Da Folketingets sundhedsordførere mandag eftermiddag var samlet, var det blandt andet for at drøfte, hvad der skal stilles op med de 270.000 doser af Vaxzevria (tidligere AstraZeneca, red.), der befinder sig i Danmark, men ikke længere indgår i vaccineprogrammet.

Der blev dog ikke truffet nogen afgørelse under mødet, der var sat til at slutte klokken 15.30. Det viste sig ifølge sundhedsminister Magnus Heunicke (S) at være mere kompliceret, end hvad nogle måske først havde antaget:

- Der er nogle klare udfordringer. Og jeg vil ikke i dag sige, om det er realistisk, siger han.

Samtidig lyder det fra ministeren, at regeringen lige nu undersøger muligheden for at bytte AstraZeneca-vaccinen med andre landes Pfizer-vacciner. Præcis hvilke lande der er tale om, ønsker ministeren ikke at komme ind på.

En eventuel bytteaftale kan dog først komme plads, når der træffes politisk beslutning om, hvad der skal ske med de kasserede AstraZeneca-vacciner.

- Det er ikke enten eller. Jeg tror, vi ender med at have flere forskellige elementer sat sammen, siger Magnus Heunicke.

Heunicke vil ikke stå i vejen

Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Nye Borgerlige gjorde det allerede sidste uge klart, at de ønsker at lade det være op til den enkelte dansker at afgøre, hvorvidt man vil trodse Sundhedsstyrelsens anbefalinger og lade sig vaccinere med AstraZeneca-vaccinen.

Andre, herunder regeringen, var mere tøvende. Ifølge sundhedsminister Magnus Heunicke (S) skyldtes det, at de først ville se Sundhedsstyrelsen vurdering af, hvordan en model for forslaget om frivillighed i givet fald burde se ud.

Nu, hvor forslaget er fremlagt, lyder det fra ministeren, at han ikke vil stå i vejen, hvis nogle danskere finder det interessant at få vaccinen.

- Men det kræver altså, at vi har en bred politisk aftale om det, og at vi får svar på alle de spørgsmål, der stadig er, siger Magnus Heunicke efter dagens møde.

Skal ordineres af lægen

TV 2 har set anbefalingerne, der blandt andet går på, at vaccinen bør ordineres af de praktiserende læger efter en personlig samtale, hvor risici, fordele og ulemper nøje afvejes.

Flere gange i det syv sider lange oplæg understreger styrelsen, at brug af vaccinen ikke sker på deres anbefaling.

De vurderer blot, at det vil være muligt at lave en frivillig model, men at det ikke vil batte meget i det store vaccineregnskab.

K efterlyser flere svar

Efter oplægget fra Sundhedsstyrelsen ser det imidlertid ud til, at mindst en af de i alt tre fortalere for den frivillige model er begyndt at trække en smule i land.

Den konservative sundhedsordfører Per Larsen siger efter mødet, at partiet ikke længere står "hårdt på, at det her absolut skal gennemføres".

- Den rapport, vi har set i dag, viser jo en del logistiske udfordringer, og samtidig siger den, at der vil komme et øget pres på sundhedsvæsenet, så der er samlet set en række ting, der skal undersøges, siger han.

Sundhedsstyrelsen er nu blevet bedt om at afklare en række spørgsmål. Herunder blandt andet om de praktiserende læger overhovedet ønsker at påtage sig opgaven.

En tidligere sygeplejerskes opkald til alarmcentralen kom mandag i fokus i retssagen mod en 21-årig mand, der er tiltalt for uagtsomt manddrab på en femårig pige.

Sygeplejersken var blandt de første på ulykkesstedet, da en i dag 21-årig mand kørte den lille pige ihjel på Peter Bangs Vej i København 28. oktober 2020. Et forhold, som den 21-årige erkendte fra retssagens begyndelse.

Inden afspilningen af opkaldet til alarmcentralen begrundede anklageren det med, at det var relevant i forhold til at slå fast, at den 21-årige flygtede fra stedet.

Alarmopkaldet blev afspillet over et højtaleranlæg i Retten på Frederiksberg.

- Det skal gå stærkt, kunne man blandt andet høre den tidligere sygeplejerske sige på afspilningen.

I opkaldet fortalte hun også, at den femårige pige ikke trak vejret. Imens kunne man på optagelsen høre en stemme hulke i baggrunden.

- Hvad er det, jeg hører i baggrunden?, blev sygeplejersken spurgt af alarmoperatøren.

- Det er moren, svarede sygeplejersken.

Sygeplejersken forsøgte, mens hun talte i telefon, at genoplive denne helt unge pige. Men under opkaldet gjorde hun det også klart, at hun ikke troede på, at der var noget at gøre.

Mens sygeplejersken forsøgte genoplivning, fortalte hendes mand, at føreren af bilen, den 21-årige tiltalte mand, var stukket af.

- Chaufføren er stukket af, konstaterede han.

Pigen var død, da politiet ankom

Da politiet ankom til stedet klokken 16.10 var en ambulance allerede fremme, men pigen var ikke til at redde. Hun blev erklæret død. Og chaufføren var rigtig nok væk.

I retten gjorde anklageren det klart, at der efter ulykken blev brugt rigtig mange politiressourcer på at fange den 21-årige, men uden det store held.

Først dagen efter ulykken, 29. august, blev han pågrebet, da en patrulje helt tilfældigt så ham stå på et gadehjørne og ryge en cigaret med en kammerat.

Havde taget lattergas før ulykken

Den 21-årige er tiltalt for uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder ved at have kørt bil, mens han var påvirket af kokain og lattergas.

Under retsmødet mandag formiddag gjorde anklageren en del ud af, at der var fundet en stor, blå lattergaspatron få meter fra ulykkesstedet. Politiets teknikere har fundet den 21-åriges dna på flasken.

Den 21-årig erkendte i retten, at han havde taget lattergas i timerne forud for ulykken.

Ulykken på Peter Bangs Vej er langt fra den eneste anklage, som han står overfor.

I alt er han tiltalt for 35 forhold. Blandt andet en anden trafikulykke i 2019, narkohandel og for at være i besiddelse af falske pengesedler.

Retssagen er sat til at vare otte dage.

Der er registreret yderligere 741 coronatilfælde det seneste døgn. Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Tilfældene er fundet i 157.297 PCR-prøver, hvilket svarer til, at 0,47 procent af testene har været positive for covid-19.

Tallet, der også kendes som positivprocenten, er dermed det højeste siden starten af april.

Det hører dog med til historien, at flere testes, efter at coronapasset er blevet indført i Danmark. Det kan påvirke tallet.

Det kræver blandt andet et negativt testsvar, hvis man vil til frisøren. Er man vaccineret eller tidligere smittet, tæller det dog også.

En stabil situation

Siden slutningen af januar har positivprocenten svinget mellem cirka 0,20 og 0,50 procent hver dag.

Eskild Petersen, der er professor i infektionssygdomme ved Klinisk Institut på Aarhus Universitet, kalder situationen "fuldstændig stabil". Han er ikke særligt bekymret for onsdagens genåbning, som kan få smitten til at stige.

- Når vi nu åbner op, forventer vi, der kommer en stigning i antal af smittede og indlagte. Der er det vigtigt at finde de såkaldte hotspots, fordi vi har set, at smitten koncentrerer sig, siger han.

- Jeg er ikke bekymret, men man skal virkelig være klar over, hvor den her stigende smitte kommer fra. Har du været på restaurant, eller hvor kan du være blevet smittet henne?

Professor i virologi ved Københavns Universitet Allan Randrup Thomsen ser med en smule bekymring på den stigende positivprocent, men "vi ligger rimelig pænt i forhold til epidemien".

- Tallene fra nu og fra november er ikke væsentligt forskellige, men dengang fik vi en anden bølge. Det kunne man frygte her, men netop det, at det er en anden årstid og situationen er en anden, gør, at man godt kan tillade sig at forsøge at genåbne, siger han.

Der er også blevet foretaget 223.469 lyntest. De positive tilfælde indgår dog ikke i statistikken over smittetilfælde.

Det skyldes, at der er usikkerhed med testsvarene. Man opfordres derfor til at få foretaget en PCR-test, hvis man er testet positiv med lyntest.

Der er sket 38 nye indlæggelser på landets hospitaler af smittede med covid-19 siden den seneste opgørelse.

Der er dog også sket udskrivelser, og mandag morgen var 199 smittede indlagt på hospitalet i Danmark. Det er 18 flere end søndag morgen.

Fire døde det seneste døgn

Med til historien hører dog også, at færre ofte udskrives i weekenden, hvilket betyder, at antallet af indlagte stiger.

Det skyldes, at der er mindre personale i kommunerne til at tage imod borgerne i weekenden. Der ses derfor ofte et fald i antallet af indlagte i tirsdagens tal fra SSI.

Samtidig er yderligere fire smittede afgået ved døden. Det vides dog ikke, om de var indlagt på hospitalet, og om det derfor påvirker indlæggelsestallet. I alt 2459 smittede er nu døde under epidemien.

Arbejdet med at vaccinere den danske befolkning mod covid-19 fortsætter, og yderligere 14.522 personer har fået det første vaccinestik.

Det betyder, at 18,4 procent af befolkningen har fået mindst ét vaccinestik.

Samtidig har 5169 personer fået det andet og sidste stik. Det betyder, at 8,6 procent af danskerne er færdigvaccinerede.

Indiens hovedstad, New Delhi, lukkes fra mandag ned en uge på grund af et meget stort antal coronasmittetilfælde.

Det sker, samtidig med at det daglige antal af smittede på landsplan mandag steg til rekordhøjde: 273.810.

I hovedstaden, der har over 20 millioner indbyggere, mangler hospitalerne sengepladser, iltforsyninger og vigtig medicin.

Antallet af smittede i Indien er nu på over 15 millioner, hvilket kun overgås i USA. Målt per indbyggertal er Indiens smittetal dog stadig langt under mange andre lande.

Indiens indbyggertal er på 1,38 milliarder. Smittetal kan også være svære at sammenligne fra land til land, da de afhænger meget af, hvordan og hvor meget der testes.

I New Delhi er der nu under 100 sengepladser ledige på hospitalsafdelinger for alvorligt syge covid-19 patienter.

Der rettes tiltagende kritik mod premierminister Narendra Modis regering for dens håndtering af Indiens anden smittebølge, hvor hundredtusinder har deltaget i religiøse festivaler og valgmøder.

Indien indførte tidligere på måneden nye restriktioner med nedlukninger og udgangsforbud for snesevis af millioner indbyggere.

Den indiske regering siger, at smitten tager stærkt til på grund af befolkningstætheden i storbyerne. Udbredt modvilje mod at bære mundbind har øget smitteudbredelsen.

Forretninger og markeder blev fuldt genåbnet i februar. Der er samtidig mangel på vaccine, selv om Indien er verdens største producent af covid-19-vaccine.

EU har indgået aftale med Pfizer og BioNTech om levering af yderligere 100 millioner coronavacciner i 2021.

Det oplyser Pfizer i en pressemeddelelse.

Med den ekstra levering kan EU nu se frem til at modtage op mod 600 millioner doser af selskabernes vaccine i 2021.

EU står for at lave aftaler om vaccineindkøb på vegne af de 27 medlemslande. Det vil sige, at Danmark får en andel af vaccinerne.

Tidligere er de vacciner, som EU skaffer til medlemslandene, blevet fordelt ud fra befolkningsstørrelsen i EU-landene.

Fik 650.000 vacciner

Eksempelvis fik Danmark forleden cirka 650.000 af i alt 50 millioner vacciner, som EU fik fremrykket levering af efter aftale med Pfizer.

Det vil sige, at Danmark i det tilfælde fik lidt over én procent af det samlede antal vacciner.

Ritzau arbejder på et svar fra Sundhedsministeriet om, hvor mange af de 100 millioner ekstra Pfizer-vacciner, som Danmark kan se frem til, og hvad de får af betydning for det danske vaccinationsprogram.

Pfizer-vaccinen er den coronavaccine, de danske myndigheder har brugt i størst omfang. Cirka fire ud af fem af de borgere, der indtil videre har påbegyndt vaccination, har således fået en Pfizer-vaccine.

For at opnå den bedst mulige beskyttelse mod corona anbefales det at få to vaccinationsstik med vaccinen. Når man har fået første stik, defineres man som at have påbegyndt vaccination.

Næsten en halv million er færdigvaccineret

I den senest opdaterede vaccinationskalender ventes alle over 50 år at have påbegyndt vaccination mod coronavirus i uge 21. Det er den sidste hele uge i maj.

For alle resterende borgere over 16 år er der lige nu en forventning om, at de kan påbegynde vaccination i uge 26. Det er den uge, hvor juni skifter til juli.

I øjeblikket er det lidt over en million borgere - helt præcist 1.058.610 - der har påbegyndt vaccination mod coronavirus. Det svarer til 18,1 procent af befolkningen.

Næsten en halv million - 499.471 borgere - har fået begge stik og er dermed færdigvaccinerede. Det svarer til 8,5 procent af befolkningen.

Tallene for antal vaccinerede er fra Statens Serum Instituts (SSI) opdatering fra søndag.

I Tyskland har miljøpartiet De Grønne nomineret Annalena Baerbock som partiets kanslerkandidat.

Det betyder, at hvis partiet får tilstrækkeligt med støtte til at lede en ny forbundsregering efter valget i september, så vil Baerbock efterfølge Angela Merkel i kanslerministeriet.

Miljøpartiet er gået markant frem i meningsmålingerne, og politiske iagttagere siger, at der en realistisk chance for, at partiet kan få kanslerposten.

Angela Merkel forlader politik inden valget, og de kristelige demokrater står til tilbagegang - blandt andet på grund af dens problematiske håndtering af pandemien.

Omkring 20 procent af de tyske vælgere vil stemme på De Grønne ifølge meningsmålingerne.

Den 40-årige Annalena Baerbock, som har den ene af de to formandsposter i De Grønne, er den første kanslerkandidat for sit parti. De Grønne har ikke tidligere øjnet chancer for at blive leder af en føderal regering.

Elite-gymnast

Baerbock er uddannet i statskundskab og jura. Som ung var hun trampolinspringer på eliteplan.

Hun opfattes i sit politiske bagland som en seriøs politiker, som har mere fokus på de politiske detaljer end på svulstig retorik.

- Jeg står for fornyelse, sagde Baerbock på et pressemøde i Berlin mandag, hvor hun blev præsenteret af partiets anden formand, den 51-årige Robert Habeck, der havde rivaliseret med hende om kanslernomineringen.

- Der må indføres nye regler, så det progressive bliver det sædvanlige - og ikke undtagelsen, sagde hun videre.

Hun er født i 1980 og hendes baggrund har været præget af arven fra de økologiske bevægelser i 1960'erne og 1970'erne.

De Grønne regerer i dag den velhavende sydvestlige delstat Baden-Württemberg, som traditionelt har været en konservativ bastion.

Hvis De Grønne skal danne forbundsregering i Berlin skal det være i en koalition med de tyske socialdemokrater i SPD og de liberale Frie Demokrater i FDP. Eller eventuelt med SPD og venstrefløjspartiet Die Linke.

På nuværende tidspunkt er det dog et mere sandsynligt scenarie, at De Grønne bliver juniorpartner i en koalition med Merkels konservative kristelige demokrater i CDU/CSU.

Biller er tilsyneladende ikke så harmløse, som de ser ud til.

De æder sig mætte i korn, kartofler og rismel på fødevarelagre verden over.

Det anslås, at biller hvert år æder op mod en fjerdedel af den globale forsyning af fødevarer.

Men nu har forskere fra Biologisk Institut ved Københavns Universitet fundet en metode, der kan bekæmpe billerne på hidtil uset måde.

Uden brug af sprøjtemidler - og uden at bier og andre nyttige insekter går tabt.

Det handler om billernes urin.

Forsker: Kan lyde kynisk

Forskerne har nemlig fundet de hormoner, der styrer dannelsen af urin.

- Nu ved vi hvilke hormoner, der styrer urindannelsen, og det åbner for udviklingen af stoffer, som ligner billens hormoner, og som eksempelvis kan få billerne til at danne så meget urin, at de dør af væskemangel, siger lektor Kenneth Veland Halberg.

Han medgiver, at det kan lyde en anelse kynisk.

- Det virker måske lidt ondskabsfuldt, men der er ikke noget nyt i, at vi forsøger at nedkæmpe skadedyr, som ødelægger fødevareproduktionen.

- Nu forsøger vi bare at gøre det på en smartere og målrettet måde, som tager mere hensyn til det omgivende miljø end de traditionelle pesticider (sprøjtemidler, red.), siger Kenneth Veland Halberg.

Det har vist sig, at biller regulerer væske- og saltbalancen på en måde, der er helt anderledes end andre insekter.

Skal bekæmpe skadedyrene målrettet

Og den forskel kan forskerne bruge til en målrettet bekæmpelse af skadedyret.

- I dag går de eksisterende insektgifte ind og lammer nervesystemet. Problemet er bare, at insekternes nervesystem ligner hinanden utroligt meget på tværs af arter.

- Derfor slår det også bier og andre gavnlige insekter på marken ihjel og gør skade på andre levende organismer end bare insekter, siger lektoren.

Forskerne har i forsøg med den røde melbille vist, at de via et injiceret hormon kunne styre billens urindannelse.

Nu handler det om at danne et molekyle, som ligner billens egne hormoner.

Samtidig skal stoffet kunne trænge ind i billen, eksempelvis ved at billen spiser det.

- Vi er i gang med at inddrage specialister i proteinkemi, som kan hjælpe os med at designe et kunstigt insekthormon, siger Kenneth Veland Halberg.

Der ligger ifølge lektoren "en del arbejde forude", før den nye form for skadedyrsbekæmpelse er klar.

Hvis vaccinen fra AstraZeneca fortsat skal være en mulighed for danskerne, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at den ordineres af de praktiserende læger.

Det fremgår af et oplæg, som styrelsen mandag formiddag har delt med Folketingets sundhedsordførere, og som TV 2 er i besiddelse af.

Den samlede vurdering fra Sundhedsstyrelsen er dog, at det ikke vil have nogen større betydning for epidemikontrollen. Og de understreger flere gange i oplægget, at den pågældende vaccine ikke anbefales.

Krav om erstatning?

Skulle der fra politisk side alligevel være et ønske om at tilbyde danskerne AstraZeneca-vaccinen, der for nylig skiftede navn til Vaxzevria, vil det være med en lang række forbehold, som det vil tage flere uger at afklare, skriver styrelsen:

- Samtidig vil gevinsten ved et tilbud, hvor borgere, der måtte ønske det, kan vælge at blive vaccineret med Vaxzevria, være mindre, desto længere tid der går, da det danske massevaccinationsprogram skrider hurtigt fremad.

En af de ting, der fortsat mangler afklaring på, er, hvorvidt den enkelte vil have ret til erstatning, hvis der opstår skader efter vaccinationen, fremgår det af oplægget.

TV 2 har været i kontakt med Patienterstatningens direktør, Karen-Inger Bast, som siger, at "lovgivningen er klar".

- Patienterne er stillet fuldstændig på samme måde, som hvis AstraZeneca-vaccinen blev anbefalet af Sundhedsstyrelsen. Det gør ingen forskel i forhold til erstatning, om patienten har fået AstraZeneca- eller Pfizer/BioNtech-vaccinen, siger hun til TV 2.

Udover spørgsmål om erstatning vil der ifølge Sundhedsstyrelsen blive stillet store logistiske krav til de praktiserende læger, hvis ikke en frivillig model skal medføre et stort spild af vaccinen. Blandt andet fordi alle doser fra et hætteglas skal anvendes indenfor 48 timer og opbevares på køl ved to-seks grader i mellemtiden.

- Dette vil medføre udfordringer ved vaccination i almen praksis, med mindre der laves særlige rammer, som sikrer stort patientflow, skriver Sundhedsstyrelsen.

Vaccinen droppet

Som det første land i verden besluttede de danske sundhedsmyndigheder sidste uge at tage vaccinen fra AstraZeneca ud af vaccinationsprogrammet.

Det skyldes dels, at Sundhedsstyrelsen konstaterede en sammenhæng mellem vaccinen og sjældne blodpropper, og dels at myndighederne ikke ønsker at løbe nogen risiko ved at bruge den, så længe smitten i Danmark er under så stor kontrol, som den er i øjeblikket.

- Samlet set blev det konkluderet, at der ved vaccination med Vaxzevria er en øget risiko for alvorlige tilfælde af blodpropper, med risiko for død eller udvikling af livstruende sygdom, fremgår det af oplægget fra Sundhedsstyrelsen.

De første - og længe ventede - vacciner fra AstraZeneca blev leveret i februar, men brugen af dem blev sat på pause 11. marts.

Først 7. april konstaterede det Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), at der var en sammenhæng mellem vaccinen og en række tilfælde med sjældne blodpropper.

Alligevel anbefalede agenturet, at medlemslandene fortsatte brugen af vaccinen, fordi fordelene ved at få vaccineret den europæiske befolkning opvejer de sjældne risici, lød det. En anbefaling, som Danmark altså som det eneste land har valgt at gå imod.

Politisk forslag om frivillighed

Kort efter, at vaccinen udgik fra det danske program, lød det fra Liberal Alliance, at det burde være op til den enkelte dansker at vælge, hvorvidt de ønskede vaccinen eller ej.

Et forslag, som hurtigt fik opbakning fra Det Konservative Folkeparti og Nye Borgerlige.

Enhedslisten afviste som det eneste parti muligheden med det samme, mens de resterende partier forholdt sig mere afventede.

Fra flere sider, herunder regeringens, lød det, at de ikke ville træffe nogen beslutning, før Sundhedsstyrelsen kom med forslag til, hvordan en model for forslaget kunne se ud.

Det er dét forslag, som styrelsen mandag har sendt til partierne. Modellen skal drøftes på et møde klokken 14.

TV 2 forsøger at få en kommentar fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

Femårige Aya blev klemt mod en husmur og dræbt på stedet, da en 21-årig mand trykkede på speederen og kørte en personbil tværs over Peter Bangs Vej i København 28. oktober 2020.

Mandag begynder retssagen mod den 21-årige, og det er første gang, lattergas kan spille en afgørende rolle i en sag om trafikdrab.

Den 21-årige har erkendt, at han førte bilen og flygtede fra stedet, men under et grundlovsforhør to dage efter ulykken nægtede han sig skyldig i uagtsomt manddrab.

Der var tale om et uheld som følge af et "black out", forklarede hans forsvarsadvokat efter retsmødet.

Hensynsløs kørsel

Ifølge anklageskriftet mener politiet imidlertid, at uheldet skete som følge af særlig hensynsløs kørsel, hvor den 21-årige under påvirkning af blandt andet kokain - og især lattergas - var ude af stand til !at føre bilen på betryggende måde".

Imidlertid står lattergas ikke på listen over forbudte stoffer i trafikken. Den giver en kortvarig rus ved at fortrænge ilt fra hjernen, men kan kun spores i blodet i ganske kort tid.

Det kan derfor blive en udfordring for anklager Kristian Kirk at bevise, at den 21-årige skulle havde indtaget gassen umiddelbart inden ulykken, og at lattergas kan have haft en betydning for trafikdrabet.

Flere politikredse har ifølge TV 2s oplysninger modtaget anmeldelser om bilister, der indtager lattergas - men ifølge loven er indtagelse af gassen ikke ulovlig, og det gør det svært for politiet at agere.

I princippet er det først ulovligt at inhalere lattergassen, hvis føreren af bilen ikke længere kan styre sit køretøj.

Direkte over vejen og ind i mur

Den 21-årige holdt først stille i en sort VW Passat på Sæbyholmsvej ved udmundingen af Peter Bangs Vej, men accelererede så pludselig kraftigt frem mod T-krydset.

Uden at trykke på bremsen, dreje rattet eller tage hensyn til ubetinget vigepligt kørte den 21-årige tværs over fortov og cykelsti, over begge kørebaner på Peter Bangs Vej, hen over rabat, cykelsti og fortov på den modsatte side af vejen, hvor bilen ramte fden femårige pige og kort efter en husmur.

Herefter flygtede den 21-årige fra stedet og meldte sig først til politiet mere end et døgn senere, hvor han var efterlyst med navn og billede.

I bilen blev der fundet tomme patroner til lattergas.

Omfattende forbrydelser

Den 21-årige er tiltalt for uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder, og derudover for at ramme pigens mor og for at flygte fra stedet uden at yde førstehjælp. Men her stopper anklageskriftet ikke.

Tre forskellige dage i september - måneden inden ulykken - blev han stoppet i København uden at have et kørekort, og ifølge anklageskriftet var han to af gangene påvirket i mild grad af henholdsvis kokain og THC.

På tidspunktet for ulykken på Peter Bangsvej var han allerede tiltalt i en anden sag om et alvorligt trafikuheld, hvor han 19. januar 2019 ifølge politiet havde en promille på mindst 1,09, da han med defekte bremser ramte en modkørende bil, der var midt i en u-vending.

To passagerer kom alvorligt til skade - den ene lå i kritisk koma i fem uger, mens den anden fik alvorlige skader i kraniet og ansigtet.

Desuden er han tiltalt for at have anskaffet sig selv eller andre falske penge, idet politiet i forbindelse med efterlysningen af den 21-årige under en ransagning fandt 51 falske tusindekronesedler i et pengeskab, ligesom han er tiltalt for flere tilfælde af tyveri, røveri og bedrageri.

Ifølge politiet handlede han også med kokain som 'hvidt bud', ligesom han skal have været involveret i salg og besiddelse af hash.

Lovpakke med turbo på

- Jeg har ikke ord for, hvor tragisk familiens tab er, og jeg har sjældent set magen til fej og krysteragtig adfærd, når bilisten samtidig flygter fra stedet, sagde justitsminister Nick Hækkerup umiddelbart efter trafikdrabet.

På det tidspunkt var regeringens varslede lovstramning i forhold til vanvidsbilister otte måneder forsinket, men seks uger efter ulykken på Peter Bangsvej lykkedes det et bredt flertal af Folketingets partier at blive enige om en ny lovpakke.

Dømmes den 21-årige for vanvidsbilisme, vil han dog ikke være omfattet af de nye og skærpede straffe.

Næsten hjemme fra børnehaven

Femårige Ayas mor havde netop hentet sin datter i børnehaven, da den 21-årige forulykkede og ramte dem begge. De boede få hundrede meter væk og var næsten nået hjem.

Adskillige vidner så ulykken og den flygtende gerningsmand, og flere ydede førstehjælp i forsøget på at redde den lille pige.

I dagene efter blev stedet, hvor den femårige pige blev dræbt, dækket af lys, blomster, bamser og breve til pigen og hendes efterladte. Hun blev beskrevet som en glad og elskelig pige, der boede alene sammen med sin mor.

Der er afsat otte dage til retssagen i Retten på Frederiksberg, og det forventes, at dommen afsiges i juli måned.

Bliver den 21-årige dømt, vil anklagemyndigheden ud over en fængselsstraf kræve, at kørekortet bliver taget fra ham for bestandig.

Finder retten, han var påvirket i forbindelse med ulykken, vil det betyde en skærpelse af straffen.

EU-landenes udenrigsministre skal mandag diskutere sagen om den fængslede Putin-kritiker Aleksej Navalnyj. Forud for mødet er EU "dybt bekymret" for hans tilstand.

Det sker, efter Navalnyjs læge lørdag sagde, at Putin-kritikeren kan dø når som helst.

- Det er dybt foruroligende, det der foregår lige nu. Jeg vil lægge op til sanktioner mod Rusland på mødet i morgen, og jeg er klar til at gå langt, siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S) til TV 2.

Aleksej Navalnyj har siden marts siddet fængslet i byen Pokrov uden for Moskva. De seneste tre uger har han sultestrejket i protest over sin behandling.

- Vi er nødt til samlet i EU at sætte foden hårdt ned, hvis ikke Rusland gør noget ved problemet, siger Jeppe Kofod.

Samtidig uddyber han, at det både gælder i forhold til den akutte brug for medicinsk assistance, men også med hensyn til en løsladelse fra den ifølge udenrigsministeren uberettigede fængsling.

Ram Putins støtter

Aleksej Navalnyjs eget lægehold har ikke fået mulighed for at tilse ham, og netop derfor er der ekstra god grund til at være bekymret.

Det siger TV 2s internationale analytiker Frederikke Ingemann.

- Det er oplysninger fra fængslets egen rapport, der viser, at Navalnyj har risiko for akut organsvigt, at nyrerne risikerer at sætte ud, og at han risikerer at få hjertestop, siger hun.

Der har ikke været en officiel russisk reaktion på, at den fængslede politiker er i livsfare, men fængselsmyndighederne har blandt andet åbnet op for at tvangsfodre ham.

- I august sidste år var Navalnyj tæt på at dø, da han blev forgiftet med stoffet Novitjok. Et angreb, som hans stab mener, at Vladimir Putins styre stod bag. Derfor stoler hans folk ikke på, at de nu vil redde hans liv, siger Frederikke Ingemann.

Hun siger også, at sanktioner meget vel kan få en positiv effekt, hvis de rammer de rigtige personer.

- En lang række mennesker peger på, at det er Putins støtter, oligarkerne, mediefolkene og bankfolkene, der skal rammes, hvis det skal ændre noget. De skal se, at det ikke er fordelagtigt at støtte præsidenten.

Navalnyj er fængslet for at bryde betingelserne for en tidligere betinget dom for skatteunddragelse - en sag, som ifølge Navalnyj er fabrikeret af det russiske styre.

International bekymring

Det er ikke kun den danske udenrigsminister, der er bekymret for Aleksej Navalnyjs helbred. I Bruxelles bliver det også talt med store bogstaver mod russerne.

- Vi opfordrer de russiske myndigheder til øjeblikkeligt at give ham adgang til sundhedspersonale, som han stoler på. De russiske myndigheder er ansvarlige for Navalnyjs sikkerhed i straffekolonien, og det holder vi dem ansvarlige for, sagde EU's udenrigschef, Josep Borrell.

Og den holdning deler de i både Storbritannien og USA, hvor talspersoner fra de respektive udenrigsministerier understreger, at det vil få konsekvenser, hvis Navalnyj skulle afgå ved døden i fængslet.

Der var planlagt massedemonstrationer i Rusland til støtte for Aleksej Navalnyj fredag, men grundet hans helbredstilstand er de blevet rykket til onsdag. Det skriver The Guardian.

Forsøg på at tiltrække opmærksomhed

I et interview med BBC, der er optaget fredag, siger den russiske ambassadør i Storbritannien, Andrej Kelin, at Aleksej Navalnyj ikke kommer til at dø i fængslet.

Han mener til gengæld, at oppositionspolitikeren blot forsøger at tiltrække sig opmærksomhed.

- I dag er der noget galt med hans venstre hånd, i morgen er det hans ben og så videre. Det handler om journalister og opmærksomhed, siger Andrej Kelin.

Ambassadøren udelukker desuden, at Navalnyjs læge vil få adgang til fængslet.