Sundhedsmyndighederne bør revurdere, om skoldkoppevaccinen skal indgå i børnenes vaccinationsprogram.

Det mener Marie-Louise von Linstow, overlæge på Rigshospitalets afdeling for børn og unge.

- Jeg har kendskab til en del forældre, som selv betaler (for vaccinen, red.) og gerne vil undgå, at deres børn får skoldkopper, siger hun.

Ifølge Statens Serum Institut (SSI) viser tal fra Landspatientregistreret, at der foreløbig har været cirka 300 hospitalskontakter med skoldkopper i 2023.

Det er flere hospitalskontakter end i første kvartal i de seneste ti år.

- Ud over at den (sygdommen, red.) er alvorlig i sjældne tilfælde, så er den bare så hyppig, fordi cirka 60.000 børn om året får den, lyder det fra Marie-Louise von Linstow.

Marie-Louise von Linstow fortæller, at stigningen i henvendelser til hospitalerne kan skyldes den øgede forekomst af streptokokker, som kan føre til eksempelvis halsbetændelse.

- De (streptokokbakterier, red.) sætter sig i de her skoldkopper og giver infektion i huden, som spreder sig, så børnene i nogle tilfælde bliver nødt til at blive indlagt.

Overlægen fortæller, at man i nogle lande allerede har skoldkoppevaccinen i vaccinationsprogrammet for børn.

- Det er en meget velafprøvet vaccine, som man har 30 års erfaring med i USA. Og så er det en vaccine, som giver langvarig immunitet. Man ved ikke, hvor længe den holder, men i minimum ni år.

Ifølge Marie-Louise von Linstow havde man ikke meget erfaring med skoldkoppevaccinen på verdensplan, da sundhedsmyndighederne besluttede ikke at indføre den i Danmark.

Men nu kender man vaccinen godt, og man er ikke bange for bivirkningerne, lyder det fra overlægen.

- Jeg synes, at man skal kigge på den nuværende evidens og se på, hvad der giver mening for de danske børn.

SSI ser aktuelt tegn på en stigning i antal tilfælde af skoldkopper i Danmark.

- Det samlede billede tyder på en forhøjet forekomst af skoldkopper i 2022 og 2023 efter to år med formodet lavere smitte i 2020 og 2021, som det også er set for flere andre infektionssygdomme.

- SSI forventer derfor en fortsat høj forekomst af skoldkopper i den kommende tid, lyder det.

Af de cirka 300 tilfælde er knap 50 af dem voksne over 18 år. Omkring 200 af dem er børn mellem 0 og 5 år.

Et komplet billede af omfanget er dog svært at danne sig, da læger ikke har anmeldelsespligt, når det gælder skoldkopper. Forekomsten overvåges derfor ikke systematisk, noterer SSI.

Men seruminstituttet har de seneste måneder hørt fra børnelæger om en øget forekomst af børn med skoldkopper, der har kontakt til et hospital.

De har desuden fået et stigende antal henvendelser om ikke-immune gravide, der har været udsat for skoldkopper.

Hos både kvinderne og deres ufødte eller nyfødte børn kan skoldkopper udløse komplikationer.

Det var et noget anderledes syn, der mødte tolderne, da de under en stikprøve scannede en ligvogn ved Gedser Havn mandag 30. januar i år.

Det oplyser Toldstyrelsen.

Den 51-årige udenlandske fører af ligvognen fortalte tolderne, at kisten var tom, og at han var på vej til Sverige for at hente en afdød person.

Men på billederne fra toldernes scanning kunne de se noget, som ikke umiddelbart passede med den forklaring.

Tolderne fik rullet rampen, der holdt kisten, tilbage, og her åbenbarede sig en hel del pakker med piller.

Politiet blev tilkaldt, og da de tømte rustvognen, kunne de beslaglægge knap 740.000 piller af typen Alprazolam samt mindre mængder af lægemidlerne Diazepam og Clonazepam.

Føreren blev anholdt og fremstillet i grundlovsforhør, hvorefter han blev varetægtsfængslet, mens sagen blev efterforsket af udlændingekontrolafdelingen i Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.

Knap tre måneder efter faldt der så dom i sagen ved Retten i Nykøbing Falster.

Manden fik fire års fængsel og et indrejseforbud for bestandigt for at have overtrådt straffelovens bestemmelser om euforiserende stoffer.

Det er ikke første gang, tolderne ved Gedser Havn gør et stort fund af piller, som udenlandske gerningsmænd forsøger at smugle ind i landet.

I marts 2022 standsede de en 27-årig mand, der forsøgte at smugle hele 701.320 piller af forskellige receptpligtige præparater ind i landet.

De seneste opgørelser fra Toldstyrelsen viser, at der i 2022 blev tilbageholdt knap 270 kilo nye psykoaktive stoffer, som Alprazolam, Diazepam og Clonazepam hører ind under.

Verdenssundhedsorganisationen WHO fraråder nu brugen af alle sødestoffer som en måde at leve sundere – eller dét, som WHO beskriver som vægtkontrol.

Det fremgår af nye retningslinjer fra WHO offentliggjort i en pressemeddelelse.

Den danske ekspert Per Bendix Jeppesen, der er lektor ph.d. ved afdelingen for klinisk medicin på Aarhus Universitet, er enig med WHO i flere punkter, når det gælder de kunstige sødestoffer:

Der er risici ved et for stort indtag, og sødestofferne har ikke en effekt i forhold til vægtkontrol.

Men han mener dog alligevel, at WHO tager munden for fuld med de nye anbefalinger.

- Jeg er overrasket over, at WHO kommer med en så klar melding, siger han til TV 2.

De kunstige og naturlige sødestoffer går samlet under navnet ikke-sukker sødestoffer, og de er blevet mere og mere populære som en kaloriefri erstatning for almindeligt sukker.

De har navne som aspartam, sakkarin, stevia og er ofte flere hundrede gange sødere end almindeligt sukker. Og så er de efterhånden overalt og i mange produkter: Læskedrikke, frugtyoghurt, is, slik, kager, marmelade, pålægschokolade, morgenmad og meget mere.

Men nu fraråder WHO altså brugen af sødestofferne som en måde for både børn og voksne at kontrollere vægten på – altså både når det gælder vægttab eller for ikke tage på i vægt, oplyser WHO i et skrifteligt svar til TV 2.

- Vi ved, at når personer forsøger at skifte fra sukkerholdige produkter til produkter med sødestoffer, så kan man registrere et mindre vægttab på få kilo inden for to til tre måneder, men efter et halvt år er der intet vægttab, siger Per Bendix Jeppesen.

WHO fremhæver også i pressemeddelelsen, at der med sødestofferne er risiko for at udvikle livsstilssygdomme som type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme og øget dødelighed hos voksne.

- Folk er nødt til at overveje andre måder at reducere sukkerindtaget på, som eksempelvis at indtage mad med naturligt forekommende sukkerarter som frugt eller usødet mad og drikkevarer, oplyser Francesco Branca, der er WHO-direktør for ernæring og fødevaresikkerhed.

Per Bendix Jeppesen fremhæver desuden, at kunstige sødestoffer ser ud til at påvirke immunforsvaret og tarmfloraen. Og ved indtagelse af kunstige sødestoffer bliver der ikke sendt insulin til hjernen. Det har betydning for mætningscenteret i hjernen og følelsen af stadig at være sulten.

- Og så kan man bare konstatere, at dem, der har et for højt forbrug af kunstige sødestoffer, har en betydelig øget risiko for at udvikle kræftsygdomme, siger han.

WHO fremhæver, at anbefalingen gælder alle med undtagelse af personer, der allerede har fået konstateret diabetes. Her er produkter med ikke-sukker sødestoffer nemlig det bedste alternativ til den søde tand, da de fleste sødestoffer ikke får blodsukkeret til at stige som almindeligt sukker.

Samtidig omfatter anbefalingen – og hold nu fast: Alle syntetiske og naturligt forekommende eller modificerede ikke-ernæringsmæssige sødestoffer, der ikke er klassificeret som sukkerarter, der findes i fremstillede fødevarer og drikkevarer, eller som sælges alene for at blive tilføjet til fødevarer og drikkevarer fra forbrugerne.

Altså alle sødestoffer – både de kunstige og de naturlige og sødestoffer og i både færdiglavet mad, til bagning og til at strøg.

Og det er her WHO ifølge den danske ekspert Per Bendix Jeppesen skyder ved siden af skiven.

- Jeg undrer mig meget over, at WHO har taget naturlige sødestoffer med i anbefalingerne, og jeg mener ikke, at der er belæg for den anbefaling i forbindelse med eksempelvis stevia. Det er ikke min opfattelse, at de på samme måde har negative effekter og kan give hjerte-kar-sygdomme, siger han.

Han mener derfor, at WHO’s anbefalinger i første omgang skal tages med et lille gran salt.

WHO’s retningslinjerne er en del af en række nuværende og kommende retningslinjer om sunde kostvaner.

Anbefalingen omfatter ikke produkter til personlig pleje eller hygiejne som tandpasta, hudcreme eller medicin. Den gælder heller ikke kaloriefattige sukkerarter og sukkeralkoholer – kaldt polyoler.

Eksempler på polyoler er maltitol, xylitol og isomalt. Polyoler er energigivende og påvirker blodsukkeret – dog i mindre grad end almindeligt sukker. De bliver derfor ikke anset som kaloriefrie sødestoffer.

Udsendte soldater i Letland har været indkvarteret i partikelforurenede telte.

Det skriver fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i en orientering til Folketingets Forsvarsudvalg.

Konkret menes partiklerne at stamme fra dieseldrevne varmekanoner, som bruges til at opvarme teltene.

- Jeg blev sent i går aftes (mandag, red.) orienteret om, at der er konstateret partikelforurening i den lejr – Camp Valdemar – som vores styrkebidrag til Letland har været indkvarteret i, skriver Troels Lund Poulsen i orienteringen.

Soldaterne har boet der i et halvt år. Partikelforurening anses som sundhedsskadeligt, men Forsvarets Sanitetskommando vurderer, at forureningen "ikke bidrager væsentligt i forhold til livstidsrisiko".

- Men dette må vi selvsagt få undersøgt nærmere, skriver Troels Lund Poulsen.

Ministeren skriver yderligere, at han ser med stor alvor på sagen. Han vil nu få afdækket den helt og sørge for, at det ikke sker igen.

Mængderne, der er blevet målt, overskrider Arbejdstilsynets grænseværdier.

Testen af luftkvaliteten er blevet foretaget, mens vejret var mildt, og derfor har varmekanonerne ikke kørt på fuld styrke.

- Der kan med den baggrund være betydelige mørketal forbundet med testen, skriver Troels Lund Poulsen.

Ifølge Susanne Bach Lausten, der er generallæge ved Forsvarets Sundhedskommando, bør udsendte medarbejdere, der efter deres hjemkomst har udviklet lungesymptomer, blive undersøgt.

- Det er vanskeligt at påvise en direkte sammenhæng mellem ophold i lejren og eventuel lungepåvirkning, men Sanitetskommandoen anbefaler, at udsendte medarbejdere, der efter hjemkomst har udviklet lungesymptomer, retter henvendelse til det lokale infirmeri med henblik på undersøgelse, diagnostik og registrering, siger hun i en nyhed om sagen hos Forsvarskommandoen.

/ritzau/

Som bare 13-årig blev han holdt fast og bæltefikseret i 19 timer og 27 minutter. Da han var 15 år, skete det igen i 10 timer og 25 minutter.

Nu har drengen, der er blevet en ung mand, fået 223.000 kroner i erstatning fra den danske regering.

For selvom både byret, landsret og højesteret har afvist hans klage over behandlingen, så har regeringen nu indgået et forlig, før sagen er blevet taget op af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Det er ikke første gang, at det sker.

Og mens den unge mand må formodes at være tilfreds med forliget, som regeringen har indgået med vurderingen om, at menneskerettighedernes forbud mod tortur og umenneskelig behandling er blevet overtrådt, så er det store spørgsmål:

Bryder vi stadig menneskerettighederne i den danske psykiatri?

- Ja, lyder det korte og klare svar fra Peter Hjaltason, der er juridisk specialkonsulent ved Institut for Menneskerettigheder.

- Der er stadig mange sager fra psykiatrien, der finder deres vej til domstolene, og hvor domstolene vurderer, at menneskerettighederne er blevet krænket, tilføjer han.

Menneskerettighedsorganisationen Dignity, der arbejder for at stoppe tortur og vold, mener ligeledes, at der fortsat er problemer med umenneskelig behandling i den danske psykiatri, når det kommer til brugen af bæltefiksering.

Patienter fik sidste år medhold i 81 klagesager om bæltefiksering i psykiatrien, viser en aktindsigt ved Det Psykiatriske Patientklagenævn. I 105 sager fik patienterne ikke medhold.

- Det er slående, at der begås fejl i så mange sager – herunder ulovlig tvang. Det sætter patienternes rettigheder under pres, siger Peter Hjaltason.

I 2021 var der til sammenligning 57 patienter, der fik medhold i klagesager om bæltefiksering, mens 189 patienter ikke fik medhold.

Mange sager bliver afgjort i klagenævnet. Nogle sager føres videre til de danske domstole, imens enkelte sager fortsætter hele vejen til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

I 2020 blev den første danske sag om bæltefiksering afgjort ved Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg. Dermed fik Danmark en rettesnor for, hvornår brugen af bæltefiksering kolliderer med menneskerettighederne.

Sagen kaldes "Aggerholm mod Danmark" og handler om bæltefiksering i 22 timer og 55 minutter. Danmark blev dømt skyldig i at have krænket artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention om forbud mod tortur, umenneskelig og nedværdigende behandling. For den langvarige bæltefiksering blev ikke fulgt op med tilstrækkelig hyppige vurderinger af patientens farlighed, lød det blandt andet.

Både før og efter dommen har der været et stort politisk fokus på at nedbringe tvang og særligt bæltefiksering i psykiatrien herhjemme.

Men menneskerettighederne bliver stadig brudt, lyder altså vurderingen fra Institut for Menneskerettigheder.

Den uafhængige, statsfinansierede organisation Institut for Menneskerettigheder peger på, at den danske psykiatrilov simpelthen ikke lever op til kravene i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

- Der er et gab mellem den beskyttelse, som psykiatriloven giver, og den beskyttelse, som menneskerettighederne giver, siger Peter Hjaltason.

Han henviser blandt andet til en Højesteretsdom fra februar 2021, som slog fast, at ni måneders tvangsfiksering var i orden ifølge psykiatriloven, men i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Men hvorfor er det et problem, at der er et gab mellem konventionen og den danske psykiatrilov, når nu den internationale konvention trumfer dansk lovgivning?

- Problemet er i vores øjne, at psykiatere og ansatte ude på de enkelte psykiatriske afdelinger ikke kan forventes at kende reglerne i internationale konventioner. De kender psykiatriloven og følger den. Derfor skal psykiatriloven afspejle de krav, menneskerettighederne stiller, siger Peter Hjaltason.

Han kan ikke svare klart på, hvad der helt præcist skal ændres i psykiatriloven, så den vil leve op til menneskerettighederne. Der er brug for flere afgørelser ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol for at få klarhed over, hvor grænsen går, lyder det.

Et bud er, at psykiatrien bør sidestilles med det somatiske område, så godtgørelsen for fejl i psykiatrien ligner godtgørelser for fejl i det øvrige sundhedsvæsen, mener Peter Hjaltason.

Psykiatriloven er dog ikke den grundlæggende udfordring i forhold til at undgå ulovlige bæltefikseringer, lyder det.

- Selvom der er ting, man godt kan arbejde med i psykiatriloven, så er det vigtigt at have fokus på ressourcer, sengepladser og faglighed. Der er tale om et strukturelt problem, hvor systemet er presset af for få hænder og for lidt faglighed, siger han.

Allerede et år efter, at Danmark blev dømt skyldig i brud på menneskerettighederne i sagen "Aggerholm mod Danmark", var en ny sag om bæltefiksering på vej til Strasbourg.

Men denne gang indgik den danske regering et forlig og udbetalte en erstatning til patienten. Og nu er der altså indgået endnu et forlig med den unge mand, der som teenager blev bæltefikseret i mere end 19 og 10 timer tilbage i 2017 og 2019.

Regeringen pointerer i en orientering om det seneste forlig, at der sidste år blev indført lovændring om at vække patienter og en ny notatpligt, så personale nu jævnligt skal notere en bæltefikseret patients tilstand. Det skal sikre, at vedkommende ikke er bæltefikseret længere end højest nødvendigt.

I en vejledning fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet fremgår det, at den faste vagt skal skrive et notat om den bæltefikserede mindst hvert 15. minut.

Men er disse tiltag nok til at forhindre, at en lignende bæltefiksering af et barn vil kunne gentages i psykiatrien i dag?

- Nej, det mener vi ikke, lyder det fra Elna Søndergaard, der er seniorrådgiver i Dignity.

- For praksis fra Europrarådets antitortur komite (CPT), som domstolen i Strasbourg lytter meget til, viser, at bæltefiksering skal være undtagelsen, og tvangsfiksering skal være så kort som muligt og normalt tælles i minutter snarere end timer. Den danske praksis med mange og til tider lange bæltefikseringer følger ikke domstolen i Strasbourgs standard, tilføjer hun.

En ting er varigheden af en bæltefiksering. Noget andet er, hvor ofte en læge vurderer nødvendigheden af bæltefikseringen.

Psykiatriloven er løbende blevet tilpasset på dette område, og i dag fremgår det af paragraf 21 styk 4, at en læge skal lave en ny vurdering af behovet for fortsat tvangsfiksering "så ofte, som forholdene tilsiger det, dog mindst tre gange i døgnet, som skal være jævnt fordelt", og at den første vurdering skal finde sted "senest fire timer efter, at beslutningen om anvendelse af tvangsfiksering er truffet".

I efteråret 2022 blev der også indgået en ny tiårig psykiatriaftale mellem stort set alle partier i Folketinget, som blandt andet sigter mod at forebygge brugen af tvang.

Da Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg i 2020 vurderede den danske sag med 23 timers bæltefiksering, var det den længste bæltefiksering, som domstolen endnu havde taget stilling til.

Men i dansk sammenhæng er 23 timer ikke noget særsyn.

I den seneste opgørelse fra 2021 til 2022 var der 334 tilfælde af bæltefikseringer, der varede mere end 48 timer, viser den seneste opgørelse 'Monitorering af tvang i psykiatrien'.

Disse varede i gennemsnit 118,6 timer. Altså knap 5 døgn.

Antallet af disse langvarige bæltefikseringer er godt nok blevet halvveret de seneste ti år, hvor det samlede antal personer, der er blevet bæltefikseret i Danmark, også er faldet.

Men samlet set er det ikke lykkedes at nedbringe antallet af voksne, der udsættes for tvang i psykiatrien trods stort politisk fokus og diverse tiltag. De seneste ti år er brugen af bæltefiksering, fastholdelse og tvangsmedicinering med akut beroligende medicin samlet set steget med 24 procent.

Også på børne- og ungeområdet ses der en stigning i brugen af tvang.

- Det er et område, vi er meget opmærksomme på. Ingen bør udsættes for lange bæltefikseringer, men vi ser det som særligt alvorligt, når der er tale om børn og unge, fordi de har færre ressourcer til at kunne håndtere den slags oplevelser, siger Peter Hjaltason.

Mens 223.000 kroner nu skal overføres fra den danske statskasse til den unge mand, der som 13- og 15-årig var bæltefikseret, så er endnu en sag allerede på vej mod Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

- Sagen handler om 12 dages bæltefiksering, og vi håber, at vi får en principiel dom i sagen og dermed svar på, om 12 dages bæltefiksering nogensinde kan forsvares, siger Peter Hjaltason.

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) har sendt en skriftlig kommentar om sagen om det seneste forlig til flere medier. Her fremhæver hun, at psykiatriloven allerede slår fast, at tvang ikke bør anvendes over for mindreårige.

- Derfor er den konkrete sag dybt alvorlig og bekymrende, og det er med til at understrege udfordringerne i børne- og ungepsykiatrien, hvor vi skal gøre det bedre og anderledes end hidtil, udtaler hun.

Ministeren vil nu drøfte med Folketingets partier, om der er behov for en ændring af psykiatriloven, så mindreåriges retsstilling sikres bedre.

- I samme ombæring er det oplagt at se på, om der er brug for en mere generel ændring af reglerne for tvang og bæltefiksering på psykiatriområdet, tilføjer hun.

Ministeren fremhæver, at den tiårige psykiatriaftale fra efteråret allerede lægger op til, at Sundhedsstyrelsen skal undersøge, om handlemulighederne i psykiatrien er tidssvarende – eller om der er behov for at indføre mindre indgribende tvangsformer.

TV 2 har i en uge forsøgt at få et interview med ministeren om sagen.

TV 2 ville gerne have spurgt ministeren, om hun selv mener, at der er behov for en lovændring – og i så fald, hvilken der er behov for. På mail er ministeren også blevet spurgt til, hvad hun siger til vurderingen af, at menneskerettighederne fortsat bliver brudt i den danske psykiatri.

Hun er også blevet spurgt, hvordan psykiatriloven sikrer, at en teenager ikke igen kan ligge bæltefikseret i 19 og 10 timer.

De lange ar på kroppen minder 58-årige Lars "Lasse" Kristensen om de meget komplicerede operationer, han har været igennem for at undgå at dø af sin sygdom.

Han lider af den arvelige sygdom familiær amyloidose, som kort fortalt er en proteinaflejring, der stammer fra leveren, der får hjertet til at stivne over tid med døden til følge.

Da Lars "Lasse" Kristensen fik konstateret sygdommen i 1993, ændrede kroppen sig.

- Det første, jeg mærkede, var en smerte i håndled og hænder, hvor jeg måtte op om natten for at få smerten væk med varmt vand. Så ved man, den er i gang, fortæller Lars Kristensen til TV2 Østjylland.

Den arvelige genfejl bliver også omtalt som Djurslandssygen, da de første, der fik konstateret sygdommen, boede på Djursland.

Leveren er et af hovedproblemerne i sygdommen, og derfor kom Lars Kristensen under kniven tilbage i 2005 for at få en ny. Men det var en meget større omgang, end han havde regnet med.

- Jeg tænkte, der går en uges tid, så jeg klar igen. Men det var jeg ikke. Jeg havde mange smerter, ingen appetit og kunne ikke sove, fortæller han.

Først efter fem måneder var han på højkant igen, og der var han usikker på, om han kunne overskue en operation igen.

Desværre fortsatte hans krop med den nye lever at producere det stof, som gjorde hans hjerte stift og hårdt.

Derfor fik han et nyt hjerte for at overleve.

- Jeg har fire sønner, som kom på hospitalet og sagde farvel. Man lægger sig til at sove, og ved ikke, om man vågner igen, siger Lars "Lasse" Kristensen.

I dag fungerer organerne, som de skal, men han tager medicin, så kroppen ikke afstøder organerne. Medicinen giver ham dog forhøjet risiko for hudkræft.

Ifølge overlæge og ekspert i arvelige hjertesygdomme ved Aarhus Universitetshospital Henning Mølgaard så ville det have været mere effektivt, hvis Lars Kristensen havde fået medicin i stedet for nye organer.

- Alt tyder på, hvis vi giver medicinen, så kan vi stoppe sygdommen, og så kan vi forhindre, at de får behov for hjerte- og levertransplantation på den lange bane, siger Henning Mølgaard til TV2 Østjylland.

Man anslår, at Lars Kristensens operationer samlet har kostet fem-seks millioner kroner.

Overlægen mener, det vil være billigere for Region Midtjylland, hvis man gav medicinpræparatet tafamidis i stedet for nye organer.

- Man kan spare en stor, dyr operation med langvarig efterkontrol, siger han.

Desværre har Medicinrådet af flere omgange nægtet, at staten skal betale for medicinen, der af Henning Mølgaard anslås at koste 250.000 kroner om året for en patient.

Henning Mølgaard fortæller, at i Europa er det kun Bulgarien og Danmark, der ikke giver tafamidis-medicin til patienter.

Det forstår Lars "Lasse" Kristensen ikke.

- Hvis man gør regnskabet op - både menneskeligt og økonomisk, så er det grotesk, at man ikke kan frigive det, mener han.

For Lars "Lasse" Kristensen handler det ikke kun om hans overlevelse og fremtid. Han har fire sønner, hvor de to ældste allerede har fået konstateret, at de er bærere af sygdommen.

Sønnen Daniel Skak Kristensen på 32 år har selv valgt at få et barn, da han tror på, at medicinen vil kunne hjælpe både ham og hans datter, hvis hun skulle være bærer af Djurslandssygen.

- Det var en mavepuster, da jeg fik at vide, at jeg havde sygdommen. Far har altid forsøgt at holde os rolige og sagt, vi nok skal få medicinen, når vi kommer dertil. Det tror jeg på, siger Daniel Skak Kristensen.

Trods de rolige formaninger har hans fars sygdom påvirket.

- Det var hårdt, da vi fandt ud af, at han var syg og risikerede at dø. Jeg gik dengang og håbede nogen ikke havde brug for sit hjerte, så min far kunne få et nyt, fortæller han.

I forbindelse med denne historie har Lars "Lasse" Kristensen fortalt sine to yngste sønner, under 18 år, om deres mulige sygdom.

- De tog det meget stille og roligt, det gjorde jeg også. Det er først, når man får det konstateret, man forstår alvoren, siger han.

Sidste år afviste Medicinrådet for tredje gang at give medicinen tafamidis til danske patienter.

Men overlæge Henning Mølgaard og hans kolleger bliver ved med at prøve.

- Vi undersøger, om der er andre muligheder for at komme i dialog med Medicinrådet for at ændre den beslutning, som vi synes er forkert, siger han.

Ligeledes håber Lars "Lasse" Kristensen, at hans sønner får medicinen i tide.

Siden Rusland sidste år indledte sin invasion af Ukraine, har der været én stor ubekendt.

Hvad gør det fælles naboland Belarus?

Den belarusiske præsident, Aleksandr Lukasjenko, har på ingen måde interesse i at blive trukket ind i krigen.

Men samtidig er han både økonomisk og politisk afhængig af Ruslands præsident, Vladimir Putin, og spørgsmålet har været, om Belarus derfor kunne blive tvunget aktivt ind i krigen på russisk side.

Foreløbig er det dog ikke sket.

Efter invasionens indledende fase, hvor det russiske militær brugte belarusisk territorium til at angribe Ukraine, har nabolandet mod nord primært udgjort en teoretisk trussel, som ukrainerne var nødt til at forholde sig til.

Nu fortæller lederen af den ukrainske militære efterretningstjeneste, Kyrylo Budanov, i et interview med mediet Raznye Ljudy, at Ukraine har ført hemmelige samtaler med Lukasjenko.

Resultatet har – ifølge Budanov – været så positivt, at Putin helt har mistet håbet om at involvere Lukasjenko i krigen

- Uanset om vi kan lide ham eller ej, er Lukasjenko ikke en idiot. Og han ønsker ikke en gentagelse af 24. februar 2022. Faktisk blev hans mening reelt ikke taget i betragtning dengang, og siden har han lavet sine egne konklusioner, forklarer efterretningschefen.

I interviewet forklarer Kyrylo Budanov, at Ukraine tog alle midler i brug for at få etableret en konstruktiv dialog med Belarus.

Det omfattede blandt andet et medlem af det ukrainske parlament.

- Alt dette blev gjort for at forhindre Belarus i at blive trukket ind i denne krig, siger den ukrainske efterretningschef.

Efter at den russiske hær sidste forår trak sig tilbage fra det nordlige Ukraine, var kommunikationen med Lukasjenko "afgørende" for at forhindre nye invasionsforsøg eller angreb fra belarusisk territorium, mener Budanov.

- Tiden har vist, at vi foreløbig har været i stand til at opnå det, forklarer han.

Da Budanov bliver spurgt om identiteten på den ukrainske parlamentariker, som siges at have spillet en vigtig rolle, udpeger han Jevgenij Sjevtjenko.

Det er opsigtsvækkende, da Sjevtjenko er en kontroversiel skikkelse i Ukraine.

Ved det seneste parlamentsvalg i 2019 blev han valgt ind for præsident Volodymyr Zelenskyjs parti, Folkets tjener, men blot to år senere blev han smidt ud af partiet.

- Vi vil gå vores egen vej. Og disse svin vil ødelægge landet og præsidenten fuldstændigt, lød Sjevtjenkos reaktion dengang.

Ekskluderingen kom, efter at Jevgenij Sjevtjenko i april 2021 uautoriseret fløj til Minsk for at mødes med Aleksandr Lukasjenko, hvis præsidentskab ikker anerkendes som legitimt af Ukraines regering.

På en video fra mødet kunne man blandt andet høre Sjevtjenko fortælle, at en tredjedel af ukrainerne ønskede ham som deres præsident.

Få dage efter at han blev smidt ud af Zelenskyjs parti, vakte politikeren igen opsigt, da han roste Lukasjenko på sociale medier for en aktion, hvor Belarus tvang et Ryanair-fly til at nødlande, så en regimekritisk journalist kunne blive anholdt.

Men da Rusland indledte sin invasion, blev Sjevtjenkos forbindelser til Lukasjenko pludselig brugbare, forklarer Kyrylo Budanov.

- Det har været effektivt i denne proces. Hr. Sjevtjenko har hjulpet os i et stykke tid, lad os sige det sådan. Og han sagde aldrig nej, da vi henvendte os til ham med vores anmodninger, siger efterretningschefen.

Oplysningerne om de påståede møder mellem Ukraine og Lukasjenko er ikke bekræftet fra belarusisk side.

Under krigen i Ukraine har Lukasjenko udadtil signaleret klar opbakning til Ruslands invasion og flere gange besøgt Putin i Moskva.

Senest deltog han i sidste uge i fejringen af sejrsdagen i Moskva.

Efterfølgende opstod der omfattende spekulationer om den belarusiske leders helbred, da han fremstod svækket og rejste hjem til Minsk før tid.

Den efterfølgende uge viste han sig ikke offentligt og deltog ikke i vigtige begivenheder, men mandag dukkede han igen op, da billeder og videoer viste ham under et besøg på en belarusisk luftbase.

Sygdomsrygterne har samtidig givet nyt liv til spekulationerne om, hvad der skal ske med Belarus efter Lukasjenko.

Det amerikanskbaserede Robert Lansing Institute vurderer i en analyse, at det er et sandsynligt scenarie, at Rusland vil være i stand til at indsætte en marionetregering, som kan styres fra Moskva – eller endda opsluge landet helt.