Den store polemik om AstraZeneca-vaccinen har betydet, at flere danskere er blevet utrygge ved vaccinen og hellere vil have en af de to andre.

Men de tre vacciner mod coronavirus, der anvendes i Danmark, og deres bivirkninger er meget forskellige, og de kan ikke bare sådan lige sammenlignes.

Det forklarer Tanja Erichsen, der er enhedschef i Lægemiddelstyrelsen.

- Det er oplagt at sammenligne dem, men det kan man ikke, for tallene siger intet om, hvorvidt den ene vaccine er bedre end den anden, siger Tanja Erichsen til TV 2.

Der er nemlig "en masse støj", som man ikke kan rense tallene for.

Der er for eksempel forskel på teknologien bag de enkelte vacciner, hvem der fortrinsvis er blevet vaccineret med dem og endda den årstid, hvor man bliver vaccineret.

- Flere er småsyge om vinteren, og det kan forveksles med bivirkninger, mens man om sommeren har et bedre immunforsvar, forklarer Tanja Erichsen.

Så hvad skal man vide, før man begynder at sammenligne de tre vacciner, Danmark har taget i brug? TV 2 har samlet et overblik over de tre vacciner og deres bivirkninger sammen med Lægemiddelstyrelsen.

Pfizer/BioNTech

Vaccinen blev taget i brug i Danmark 27. december 2020.

Denne vaccine er den klart mest anvendte covid-19-vaccine i Danmark.

Det er samtidig den, hvor der er noteret flest dødsfald og blodpropper som formodede bivirkninger i lægernes indberetninger til Lægemiddelstyrelsen.

Men stort set ingen af dem er blevet sat i forbindelse med vaccinen.

- Vaccinen var den første, der blev taget i brug i Danmark og er derfor mest blevet givet til den ældre og mest sårbare del af befolkningen, siger Tanja Erichsen.

Det er samtidig forklaringen på, at ingen af de 41 indberettede dødsfald tilskrives vaccinen. For det er en befolkningsgruppe, hvor man mere naturligt ser dødsfald, som tilfældigvis falder i ugerne efter vaccinationen.

- Lægerne er gode til at indberette, men ved de her dødsfald var der i forvejen en kendt dødsårsag, siger Tanja Erichsen.

Langt de fleste bivirkninger, der indberettes, er milde og moderate som for eksempel smerte ved indstiksstedet, hovedpine, utilpashed og feber.

Og de fleste indberetninger kommer faktisk fra frontpersonale.

De er yngre og har derfor et mere aktivt immunforsvar, der reagerer kraftigere på vaccinen. Derudover er de ekstra opmærksomme på at indberette bivirkninger, er erfaringen hos Lægemiddelstyrelsen.

AstraZeneca

Vaccinen blev taget i brug i Danmark 9. februar 2021.

Dette er en vaccine, som mange grubler og bidder negle over netop nu.

Selv om over tre gange så mange borgere er blevet vaccineret med Pfizers vaccine, har Lægemiddelstyrelsen modtaget dobbelt så mange indberetninger om formodede bivirkninger ved AstraZenecas vaccine, som er sat på pause.

Så er denne vaccine farligere end de andre?

- Det kan man ikke sige ved at se på tallene alene, siger Tanja Erichsen.

For eksempel har Lægemiddelstyrelsen modtaget mange tusinde indberetninger om feber og rødmen eller smerter ved indstiksstedet uden at det har haft konsekvenser for brugen af vaccinerne.

Som en sammenligning har de modtaget to indberetninger om det usædvanlige sygdomsbillede med et lavt antal blodplader, blodpropper i små og store kar samt blødning. Det ene er en 60-årig kvindes dødsfald.

- Der er én sag er nok til, at vi reagerer, og det er der derfor vaccinen er sat på pause, mens vi undersøger det, siger hun.

Den megen opmærksomhed betyder, at Lægemiddelstyrelsen har set en stor stigning i antallet af indberetninger for AstraZenecas vacciner.

- De mange overskrifter i pressen netop nu skaber uro, forklarer Tanja Erichsen.

AstraZenecas vaccine giver bivirkninger som feber, kvalme og kulderystelser allerede efter første stik modsat Pfizers vaccine, som først booster immunforsvaret efter andet stik.

Og det kan have overrasket det frontpersonale, der havde set deres kolleger modtage Pfizers vaccine og have det fint efter første stik, vurderer Tanja Erichsen fra Lægemiddelstyrelsen.

Samtidig havde de travlt med at vaccinere ude på hospitalernes afdelinger, og det betød, at mange blev syge på samme tid.

- Det skabte hurtigt opmærksomhed, når fire ud af 20 medarbejdere lagde sig syge på samme dag, siger Tanja Erichsen.

- Men det var i virkeligheden mere et logistisk problem, da bivirkningerne, som personalet lagde sig syge med, var de helt almindelige og forventelige reaktioner.

Derfor er de mange indberetninger sammenholdt med antallet af borgere, der har modtaget AstrasZenecas vaccine, ikke nødvendigvis et tegn på, at mange flere oplever bivirkninger ved denne vaccine end de to andre.

Moderna

Vaccinen blev taget i brug i Danmark i 14. januar 2021.

Det er den eneste af vaccinerne, hvor der endnu ikke er indberettet dødsfald eller blodpropper i Danmark. Så er dette vaccinen, man skal ønske sig? Det kan man sagtens, men årsagen er mestendels, at den er blevet givet til så få danskere.

- I andre lande, hvor de har vaccineret mange flere borgere med Moderna, ser vi samme mønster af bivirkninger som med Pfizers vaccine, siger Tanja Erichsen.

De to vacciner bygger på samme teknologi og er begge mRNA-vacciner, der med en genetisk kode narrer kroppen til at producere antistoffer mod coronavirus.

I Danmark er det hovedsageligt de ældre, der er blevet vaccineret med Moderna, og som sagt er deres immunforsvar mere sløve end de yngre dele af befolkningen.

Det og den sparsomme brug af vaccinen i Danmark indtil nu er forklaringen bag det lave antal indberetninger om formodede bivirkninger.

Det bivirkningsbillede kommer efter al forventning til at forandre sig, hvis flere danskere i den yngre del af befolkningen får de to stik med Moderna.

Er du i vaccinegruppe 5, bør du tjekke din e-boks en ekstra gang.

Cirka 11.900 borgere har nemlig modtaget et påmindelsesbrev med en forkert titel i deres digitale postkasse.

Det skriver Statens Serum Institut (SSI) på sin hjemmeside.

Når man åbner sin e-boks, ser det nemlig ud, som om man har modtaget en aflysning af sin tid til vaccination.

Men det er ikke nødvendigvis tilfældet, lyder det fra SSI. Derfor er det vigtigt at åbne brevet, som er vedhæftet, skriver seruminstituttet.

Her vil det fremgå af teksten, om der er tale om en aflysning eller en påmindelse om at booke tid til vaccination.

200.000 personer i gruppe 5

Gruppen af borgere, der har fået det fejlbehæftede brev, er "udvalgte patienter med særligt øget risiko".

Det kan eksempelvis være personer med udbredt kræftsygdom eller personer med meget svær hjerte-, lunge- eller leversygdom.

Tilbuddet gælder også folk, der har aktuel sygehuskontakt eller er henvist til vaccination på sygehus efter konkret lægefaglig vurdering.

Gruppen består af 200.943 personer.

Mandag oplyste SSI, at omkring 35.000 borgere i gruppe 5 endnu ikke har bestilt vaccinetid, selv om de har fået en invitation.

Derfor gik SSI i gang med at sende påmindelser ud. Statens Serum Institut beklager dog nu den forvirring, det fejlbehæftede brev måtte medføre, lyder det.

Mange har endnu ikke bestilt tid

De fleste bliver tilbudt vaccination via deres e-boks. Når man får tilbudt vaccination, skal man selv booke tid på hjemmesiden vacciner.dk.

Er man digitalt fritaget, får man invitationen i et brev med posten og skal derefter bestille tid ved at ringe.

I alt har 664.226 danskere fået mindst et vaccinestik. 353.591 personer har fået begge stik og er dermed færdigvaccinerede. Det svarer til 6,1 procent af befolkningen.

Sundhedsstyrelsen forventer, at alle over 16 år er blevet tilbudt en vaccine senest 25. juli.

Podcast - Inde i maskinen: Det omdiskuterede vaccinepas skal laves af Netcompany og Trifork. Men hvad er det passet kan? Få forklaringen her. Og hør også baggrunden for Eva Bernekes afgang og hvad der ligger bag BEC's store interne omorganisering.

George Tyndall havde siddet så længe på posten som fuldtidsgynækolog på University of Southern California, at han nærmest var en institution i sig selv.

For mange af de unge studerende, han behandlede, var det deres allerførste besøg hos en gynækolog.

Derfor vidste de ikke, at det, han gjorde, var forkert.

Han tog nærbilleder af mine kønsdele

Tidligere studerende

Der skulle gå 25 år efter den første sag om upassende adfærd til George Tyndall blev suspenderet.

Passion for kvinders helbred

George Tyndall blev ansat på universitetets klinik i 1989 på grund af sin passion for unge kvinders helbred. Han håbede, at han kunne hjælpe dem med at undgå uønskede graviditeter og seksuelt overførte sygdomme.

- Min mission er at gøre alt, hvad jeg kan, for at hjælpe kvinderne med at undgå de mange katastrofer, der kan forebygges, sagde George Tyndall under sin jobsamtale ifølge et brev, han har skrevet til Los Angeles Times.

Men allerede to år efter Tyndalls ansættelse kom den første sag.

- Han tog nærbilleder af mine kønsdele. Derefter gik han væk fra briksen og begyndte at tage totalbilleder af min nøgne krop, sagde en anonym kvinde til avisen Los Angeles Times.

Hun fortalte dengang om episoden til klinikkens direktør, som tvang Tyndall til at destruere fotografierne. Efterfølgende har Tyndalls advokat sagt, at han kun tog billeder til ”legitim medicinsk brug”.

Der var dog også flere assistenter, der dengang udtrykte bekymring for gynækologens fotografier af patienterne, som lå udenfor normalen.

Insisterede på undersøgelse

En anden kvinde oplevede i 1992, at Tyndall insisterede på at foretage en gynækologisk undersøgelse, selvom hun blot skulle tjekkes for ømhed i hoften.

- Jeg kan huske, at jeg tænkte: ”Wow, skal jeg gennem en gynækologisk undersøgelse for det?”, fortalte Diana Bohan til Los Angeles Times.

De efterfølgende år gik både patienter og ansatte til universitetet med deres oplevelser om ”gusten” adfærd fra gynækologen.

Jeg er der for at beskytte kvindernes helbred

George Tyndall

Det gjaldt både upassende berøringer under undersøgelser og kommentarer om kvindernes kroppe.

Men det var først i 2016, 25 år efter første anklage, at George Tyndall blev suspenderet. Det skete, da en sygeplejerske indberettede ham.

To år efter begyndte avisen Los Angeles Times at grave i sagerne og fortælle kvindernes oplevelser, og det fik endnu flere til at stå frem.

”Muskuløs skede”

I 2016 havde 19-årige Chelsea Wu også været på Tyndalls briks i behandling.

Her oplevede hun, at den på det tidspunkt 71-årige Tyndall stillede nærgående spørgsmål og kommenterede hendes bækkenbundsmuskulatur:

- Du må være en løber, du har en meget muskuløs skede, husker Chelsea ham sige. Efter undersøgelsen spurgte han til hendes kinesiske baggrund i 20 minutter, hvor han lagde vægt på, at hans kinesiske studerende var vilde med ham.

- Jeg troede, det var normalt. Jeg havde ikke nogen idé om, hvad der var acceptabelt, forklarer hun til Los Angeles Times.

Klinikkens assistenter, som var med til undersøgelserne, hørte ifølge avisen ofte Tyndall komme med disse kommentarer omkring kvindernes bækkenbundsmuskulatur.

Og flere kolleger var bekymrede for, at George Tyndell gik efter de kinesiske udvekslingsstuderende, som ikke var så stærke i sproget og havde en begrænset viden om normerne i den medicinske verden.

Brugte fingrene

En særlig procedure, Tyndall brugte, bekymrede hans kolleger. Han stak sine fingre op i kvinderne, før han anvendte et spekulum, som er et instrument til gynækologiske undersøgelser.

Normalt plejer gynækologer at gøre dette i omvendt rækkefølge, fordi de skal undersøge mulige anormaliteter, de ikke kan med et spekulum.

Men Tyndall stak fingrene ind først, fordi han var bekymret for, om instrumentet passede.

- Han stak en finger ind og sagde: ”Jeg tror, det ville passe. Lad os putte to fingre ind, siger en assistent, der arbejde sammen med Tyndall i flere år til Los Angeles Times. Flere oplevede også, at gynækologen flyttede sine fingre ind og ud af patienterne, mens han talte.

En assistent husker også, at gynækologen kommenterede, om kvindernes kønskrans var intakt:

- Det skal du ikke bekymre dig om, din kæreste vil elske det, lød kommentaren ifølge assistenten fra George Tyndall.

Benægter anklager

University of Southern California har indgået et forlig på 852 millioner dollar med over 700 kvinder i sagen. Universitetet er ligeledes kommet med en undskyldning:

- Jeg undskylder dybfølt for den smerte, disse værdsatte medlemmer af universitetsfællesskabet har oplevet, skriver Carol Folt, præsident for University of Southern California i en pressemeddelelse.

George Tyndall afventer nu en retssag med 29 anklagepunkter. Han nægter sig skyldig i alle anklager.

- Jeg er der for at beskytte kvindernes helbred, sagde Tyndall i et interview med Los Angeles Times, da han blev suspenderet.

Han insisterer på, at hans undersøgelser altid har været grundige og præcise:

- Patienter fabrikerer nogle gange historier, har han sagt til avisen.

EU bliver inden årets udgang verdens største vaccineproducent.

Det er planen ifølge Thierry Breton, EU-kommissær for det indre marked og chef for unionens vaccinetaskforce.

EU skal inden årets udgang have kapaciteten til at producere mellem to og tre milliarder doser, siger Breton ifølge Reuters. Dermed bliver EU verdens største vaccineproducent.

Ifølge kommissæren har EU indgået aftaler med 52 fabrikker om at producere og levere flere vacciner til medlemslandene.

Det betyder, at EU kan levere 300 millioner vaccinedoser i andet kvartal i 2021.

Nærmer sig flokimmunitet

Dermed kommer EU nærmere en flokimmunitet. Thierry Breton regner med, at det kan ske allerede i midten af juli.

- Vi kan komme tilbage til et normalt liv, når hele Europa opnår immunitet, siger han ifølge bureauet.

Ud af de 300 millioner vaccinedoser vil 55 millioner af dem være vaccinen fra Johnson & Johnson, som fungerer ved blot ét stik.

I årets tredje kvartal, der der begynder 1. juli, forventes det, at der kommer 120 millioner doser fra producenten, siger han.

Flere fabrikker godkendt

Allerede fredag er to yderligere fabrikker blevet godkendt til at producere vacciner, skriver Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) i en pressemeddelelse.

Det drejer sig om en hollandsk fabrik til at producere AstraZeneca-vacciner og en tysk fabrik til at producere Pfizer-vacciner.

Desuden blev der i sidste uge godkendt en ny fabrik i Schweiz til at producere vaccinen fra Moderna.

Thierry Breton siger samtidigt, at der har været store problemer med AstraZeneca,

Han tilføjer, at man vil sørge for, at alle AstraZeneca-vacciner bliver i Europa, indtil de har leveret det antal, de har lovet.

På nuværende tidspunkt er Pfizer, Moderna, AstraZeneca og Johnson & Johnson godkendt i EU, men i maj eller juni "vil vi have en femte vaccine", siger kommissæren.

Norge sætter ligesom Danmark brugen af vaccinen fra AstraZeneca på pause i yderligere tre uger, oplyser den norske sundhedsmyndighed FHI i en pressemeddelelse.

Der henvises til to dødsfald i Danmark og fire i Norge, der har været mistænkelige sammen med andre hændelser, hvor folk har fået blodpropper efter at have fået vaccinen fra AstraZeneca.

Men der er fortsat ikke påvist nogen sammenhæng mellem de alvorlige sygdomstilfælde og vaccinen.

- Det er en krævende, men rigtig afgørelse at forlænge pausen for AstraZeneca-vaccinen, siger Geir Bukholm, der er direktør for Folkhelseinstituttets smitteværn.

- Vi mener, det er nødvendigt at gennemføre flere undersøgelser omkring de aktuelle hændelser, så vi bedst muligt kan give råd til befolkningen i Norge om vaccination.

- Vi har derfor besluttet at forlænge den midlertidige pause for AstraZeneca-vaccinen til 15. april, siger han i pressemeddelelsen.

Suspenderede brug samtidig med Danmark

Både Danmark og Norge suspenderede brugen af vaccinen fra det svensk-britiske medicinalselskab 11. marts efter tilfælde af blodpropper, der blev anset for mistænkelige.

Torsdag meddelte den danske sundhedsstyrelse, at man suspenderer brugen af AstraZeneca i yderligere tre uger for at få mere tid til at afgøre, om der er en sammenhæng mellem vaccinen og nogle få tilfælde, hvor folk, der er vaccineret med AstraZeneca, er blevet ramt af blodpropper.

Danmark stoppede 11. marts vaccinationer med AstraZeneca, efter at en 60-årig kvinde var død. Hun var blevet stukket med vaccinen fra AstraZeneca.

Også Sverige suspenderede i halvanden uge vaccinen. Men torsdag meddelte myndighederne, at man genoptager brugen af vacciner fra AstraZeneca.

Men den vil i Sverige kun blive brugt til folk over 65 år. Ingen i denne aldersgruppe har tilsyneladende været ramt af de sjældne blodpropper.

Da den 28-årige James Schmidt i dag mødte op i Østre Landsret, var han dømt for to drab. Nu er han dømt for tre.

Østre Landsret valgte nemlig at omstøde byrettens kendelsen og dømme James Schmidt for alle tre tilfælde af drabstiltaler.

Dermed er James Schmidt at regne som seriemorder efter Den Store Danskes definition.

- Thi kendes for ret, tiltalte James Schmidt straffes med fængsel på livstid.

Sådan lød det, da dommen blev afsagt.

Dermed valgte Østre Landsret at stadfæste livstidsdommen fra byretten.

Tvivl om det tredje drab

James Schmidt, der tidligere hed Lual Lual, er dømt for at have dræbt 82-årige Eva Hoffmeister, 80-årige Peter Jensen Olsen og 81-årige Inez Hasselblad i hver deres lejlighed i et boligkompleks på Østerbro.

Han blev i 2020 idømt fængsel på livstid i Københavns Byret men kun for drab på Olsen og Hasselblad. Her blev han frifundet for drabet på Hoffmeister. Han ankede dommen på stedet.

I landsretten fandt to juridiske dommere og otte nævninge, at der også var beviser for drabet på 82-årige Eva Hoffmeister.

Dermed var der en juridisk dommer og en nævning, der stemte for frifindelse for drabet.

Eva Hoffmeister blev ikke obduceret, og det har derfor ikke været muligt at fastslå en dødsårsag. Det førte i byretten til, at James Schmidt blev frifundet for drabet, men den dom er altså nu omstødt i landsretten.

Anklager: Livstid betyder livstid

Anklager Sidsel Klixbüll procederede for fængsel på livstid.

- Når I i retten senere dømmer James Schmidt, er der to grunde til, at han skal idømmes livstid, sagde hun.

Det første er retfærdighed. Anklageren mente, at det er retfærdigt med en livstidsstraf, når man har begået rovmord på tre personer.

Det andet punkt handlede om forebyggelse.

- En livstidsdom skal sikre, at han ikke går ud og begår noget tilsvarende igen. Det er aboslut en overhængende fare, hvis han kommer på fri fod igen. Det kan vi ikke tillade. Derfor skal han fængsles på livstid. Og det betyder livstid, ikke en fængselsdom på 16 år, sagde anklageren.

Retslægerådet ønskede forvaring

Inden da havde Retslægerådet talt for, at James Schmidt betragtes som farlig for andres liv, legeme og frihed.

Retslægerådet mener, at forvaring er en bedre straf end andre sanktioner.

Forsvarsadvokat Rolf Gregersen nedlagde påstand om en fængselsdom på 16 år og pegede på sin klients unge alder.

Datter fik sagen til at rulle

Det var datteren til den 81-årige Inez Hasselblad, der fik sagen til at rulle 9. marts 2019.

Malene Hasselblad undrede sig over sin 81-årige mors pludselige død, og da hun kom ud i morens lejlighed, var der flere ting, som hun ikke kunne få til at stemme.

- Jeg lavede en liste, og den blev længere og længere. Det var en liste over ting, der indikerede, at der var tale om en forbrydelse, har hun tidligere sagt til TV 2.

Som det sidste ringede hun til morens bank og fik spærret hendes kreditkort. Og selvom den kvindelige bankansatte i telefonen ikke ville gå i detaljer, sagde hun alligevel noget afgørende:

- Hun sagde, at det vist var meget godt, kortet blev spærret. Og så ringede jeg til politiet og sagde, at jeg skulle tale med dem. Jeg skulle tale med dem lige nu, har Malene Hasselblad fortalt i april til TV 2.

Herefter gik Malene Hasselblad til politiet, som lørdag 9. marts kunne anholde James Schmidt i biografen Imperial, efter han havde været inde og se superheltefilmen 'Captain Marvel'.

Få eksempler på seriemord

Der er ikke mange eksempler på andre seriemordere i nyere dansk historie. Det siger flere eksperter, TV 2 har talt med. Dog er seriemord ikke en juridisk betegnelse.

Det er stort set kun Dagmar Overby og Ashraf Shahidani, der nævnes.

Dagmar Overbye dræbte i starten af 1900-tallet minimum ni spædbørn i København. Hun tilstod at have myrdet 16 børn, men landsretten kunne kun bevise ni spædbørns død.

I starten af 1990’erne dræbte Ashraf Shahidani, en iransk flygtning, den 30-årige psykologistuderende Birgitte Østergaard. I forbindelse med retssagen tilstod han også at stå bag en række andre drab – et i Herning, to i Viborg og fem i Sverige og Italien. Dansk politi fandt ud af, at han talte sandt i to af tilfældene – drabet i Herning og det ene fra Viborg.

Den tidligere sygeplejerske Christina Aistrup Hansen blev også nævnt. Hun blev fundet skyldig i tre drab og et drabsforsøg i byretten, som i landsretten blev omstødt til fire drabsforsøg begået mod patienter på sygehuset i Nykøbing Falster. Hun fik livstid i byretten, men det blev til 12 års fængsel i landsretten.