med stadig flere produkter, som sælges til høje priser.

Blandt andet optræder Irma-pigen på masseproducerede krus og T-shirts uden Coops tilladelse.

- Det udgør derfor en kommerciel udnyttelse og krænkelse af vores varemærkeret, ophavsret og markedsføringsretlige beskyttelse, siger informationsdirektøren.

Jens Juul Nielsen siger, at Coop har stor respekt for kunstnerisk udfoldelse, men kommerciel udnyttelse af et varemærke kan ikke accepteres.

- Så vi gør det for at forsvare Irma-pigen og vores værdier, siger han.

Love Party sælger tegningerne for omkring 500 kroner per styk.

Han hævder, at han har haft et samarbejde med Irma siden sidste år. Her tog dagligvarekæden kontakt til ham, efter at han havde tegnet Irma-pigen med en soundboks på ryggen på Roskilde Festival.

Irmas daværende direktør, Jan Larsen, skulle have inviteret på kaffe i en mail. Men gentagne gange blev møder mellem kunstneren og Irma udskudt, har kunstneren fortalt.

Coop afviser kunstnerens påstand.

Dagligvarekoncernen meddelte i slutningen af januar, at man havde besluttet sig for at lukke alle Irma-butikker efter 137 års supermarkedshistorie.

Og nu hvor mange af butikkerne allerede har drejet nøglen om, mener Love Party, at han er fritstillet til at bruge Irma-pigen i de sammenhænge, han har lyst til.

Sagen skal køre ved Sø- og Handelsretten i København. Det er endnu uvist hvornår.

Motion og sundhedstiltag på arbejdspladsen har en positiv betydning for, hvordan ansatte vurderer deres arbejdsplads.

Det viser en undersøgelse foretaget af Dansk Erhverv, som er beskrevet i Jyllands-Posten.

Her svarer knap 80 procent af de adspurgte, at motion og sundhedstiltag på arbejdspladsen betyder noget for arbejdsglæden.

Ifølge Katrina Feilberg Schouenborg, der er chef for Sundhed og Life Science hos Dansk Erhverv, er der mange forskellige måder for virksomheder at imødekomme efterspørgslen på motion på arbejdspladsen.

- Det kan både være enkeltstående initiativer, hvor der er nogle, der tager initiativ til at løbe en tur. Det kan også være et program, man folder ud for sine medarbejdere – lige fra motion til mentaltræning. Det kan være yoga men også sundshedstjek på frivillig basis.

Hun understreger, at man fra Dansk Erhvervs side ikke har tænkt sig at tvinge motionstiltag ned over hovedet på diverse arbejdspladser.

I stedet opfordrer Dansk Erhverv virksomheder og organisationer til at tage en dialog om, hvordan man kan fremme sundhedsdagsordenen i hverdagen.

Og det gælder både i og uden for arbejdstiden.

- Undersøgelser viser, at det kan have en positiv effekt for produktiviteten, selvom man tager tid ud til det her. Men man skal finde en balance. Det gælder om at finde en aktivitet, der passer og gavner positivt på virksomheden, siger Katrina Feilberg Schouenborg.

Men hvordan organiserer man motion på arbejdspladsen?

Det har Merete Spangsberg Nielsen, der er direktør for kollegamotion i Dansk Firmaidræt, flere bud på.

- Det skal være en naturlig del af arbejdsdagen. Man kan for eksempel tænke det ind i naturlige ophold som frokostpauser og vagtskifte, siger hun.

Hun peger på, at det er meget forskelligt fra arbejdsplads til arbejdsplads, hvor meget tid der bruges på motion – men at helt ned til fem minutter om dagen kan gøre en forskel, siger hun.

For at få ansatte på en arbejdsplads til at deltage i en form for motion i løbet af arbejdsdagen, er det ifølge Merete Spangsberg Nielsen først og fremmest vigtigt, at ledelsen køber ind på idéen.

Dernæst er det hendes erfaring, at det kan skabe en større motivation blandt medarbejderne, hvis der er flere, der gør det sammen. Det er med til at fastholde de gode vaner, siger hun.

Og selvom at det kan lyde som en svær opgave at overbevise ledelsen i en virksomhed om, at deres medarbejdere skal tage pauser i løbet af dagen for at fokusere på deres sundhed, er det ifølge Merete Spangsberg Nielsen noget, der kommer positivt igen.

- Motion på arbejdspladsen kan tiltrække nye medarbejdere, det giver en højere produktivitet, og det kan nedbringe sygefraværet, siger hun.

Hun har flere eksempler på motion, som der med fordel kan dyrkes på arbejdspladsen.

- Mange er glade for at gå. Så er der nogle, der foretrækker løb, cykling eller styrketræning. Men der er også eksempler, hvor medarbejdere dyrker yoga, fodbold eller floorball.

Og selvom at det kan lyde omstændigt eksempelvis at samle sine kollegaer til en omgang fodbold, som jo både kræver bane, bold og et bad, kan det god lade sig gøre, siger hun.

- Det er kun fantasien, der sætter grænser. Man kan måske spille lidt bold på parkeringspladsen eller øvrige fællesarealer på arbejdspladsen.

Der er også eksempler på, at de ansatte på en arbejdsplads mødes ved en aktivitet inden arbejde og så tager sammen på arbejde bagefter.

- Det er typisk os selv, der er den største barriere. Man kan jo ikke se effekterne med det samme. Det tager tid at ændre adfærd, så det er vigtigt at tænke det ind i strukturen, siger hun.

En yngre bilist gjorde brug af et nummer, der minder om noget fra en tegneserie, da han sent onsdag aften forsøgte at stikke af fra politiet ved Tappernøje på Sydsjælland.

Den 23-årige mand havde påkaldt sig en patruljes interesse på grund af sin påfaldende kørsel. Men han gassede op, da betjentene ønskede at tale med ham, fremgår det af den offentlige døgnrapport for Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

På et tidspunkt efterlod manden bilen og stak af. Umiddelbart efter stod betjentene i mørket uden at ane, hvor manden var blevet af.

En politihund kunne dog hjælpe. Bilisten blev sporet til et træ cirka 75 meter fra bilen, oplyser politiet.

Et stykke oppe i træet sad den 23-årige og "balancerede på en gren".

Han virkede påvirket af euforiserende stoffer, rapporterer politiet, men magtede nedklatringen uden at komme til skade.

Narkokørsel er blevet et udbredt fænomen. Sidste år blev der rejst flere end 10.000 sigtelser for kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer. Det fremgår af en rapport, som Sundhedsstyrelsen udsendte mandag.

Jonas Egebart afløser Søren Brostrøm i rollen som direktør for Sundhedsstyrelsen fra 1. oktober.

Det oplyser styrelsen torsdag i en pressemeddelelse.

Egebart er uddannet læge fra Københavns Universitet og kommer fra en stilling som direktør for Akutberedskabet i Region Hovedstaden.

- Han skal definere Sundhedsstyrelsens rolle i de kommende års omstilling af sundhedsvæsenet, hvor fokus i høj grad bliver på det nære sundhedsvæsen, siger indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) i pressemeddelelsen.

- Der er masser af opgaver at tage fat på, og jeg ser meget frem til samarbejdet.

Søren Brostrøm meddelte i april, at han ville stoppe til efteråret efter otte år på posten.

Han begrundede sin afgang med, at han ikke synes, at man skal sidde for længe på vigtige poster, hvor man kan komme til at spærre for udvikling.

45-årige Jonas Egebart ser frem til at sætte endnu mere fokus på at gribe de digitaliseringsmuligheder, der tegner sig, lyder det.

- Jeg glæder mig meget til arbejdet i Sundhedsstyrelsen, som er det faglige fyrtårn i sundhedsvæsenet og har en væsentlig rolle i den nødvendige udvikling, siger han.

- Jeg har været glad for at kunne se sundhedsvæsenets muligheder og perspektiver fra så forskellige sider.

Under coronapandemien var han ansvarlig for planlægning og gennemførelse af Region Hovedstadens vaccinationsindsats.

Derudover har han været vicedirektør på både Bornholms Hospital og Nordsjællands Hospital og siddet som formand for en række sundhedsfaglige råd og komiteer.

I alt syv personer kæmpede om at blive Søren Brostrøms afløser. Det oplyste Indenrigs- og Sundhedsministeriet i starten af maj til Ritzau.

Søren Brostrøm blev for alvor landskendt under coronapandemien, der gjorde ham til folkeeje.

Flankeret af eksempelvis statsminister Mette Frederiksen (S) og den daværende sundhedsminister Magnus Heunicke (S) tonede han gentagne gange frem på tv-skærmene hjemme i stuerne under de mange pressemøder.

Sundhedsstyrelsens opgave er at opstille rammer på sundheds- og ældreområdet.

Styrelsen varetager således opgaver inden for specialeplanlægning og nationale handlingsplaner samt initiativer inden for større sygdomsområder, herunder kræft og diabetes.

Novo Nordisks slankemiddel Wegovy skal undersøges for, om det øger risikoen for kræft.

Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) har nemlig rejst et såkaldt sikkerhedssignal for Wegovy. Det samme gør sig gældende for Novo Nordisks diabetesmedicin Ozempic.

Det skriver B.T. på baggrund af et skriftligt svar fra EMA.

Grunden til, at EMA har valgt at undersøge lægemidlerne, er et studie, der tyder på, at virkningsstoffet i de to præparater kan øge risikoen for skjoldbruskkirtelkræft hos patienter med type 2-diabetes.

I et skriftligt svar til B.T. oplyser Lars Otto Andersen-Lange, der er pressechef i Novo Nordisk, at patientsikkerhed har den højeste prioritet hos Novo Nordisk.

Ifølge ham har virksomheden ikke selv fundet en øget risiko for skjoldbruskkirtelkræft i mennesker.

- Alle indberetninger om bivirkninger ved brug af vores medicin tager vi meget alvorligt, siger han.

Novo Nordisk har dog fundet en mulig sammenhæng mellem skjoldbruskkirtelkræft og virkningsstoffet semaglutid i dyreforsøg.

Derfor har den amerikanske fødevare- og lægemiddelstyrelse (FDA) givet Wegovy en såkaldt "black box warning".

I april vedtog udvalget i EMA en liste over spørgsmål, der blev sendt videre til de medicinalvirksomheder, som har markedsføringstilladelserne for lægemidlerne.

Det betyder, at Novo Nordisk senest den 26. juli skal svare på EMA's spørgsmål vedrørende en mulig risiko. EMA er også selv ved at gennemgå den tilgængelige viden om lægemidlerne.

Siden vægttabsmidlet Wegovy kom på det danske marked i december, er antallet af recepter steget måned for måned. I maj, som er den senest opgjorte måned, blev der udskrevet godt 58.000 recepter.

Ozempic kom på markedet som diabetesmedicin i 2018. Ozempic kan også bidrage til et vægttab, da det - ligesom Wegovy - indeholder stoffet semaglutid, som mindsker appetitten.