En direktør og en medarbejder fra den nu lukkede fiskefabrik Jelex Seafood blev tirsdag eftermiddag idømt tre måneders betinget fængsel for dokumentfalsk.

De to mænd havde forfalsket laboratorierapporter fra den tidligere Hirtshals-virksomhed, så positive listeriatest for laks i stedet fremstod negative, hvilket kan være livsfarligt.

Blandt de danskere, der bliver syge som følge af en listeriainfektion, er dødeligheden 25 procent.

Nægtede sig skyldig

Forsvarerne til de to nu dømte mænd gik i deres procedurer efter at begge klienter skulle frifindes og stillede sig særdeles kritiske over for troværdigheden hos det vidne, der havde anmeldt virksomheden for at have fusket med dokumenter.

- Jeg mener, hun er utroværdig, lød det fra forsvarer Mogens Mogensen Olesen.

Den anden forsvarsadvokat Jan Snogdal mente i sin procedure, at vidnets forklaring har karakter af en kulørt kriminalroman.

- Hendes forklaringer er for langt ude, sagde han.

Sagen blev oprullet i TV 2-programmet Operation X i 2018, hvor vidnet lavede skjulte lydoptagelser og udleverede virksomhedens forfalskede dokumenter, hvilket fik både Fødevarestyrelsen og laboratoriet bag de oprindelige listeriatest til at politianmelde fiskefabrikken.

Ingen af de dømte valgte at anke deres domme.

Hvis 36-årige Thomas Ziefeldt Bil Pedersen kunne sige noget til sit 18-årige jeg, var det, at han skulle passe bedre på sin hørelse.

Han havde på det tidspunkt næsten lige fået job som bartender. Med et lydtapet af høj musik lavede han drinks til festglade mennesker i byen.

- Jeg er blevet udsat for støj bag baren med høj musik, dj’s og dansegulv, siger Thomas Ziefeldt Bil Pedersen.

Og det har sat sine spor.

- Min hørelse er blevet meget dårligere, lyder det.

TV 2 Echo har sat ham stævne hos en ørelæge, der skal teste hans hørelse.

- Jeg tror, jeg får at vide, at jeg hører dårligt og værre sammenlignet med andre, der ikke har lavet samme arbejde som mig, siger han inden konsultationen.

Det var ikke et problem før, men det er det nu

Regler om støjniveau på arbejdspladsen er, at ingen må udsættes for støj over 85 decibel (dB) i løbet af otte timer. Ved 88 dB er den maksimale tid, det må finde sted, fire timer, ved 91 dB to timer og så videre.

TV 2 Echo var torsdag aften inden store bededag på Gothersgade i København med en decibelmåler. På syv beværtninger blev der foretaget målinger på mellem 87 og 95 dB.

Ifølge et amerikansk studie fra 2010 eksponeres en person på en natklub for omkring 98 dB.

Det er formentlig det høje lydniveau, som Thomas Ziefeldt Bil Pedersen betaler bøden for nu. Hos ørelægen får han at vide, at han sandsynligvis skal have høreapparat på venstre øre på et tidspunkt i løbet af de næste ti år – altså inden han fylder 46 år.

En høreskade kan komme snigende over længere tids eksponering for høj lyd. Høj lyd er ifølge cheflæge på Afdeling for Øre-Næse-Halskirurgi og Audiologi på Rigshospitalet Mads Klokker det ”værste, man kan udsætte sin hørelse for”.

- Måske det ikke betyder noget til at starte med de første mange unge år, men når man er 30 eller 40 år, kan det betyde, at man skal have høreapparat. Eller endnu værre skal man indoperere noget i øret, så man kan genskabe hørelsen.

Beskeden fra lægen forbavser også Thomas Ziefeldt Bil Pedersen. Hans hørelse er "meget værre, end han havde regnet med". Han skal også have foretaget en scanning af hovedet for at finde ud af, om der er noget ekstraordinært galt med hans hørelse.

- Det er skræmmende på mange måder, og det er svært at sige, hvordan det påvirker mig i fremtiden, siger han.

Over en milliard i risiko for høreskader

Ved høj decibel skal man begrænse tiden, man udsættes for støjen, ellers kan det give langvarige høreskader.

Men hvornår har du sidst set en bartender med høreværn på et diskotek?

- Jeg er aldrig blevet tilbudt en form for høreværn, siger Thomas Ziefeldt Bil Pedersen.

For høj lyd belaster de små fimrehår i det indre øre. Hvis de bliver belastet meget, knækker fimrehårene, og det er det, der giver en høreskade.

Over en milliard unge voksne er i risiko for permanent høretab grundet usunde lyttevaner – og det kunne være undgået ifølge WHO.

Det bakkes op af Mads Klokker. Han fortæller, at det ikke er første gang, at unge voksne døjer med meget støj, men det sker på en anden måde end tidligere.

- Det er vigtigt, at man tænker på sin hørelse som ung, fordi når man bliver lidt ældre, kan man risikere at få en rigtig dårlig hørelse. Det kan også give tinnitus, forværret opmærksomhed, sværere ved at koncentrere sig og en hel masse andre medfølgende problemer.

I 2050 forventes næsten to en halv milliarder mennesker at have nogen grad af høretab.

Horesta: Man kan altid gøre det bedre

Thomas Ziefeldt Bil Pedersen ville ønske, at der havde været nogen, der i sin tid havde rådet ham til at passe på sine ører på arbejde.

- Det er et kæmpe problem i branchen, og jeg har været 18 år bag baren på den ene eller anden måde og er aldrig blevet informeret om – fra nogen – at jeg skal passe på mig selv.

Thomas Ziefeldt Bil Pedersen erkender, at hans hørelse til syvende og sidst er hans eget ansvar. Men han ville ønske, der havde været information om det, lidt ligesom der er med rygning, siger han.

- Restauratørerne skal begynde at tænke over, hvad man kan gøre. Det er svært at fjerne musikken fra en klub, og man betaler i dyre domme for dj's, men tænk over, hvad man kan gøre og eventuelt proppe i ørerne for at forbedre det.

Brancheorganisationen Horesta dækker hotel-, restaurant- og turisterhvervet. Kommerciel direktør Jeppe Møller-Herskind understreger, at det er myndighedernes opgave at sørge for, at reglerne bliver overholdt.

- Men vores reaktion er, at det selvfølgelig skal være trygt og sikkert at gå på arbejde, uanset hvor eller hvornår man arbejder.

At dømme ud fra en bartenders oplevelse er det ikke noget, branchen tager hånd om. Er det godt nok?

- Støjgener er noget, som branchen generelt er optaget af. Men man kan altid gøre det bedre. Når du fortæller den historie, kan jeg som repræsentant for den professionelle del af branchen godt se behovet for at udbrede kendskabet om reglerne sammen med myndighederne, siger Jeppe Møller-Herskind.

Coronanedlukningen har sat varige spor hos danskerne - blandt andet omkring taljen.

Nedlukning og isolation medvirkede til at forebygge spredning af corona. Men restriktionerne satte samtidig markante og varige aftryk på befolkningens spisevaner, vægt og motion.

Det viser en ny undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet.

Forskerne har målt på hele kosten, fysisk aktivitet og skærmforbrug i fritiden blandt de samme 839 voksne under den første nedlukning i foråret 2020 og igen et halvt år efter.

30 procent tog på

Voksne danskere tog i snit 0,3 kilo på under den første nedlukningsperiode. Mens 15 procent tabte sig under nedlukningen, så tog dobbelt så mange på.

- Samlet står vi et dårligere sted i forhold til voksne danskeres fysiske aktivitet og vægt end før nedlukningerne, siger seniorrådgiver Jeppe Matthiessen fra DTU Fødevareinstituttet.

- Restriktionerne har negativt - og muligvis varigt - påvirket både befolkningens vaner.

Internationale undersøgelser har vist, at to år efter pandemiens start gik folk fortsat færre daglige skridt end tidligere.

Det kan ifølge forskerne skabe bekymring for, at vi ikke når tilbage til samme niveau som før. Blandt andet på grund af meget mere hjemmearbejde.

Over seks timer med skærm

En undersøgelse fra Dansk Industri påviste, at dobbelt så mange - 200.000 - arbejder hjemme efter corona.

- Mindre motion under aktiv transport fra og til arbejde spiller ind. De fleste går også færre skridt derhjemme, end de gør på arbejdspladsen, siger Jeppe Matthiessen.

Oveni sås en eksplosion til over seks timer i døgnet i danskernes stillesiddende tid brugt foran en skærm i fritiden. Brugen af tv, telefon eller pc steg sammenlignet fra før pandemien med 1,7 til tre timer om dagen.

Samtidig var danskerne allerede længe før corona udpeget af databasen Euromonitor som en tvivlsom verdensmester i at købe slik.

Også det steg yderligere under nedlukningen og er ikke faldet til niveauet før pandemien.

De nye data betyder, at forskerne anbefaler, at konsekvenserne af usund kost og fysisk inaktivitet skal indregnes i forhold til den samlede folkesundhed, hvis det igen bliver aktuelt at lukke store dele af samfundet ned.

Der er mandag eftermiddag gået ild i en 86-årig mand på et ældrecenter i Varde.

Manden er i kritisk tilstand og er derfor indlagt på hospitalet, skriver Sydjyllands Politi på Twitter.

- Det er en ældre beboer, som har siddet på en terrasse, og formentlig i forbindelse med rygning er der gået ild i ham, siger vagtchef Erik Lindholdt fra Syd- og Sønderjyllands Politi til Ritzau.

- Så bemærker personalet, at der er gået ild i ham, og de forsøger at slukke ham, og samtidig slår de alarm, siger vagtchefen.

Politiet modtog anmeldelsen fra plejecentret Carolineparken i Varde klokken 16.48.

Både ambulance, brandvæsen og en lægehelikopter blev sendt til stedet.

Mandens pårørende er blevet underrettet.

- En ulykke

Ilden har ikke spredt sig, oplyser vagtchefen. Han siger desuden, at der ikke er noget mistænkeligt i sagen.

- Det er formentlig en ulykke i forbindelse med rygning, siger Erik Lindholdt.

Plejecentret Carolineparken har 55 plejeboliger og 20 midlertidige boliger. Der er tale om etværelsesboliger, og de har alle egen terrasse.

Der ses med jævne mellemrum ulykker på blandt andet plejehjem og -centre, hvor en brand er blevet antændt i forbindelse med rygning.

Altinget skrev i januar 2019, at mindst 34 var omkommet i brande på plejehjem siden 2014. Det betød samtidig, at hvert tiende offer i dødsbrande var plejehjemsbeboere.

En kardiolog fra Tysklands største hospital, Charité-hospitalet i Berlin, er blevet anholdt og mistænkes for at have dræbt to patienter.

Det oplyser anklagere og politiet i Berlin mandag i en udtalelse.

Den 55-årige hjertelæge blev suspenderet fra hospitalet i august sidste år.

Store mængder bedøvelse

Han mistænkes for bevidst at have givet for høje doser af et bedøvende middel til to alvorligt syge patienter, der efterfølgende døde.

Det fremgår mandag ikke, hvad den 55-årige læges motiv skal have været.

Sagen er blevet efterforsket siden lægens bortvisning sidste år.

En anholdelse har dog været afhængig af en lægerapport, der viser, at den høje mængde bedøvende middel, som blev givet, ikke kunne forsvares fra et lægeligt synspunkt.

Der har i alt været fire mistænkelige dødsfald knyttet til lægen.

Kun i to af tilfældene mener anklagerne at have beviser for, at den høje mængde givne medicin ikke kunne retfærdiggøres.

Flere lignende sager

Kardiologen skal møde i retten i Berlin senere mandag.

Der har tidligere været historier om ansatte på hospitaler, der har været mistænkt eller er blevet dømt for at dræbe patienter.

I Danmark er det bedst kendte tilfælde sagen om sygeplejersken Christina Aistrup Hansen.

Hun blev i 2017 idømt 12 års fængsel for fire drabsforsøg mod patienter på sygehuset i Nykøbing Falster.

I Tyskland i 2018 tilstod en dengang 41-årig sygeplejerske at have dræbt 100 patienter. Det reelle antal ofre menes at være endnu højere.

Sygeplejersken, Niels Högel, forklarede, at han kunne finde på at sprøjte medicin ind i patienter, når han ikke havde noget at lave på sine vagter. Også selv om det var farligt og nogle gange dødbringende.

Når der blev slået alarm, hastede personalet til patienten, og Högel forsøgte at redde patientens liv.

Søren Møller bor i en lejlighed i Indre By, hvor der ikke er meget plads til affaldssortering.

- Det betyder, at jeg har måtte anskaffe mig sådan et rullebord, hvor jeg kan sortere affald. Det er ikke nok at have en spand under vasken som før i tiden, lyder det.

Søren Møller har henvendt sig til spørg os-redaktionen på TV 2 Kosmopol, fordi han undrer sig over danskernes affaldssorteringsmetode.

- Det er selvfølgelig et luksusproblem, at man skal sortere alting, men det virker bare hul i hovedet, at der skal komme så mange skraldebiler, der henter hver deres type affald. Det må kunne gøres smartere.

Søren Møller mener, at affaldssortering i højere grad bør foretages af maskiner.

- Det er jo oldnordisk et eller andet sted. Man vil jo gerne være lidt moderne. Så må man udvikle en teknologi, hvor man kan sortere affaldet. Hvor det bare bliver smidt op på et stort rullebånd, og så tager man den derfra.

To metoder til affaldssortering

Helt overordnet findes der to metoder til at sortere husholdningsaffald.

Den første metode er kildesortering, hvor affaldet sorteres af dem, der producerer det – altså ude i husstandene.

I Danmark er det politisk besluttet, at det skal ske i ti forskellige såkaldte fraktioner. Det er madaffald, papir, pap, glas, metal, plast, tekstiler, mad- og drikkevarekartoner, samt farligt affald og restaffald.

Den anden metode er central eftersortering, hvor affaldet i højere grad sorteres af maskiner. Det har man blandt andet valgt hos Romerike Avfallsforedling (ROAF), der er et norsk fælleskommunalt affaldsselskab.

ROAF har et anlæg, der sorterer affald for 450.000 borgere. De skal både smide plastik og mad- og drikkevarekartoner i restaffald. Samme vej skal madaffald i grønne poser, og hvis der er papir eller metal i restaffaldet, så bliver også det sorteret fra på anlægget.

- Det giver os bedre udsorteringstal. Det vil sige, at vi kan genanvende mere af affaldet, og det er det vigtigste, fortæller Camilla Delbekk, der er kommunikationsdirektør hos ROAF.

EU har et mål for, at vi kan genanvende 65 procent af al kommunalt affald senest i 2035. Samme målsætning har de i Norge.

- Der har vi erfaret, at det ikke er nok at lade indbyggerne gøre hele arbejdet. Vi er nødt til at samarbejde, så indbyggerne gør én ting, og anlægget gør noget andet. Tilsammen bliver det et rigtig godt resultat, lyder det fra Camilla Delbekk.

Maskiner finder fire gange så meget plastik som forbrugerne

Undervejs på turen gennem anlægget bliver husholdningsaffaldet af maskinerne sorteret i mere og mere specifikke fraktioner. Blandt andet i fem forskellige typer plastik.

Og lige netop plastik er noget af det, man rigtig gerne vil have sorteret og sendt til genanvendelse for dermed at undgå, at det ender på forbrændingen, hvor det udleder meget CO2.

- Her hos os får vi udsorteret 17 kilo plastik per indbygger. I vores nabokommune, det er vores hovedstad Oslo, der får de fire kilo per indbygger. Så du kan selv regne ud, at effekten af sådan et anlæg her er værdifuldt, afslutter Camilla Delbekk.

Dispensation fra affaldsbekendtgørelsen

Tilbage i Danmark mener professor Henrik Wenzel fra Institut for Grøn Teknologi på Syddansk Universitet, at det er en fejl, at vi i så høj grad satser på kildesortering i Danmark.

- Det er en fejl, for plastik og for mad- og drikkevarekartoner. Det får vi meget mere ud af at eftersortere bagefter på et centralt anlæg, og så bare lade det ligge i restaffaldet ude i husstandene. Det er nemmere for husstandene. Og det er billigere, fordi man sparer noget indsamlingstid, og så får man bare meget mere ud af det. De robotter og sensorer, som sorterer det centralt, er bare meget mere effektive, end vi er som mennesker.

Alt for meget plastik bliver derfor sendt til forbrænding, som det er i dag, lyder det fra professoren.

- Ved påtvungen kildesortering kan man i husstandene i gennemsnit miste helt op til 70 procent af plastikken, vil jeg vurdere, fordi vi ikke er gode til det som borgere.

I Danmark findes der i dag ikke centrale eftersorteringsanlæg som det hos ROAF i Norge, men de ti kommuner på Fyn er i høj grad inspireret af det og har planer om at etablere et i fællesskab.

- Vi kunne rigtig godt tænke os at indsamle plast og mad- og drikkevarekartoner sammen med det tørre restaffald og så udsortere det mekanisk på et sorteringsanlæg til genanvendelse, fortæller Poul Juul Hansen, der er projektleder for Central Eftersortering Fyn.

Fordelene er flere, lyder det.

- Den primære fordel er, at vi får den størst mulige reduktion af vores CO2-udledning ved at øge genanvendelsen, og derudover så er det også den billigste løsning, siger Poul Juul Hansen.

Men det er ikke så ligetil for de fynske kommuner at etablere et centralt eftersorteringsanlæg. Det kræver nemlig en dispensation fra affaldsbekendtgørelsen, hvis man vil afvige fra at kildesortere og i stedet indsamle plast og mad- og drikkevarekartoner sammen med restaffaldet.

- Vi er så langt, at vi har et skitseprojekt til et anlæg, som vi vil kunne udbyde, hvis vi får dispensationen, og dermed får lov til at lave den her indsamlingsmetode, fortæller Poul Juul Hansen.

Uenighed om kvalitet

Men central eftersortering er slet ikke en god idé. Sådan lyder det fra Plastindustrien, der er brancheforening for de danske plastvirksomheder. Her mener man, at borgerne skal kildesortere.

- Vi mener, at der skal være fokus på kvalitet – altså hvilken kvalitet vi får ud af det, der bliver sorteret. Når borgerne sorterer, så får vi en renere kvalitet. En kvalitet der kan bruges til nogle andre typer af produkter, end hvis man sender det sammen med det forbrændingsegnede affald direkte på sorteringsanlæg, fortæller Christina Busk, der er miljøpolitisk chef hos Plastindustrien.

Argumentet er altså, at plastik, der er sorteret sammen med for eksempel brugte bleer og andet restaffald, ikke nødvendigvis kan genanvendes til produkter, der kræver høj kvalitet – for eksempel emballage til fødevarer. Der må man så downcycle plastikken.

Men det argument er professor Henrik Wenzel meget uenig i.

- Vi har undersøgt de studier, der er lavet, hvor man tager prøver fra plastik, der er eftersorteret og sammenligner det med prøver fra plastik, der er kildesorteret. De er i alle tilfælde sammenlignelige. Der er ikke et eneste af de ni studier, der viser en forskel, der gør noget.

Også Miljøstyrelsen har på baggrund af de fynske kommuners ønske om at etablere et centralt eftersorteringsanlæg for nylig konkluderet, at der ikke er forskel i kvaliteten ved de forskellige sorteringsmetoder.

Det bestrider Plastindustrien dog.

- Ja, det gør vi. Vi har forskellige syn på kvalitet. De måler på kvaliteten ved sorteringsanlægget. Vi kigger videre og ser på, hvilke produkter plastikken kan ende med at blive brugt i, og for at have en god og høj kvalitet skal det kunne bruges i for eksempel ny emballage.

- Den kvalitet, de kigger på, kan ikke nødvendigvis bruges i ny emballage. For at tænke cirkulært og for at tænke på klodens ressourcer, så skal plastikken kunne bruges på et højt niveau flere gange.

"Det må kunne løses"

Tilbage i Indre By hos Søren Møller.

Vi gengiver Plastindustriens argument om, at vi for genanvendelsens skyld skal stile efter den bedste kvalitet og derfor fortsætte med at kildesortere.

- Jamen, det må da kunne løses på en eller anden måde, siger han.

Han er umiddelbart større tilhænger af, at vi lader os inspirere af ROAF i Norge.

- Ja, hvis det gør det lettere for borgerne, så synes jeg, at det er fint. Det vil også give en højere genanvendelsesprocent end i dag. For jeg kan jo se, når jeg åbner skraldespanden i baggården, at der bliver sorteret på kryds og tværs. Eller rettere – der bliver ikke sorteret, afslutter Søren Møller.