Indholdsstoffet budesonid, der findes i astmamedicin, forkorter sygdomsforløbet med coronavirus og reducerer risikoen for indlæggelse.

Det viser en ny undersøgelse fra Oxford Universitet, som er offentliggjort i det anerkendte tidsskrift The Lancet.

Studiet har fulgt 146 patienter, hvor halvdelen af dem brugte astmamedicinen Pulmicort, som indeholder budesonid, og forskerne bemærkede en stor forskel.

De patienter, der inhalerede astmamedicinen, havde nemlig 90 procent lavere risiko for alvorlige symptomer. Det svenske medie Aftonbladet skriver desuden, at patienterne kom sig hurtigere over virussen og havde lavere risiko for permanent skade.

- Potentialet er stort

Charlotte Suppli Ulrik, der er professor ved Hvidovre Hospital og blandt andet forsker i astmabehandling, finder studiet meget interessant.

Potentialet er stort

Charlotte Suppli Ulrik, professor ved Hvidovre Hospital

- Det er medicin, som ikke er lige så dyrt som andet medicin, vi har set i forbindelse med covid-19, og derfor kan det gøres tilgængeligt i hele verden. Det ville jo være fantastisk, hvis det kunne have så stor en effekt, som undersøgelsen lover, siger hun til TV 2.

Hun fortæller yderligere, at der ikke er nogle væsentlige bivirkninger ved astmamedicinen, som man har kendt til og brugt siden 1970’erne.

I starten af pandemien troede man, at astmapatienter udgjorde en særlig risikogruppe, men ifølge Charlotte Suppli Ulrik blev de slet ikke så syge, som man havde regnet med.

Det er på den baggrund, at man har sat flere studier i gang, der undersøger effekten af astmamedicin, forklarer professoren.

Hun fortæller, at der er flere undersøgelser på vej, men når de bliver offentliggjort, ser hun ingen problemer i at få godkendt medicinen og udbredt den til patienter smittet med coronavirus.

- Potentialet er stort. Så er det i og for sig bare med at gå i gang, understreger hun.

Læger kan selv vælge at ordinere medicinen

Det er ikke første gang, at en undersøgelse viser, at budesonid har gavnlige effekter på covid-19.

En mere omfattende undersøgelse fra Oxford Universitet konkluderer, at inhalering af budesonid to gange om dagen i to uger kan forkorte sygdomsforløbet blandt ældre patienter med tre dage.

Det vil afhjælpe problemet med for få hospitalssenge, hvis man i stedet kan behandle patienterne med budesonid i deres hjem, skriver forskerne fra Oxford Universitet.

Storbritanniens sundhedsvæsen NHS har også meldt ud, at budesonid kan ordineres til coronapatienter over 50 år.

Astmamedicinen Pulcimort, som indeholder budesonid, bliver fremstillet af det svensk-britiske medicinalfirma AstraZeneca, som også står bag coronavaccinen.

Hverken virksomheden eller det svenske lægemiddelagentur vil dog på nuværende tidspunkt anbefale at ordinere medicin med budesonid til coronapatienter.

Men Elisabeth Bernspång, der er læge og forsker ved det svenske lægemiddelagentur, siger til Aftonbladet, at lægerne selv kan vælge at ordinere astmamedicinen, hvis de ønsker det.

Lægemiddelstyrelsen i Danmark har tidligere givet de danske læger lov til at anvende stoffet remdevisir til behandling af covid-19-patienter, mens det endnu ikke var godkendt. Oprindeligt blev remdesivir udviklet til blandt at at bekæmpe ebola.

Tårerne titter frem i øjenkrogen, da en bedstemor fra Australien får sit barnebarn i armene for første gang i Auckland lufthavn i New Zealand.

- Det er meget overvældende. Det er så lang tid siden, jeg har været tilbage, siger hun.

Overalt omkring dem er der dybe og lange kram, fordi folk nu endelig kan se hinanden igen.

Vi facetimer, men det er ikke det samme som at give et stort kram

Mor der venter på datter

Det er første gang i 400 dage, at man nu kan rejse karantænefrit mellem de to lande. Det vil sige, at der ikke længere er krav om 14 dages hotelkarantæne i New Zealand efter ankomst fra Australien.

Og folk køber flybilletterne med rekordfart.

- Vi tilføjer yderligere 16 flyvninger om dagen til New Zealand, og alle de fly er allerede fuldt bookede, siger administrerende direktør for det australske luftfartsselskab Qantas Alan Joyce til ABC i dag.

Kunne ikke trøste

I lufthavnen i Sydney står Alicia Nichols også og venter på sin kæreste sammen med sin datter. De har ikke set hinanden i halvandet år.

- Begge hans forældre døde, mens hans var væk. Jeg kunne ikke engang give ham et kram, da det skete, siger hun.

Endelig kommer kæresten Mark Carrington gennem ankomsthallen og den lille familie glemmer alt om de mange journalister omkring dem, mens der krammes og kysses igennem.

- Det har været rigtig, rigtig hårdt, siger Mark Carrington med rystende stemme.

Ved siden af dem venter en mor stadig på sin datters ankomst.

- Vi facetimer og taler sammen i telefonen, men det er ikke det samme som at give et stort kram, siger hun.

Tætte bånd

Der er tætte bånd mellem de to lande. I 2019, året før pandemiens start, besøgte omkring 1,5 millioner australiere New Zealand.

I Australien bor der over en halv million mennesker, som er født i New Zealand.

De fleste australske stater har tilladt karantænefrie besøg fra New Zealand, men på grund af New Zealands corona-regler har rejseaktiviteten været minimal.

- Genåbningen markerer et stort skridt frem mod vores landes genforening med verden, og det skal vi alle være stolte af, sagde Jacinda Ardern, New Zealands premierminister på et pressemøde i dag.

Begge lande håber også at kunne åbne op for karantænefri rejser fra andre lande i Stillehavet i en nærmere fremtid, lyder meldingen fra premierministeren.

Overrasker med besøg

Tilbage i Sydney lufthavn er endnu en familie på vej til at blive genforenet. Bianca Lauaki har netop fundet sin steddatter i mængden.

- 16 måneder er der gået. Hun er min steddatter og er kun 12 år. Hendes far ved ikke engang, at hun er landet, så vi skal hjem og overraske ham, siger hun.

Et andet sted hulker Michelle Rafferty, da hun ser sine forældre igen. Hun er netop ankommet med sin mand og to børn.

- Jeg har ikke glædet mig eller planlagt noget, for jeg troede ikke, det ville ske. Men vi er her nu, siger hun.

- Det er fuldt af følelser, men det er godt at være tilbage i Australien, griner hun.

Velkomstscenerne kommer nok til at fortsætte den kommende tid, for både flyselskaberne Qantas og Air New Zealand har skruet helt op for antallet af flyvninger.

Auckland lufthavn forventer at stå for 400 flyvninger alene i denne uge.

Det var Kim Larsen og Gasolin, der en gang sang om, at "kloden drejer stille rundt". Men der er tider, hvor det virker som om nyhedsmøllen får kloden til at dreje med tre gange normal hastighed.

Det seneste års tid med pandemi og restriktioner har bestemt ikke dæmpet farten. Og med de ord velkommen til dagens overblik.

Fortsat politisk uenighed om AstraZeneca-vaccine

Den omstridte AstraZeneca vaccine er lagt på køl af forsigtighedshensyn. Det har ført til debat om, hvorvidt det burde være op til den enkelte, om man på frivillig basis ønsker at trodse Sundhedsstyrelsens anbefalinger og lade sig vaccinere med AstraZeneca-vaccinen.

Både Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Nye Borgerlige meldte tidligt i forløbet ud, at det bør være en mulighed. Fra flere sider, herunder regeringens, lød det, at de ikke ville træffe nogen beslutning, før Sundhedsstyrelsen kom med forslag til, hvordan en model for forslaget kunne se ud.

Netop det har mandag været til diskussion mellem Folketingets sundhedsordførere, uden at man er nået til enighed i spørgsmålet.

Danmark har aktuelt 270.000 doser AstraZeneca (der nu går under navnet Vaxzevria, red.). Men som det første land i verden besluttede de danske sundhedsmyndigheder sidste uge at tage vaccinen ud af programmet på grund af en bekymring for blodpropper i meget sjældne tilfælde.

Der er til dato lidt mere end en halv million fuldt vaccinerede herhjemme. Du kan som altid få det fulde overblik her.

Vogelzang skulle vaske Danske Banks tavle ren - nu er han selv færdig

Danske Bank skal have ny direktør. Igen.

Det stod klart mandag, da Danske Banks hollandske boss Chris Vogelzang måtte fratræde sin stilling som følge af en mistanke for mulige lovovertrædelser.

Den 58-årige finansmand er udpeget som en af tre mistænkte i de hollandske myndigheders undersøgelse af potentielle overtrædelser af hvidvasklovgivningen i banken Abn Amro, hvor Vogelzang var en del af den øverste ledelse fra 2009-2017.

Vogelzang fik dermed kun knap to år på posten i Danske Bank, hvortil han blev hentet i juni 2019. Ironisk nok for at rydde op efter en hvidvaskskandale i Estland, der satte gang i en stor strategiomvæltning i banken.

Bestyrelsen i Danske Bank har besluttet, at Carsten Egeriis, tidligere risikochef i banken, fremover skal svinge taktstokken. Han bliver den sjette direktør siden 2012.

Historisk stort fund af sprængstof i skur på Amager

Et historisk stort fund bestående af 206 kilo af sprængstof er blevet beslaglagt på Følfodvej på Amager i København i forbindelse med en større aktion.

To mænd på henholdsvis 21 og 54 år er sigtet i sagen, men nægter sig skyldige. De har mandag været fremstillet i grundlovsforhør.

Politiet oplyser, at man ikke vurderer, at der har været en umiddelbar eksplosionsfare i forbindelse med opbevaringen.

Det er uvist, hvor længe politiet mener, de to har været i besiddelse af den store mængde sprængstof. Politiet mener at have indikationer på svenske forbindelser og det er da også efterforskningsenheden i Grænsecenter Øresund, som har afsløret den store mængde eksplosiver.

Europæiske storklubber vil etablere ny liga

12 store europæiske fodboldklubber planlægger at stifte en ny turnering med navnet Super League.

Det meddelte de involverede klubber kort efter midnat natten til mandag. Aftalen inkluderer Manchester United, Manchester City, Liverpool, Arsenal, Chelsea, Tottenham, Real Madrid, Barcelona, Atlético Madrid, Inter, Juventus og AC Milan og storklubbernes planer har skabt voldsomt røre i den internationale fodboldverden.

Den tidligere Manchester United-spiller Gary Neville, der i dag er en højt respekteret kommentator på Sky Sport, har ikke holdt sig tilbage og kalder det en "skændsel".

Præsidenten for Det Europæiske Fodboldforbund (UEFA), Aleksander Ceferin, truede mandag spillerne fra de 12 medstiftende klubber i Super League med udelukkelse fra al landsholdsfodbold.

Video viser kongeørn flyve afsted med stor ræv

Dyreriget er som regel leveringsdygtig i fascination og kilde til undren.

Den norske fotograf Lars Nesje gjorde store øjne, da han rullede sine optagelser fra Mindresunde i Norge og så en kongeørn slå sine store vinger ud og lette fra jorden med en hel ræv i sine kløer.

Kongeørnen er ådselsæder, og det er formentlig en død ræv, den har besluttet sig for at sikre sig som bytte uden utidig indblanding fra artsfæller.

I Norge er den store fugl udbredt, men i Danmark ser det anderledes ud. Selvom kongeørnen har ynglet her siden 1999, er bestanden kun omkring en håndfuld eksemplarer. De ses især i de midt- og sydsjællandske godslandskaber, der rummer store flokke af fede, overvintrende gæs.

***

Under et pressemøde om vacciner i sidste uge besvimede Tanja Erichsen, der er enhedschef i Lægemiddelstyrelsen.

Hun har det nu meget bedre, fortæller hun på Twitter.

- Tusind tak til jer alle for omsorg og hilsner – det luner. Det var et hårdt slag, mit hoved måtte tage imod, men jeg er heldigvis i god bedring nu.

- Det har betydet rigtig meget for mig med den store støtte, jeg har fået både her på Twitter samt på andre platforme. En kæmpe tak, skriver hun.

På pressemødet talte hun sammen med Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen, om myndighedernes beslutning om at skrotte AstraZeneca-vaccinen fra det danske vaccinationsprogram.

Pressemødet blev afbrudt

Mens Søren Brostrøm talte, besvimede Tanja Erichsen pludselig, og han ilede sammen med flere journalister til hjælp, og pressemødet blev afbrudt.

Efterfølgende var meldingen fra Lægemiddelstyrelsen, at Tanja Erichsen havde det okay, men for en sikkerheds skyld var taget en tur forbi skadestuen.

Tanja Erichsen arbejder i Lægemiddelstyrelsen med overvågning af lægemidler - herunder de coronavacciner, som i øjeblikket er ved at blive udrullet.

Hun har arbejdet i Lægemiddelstyrelsen i lidt over fire år. Hun har en baggrund fra store danske medicinalselskaber som Novo Nordisk, Lundbeck og Genmab.

Mandag indledes retssagen mod en 21-årig mand, der er tiltalt for at køre en femårig pige ihjel på Peter Bangs Vej på Frederiksberg 28. oktober sidste år.

Den 21-årige havde ifølge politiet indtaget lattergas, da han trykkede på speederen og kørte sin personbil tværs over begge kørebaner og ramte den femårige Aya, der var på vej hjem fra børnehave med sin mor.

Og det er første gang, at tiltalen i en sag om uagtsomt manddrab bygger på, at den tiltalte har indtaget lattergas.

Lattergas står nemlig ikke på listen over forbudte stoffer i trafikken, men ifølge anklageskrifter mener politiet, at lattergas var særligt afgørende for, at den 21-årige var ude af stand til at føre bilen på en betryggende måde.

- Næsten en umulig opgave at bevise

Lattergaspatroner, der ligger og flyder i gadebilledet, er ikke et ualmindeligt syn i flere af landets byer.

Men flere unge er også begyndt at inhalere gassen bag rattet.

I februar sidste år kunne TV 2 LORRY vise private billeder fra Nørrebro i København, hvor unge indtager lattergas, mens de kører.

Dengang var det ikke noget, som politiassistent Christian Berthelsen havde set, men han fortæller nu, at hans kollegaer støder på fænomenet i ny og næ.

Udfordringen ligger dog i at kunne bevise, at personerne har inhaleret gassen, lyder det fra Christian Berthelsen, der arbejder i Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

- Det skal kunne spores i blodet, men fordi lattergas forsvinder lynhurtigt ud af kroppen, er det en næsten umulig opgave, understreger han og tilføjer, at det en enkelt gang er lykkedes dem at spore rusmidlet i kroppen i op til en time efter indtagelse.

Christian Berthelsen mener, at lattergas burde stå på listen over ulovlige stoffer, da det både vil skabe større trafiksikkerhed og lette politiets arbejde.

- I dag skal vi på en anden måde kunne sandsynliggøre, at du er i en tilstand, hvor du ikke kan føre bilen, forklarer politiassistenten, men fastslår, at det ikke fjerner udfordringen i at kunne bevise, at de har inhaleret gassen i første omgang.

Misbrugsekspert: Gassen gør dig omtåget

Misbrugsekspert Henrik Rindom forklarer, at den lattergas, som især de unge køber i dag, er særlig farlig, fordi den består af 100 procent gas.

Derimod er den lattergas, der bruges på hospitalerne, lavet af 50 procent gas og 50 procent ilt.

Det betyder, at det er ren gas, som de unge suger ind. Samtidig kommer de af med kuldioxiden, som styrer vejrtrækningen, når de puster ud, og derved kommer der ikke ilt ned i lungerne. Det vil i sidste ende føre til iltmangel, fortæller Henrik Rindom.

- Hvis du har siddet og suget rigtig meget, bliver reaktionerne nedsat, og du bliver omtåget, siger han.

Henrik Rindom mener, at der er mange spørgsmål, der mangler at blive besvaret, før man kan stadfæste, at det var lattergassen, der var skyld i ulykken, hvor den 21-årige dræbte en femårig pige.

- Men hvis han sidder i en bil, hvor ventilationen recirkulerer gassen, og han har indtaget de store, nye halvliters patroner, kan der komme meget gas i bilen, forklarer han og tilføjer, at det foruden at blive omtåget også kan føre til besvimelse og i værste tilfælde død – især hvis der er andre rusmidler indblandet.

I anklageskriftet mod den 21-årige står der, at han foruden lattergas også var under påvirkning af blandt andet kokain.

Lattergas kan føre til blackout

Den tiltalte har erkendt, at han førte bilen og flygtede fra stedet, men han har senere nægtet sig skyldig i uagtsomt manddrab, da han mener, at der var tale om et uheld som følge af et blackout.

Et blackout, der ifølge Henrik Rindom er meget sandsynlig, hvis han kort forinden havde siddet og inhaleret lattergas.

Han fortæller, at på trods af risikoen inhalerer de unge den farlige gas, fordi de søger en rus, hvor de bliver lette og fjollet samt seksuelt opstemt.

Udover tiltalen for uagtsomt manddrab er den 21-årige også tiltalt for at ramme pigens mor og for at flygte fra stedet uden at yde førstehjælp.

Der er afsat otte dage til retssagen i Retten på Frederiksberg, og det forventes, at dommen afsiges i juli.

En 21-årig mand erkender, at han forud for en dødsulykke på Peter Bangs Vej sidste efterår indtog store mængder lattergas.

Det kom frem i Retten på Frederiksberg mandag eftermiddag.

Her er den 21-årige tiltalt for blandt andet uagtsomt manddrab på en bare femårig pige under særligt skærpende omstændigheder.

Ulykken skete 28. oktober 2020, da den 21-årige trådte på speederen fra en lille sidegade og kørte tværs over den større Peter Bangs Vej, hvor han ramte frontalt ind i en lille pige, der gik på fortovet med sin mor.

Pigen blev klemt ihjel mellem hans bil og en mur, og den 21-årige flygtede efterfølgende fra stedet.

Den unge mand erkendte fra dagens begyndelse, at han var skyldig i uagtsomt manddrab. Men han nægtede, at det var sket under særligt skærpende omstændigheder.

Har tidligere nægtet at have taget lattergas

Under et grundlovsforhør to dage efter ulykken nægtede han at overhovedet at have indtaget lattergas - men det ændrede sig, efter politiet fandt hans dna på en bortkastet beholder nær gerningsstedet.

I retten forklarede den 21-årige mandag, at han omkring klokken 12 på dagen for ulykken købte en stor flaske med 600 gram lattergas, som han tømte i løbet af de tre timer frem til klokken 15.

Gassen indtog han hjemme, forklarede han - hvorefter han tog den tomme beholder med i bilen og kastede den bort på sidevejen til Peter Bangs Vej.

Ulykken fandt sted lige omkring klokken 16.

Da var han ikke længere påvirket af gassen, forklarede han.

- Har du prøvet at tømme en flaske på 600 gram på tre timer før?, spurgte anklager Kristian Kirk.

Det svarede den 21-årige bekræftende til, samtidig med at han forklarede, at han ikke tager særlig meget lattergas.

Siden han blev prøveløsladt efter en dom i august 2020 havde han kun taget lattergas fem eller seks gange. Og jo, det var samme størrelse - den store blå beholder.

Tog 80 inhaleringer på en time

I anklagemyndighedens bevisførelse indgår også en optagelse af et telefonopkald, den 21-årige foretog omkring klokken 14 på ulykkesdagen 28. oktober 2020.

Opkaldet gik til en ven, der afsoner en dom i Ennermark Fængsel - og derfor blev samtalen på en time og fem minutter optaget, så anklageren kunne afspille den i retten.

Fra optagelsen har politiet talt op, at den 21-årige tager 80 inhaleringer lattergas i løbet af samtalen.

Han forklarede efterfølgende, at flasken kort efter samtalen med vennen var tom - og at han tog den tomme flaske med ud i bilen for at skille sig af med den på en måde, hans kæreste ikke ville opdage.

Den forklaring tvivlede anklageren på.