På trods af en pandemi og et alvorligt slag mod den internationale økonomi prioriterede verdens regeringer at bruge flere penge på deres militær i 2020.

Således steg verdens samlede militærudgifter til knap 2000 milliarder dollar i 2020.

Det oplyser den svenske tænketank Stockholm International Peace Research Institute (Sipri).

Der er tale om en stigning på 2,6 procent i forhold til året forinden. Mere præcist bringer det verdens samlede militærudgifter op på 1981 milliarder dollar.

Det svarer til omkring 12.182 milliarder danske kroner.

En af forskerne bag rapporten, Diego Lopes da Silva, kalder udviklingen uventet.

- På grund af pandemien skulle man tro, at verdens militære udgifter ville dale, siger han.

- Men det er med en del sikkerhed muligt at konkludere, at covid-19 ikke har haft nogen markant indflydelse på globale militærudgifter – i det mindste i 2020.

Lopes da Silva siger dog, at det kan tage noget tid, før landene "tilpasser" deres militærudgifter det økonomiske "chok".

Det globale bruttonationalprodukt (bnp) dalede med 4.4 procent sidste år. Dermed voksede verdens militære udgifter også klart som andel af det globale bnp.

Flere Nato-medlemmer nåede dermed også op på alliancens mål om at bruge mindst to procent af bnp på militærudgifter.

I 2020 nåede 12 medlemslande målet. I 2019 var det ni medlemslande.

Danmark er fortsat et godt stykke fra at være blandt de lande, der lever op til målet.

Bnp er et udtryk for størrelsen af et lands økonomi og er det mest anvendte nøgletal til at måle det. Stigninger eller fald viser, om økonomien vokser eller skrumper.

Amerikanske turister, som er færdigvaccinerede mod coronavirus, vil få lov at rejse til Europa til sommer på besøg.

Det siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, søndag til avisen New York Times.

Ifølge kommissionsformanden vil alle EU's 27 medlemslande uden forbehold tage imod folk, der er færdigvaccinerede med de vacciner, som Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) har godkendt.

Agenturet har indtil nu godkendt de samme tre vacciner, som der også bruges i USA. Det drejer sig om vaccinen fra Pfizer og BioNTech, fra Moderna og fra Johnson & Johnson.

- Amerikanerne bruger, så vidt jeg kan se, EMA-godkendte vacciner. Dette vil tillade fri bevægelighed og rejser til Den Europæiske Union, siger Ursula von der Leyen.

Hun oplyser ikke, hvornår rejser fra USA til Europa forventes at blive genoptaget, men det vil afhænge af smittesituationen på begge kontinenter, påpeger hun.

- Men situationen forbedrer sig i USA, ligesom den forhåbentlig også gør i Den Europæiske Union.

I USA skyldes den forbedrede situation især, at der de seneste måneder for alvor er kommet fart under landets vaccineudrulning.

Det betyder, at 70 procent af landets voksne befolkning lige nu ser ud til at blive færdigvaccinerede inden midten af juni.

EU's medlemslande lukkede over en bred kam ned for alle ikke-essentielle rejser for mere end et år siden, da de første smittetilfælde begyndte at dukke op i Europa.

Siden er grænserne med enkelte undtagelser forblevet lukkede.

De 27 medlemslande blev i denne måned enige om at forpligte sig til at indføre digitale coronapas. De skal gøre det nemmere for EU's borgere at rejse rundt og ventes indført inden sommerferien.

Under corona-nedlukningen fik mange danskere den idé at anskaffe sig en sød, lille hundehvalp.

Men et år inde i pandemien har flere måttet sande, at det lille kæledyr er vokset op og er blevet en form for ”hundeteenager".

Og når menneskets bedste ven viser sig at være en uregerlig hormonbombe, virker idéen ikke længere helt så god.

Men det er der råd for. Der findes nemlig hundetrænere, der har gjort det til deres hjertesag at hjælpe de nyslåede hundeejere gennem tilværelsen med en teenagehund.

Søndag tog TV 2 med de uvorne teenagehunde på tur. Og da vi mødte hanhunden Diesel i Kalundborg, tog det ham kun ti sekunder at bevise, at han er en ægte teenager.

- Var du så heldig, at du fik tis på din sko? Var det tis, det der? Diesel for pokker, udbryder hans ejer Susanne McKay, der er lægesekretær.

Diesel på otte måneder var ellers mere lydig, indtil for en måned siden, hvor hormonerne begyndte at rase.

Når Susanne går tur med ham, hiver han ivrigt i snoren, mens hun må gøre sit bedste for at holde fast. Det kan være noget af en prøvelse for ejeren.

Det store hundeboom under coronakrisen har skabt rift om hvalpe, og efterfølgende en stigende efterspørgsel på professionelle hundetrænere.

Lea Nor og Christina Berantzino er hundetrænere, og de kender alt til en typisk teenagehund.

- Det kan blive direkte pinligt, hvis man har en veninde med hjemme, og hanhunden forsøger at humpe hende, forklarer Lea Nor.

De to hundetrænere oplever, at mange danskere har anskaffet sig en sød, lille hvalp under nedlukningen, og at flere nu står med en ustyrlig teenagehund og klør sig i håret. De understreger dog, at det er en periode, som alle kommer igennem.

På nogle områder adskiller de firbenede kæledyr sig ikke fra os - herunder i puberteten. Især hanhunde, som opfanger den fristende duft af en tæve.

- Det er ligesom at tale til en teenagedreng i en pornobutik. Det eneste, han tænker, er "damer, damer," siger Lea Nor og tilføjer, at i sådanne tilfælde er der faktisk ikke noget at gøre, for hunden kan ikke gøre for det.

- Konflikter kan i værste fald gøre, at der kommer mistillid mellem hund og ejer. Så det er vigtigt, at de får den hjælp, der skal til i perioden.

Teenagefasen varer typisk fra 6 til 12 måneder, men for mange hanhunde kan den vare op til to år, og i få tilfælde kan den vare, indtil hunden er tre år.

I den periode handler det om at få hundene til at gå pænt i snor og passere andre mennesker på fortovet uforstyrret. Og med mange gentagelser i træningen, fordi hundene er meget glemsomme i teenagefasen.

De to hundetræneres bedste råd er tålmodighed - og masser af belønninger. Og så skal man ikke gå i panik og kastrere de unge hanner midt i puberteten.

- Det er faktisk bedst at vente, indtil hunden er helt færdigudvokset og så tage stilling derfra. Man skal i hvert fald ikke gøre det, når den er allermest teenageforstyrret, for det er bare normal adfærd, siger Christina Berantzino.

En 57-årig mand døde i marts af en voldsom blodprop i hjernen, cirka en uge efter at han havde fået AstraZeneca-vaccinen mod covid-19.

Det skriver B.T.

Mandens storebror fortæller til avisen, at hans lillebror havde et usædvanligt lavt antal blodplader.

Region Hovedstaden bekræfter over for B.T., at den har indberettet dødsfaldet til Lægemiddelstyrelsen "som en mulig bivirkning til AstraZeneca-vaccination".

Lægemiddelstyrelsen afviser at be- eller afkræfte indberetning, med begrundelse om at oplysningerne er personhenførbare.

AstraZeneca-vaccination er officielt kun blevet sat i forbindelse med ét dødsfald i Danmark.

Der var tale om en 60-årig kvinde, som fik en række blodpropper samme tid, som hun havde et meget lavt antal blodplader.

Blodpropperne kombineret med lavt antal blodplader er siden blevet anerkendt som en officielt bivirkning til AstraZeneca-vaccinen, hvorfor den ikke længere bruges i Danmark.

De danske sundhedsmyndigheder vurderer, at cirka 1 ud af 40.000 vaccinerede vil opleve den type bivirkninger.

Vaccinen er stadig i brug i store dele af verden, hvor det vurderes, at fordelene ved vaccinen opvejer risici for de sjældne blodpropper.

Men Sundhedsstyrelsen herhjemme mener, at Danmark har så rig adgang til vacciner, og at smittetrykket i øvrigt er så lavt i øjeblikket, at det ikke er nødvendigt at løbe risikoen med vaccinen.

I andre lande har man indført regler om, at vaccinens fordele kun opvejer ulemperne for en bestemt aldersgruppe. Det skyldes, at risikoen ved at få et alvorligt sygdomsforløb med covid-19 er relativt lav for visse aldersgrupper.

For eksempel får folk under 30 år i Storbritannien tilbudt en anden vaccine end den fra AstraZeneca. I Italien er det kun folk over 60 år, der bliver tilbudt AstraZeneca-vaccinen, mens Belgien kun giver vaccinen til folk over 55 år.

Der er 612 nye smittede med coronavirus det seneste døgn.

Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

De positive prøver er fundet blandt i alt 204.130 PCR-tests. Det giver en positivprocent – det vil sige andelen af positive prøver – på 0,34.

Antallet af indlagte stiger med fire, så der nu er 181 indlagte. Af dem ligger 40 på intensivafdeling. Det er samme antal som lørdag.

Én smittet person er afgået ved døden. Det bringer det samlede dødstal op på 2475 personer.

Thorkild Sørensen, der er professor i emeritus i epidemiologi ved Københavns Universitet, kalder de stabile smittetal for "meget tilfredsstillende".

– Det store spørgsmål er, hvad den store genåbning, vi har gang i nu, betyder for smitten. Det kan vi først se om noget tid, siger han til Ritzau.

Onsdag trådte næste faste af den udvidede genåbningsaftale, som alle partier med undtagelse af Nye Borgerlige indgik 15. april, i kraft.

Det betyder, at forsamlingsforbuddet hæves til 50 personer udendørs og 10 personer indendørs.

Derudover må restauranter, caféer, barer og værtshuse igen servere for gæster.

Yderligere har 14.902 personer fået det første stik med en coronavaccine det seneste døgn..

Det betyder, at flere end 1,2 millioner danskere har fået mindst ét stik med en vaccine. Det svarer til 20,7 procent af befolkningen.

Derudover er næsten 600.000 danskere færdigvaccineret, og det betyder, at omkring ti procent af befolkningen har fået begge vaccinestik.

Du kan få et fuldt vaccineoverblik her.

Indiens premierminister, Narendra Modi, opfordrede søndag på det kraftigste landets befolkning til at tage den tredje bølge af coronasmitte alvorligt.

- Vi havde en god fornemmelse, efter at vi håndterede den første bølge succesfuldt. Men den her storm har rystet nationen, sagde Modi søndag i en radiotale til befolkningen.

Folk bør tage vaccinen og tage hygiejniske forbehold, lød det blandt andet.

Hver dag står vi i samme situation, vi har kun oxygen nok til to timer

De seneste fire dage har Indien haft flere end 300.000 nye registrerede smittede hvert døgn. Det seneste døgn lød tallet på 349.691. Det er ikke set før i noget andet land i verden siden pandemiens start.

Det har ført til et kæmpe pres på landets hospitaler, særligt udfordringen med at skaffe ilt og sengepladser nok til de mange covid-19 patienter er kritisk for de indiske sundhedsmyndigheder.

Flere steder dør folk på fortovene, mens de venter foran hospitalerne.

- Hver dag står vi i samme situation, vi har kun oxygen nok til to timer, vi får kun tomme løfter fra myndighederne, lød det blandt andet fra en læge på ét at de pressede hospitaler på nationalt TV ifølge Reuters.

I USA siger landets udenrigsminister, at man vil forsøge at hjælpe Indien.

- Vores medfølelse går ud til Indiens befolkning, der er midt i et forfærdeligt coronaudbrud, skrev udenrigsminister Anthony Blinken søndag på Twitter.

- Vi arbejder tæt sammen med den indiske regering og vil hurtigt komme med hjælp til den indiske befolkning og Indiens sundhedspersonalehelte, skrev han.

Hvilken form for hjælp, som USA påtænker, er indtil videre ikke oplyst, men Indien har i den seneste uge kæmpet for at skalere produktionen og distributionen af oxygen op efter det stejlt stigende behov.

Den seneste måned alene er dødstallet tidoblet, mens eksperter vurderer tallet til at være langt højere.

Narendra Modi har mødt stor kritik for at have taget for let på coronasituationen og på den måde have skabt den krise, som landets uforberedte sundhedssystem lige nu befinder sig i.

- Inderne svigter deres kollektive vagtværn. I stedet for at blive bombarderet med beskeder om at være årvågne har vi hørt selvfede sejrsmeldinger fra vores ledere, som nu udstilles som ren selvforstærket hybris, skriver Zarir F. Udwadia, en lungespecialist og medlem af en task force under staten Maharashtras regering, fredag i et debatindlæg i Times of India.

Også tempoet med at få vaccinerne ud møder kritik fra eksperter og fra befolkningen.

Over 138 millioner af indiens befolkning på 1,3 milliard har modtaget mindst et vaccinestik, mens omkring 5 procent af befolkningen er fuldt vaccinerede.

1. maj åbnes for, at alle personer over 18 år kan blive vaccineret. De indiske myndigheder forventer først, at den tredje bølge af covid-19 topper i maj.