Politikere tillader alkohol til sidste skoledag

Bør 15-16 årige folkeskoleelever drikke øl til en fest, som kommunen arrangerer på børnenes sidste skoledag?

Det spørgsmål debatteres i øjeblikket i Næstved Kommune. For et snævert flertal i Børne- og Uddannelsesudvalget har stemt ja til at fortsætte traditionen med at tillade de alkoholiske drikke på sidste skoledag.

Sådan skal det være. Øl er en del af dagen og af fejringen – og vi er jo danskere

Phillip Frydkjær, indbygger i kommunen

Vel og mærke kun med tilladelse fra forældrene – samt at de våde varer ikke overstiger en alkoholprocent på fem.

Det er eksempelvis pilsner øl, breezers og cider.

Helt i skoven

Formanden for udvalget, Lars Hoppe Søe (R), er forarget over, at fire ud af syv medlemmer i udvalget har stemt ja.

- Vi har som kommune ansvaret for børnene den dag. At vi accepterer, at børnene drikker alkohol er helt i skoven. Vi skal selvfølgelig vise, at man kan have en fantastisk dag uden alkohol – for det kan man.

Jeg synes, det var rart, at man kunne drikke lidt. Man får snakket mere med folk, man ikke kender

Hallie Christoffersen, Herlufmagle

Formanden mener, at det er den helt forkerte vej at gå – og ikke mindst et forkert signal at sende, når man som kommune ser bort fra de retningslinjer, som Sundhedsstyrelsen udstikker.

- Sundhedsstyrelsen fraråder al alkohol til unge under 18 år. Og det synes jeg, at vi som ansvarlige politikere skal følge. Det er et forkert signal at sende, at man tillader børn at drikke – endda til et arrangement, som kommunen står bag. Det gør det kun endnu mere ærgerligt at vi her i Næstved står fast på, at lade eleverne drikke, når man sammenligner med andre kommuner, der afholder alkoholfrie fester.

Men han mener, at fremtidens fester kommer til at være uden alkohol.

- Nu er debatten i gang, og det er godt, at vi får diskuteret det her. Jeg er sikker på, at fremtidens sidste skoledag, som kommunen arrangerer, bliver uden alkohol. For det skal simpelthen stoppes.

Det er normalen

I Faxe Kommune har man siden 2018 afholdt alkoholfrie fester med stor succes.

- Vi samler alle afgangselever fra hele kommunen, og så holder vi et brag af en fest med DJ's og konkurrencer. De tilbagemeldinger, vi får, er meget positive. De første år var det selvfølgelig noget nyt, og det tog noget tilvænning – men i dag er det normalen. Årgangene under afgangsklasserne kender jo ikke til andet, så det er normalt, at man ikke drikker alkohol på sidste skoledag, siger borgmester i Faxe Kommune, Ole Vive (V).

Ifølge borgmesteren handler det om at give niendeklasserne en hel dag, hvor de kan fejre eksamen på kryds og tværs af skoler og områder i kommunen.

- Vi har ansvaret for børnene den dag – og vi har investeret meget tid og arbejde i at give dem en god og sjov fest. Så længe vi har ansvaret, er alkohol totalt forbudt. Når festen er færdig, og vi overdrager dem til forældrene, så er det forældrenes ansvar. Vi blander os ikke i, om de drikker efter festen. Men vi hører – især fra pigerne – at det er rart, at der ikke er nogen, der sejler rundt i en brandert om aftenen.

Bedre under opsyn

Men på trods af at flere kommuner fravælger alkoholen, så har Næstved Kommune holdt fast. Ifølge medlem af Børne- og Uddannelsesudvalget, Michael Perch (S), skyldes det flere ting.

- Jeg mener, at det er bedre, hvis eleverne lærer at håndtere alkohol på en fornuftig og sund måde. Det gør de under forsvarlig opsyn af de mange forældre og frivillige fra SSP, som er til stede. Hvis de har en tilladelse fra forældrene, så må de gerne drikke et par øl eller andre alkoholiske varer, der er under fem procent. Et forbud frygter jeg vil drive dem væk fra festen og drikke deres alkohol fra gemmesteder rundt omkring, og det kan vi ikke styre.

Men i andre kommuner har man jo fjernet alkoholen?

- Hvad man gør i andre kommuner, har jeg stor respekt for. Men her i Næstved har vi haft en langvarig tradition med at tillade nogle øl til festen. Og de tilbagemeldinger, vi får fra SSP, er, at der ikke er problemer – så hvis vi ønsker at etablere en sund alkoholpolitik, så skal vi lære de unge at håndtere alkohol fornuftigt – og det kan den her fest være med til.

Hvad mener du om, at nogle politikere ikke synes, at kommunen skal lave et arrangement, hvor børn må drikke?

- Det er symbolpolitik. For hvis vi bare lukker øjnene og laver forbud og ikke vil være med til at lave forebyggende indsatser og tage ansvar for, at de unge lærer en fornuftig tilgang til alkohol under kyndig tilsyn – hvor er vi så? Vi skal da værne om, at vi har så god en tradition med de her fester, siger Michael Perch.

Borgere: Fest er under trygge forhold

De borgere, som TV 2 ØST mødte i Næstved og omegn, er enige i, at et forbud ikke hjælper.

- Det er rigtig godt, at kommunen stadig tillader lidt alkohol til festen. Det foregår under ordnede forhold med samaritter, frivillige og forældre. Festen er kun for folkeskolens afgangselever, så det er også under trygge forhold, uden nogen udefra kommer og laver ballade, siger Anja Aust, der selv har en søn, som nu går i tiende klasse.

16-årige Hallie Christoffersen fra Herlufmagle husker sin fest som 'super hyggelig'.

- Der er stadig mange, der ikke må drikke alkohol, og de har altså også en god fest. Jeg synes, det var rart, at man kunne drikke lidt. Man får snakket mere med folk, man ikke kender.

20-årige Lucas Damgaard fra Næstved er enig.

- Det er altså en god ting, at de ikke har lavet et forbud. Det er en sjov og hyggelig dag. Man får et par øl, møder nye mennesker – det giver noget sammenhold.

21-årige Phillip Frydkjær fra Fensmark er klar i mælet, da TV 2 ØST fortæller om, at et forbud er nedstemt i udvalget.

- Sådan skal det være. Øl er en del af dagen og af fejringen – og vi er jo danskere sååå....

Newyorkere demonstrerer over drab på hjemløs i subway

Fredag kræver demonstranter i New York City, at en tidligere marinesoldat, der kvalte en hjemløs mand ihjel i et subway-tog, bliver sigtet.

Mandag døde 30-årige Jordan Neely, og hans død har sat fokus på, hvordan hjemløse og folk, der lider af psykisk sygdom, bliver behandlet i New York.

Advokater til manden, der beskyldes for at være skyld i Neelys død, siger, at det ikke var hans intention at skade den 30-årige.

"Det er ikke ulovligt at være fattig"

Hundredvis af demonstranter var fredag på gaden med skilte med ordene "Retfærdighed for Jordan Neely" og "Det er ikke ulovligt at være fattig".

Myndighederne har ikke offentliggjort identiteten på marinesoldaten, men et advokatfirma, der repræsenterer ham, siger, at hans navn er Daniel Penny.

I en udtalelse fra advokatfirmaet lyder det, at Penny vil udtrykke "kondolencer til dem, der var tæt på Mr. Neely". I udtalelsen påstås det desuden, at Neely havde truet Penny og andre passagerer på en aggressiv måde.

- Daniel havde aldrig til hensigt at skade Mr. Neely og kunne ikke have forudset hans alt for tidlige død, lyder det også i udtalelsen.

Fredag har der også været demonstrationer ved distriktsadvokaten i Manhattan på grund af utilfredshed med, at Penny ikke er sigtet.

Ingen sigtelse

Demonstranterne kræver også en undersøgelse af, hvorfor Penny ifølge flere medier blev løsladt, efter at han var blevet afhørt.

Penny, der holdt Neely i et kvælergreb, mens de var om bord på det samme tog, er ikke blevet sigtet. Distriktsadvokaten siger, at hændelsen bliver efterforsker. Distriktsadvokaten skal gennemgå retsmedicinerens rapport, der har konkluderet, at Neelys død var et drab på grund af presset mod halsen.

Det, at retsmedicineren konkluderer, at der er tale om et drab, medfører ikke hverken hensigt eller skyld, som er to faktorer, anklagerne tager stilling til, når de beslutter, om der skal rejses sigtelsen.

Ifølge medier var Neely hjemløs. Han er desuden sort.

24-årige Penny, der er hvid, blev afhørt af politiet og løsladt mandag, skriver flere medier.

Arrangører af demonstrationer kalder dødsfaldet en "lynchning" og et eksempel på "hvid selvtægt" over for brune mennesker.

Eric Adams, der er borgmester i millionbyen, siger, at problemer med mentalt helbred spillede en rolle i hændelsen. Derudover siger han, at han ikke vil kommentere yderligere, mens efterforskningen pågår.

WHO: Corona er ikke længere en global sundhedstrussel

Coronavirus udgør ikke længere nogen global sundhedstrussel.

Sådan lyder meldingen fredag fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO) – cirka tre og et halvt år efter at virussen brød ud.

Coronavirus – eller covid-19 – har præget verdensbilledet siden slutningen af 2019 og medført millioner af dødsfald og stribevis af nedlukninger.

Corona krævede 20 millioner liv

WHO siger fredag, at "mindst 20 millioner" mennesker har mistet livet som følge af coronasmitte. Det estimat er en markant opjustering af det hidtidige dødstal, der har lydt på knap 7 millioner mennesker.

WHO oplyste 5. januar 2020 om et muligt udbrud af lungebetændelse med ukendt årsag i det centrale Kina. Udbruddet havde relation til et fiskemarked i den kinesiske millionby Wuhan i Hubei-provinsen.

Den første dansker fik en positiv coronatest 26. februar 2020.

Pressemøde blev startskud til nedlukninger

Statsminister Mette Frederiksen (S) holdt 6. marts et pressemøde, hvor hun opfordrede til at udskyde arrangementer med flere end 1000 deltagere.

Det var også her, at hun frarådede håndtryk og kram.

11. marts holdt statsministeren sit andet pressemøde. Her meddelte hun, at Danmark – herunder skoler og institutioner – blev lukket ned i to uger.

Pressemødet blev startskuddet til en tid med nedlukninger, aflysninger, coronatests og senere også vaccination af store dele af befolkningen.

Kommune stemmer nej til rygeforbud: – Det er som at forbyde folk at spise æbler

Det er sjældnere og sjældnere, at man støder på lugten af cigaretter og en sky af grålig røg.

For rygning bliver mindre og mindre populært, og flere arbejdspladser og kommuner har helt forbudt medarbejdere at pulse i arbejdstiden.

Men i Brønderslev Kommune er sagen en helt anden.

- Man må gerne ryge her, men vi anbefaler selvfølgelig folk at lade være, siger Mikael Klitgaard (V), der er borgmester i Brønderslev Kommune.

Ingen tyranni

Onsdag var rygning på dagsordenen i Brønderslev Kommune. Sundhedsudvalget diskuterede, om kommunen skulle indføre røgfri arbejdsdag for samtlige medarbejdere.

11 stemte for røgfrie arbejdsdage. Men de resterende 16 i byrådet stemte imod.

Én af dem, der ikke mener, at folk skal forhindres i at ryge i sin arbejdstid, er Runa Friis Hansen fra Enhedslisten.

- Jeg går ikke ind for at sætte tyranni ned over vores medarbejdere. Det skal være forebyggelse og ikke et forbud, siger hun.

Som at spise onsdagssnegl på en onsdag

Lige nu er 73 ud af 98 kommuner røgfrie. Fire mere er på vej til at blive det.

Selvom Runa Friis Hansen ikke selv ryger, så mener hun ikke, politikerne skal bestemme over medarbejdernes vaner.

- Altså skal vi så også bestemme, at folk ikke må spise onsdagssnegl på en onsdag, siger hun.

Det er ikke første gang, den røgfrie arbejdstid bliver drøftet i Brønderslev Kommune. Sidst var for to år siden. Også her blev ideen stemt ned. Borgmesteren er enig i beslutningen.

Så ifølge jer er en anbefaling nok til at få folk til at stoppe med at ryge på jeres arbejdsplads?

- Jeg vil da heller ikke forbyde mine medarbejdere at spise æbler, svarer Mikael Klitgaard og fortsætter:

- Folk, der ryger, skal jo ikke arbejde mindre end andre, siger borgmesteren.

Selvom kommunen er én blandt få kommuner, der stadig vælger at lade folk ryge i arbejdstiden, så holder Mikael Klitgaard fast i, at de gør det rigtige.

- Andre kunne godt lære noget af os. For vi leder ikke ved hjælp af bureaukrati og tvang. Og det er jeg sikker på, vi kommer længst med, siger han.

Særlig svensker-tendens breder sig i Helsingør

Svenskerne tøver for tiden med at krydse sundet for at fylde bilen med varer fra Danmark.

Det kan mærkes i Helsingør Vinhandel, hvor medindehaver Kennet Mathiasen i 25 år har solgt whisky, akvavit og dansk øl til svenskere, der udgør 70 procent af kunderne.

- Der er færre af dem, og de køber mindre, end de plejer at gøre sammenlignet med sidste år. Det kan ses på omsætningen, siger Kennet Mathiasen til TV 2 Kosmopol.

De svenske kunder fortæller ham, at det er den aktuelt lave svenske krone, der får dem til at holde sig tilbage.

Kursen på den svenske krone er da også aktuelt helt nede i 0,66 – så man skal kun betale 66 danske kroner for en vare, der koster 100 svenske. En lav svensk kronekurs betyder omvendt også, at det bliver dyrere for svenskerne at købe varer i Danmark.

Så nu går trafikken den anden vej: fra Danmark mod Sverige. Det mener i hvert fald Øresundsbroen, der netop har fremlagt nye rejsetal.

Samtidig viste tallene også, at 26 procent færre svenskere i år har taget turen over Øresundsbroen sammenlignet med 2019.

Sammenligner man antallet af solgte færgerejser med bil mellem Helsingør og Helsingborg, blev der i første kvartal af 2023 solgt 12 procent flere rejser i Danmark og otte procent flere rejser i Sverige end i første kvartal 2022 – hvor de sidste coronarestriktioner stadig kan have haft indflydelse på rejsemønstre.

Det oplyser Molslinjen til TV 2 Kosmopol.

Svenskere hygger sig i Helsingør

Kronekursen har dog været med til at ændre svenskernes vaner i byen, mener citykoordinator i Helsingør Handel, Kim Backe.

De bruger færre penge i eksempelvis tøjbutikker og i Kennet Mathiasens vinhandel – men de går stadig op på Axeltorv for at spise smørrebrød og drikke fadøl.

- De kommer herover på hyggeture og for at få lidt at spise, og så handler de lidt mere derhjemme. Det er den retning, det er gået de sidste par år, siger Kim Backe.

Det kan 42-årige Jens Hansen nikke genkendende til. Han har arbejdet i Helsingør i 20 år – de sidste tre år som fast tjener på værtshuset og smørrebrødsrestauranten Hold-an på Axeltorv.

De bestiller smørrebrød og en øl eller ti

Jens Hansen, tjener

Han oplever, at de svenske gæster mukker over kronekursen, og generelt vil han vurdere, at der kommer færre og færre svenskere til byen.

Men:

- De bestiller smørrebrød og en øl eller ti. Det er fest og glade dage. Det er sådan, det fungerer. De kommer herover for at fejre deres helligdage, og så bliver torvet væltet. Der er ting, der hænger ved, siger Jens Hansen.

Færre rejser end normalt

Hvert år udgiver Øresundsinstituttet på vegne af Øresundsbro Konsortiet det såkaldte Øresundsindex. Her viser ni udvalgte indikatorer, hvordan integrationen over Øresund udvikler sig.

Øresundsindex 2023 blev udgivet torsdag i sidste uge, og heri fastslår Øresundsinstituttet, at “valutakursen påvirker folks valg og færden i Øresundsregionen.”

I en spørgeskemaundersøgelse blandt 176 respondenter i det såkaldte Øresundspanel svarer 34 procent af svenskerne, at de vil rejse sjældnere end tidligere som følge af den aktuelle valutakurs.

Blandt danskerne svarer syv procent, at de vil rejse oftere end tidligere.

Rapporten fastslår dog også, at antallet af svenske overnatninger i Østdanmark lå på nogenlunde samme niveau som før pandemien, selv efter at den svenske krone tabte værdi omkring september sidste år.

Sygehus aflyser operationer efter “kritisk hændelse” med elevator

"En kritisk hændelse."

Sådan betegner Niels Würgler Hansen, direktør for Sjællands Universitetshospital, situationen med en havareret elevator i sygehusets nye sengeafsnit, Fløj R, i Køge.

Hospitalet oplyser onsdag aften til TV2 ØST, at de konkrete omstændigheder for hændelsen nu er ved at blive undersøgt, men at de foreløbige undersøgelser peger på, at elevatoren enten er kørt for hurtigt ned, eller at den er blevet udsat for et pludseligt ryk, som fik sikkerhedsbremsen til at slå til.

- Hvad der er sket, kan vi ikke helt forklare. Vi ved det ikke endnu. Men vi kan se, at elevatoren er kraftig beskadiget og elevatorskakten er beskadiget, siger Niels Würgler Hansen og tilføjer:

- Vi er ved at undersøge helt konkret, hvad der er sket – og det kan jeg ikke svare på endnu.

Ingen personer var til stede i elevatoren, da hændelsen indtraf lidt før klokken 10.30 tirsdag. Men som følge af episoden blev tre identiske elevatorer i samme afdeling taget ud af drift.

Situationen blev yderligere tilspidset af, at personalet på sygehuset tirsdag eftermiddag konstaterede mislyde på en anden elevator.

- Senere samme dag oplevede vi forstyrrelser på en sengeelevator, som er kritisk for vores patienttransport. Den var vi inde at kigge i og nødt til at tage ud af drift på grund af, at den skulle repareres, forklarer sygehusdirektøren.

Resten af tirsdagen måtte sygehuset derfor klare sig med to elevatorer, betjent med elevatorvagter, til de mest kritiske patienttransporter.

Det medførte store logistiske udfordringer.

- Vi gik næsten med det samme i beredskab, for vi kunne se, at det her var en kritisk situation. Det påvirker vores mulighed for at få patienter på operationsgangen og fra akutmodtagelsen op på sengeafsnittene, siger Niels Würgler Hansen.

Må udsætte operationer

Både tirsdag og onsdag har der været beredskabsmøder, og i samråd med Region Sjælland blev det besluttet at indføre en timeout.

Derfor blev en række akutte patienter sendt til Slagelse Sygehus. Onsdag morgen har sygehuset i Køge igen taget imod akutte patienter, hvor man samtidig er gået i gang med at se på, hvordan elevatorudfordringerne påvirker sygehuset i de kommende uger.

For der vil gå op til fire uger, før alle elevatorer virker igen.

- Det vil sige, at vi minimum en uge fra nu, står med en halvering af vores elevatorkapacitet i den nye bygning, konstaterer Niels Würgler Hansen og tilføjer:

- Vi kigger nu ind i, at vi må reducere vores behandlingsaktivitet i Køge, og vi må reducere antallet af patienter der er indlagt i den pågældende nye hospitalsfløj for at kunne drive den på en god og patientsikker måde.

Reduktionerne berører ikke kræftpatienter eller akut syge patienter.

- Men mange patienter, som ellers skulle have været inde til en planlagt operation, som godt kan vente, vil opleve, at de får udsat deres operation eller behandling.

Foreløbigt er de tre identiske elevatorer blevet testet og undersøgt – både af eksperter og myndigheder på området – uden at man har fundet fejl, oplyser Sjællands Universitetshospital onsdag aften til TV2 ØST.

Salg af fedmemidler giver stort hop i Novo-regnskab

Salg af fedmemidler har været med til at accelerere salget i Novo Nordisk.

I første kvartal tjente medicinalselskabet 19,8 milliarder kroner. Det viser Novo Nordisks kvartalsregnskab.

Det er en vækst på 39 procent sammenlignet med samme periode året før.

Blandt andet salget af det succesfulde vægttabsmiddel Wegovy har drevet væksten i den danske medicinalgigant. Netop det fik også Novo Nordisk til at opjustere forventningerne til året væsentligt i midten af april.

Den administrerende direktør i Novo Nordisk, Lars Fruergaard Jørgensen, er da også meget tilfreds med væksten i årets første tre måneder.

- Væksten er drevet af stigende efterspørgsel efter vores GLP-1-baserede diabetes- og fedmebehandlinger, især i USA, hvor recepttendensen for Wegovy viser det høje uopfyldte behov for mennesker, der lever med fedme, siger han i en kommentar til regnskabet.

GLP-1 er et hormon, der sænker blodsukkeret og hæmmer appetitten. Det bruges blandt andet til behandling af type 2-diabetes og fedme.

Præcisering af forventninger

I forbindelse med kvartalsregnskabet har selskabet præciseret sine forventninger, så det nu forventer, at salget vil vokse mellem 18 og 24 procent i kroner.

Salget af Wegovy er især gået godt i USA, hvor antallet af receptudskrivelser er steget uge efter uge i årets første fire måneder.

Men også i Danmark er midlet blevet populært. I slutningen af april oplyste Sundhedsdatastyrelsen, at Wegovy på få måneder er blevet det dominerende lægemiddel til vægttab.

Wegovy-salget har givet Novo Nordisk en omsætning på knap 4,6 milliarder kroner i første kvartal.

Det er dog stadig Novos diabetesmiddel Ozempic, der er selskabets bedst sælgende. Det kan også bruges til behandling af fedme og har givet en omsætning på 19,6 milliarder kroner.

Det samlede salg i medicinalselskabet var på 53,4 milliarder kroner i årets første kvartal. Det var en vækst på 27 procent sammenlignet med samme periode i 2022.

Salget af fedmemidler steg med 131 procent til et samlet salg på 7,8 milliarder kroner.

Novo Nordisk har hovedsæde i Bagsværd lige uden for København. På globalt plan beskæftiger selskabet i omegnen af 47.000 mennesker ifølge hjemmesiden.