Mandag aften præsenterede regeringen et forslag om, at der skal etableres en dansk produktion af vacciner mod coronavirus.

Men ifølge statsministeren er det først realistisk, at der er en eller flere danske vaccinefabrikker i 2022. Og hvad hjælper det så?

Det har TV 2 talt med to eksperter om, og de er ikke i tvivl.

- I forhold til den nuværende pandemi giver det ingen mening med en dansk vaccineproduktion. Så idéen må være, at man vil have et beredskab i fremtiden, siger Camilla Foged, der er professor i vaccinedesign på Københavns Universitet.

For pandemien slutter - desværre - ikke, når den sidste voksne dansker har fået tilbudt en vaccination mod coronavirus, påpeger hun.

Vacciner version 2.0

Det er nemlig sandsynligt, at der i fremtiden vil være brug for et stik med en opdateret coronavaccine, der er tilpasset særlige mutationer.

Mette Frederiksen gør det klart, at det skal være mRNA-teknologien, som er centrum i den danske vaccineproduktion. Det er den teknologi, både Moderna og Pfizer/BioNTech anvender. Og lige nu arbejder begge producenter på at teste versioner mod nye mutationer, så de hurtigt kan rulles ud, hvis det bliver nødvendigt.

Der vil komme flere epidemier, for vi opfører os som menneskehed - groft sagt - med hovedet under armen

Jan Pravsgaard Christensen, professor i immunologi

Ifølge Jan Pravsgaard Christensen, professor i immunologi på Københanvns Universitet, vil man med den model, Mette Frederiksen har præsenteret, stå med en fordel, hvis varianterne kommer til at dominere.

Har man eksempelvis en aftale med Pfizer/BioNTech om at producere deres vaccine, er det "relativt let" at omstille sig til en variantversion, mener han.

- Det bliver nok ikke det store problem, at de kommer med en version 2.0. Det, vi skal have, er kort sagt en anden opskrift og penge, siger han.

Den saudiske sheik

Indtil for fem år siden blev der faktisk produceret danske vacciner under Statens Serum Institut, men i 2016 blev den forretning solgt til en saudisk sheik for 15 millioner kroner.

Set i det lys kalder Jan Pravsgaard Christensen det "interessant", at Mette Frederiksen nu igen vil have vaccineproduktion på dansk jord.

- Det er jo højre hånd, der gør en ting, mens venstre gør en anden, siger han.

Alligevel er de nye planer fornuftige nok, mener Jan Pravsgaard Christensen, der peger på, at vaccineplanerne lyder til at være mindre stat og mere privatiseret.

Så bliver det nemlig muligt at udnytte, at private virksomheder allerede er specialister i en teknologi - og når man taler vaccineproduktion handler det om at udnytte det specialiserede, mener han.

- En vaccinefabrik er ikke ligesom en møbelfabrik, hvor man ret hurtigt kan gå fra at lave borde til stole. Det kræver store omstillinger og meget specifik teknologi, hvis man skal omlægge sin vaccineproduktion, siger Jan Pravsgaard Christensen.

Lidt let, lidt svært

Det er ikke tilfældigt, at det er Moderna og Pfizer/BioNTech, som er i gang med at udvikle mere variantsikre vacciner.

I mRNA-teknologien er det lettere at udskifte virusvarianten, end det er i for eksempel vektor- eller proteinvaccinerne, forklarer Jan Pravsgaard Christensen.

Til gengæld er mRNA-vaccinerne de sværeste at lave.

- Produktionen er kompliceret, og det kræver både råvarer, udstyr og erfaring, som vi sandsynligvis skal hente udefra, siger Camilla Foged.

Begge eksperter peger på, at vaccinedrømmene står og falder med, om det bliver muligt at finde de rigtige partnere - både danske fabrikker og vaccineproducenter.

Man skal heller ikke glemme, at producenterne kun vil være med, hvis det er en god forretning, lyder det fra Camilla Foged.

- Det er en interessant tanke, men alt afhænger af, hvor rentabelt det bliver. Og det kan jeg godt tvivle lidt på, siger hun.

Pandemierne på den anden side

Mette Frederiksen er til gengæld ikke i tvivl om, at en dansk vaccineproduktion har større perspektiver og blandt andet kan resultere i danskproducerede cancer-vacciner i fremtiden.

- Her kan vi potentielt tale om vacciner mod sygdomme, som vi ikke kan vaccinere os mod i dag, siger hun til TV 2.

Jan Pravsgaard Christensen peger også på, at planerne om dansk vaccineproduktion også handler om at gardere sig mod noget, der kan virke helt uoverskueligt: Kommende epidemier.

- Der vil komme flere epidemier, for vi opfører os som menneskehed - groft sagt - med hovedet under armen. Hvis vi står med en pandemi om fem år, så ved vi, hvor vigtigt det er at sikre sig de gode aftaler, have gode forbindelser og at undgå leveringsproblemer. Og det sætter man sig til et vist punkt ud over, hvis det her lykkes, siger han.

Står det til regeringen, skal der nu etableres en ny vaccinefabrik på dansk jord.

Det fortæller statsminister Mette Frederiksen (S) til TV 2.

- Som alle kan se, læse, mærke og høre, så mangler vi vacciner. Derfor har vi brug for at få sat produktionen op, siger hun og tilføjer:

- Derfor går vi efter at kunne producere vacciner mod covid-19 i Danmark i løbet af 2022.

Til den tid skal alle danskere, der måtte ønske det, gerne for længst have modtaget deres første vaccination, men ikke nødvendigvis deres sidste. Derfor skal ønsket om en dansk vaccineproduktion ses som "rettidig omhu", mener statsministeren.

- Det kan sagtens være, at vi ser ind i en fremtid, hvor vi alle sammen får behov for at blive revaccineret. Jeg tør ikke sætte tal på, hvor mange år det kommer til at gælde.

Kommerciel produktion

Ønsket er ikke, at der igen skal etableres en statsejet vaccinefabrik som den, der i 2016 blev solgt til en saudisk sheik for 15 millioner kroner.

Der skal i stedet være tale om en privatejet fabrik, der gennem et offentligt udbud kan producere vacciner til staten.

Et udbud, der kan vindes af en dansk såvel som udenlandsk virksomhed.

- Jeg kommer ikke til at udtale mig om konkrete virksomheder eller vacciner. Men vi har haft en dialog med life science-sektoren, som har en meget høj global troværdighed. Derfor tror vi på, at det her kan lade sig gøre, siger Mette Frederiksen.

Hvor mange skattekroner, regeringen er villig til at kaste efter en dansk vaccineproduktion, ønsker statsministeren heller ikke at blive konkret omkring. Det kommer til at afhænge af den markedshøring, der først nu skal sættes i gang, fortæller hun.

Her vil den danske stat ifølge statsministeren melde sig som køber af de vacciner, vinderen af udbuddet måtte producere.

Et stort potentiale

Hvor mange vacciner, regeringen er villig til at aftage, og hvor længe en sådan aftale skal gælde, ønsker statsministeren ikke at komme nærmere på nuværende tidspunkt.

Vi kigger potentielt ind i en helt ny form for vaccineteknologi og -produktion

Statsminister Mette Frederiksen (S)

Til gengæld understreger hun gerne, hvor store fremtidsperspektiverne i en dansk vaccineproduktion er:

- Her kan vi potentielt tale om vacciner mod sygdomme, som vi ikke kan vaccinere os mod i dag - blandt andet på cancer-området.

Med netop fremtidsperspektiverne for øje vil det ikke alene blive stillet som krav, at vinderen af udbuddet kan producere covid-19-vacciner. De skal samtidig centrere sig om den nyeste teknologi, mRNA, som er brugt i udviklingen af både vaccinen fra BioNTech/Pfizer og fra Moderna.

- Det handler både om covid-19 og om, at vi potentielt kigger ind i en helt ny form for vaccineteknologi og -produktion, som både har store menneskelige muligheder, men altså også kommercielle, siger Mette Frederiksen.

Regeringen vil de kommende uger gå i dialog med markedet om mulighederne for en dansk vaccinefabrik.

Derefter vil den skulle hente opbakning i Folketinget, før der kan blive tale om et egentligt udbud.

Mens de fleste danskere i nat passede deres skønhedssøvn, var der stor anerkendelse til dansk film under den traditionsrige Oscar-uddeling.

Men det var Glenn Close, der stjal billedet under showet. Ikke fordi hun som sædvanlig blev forbigået af en pris, men for en sjov detalje.

Bliv klogere på den 74-årige skuespillers særprægede optrin i denne artikel.

Velkommen til dagens overblik, som begynder med nattens store filmbegivenhed fra Los Angeles.

Triumftog for dansk film

Nattens Oscar-uddeling blev en stor succes for dansk film, der kunne bryste sig af hele to vindere af de eftertragtede statuetter.

Tre danskere var nomineret i fire forskellige kategorier ved årets filmfest, og kort inde i showet kunne instruktør Thomas Vinterberg gå på scenen og modtage prisen for Bedste Internationale Film for 'Druk'.

Den anden danske triumfator blev filmklipperen Mikkel E.G. Nielsen, der vandt en Oscar-statuette i kategorien Bedste Klipning i filmen 'Sound of Metal'. Bedriften var historisk, for ingen andre danskere har tidligere vundet en Oscar i denne kategori.

På det personlige plan var det en stor sejr for begge filmfolk, men hæderen kommer hele den danske filmbranche til gode, mener Claus Ladegaard, som er administrerende direktør hos Det Danske Filminstitut.

Det skyldes ikke mindst, at opmærksomheden fra den udenlandske filmindustri bliver skærpet for danske film. Det kan potentielt skæppe godt i kassen, da mellem 20 og 25 procent af finansieringen af danske film kommer fra udlandet.

Embedsmænd får kritik i Støjberg-sag

Fra glitter og glamour i Hollywood foretager vi noget af et sceneskift og fokuserer på Instrukskommissionen, der mandag er kommet med nyt i den kommende rigsretssag mod Inger Støjberg.

Ifølge kommissionen kan i alt fem embedsmænd drages til ansvar for deres rolle i sagen.

Fire chefer og en direktør får blandt andet kritik for ikke at have ydet Inger Støjberg tilstrækkelig rådgivning, men de hårdeste anklager tilfalder ifølge TV 2s politiske analytiker Peter Lautrup-Larsen den daværende afdelingschef Line Skytte Mørk Hansen.

Hun har tilsidesat sine "tjenstlige pligter af en betydelig grovhed", lyder det i delberetningen fra Instrukskommissionen.

Konsekvensen for de fem embedsmænd er endnu ukendt, men sanktionerne kan spænde vidt fra irettesættelser til degraderinger eller forflyttelser.

Danskernes omgangskreds kan udvides

Kalenderen skriver april, dagene bliver længere, og det danske samfund er ved at genåbne.

Med forårets ankomst og de stigende temperaturer vil danskernes behov for social kontakt øges.

Det passer godt med de nye anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen, som siger, at vores sociale boble kan være på ti personer.

Det skal dog gerne være de samme ti personer ud over dem, man enten bor sammen med, går på arbejde, i skole og til fritidsaktiviteter med, lyder rådet.

- Vi har savnet at se vores vanlige omgangskreds, og vi vil i de kommende måneder gradvist kunne udvide, hvor mange vi ser, siger Helene Probst, vicedirektør i Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Danskerne skal dog undgå at være for mange sammen indendørs, og hvis man vil mødes med nogen, man ikke plejer at se, så bør det foregå udenfor.

Danske Bank sænker grænse for negativ rente

Der er til gengæld dårligt nyt til alle de danskere, som er kunde i Danske Bank og samtidig har mange penge stående i opsparing.

Danmarks største bank har nemlig valgt at sænke grænsen for, hvornår det skal koste penge at have en velpolstret konto.

Fra 1. juli skal bankens kunder betale en negativ rente på 0,6 procent om året af beløb over 100.000 kroner. Tidligere var grænsen 250.000 kroner.

Danske Bank følger med beslutningen i hælene på både Nordea, Jyske Bank og Sydbank, der alle tidligere har fastsat en lignende grænse.

Pandaer i ZOO får ikke unger i år

Vi slutter dagens overblik med en historie fra dyreriget i Københavns Zoologiske Have.

Det bliver nemlig heller ikke til en familieforøgelse i år for pandaparret, som Danmark har lejet af Kina, hvilket har ført til skuffelse blandt dyrepasserne.

Hunpandaen Mao Sun har ellers forsøgt at gøre sig lækker over for hanpandaen Xing Er, men det har ikke været nok til at skabe amoriner i forårsluften.

Mao Suns ægløsning er nu overstået, og derfor er pandaerne igen blevet skilt ad, da de sort-hvide dyr typisk er aggressive over for hinanden, når hunpandaen ikke er i brunst.

Dermed vil der gå mindst ét år, før pandaparret igen kan parre sig, men dyrepasserne i Københavns Zoo giver ikke så let op.

For til foråret 2022 vil de gøre endnu et forsøg, og de har udtænkt en snedig plan.

- Der har været tale om, at vi til næste år vil samle noget urin fra andre pandaer og sprede i anlægget, så han måske føler mere konkurrence, siger presseansvarlig ved Københavns Zoologisk Have, Jacob Munkholm Hoeck.

For femte dag i træk har Indien sat ny rekord med næsten 353.000 smittetilfælde og 2800 dødsfald med covid-19.

Nu flygter de rigeste indere ud af landet, og alene i løbet af weekenden landede otte privatfly i Luton Airport i England.

Det skriver Times of India.

Både USA og Storbritannien sender nu ilt og respiratorer til Indien, der er hårdt ramt af en anden bølge af coronasmitte.

Situationen i landet er ifølge Sky News så alvorlig, at folk dør på fortovene foran hospitalerne i storbyer som New Delhi og Mumbai.

- Presset på hospitalerne i Indien er ved at være uholdbart. Vi gør vores for at sikre, at Indien får mest mulig hjælp, siger Storbritanniens forsvarsminister Ben Wallace.

En katastrofe for Indien

Der er et stort behov for den hjælp, der nu er på vej, fortæller Danmarks ambassadør i Indien, Freddy Svane, til TV 2.

- Det er klart, at Indien med 1,3 milliarder mennesker har behov for en masse støtte og bistand i den her sammenhæng. Derfor er det rart at se, at det begynder at komme ind nu. Jeg tror, vi vil se det lette i de kommende dage med netop ilt, der er det helt store problem.

Freddy Svane sammenligner smittespredningen med en skovbrand, der æder sig gennem det indiske subkontinent.

- Det kan give lidt håb, at tallene i Mumbai, hvor det startede, er på vej ned. Så måske ser vi tallene dykke andre steder også i løbet af en uges tid – herunder også i Delhi. Men så vil de til gengæld stige andre steder. Så det er en stor katastrofe for Indien.

Også EU's nødhjælpskommissær siger, at medlemslandene er ved at indsamle iltforsyning og andet medicinsk udstyr.

Køber ilt på det sorte marked

Den alvorlige situation i Indien får nu mange til at ty til det sorte marked, hvor priserne på ilt er skudt i vejret.

En af dem er Anshu Priya fra Delhi, som BBC har talt med.

Hendes svigerfar er syg med covid-19, og da det var umuligt at få en sengeplads på et af byens hospitaler, brugte hun det meste af søndagen på at finde en iltflaske. Uden held.

I stedet lykkedes det hende at finde en iltflaske på det sorte marked til 50.000 rupier (4100 kroner). Normalt koster en iltflaske 6000 rupier – små 500 kroner.

Dansk ekspert advarer

Den udbredte smitte i Indien giver gode vilkår for, at coronavirus muterer til varianter, der er modstandsdygtige over for vacciner, advarer virolog Allan Randrup Thomsen:

- Hver gang virussen skal opformeres i en person, opstår der mutationer. De fleste af dem er heldigvis dårlige for virus, men nogle af dem er gode. Det er klart, hvis man har sådan en bragende epidemi, så vil der opstå mange varianter.

Det giver gode betingelser for, at de mange varianter vil sprede sig ud over et lands grænser – i det her tilfælde Indiens.

Virus pendler

Allan Randrup Thomsen finder det desuden bekymrende, at der findes en stor gruppe vaccinerede indere - og en stor gruppe indere, der ikke er vaccineret endnu:

- Så kan virus så at sige pendle frem og tilbage mellem ikke-immune og immune. Da vi ved, at vaccinerne ikke virker 100 procent, kan det betyde, at der i de immune individer udvikles varianter, der er mere resistente over for vaccinerne, end det vi kender til.

Eksperter mener netop, at en særlig smitsom covid-19-variant kan spille en rolle i de voldsomme smittetal i Indien. Det er varianten B1617, der har to mutationer, som begge har vist resistens over for antistoffer.

Det vil sige, at den kan skabe problemer i forhold til virkningen af vacciner. B1617-varianten er lige nu den dominerende i sekventerede prøver i Indien.

EU-Kommissionen meddelte mandag, at den har indledt en retssag mod den svensk-britiske medicinalvirksomhed AstraZeneca.

I sagsanlægget beskyldes AstraZeneca for at have svigtet aftaler om leveringer af covid-19 vaccinedoser. Samtidig beskyldes firmaet for ikke at have haft nogen troværdig plan for leveringer inden for en acceptabel tidsplan.

I henhold til kontrakten havde medicinalvirksomheden forpligtet sig til at levere 180 millioner vaccine doser til EU i andet kvartal i år for i alt 300 millioner euro.

Irlands sundhedsminister, Stephen Donnelly, fastslog allerede i sidste uge i landets parlament, at en retssag ville blive anlagt af EU-Kommissionen.

Sagsanlægget handler om AstraZenecas svigt i forhold til at levere som aftalt i kontrakten for månederne april, maj og juni, oplyste ministeren.

Sagen føres ved belgiske domstole, da det er aftalt i kontrakten.

Alle EU-lande er enige

AstraZeneca har haft store forsyningsproblemer og har flere gange måttet varsle forsinkelser i vaccineleveringerne.

Vaccinen skulle være rygraden i den tidlige udrulning af vacciner i EU, men i første kvartal kunne producenten slet ikke levere det aftalte antal.

- Vi ønsker at sikre, at der sker en hurtig levering af et tilstrækkeligt antal af de doser, som europæiske borgere har ret til, og som er garanteret i kontrakten, siger EU-Kommissionens talsmand, Stefan De Keersmaecker, ifølge dpa.

Han understreger, at alle 27 EU-lande støtter beslutningen.

Der er kun blevet distribueret 31 millioner doser af vaccinen til EU og til den europæiske økonomiske zone, siden de første leveringer kom. AstraZeneca satser nu på at levere 70 millioner doser i andet kvartal i år.

Den samlede kontrakt gælder 300 millioner doser.

Samtidig med at flere dele af samfundet er genåbnet og forsamlingsforbuddet er lempet, kan danskerne nu udvide deres omgangskreds fra fem til ti personer. Omgangskredsen gælder for personer udover din husstand og dem, du måtte se i forbindelse med skole, arbejde og fritisaktiviteter.

Sådan lyder anbefalingen nu fra Sundhedsstyrelsen.

Anbefalingen er i overensstemmelse med forsamlingsloftet, men det er stadig en henstilling, at vi ser så få som muligt i private hjem. Det siger virolog Allan Randrup Thomsen til TV 2.

- Kigger vi på vores nabolande, er vi stadig i en situation, hvor vi risikerer en tredje bølge af smitte. Derfor skal vi være forsigtige. Vi er gået langt for at åbne så meget som muligt, og derfor er det vigtigt, at vi overholder de restriktioner, vi stadig har, siger Allan Randrup Thomsen.

Husk de gode råd

Samtidig er det vigtigt, at danskerne fortsat husker de gode råd om at holde afstand, blive hjemme ved symptomer, lufte ud og undgå at være for mange sammen indendørs.

Det skriver Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

- Vi har savnet at se vores vanlige omgangskreds, og vi vil i de kommende måneder gradvist kunne udvide, hvor mange vi ser, siger Helene Probst, vicedirektør i Sundhedsstyrelsen.

Lige nu anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man maksimalt ser ti personer, og hvis man inviterer venner og familie på besøg derhjemme, skal man ikke samles mere end ti personer indendørs.

Der er det seneste døgn registreret 704 nye smittetilfælde i Danmark. Det viser de seneste tal fra Statens Seruminstitut.

Antallet af indlagte falder med fire til 177. Der er registreret 2 nye dødsfald.

En mor gennemgik det værste mareridt, da hun i oktober sidste år så sin datter blive dræbt af en flugtbilist lige foran sig.

Moren og datteren på fem år stod på fortovet på Peter Bangs Vej med deres cykler. De var på vej hjem fra pigens børnehave og overvejede, om de skulle cykle eller gå og trække cyklen resten af vejen.

Mandag afgiver den dybt berørte mor forklaring i Retten på Frederiksberg, hvor den 21-årige mand, der påkørte pigen og moren, er tiltalt.

Det næste øjeblik kom bilen lige mod dem

Moren fortæller, at hun så den 21-årig mand holde stille ved Sæbyholmsvej, der er en sidevej til Peter Bangs Vej. Her holdt han nogle minutter med lygterne tændt, husker hun. Det næste øjeblik kom bilen lige mod dem.

- Jeg ser den komme imod os, og jeg kan ikke nå at gøre noget. Den bremser ikke eller forsøger at undvige os, siger moren, der har sin bistandsadvokat ved sin side.

- Det går så hurtigt. Jeg kan ikke nå at gøre noget. Jeg vælter selv ind i muren, siger hun videre.

Moren kom selv hurtigt op at stå. Bilen ramte hende og datteren og bragede lige ind i en husmur. Datteren var derimod dræbt på stedet.

Bilist flygtede

Den 21-årige bilist kom hurtigt ud af bilen. Men så forsvandt han fra stedet.

- Jeg ser ham, lige da jeg står op. Så ser jeg ham ikke mere derfra. Så er han bare væk, siger moren.

Flugtbilisten blev anholdt dagen efter ulykken og har siden siddet varetægtsfængslet. Han opholder sig under morens forklaring i et andet retslokale, så hun ikke skal se ham.

Han har i et tidligere retsmøde forklaret, at han kom til at køre ligeud i T-krydset, da han skulle undvige biler fra begge sider.

Derfor spørger anklager Kristian Kirk kvinden, om hun så ham forsøge at undvige nogen.

- Nej, det er jeg helt sikker på, siger hun.

Anklageren mener, at den unge bilist kørte påvirket af både kokain og lattergas.

Tidligere på dagen havde han inhaleret en beholder med 600 gram lattergas, men han nægter, at han var påvirket under kørslen. Da han blev anholdt dagen efter, havde han kokain i blodet, men det tog han efter ulykken, forklarede han.

Søndag oplyser regeringen i Bangkok, at der det seneste døgn er registreret det hidtil største antal dødsfald under pandemien med 11 tilfælde.

Dermed er det samlede coronadødstal i Thailand oppe på 140, skriver Reuters.

Derfor sætter Thailand nu restriktioner på tilrejsende fra Indien, hvor der lige nu er et større udbrud i gang med en særlig smitsom variant af virussen, B1617.

- Vi vil bremse adgangen for udlændinge, der rejser hertil fra Indien lige nu, sagde Taweesin Wisanuyothin, en talsmand for den thailandske regerings covid-19-enhed.

Landets guvernører kan nu også lukke offentlige tilbud og indføre udgangsforbud om nødvendigt.

Lavere end i Danmark

Men sammenlignet med eksempelvis Danmark, der har et lavere indbyggertal og mindre befolkningstæthed, ligger Thailands rekord stadig overraskende lavt.

Se oversigten over covid-19-tallene herunder:

Kultur og maskepåbud

Eksperter har haft svært ved at forklare, hvorfor Thailand har holdt sine smittetal lavere end mange andre lande i verden.

Thailand var nemlig det første land, der havde registrerede en covid-19-positiv udenfor Kina. Det skete midt i turistsæsonen med millioner af tilrejsende fra hele verden.

En del af forklaringen kan være, at Thailand var hurtigt ude med at implementere ansigtsmasker og isolere alle, der blev registreret positive, selv med milde eller ingen symptomer.

Flere peger også på, at den thailandske befolkning er overvejede sunde og unge, med få tilfælde af diabetes og en mindre andel overvægtige end i eksempelvis mange vestlige lande, og derfor er de mere modstandsdygtige overfor virussen.

Det skriver den britiske avis The Guardian.

Goddag uden kontakt

Andre forklaringer lyder på landets måde at hilse på, som ikke indebærer kropskontakt, og kulturen med at opholde sig udendørs de fleste dage året rundt i de mere tyndbefolkede egne.

Nogle påpeger dog også, at tallene ser sådan ud, fordi der ikke testes i lige så høj grad, som i andre lande.

- Vi tror, at virussen ikke blev sporet i en periode, fordi undersøgelser indikerer, at en stor del af dem, der blev registreret smittet havde få eller ingen symptomer, sagde Richard Brown, direktør for alvorlige sundhedssituationer i WHO, i et interview med til det australske medie ABC.

Forbereder sig på tredje bølge

De seneste uger er smittetallet dog steget hurtigt i Thailand, sammenlignet med tidligere, hvor virussen har været under kontrol. Særligt den britiske virus-variant B117 spreder sig, og det seneste døgn blev der registreret 2438 smittede.

Det vækker bekymring for, om antallet af hospitalssenge kan følge med, når myndighederne også indlægger covid-19-positive med få eller ingen symptomer.

Derfor overvejer landets regering lige nu at reducere karantæneperioden for covid-19-positive fra 14 dage til 10, hvor de fire skal tilbringes hjemme.

Myndighederne melder ud, at der stadig er 20.000 ledige senge landet over.