Skæbnen for den videre brug af AstraZenecas covid-19-vaccine i Danmark afgøres formentlig senere i dag, når sundhedsmyndighederne afholder pressemøde klokken 12.15

Vaccinen blev sat i bero 11. marts, da myndighederne havde modtaget indberetninger om alvorlig sygdom blandt nyvaccinerede i form af blodpropper og hjerneblødninger.

Allerede onsdag traf vores nordiske naboer i henholdsvis Finland og Island en beslutning om at fortsætte udrulningen af AstraZeneca-vaccinen.

Men i modsætningen til tidligere, hvor AstraZeneca blev givet til personer under 65 år, vil man i Island fremover give den udelukkende til personer over 70 år, og i Finland give den til personer over 65 år.

- Vi har ikke fundet frem til en øget risiko for blodpropper blandt personer, der er fyldt 65 år, så vi kan genoptage vaccinationen af dem, siger Taneli Puumalainen, chefmediciner ved det finske institut for sundhed og velfærd.

Diskussion pågår i hele Norden

Sverige holder som Danmark pressemøde om AstraZenecas fremtid senere i dag klokken 14, mens Norge gør status for vaccinen fredag.

- Udrulningen af AstraZeneca er en diskussion, der pågår i alle de nordiske lande. Meldingen fra myndighederne er, at risikoen for de her sjældne, men potentielt dødelige blodpropper ikke ser ud til at være til stede for borgere i de aldersgrupper. Derfor genoptager man, siger Jesper Zølck, TV 2s nordisk korrespondent.

I Danmark har knap 150.000 personer fået mindst et af de to stik, som vaccinen kræver. Frem til 16. marts var der cirka 17.000 indberetninger om formodede bivirkninger.

Langt de fleste er om milde og moderate formodede bivirkninger som eksempel feber og hovedpine. To personer er afgået ved døden efter vaccination. Det vides endnu ikke, om der er sammenhæng mellem de to.

Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) har hele tiden fastholdt, at vaccinens fordele opvejer dens risici.

Flere lande giver nu kun AstraZeneca til ældre målgrupper

Da AstraZeneca-vaccinen første gang kom på markedet, var der skepsis mod at bruge den på personer på 65 år eller over.

Det var primært ud fra en vurdering af, at vaccinens effekt på det tidspunkt ikke var tilstrækkeligt dokumenteret hos den aldersgruppe.

Det har ændret sig siden, og Sundhedsstyrelsen i Danmark opdaterede i begyndelsen af marts sine anbefalinger, så den blev anbefalet til alle borgere over 18 år - altså indtil den blev sat på pause for alle for godt to uger siden.

I Frankrig har man også genoptaget udrulningen af AstraZeneca - nu kun til personer på 55 år eller derover.

Spanien giver fortsat ikke til ældre

I Spanien stikker man også med AstraZeneca igen, men fastholder, at AstraZeneca kun skal gives til personer op til 65 år.

- Vi afventer yderligere forskningsresultater og en evaluering fra det nationale sundhedsråd, før vi eventuelt vil give vaccinen til 65+-målgruppen, forklarede landets sundhedsminister mandag, efter at bystyret i Madrid og delstaten i Katalonien havde presset på for at få ophævet aldersbegrænsningen på AstraZeneca.

I Storbritannien har man trods indberetninger om alvorlige bivirkninger ikke sat udrulningen af AstraZeneca i bero på noget tidspunkt. Det betyder, at personer i alle aldersgrupper er blevet - og bliver - stukket med AstraZeneca.

AstraZeneca-vaccinen er en af fire godkendte coronavacciner i EU. De tre andre er fra Pfizer/BioNTech, Moderna og Johnson & Johnson.

Lundbeck har torsdag tabt en appelsag ved EU-Domstolen, hvor det danske medicinalfirma havde krævet en afgørelse fra EU-Kommissionen og bøde på 697 millioner kroner ophævet.

Sagen handler om antidepressiv medicin, som Lundbeck har udviklet, og da patenterne udløb, indgik virksomheden aftaler med fire producenter af kopimedicin i forskellige lande om at udskyde disses lancering.

Kartelsagen førte til en bøde på 93,7 millioner euro, svarende til 697 millioner danske kroner. Producenterne af kopimedicin fik samlet bøde på et beløb svarende til 388 millioner kroner.

Både Lundbeck og producenterne af kopimedicin havde appelleret.

- Ved domme afsagt i dag forkaster domstolen alle appellerne, hedder det i en pressemeddelelse fra EU-Domstolen i Luxembourg.

Lundbeck har i mange år udviklet antidepressiv medicin. Omkring årtusindskiftet udløb originalpatenterne på præparatet citalopram.

Derpå indgik det danske medicinalfirma aftaler med fire producenter af generiske lægemidler, også kendt som kopimedicin.

Blandt andet indgik Lundbeck en aftale med Generics om, at den britiske virksomhed skulle levere sin beholdning af generisk citalopram til Lundbeck, og at Lundbeck skulle sælge citalopram til Generics.

Samtidig overførte Lundbeck 144 millioner kroner til Merck, som er selskabet bag Generic.

I en anden aftale betalte Lundbeck store beløb til Arrow, som forpligtede sig til ikke at fremstille, overdrage eller anvende citalopram. Desuden skulle Arrow levere sin beholdning af citalopram til Lundbeck.

Torsdag klokken 12.15 er der pressemøde om brugen af AstraZeneca i Danmark, og det kan munde ud i fire forskellige scenarier. Det fortalte direktør Søren Brostrøm fra Sundhedsstyrelsen på et pressemøde i sidste uge:

At vi genoptager AstraZeneca uden bekymringer. At vi genoptager den med nogle ændringer af målgrupper eller forsigtighedsregler. At pausen forlænges. Og det kan teoretisk set også være, at vi siger, at vi slet ikke vil fortsætte med at bruge den.

Men det vigtigste på torsdagens pressemøde er, at myndighederne kommunikerer fuldstændig krystalklart. Det siger Hans Jørn Kolmos, der er professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet:

- Det er væsentligt, at myndighederne kommer ud med en klar afgørelse, der kan kommunikeres tydeligt og klart, så alle forstår det, siger han.

Klar kommunikation er nøgleordet

Vaccinen blev sat i bero 11. marts, da myndighederne havde modtaget indberetninger om alvorlig sygdom blandt nyvaccinerede, hvilket også er blevet observeret i flere andre lande.

Siden har de danske myndigheder undersøgt, om der er en sammenhæng mellem vaccinen og en sjælden kombination af bivirkninger, der kommer til udtryk ved blodpropper, blødninger og et lavt antal blodplader. Men det er altså endnu ikke bevist, at der er en sammenhæng mellem vaccinen og de yderst sjældne symptomer.

Hvis det vurderes, at vaccinen er sikker, skal det altså kommunikeres tydeligt ud til befolkningen, mener Hans Jørn Kolmos. Det er ikke godt nok at sige, at det er bedre at vaccinere med AstraZeneca, end at folk kan blive smittet med covid-19, lyder det:

- For det får ikke tilliden til AstraZeneca tilbage, og det kan have en effekt på den generelle skepsis. Det er meget naturligt, at befolkningen tænker sådan, siger Hans Jørn Kolmos.

Tilliden er afgørende

Samme toner lyder fra Allan Randrup Thomsen, som er professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet. Beslutningen om AstraZenecas videre skæbne handler i høj grad om befolkningens tillid, siger han:

- Meget kan gøres op i naturvidenskab og hårde beregninger, men sådan noget som vacccinationsprogrammers succes afgøres i høj grad af, om befolkningen vil acceptere de bivirkninger, der er, siger han.

Hvis vaccinen indstilles i Danmark, vil det i første omgang efterlade et hul, men ifølge Allan Randrup Thomsen vil det ikke være katastrofalt:

- Her er det godt, at vi har satset på mange forskellige fabrikanter, så der er andre muligheder for at få vacciner ind, siger han.

På nuværende tidspunkt er vaccinen fra Pfizer/BioNTech stadig den klart mest bestilte og leverede vaccine herhjemme.

Hver tredje vil sige nej i ny måling

En ny måling fra Megafon foretaget for TV 2 og Politiken viser, at hver tredje dansker vil sige nej tak til vaccinen fra AstraZeneca, hvis de får den tilbudt.

Det billede bekræftes af Michael Bang Petersen, som er professor ved institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet og ansvarlig for forskningsprojektet Hope, der blandt andet måler danskernes adfærd og holdninger under coronaepidemien.

- Vi kan se i de data, vi sidder med, at hele turbulensen omkring vaccinen fra AstraZeneca har skabt noget usikkerhed, men hvis vi kigger grundlæggende på opbakningen til vaccinationsprogrammet, så ser det ud til at være intakt endnu, siger han.

EU og WHO vurderer, at den er sikker

EU's lægemiddelagentur oplyste 18. marts, at der på det tidspunkt ud af næsten 20 millioner vaccinerede var fundet 25 tilfælde med personer, der efter vaccinen havde fået en form for blødning eller blodprop.

11. marts besluttede de danske myndigheder at slå bremsen i for udrulningen af AstraZeneca i 14 dage, fordi en 60-årig kvinde døde efter et usædvanligt sygdomsbillede med blodpropper, blødninger og et lavt antal blodplader.

Også i Norge har man undersøgt dødsfald i forlængelse af vaccination med doser fra AstraZeneca, men hverken i Norge eller i Danmark har man på nuværende tidspunkt konkluderet, at der er en sammenhæng.

EMA vurderede 18. marts, at vaccinen er effektiv og sikker, hvilket fik flere EU-lande til at genoptage brugen af den. Man kunne dog ikke udelukke, at dødsfaldene kan relateres til vaccinen. Også Verdenssundhedsorganisationen (WHO) vurderer, at vaccinens fordele overstiger eventuelle risici.

Den nordlige del af Brøndbyøster i Brøndby Kommune oplever lige nu en markant stigning i antal smittede med coronavirus.

Incidenstallet - antal smittede per 100.000 indbyggere - i Nygård Sogn, der blandt andet huser den nordlige del af Brøndbyøster, er således på omkring 500 onsdag.

Det oplyser formand for Brøndby Kommunes Social- og Sundhedsudvalg, Per Jensen (S), til TV 2 Lorry.

- Det er et eksorbitant højt tal. Det er i etageboligerne ved Brøndby Nord Vej og Kulturcenter Kilden, det sker, siger Per Jensen.

Brøndby Kommune har samlet set lige nu landets næsthøjeste incidenstal på 332 - kun overgået af Ishøj Kommune.

Udvalgsformanden minder om, at Brøndby Kommune tidligere været ramt af smitteudbrud i boligområdet Brøndby Strand, hvor en stor del af beboerne har anden etnisk baggrund end dansk.

Det er et eksorbitant højt tal

Per Jensen (S), formand for Brøndby Kommunes Social- og Sundhedsudvalg

Per Jensen mener, at smittemønstrene fra Brøndby Strand også gør sig gældende i det nye udbrud i det nordlige Brøndbyøster. Han hæfter sig eksempelvis ved, at flere af områdets beboere varetager job med højere risiko for at blive smittet med coronavirus.

- Hjemmearbejde er jo ikke let for buschauffører og rengøringspersonale. De er meget ude og bliver ramt, siger Per Jensen.

Hvad gør I for at stoppe smitteudviklingen?

- Vi har intensiveret smitteopsporingen, og et hold fra Styrelsen for Patientsikkerhed kommer til at gå rundt i området for at opfordre folk til at blive testet. De har også pjecer på flere sprog med, siger Per Jensen.

Sms til beboere

Foruden det nuværende PCR-testcenter på Nygårds Plads vil der fra på fredag også være et mobilt PCR-testcenter ved Fælleshuset Nordlys på Brøndby Nord Vej. Dette center kræver ikke tidsbestilling, og det er en fordel, understreger Per Jensen.

- Det er nemmere at komme ind fra gaden, som det nu lige passer i ens hverdag. Det vil styrke indsatsen, siger Per Jensen.

Desuden har Brøndby Kommune onsdag sendt en sms ud til alle borgere med mobilabonnement i Nygårds Sogn, der altså dækker den nordlige del af Brøndbyøster.

I sms-beskeden opfordrer kommunen til, at “det er vigtigt at blive testet tit og ikke at se andre, hvis man har symptomer, været tæt på en smittet eller selv er smittet.”

Afgangseleverne i tre vestegnskommuner - heriblandt Brøndby - fik modsat resten af Region Hovedstaden ikke lov at vende tilbage i skole i mandags.

Det afgjorde Epidemikommissionen i fredags, og en af årsagerne var ifølge Per Jensen, at smitten altså var i rivende udvikling i det nordlige Brøndbyøster.

Tirsdag rundede Brasilien endnu en trist milepæl i kampen mod coronavirussen, da landet rundede flere end 300.000 dødsfald til sygdommen. Det er det næsthøjeste dødstal efter USA.

Under første del af landets kamp mod coronavirussen var det især den ældre del af befolkningen, der blev syge og døde med covid-19. Men efter nytår har sygdommen i stigende grad ramt yngre mennesker, fortæller læger til CNN.

- Vi har ellers sunde patienter, der er mellem 30 og 50 år, og det er profilen på størstedelen af patienterne lige nu, siger læge Pedro Archer fra et offentligt hospital i storbyen Rio de Janeiro til CNN.

Mediet har talt med adskillige læger i hele landet, der bekræfter samme udlægning.

Unge er dårligere til at følge reglerne

Nyhedsbureauet AFP har også analyseret data fra Brasiliens sundhedsministerium, der viser, at dødsfald blandt 30-59-årig udgør 27 procent af covid-19-relaterede dødsfald de seneste tre måneder. Det svarer til en stigning på 7 procent.

Ifølge AFP skyldes sygdomstilfældene blandt de yngre blandt andet, at unge mennesker i landet er dårligere til at efterleve krav om afstand og mundbind.

- Sidste år havde frygten for en ukendt sygdom så stor en påvirkning på folk, at de lyttede til eksperternes anbefalinger. Det gør de ikke mere. De unge har mistet frygten, siger Jaques Sztajnbok, der er overlæge på et hospital i Sao Paulo til AFP.

Eksperter frygter også, at virusmutationen P1 kan have spillet en rolle sammen med nytårsfejringer og karnevaller i begyndelsen af året, skriver CNN.

- Du har en langt mere smitsom virus, der går på runde. Den kommer til at smitte flere mennesker, herunder unge mennesker. Og stigningen kan bare være en epidemiologisk effekt af at have så mange, der bliver smittet på samme tidspunkt, siger mikrobiolog Natalia Pasternak til CNN.

Coronaskeptisk præsident

Siden februar har landet oplevet voldsomme stigninger i antallet af nye smittetilfælde, og de daglige dødstal er i disse dage over 2000 hver dag.

Sideløbende har landets præsident, Jair Bolsonaro, aktivt talt imod restriktioner som at blive hjemme og bruge mundbind. Tirsdag indsatte han landets fjerde sundhedsminister siden pandemiens begyndelse.

I midten af marts var TV 2-korrespondent Rasmus Tantholdt i netop Brasilien, hvor der også på det tidspunkt var tale om et hårdt presset hospitalsvæsen, som i værste fald kunne kollapse.

Her fortalte Rasmus Tantholdt, at der er flere grunde til, at de brasilianske myndigheder ikke har været gode til at inddæmme smitten med coronavirus:

For det første fordi den brasilianske mutation P1 er meget smitsom, og for det andet fordi præsident Bolsonaro ikke ligefrem er nogen hjælp i kampen mod smitten.

- Og for det tredje er det her et sted, hvor der bor mange fattige mennesker. Man kan ikke bare arbejde hjemmefra med sin computer. Man har ikke nogen computer, og man arbejder ikke hjemmefra. Man arbejder ude på gaden, så det er meget sværere at dæmme op for en smitte, end det for eksempel er i Danmark, sagde Rasmus Tantholdt dengang.

Der er dog også bedre nyheder fra det sydamerikanske land, da vaccineudrulningen nogle steder er succesfuld:

- I nogle stater er man allerede færdig med at vaccinere borgere over 75 år, siger epidemiolog Walter Ramalho fra Brasilia Universitet til AFP.

Covid-19-vaccinen fra medicinalselskabet AstraZeneca er knap så effektiv som tidligere oplyst.

Det oplyser AstraZeneca torsdag og henviser til opdaterede testresultater.

Vaccinen har en effektivitet på 76 procent mod symptomatiske sygdomsforløb mod en tidligere meddelt effektivitet på 79 procent.

Det vil sige, at der er 76 procent færre sygdomstilfælde blandt personer, der har fået vaccinen, sammenlignet med en kontrolgruppe, der fik placebo.

Beskytter mod alvorlige og kritiske forløb

Ifølge selskabet giver vaccinen dog 100 procent beskyttelse mod alvorlige og kritiske sygdomsforløb.

Amerikanske sundhedsmyndigheder irettesatte tidligere på ugen AstraZeneca for at have brugt "forældede oplysninger", der konkluderede, at vaccinen havde en effektivitet på 79 procent.

Mens vaccinen har været anvendt et stykke tid i EU og Storbritannien, så er den endnu ikke godkendt til anvendelse i USA. Vaccinen har været omgærdet af usikkerhed med hensyn til eventuelle bivirkninger.

I Danmark blev brugen af vaccinen for to uger siden sat i bero, og det samme har en række andre lande gjort.

Danmark har sat den på pause

De danske sundhedsmyndigheder besluttede at standse brugen af vaccinen midlertidigt efter at have fået indberetninger om få tilfælde af alvorlig sygdom blandt nyvaccinerede.

Flere er dog igen begyndt at bruge vaccinen.

Det er sket, efter at Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) har anbefalet, at det sker. Det skyldes, at agenturet vurderer, at sundhedsfordelene opvejer de mulige risici, som kan være ved vaccinen.

Torsdag ved middagstid holder Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen et pressemøde om den nye danske vurdering af vaccinen fra AstraZeneca.