Sundhedsvæsenet er presset ud over alle grænser, og det bliver bekræftet af de seneste behandlingstider for kræftpatienter, der aldrig har været højere.

Sådan lyder det fra flere eksperter og fagpersoner forud for, at regeringen tirsdag morgen vil præsentere en ny sundhedspakke på et pressemøde på Rigshospitalet.

TV 2 erfarer, at sundhedspakken blandt andet indeholder en akutplan på kræftområdet.

Akutplanen indeholder en række initiativer, der skal sikre, at kræftpatienter behandles til tiden.

Og sundhedspakken kommer på bagkant af en række skandaler på kræftområdet.

Kvinder har oplevet mangelfulde undersøgelser af brystkræft, som Jyllands-Posten har afdækket. Og senest har DR beskrevet lange ventetider og ulovlig praksis på Aarhus Universitetshospital.

En ny opgørelse fra Sundhedsstyrelsen viser, at andelen af kræftpatienter, som behandles for sent, er på sit højeste, siden man begyndte at måle.

Behandlingstider for kræftpatienter har trukket overskrifter, efter at Sundhedsdatastyrelsens årsrapport landede.

I årsrapporten kom det frem, at hver fjerde patient i et kræftpakkeforløb ikke fik sin behandling til tiden sidste år.

Mere præcist kom 74 procent i behandling inden for den fastsatte forløbstid, hvilket er den laveste andel, siden rapporteringen begyndte i 2013.

Ifølge Jes Søgaard, der er professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, viser tallene for kræftbehandlingen, hvilken situation sundhedsvæsenet og sygehusene er i.

- Når de svigter på kræftområdet, så viser det, hvor hårdt presset sygehusvæsenet er. Alle i sygehusledelserne forsøger at få kræftområdet til at fungere, da man holder så meget øje med det, siger han og fortsætter:

- Når det svigter alligevel, så viser det, at sygehusene er presset ud over alle grænser.

Michael Borre, der er formand for landets kræftlæger i Danske Multidisciplinære Cancer Grupper, fortæller, at vi er blevet indhentet af fortiden.

- At vi ikke har opfyldt kræftiderne, er et symptom på, at det nu begynder at gøre ondt, siger Michael Borre.

Han håber, at der med sundhedspakken følger en økonomisk indsprøjtning.

- Penge løser ikke alting. Det kan ikke med det samme skaffe en masse sygeplejsker eller speciallæger. Men det hjælper lige nu og her, siger Michael Borre.

Han påpeger, at man er kommet virkelig langt på kræftområdet.

Risikoen for at dø af kræft er faktisk faldet markant i en årrække. Kræftdødeligheden er faldet med omkring 25 procent i løbet af de seneste 20 år.

- Men den udvikling er ved at gå død nu, hvis vi ikke får en indsprøjtning, påpeger Michael Borre.

Den samme bekymring har Jesper Fisker, der er administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse.

- Det er stærkt foruroligende. Vi har gennem nogle år nu set udviklingen gå den gale vej, og nu er den historisk lav.

- Den nye rapport bekræfter vores bekymring om, at presset på sygehusene nu har nået de livstruende sygdomme, siger han i en pressemeddelse.

Sundhedsminister Sophie Løhde (V) erkender, at det ikke er lykkedes at holde hånden under behandlingen af livstruende sygdomme i et presset sundhedsvæsen.

- Vi skal til lommerne, og vi får brug for den helt store pengepung. Og vi skal i gang i indeværende år, udtaler Sophie Løhde til Jyllands-Posten.

Sundhedsministeren vil ikke sætte et konkret beløb på oprustningen på kræftområdet.

Men professor Jes Søgaard er ikke bleg for at sætte en minimumsgrænse.

- Hvis det er under to milliarder kroner for indeværende år, så er det en skuffelse, siger han.

På pressemødet vil statsminister Mette Frederiksen, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde præsentere sundhedspakken.

Du kan følge pressemødet klokken 09.15 på TV 2 News eller på TV 2.dk.

Det sidste danske barn i Syrien skal omgående hentes hjem til Danmark sammen med sin mor.

Det gentager Radikale Venstre nu, efter at det er kommet frem, at Sundhedsstyrelsen for nylig har anbefalet regeringen at evakuere barnet – en seksårig dreng – i løbet af uger og senest inden for tre måneder.

- Der sidder en seksårig dansk statsborger i en syrisk fangelejr og har det, undskyld udtrykket, ad helvede til, siger Samira Nawa, næstformand for Radikale Venstres folketingsgruppe.

- Det er Danmarks ansvar, og det er udenrigsministerens ansvar at få hentet den her dreng til Danmark, så han ikke dør.

For ti dage siden meddelte regeringen, at den efter en ny vurdering var kommet frem til at tilbyde evakuering fra den kurdiskkontrollerede fangelejr al-Roj i Syrien til endnu en mor og hendes to børn.

Den sidste mor i lejren med dansk tilknytning og hendes seksårige søn blev ikke tilbudt evakuering, fordi morens tilknytning til Danmark vurderes at være for lille.

Der er ifølge TV 2s oplysninger tale om en kvinde med somalisk baggrund, der er født i Danmark, men opvokset i England, og hendes søn.

Hun er blevet frataget sit danske statsborgerskab administrativt, men drengen er fortsat dansk statsborger. Og hans tilstand er alvorlig.

Det vidste regeringen godt, da den besluttede, at kvinden ikke skulle tilbydes evakuering med sønnen. For tre uger tidligere fik Udenrigsministeriet en ny fortrolig vurdering af barnets tilstand.

Det er Udenrigsministeriet, der har bestilt Sundhedsstyrelsens vurdering. TV 2 har set skrivelsen. Heri sammenfattes drengens helbredstilstand, som løbende er blevet forværret i lejren.

Han har en granatsplint i den ene arm og kronisk diarre. Han har kroniske øre-næse-hals-problemer, der kræver udredning af en specialist og sandsynligvis en operation, der ifølge Sundhedsstyrelsen er for risikabel at få foretaget i Syrien.

Drengen sover oprejst, fordi han ellers får søvnapnøer, så hans vejrtrækning stopper. Han viser tegn på angst, depression og dårlig trivsel, og så er hans hørelse markant nedsat. Moren mener, at han er døv på det ene øre og svagthørende på det andet.

Allerede i maj sidste år anbefalede Sundhedsstyrelsen derfor at evakuere drengen inden for få uger.

Et år senere konstaterer Sundhedsstyrelsen en "bekymrende forværring".

Sundhedsstyrelsen tager forbehold for, at den nye vurdering er baseret på beskrivelser af drengens symptomer og ikke resultater af tests som blodprøver eller røntgen. Men danske speciallæger har tidligere tilset drengen i Syrien.

Der konstateres "mistanke om væsentlige problemer med søvn, hørelse, sprog, kognitiv og social udvikling samt generel trivsel". Drengens helbredstilstand synes "væsentligt forværret i løbet af det seneste år", og hans trivsel og generelle udvikling er fortsat "truet". Han har stadig brug for udredning af en specialist og sandsynligvis en operation, der fjerner polypper og mandler.

- Sundhedsstyrelsen anbefaler fortsat evakuering af drengen sammen med sin mor, står der i vurderingen, som blev sendt til Udenrigsministeriet 21. april.

- På baggrund af den nuværende situation med en tilsyneladende forværring af drengens helbredstilstand synes dette yderligere presserende. Sundhedsstyrelsen anbefaler dermed, at en evakuering af drengen og hans mor foretages i løbet af uger, senest inden for tre måneder.

Sundhedsstyrelsen vurderer fortsat, står der, at der er "yderligere risiko for forværring af drengens helbredstilstand med varige mén", hvis han bliver i fangelejren.

Regeringen har tidligere tilbudt at evakuere de danske børn i lejrene – uden deres mødre, men det har mødrene modsat sig.

Regeringens tilbud om at evakuere den seksårige dreng står stadig ved magt, understregede udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad (S), da regeringen tilbød evakuering til den næstsidste mor og hendes to danske børn – og således efterlod en mor med et dansk barn.

- Regeringen vil stærkt appellere til, at hun (moren, red.) hjælper sit barn og samtykker til, at det evakueres til Danmark, hvis hun vurderer, at det er i barnets interesse, lød det fra ministeren.

Ordret samme svar har han i denne sammenhæng givet skriftligt til DR.

Også udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) fastholder, at tilbuddet om evakuering og retsforfølgelse i Danmark ikke gælder den seksåriges mor.

- Der er fortsat en mor, som regeringen ikke er indstillet på at evakuere, men til gengæld er meget indstillet på at evakuere hendes barn. Det håber jeg egentlig, at moren vil reflektere over, siger Lars Løkke.

Han håber også, at kvindens advokat – "som har den faste formening, at hun har et retskrav på at komme hjem" – vil bakke op om at få drengen evakueret til Danmark.

- Og hvis han (advokaten, red.) skulle have ret i, at der også er legalt grundlag i, at moren kan familiesammenføres efterfølgende, så må man jo gøre det efterfølgende, siger udenrigsministeren, hvis parti hele tiden har ønsket at evakuere alle børnene med deres mødre.

Det er en holdning, Moderaterne dog står alene med blandt de tre regeringspartier.

Men det er ikke godt nok for Radikale Venstre, fastslår Samira Nawa.

Man vurderer, at moren ikke har nok tilknytning til Danmark. Kan du forstå, at man er nødt til at trække en streg et sted og sige, at nu kan vi ikke hjælpe flere?

- Det handler ikke om at hjælpe hundreder eller tusinder. Det handler om én dreng og hans mor. Det har vi selvfølgelig i Danmark et ansvar for. Det kan godt være, at moren ikke har særlig stor tilknytning til Danmark, men drengen er dansk statsborger. Og danske statsborgere har selvfølgelig krav på at få al den hjælp, de har brug for fra den danske stat. Når der ligger så klar en anbefaling, så må vi lytte til den, siger hun.

Samira Nawa understreger, at det ikke handler om at hjælpe moren. Hun skal retsforfølges for sine handlinger, hvis hun kommer til Danmark. Men man kan ikke tage en lille dreng som gidsel, mener hun.

- Mig bekendt har det aldrig været kutyme i Danmark, at man som barn bøder for sine forældres handlinger. Det er jo det, der sker med den her lille dreng, siger Samira Nawa.

Hun mener, at ethvert barn i Danmark ville få hjælp fra myndighederne uden skelen til forældrenes baggrund og handlinger.

- Jeg kan ikke forstå, hvorfor det skulle være anderledes, fordi den danske dreng sidder i Syrien?

Enhedslistens udlændingeordfører, Rosa Lund, mener, at både Lars Løkke (M) og statsminister Mette Frederiksen (S) nu står tilbage med ansvaret for drengens liv.

- Det er regeringens ansvar, hvis den her dreng dør. De har længe vidst, hvor galt det stod til, og de har længe haft mulighed for at hente både børn og mødre hjem. Men de gør det ikke, siger Rosa Lund til Politiken.

Organisationen Repatriate the Children - Denmark tager til Bruxelles på onsdag for at bringe sagen op i et klageudvalg i Europa-Parlamentet, de håber, der vil komme med en påtale over for Danmark.

Flere af landets plejehjem oplever, at der forsvinder medicin fra deres beholdninger.

I en rundspørge af TV2 ØSTJYLLAND blandt landets 98 kommuner svarer 38, at der sidste år forsvandt medicin fra mindst et af kommunens plejehjem.

Lektor i sundhedsret på Syddansk Universitet Kent Kristensen kalder det alvorligt og vurderer, at der kan være tale om tyveri.

- Det kan betyde, at borgerne ikke får den medicin, de har fået ordineret. Men det betyder også, at vi er inden for straffelovens rammer om tyveri. Den medicin, som bliver taget, bliver taget til ulovligt formål – og det er strafbart, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

23 af de adspurgte kommuner oplyser også til TV2 ØSTJYLLAND, at der er sket politianmeldelse i en eller flere sager.

Det er uvist, hvor den forsvundne medicin ender, men det er typisk potente medikamenter fra stofgrupperne opioider og benzodiazepiner, der optræder i sagerne om svind.

- Vi ved, at nogle af de her lægemidler, der er afhængighedsskabende, går til personer, som har problemer med afhængighed og misbrug, siger Inge Kristensen, direktør i Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

Hos Styrelsen for Patientsikkerhed, der holder tilsyn med plejehjemmene og procedurerne, er der en klar procedure for, hvordan svind skal håndteres.

Det siger Charlotte Hjort, der er enhedschef og overlæge ved styrelsen.

- Medicinsvind skal, hvis man har den mindste mistanke om, at det ikke bare er en fejl, meldes til politiet, og det er dem, der foretager efterforskningen, siger Charlotte Hjort.

Styrelsen for Patientsikkerhed foretager først deres tilsyn, når politiet er færdige med sagen, hvor det så kan undersøges, hvilke løsninger der skal til for at løse problemerne med svind.

- Medicinsvind er uacceptabelt. Det er simpelthen for dårligt, at der forsvinder medicin så mange steder fra. Det skal gøres bedre.

Hun peger på, at der er mange forskellige muligheder for overvågning, eksempelvis logning eller begrænset adgang til medicinen. Plejehjemmene skal også have nogle helt faste procedurer for, hvordan de modtager og afleverer medicin.

Ifølge hende er det i sidste ende noget, der skal løses lokalt, hvorfor det er ledelsens ansvar på de forskellige plejehjem at begrænse svind og sikre rammerne for medicinhåndtering.

Et af de steder, hvor der er flere sager om svind, er plejehjemmet Thorsgården i Århus kommune. I december 2022 blev ledelsen for første gang opmærksom på, at der manglede medicin i en lejlighed. De følgende måneder fortsatte svindet andre steder på plejehjemmet.

Politiet blev inddraget i sagen om svind, da der efter ledelsens opfattelse er tale om tyveri, men det har ikke ført sagen videre.

- Politiet er samarbejdsvillige, men det er ikke sådan at vi får den store hjælp. Vi får nogle råd og vejledninger, og de siger, at de gerne vil komme ud, når vi har en mistænkt, siger Nana Bach, der er forstander på Thorsgården.

For Nana Bach er det problematisk selv at skulle overvåge sine medarbejdere for at finde en mistænkt. Det er ikke lykkedes.

- Jeg synes, at det er svært at stå i selv. Jeg synes, at det er svært at skulle kontrollere mine egne folk i det omfang, siger hun.

Politiinspektør ved Østjyllands Politi, Jesper Bøjgaard Madsen, siger, at det altid vil være en konkret vurdering fra sag til sag i forhold til, hvordan de griber anmeldelser fra plejehjemmene an.

- Hvis anmelderen i den her type sager har noget konkret, vi kan gå videre med – som videooptagelser, vidner eller en mistænkt – så har vi noget, vi kan arbejde videre med.

- Har vi ikke noget konkret, så er det sværere for os at starte en efterforskning op, siger Jesper Bøjgaard Madsen.

Manden i den rød- og blåternede skjorte havde alles opmærksomhed.

Lyden af hans megafon var det eneste, der brød stilheden.

Foran ham stod omkring 600 personer med bukkede hoveder og lukkede øjne. Voksne og børn i alle aldre. Spændte og nervøse for, hvad der ventede dem – og os.

Et simpelt trådhegn bag manden markerede, hvor sikkerheden sluttede, og usikkerheden begyndte. Og snart ville lågen i hegnet blive åbnet.

Det var tidlig morgen, og solen var endnu ikke stået op over området, da manden i sin megafon bad de højere magter om at beskytte os "mod alle de farlige ting, der ventede forude".

- Med hjælp fra Jesus Kristus kommer vi levende ud på den anden side, bad han.

Omkring os blandede den trykkende, fugtige varme sig med stanken af urin, råddent affald og røg fra et lille bål.

Kvalmen pressede sig på, men blev afløst af adrenalin, velvidende at det inden længe ville gå løs.

Foran os lå den berygtede "dødsjungle". En af verdens farligste strækninger for migranter. Hver gang en gruppe går ind i junglen, er det ikke sikkert, at alle kommer ud.

Og da klokken slog seks denne morgen, var ventetiden slut.

Lågen til junglen gik op.

Vi var rejst langt for at nå frem til det nordlige Colombia.

Her, midt ude i ingenting, eksisterer en særlig rute, hvis man illegalt vil gå fra Syd- til Mellemamerika.

En rute, der kan sammenlignes med rouletten på et kasino, men hvor farverne rød og sort er byttet ud med overlevelse eller død. Vælger du at satse, lander den lille kugle på en af de to.

Området kaldes Darién-passagen og ligger i grænselandet mellem Colombia og Panama. Her adskilles to kontinenter kun af jungle, bjerge, sumpe og vilde floder.

Men for at krydse området, venter en godt 100 kilometer lang rute med giftige slanger, edderkopper, insekter, zika- og malariamyg samt kriminelle bander, som koldt og kynisk begår drab, voldtægter og røverier.

Alligevel risikerer rekordmange i disse år turen gennem junglen for at komme til USA i håbet om et bedre liv.

FN anslår, at omkring 250.000 migranter krydsede Darién-passagen i løbet af 2022, hvilket var næsten en fordobling fra året før. I år forventer FN, at tallet kan runde 400.000.

Første stop er Las Tecas-lejren, hvor migranterne overnatter ved indgangen til junglen. Et sted, der er blevet beskrevet som Darién-passagens svar på basecampen for foden af Mount Everest.

Det er det sidste sikre sted, som migranterne oplever i adskillige dage. Og det var her, at vi mødte dem.

Herude var der ingen asfalterede veje, og glem alt om telefonsignal. For at komme frem måtte vi køre gennem store mængder vand, og vores pickup-truck gled flere gange rundt i mudderet.

Selvom alt stadig var mørkt, da vi nåede frem, summede lejren af liv. Mange var ved at pakke deres telte sammen eller give deres børn det sidste mad og medicin inden rejsen ind i det uvisse.

Når vi kiggede rundt på de mange familier, var det svært ikke at tænke, om de mon vidste, hvad der ventede dem.

En fireårig pige med Barbie-kasket og lyserød Mini Mouse-t-shirt stod ved siden af sin storebror på fem år, der var iført Spiderman-tøj fra top til tå. Begge kløede sig i øjnene og så forvirrede ud.

Drengen holdt en lommelygte, så forældrene kunne se, mens de pakkede familiens blå telt sammen.

Faren, Alberto, fortalte os, at familien var flygtet fra Venezuela på grund af for meget vold og kriminalitet i området, hvor de boede. Økonomien i landet var kollapset, og begge forældre kæmpede med at finde arbejde, der kunne forsørge familien.

Mindre end en uge tidligere havde de derfor taget en svær beslutning. De ville flygte fra deres land. De ville til USA. For børnenes skyld.

Men tanken om den dødelige jungle og den forestående rejse gennem den, gjorde Alberto nervøs.

- Det bliver svært og meget hårdt. Vi har hørt, at det kan blive voldsomt, fortalte han os og kiggede ned på børnene.

Han havde fortalt dem, at de om lidt skulle på eventyr i en magisk skov.

Sandheden ville nok også have været for brutal for børn i den alder.

Ifølge FN døde mindst 36 personer på ruten sidste år. Et tal, der formodes kun at udgøre toppen af isbjerget, da mange dør, uden at det bliver rapporteret, og uden at deres lig nogensinde bliver fundet.

- Vi er bange, fordi vi har vores børn med. Os med børn er alle sammen bange. Vi ved jo, at vi udsætter dem for fare, forklarede Alberto.

Alligevel stod familien klar, da lågen ind til junglen gik op.

Vi havde kun gået ti minutter, da vi mødte den første forhindring. En flod, som skulle krydses for at komme videre.

Floden bugtede sig gennem junglen, og over de kommende timer måtte vi passere den igen og igen.

Det kølige vand trængte omgående ind i vores sko og fik sokkerne til at klæbe til vores fødder. Det føltes som et indelukket soppebassin, for vandet havde svært ved at trænge ud af vandrestøvlerne igen.

Med sko, der bare blev tungere og tungere, gik det hurtigt op for os, at det ville blive en hård tur, der overgik alle vores tanker og forestillinger hjemmefra.

Omkring os greb forældre fat i deres små børn, for at de ikke skulle glide på de glatte sten i floden, eller bar børnene på ryggen for at holde dem tørre.

Nogle gik i klipklapper, andre i gummistøvler, der blev svære at gå i, så snart de fyldtes med vand.

Men alle fortsatte med at gå.

Alle ville til USA – og første delmål var ruten gennem Darién-passagen.

For de raske, unge mænd, der begiver sig ud på turen alene, tager det omkring tre dage at komme gennem det svært fremkommelige terræn og frem til Panama.

For de ældre, de dårligt gående og børnefamilierne kan rejsen tage helt op til 11 dage.

En af de ting, der slog os, var, hvor organiseret det hele fremstod.

Vejen gennem Darién-junglen er eneste mulighed for at slippe uhindret over grænsen til Panama, og det bliver udnyttet.

I takt med, at strømmen af migranter er vokset fra nogle få hundrede om året til 250.000 sidste år, er der opstået en helt industri med at hjælpe migranterne gennem junglen.

En af de professionelle menneskesmuglere fortalte os, at der i alt er omkring 450 smuglere tilknyttet Las Tecas-lejren, hvor de arbejder i små hold på 10-15 ad gangen. De får 200 dollars for hver migrantgruppe, som de hjælper ind i junglen.

Dertil kommer 150 “hjælpere” i farvede, nummererede t-shirts, som får 227 dollars for at hjælpe med at bære migranternes ejendele.

For at komme til lejren var mange af migranterne blevet hentet med hestevogn i den nærmeste by, Acandi, hvor de sejlede til med både. Der er 50 heste tilknyttet lejren, og hestevognsførerne får 15 dollars per migrant, som de bringer til lejren.

Hestene bruges også til at bringe forsyninger ud til små lejre, som menneskesmuglerne har lavet langs ruten inde i junglen.

Bag det hele står karteller og bagmænd, som hvert år tjener millioner af dollars på at sende desperate mennesker gennem Darién-passagen, selvom risiciene er kendte.

Menneskesmuglere, som vi talte med langs ruten, anslog, at op mod én procent af migranterne dør.

Én procent?

Det ville svare til omkring 2500 døde alene sidste år.

Tallet var svært at bekræfte, men en af menneskesmuglerne fortalte os om en konkret episode, hvor en lille pige druknede i floden.

Pigen faldt og slog hovedet, og fordi det havde regnet, var vandstanden høj, så hun flød væk med den kraftige strøm i floden. Selvom der blev ledt efter hende, blev hendes lig aldrig fundet.

De knuste og grædende forældre måtte fortsætte videre i junglen uden deres barn.

Da vi selv krydsede floden for 11. gang, var vores bukser efterhånden gennemblødte.

Nogle steder blev vandet nu dybere og strømmen vildere.

Denne dag skinnede solen, men inden da havde det regnet i en uge i træk. Luften duftede stadig af regn i den fugtige, varme jungle.

Terrænet blev sværere at trænge igennem, jo længere vi kom ind.

Voldsomme skråninger, der enten skulle bestiges eller navigeres nedad, var dækket af tung, klæbrig mudder.

Flere børn sad fast i den dybe mudder. Deres gummistøvler blev fyldt, og de betalte hjælpere måtte assistere med at få børnene trukket op.

En lille dreng med rød safarihat blev løftet op i sin ene arm, hvor han hang og dinglede, imens en tydeligt stresset far forsøgte at få dem videre og ned af den glatte skrænt.

Flere begyndte nu at glide eller falde.

Forældre med små spædbørn spændt fast i bæreseler blev nervøse.

Ét forkert trin. Ét uheldigt fald. Mere skulle der ikke til for at bringe sit barn i livsfare.

Som vi passerede familierne, var det svært ikke at sende en taknemmelig tanke til vores egen trygge opvækst i et land, hvor børn ikke bliver tvunget ud på en overlevelsestur som denne.

Mudderet, der var umuligt at undgå, omsvøbte vores sko. Det løb ind i skoene langs anklerne, ind i sokkerne og kravlede op ad benene.

Det var nærmest en befrielse, hver gang floden skulle krydses. Alle kunne vaske sig rene og for en kort stund slippe for vægten af blyklodser om benene.

Efter tre timers vandring inde i junglen var Alberto, hans kone og to børn endt som nogle af de bagerste i gruppen af migranter.

Familien havde svært ved at følge med tempoet, da børnene var for små til at gå særlig langt ad gangen. De havde brug for pauser, men var samtidig for store til, at forældrene kunne bære dem igennem ruten.

Vi mødte familien midt ude i floden, da vi krydsede den for 14. gang.

Konen, Maria, gik med deres pige cirka ti meter efter Alberto, der holdt sønnen godt fast i armen. Så godt, at sønnen flere gange var ved at falde i vandet, fordi han forsøgte at følge med farens tempo.

Drengens tøj var vådt til under armene og vidnede om, hvor dybt vandet var for ham.

- Floden, mudderet og alt det vand. Det er utrolig hårdt. De dage, som vi har kastet os ud i her i junglen, bliver svære, lød det fra en forpustet Alberto.

Omkring os var billedet det samme. En anden dreng på omkring seks år var våd op til navlen og hans bukser så tunge, at de hang ned om bagdelen på ham. På vej op ad en mudderskråning var drengen ved at snuble flere gange, men blev hevet op af sin far.

Dagens gruppe på omkring 600 migranter var allerede strakt langt ud. Som et udskilningsløb, hvor de unge og stærkeste måtte efterlade de svageste bag sig.

Allerbagerst mødte vi en mand på krykker. Hans ben var for mange år siden blevet ødelagt i en motorcykelulykke, og nu flygtede han fra Venezuela med sin datter, svigersøn og to børnebørn.

- Jeg tager det skridt for skridt. Det er det eneste, som jeg kan gøre og bliver ved med at fortælle mig selv.

Langt størstedelen af migranterne, der krydser gennem junglen i disse år, kommer fra lande i Sydamerika – særligt Venezuela og Ecuador.

Men der er også migranter fra steder så langt væk som Angola, Bangladesh, Usbekistan, Nepal og Afghanistan.

Økonomisk usikkerhed, politisk uro, krig og klimaforandringer driver rekordmange migranter på flugt fra deres hjemlande, ifølge FN. Samtidig har ophævelsen af covid-19-grænserestriktioner genåbnet mange rejseruter på tværs af Syd- og Mellemamerika.

For mange er målet den amerikanske grænse, og i takt med at myndighederne i USA har sat hårdt ind på at dæmme op for ruter ad luft- og søvejen, er Darién-passagen blevet et vigtigt transitsted for migranter, der søger mod USA over land.

Området i grænselandet har historisk ikke været under etableret kontrol af Colombia og Panama, men i april indgik USA en aftale med de to landes regeringer om at forsøge at bremse migrantstrømmen netop her.

Derudover har USA for nylig indført nye regler, der skal afskrække migranter fra at søge mod nord.

Den nye lov betyder blandt andet, at migranter, der ankommer til den amerikanske grænse, ikke har ret til asyl, hvis de har rejst igennem andre lande uden at søge asyl andre steder først, eller hvis de ikke har forsøgt at komme til USA på lovlig vis.

Biden-regeringen siger, at de ulovlige grænsekrydsninger ind i USA siden da er faldet med 50 procent.

Men i junglen mellem Colombia og Panama er der foreløbig ingen mærkbar effekt.

På daglig basis sender menneskesmuglerne efter eget udsagn nye grupper på mellem 500 og 2500 migranter gennem junglen. Det betyder, at den farlige strækning i perioder rummer op mod 10.000 migranter ad gangen.

Af sikkerhedshensyn fortsatte TV 2s udsendte ikke med hele vejen gennem junglen.

Vi forlod migranterne, inden de krydsede grænsen til Panama. På den anden side ventede de måske farligste dele af strækningen, der er kontrolleret af kriminelle bander.

Her er migranter blevet overfaldet, voldtaget, dræbt eller berøvet af de kriminelle, der ved, at migranterne ofte har større kontantbeløb på sig for at kunne betale menneskesmuglere for den videre rejse op gennem Mellemamerika.

Inden vi forlod junglen, lovede Alberto og hans familie at holde os opdateret på deres videre færd, hvorefter de begav sig længere ind i Darién-passagen.

Det er nu seks dage siden, men det har endnu ikke været muligt at få kontakt til dem.

Familien befinder sig derfor med stor sandsynlighed stadig inde i junglen uden signal og kontakt til omverdenen.

Da vi efter en lang vandring selv nåede tilbage til Las Tecas-lejren, blev vi mødt af et overraskende syn.

Lejren var ikke længere tom.

På de otte timer, hvor vi havde været væk, var lejren begyndt at blive fyldt op med et nyt hold af migranter, der nu ventede på deres tur ind i junglen. Og på vejen væk mødte vi hestevogne med endnu flere på vej dertil.

I morgen åbner lågen igen.

Regeringen vil ændre på lovgivningen, så det kan blive nemmere for blandt andet kræftpatienter at få økonomisk støtte til tandlægebehandling.

Det fortæller indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V).

- Vi har en lovgivning, som er meget restriktiv i forhold til, hvor mange patienter der henvender sig med nogle meget store tandskader og dermed efterfølgende tandlægeregninger.

- Derfor er vi fra regeringens side parate til at udvide patientgruppen - altså med flere kræftpatienter og andre patientgrupper - og samtidig ændre reglerne på området, så det bliver nemmere at få tilskud.

I april kunne TV 2 afsløre, at mere end hver anden kræftpatient havde fået afvist økonomisk hjælp til tandlægebehandling de seneste fire år.

Ifølge sundhedsministeren fik 75 procent af kræftpatienterne, som havde fået tandskader efter kemoterapi, afslag på tilskud i 2021.

Derfor vurderer sundhedsministeren nu, at sundhedslovens paragraf 166 skal udvides.

Den har til formål at sikre, at patienter kan få tilskud, hvis de får tandproblemer på grund af kemobehandling, strålebehandling i hoved- og halsregionen, Sjögrens syndrom eller sjældne medfødte sygdomme.

I dag findes der dog flere sygdomme og kræftbehandlinger, som ifølge eksperter kan give tandproblemer, skriver TV 2.

Derfor står tusindvis af patienter uden mulighed for økonomisk tandlægehjælp, da disse sygdomme og behandlinger ikke er omfattet af paragraffen.

- I dag ligger udgifterne til tandbehandlingsordningen på omkring 20 millioner kroner årligt. Det beløb er vi fra regeringens side klar til at hæve betragteligt, siger Sophie Løhde.

Der sidder nok nogle syge danskere derude, som har fået afvist økonomisk hjælp til tandlægeregningen og derfor har følt sig svigtet. Hvordan skal de stole på, at en ændring af paragraffen vil hjælpe dem?

- Jeg kan godt forstå de patienter, som har oplevet, at de først har skullet kæmpe med en kræftsygdom, efterfølgende har fået store tandskader og har stået med en omfattende tandlægeregning uden hjælp fra det offentlige.

- Derfor er vi nu optagede af, at vi får ændret loven, så blandt andet kræftpatienter kan få tilskud fra det offentlige til tandlægebehandling. Der er for mange patienter i dag, som får nej, når de søger tilskud i regionerne.

Sophie Løhde forventer, at lovændringen vil træde i kraft i begyndelsen af 2024.

Inden da skal Sundhedsstyrelsen klarlægge, hvordan udvidelsen skal foregå, og hvordan det kan blive nemmere for de pågældende patienter at søge om tilskud.

- Jeg forventer at modtage Sundhedsstyrelsens faglige oplæg allerede til efteråret - forventeligt i september - så de nye regler kan træde i kraft i 2024.