USA er "dybt bekymret" over den voldsomme stigning i smitte- og dødsfald i Indien og vil forsøge at hjælpe landet ud af krisen.

Det oplyser en talskvinde for Det Hvide Hus.

- Vi har aktuelt samtaler på højt niveau og planlægger hurtigt at levere yderligere støtte til den indiske regering og indisk sundhedspersonale, som kæmper mod dette seneste alvorlige udbrud. Vi vil komme med yderligere informationer meget snart, udtaler talspersonen i en mail til nyhedsbureauet Reuters.

Hvilken form for hjælp, som USA påtænker, er indtil videre ikke oplyst, men flere hospitaler i Indien har meldt om mangel på sengepladser, medicin og især ilt til de respiratorer, som de hårdest ramte covid-19-patienter har brug for.

Fredag eskorterede politibiler en tankbil med ilt til et hospital i New Delhi. Iltforsyningen nåede frem tids nok til at afværge flere dødsfald som følge af mangel på ilt.

En mulighed for amerikansk hjælp kunne være at sende vacciner til Indien. USA's Handelskammer opfordrede fredag Biden-administrationen til hurtigst muligt at forsyne hårdt ramte lande med vacciner.

Avisen Times of India skriver søndag, at vreden på sociale medier mod USA og andre vestlige lande er "eksploderet" med beskyldninger om, at landene ligger inde med lagre af ubrugte vacciner, værner nidkært om patenter og vender det døve øre til de dystre forhold i covid-19-hærgede lande som Indien og Brasilien.

Den indiske avis fremhæver, at ifølge en rapport fra det anerkendte amerikanske Duke University vil USA i juli have en overforsyning på op til 300 millioner vaccinedoser. Samtidig vil mange fattige lande være nødt til at vente i årevis på, at størstedelen af deres befolkninger er blevet vaccineret.

Flere døgn i træk har Indien meldt om så høje smittetal, at noget lignende ikke er set i andre lande under hele pandemien.

Torsdag meldte sundhedsmyndigheder om næsten 315.000 nye smittetilfælde det seneste døgn. Fredag steg tallet til næsten 333.000, og lørdag nåede det op på over 346.000.

Samtidig er der flere dage meldt om over 2000 dødsfald.

I alt er næsten 190.000 personer i Indien døde af coronarelaterede sygdomme ifølge en opgørelse fra Johns Hopkins University.

Det placerer Indien som nummer fire på listen over flest dødsfald efter USA, Brasilien og Mexico. Tallene skal dog ses i lyset af, de fire lande er blandt verdens mest folkerige nationer.

Indien har efter Kina flest indbyggere med næsten 1,4 milliarder. Dermed har Indien cirka 136 dødsfald per million indbyggere. Danmark har med 2474 dødsfald cirka 426 per million indbyggere.

En bartender i hvid skjorte fejer cigaretskodder væk foran barerne skråt over for Københavns Rådhus. Klokken har akkurat slået 23.00, hvor det danske natteliv skal lukke ned, og bargæster er ved at gøre sig klar til at rykke videre.

En gruppe unge mennesker har fået deres fadøl hældt over i plastikkrus og står og synger i kor, og adspurgt om, hvor de nu tager hen, råber en ung mand iført flexfit-kasket:

- Vi skal hjem!

Det er samme billede rundt om i byen, hvor de store pladser, der ofte lægger rammer til diverse komsammen i et virvar af mennesker, som netop har mødt hinanden, står næsten tomme hen.

Ifølge Københavns Politi har lørdag aften forløbet fuldstændig, som man kunne have håbet.

- Folk opfører sig pænt. Ligesom før corona er der altid nogle, der stikker af i en forkert retning, men det er ikke anderledes end andre tidspunkter på året. Der er god stemning i byen, siger vagtchef Henrik Brix.

Han forklarer, at der har været enkelte episoder, hvor nogle har spillet for høj musik til privatfester. Men det har ikke været værre, end det var før genåbningen, lyder det.

Store menneskemængder, der bryder forsamlingsforbuddet, og ulovlige piratfester var et stort tema sidste forår og sommer. Men de selvsamme områder, der dengang blev omdannet til dansegulv om natten, stod lørdag aften hen nærmest ensomme.

På Nørrebro var skateparken tæt på restauranten Friheden særligt populært blandt festglade mennesker, og det mundede ud i, at politiet lavede et opholdsforbud i området.

Det er en skarp kontrast til nu, hvor den oplyste skateparks eneste besøgende er en ældre herre, der med briller og sort dunvest ryger sig en cigaret på en grøn københavnerbænk.

Det er ikke kun københavnerne, der kan bryste sig af at have vist sig fra deres bedste side, siden barerne åbnede onsdag 21. april.

På Fyn har politiet ligeledes haft positive oplevelser, når de har patruljeret i nattelivet.

- Jeg kan sige, at det generelt er gået fint. Der har været mange folk i byen, men barer og beværtninger har lukket rettidig, og folk har gået derfra i god ro og orden, siger vagtchef Sten Nyland.

Og i genåbningsweekenden har billedet været det samme. Lørdag aften ved midnat har der således ikke været nogen nævneværdige episoder, som politiet har været nødsaget til at træde ind i.

- Folk virker, som om at de er bevidste omkring reglerne. Der har været masser af mennesker i byen, men med god afstand mellem dem, og de har opført sig pænt, siger vagtchefen.

Ligesom i København har man haft enkelte episoder, hvor private arrangementer har været til gene for naboerne, og politiet har i enkelte tilfælde været på visit.

Men meldingen fra Fyns Politi er alligevel, at fynboerne har opført sig pænt i forhold til restriktionerne.

- Det er ikke vores indtryk, at folk flytter festen ud på gaden. Vores indtryk er, at folk er gode til at følge anbefalingerne og så fortrække sig, lyder det fra Sten Nyland.

Selvom der er mange, der ville en tur på bar og restaurant i Østjyllands politikreds, er også det gået særdeles godt.

Vagtchef Stig Heidemann fortæller, at det har været en rigtig god aften i området – særligt i Aarhus, hvor mange mennesker er taget ud i genåbningsweekenden.

- Vi er gået rundt i værtshuskvarteret og cafemiljøet og holdt øje, og det ser ganske fornuftigt ud. Der er mange mennesker. Folk vil gerne ud og hygge sig, men det går, som vi håbede, at det ville, siger han og fortsætter:

- Det har været en god aften.

Der har været en del mennesker, der efter barlukningerne har forsamlet sig i Aarhus' grønne områder, hvor de spiller musik. Men det ser vagtchefen ikke noget galt i, så længe det ikke er til gene for naboerne.

- De hygger sig og spiller musik, men det er ikke noget, der går ud over de gældende restriktioner. De er ikke flere, end de må være, siger Stig Heidemann.

Politiet har været i dialog med de forskellige beværtninger i politikredsen, og indtil videre meldes alt godt.

- Vi snakker med indehaverne af stederne for at høre, om de har brug for råd og vejledning, men de har sat sig rigtig godt ind i tingene, siger Østjyllands Politis vagtchef.

Tilbage i København er det sted på TV 2s tur rundt i byen, hvor der er samlet flest mennesker udenfor, foran McDonalds på Nørreport Station.

Ved midnatstid – en time efter barerne lukkede – står en flok mennesker i højt humør med trætte øjne i kø for at få en bid, inden de skal hjem eller til et privat arrangement.

Vagtchef Henrik Brix siger, at Københavns Politi selvfølgelig holder øje med, om restriktionerne bliver overholdt, men han vedkender dog, at det er svært at forudsige, om der pludselig skulle dukke en ulovlig piratfest op på radaren.

- Fester i privatbeboelse rører vi ikke, medmindre det er med åbne døre og vinduer. Så går vi hen og siger, at de skal lukke for dem, så de ikke forstyrrer naboerne, lyder det fra Henrik Brix.

Venstre vil have droppet kravet om, at private fester skal slutte klokken 23.

Det siger partiets politiske ordfører, Sophie Løhde, til TV 2.

- Jeg vil gerne have det ændret fra i morgen af. Vi er nødt til at give noget sikkerhed og vished, så folk kan planlægge deres bryllup eller konfirmation.

Det Konservative Folkeparti bakker forslaget op, mens Enhedslisten vil kigge nærmere på det søndag. Det oplyser de to partier til TV 2.

Venstre er en del af den seneste brede politiske genåbningsaftale, som 23-reglen blandt andet er en del af.

Men selvom der ved den lejlighed altså ikke var flertal blandt partierne til at hæve grænsen for, hvornår privatfesten skal slutte, håber Sophie Løhde, at der snart kan komme det.

- Vi vil luge ud i alle de gakkede regler. Lad os nu vise danskerne noget tillid. Og nu er det jo ikke sådan, at coronavirus smitter mere efter klokken 22.

Men klokken 22 er folk fulde, og man bliver måske lidt mere kærlige og står lidt tættere. Du kalder det en gakket regel, virologer som Allan Randrup ville måske kalde det sund fornuft.

- Vi stod i nøjagtig samme problem sidste år, og der løste vi det. Vi står også i en meget bedre situation, end vi gjorde sidste år. Vi er i fuld gang med at rulle vacciner ud. Derfor skal vi jo ikke være mere restriktive, end vi var sidste år, siger Sophie Løhde.

Sidste år var der i forbindelse med genåbningen i foråret regler om, at private fester skulle slutte klokken 24, men 11. juni blev de regler ændret, så der ikke var noget sluttidspunkt.

Det skete blandt andet efter pres fra Venstre.

En af de organisationer, der håber på, at reglerne bliver ændret, er Danske Forsamlingshuse.

Her har de ikke kunnet mærke i deres ordrebog, at Danmark er blevet åbnet yderligere op.

Derfor hilser formand Allan Sørensen forslaget fra Venstre velkommen.

- Hvis der skal holdes nogle private fester, og folk skal gå hjem klokken 23, bliver festerne ikke afholdt, siger han til TV 2.

Allan Sørensen afviser samtidig, at det kan komme på tale at starte festerne lidt tidligere.

Kunne festen ikke bare begynde klokken 16 i stedet for klokken 18?

- Nu skal man jo regne med, at det er ude i landområderne, at vi har forsamlingshusene. Og til festerne deltager også landmænd, der skal have deres dyr passet, og der kan man ikke bare sådan lige sige, at man lige rykker det her et par timer eller tre. Så det, synes jeg ikke lige, er en god ide.

Allan Sørensen er dog villig til at indføre en eller anden form for deadline for, hvornår festerne skal slutte.

- Normalt slutter de fleste fester klokken et eller klokken to. Hvis man satte en grænse der, ville det være fint med os.

Det har lørdag ikke været muligt for TV 2 at få en kommentar til Venstres forslag fra Socialdemokratiet.

Pølsemanden langer hotdogs over disken til sultne børnefamilier. Og pensionister sidder i deres medbragte klapstole og nyder en kop kaffe i solen. Dannebrogsflagene svajer i luften.

Det ligner ethvert andet lørdagsarrangement. Men det er det ikke.

Det er en genåbningsfest og demonstration arrangeret af Frihedsbevægelsens Fællesråd for at markere, hvad de kalder "genstarten af Danmark".

Det har fået godt og vel 400 danskere til at møde op på Bertel Thorvaldsens Plads i indre København for at høre musik, danse og samles med andre kritikere af coronarestriktionerne.

En af dem er Keld Jørgensen Schmidt.

Han har i dagens anledning formet en hat af stanniolpapir for at gøre grin med dem, der kalder ham og hans meddemonstranter for sølvpapirshatte.

- Ved du ikke, hvad de kalder os? Det er jo jer medier, der er med til at gøre os til sølvpapirshatte, fordi I taler os ned, siger han til TV 2.

Det, der foregår lige nu, er vanvid

Sammen med sin kone Jette Larsen er Keld Jørgensen Schmidt kørt fra Fyn for at ’feste’ sammen med de andre fremmødte og vigtigst af alt melde fra over for resten af samfundet.

- Det, der foregår lige nu, er vanvid. Hvorfor skal raske mennesker lade sig teste? Hvorfor skal vi gå med mundbind, når der er beviser for, at det overhovedet ikke virker? spørger han med ivrig stemme til undertegnede journalist.

Tidligere demonstrationer under pandemien har vist billeder af sortklædte, maskerede mænd, der under tonerne til slagsange og voldsomme kampråb har vandret gennem de københavnske gader.

Men hvor mange af de foregående demonstrationer er endt i voldelige optrin og anholdelser, er dagens demonstration en skarp kontrast til dette.

Her er danskere i alle aldre og fra alle dele af landet. De fleste med et håb om at få fleres øjne op for det bedrag, som regeringen og myndighederne ifølge dem har udsat den danske befolkning for.

- Coronavirus er opblæst, siger 23-årige Andreas Kruse til TV 2.

Han er sammen med to af sine venner mødt op for at vise sin modstand mod den danske regerings håndtering af pandemien.

Andreas Kruse tror ikke på, at coronavirus er en naturlig sygdom, der er opstået på et madmarked i Wuhan i Kina, som et forskerhold fra WHO ellers har fundet mest sandsynligt.

Derimod er han af den overbevisning, at virussen er udviklet og spredt af det kinesiske kommunistiske regime, som har betalt for at få den lavet på et canadisk laboratorie - en påstand som blandt andre tidligere USA-præsident Donald Trump har støttet op omkring.

Folk tør ikke møde op

De fleste demonstranter, som TV 2 taler med, understreger dog, at de hverken anfægter coronavirussens eksistens eller oprindelse.

Lidt efter klokken 12 samles en folkemængde på midten af pladsen.

I centrum står betonarbejderen Benjamin Nor Larsen iklædt pilotbriller, læderjakke og med en øl i hånden. Ved siden af sig har han et bur, hvori en dukke af statsminister Mette Frederiksen (S) står fastlænket.

Under en Men in Black-demonstration 23. januar blev en dukke af statsministeren brændt af. Tre mænd blev efterfølgende anholdt, og Benjamin Nor Larsen fortæller til TV 2, at han blandt andet har medbragt dukken for at vise sin sympati med de tre mænd.

Andre demonstranter angiver årsager som "epidemilov", "tvangsvaccination", "Bill Gates", "WHO" og "grundlovsovertrædelser, når TV 2 spørger dem, hvorfor de havde valgt at deltage i demonstrationen.

Mange af de fremmødte takker pænt nej tak til at snakke med TV 2.

Hvad enten man spørger den unge mand i den orange kedeldragt med en Mette Frederiksen maske foran ansigtet, eller moren, der har taget sin lille datter med i Christianiacyklen, er villigheden til at snakke med en journalist ikke stor.

- Folk tør ikke møde op, siger Jette Larsen, kone til Keld Schmidt Jørgensen, og tilføjer, at hun mener, at mange flere danskere er imod restriktionerne, men ifølge hende er bange for at komme i konflikt med deres nærmeste, hvis de fortæller om det.

Jette Larsen vil heller ikke lade sig fotografere til artiklen, da hun har hørt historier om andre, der er blevet truet med at få billeder af dem til demonstrationer sendt til deres arbejdsgivere.

Det er ikke første gang, at Frihedsbevægelsens Fællesråd inviterer til genåbningsfest. 11. marts skulle den første genåbningsfest oprindeligt have været afholdt, men den blev aflyst på grund af dårlige vejrforhold.

Genåbningsfesten er sat til at vare frem til klokken 23.00 lørdag aften. Københavns politi melder fortsat om fredelige forhold, da TV 2 snakker med dem klokken 19.30.

Yderligere 547 personer er bekræftet smittet med ny coronavirus. Det viser lørdagens tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Det svarer til 0,27 procent af de 204.130 prøver, der er kommet svar på. Det tal kaldes også positivprocenten.

Det er det laveste siden slutningen af marts. Siden midten af januar har den været under 1,00.

Antallet af indlagte med covid-19 falder med 13 til 177. Det er det laveste antal siden 17. april, hvor der var 173 indlagte.

Der er sket 24 nye indlæggelser af smittede. Der er dog også sket udskrivelser, hvorfor det samlede antal alligevel falder.

Samtidig er der sket to dødsfald blandt smittede. Det vides dog ikke, om disse har været indlagt på hospitalet.

Arbejdet med at vaccinere befolkningen skrider fortsat frem. Yderligere 22.269 personer har fået det første stik med en coronavaccine.

Det betyder, at tæt på 1,2 millioner danskere - eller 20,4 procent af befolkningen - har fået mindst ét stik med en vaccine.

Med de vacciner, der bruges i Danmark, kræver det to stik, før man er færdigvaccineret. Det er 565.934 personer - eller 9,7 procent af befolkningen.

I ti dage var fremtiden for Johnson & Johnson-vaccinen usikker.

De amerikanske sundhedsmyndigheder CDC og FDA, der fokuserer på sygdomsforebyggelse og lægemidler, satte vaccinen mod coronavirus i bero, efter 15 tilfælde af blodpropper blev registreret i USA.

Men sent fredag aften dansk tid blev der meldt grønt lys fra både CDC og FDA til at genoptage vaccinen, på trods af at den i meget sjældne tilfælde kan forårsage blodpropper.

Det skyldes, at Johnson & Johnson-vaccinen er essentiel for den amerikanske vaccinationsplan, siger TV 2s USA-korrespondent, Jesper Steinmetz.

- Den er en vigtig brik til, at man her i landet får vaccineret så mange som muligt, lyder det.

På mange måder minder bivirkningerne om de blodpropper, som vaccinen fra AstraZeneca i få tilfælde har givet.

Men mens det vurderes, at AstraZeneca kan give blodpropper i 1 ud af 40.000 tilfælde, er risiciene ved Johnson & Johnson 1 ud af 500.000 ifølge de amerikanske myndigheder.

Ifølge klinisk professor Søren Risom Kristensen ved Aalborgs Universitet er der dog ligheder mellem selve blodpropperne, som de to vacciner i sjældne tilfælde kan forårsage.

- Fra de beskrivelser der har været i nyhederne, er det sandsynligt, at det kan være samme mekanismer, der spiller ind, siger han.

Når man vaccinerer mod covid-19 er det for at få kroppen til at danne nogle antistoffer, der virker mod sygdommen.

Men vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson får i nogle tilfælde kroppen til at danne antistoffer, som kan aktivere kroppens blodplader, forklarer Søren Risom Kristensen.

- Og bliver de aktiveret, kan de klumpe sammen og danne blodpropper, siger han.

De amerikanske sundhedsmyndigheder har alligevel vurderet, at når der kun er tale om 15 tilfælde ud af 8 millioner vaccinerede med Johnson & Johnson, så er risikoen så lille, at man godt kan fortsætte med at bruge den.

- Begge agenturer har fuld tiltro til, at denne vaccines fordele vejer tungere end dens risici for personer fra 18 år og op, siger Janet Woodcock, konstitueret kommissær i FDA.

Jesper Steinmetz peger på, at risikoen i dette tilfælde simpelthen også er så lav, at USA har lavet en vurdering om, hvad der er værst – sygdommen eller medicinen.

- Det er stadigvæk en meget lavere risiko, end det er for kvinder, som tager p-piller. Der er også en lille risiko for, at man får blodpropper, og dér er risikoen altså større end for Johnson & Johnson, siger han og fortsætter:

- Derfor er de nået frem til, at den er så afgørende i bekæmpelsen af covid-19, at man bør bruge den.

De forskellige vacciner mod covid-19 kræver hver især, at man giver to stik. Efter første stik skal man vente mellem 14 og 21 dage, før man giver det næste.

Men vaccinen fra Johnson & Johnson kræver kun et enkelt stik, før den giver immunitet mod covid-19.

Derfor er den ekstremt effektiv i nogle områder i USA, siger Jesper Steinmetz.

- Især i tyndt befolket områder kan man få vaccineret befolkningen i en fart, og man skal så ikke have dem kaldt ind igen til endnu en vaccination, lyder det fra korrespondenten.

Men ud over at vaccinen er en vigtig brik i USA's strategi, så er amerikanerne også bekymrede for, om de kan overtale nok til at lade sig vaccinere.

En undersøgelse lavet af det amerikanske medie NPR viser, at en fjerdedel af den amerikanske befolkning simpelthen ikke vil lade sig vaccinere. Og det kan true flokimmuniteten.

- Det, mener forskere og eksperter, er et problem, fordi det kan blive vanskeligt at opnå flokimmunitet, siger Jesper Steinmetz, som peger på, at man netop også derfor ser vaccinen, der kun kræver et enkelt stik, som et vigtigt redskab til at overtale flere til at blive vaccineret.

Ifølge NPR skyldes det blandt andet, at der er blevet spredt meget misinformation omkring bivirkningerne ved vaccinerne særligt på sociale medier, som har fået mange amerikanere til at være skeptiske over for at lade sig vaccinere.