Et hensyn til økonomi har betydet, at flere end 300 kræftpatienter har ventet for længe på en operation på Aarhus Universitetshospital.
En af dem er 57-årige Pia Krog, som i efteråret måtte vente dobbelt så lang tid som det tilladte på sin kræftoperation.
Tirsdag tonede regionsdirektør i Region Midtjylland, Pernille Blach Hansen, så frem på et pressemøde for at undskylde og fortælle, at sagen har kostet to direktører på Aarhus Universitetshospital jobbet.
Jeg blev så ked af det, da jeg så pressemødet
Pia Krog, tidligere kræftpatient
Samtidig var TV 2 på besøg hos Pia Krog i Tjele i Midtjylland. Men hun giver ikke meget for hverken fyringer eller undskyldninger.
- Jeg synes, det er grusomt, og vil ikke ønske det for min værste fjende, at økonomi kommer forud for patienter, siger hun.
- Var jeg blevet behandlet til tiden, havde jeg ikke haft blærekræft
Sagen handler om Pia Krog og 312 andre kræftpatienter på Mave- og Tarmkirurgi på Aarhus Universitetshospital, der har ventet længere, end de skulle, på en operation.
Kræftpatienter har ellers lovkrav på at blive opereret senest to uger, efter at det er besluttet, at de skal opereres. Men den frist er blevet overskredet med mellem 1 og 56 dage.
Det til trods for, at de lange ventetider i værste fald har været skyld i, at patienterne endte som uhelbredeligt syge.
I Pia Krogs tilfælde måtte hun vente i fire uger. Til sidst var hun så afkræftet, at hun ikke længere kunne spise eller holde på sin afføring.
Det er jo helt ubærligt
Jesper Fisker, administrerende direktør ved Kræftens Bekæmpelse
Da hun endelig blev opereret, viste det sig, at kræften havde spredt sig til hendes blære. Så den måtte lægerne også fjerne.
- Jeg er overbevist om, at hvis jeg var blevet behandlet til tiden, så havde jeg ikke haft blærekræft og fået urostomi. Men jeg har fået livet, og så må jeg lære at leve med, at jeg har to poser på maven: én til afføring, én til urin, sagde Pia Krog i marts til Jyllands-Posten.
Skete ”med fuldt overlæg”
De lange ventetider skyldtes ifølge to rapporter, som regionen har fået udarbejdet, at Aarhus Universitetshospitals Administration har prioriteret hospitalets økonomi over patienternes rettigheder.
Det er sket ”med fuldt overlæg”, sagde regionsdirektøren på pressemødet.
I Tjele fulgte Pia Krog frustreret med på sin computerskærm.
- Jeg blev så ked af det, da jeg så pressemødet, og jeg er vred og frustreret over, at man som ledelse kan sidde og gøre noget bevidst, der sætter vores (patienternes, red.) liv over styr, siger hun.
Hospitalet lider under mangel på sygeplejersker på afdelingen. Men lægerne på afdelingen fik ifølge DR gang på gang at vide, at det ville koste én million for hver patient, der skulle sendes til udlandet.
Og det var en vej, man ikke skulle gå.
- Den ledelse har jo et eller andet sted ikke været sit ansvar bevidst, siger Pia Krog.
Patienter behandles stadig for sent, siger direktør
I regionens rapporter fremgår det, at personalet på Aarhus Universitetshospital var bevidst om risikoen for, at patienter på ventelisterne blev for syge til at operere.
Hos Kræftens Bekæmpelse kalder administrerende direktør Jesper Fisker sagen ”meget alvorlig”.
- Det er jo helt ubærligt i forhold til de patienter, som ikke har fået den behandling, de skulle have inden for den tidsramme, de skulle have det, siger han til TV 2.
Tirsdagens pressemøde og de to fyringer viser dog ifølge Jesper Fisker, at sagen tages alvorligt.
Men direktøren for Kræftens Bekæmpelse understreger samtidig, at der stadig er problemer med at behandle patienter inden for de lovbestemte tidsrammer.
- Jeg vil stadigvæk gerne se, at de patienter, som ikke bliver behandlet til tiden, faktisk bliver behandlet til tiden, slår han fast.
- Lad os nu få rettet op på vores sundhedssystem
Ifølge regionsdirektør Pernille Blach Hansen er der ikke udsigt til flere fyringer i den konkrete sag.
Men patienter kan forvente, at mulige erstatningssager vil blive set igennem, og tvivlen vil komme patienten til gode.
De to fyrede direktører kan dog også se frem til en godtgørelse på samlet set 7,5 millioner kroner igennem deres fratrædelsesaftaler.
Spørger man Pia Krog, slipper de for nemt.
- Det er for mildt. De får jo en belønning ledelsesmæssigt ved, at de får lavet en fratrædelsesordning, siger hun.
Men lige nu er der noget, den tidligere kræftpatient går mere op i end fyringer, undskyldninger og erstatninger.
Mest af alt håber hun på, at man en dag ”kan have tillid til systemet”, og at andre kræftsyge fremover kan blive opereret til tiden.
- Jeg vil hellere se handling. Lad os nu få rettet op på vores sundhedssystem, siger hun.
