Camilla Sparre har brug for fertilitetsbehandling for at blive mor. Men med sine 95 kilo og et BMI på 35 er hun for tyk til at få hjælp i det offentlige sundhedsvæsen.

Hun har i flere år forsøgt at tabe sig, og de seneste to år har hun smidt 11 kilo, men hun har ikke kunnet få vægten så langt ned, at lægerne vil hjælpe hende.

- Det var et kæmpe slag i ansigtet at få at vide, at jeg var for tyk til at få børn, siger Camilla Sparre, der ligesom 800.000 danskere er svært overvægtige. Det svarer til 14 procent af Danmarks befolkning.

Lægernes argument for ikke at hjælpe Camilla Sparre og andre kvinder med et BMI over 30 er, at det medfører flere risici og komplikationer under graviditeten.

Overvægtige kvinder har en større risiko for at få spontane aborter, forhøjet blodtryk, og det er sværere at se misdannelser på scanninger.

Der er samtidig en større risiko for svangerskabsforgiftning og svangerskabssukkersyge. Her er risikoen for de svært overvægtige hele syv gange større end for de normalvægtige.

Derfor giver det god mening at holde fast i, at tykke skal tabe sig, før de kan få hjælp. Sådan lyder det fra Dansk Fertilitetsselskab.

- For at passe på moderen, kvinden og det ufødte barn er der brug for faste grænser, siger Janni Vikkelsø Jeppesen, der er formand for Dansk Fertilitetsselskab.

Men det er diskrimination, at overvægtige ikke kan få hjælp til at blive gravide.

Sådan lyder det blandt andet fra Landsorganisationen for Overvægtige og fertilitetsklinikken Diers.

Hos Diers har man valgt at trodse lægernes anbefalinger og behandle overvægtige kvinder.

- Jeg vil mene, at forældre selv skal vurdere, om de vil løbe de risici, der er ved at blive gravide som overvægtig. Eller i hvert fald medinddrages, siger Liza Diers, der er jordemoder og indehaver af Diers.

- Du går heller ikke ind og siger: Vi vil ikke hjælpe dig, hvis du ikke stopper med at ryge. Det er kvindens eget valg, fortsætter hun.

Og sådan har Camilla Sparre det også. Hun vil gerne selv have lov til at vælge.

- Jeg tror da, vi alle vil have, at vores børn er sunde og raske. Men den beslutning vil jeg gerne selv have lov til at tage, siger 25-årige Camilla Sparre.

Hos fødselslægerne er man dog skeptiske over beslutningen om at hjælpe overvægtige kvinder med at blive mødre.

Det er nemlig ikke kun risici og komplikationer i forbindelse med fødslen, som der skal tages højde for. Man bør også overveje, at der er en øget sandsynlighed for, at morens overvægt overføres til barnet.

- Vi ved, at når man bliver født stor med høj fedtprocent, så er der en høj risiko for, at det følger en, og at man også bliver overvægtig senere i livet.

- Overvægtige børn kan jo nogle gange have nogle begrænsninger i deres udfoldelsesmuligheder, men jeg tænker, det væsentlige er ikke overvægt. Det handler om sundhed, og der er en del sygdom og diabetes, der er relateret til at være overvægtig, siger Kristina Martha Renault, der er fødselslæge på Rigshospitalet.

Men argumenterne er ikke nok for Camilla Sparre. For hende er der ikke noget tid at spilde. Hun vil være gravid nu.

- Mit biologiske ur tikker. Det er nu, jeg gerne vil det.

Der er fundet seks nye tilfælde af den brasilianske coronavariant P1.

Dermed er der i Danmark i alt bekræftet ni tilfælde af varianten, der frygtes at være mere smitsom og have mindre følsomhed over for vacciner.

Det skriver sundhedsminister Magnus Heunicke (S) lørdag på Twitter.

- Vi har to nye smittekæder, som hverken er forbundet med hinanden eller allerede kendt smittekæde. Smittekilden er ukendt, og der er ikke kendt kobling til rejseaktivitet, skriver ministeren.

Han oplyser, at der er sat gang i både isolation for de smittede og en intensiv smitteopsporing.

Varianten blev første gang fundet i den brasilianske by Manaus og hos nogle japanske rejsende, der havde været i Brasilien. Det var i januar i år.

I begyndelsen af marts blev varianten for første gang påvist i Danmark.

P1 er en af de varianter, som Statens Serum Institut (SSI) holder særligt øje med.

Den har nemlig en mutation, som studier har forbundet med en nedsat følsomhed over for antistoffer. De vacciner, der er godkendt til brug i Danmark, ventes at virke over for P1, men det kan være med nedsat effekt.

Samtidig har P1-varianten nogle mutationer, som også den britiske og den sydafrikanske variant har, der giver mistanke om, at den kan være mere smitsom. Det er dog ikke endeligt bevist.

”Oplev god karma.”

Sådan skriver den landsdækkende sushikæde Karma Sushi på sin hjemmeside, men der var tilsyneladende ikke så god karma, da Fødevarestyrelsen den 13. marts aflagde besøg i kædens restaurant i Nyhavn i København.

Her fandt styrelsens fødevarekontrollant nemlig adskillige kakerlakker i køkkenet og bag baren, og det blev takseret til en vred smiley og en bøde på 10.000 kroner.

Ifølge kontrolrapporten var der "masser" af døde kakerlakker, der ikke var blevet fjernet, efter de var blevet sprøjtet med insektmiddel.

Det blev af Fødevarestyrelsen vurderet til at være så grov en overtrædelse af hygiejnereglerne, at de valgte at udstede det store bødeforlæg.

Men ifølge indehaveren af sushikæden, Morten Hansson, er der tale om en grov overdrivelse fra Fødevarestyrelsens udsendte fødevarekontrollant, og han betegner kontrolrapportens konklusion som decideret "chikane".

- De siger, der var en masse døde kakerlakker, men det passer ikke. Derfor har vi også indgivet en klage over chikane fra den pågældende medarbejder fra Fødevarekontrollen, siger Morten Hansson til TV 2 LORRY.

Han anerkender dog, at der er et problem i restauranten med de primitive insekter, men det skyldes ifølge ejeren de omkringliggende restauranter, og ikke Karma Sushi.

- Vi gør, hvad vi kan, men vi har naboer, der ikke gør noget ved problemet, og så rykker det ind til os, lyder forklaringen fra Morten Hansson, der desuden mener, Fødevarekontrollen i København agerer anderledes end i de syv andre byer i Danmark, hvor Karma Sushi har restauranter.

Hos Fødevarestyrelsen afviser man dog, at der på nogen måde er tale om chikane eller forskelsbehandling i den konkrete sag.

- Jeg kan afvise, at Fødevarestyrelsen chikanerer de virksomheder, der besøges. Når der er tale om skadedyr som kakerlakker i en restaurant, hvor der produceres fødevarer, så er vi selvfølgelig nødt til at handle på det. Forbrugerne kan i sidste ende risikere at blive syge, når der er skadedyr. Og det er det, vi hos Fødevarestyrelsen vil forsøge at undgå, siger Martin Birch Hansen, sektionsleder i Fødevare København under Fødevarestyrelsen, til TV 2 LORRY.

Martin Birch Hansen gør i samme ombæring opmærksom på, at Fødevarestyrelsen ikke kan blande sig i eventuelle uenigheder mellem naboer omkring bekæmpelse af skadedyr, og at det vigtigste fokus bør ligge på at få bugt med problemerne.

- Ansvaret for rengøring og vedligeholdelse påhviler alene virksomheden. En eventuel uenighed med ejer af en ejendom kan Fødevarestyrelsen ikke blande sig i, siger han.

- I dette tilfælde er bøden på 10.000 kroner givet, fordi der tidligere inden for en periode på to år har været givet indskærpelse for det samme, siger sektionsleder Martin Birch Hansen.

Selvfølgelig ville testen være negativ.

For det første havde 22-årige Sofie Amalie Kaae allerede taget to coronatest - begge med negative svar - og for det andet var hun som frontpersonale i et podecenter allerede i januar blevet vaccineret mod covid-19 med Pfizers vaccine.

Så da hun lå på sit kollegieværelse i Odense og ventede på testsvar på fjerdedagen, efter hendes kæreste 13. marts var testet positiv med coronavirus, følte hun sig rimelig sikker.

Men svaret på den PCR-test, hun havde taget klokken ni om morgenen onsdag den 17. marts, lod vente på sig. Som poder er hun vant til at få besked inden for 8 til 12 timer, så da mørket begyndte at falde på, og der ikke var kommet svar, bredte nervøsiteten sig.

- Det er først omkring klokken otte om aftenen, hvor jeg er sådan ‘fuck, kan den her test rent faktisk være positiv.’ Ellers havde jeg tænkt hele dagen, at selvfølgelig var den negativ, for jeg er jo vaccineret, siger hun.

Klokken 23 kom svaret. Sofie Amalie Kaae var smittet med coronavirus, og på det tidspunkt blev hun ikke engang overrasket.

- Det var mere følelsen af ‘fuck, den er positiv.’

Dagen efter pakkede Sofie Amalie Kaae sine vigtigste ting fra kollegiet og gik i isolation på det tidligere Hjallese Plejecenter. Ud over at være forkølet var hun dårligt tilpas med træthed, ondt i hovedet og en smule feber.

På kollegiet deler beboerne på samme gang køkken, toilet og bad, hvilket i praksis gør det umuligt at isolere sig der. Det blev allerede tidligt under coronapandemien drøftet i kollegianerrådet, som Sofie Amalie Kaae er en del af.

Derfor fik hun plads i en af Odense Kommunes isolationsboliger, hvor hendes kæreste - og nabo på kollegiet - allerede var indkvarteret.

Kravet for at bo der er, at man overholder isolationen, hvor boligens altan er det eneste sted, man kan få frisk luft. Til gengæld kommer der hver morgen mad fra Byens Køkken. Der er tre måltider - morgenmad, frokost og aftensmad - og så er der kage og dagens forret og/eller dessert.

- Vi fik hjerter i flødesovs i dag, det var lidt mærkeligt. Men det er jo egentlig megafint, at det er her, og man får mere end rigeligt. Jeg havde også lige en sød veninde fra kollegiet, der lige kom med nogle chips og nogle nudler, siger Sofie Amalie Kaae.

De gode forhold gjorde dog ikke op for de lange dage i isolation, og på mindre end en uge kværnede Sofie Amalie Kaae sig igennem en hel del Netflix, og det, hun beskriver som alle serier på TV 2 Play.

Men hvorfor kan en fuld vaccineret person få coronavirus?

Det har Torben Barington, der er forskningsleder og klinisk professor i immunologi ved SDU, et svar på:

- I de undersøgelser, der blev lavet, inden vaccinerne blev godkendt, målte man effektiviteten af vaccinerne, og der var effektiviteten et sted mellem 90 og 95 procent beskyttelse efter to doser, som er tilfældet her, siger Torben Barington.

Ingen vacciner er 100 procent effektive, og derfor er det også forventeligt, at mellem fem og ti procent af de vaccinerede kan blive smittet med coronavirus, forklarer han:

- Selvom man er ung og har et sundt immunsystem, ser man faktisk ved alle vacciner, at der er nogle procent, som ikke danner nok beskyttende antistoffer. Det er også muligt, at antistofferne har været der, men at de så hurtigt er forsvundet igen.

Derfor er det vigtigt, at man også som vaccineret overholder myndighedernes retningslinjer for at stoppe spredningen af coronavirus. For ud over at man selv kan blive syg, kan man også risikere at sprede smitten.

- Man må gå ud fra, at risikoen for at smitte andre svarer nogenlunde til, hvis en ikke-vaccineret har sygdom. Det må man antage, for det er et tegn på, at virus har været i stand til at opformere sig hos hende, og dermed kan hun også være i risiko for at smitte andre, siger Torben Barington.

Han oplever, at myndighederne er gode til at kommunikere det budskab, men samtidig forstår han godt iveren efter at vende tilbage til en hverdag uden restriktioner.

- Når vi taler om genåbning, bliver vi pludselig meget friske og tænker, at nu er problemet der ikke længere. Men det er det altså, siger han.

Tykke mennesker er dovne, dumme og mangler viljestyrke. Det er nogle af de fordomme, som overvægtige møder, når de bevæger sig rundt i virkeligheden.

Faktisk erklærer to ud af tre danskere sig enige i, at der bliver set ned på tykke mennesker.

Det viser en ny undersøgelse foretaget af YouGov for Novo Nordisk Danmark.

Her fremgår det også, at 51 procent af befolkningen er overvægtige, og ud af dem er 800.000 svært overvægtige. Og tallet er stigende.

39-årige Maibritt Schmidt er en af de danskere, der er overvægtig. Hun er 166 cm og vejer 180 kilo.

Og hun er blandt dem, der har oplevet at blive kigget skævt til og fået kommentarer på grund af sit udseende.

- Jeg har efterhånden oplevet lidt for meget, at der er blevet kigget skævt til mig, siger hun.

Derfor undgår 39-årige Maibritt Schmidt at gå på strøget i Aarhus, som hun bor i nærheden af. For slet ikke at tale om at spise i offentligheden. Spiser hun på gaden oplever hun nemlig, at endnu flere kigger.

- Det her med, at man ikke kan få lov at gå i fred, når man endelig bevæger sig ud, det gør, at man trækker sig mere og mere fra samfundet og putter sig derhjemme, siger hun.

For Maibritt Schmidt er det heller ikke usædvanligt at blive talt til af en fremmed på gaden. Hun har oplevet, at folk har sagt ”du er ulækker”, ”du har ikke nogen selvkontrol” og lignende til hende.

Ifølge undersøgelsen fra Novo Nordisk er Maibritt Schmidts oplevelser langt fra unikke.

50 procent overvægtige svarer i undersøgelsen, at de føler, at andre kigger på dem og tænker, de bør tage sig sammen og tabe sig.

Samtidig svarer 41 procent overvægtige, at de får lavt selvværd, hvis andre ser skævt til dem på grund af vægten.

Jeg tror ikke, folk tænker over, at en lille kommentar kan ødelægge en hel uge for mig

Men i modsætning til, hvad mange tror, så er tykke ikke skyld i deres egen overvægt. De kan ikke bare tage sig sammen og spise mindre.

For overvægt er en kronisk tilstand, der skyldes genetik, som leder til komplekse – langt fra fuldt kortlagte – biologiske processer, der påvirkes af opvæksten, samfundsstrukturer og formentligt meget andet endnu ukendt.

Det siger Thorkild Sørensen, som har forsket i overvægt i flere årtier og er professor emeritus på Københavns Universitets Institut for Folkesundhedsvidenskab.

- Problemet er sådan set ikke at tabe sig – det kan de fleste klare med hjælp fra en dygtig diætist. Men overvægtige kan ikke holde vægten nede. Der er en uimodståelig biologi i det, som gør det ufatteligt svært på længere sigt, siger han.

Når tykke mennesker bliver mødt med tilråb og skæve blikke, så har det også psykologiske konsekvenser.

- Det kan forårsage mindreværdsfølelse, skamfuldhed, stress og depression og et generelt dårligt mentalt helbred, påpeger Thorkild Sørensen.

Og det kender Maibritt Schmidt også.

- Jeg tror ikke, folk tænker over, at en lille kommentar kan ødelægge en hel uge for mig. Jeg tænker over, hvad har jeg dog gjort og bliver ked af det. Det sætter ar i sjælen, siger hun.

Mens der er bred videnskabelig konsensus om, at overvægt er en biologisk betinget og ofte en kronisk tilstand, man ikke selv er herre over, er der stadig mangel på viden om årsagerne.

Forskerne er også i vildrede om, hvad man kan gøre ved den fedmeepidemi, der har spredt sig i Danmark og i resten af verden.

I øjeblikket er fedmeoperationer den eneste effektive og varige behandling mod svær overvægt, og den bliver kun anvendt hos patienter med meget svær overvægt, og hvis overvægten er ledsaget af medicinske følgesygdomme, for eksempel sukkersyge.

- For mig at se er det vigtigste, at vi bliver ved med at forske i årsager, forebyggelse og behandling, og at vi er ydmyge overfor, at der stadig er meget, vi ikke ved. Forskning i overvægt er stadig en relativ ny disciplin, som først for nylig er begyndt at rykke, siger Thorkild Sørensen.

Hvad er de sundhedsmæssige konsekvenser for at sætte AstraZeneca-vaccinerne på pause?

Det svar findes ikke, for selv om man godt kan regne på det, har myndighederne valgt ikke at gøre det endnu.

Vi er simpelthen nødt til at kigge på, hvad konsekvenserne er i forhold til sygdom, indlæggelser og eventuelle dødsfald

Og det vækker kritik hos både eksperter og politisk.

Ifølge Flemming Konradsen, professor i global sundhed ved Københavns Universitet, bør myndighederne udregne, hvad pausen vil betyde form af flere syge, indlagte og måske endda døde.

- Når man udskyder AstraZeneca i endnu tre uger og potentielt kigger ind i et forløb, hvor vi måske står uden brug af vaccinen, så er vi simpelthen nødt til at kigge på, hvad konsekvenserne er i forhold til sygdom, indlæggelser og eventuelle dødsfald, siger han.

Det er den såkaldte modelleringsgruppe under Statens Serum Institut, der ville skulle udføre beregningerne.

Det vil tage en uge at lave dem, siger Theis Lange professor i biostatistik ved Københavns Universitet og medlem af modelleringsgruppen.

- De modeller, vi har lavet allerede nu, har allerede vaccinekalenderen i sig, så man kan sagtens regne på det. Man kan sammenligne en vaccinekalender med pause og en uden pause, siger Theis Lange.

Regeringen og de danske sundhedsmyndigheder satte vaccinationerne med AstraZeneca i bero 11. marts i to uger, og i torsdags udvidede man pausen i yderligere tre uger.

Det skyldes ifølge Sundhedsstyrelsen "mistanke om en sjælden alvorlig bivirkning til vaccinen med et atypisk billede af blodpropper og blødning".

De alvorlige symptomer er endnu ikke påvist at stamme fra vaccineringen, og pausen skal nu bruges til at undersøge sagen nærmere.

Det er kun Danmark og Norge, som har sat AstraZeneca-stikkene på hold, alle øvrige lande fortsætter med at vaccinere med den.

Argumentet fra disse lande er, at fordelene ved vaccinen opvejer ulemperne; fordelene er, at man undgår covid-syge og dødsfald.

Det er disse fordele, myndighederne i Danmark ikke har regnet på.

- Det kan man kun være uforstående over for, siger Per Larsen, sundhedsordfører i Det Konservative Folkeparti.

- Hvorfor har man ikke sikret sig at have et beregningsgrundlag, så man var hundrede procent sikker på, at man traf den rigtige beslutning?

Hverken Statens Serum Institut, Sundhedsstyrelsen eller sundhedsminister Magnus Heunicke (S) vil interviewes om sagen.

Men Sundhedsstyrelsen skriver i en udtalelse til TV 2, at man er bevidst om problematikken.

- Vi er meget bevidste om, at en fortsat pausering af vaccination med covid-19-vaccinen fra AstraZeneca forsinker det danske vaccinationsprogram mod covid-19, lyder det fra styrelsen.

- Sundhedsstyrelsen har overvejet brug af modelberegninger til vurdering af konsekvensen af pauseringen, og vi vil drøfte med Statens Serum Institut, hvordan det kan igangsættes.

Torsdag fik afdelingen for lever-, mave- og tarmsygdomme på Aarhus Universitetshospital besked fra hospitalet om at gennemgå deres patienter på ny.

Målet var at finde særligt sårbare patienter, der tilhører vaccinegruppe 5, som kunne være blevet overset i første omgang, da afdelingen skulle indstille patienter til vaccine.

Omkring 800 patienter tilknyttet afdelingen kan nu se frem til at modtage en indbydelse til vaccine.

Der er både tale om patienter under og over 65 år, de fleste er under. Det bekræfter ledende overlæge på afdelingen for lever-, mave- og tarmsygdomme Peter Ott over for TV 2 Østjylland.

- Det, der nu er sket, er, at man er blevet enig om at gå patientlisterne igennem igen, og nu indmelder vi dem, der opfylder kriterierne. Det er et forsøg på at sikre, at der ikke er nogen, der er i særlig risiko, som er blevet overset, siger han.

Aarhus Universitetshospital (AUH) har sendt den opdaterede liste med patienter, der skal indstilles til vaccine, til Region Midtjylland, som har til opgave at videregive informationen til Statens Serum Institut.

- Vi har ikke fået tilsendt de lister fra AUH før nu, men nu sender vi dem ind, så borgerne får en besked i deres eboks. Statens Serum Institut er i gang med det, fortæller Ole Thomsen, koncerndirektør i Region Midtjylland, til TV2 Østjylland.

Vaccinegruppe 5 er "udvalgte patienter med særligt øget risiko". Det kan eksempelvis være personer med udbredt kræftsygdom eller personer med meget svær hjerte-, lunge- eller leversygdom.

En af dem der har ventet længselsfuldt på sine vaccinestik, er Lene Andersen fra Ulstrup. Hun har kronisk tarmbetændelse og fylder 65 i år.

8. marts fik hun en mail fra lever, mave- og tarmsygdomsafdelingen på Aarhus universitetshospital.

I mailen stod der, at hun var visiteret til gruppe 5, fordi hun er i immundæmpende behandling.

Men hun modtog aldrig en indkaldelse til vaccination på baggrund af sin placering i gruppe 5:

- Afdelingen oplyste, at når jeg ikke havde fået en invitation til vaccination fredag, så skulle jeg regne med, at jeg var flyttet i gruppe 10. Afdelingen kunne ikke se, hvilken gruppe jeg præcis nu tilhørte, har Lene Andersen tidligere forklaret til TV2 ØSTJYLLAND.

Tirsdag beklagede koncerndirektør Ole Thomsen, at regionen har sendt forskellige signaler afsted, og han forklarede, at en mulig årsag kunne være, måden som patienterne i første omgang blev udvalgt på, men som nu har ændret sig, efter at Sundhedsstyrelsen har meldt ud, at 65 år er et vigtigt kriterie - også selvom man fejler forskellige andre sygdomme.

Det er ikke sikkert, at Lene Andersen er en af de 800 patienter på den opdaterede liste – men hun håber:

- Det giver et håb. Så behøver jeg ikke længere at gå og være hunderæd for at blive smittet, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.

De seneste ugers usikkerhed har været tunge at skulle igennem:

- Der er åbenbart mange fejl i systemet. Det giver en forfærdelig masse usikkerhed, og man mister lidt tiltroen til systemet, også fordi det er så svært at komme igennem nogle steder og få svar, siger Lene Andersen.