Danskerne vil gerne genbruge plastik i højere grad, end de gør.

I en rundspørge foretaget af analyseinstituttet Norstat for miljøorganisationen Plastic Change svarer mere end ni ud af ti, at de gerne vil aflevere deres brugte plastikemballage til genbrug, hvis der var systemer til det.

Men forretninger fortæller til TV 2, at det er begrænset, i hvor høj grad, danskerne gider at benytte sig af de systemer, når de så er der.

Den tendens bekræftes også af Plastic Change.

Miljøminister Magnus Heunicke (S) fremhæver, at der er nogle byer, der tester at have pant på emballage, der bruges i forbindelse med takeaway-mad.

- Det kan være, at det kan føre til en landsdækkende løsning. Det er for tidligt at sige, siger Magnus Heunicke til TV 2 og tilføjer:

- Men der skal gøres mere – også mere drastiske ting end de gode viljer. Vi har alt for stor plastikproduktion, der havner i naturen, og det er skadeligt for vores CO2-udslip.

Plastikhandlingsplan på vej

Helt konkret kommer regeringen med en national plast-handlingsplan, fortæller miljøministeren.

Den skal få plastikken væk fra naturen og stille krav til plastikproducenterne om, hvad der er i selve plastikken, så det netop kan genbruges og genanvendes.

Han fortæller, at kravene til producenterne også kommer fra EU-niveau.

Ministeren afviser til gengæld at vente på lovgivning fra EU, før man gør noget ved problemet i Danmark.

- Jeg mener, at Danmark sagtens kan gå forrest. Det første skridt er at stille håndfaste krav til producenterne om emballagen, siger han.

Der skal "ryddes ud i usaglige hensyn" i forbindelse med plastikindpakning.

For eksempel skal det ikke være tilladt, at fødevarer skal være emballeret i plastik, der "ser flot ud", eller som får varerne til at "fylde mange meter på hylderne i supermarkedet", siger Magnus Heunicke.

Magnus Heunicke kommer samtidig med en løftet pegefinger til de plastikforbrugende danskere. Vi er nemlig ”alt for dårlige” til at genanvende og genbruge, lyder det fra ministeren.

- Vi er nødt til at bede danskerne om at være bedre til at genbruge og sortere. Danmark halter bag ved, siger han.

Gode intentioner

Ifølge rundspørgen fra Plastic Change svarer kun 30 procent, at de i høj eller meget høj grad forsøger at begrænse deres plastikaffald.

Så det er ikke et lige så positivt billede, som målingen indikerer om danskernes gode intentioner.

- Det er almindelig kendt, at vi siger noget, og at intentionerne kan være nok så gode, men når det så kommer til stykket, så er det noget andet. Derfor synes jeg også, at vi skal bruge undersøgelsen her til at sige: Ja, der er opbakning og velvilje, men vi kan ikke gøre det alene. Der skal mere til, siger direktør i Plastic Change, Louise Lerche-Gredal.

Plastic Change er overbeviste om, at genbrug er vejen frem. Organisationen vil gerne have et pantsystem eller retursystem for flere plastikprodukter og håber på at råbe politikerne op.

I Europa er det i dag omkring en tredjedel af plastikaffaldet, der bliver genbrugt ifølge EU.

Flypassagerer har på verdensplan over mange år sjældnere og sjældnere oplevet fejl i håndteringen af deres bagage.

Men i 2022 gik det i den grad den forkerte vej.

Det viser en rapport fra virksomheden Sita ifølge flymediet check-in.dk.

"Bemærkelsesværdig stigning"

Andelen af fejlhåndterede stykker bagage steg nemlig med knap 75 procent sammenlignet med året forinden.

Fra 2021 til 2022 steg antallet af fejlhåndterede stykker bagage således fra 4,35 til 7,6 per 1000 passagerer.

Det er blandt andet den øgede aktivitet efter coronapandemien, som har ført til flere fejl.

- Som rejseindustrien er kommet tilbage efter pandemien, har der været en bemærkelsesværdig stigning i antallet af fejlhåndterede tasker, skriver Sita, som er en it-virksomhed, der leverer løsninger til flybranchen.

Antallet af fejl ligger faktisk også over niveauet inden pandemien.

I 2019 var antallet af fejlhåndterede tasker per 1000 passagerer således 5,6 – altså stadig et godt stykke under de 7,6 i 2022.

Forstyrrelser og bagagebjerge

Især bagagehåndtering i forbindelse med mellemlandinger fører til fejl, oplyser Sita.

Generelt beskriver Sita en noget kaotisk situation i flyindustrien efter corona.

- Det hurtige comeback overraskede industrien, skriver Sita.

- Det resulterede i øgede forstyrrelser og bagagebjerge, mens lufthavne, flyselskaber og lufthavnspersonale forsøgte at navigere i den øgede trafik med mindre personale.

København også ramt

Også i Københavns Lufthavn har antallet af bagagefejl været stigende mellem 2021 og 2022.

Det fortæller formand for 3F Kastrup, Henrik Bay-Clausen, til Ritzau.

Han mener også, at mere bagage end ventet har været blandt årsagerne til et stigende antal fejl. Derudover er mange nye medarbejdere kommet til i 2022 efter fyringerne under corona.

- Der har været en vis modvilje mod at tage folk ind igen, som kunne jobbet. Det tager tid at lære nye medarbejdere op, for der er mange kulturer i forhold til sikkerhed, præcision og faglige praktiske færdigheder.

- Det er vigtigt med de fornødne medarbejdere. Jobbet er blevet mindre attraktivt, specielt de steder, hvor man har forringet løn- og arbejdsvilkår, siger han.

Bedre end før

Stigningen kommer dog på baggrund af en støt tilbagegang i antallet af fejl.

Sita-rapporten har tal tilbage til 2007, hvor der var 18,88 fejl per 1000 passagerer. Øget digitalisering og automatisering får æren for fremgangen af Sita.

Ser man geografisk på problemet, ligger Europa langt bag Asien og Nordamerika.

I Asien var der cirka 3 fejlhåndteringer per 1000 passagerer i 2022, i Nordamerika var tallet 6,4, og i Europa var det helt oppe på 15,7.

I over to år har 26-årige Morten Munksgaard mistænkt, at han har en adhd-diagnose.

Da han gik i folkeskole, blev han betegnet som en med ”krudt i røven”, men efter at han for få år siden fik kendskab til adhd gennem sit netværk og på sociale medier, fik han på fornemmelsen, at der kunne ligge noget dybere bag hans enorme energi.

- Jeg har lært meget om adhd på Tiktok, og jeg kan se på min adfærd, at der er rigtig mange af mine adfærdstræk, der er præcis, som de beskriver det i Tiktok-videoer, siger Morten Munksgaard, der til daglig læser en kandidat på Copenhagen Business School, er iværksætter og har marketingsbureauet Micky Creatives, til TV 2.

Ud over ”ekstrem energi” nævner han koncentrationsbesvær som et af hans symptomer. Efter sin åbenbaring gik han til egen læge for at få en henvisning til en psykiater, men så blev han ramt af en mur.

Først mener han, at hans adhd var skyld i, at han udskød og udskød at kontakte de 15-20 psykiatere, som han havde fået nummeret på.

Da han endelig begyndte at tage hul på opkaldslisten, afviste flere af psykiaterne at tage imod ham, eller også var der flere års ventetid, fortæller han.

- Jeg fik fornemmelsen af, at de gjorde det så svært for mig som overhovedet muligt at få en tid ved en psykiater, siger Morten Munksgaard.

TV 2 har fredag kunnet fortælle, hvordan der er årelang ventetid for ikke-akutte patienter i psykiatrien, og som konsekvens heraf afviser nogle psykiatere at tage imod henvendelser omkring adhd.

Samtidig er der sket en fordobling i antallet af personer, der bruger adhd-medicin.

Tog drastiske midler i brug

For Morten Munksgaard betød den lange ventetid i psykiatrien, at han følte, at han måtte tage mere drastiske midler i brug.

- Det endte med, at jeg talte med en kammerat, der sagde: "Opfind et akut problem, så kan man komme til". Det gjorde jeg så, fortæller Morten Munksgaard.

Han fortæller videre, at han ringede ind til en psykiater og sagde, at han havde svært ved at koncentrere sig, og at han var nervøs for, at det ville betyde, at han blev smidt ud af sit studie.

- Det er lidt en sandhed, men jeg følte mig virkelig nødsaget til at lyve om det for at komme frem i køen, fordi det er så uoverskueligt med de her halvanden til to års ventetid, siger Morten Munksgaard.

Ved at smøre lidt tykt på lykkedes det for Morten Munksgaard at få en psykiater fire måneder efter, og han skal udredes i næste måned.

- Jeg tjekkede fem gange, om det nu kun var fire måneders ventetid. Det virkede for godt til at være sandt, fortæller han.

Hvad tænker du om, at du potentielt har taget en plads i køen fra en, der har det værre, end du har det?

- Jeg har tænkt over, at det ikke er det rigtige at gøre. Men omvendt føler jeg, at jeg har behov for det, som mit liv ser ud nu. Det er nemmere at være egoistisk og tænke på sig selv end en anden, man ikke kender.

Håber at få overskud til ”kedelige” pligter

Selvom Morten Munksgaard udadtil har et velfungerende liv med karriere, studie og kæreste, håber han, at en diagnose kan give ham mere stabilitet.

Han fortæller blandt andet, hvordan han kan være ”sindssygt produktiv” på job og nå tre gange så meget som sine kolleger, når der er noget, der interesserer ham, mens han skubber ting til det allersidste sekund og har koncentrationsbesvær, hvis det er uinteressant.

- Privat har jeg også det, man på nettet kalder adhd-block, hvor jeg føler, at det er uoverskueligt at stå ud af sengen. På andre dage vil det være det nemmeste i verden, men så kan jeg ikke andet end at ligge på sofaen eller i sengen og kigge på min mobil uden at få noget gjort, fortæller Morten Munksgaard.

Samtidig har han talt med flere venner, der har haft nogle af de samme adfærdsmønstre som ham selv, der har fået det meget bedre, efter at de har fået en adhd-diagnose og er kommet på adhd-medicin.

- Den mulighed vil jeg også gerne give mig selv, forklarer Morten Munksgaard.

Han understreger desuden, at han hverken er flov over eller er ked af, at han muligvis har adhd. Tværtimod ser han det som en "kæmpe styrke og en form for superkraft", fortæller han.

Den 26-årige iværksætter tilføjer, at han gerne vil sætte fokus på emnet, fordi han synes, at det er ”skrækkeligt”, at dem, der måske er mindre ressourcestærke end ham, kæmper med at få en tid i psykiatrien til at blive udredt.

Moderaterne vil se på flere løsningsforslag

TV 2 har forsøgt at få en kommentar fra sundhedsminister Sophie Løhde (V). Det har pressetjenesten afvist.

Moderaternes psykiatriordfører, Rasmus Lund-Nielsen, kalder det over for TV 2 et stort problem, at ventetiden hos landets psykiatere er høj, og at nogle psykiatere på den baggrund afviser patienter.

Han har selv arbejdet som psykolog i otte år i sin egen praksis, hvor han har haft klienter med adhd.

- Dengang var jeg meget frustreret over, at der var venteliste på op mod et år på at blive udredt. Flere ender med at søge adhd-medicin på det illegale marked. Det skal vi tage meget alvorligt, siger Rasmus Lund-Nielsen.

Han kommer med flere bud på løsningsforslag. Det kunne for eksempel være at tilbyde psykologer en efteruddannelse, så de kan blive rustet til at udrede for adhd.

- Hvis vi kunne tænke på noget synergi der, vil det være smart, men vi skal også have flere psykiatere i det hele taget, mener han.

Rasmus Lund-Nielsen (M) siger, at hans parti også er optaget af, at der kommer skarpere prioriteringer i sundhedssektoren.

Her fremhæver han, at der er nedsat et råd – Sundhedssektorens Prioriteringsråd – der i løbet af 2023 vil drøfte balance mellem opgaver og arbejdskraft i sundhedsvæsenet.

- Det skal vi helt sikkert udvide til psykiatrien også, siger Rasmus Lund-Nielsen.

TV 2 har også forsøgt at få en kommentar fra sundheds- og psykiatriordførere fra de øvrige regeringspartier samt en række af ordførerne i de andre partier.

Vi skåler i tynde, hvide plastikbægre ved børnefødselsdagen.

Vi får leveret takeaway til døren pakket ind i plastikemballage.

Og vi handler dagligvarer pakket ind i mange små plastikbeholdere.

Plastik er bredt anerkendt som et af jordklodens store miljøproblemer. Siden 1950'erne og frem til i dag er produktionen af plastik steget fra cirka 2 til 460 millioner tons om året. Langt det meste er deponeret som affald.

Nu viser en ny undersøgelse, at de fleste danskere gerne vil bidrage til større genbrug, hvor plastikprodukter vaskes og bruges igen i samme form.

Mere end ni ud af ti vil gerne aflevere deres brugte emballage til genbrug, hvis der fandtes systemer til det, lyder det i en rundspørge foretaget af analyseinstituttet Norstat for miljøorganisationen Plastic Change.

- Vi er meget positive over, at mange folk bakker op om tanken om at genbruge, siger direktør i Plastic Change, Louise Lerche-Gredal, til TV 2.

Men flere butikker med produkter til genbrugsemballage fortæller samtidig til TV 2, at folk kun i begrænset omfang benytter sig af dem. Tendensen bekræftes af Plastic Change.

Samtidig presser det grundlæggende spørgsmål sig på: Hvor meget batter det med genbrug af plastprodukter i det store miljø- og klimaregnskab?

Genbrug er godt – men det vigtigste tiltag er et andet

Kristian Syberg har forsket i plastikaffald som lektor ved Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet. Han er ikke i tvivl om, at vi skal genbruge langt flere plastikprodukter.

- Plastik er et skoleeksempel på de miljøproblemer, vi har skabt for os selv. Og øget genbrug af plastik er en central del af at få nedbragt vores kæmpe overforbrug af plastik, siger han til TV 2.

Men ét tiltag er vigtigere:

- Grundlæggende skal vi nedsætte vores forbrug. Det er det, det handler om. Vi skal bruge mindre, og dernæst skal vi bruge smartere, fastslår han.

I dag indgår plastik som en naturlig del af hverdagen, og derfor kan det være svært at skrue ned for forbruget. Produktet har været en af grundstenene i opbygningen af vores moderne velfærdssamfund, efter at det fandt vej til husholdninger og virksomheder tilbage i 1950'erne og 1960'erne.

Det har Kristian Hvidtfelt Nielsen, der er videnskabshistoriker og ekspert i plastikkens historie, tidligere forklaret i en artikel hos Videncentret Bolius. Han påpeger, at væksten i vores brug af plastik er direkte knyttet til opblomstringen i vores bruttonationalprodukt.

- Det er stort set umuligt at forestille sig et sundhedsvæsen fungere uden plastik, som er helt afgørende i forhold til mange af de apparater og behandlingsmetoder, vi har i dag. Moderne hospitaler er i den forstand grundlagt med plastik, siger han som et eksempel.

De seneste år er de negative konsekvenser blevet mere og mere synlige ved produktet, der er blevet hyldet for sin høje holdbarhed, alsidige anvendelsesmuligheder og lave pris.

I FN arbejder man ud fra, at menneskeheden i dag står over for en trippel planetær krise, som omhandler klimaforandringer, forurening og tab af biodiversitet. Plastik påvirker alle disse tre ting, fortæller Kristian Syberg, der senere på måneden skal til et FN-møde i Paris om netop dette.

Der skal nemlig pumpes olie op fra undergrunden til produktionen af plastik, og både produktion og plastikaffald forurener. De seneste år er der eksempelvis kommet fokus på kemikalier i plastik, der er hormonforstyrrende og kræftfremkaldende.

En dråbe i havet

Ciprian Cimpan er lektor ved Institut for Grøn Teknologi på Syddansk Universitet, hvor han forsker i affald og cirkulær økonomi. Han er enig i, at mere genbrug af plastik vil have en gavnlig effekt på jordkloden.

- Det er velkendt, at genbrug af ethvert produkt har store klimamæssige fordele, siger han til TV 2 og tilføjer:

- Men samtidig har genbrug, hvor plastik vaskes og bruges igen, en mindre effekt end andre tiltag. Generelt udgør affaldshåndtering en lille del af hver persons samlede "fodaftryk" på Jorden.

Fodaftrykket henviser til den indvirken, som en persons handlinger og levevis har på Jordens miljø og klima. Og hovedparten af vores fodaftryk kommer fra transport med biler og fly, vores hjem med elektricitet og varme samt forbrug af tøj og fødevarer, påpeger Ciprian Cimpan.

- Fokus er ofte på de forkerte ting. Det med at genbruge plastik er en lille dråbe i havet, siger han.

Ciprian Cimpan henviser blandt andet til, at det især er via kørsel, at danskere udleder CO₂.

Han mener, at et mere bæredygtigt forbrug først vil finde sted, når erhvervslivet og industrien forandrer sig.

- Vi forbruger ud fra de muligheder, vi har. I dag prioriteres økonomisk vækst over bæredygtig udvikling. Jeg mener, at politikerne i højere grad skal omfavne den grønne teknologi. Nogle beslutninger kan være smertefulde nu, men de vil betale sig på den lange bane, siger han.

Verdens bedste idé er svær i hverdagen

Hos miljøorganisationen Plactic Change er fokus udelukkende på plastik. Og her er der ingen tvivl om, at genbrug er vejen frem.

Men imens de fleste i den nye rundspørge gerne vil bidrage til, at mere plastik bliver genbrugt, så svarer kun 30 procent, at de allerede i dag i høj eller meget høj grad forsøger at begrænse deres eget plastikaffald.

Blandt dem, der oplever, at at interessen er stor, men viljen mindre, er Karin Agerskov Thomsen.

Hun har haft butikken Genfyld i Ry i tre år. Det er en emballagefri butik, hvor man kan købe varer som mandler og ris, som man selv skal måle op og fylde i emballage, som man enten har med hjemmefra – eller papirsposer, som butikken tilbyder.

- Folk synes, at det er verdens bedste idé, siger hun og tilføjer:

- Men det halter lidt mere med at bruge det i hverdagen. Det kan godt være svært for mange.

Samme oplevelse har de i Plastic Change.

- Det er svært i praksis. Det er almindelig kendt, at vi siger noget, og at intentionerne kan være nok så gode, men når det så kommer til stykket, så er det noget andet. Derfor synes jeg også, at vi skal bruge undersøgelsen her til at sige: "Ja, der er opbakning og velvilje, men vi kan ikke gøre det alene. Der skal mere til", siger direktør Louise Lerche-Gredal.

Plastic Change vil have politikerne på banen for at gøre det nemmere for forbrugerne. Der skal etableres et pantsystem eller retursystem for flere plastikprodukter, lyder det.

I Europa er det i dag omkring en tredjedel af plastikaffaldet, der bliver genbrugt ifølge EU.

På verdensplan blev det i 2015 anslået, at 55 procent af det globale plastikaffald deponeres som skrald, mens 25 procent forbrændes, og 20 procent genanvendes ifølge organisationen Our World in Data.

Covid-19 kostede næsten 337 millioner leveår i løbet af de første to år af pandemien, som brød ud i begyndelsen af 2020.

Det viser en opgørelse lavet af Verdenssundhedsorganisationen (WHO).

Opgørelsen er offentliggjort som del af en større statusrapport fredag, skriver nyhedsbureauet AFP.

Udregningen af antallet af tabte leveår er baseret på data for coronarelaterede dødsfald fra begyndelsen af 2020 til begyndelsen af 2022.

- Det svarer til, at man for hvert ekstra dødsfald har mistet 22 leveår, siger Samira Asma, der er souschef WHO's afdeling for data og analyse, ifølge AFP.

Med andre ord kunne de, der døde som følge af covid-19, ifølge WHO's beregninger i gennemsnit have levet 22 år længere, hvis ikke de var blevet smittet med virusset.

Der blev i løbet af 2020 og 2021 officielt registreret 5,4 millioner dødsfald relateret til covid-19 på verdensplan.

Men det reelle dødstal menes at være langt højere.

Data for overdødelighed i løbet af de to år indikerer ifølge WHO, at 14,9 millioner mennesker døde af covid-19.

Bremse fremgang i global sundhed

I rapporten påpeger WHO, at pandemien har været med til at bremse en ellers markant fremgang i global sundhed, som har ført til en stigende levealder på verdensplan de seneste to årtier.

Blandt andet er den i forvejen eksisterende ulighed i adgangen til kvalificeret lægehjælp og andre typer sundhedsydelser - herunder forskellige vaccinationsprogrammer - blevet større.

Dele af verdens befolkning har således fået ringere adgang til lægehjælp og vaccinationer. Blandt andet er antallet af malaria- og tuberkulosetilfælde begyndt at stige efter i en årrække at have været faldende.

Det uddybes ikke, hvorfor covid-19-pandemien har påvirket bekæmpelsen af andre sygdomme.

Men det er velkendt, at indsatsen mod covid-19 har trukket store veksler - både økonomisk og personalemæssigt - på hospitaler verden over og på de nationale sundhedsbudgetter.

Der gik mange overvejelser forud for, at Susan Kofoed Mogensen valgte at lægge et billede ud på Instagram, hvor hun ammer sin søn på to år og ni måneder.

Hun havde tidligere delt billeder, hvor hun ammer sin baby, men med billedet af sønnen på næsten tre føltes det mere privat.

- Jeg var bange for, at der var nogle, der syntes, det var ulækkert, at jeg ammede ham, fordi han er det større. Og så fik det sådan en modsateffekt på mig, og så tænkte jeg, at så skal det også deles, fortæller hun i ’Go’ morgen Danmark’.

Susan Kofoed Mogensen er mor til fire børn i alt, men det er første gang, at hun langtidsammer.

Ikke fordi hun gerne vil, men fordi hun kan mærke, at det er noget, hendes søn gerne vil, forklarer hun.

- Jeg har jo ikke tvunget ham til at amme. Det er ikke mig, der siger: ”Nu skal vi amme.” Det er et behov, jeg mærker hos ham, lyder der.

Det var ikke planen

Da Susan Kofoed Mogensen blev mor til sit fjerde barn, tænkte hun, at nu ville hun stoppe med at amme sin toårige søn.

- Jeg havde tænkt, at det var et stort arbejde at amme et barn 12 gange i døgnet, og så behøvede jeg ikke også amme storebror, men han ville gerne fortsætte, og det var nede på et niveau, hvor det ikke krævede noget ekstra af mig, forklarer hun.

Amningen er derfor fortsat, selvom det er noget, mange har en holdning til.

Nogle kommenterer, at det er ulækkert, klamt eller ”lidt for meget”, men der er også positive kommentarer, som en kvinde, der skriver: ”Synet af den lille buttede hånd på det bløde bryst gør verden til et bedre sted”.

Og så har flere kvinder skrevet til Susan Kofoed Mogensen, at de holder det hemmeligt, at de langtidsammer, fortæller hun:

- De er bange for, hvad svigermor siger, og hvad alle andre siger og tænker.

Modermælk er sundt

I Danmark anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man ammer 12 måneder eller længere, mens WHO anbefaler to år eller længere.

Når mødre i Danmark sjældent langtidsammer, handler det om flere ting, mener Nanna Cæcilie Thrane, der er jordemoder og pædagogisk antropolog.

Det handler om en seksualisering af kvindens bryst, om kvindefrigørelse og ikke mindst om den danske mentalitet, at børn hurtigst muligt skal blive selvstændige, forklarer hun.

- Vi ser det næsten som formålet med opdragelse, at de skal opnå selvstændighed, og hvis man bliver ved med at amme, så kan det blive tolket som om, at man fastholder barnet i en afhængighed af moren.

Men der er absolut intet, der taler imod langtidsamning, tværtimod understreger hun.

- Vi ved, at modermælk er sundt, og vi ved, at den intime situation, man har med hinanden, er sund på alle mulige måder. Det er nærvær, det er opmærksomhed, og det er kærlighed, og det taler vi på alle dage for, at forældre giver til deres børn, siger Nanna Cæcilie Thrane.

Har fået mod på mere

For Susan Kofoed Mogensen skaber amningen med sin søn et særligt bånd, og hun tror på, at nærværet og kærligheden vil gøre ham selvstændig ikke det modsatte.

Hun har svært ved at forstå, hvordan folk kan synes, at det er ulækkert.

- Hvis man kan kigge på et spædbarn ved brystet og tænke, at det bare er dejligt, sundt og naturligt, men fra den ene dag til den anden, fordi barnet er nået en anden alder, så bliver det grænseoverskridende og ulækkert.

For en uge siden ville Susan Kofoed Mogensen ikke kunne finde på at amme sin søn offentligt, men i dag er det anderledes.

- Vi kommer til at holde fast i den her historie om, at det er unormalt, hvis vi alle sammen gemmer os. Så må vi jo gå ud og amme vores børn, så det bliver normalt at se på, slutter hun.

Se hele interviewet med Susan Kofoed Mogensen i 'Go' morgen Danmark' på TV 2 PLAY

For psykiater Henrik Day Poulsen er udviklingen af henvendelser omkring adhd til at føle på.

For fire år siden fik han tre-fire henvendelser om måneden. Nu får han 70-80 henvendelser om måneden fra folk, der vil udredes for adhd.

- Det kan ikke kun forklares ved, at der er en kæmpestor stigning i antallet af henvendelser om adhd. Det er næsten kun infektionssygdomme, der kan ændre sig så meget, fortæller han til TV 2.

Det fik ham sidste år til at skrive en klumme i Ugeskriftet for Læger, hvor han skrev, at han bliver nødt til at sige nej til flere patienter, der ønsker udredning, alene af den grund, at han er nødt til at prioritere andre patienter i psykiatrien såsom psykotiske eller maniodepressive patienter.

Han uddyber over for TV 2, at han prioriterer sine patienter, og hvor alvorligt tilstanden på patienten er.

- Hvis der kommer folk ind, der er ved at udvikle mani, synes jeg ikke, jeg kan forsvare at behandle adhd-patienter. Der siger jeg til dem, at de er nødt til at komme på venteliste, siger Henrik Day Poulsen.

Han har i øjeblikket to års ventetid.

Flere psykiatere må afvise patienter

Psykiateren er ikke alene om at sige nej til adhd-udredninger.

En gennemgang, der er foretaget af TV 2, viser, at fem praktiserende psykiatere direkte skriver på deres hjemmeside, at de i øjeblikket ikke tager imod henvendelser omkring adhd.

Der er i alt 135 psykiatere i Danmark, fremgår det af registret.

Dertil er der fire psykiatere, der skriver på deres hjemmeside, at de helt har lukket for tilgangen af nye patienter.

Samtidig er ventetiden på at se en psykiater tårnhøj. Ved langt de fleste steder er ventetiden over et år for ikke-akutte patienter, mens den nogle steder er helt op til tre år.

TV 2 kunne desuden beskrive fredag, at flere unge mellem 18 og 24 år får adhd-medicin, og at der for første gang er flere kvinder end mænd, der får det.

En af psykiaterne skriver på sin hjemmeside, at klinikken den seneste tid har oplevet en ”eksplosiv stigning i efterspørgsel på udredning og behandling for påstået uopdaget ”voksen-adhd””.

Klinikken skriver videre, at udredningen er yderst omfattende, og det er kun ”et forsvindende lille antal”, der får det påvist, og at symptomerne "som udgangspunkt skyldes helt andre årsager”.

TV 2 har været i kontakt med klinikken, der ikke ønsker at uddybe eller have sit navn frem. De øvrige klinikker har ligeledes ikke ønsket at stille op.

- Dødhamrende problematisk

Formanden for ADHD-foreningen, Manu Sareen, kalder det ”dødhamrende problematisk”, at nogle psykiatere afviser at tage imod henvendelser omkring adhd.

- Når man har en psykisk udfordring, så er det meget typisk, at man har gået med det længe og har ledt efter svar. Når man endelig får taget sig sammen til at række ud efter hjælp, så får man en spand koldt vand i hovedet og får at vide, at det skal du ikke komme med, siger han til TV 2.

Kan det ikke give god mening at skære ventetiden ned ved at afvise visse patienter?

- Det er ikke et argument, der holder, fordi du er nødt til at tage det som om et menneske, der banker på din dør, som har brug for hjælp. Det er et menneske, der har ondt i livet, siger han.

Manu Sareen forklarer blandt andet den store stigning i antallet af adhd-henvendelser med, at vi i dag er blevet bedre til at diagnosticere børn, og i og med at adhd kan være arveligt, er der flere forældre, der søger om at blive udredt.

Henrik Day Poulsen peger på flere årsager til de mange henvendelser omkring adhd. Men han nævner blandt andet, at et øget skærmforbrug kan føre til, at flere genkender adhd-symptomer som koncentrationsbesvær.

Derudover siger han, at der er kommet mere fokus på adhd i medierne, og flere af hans patienter er stødt på sygdommen på Tiktok.

- Det er utrolig frustrerende som speciallæge, at der er så kæmpe en stigning af folk, der vil undersøges af os, fordi det kan vi ikke leve op til. Så skal vi være 100 flere læger, og der er ikke nogen, der vil være psykiatere nu om dage, siger psykiateren.

Ifølge Søren Dalsgaard, der er lærestolsprofessor i Børne- og Ungdomspsykiatri ved Region Hovedstadens Psykiatri, har studier vist, at mindst fire procent af befolkningen i den unge aldersgruppe har adhd, og derfor forventer han også, at stigningen i folk, der får medicinen, snart begynder at flade ud.

- Jeg regner med, at det flader ud, når vi får fundet og behandlet dem, der er i den pukkel, og vi når op på et niveau, hvor vi er med, fortalte Søren Dalsgaard til TV 2 fredag morgen.

Strider med overenskomsten

Danske Regioner oplyser til TV 2, at det er overenskomststridigt at sortere grupper af patienter fra. Det er også i strid med aftalen mellem Danske Regioner og psykiaternes fagforening at afvise at tage nye patienter ind.

- Det er jo op til patienten at vurdere, om ventetiden er for lang, lyder det i svaret.

Dansk Psykiatrisk Selskab oplyser i et skriftligt svar til TV 2, at foreningen ikke har kendskab til, at psykiatere afviser visse grupper af patienter.

- Alle henvisninger bliver som regel visiteret og får en individuel vurderet tid til en første samtale, skriver Mikkel Rasmussen, speciallæge i psykiatri og næstforperson i Dansk Psykiatrisk Selskab, til TV 2.

Psykiater Henrik Day Poulsen ønsker, at politikerne kommer på banen til at fortælle, hvad lægerne skal gøre ved de mange henvendelser om adhd.

- Der er ikke specialpraksisser nok til at udrede alle de her mennesker, lyder det.

TV 2 har forsøgt at få en kommentar fra sundhedsminister Sophie Løhde (V). Det har pressetjenesten afvist.

Hun forsøgte at få alvorlige anklager undersøgt. Nu er hun blevet retsforfulgt.

Lokalpolitiker Githa Nelander fra Nye Borgerlige er blevet stævnet for æreskrænkelse af direktør Keld Møller Hansen ved Museum Sydøstdanmark. Nu risikerer hun at skulle betale op mod 200.000 kroner eller ét års fængselsstraf.

Hun finder stævningen en aggressiv måde at reagere på:

- Baggrunden var jo nepotismesagen, og vi er en af de bidragsydende kommuner. Dér skal vi sikre, at skatteborgernes penge forvaltes på den rigtige måde, siger Githa Nelander (NB) til TV2 ØST.

Hvert år modtager Museum Sydøstdanmark samlet set 22 millioner kroner i offentlig støtte, herunder flere millioner kroner fra blandt andre Næstved og Vordingborg kommuner.

Siden historier om nepotisme og hårdt, psykisk arbejdsmiljø på Museum Sydøstdanmark kom frem i medierne tidligere på året, valgte daværende museumschef, Thorbjørn Kolbo, at fratræde sin stilling.

Efterfølgende har Githa Nelander modtaget en række anonyme henvendelser fra borgere med yderligere anklager om dårligt arbejdsmiljø og økonomisk berigelse. Anklagerne er særligt rettet mod den siddende direktør Keld Møller Hansen.

Githa Nelander valgte at være lydhør overfor de borgere, der kontaktede hende:

- Der sidder nogle rundt omkring, der stadig er i det her miljø. De har brugt mig som talerør for at få det frem, og det er helt fint. Derfor havde jeg også håbet, man ville tage teten og undersøge tingene, siger hun.

Næstved Kommune sendte anklagerne videre

Githa Nelander gik til Næstved Kommune, hvor hun på et internt møde med direktør Jan Milandt og centerchef Kim Dawartz gik videre med anklagerne, som, hun gør opmærksom på, er udokumenterede.

- Jeg skulle ikke have gjort noget andet. Det er mit lod som politiker at frembringe det her. Tænk, hvis jeg ikke havde gjort det. Så ville det også have haft en konsekvens, hvis det kom frem, og jeg ikke havde informeret udvalget og forvaltningen om det her, siger lokalpolitikeren.

Direktøren og centerchefen fik lavet et notat, hvori anklagerne fremgår. TV2 ØST har fået aktindsigt i notatet, hvor det står:

- Umiddelbart kan Næstved Kommune ikke handle.

I stedet valgte embedsværket at sende påstandene til bestyrelsen i Museum Sydøstdanmark. Kort tid efter valgte museets direktør så at stævne lokalpolitikeren for injurier og æreskrænkelse.

Politiker kan have anerkendelsesværdigt formål

Ifølge Sten Schaumburg-Müller, der er professor ved juridisk institut, kan der være undtagelser, hvor æreskrænkelser er straffri:

- Hvis der er rimelig grund til at fremsætte beskyldningen, så er den straffri. Rimelig grund er selvfølgelig, hvis det er rigtigt. Men der kan også være andre ting. Det kunne være, man varetager nogle bestemte interesser, forklarer han.

TV2 ØST har spurgt Githa Nelander, om hun kunne have sikret, at borgernes anklager var valide og veldokumenterede:

- Når det er af så alvorlig karakter, så vil jeg mene, det er validt nok til at sige: Bør vi ikke undersøge dét i det mindste? Jeg siger ikke, det er sådan. Jeg er ikke anklager.

Specifikt står der i straffeloven, at den, der fremsætter og udbreder æreskrænkelser, kan straffes. Det er Næstved Kommune, der har lavet notatet og sendt anklagerne videre, ligesom forvaltningen i kommunen har givet TV2 ØST aktindsigt i anklagerne.

Derfor mener Sten Schaumburg-Müller, at det er relevant også at kigge på Næstved Kommunes rolle:

- Hvad med kommunen, der har videresendt beskyldningerne? Man kan straffes, hvis man videregiver beskyldninger. Der kan man her tænke: Kommunen er jo lige så meget involveret i det her, siger han.

Forsker: Kommunen har bragt hende i situationen

Ifølge Roger Buch, der er kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, har Githa Nelander handlet, som en politiker skal, når en politiker bliver opmærksom på potentielt ulovlige forhold:

- Her er der tale om en sag, som ene og alene bliver rejst nu, fordi kommunen har videresendt de her informationer. Derfor har kommunen også et ansvar for, at politikeren er endt i denne her situation, siger han til TV2 ØST.

Kommunalforskeren mener, at Næstved Kommune ikke bare kan lade lokalpolitikeren i stikken.

- Jeg synes, kommunen må undersøge og overveje, om man ikke kan hjælpe hende med juridisk bistand i denne her situation, som kommunen jo har bragt hende i, konstaterer kommunalforskeren.

Centerchef Kim Dawartz og direktør Jan Milandt, som holdt mødet sammen med Githa Nelander, har ikke ønsket at svare på spørgsmål til et interview. TV2 ØST ville gerne have spurgt, hvorfor de valgte at sende mulige injurier videre til Museum Sydøstdanmark.

Borgmester Carsten Rasmussen (S) mener, at det er rigtigt, at en politiker handler på vigtige informationer:

- Det er klart, du som politiker skal sikre, at du med dine kilder kan løfte bevisbyrden. Vi ved ikke, om der er noget i det. Jeg kender ikke sagen, og jeg ved ikke, hvor Githa har oplysningerne fra, og hvor valide oplysningerne er. Derfor har jeg svært ved at vurdere, om vi skal hjælpe Githa, siger han til TV2 ØST.

Far, mor, fætter og svoger var ansat

Tidligere på året kom det frem via mediet Frihedsbrevet, at daværende museumschef Thorbjørn Kolbo havde solgt værker af Jim Lyngvild i sin private kunsthandel, alt imens museet samarbejdede med Jim Lyngvild.

Det er også kommet frem, at Thorbjørn Kolbo har tjent penge på at sælge sine egne produkter i en museumsbutik, ligesom museet er blevet kritiseret for at have haft fire af museumschefens familiemedlemmer ansat. Det gælder chefens far, mor, fætter og svoger.

Hverken museumsdirektør Keld Møller Hansen eller hans advokat har ønsket at svare på TV2 Østs spørgsmål til stævningen.

Githa Nelander står nu til at skulle i retten, men hun fortryder ikke.

- Det er min ret som politiker, konkluderer hun.