Muligheden for at sætte sig til rette i et fly med kurs mod en rejsedestination uden for Europa har "forholdsvis lange udsigter".

Sådan lød den nedslående melding tirsdag aften fra TV2s politiske analytiker Hans Redder.

I en chat med TV 2s brugere blev analytikeren spurgt ind til, om sommeren 2021 kommer til at ligne den, vi havde sidste år, når det kommer til rejserestriktioner.

- I forhold til rejser udenfor EU - eksempelvis til Asien - tror jeg, at det har forholdsvis lange udsigter, lød svaret.

Den holdning bakkes op af Viggo Andreasen, der er lektor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet.

Han mener ikke, at det bliver en mulighed i indeværende år at tage på langdistancerejser uden for EU.

- Jeg ser et billede for mig, hvor man skal have et coronapas, der viser, at man er vaccineret, før man kan rejse ud af EU. Jeg forestiller mig ikke, at danskerne kan rejse ud af Europa før sommeren 2022, siger han.

Der er dog håb for de mange danskere, der har alarmerende høj rejsefeber.

Interne rejser i EU til sommer, mener eksperter

Selvom Hans Redder formentlig ikke leverede det svar, spørgeren havde håbet, kom TV 2s politiske analytiker alligevel med en opløftende melding.

- Der er et arbejde i gang i EU, som skal gøre det muligt at bruge et coronapas til at kunne rejse rundt i alle europæiske lande til sommer. Men det arbejde er stadig i gang, og det er svært at sige, hvornår det er helt oppe at køre.

Netop coronapasset mener Viggo Andreasen bliver helt afgørende for, hvordan danskernes sommer kommer til at arte sig.

Han tror ikke på, at et coronapas med en gyldig negativ test kommer til at være nok til at rejse rundt i EU.

- Man skal kunne fremvise et gyldigt coronapas, der viser, at man er vaccineret. Men det er også muligt for rigtig mange mennesker allerede til sommer, siger han.

Virologen forudser, at de forskellige varianter af coronavirus kommer til at spille en stor rolle for internationale rejser.

Han mener ikke, at det er utænkeligt med periodevise nedlukninger

Rejsebureau tror på langdistancerejser i 2021

I rejseselskabet Kilroy ser man frem til, når Folketinget skal drøfte præmissen for genåbning med henblik på rejser uden for landets grænser både i Europa og i resten af verden.

Søren Sattrup, der er direktør for udvikling og produkter i Kilroy, havde da også gerne set, at genåbningsplanen var mere konkret på den front.

- Helt overordnet set har vi fuld forståelse for Folketingets prioritering af Danmark, men det er klart, at vi også har behov for at vide mere.

Ekspertens udmelding om lange udsigter til rejser uden for Europa har da også fået rejseselskabet til at finde på nye tilbud til kunderne, der primært er i den unge målgruppe.

- Vi haft et særligt fokus på at skabe rejser inde for EU's grænser heriblandt koncepter med blandt andet interrail, siger Søren Sattrup.

Han er i øvrigt enig med eksperterne i, at det kommer til at tage længere tid, men han er en tand mere optimistisk.

- Vi tror, at det i slutningen af 2021 og begyndelsen af 2022 vil være en mulighed at rejse uden for Europas grænser, siger han.

Søren Sattrup spår, at det bliver lande i Sydøstasien og Mellemamerika, danskerne får mulighed for at rejse til som det første, når der blandt andet er styr på et globalt coronapas.

Den russiske præsident, Vladimir Putin, er tirsdag under private forhold blevet vaccineret mod coronavirus.

Det oplyser Ruslands præsidentkontors talsmand, Dmitrij Peskov.

- Putin er blevet vaccineret mod coronavirus. Han har det godt. I morgen har han en fuld arbejdsdag, siger han til det statslige nyhedsbureau RIA Novosti.

Den 68-årige leder har fået en af tre russiske coronavacciner. Hvilken af dem har præsidentkontoret "med vilje" ikke oplyst, da det ikke ønsker at påvirke folks tillid til nogen af vaccinerne. Det siger talsmanden.

- Alle tre russiske vacciner har bevist deres effektivitet og pålidelighed.

Langsom udrulning af vacciner

En række andre ledere rundt om i verden er også blevet vaccineret. Herunder USA's præsident, Joe Biden, den britiske dronning Elizabeth og pave Frans.

Rusland har udviklet tre forskellige coronavacciner: Sputnik V, EpiVacCorona og CoviVac. Det er den førstnævnte - opkaldt efter den første sovjetiske satellit i rummet - der har tiltrukket sig størst opmærksomhed.

Til trods for de tre egenproducerede vacciner går udrulningen langsomt i Rusland, hvor der er relativt stor vaccineskepsis.

Alligevel mener talsmand Dmitrij Peskov ikke, at det var nødvendigt, at præsident Putin lod sig vaccinere offentligt.

- Præsidenten gør i forvejen rigeligt for at promovere vaccinerne, lyder det.

Det er kun fire millioner ud af Ruslands omkring 144 millioner indbyggere, der har modtaget begge vaccinestik. Yderligere to millioner har fået første.

Ingen af de russiske coronavacciner er godkendt til brug i EU.

En exitpoll tyder på, at den israelske premierminister Benjamin Netanyahus parti bliver en anelse svækket efter tirsdagens parlamentsvalg.

Exitpollen, der blev offentliggjort af den israelske offentlige tv-kanal samtidig med, at valgstederne lukkede, viser, at Netanyahus Likud-parti står til at få 31 ud af de 120 pladser i det israelske parlament Knesset.

Ved det seneste valg i marts sidste år fik Likud 36 mandater.

Netanyahus parti er dermed stadig klart det største parti i Knesset, men det bliver vanskeligt for Netanyahu at samle et stabilt parlamentsflertal bag endnu en regering under hans ledelse.

- Samlet set er der ifølge de første exitpolls 59 af de 120 mandater i Knesset, der ønsker at fjerne Netanyahu fra magten. Mens der er 53 medlemmer, der vil støtte ham uanset hvad. Og så er der højrefløjspartiet Yamina, der står lidt med et ben i hver lejr. Partiet står til at få otte mandater, og ser dermed ud til at kunne blive kongemageren, der beslutter, hvem der skal være premierminister, siger TV 2s Mellemøsten-korrespondent Steffen Jensen.

Det fjerde valg

Vanskelighederne er ikke noget nyt for Netanyahu. Tirsdagens valg er det fjerde parlamentsvalg på blot 23 måneder, og hver gang er det lykkedes Netanyahu at fortsætte som premierminister, men på spinkle – og uholdbare – flertal.

Den netop offentliggjorte exitpoll viser som ventet, at venstrefløjen i israelsk politik stort set er udslettet. Det engang så mægtige Arbejderparti ligger nu nærmere spærregrænsen end regeringsmagten og står til at få under ti mandater.

Centrum-venstre partiet Yair Lapid, der ved valget for et år siden blev det næststørste parti i Knesset med 16 mandater, holder til gengæld skansen og står til 18 mandater.

Valget bød denne gang på et nyt parti kaldet New Hope. Det blev grundlagt i december, da tidligere undervisningsminister i Netanyahus regering Gideon Saar forlod Likud og dannede sit eget parti.

Ideologisk ligger New Hope ikke langt fra Likud – men med den afgørende forskel, at partiet vil have en anden premierminister end Netanyahu, der er belastet af en verserende retssag om korruption.

Den israelske professor i politik Jonathan Rynhold har overfor Washington Post beskrevet det nye parti som ”Likud uden Netanyahu” – og det er en ide, der tilsyneladende skaffer partiet fem mandater i Knesset - langt fra så mange, som det så ud til for blot få måneder siden. I december stod partiet til 20 mandater i meningsmålingerne.

For og imod Netanyahu

Generelt har det netop været valgets vigtigste spørgsmål, hvad vælgerne mener om landets kontroversielle premierminister gennem de seneste 12 år, Benjamin Netanyahu, vurderer TV 2s Steffen Jensen.

Som ved de andre tre valg indenfor de seneste par år har befolkningen været delt næsten lige over mellem premierministerens tilhængere og modstandere.

- Landet er mere og mere polariseret. Den politiske midte er forsvundet, og de fleste politiske emner er også forsvundet ud af valgkampen. Det er et valg for eller imod Netanyahu, siger Steffen Jensen.

Corona eller korruption

For Netanyahu og hans tilhængere har det centrale emne i valgkampen været regeringens resolutte reaktion på coronasmitten.

Mere end halvdelen af israelerne er allerede nu fuldt vaccinerede. Dermed er Israel det land i verden, der er nået længst med sit vaccinationsprogram – en præstation, som Netanyahu har taget en stor del af æren for.

For Netanyahus modstandere har det centrale emne i valgkampen været, at han står anklaget i en sag om korruption, bestikkelse og svindel, uden det har fået ham til at træde tilbage.

Det endelige valgresultat – og den endelige fordeling af Knessets 120 pladser – kendes først i morgen.

Sent mandag aften landede aftalen om en genåbning af Danmark, og vi kan igen skimte en lidt sjovere hverdag med restaurantbesøg, teaterture og fuldt fremmøde i skolerne - se datoerne for hvad, der åbner hvornår, her.

Nå, ja. Og så inkluderede aftalen coronapasset. Hvad det er, og hvordan og hvornår, det skal anvendes, kan du læse om her.

Velkommen til dagens overblik:

Socialdemokratiet har slettet berygtet Instagram-opslag

Socialdemokratiet har slettet et efterhånden berygtet opslag på Mette Frederiksens Instagram-profil, der blev lagt op i sidste uge.

På billedet poserede statsministeren med en 9.-klasse fra Bavneskolen i Dalby på Midtsjælland, og her tillod en af eleverne sig at fremvise en strakt langfinger bag Frederiksen.

Billedet er slettet efter ønske fra faren til en af eleverne, der ovenpå den efterfølgende omtale har modtaget hadefulde beskeder, skriver pressetjenesten i en mail.

DBU tror fortsat på EM trods nedslående plan

7. april skal DBU kunne garantere overfor UEFA, at der vil være tilskuere på lægterne, når Parken i København til sommer lægger græs til en række kampe ved EM i fodbold.

Så da den nye genåbningsplan sent mandag aften blev præsenteret, var det nærliggende at tro, at den plan var ved at gå i vasken.

For her var meldingen, at regeringen først 'medio april' vil tage stilling til, hvornår og hvordan der kan åbnes for tilskuere til professionel sport i Danmark. Altså for sent i forhold til UEFA's deadline til DBU.

Nu understreger DBU's direktør, Jakob Jensen, at der fortsat er en særskilt dialog mellem unionen og myndighederne om EM-problematikken.

- Vi har en god tro på, at vi kommer frem til en fornuftig løsning, siger han.

Vi krydser fingre.

Styrelse: Hold fast i den lille omgangskreds i påsken

Påsken står for døren, og det er en tid, der normalt byder på sammenkomster med familie og venner.

Men i år anbefaler Sundhedsstyrelsen, at hyggen begrænses til husstanden eller en fast lille omgangskreds.

Det er ifølge styrelsen ikke en god idé at gennemføre den traditionelle påskefrokost med mange mennesker tæt om et pyntet bord. I stedet bør man ikke sidde så længe om bordet og ses med de samme få mennesker.

Forsamlingsforbuddet er på fem indendørs og ti udendørs.

Regeringen overvejer at tage børn hjem fra Syrien

Regeringen er for øjeblikket ved at se på, hvordan 19 børn med dansk tilknytning, der sidder indespærret i to syriske fangelejre, kan hjælpes.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) tirsdag eftermiddag, efter hun ifølge TV 2s oplysninger tidligere på dagen har holdt hemmelige krisemøder med flere støttepartier om netop den sag.

Ekstra Bladet har den seneste tid fortalt, at børnene i lejrene er i risiko for at blive smuglet ud og trænet af Islamisk Stat til at blive fremtidens terrorister. Og mandag har Ekstra Bladet også beskrevet, at Islamisk Stat inde i al-Hol lejren, hvor flere børn med dansk tilknytning befinder sig, tilsyneladende har oprettet en træningslejr til børn ved navn Kalifatets Løveunger.

Derfor vil regeringens støttepartier og Liberal Alliance have børnene hjem til Danmark. Regeringen vil ikke tage børnene hjem, da deres mødre med statsministerens ord har "vendt Danmark ryggen".

Britt Bager skifter Venstre ud med de konservative

Venstres tidligere politiske ordfører og nuværende folketingsmedlem Britt Bager forlader Venstre og bliver medlem af Det Konservative Folkeparti.

Bager forklarer skiftet med utilfredshed med den nuværende linje i Venstre.

- Jeg synes, at Venstre er blevet mere liberalt end borgerligt. Jeg er borgerlig, før jeg er liberal, og jeg hører til i et borgerligt parti. Det kan jeg bedre udføre i Det Konservative Folkeparti, siger Britt Bager til TV 2.

Bagers skifte ærgrer V-formand, Jakob Ellemann-Jensen. Ifølge TV 2s politiske analytiker Hans Redder er der tale om en decideret kæberasler til ham - læs her hvorfor.

***

Det var alt fra dagens overblik, der er tilbage igen i morgen. Har du et par minutter ekstra, kan du her læse om den britiske prins Harry, der har fået nyt job.

Tak fordi du læste med.

Hvis det danske samfund var et hus, ville der ikke være tale om at slå døre og vinduer op på vid gab, når man ser på den plan for genåbning, statsminister Mette Frederiksen (S) løftede sløret for kort før midnat mandag.

Den danske genåbning kommer til at foregå i flere faser. Liberale erhverv som frisører åbner igen 6. april, og skoleklasserne vender tilbage hver anden uge.

Herefter vil samfundet åbnes med 14 dages intervaller, forklarede Mette Frederiksen på pressemødet.

- Vi kommer til at gå forsigtigt til værks, fastslog statsministeren i Landstingssalen efter at være nået til enighed med Folketingets partier med undtagelse af Nye Borgerlige.

Den forsigtige tilgang til en genåbning af samfundet kan man sagtens nikke genkendende til i Storbritannien, fortæller TV 2s korrespondent Divya Das.

- Briternes plan er meget konkret kontrolleret og forsigtig, hvor man har fire-fem uger mellem hver fase af genåbningen, siger Divya Das.

Et år siden Storbritannien lukkede ned

Det er præcis et år siden, Storbritannien lukkede ned første gang. Det var ikke en beslutning, der dengang kom nemt til premierminister Boris Johnson.

Der gik ni dage fra den daværende seniorrådgiver Dominic Cummings havde afleveret beregninger på smitteudviklingen i Downing Street 10. Så var der ikke længere nogen vej udenom for Boris Johnson.

23. marts 2020 blev en historisk dag, da den britiske premierminister satte sig i stolen for at holde en tale til nationen.

- I aften har jeg en meget simpel instruks til det britiske folk. I skal blive hjemme, lød det fra Boris Johnson.

Talen havde ikke historisk schwung som Winston Churchills retoriske guldkorn under Anden Verdenskrig. Og fjenden kunne ikke identificeres som frontkæmpere fra det nazistiske Tyskland med Adolf Hitler som bannerfører.

Det hele handlede om en usynlig, men alligevel potentielt dødbringende coronavirus, som på få måneder havde tvunget Boris Johnson fra en kæk offensiv med offentlige håndtryk til en forsigtig defensiv. Og deraf følgende nedlukning.

- Ingen premierminister har lyst til at indføre restriktioner som de her, erklærede Boris Johnson med ansigtet lagt i beklagelsens folder.

Lukket ned tre gange på et år

Siden har Storbritannien været lukket ned i alt tre gange på et år.

Fra begyndelsen af januar har briterne levet under lockdown med afmålt kontakt til andre, tomme skoler og butikker, pubber og restauranter med sørgmodigt tillukkede facader.

Fra genåbningen 8. marts kom der liv i landets skoler igen. Og om få dage, 29. marts, tages der endnu et skridt mod normalitet, når det igen bliver tilladt at samles udenfor i grupper på op til seks personer eller to husstande. Samtidig bliver der givet grønt lys til at dyrke sport som tennis og fodbold. I alt har Storbritannien etableret en plan for genåbning i fire faser

8. marts. Fase 1: Skoler i England bliver åbnet. 29. marts: Det bliver igen tilladt at samles udenfor i grupper op til seks personer eller to husstande, og sport som tennis og fodbold bliver tilladt. 12. april (tidligst). Fase 2: Her bliver ikke-essentielle butikker og eksempelvis frisører og fitnesscentre igen åbnet. Biblioteker, museer og udendørsservering kan åbne. 17. maj (tidligst). Fase 3: Forsamlingsforbud udenfor kan hæves til op til 30 personer. Hoteller, biografer og lignende kan åbne - med afstandsregler. 21. juni (tidligst). Fase 4: Alle restriktioner på sociale kontakter bliver løsnet.

Men planen er ikke uden forbehold, fortæller Divya Das.

- Der er fire til fem uger mellem hver enkelt fase. Og det vil sige, at myndigheder og eksperter har lejlighed til at se, hvad de enkelte faser af genåbning har haft for antallet af indlæggelser, hvad betyder det for smitten, og fortsætter vaccineudrulningen, som den skal, siger Divya Das.

Stadig et stykke vej til "frihedsdag"

Briterne går en sommer i møde, hvor de kan se frem til igen at kunne mødes og socialisere som tidligere - dog tidligst fra den 21. juni, lød det fra Boris Johnson, da han for en måned siden lancerede genåbningsplanerne i Underhuset.

- Hvis man ser 21. juni som briternes "frihedsdag", er der stadig et stykke vej. Genåbningen er på sporet, men meget vil afhænge af, hvad der sker i mellemperioderne, siger Divya Das.

Smitteudviklingen i store europæiske lande som Frankrig og Tyskland har fået frygten for en genopblussen af pandemien i England til at simre.

- Belært af erfaringerne skal vi ikke gøre os nogen illusion om, at den ikke vil kunne skylle op på vores strande igen, siger Boris Johnson til BBC.

BBC's politiske korrespondent Iain Watson kalder premierministerens advarende tonefald for rettidig omhu.

- Det handler både om, at folk begynder at tage mere afslappet på restriktionerne, men også om at overtale dem med mest "rejsekløe" om, at det er for tidligt at booke sommerferien, skriver Watson.

Storbritannien har registreret 126.000 dødsfald med coronavirus, kun overgået af USA, Brasilien, Mexico og Indien.

Men sammenlignet med eksempelvis Danmark indledte man allerede omfattende vaccineprogram 8. december.

Det har sammen med større, faste leverancer betydet, at hver tredje voksne brite nu er vaccineret.

Tvivl om tredje bølge

En skæringsdato i den britiske genåbning har været 17. maj, hvor det på papiret igen skulle blive muligt at rejse, og hvor forsamlingsforbuddet kunne hæves til op til 30 personer.

- Men det er man meget i tvivl om lige nu. Det kommer til at afhænge af, om der kommer en tredje bølge fra kontinentet, siger Divya Das.

Myndighederne i Storbritannien har sagt, at man i genåbningsplanen vil holde sig til data og ikke datoer. Det betyder, at planen ikke er nagelfast.

- Der er ingen planer, der er fejlfrie. Noget af det, de kan se virker herovre, er, at jo mere man får rullet vacciner ud, så holder man dampen oppe på planen og stadig får leverancer af vacciner både fra Indien og kontinentet. Også i England kigger man meget på, hvornår man har vaccineret alle over 50 år.

380.000 passagerer fik aflyst deres flyrejse, da lønforhandlinger hos SAS endte i en syv dage lang strejke i 2019.

Siden har SAS nægtet at udbetale kompensation med det argument, at strejke er en ”usædvanlig omstændighed”, der fritager dem fra at betale kompensation.

Men det har en EU-domstol tirsdag afvist.

- En strejke organiseret af en fagforening for et luftfartsselskabs personale med henblik på blandt andet at opnå lønforhøjelser er ikke omfattet af begrebet "usædvanlig omstændighed", skriver domstolen.

Dermed skal SAS betale kompensation til de berørte passagerer – et beløb flyselskabet tidligere har anslået til 117 millioner euro, svarende til 870 millioner danske kroner.

I en mail til TV 2 kalder SAS afgørelsen for "ulykkelig" og "uventet".

Svimlende summer

Hos virksomheden Flyhjælp har man fulgt sagen tæt de seneste to år.

Selskabet, som hjælper passagerer med at hente økonomisk kompensation ud af flyselskaber ved forsinkelser, aflysninger og overbookninger, har nemlig over 3300 kunder, som venter på kompensation fra SAS.

Det svarer til mere end ni millioner kroner.

Beløbet er dog ingenting i forhold til det samlede beløb, som SAS kan ende med at skulle betale i kompensation, mener Rune Strøm Danvold, som er advokat og leder af Lawsuit hos Flyhjælp.

Ifølge ham har SAS estimeret beløbet for kompensation for lavt og henviser til EU's forordning om rejsekompensationer.

Ifølge forordningen skal et flyselskab betale mellem 250-600 euro per passager. Hvis tallene ganges med de 380.000, er der i værste tilfælde tale om en kompensation på 228.000.000 euro – 1,7 milliarder kroner.

- Det er svimlende summer, når der er der tale om så mange passagerer, siger Rune Strøm Danvold.

Erstatningen lader vente på sig

Selvom EU-dommen slår fast, at kunderne har ret til kompensation, vil pengene ikke komme dumpende ned fra himlen.

SAS har hele tiden fastholdt, at selskabet ikke har pligt til at kompensere passagerer som følge af strejken i 2019, hvis ikke selv passagerne henvender sig.

Og ifølge Rune Strøm Danvold er det korrekt, at det er passagernes eget ansvar at søge om erstatning.

- Det er der formentlig mange, som aldrig får gjort. Dermed sparer SAS nogle penge på den måde, siger han.

Som dansk statsborger har man tre år til at søge kompensation, fortæller Rune Strøm Danvold. Strejken foregik fra 26. april til 2. maj 2019.

SAS oplyser i en mail til TV 2, at de vil vente med at udbetale erstatningen, indtil sagen er færdigbehandlet ved den svenske tingsret Attunda Tingsratt, men at de er meget overraskede over EU-domstolens vurdering.

- Beslutningen får alvorlige og langstrakte økonomiske og arbejdsretslige konsekvenser for ikke bare SAS, men for alle flyselskaber i hele Europa, skriver Alexandra Lindgren Kaoukji, som er presseansvarlig for SAS.

Ydermere skriver Alexandra Lindgren Kaoukji, at SAS ikke vil forholde sig nærmere til dommen, før de har haft lejlighed til at analysere den til bunds.

SAS er i forvejen hårdt ramt

Ligesom resten af luftfartsindustrien har SAS haft et særdeles hårdt år som følge af coronakrisen.

Selskabet sendte ikke mange fly i luften efter pandemiens udbrud, men fik en hjælpepakke på ni millarder kroner i sommeren 2020, bestående af penge fra den danske og svenske stat samt obligationsejere.

Det gik dog ikke meget bedre i anden halvdel af 2020, og det seneste regnskab fra SAS, der dækker over perioden november, december og januar, viste et underskud på 1,5 milliarder kroner.

Desuden var antallet af passagerer i perioden kun en million – fem millioner færre end i samme periode året forinden.

Dermed vil en eventuel millarderstatning ramme SAS ekstra hårdt netop nu.

Aspirerende bilister får snart mulighed for igen at sætte sig bag rattet for at lære at køre bil.

For køreskoler landet over må genåbne efter påske 6. april.

Det er en del af aftalen om en langsigtet genåbning af Danmark, som blev præsenteret mandag aften. Det oplyser Transportministeriet i en pressemeddelelse tirsdag.

Nærmere regler vil snart blive offentliggjort

Genåbningen af køreskolerne betyder, at igangværende og kommende køreelever kan genoptage og påbegynde både teoretisk og praktisk køreundervisning efter påske.

Og det er positivt, mener transportminister Benny Engelbrecht (S).

- Det er rigtig godt, at køreundervisningen kan komme i gang igen. Vi har løbende sørget for at tilpasse tidsfristerne, så eleverne ikke er kommet i klemme.

- Og jeg er sikker på, at både branchen og eleverne i den grad er klar til at komme ud på vejene igen, siger han.

Nærmere regler og restriktioner angående for eksempel mundbind og coronapas i køreundervisningen vil blive offentliggjort "snarest muligt" - og inden genåbningen af køreskolerne, oplyser ministeriet.

Der har tidligere været krav om, at de praktiske køreprøver skulle afholdes med mundbind eller visir.

Åbner sammen med øvrige liberale erhverv

Køreskoler åbner samtidig med øvrige liberale serviceerhverv som tatovører og frisører.

Når frisører og andre liberale erhverv får mulighed for at genåbne efter påske, sker det med krav om forevisning af coronapas.

Kravet er, at man skal kunne vise en negativ coronatest, der højst er 72 timer gammel, eller dokumentation for, at man har været coronasmittet eller er blevet vaccineret.

Køre- og teoriprøver blev aflyst landet over 12. december. Siden 10. marts har det dog været muligt at genoptage undervisningen for elever på Bornholm, som 1. marts fik lov at genåbne mere end resten af landet.

Der har tirsdag været stor interesse for at bestille tid til frisøren, efter at der mandag blev givet grønt lys til en genåbning for alle landets frisører.

Ifølge tal fra bookingsystemet Hairtools, der benyttes af 1500 frisørsaloner landet over, har mere end 100.000 personer tirsdag booket tid til en klipning.

Det oplyses i en pressemeddelelse fra softwarefirmaet EG, der ejer Hairtools.

De mere end 100.000 tidsbestillinger er blevet foretaget på under 24 timer, og det er samtidig rekord. Antallet slår således med længder de tal, som frisørerne oplever i højsæsoner som blandt andet julen.

Åbner op 6. april

Den rekordstore interesse for at bestille tid hos frisøren kommer, efter at alle Folketingets partier - på nær et - mandag blev enige om en langsigtet plan for genåbningen af landet.

I den plan kan alle landets frisører fra 6. april igen tage imod kunder. Det vil dog ske med krav om, at man kan fremvise en negativ coronatest, der højst er 72 timer gammel, eller dokumentation for, at man har haft sygdommen eller er blevet vaccineret.

Connie Mikkelsen, der er formand for 2300 selvstændige frisører og kosmetikere i fagorganisationen DOFK, glæder sig over, at kravet ikke har holdt danskerne fra at booke frisørtider.

- Vi er superglade for, at der bliver åbnet op for frisørsalonerne igen.

- Det vil redde nogle af dem, der har været tæt på konkurs, og det er meget dejligt at se, at så mange i dag har bestilt tid og ikke er skræmt af kravet, selv om det ganske sikkert for mange, særligt ældre, udenfor storbyerne bliver mere omstændigt at gå til frisøren.

- Frisørerne får travlt, men det tror jeg, de glæder sig til, siger Connie Mikkelsen i pressemeddelelsen.

På Bornholm har frisørerne kunnet holde åbent siden 1. marts på grund af lav smittespredning. Her har man arbejdet med de samme krav, som resten af landets frisører kommer til at arbejde efter fra 6. april.