Salg af fedmemidler giver stort hop i Novo-regnskab

Salg af fedmemidler har været med til at accelerere salget i Novo Nordisk.

I første kvartal tjente medicinalselskabet 19,8 milliarder kroner. Det viser Novo Nordisks kvartalsregnskab.

Det er en vækst på 39 procent sammenlignet med samme periode året før.

Blandt andet salget af det succesfulde vægttabsmiddel Wegovy har drevet væksten i den danske medicinalgigant. Netop det fik også Novo Nordisk til at opjustere forventningerne til året væsentligt i midten af april.

Den administrerende direktør i Novo Nordisk, Lars Fruergaard Jørgensen, er da også meget tilfreds med væksten i årets første tre måneder.

- Væksten er drevet af stigende efterspørgsel efter vores GLP-1-baserede diabetes- og fedmebehandlinger, især i USA, hvor recepttendensen for Wegovy viser det høje uopfyldte behov for mennesker, der lever med fedme, siger han i en kommentar til regnskabet.

GLP-1 er et hormon, der sænker blodsukkeret og hæmmer appetitten. Det bruges blandt andet til behandling af type 2-diabetes og fedme.

Præcisering af forventninger

I forbindelse med kvartalsregnskabet har selskabet præciseret sine forventninger, så det nu forventer, at salget vil vokse mellem 18 og 24 procent i kroner.

Salget af Wegovy er især gået godt i USA, hvor antallet af receptudskrivelser er steget uge efter uge i årets første fire måneder.

Men også i Danmark er midlet blevet populært. I slutningen af april oplyste Sundhedsdatastyrelsen, at Wegovy på få måneder er blevet det dominerende lægemiddel til vægttab.

Wegovy-salget har givet Novo Nordisk en omsætning på knap 4,6 milliarder kroner i første kvartal.

Det er dog stadig Novos diabetesmiddel Ozempic, der er selskabets bedst sælgende. Det kan også bruges til behandling af fedme og har givet en omsætning på 19,6 milliarder kroner.

Det samlede salg i medicinalselskabet var på 53,4 milliarder kroner i årets første kvartal. Det var en vækst på 27 procent sammenlignet med samme periode i 2022.

Salget af fedmemidler steg med 131 procent til et samlet salg på 7,8 milliarder kroner.

Novo Nordisk har hovedsæde i Bagsværd lige uden for København. På globalt plan beskæftiger selskabet i omegnen af 47.000 mennesker ifølge hjemmesiden.

Dansk coronaekspert afskediget efter anklager om krænkelser

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) afskedigede sidste år den førende danske videnskabsmand Peter Ben Embarek for angiveligt at have begået seksuelt krænkende adfærd.

Det oplyste WHO onsdag ifølge Reuters.

Peter Ben Embarek afviser over for Reuters anklagerne og siger, at han anfægter sanktionen.

Han er særligt kendt for sin rolle som lederen af den internationalt koordinerede mission til Kina for at undersøge oprindelsen til covid-19.

Det dækkede TV2 i 2021 i dokumentaren Virusmysteriet.

- Peter Ben Embarek blev afskediget sidste år efter konstateringen af seksuelt krænkende adfærd, der blev underbygget af undersøgelser, og en tilsvarende disciplinær proces, siger WHO-talspersonen Marcia Poole.

Ifølge Marcia Poole fandt sagerne, der førte til hans afskedigelse, sted i 2015 og 2017.

WHO blev først gjort opmærksom på sagerne i 2018 og har ikke givet yderligere detaljer om anklagerne.

Ikke viden om klager

Peter Ben Embarek siger, at en enkelt hændelse i 2017 blev afklaret med det samme på en venskabelig måde.

- Jeg har ikke viden om andre klager, og ingen andre klager er nogensinde blevet bragt til min opmærksomhed, siger han i en digital besked.

- Jeg afviser behørigt anmærkningen om chikane og er håbefuld i forsvaret af mine rettigheder.

Samtidig lyder det fra Peter Ben Embarek, at han ikke kan kommentere yderligere, fordi både ham og WHO er bundet af tavshedspligt.

Han har mulighed for at anke afskedigelsen igennem FN's interne retssystem.

WHO er et FN-organ til varetagelse af international sundhed med hovedsæde i Genève i Schweiz.

Peter Ben Embarek var WHO's ledende repræsentant på missionen til Kina i 2021, hvis resultater skabte internationale overskrifter med konklusionen, at covid-19 sandsynligvis stammede fra flagermus.

Han har tit optrådt i medierne med sin viden om pandemiens oprindelse.

Dengang anslog holdet også, at spekulationer om, at virussens oprindelse stammede fra et læk i et kinesisk laboratorium, var højst usandsynlige.

Senere sagde Peter Ben Embarek, at der havde været politisk pres på holdet bag undersøgelsen - også fra andre steder end Kina - men at intet i konklusion blev ændret som følge heraf.

WHO har i de seneste år givet sin håndtering af seksuelt misbrug og ureglementeret adfærd et grundigt eftersyn.

Det er sket, efter at en undersøgelse i 2021 konkluderede, at adskillige nødhjælpsarbejdere, inklusive nogle fra WHO, havde været involveret i seksuelt misbrug under en ebola-krise i Den Demokratiske Republik Congo.

Novo-rival får lovende testresultater for nyt middel mod Alzheimers

Den amerikanske medicinalgigant Eli Lilly har fået lovende testresultater for et middel til at bremse hjernesygdommen Alzheimers.

Et nyt studie viser, at lægemidlet kan bremse den kognitive svækkelse hos personer med Alzheimers i et tidligt stadie med 35 procent.

Det siger Eli Lilly onsdag ifølge Reuters.

Lægemidlet, der har navnet donanemab, blev i forsøget testet på Alzheimer-patienter og sammenlignet med en placebogruppe.

Bremsede symptomerne på Alzheimers

Patienterne var inddelt i to grupper, alt efter niveauerne af nogle bestemte proteiner i hjernen, der indikerer, hvor fremskreden sygdommen er.

Kombinerer man de to grupper, viser forsøgsresultaterne, at lægemidlet bremsede symptomerne på Alzheimers med 22 procent ud fra Eli Lillys egen skala.

På en skala, der bliver brugt mere bredt, var tallet 29 procent, skriver Reuters.

I den gruppe af patienter, der modtog behandling med donanemab, fik 24 procent hjernehævelse, hvoraf kun en del oplevede symptomer. Det er ifølge medicinalselskabet en kendt bivirkning på den type behandling.

Tre døde efter hjernehævelse

Ifølge Eli Lilly var forekomsten af alvorlig hjernehævelse på 1,6 procent. Tre patienter døde som følge af eller efter en hjernehævelse.

- Der er risici ved medicin. Men jeg synes, at når man ser på resultaterne i sammenhæng med en dødelig, livstruende sygdom, er de ret meningsfulde, siger Anne White, chef for Neurovidenskab i Eli Lilly, til Reuters.

Knap en tredjedel af de patienter, der modtog behandlingen, fik en hjerneblødning. Det samme gjaldt for 13,6 procent af placebogruppen.

Eli Lilly er blandt de største konkurrenter for danske Novo Nordisk.

Fejl lammer elevatorer i nyt supersygehus – patienter må flyttes

Logistikken på det nye sygehus i Køge er tirsdag blevet gevaldigt udfordret af en fejl på en af de nye elevatorer.

Det bekræfter Region Sjælland over for TV2 ØST.

Det drejer sig om samtlige elevatorer i sygehusets nye sengefløj, der blev indviet i marts måned i år.

Alle elevatorer i den nye sengebygning skal have et ekstra sikkerhedstjek

Region Sjælland

Ifølge regionen er ingen personer kommet til skade, men samtlige elevatorer i den pågældende afdeling af sygehuset - der formelt hedder Sjællands Universitetshospital - er sat ud af drift.

- Tirsdag formiddag blev sikkerhedsbremsen i en elevator i den nye sengefløj på Sjællands Universitetshospital i Køge, fløj R, udløst. Den tilkaldte reparatør kunne konstatere, at der var sket skader på både elevator og skakt, skriver regionen i en meddelelse til TV2 ØST.

Byggeriet af det nye Sjællands Universitetshospital er i forvejen blevet 275 millioner kroner dyrere end først ventet, ligesom det er blevet forsinket med ti måneder.

Alle elevatorer skal tjekkes

Fejlen skal nu undersøges nærmere. Herunder hvordan den kunne opstå, oplyser regionen.

- Som en ekstra sikkerhedsforanstaltning har Sjællands Universitetshospital besluttet, at alle elevatorer i den nye sengebygning skal have et ekstra sikkerhedstjek.

Det betyder at pårørende til patienter på sengeafsnittet er nødt til at bruge trappen, oplyser Regionen, ligesom det i øvrigt vil påvirke hospitalets patientaktivitet, lyder det.

Region Sjælland oplyser, at der på nuværende tidspunkt er udarbejdet en plan for at sikre patientsikkerheden, og medarbejderne på de øvrige sygehuse i regionen bliver løbende holdt orienteret.

Patienter sendes til Slagelse

I første omgang vil patienter til akutindlæggelser blive sendt til Slagelse.

Det oplyser Christian Jørgensen, der er ledende oversygeplejerske ved akutafdelingen på Slagelse Sygehus, til TV2 ØST.

- Lige nu ved jeg ikke, hvor mange det drejer sig om. Det afhænger af, hvor mange, der bliver meldt ind, men frem til klokken 18 aflaster og hjælper vi Køge, siger han og tilføjer:

- Indtil videre har vi situationen under kontrol i Slagelse og den fornødne kapacitet til at understøtte i Køge. Vi er vant til at håndtere situationer, hvor vi hjælper hinanden.

– Det er for mildt, siger tidligere kræftpatient om fyringer

Et hensyn til økonomi har betydet, at flere end 300 kræftpatienter har ventet for længe på en operation på Aarhus Universitetshospital.

En af dem er 57-årige Pia Krog, som i efteråret måtte vente dobbelt så lang tid som det tilladte på sin kræftoperation.

Tirsdag tonede regionsdirektør i Region Midtjylland, Pernille Blach Hansen, så frem på et pressemøde for at undskylde og fortælle, at sagen har kostet to direktører på Aarhus Universitetshospital jobbet.

Jeg blev så ked af det, da jeg så pressemødet

Pia Krog, tidligere kræftpatient

Samtidig var TV 2 på besøg hos Pia Krog i Tjele i Midtjylland. Men hun giver ikke meget for hverken fyringer eller undskyldninger.

- Jeg synes, det er grusomt, og vil ikke ønske det for min værste fjende, at økonomi kommer forud for patienter, siger hun.

- Var jeg blevet behandlet til tiden, havde jeg ikke haft blærekræft

Sagen handler om Pia Krog og 312 andre kræftpatienter på Mave- og Tarmkirurgi på Aarhus Universitetshospital, der har ventet længere, end de skulle, på en operation.

Kræftpatienter har ellers lovkrav på at blive opereret senest to uger, efter at det er besluttet, at de skal opereres. Men den frist er blevet overskredet med mellem 1 og 56 dage.

Det til trods for, at de lange ventetider i værste fald har været skyld i, at patienterne endte som uhelbredeligt syge.

I Pia Krogs tilfælde måtte hun vente i fire uger. Til sidst var hun så afkræftet, at hun ikke længere kunne spise eller holde på sin afføring.

Det er jo helt ubærligt

Jesper Fisker, administrerende direktør ved Kræftens Bekæmpelse

Da hun endelig blev opereret, viste det sig, at kræften havde spredt sig til hendes blære. Så den måtte lægerne også fjerne.

- Jeg er overbevist om, at hvis jeg var blevet behandlet til tiden, så havde jeg ikke haft blærekræft og fået urostomi. Men jeg har fået livet, og så må jeg lære at leve med, at jeg har to poser på maven: én til afføring, én til urin, sagde Pia Krog i marts til Jyllands-Posten.

Skete ”med fuldt overlæg”

De lange ventetider skyldtes ifølge to rapporter, som regionen har fået udarbejdet, at Aarhus Universitetshospitals Administration har prioriteret hospitalets økonomi over patienternes rettigheder.

Det er sket ”med fuldt overlæg”, sagde regionsdirektøren på pressemødet.

I Tjele fulgte Pia Krog frustreret med på sin computerskærm.

- Jeg blev så ked af det, da jeg så pressemødet, og jeg er vred og frustreret over, at man som ledelse kan sidde og gøre noget bevidst, der sætter vores (patienternes, red.) liv over styr, siger hun.

Hospitalet lider under mangel på sygeplejersker på afdelingen. Men lægerne på afdelingen fik ifølge DR gang på gang at vide, at det ville koste én million for hver patient, der skulle sendes til udlandet.

Og det var en vej, man ikke skulle gå.

- Den ledelse har jo et eller andet sted ikke været sit ansvar bevidst, siger Pia Krog.

Patienter behandles stadig for sent, siger direktør

I regionens rapporter fremgår det, at personalet på Aarhus Universitetshospital var bevidst om risikoen for, at patienter på ventelisterne blev for syge til at operere.

Hos Kræftens Bekæmpelse kalder administrerende direktør Jesper Fisker sagen ”meget alvorlig”.

- Det er jo helt ubærligt i forhold til de patienter, som ikke har fået den behandling, de skulle have inden for den tidsramme, de skulle have det, siger han til TV 2.

Tirsdagens pressemøde og de to fyringer viser dog ifølge Jesper Fisker, at sagen tages alvorligt.

Men direktøren for Kræftens Bekæmpelse understreger samtidig, at der stadig er problemer med at behandle patienter inden for de lovbestemte tidsrammer.

- Jeg vil stadigvæk gerne se, at de patienter, som ikke bliver behandlet til tiden, faktisk bliver behandlet til tiden, slår han fast.

- Lad os nu få rettet op på vores sundhedssystem

Ifølge regionsdirektør Pernille Blach Hansen er der ikke udsigt til flere fyringer i den konkrete sag.

Men patienter kan forvente, at mulige erstatningssager vil blive set igennem, og tvivlen vil komme patienten til gode.

De to fyrede direktører kan dog også se frem til en godtgørelse på samlet set 7,5 millioner kroner igennem deres fratrædelsesaftaler.

Spørger man Pia Krog, slipper de for nemt.

- Det er for mildt. De får jo en belønning ledelsesmæssigt ved, at de får lavet en fratrædelsesordning, siger hun.

Men lige nu er der noget, den tidligere kræftpatient går mere op i end fyringer, undskyldninger og erstatninger.

Mest af alt håber hun på, at man en dag ”kan have tillid til systemet”, og at andre kræftsyge fremover kan blive opereret til tiden.

- Jeg vil hellere se handling. Lad os nu få rettet op på vores sundhedssystem, siger hun.