Det første kendte interstellare objekt i vores solsystem, 'Oumuamua', har inspireret mange teorier, efter at det i 2017 vakte opsigt blandt astronomer.

Dengang mente flere, at det tilsyneladende cigarformede objekt kunne være en asteroide eller en komet. Men nu lyder det, at objektet hverken er cigarformet, en asteroide eller en komet.

I stedet skulle 'Oumuamua' altså være en cookie-formet rest af en Pluto-lignende planet og bestå af iskoldt nitrogen.

Mens du tygger på den, kaster vi os over dagens overblik. Velkommen til.

Norsk politi indleder en efterforskning af landets statsminister, Erna Solberg, for brud på landets coronaretningslinjer.

Det sker ifølge flere medier, efter hun i forbindelse med fejringen af sin 60-årsfødselsdag forbrød sig mod forsamlingsloftet på ti personer. Selv finder hun det helt rimeligt, at hun bliver undersøgt.

- Det var ikke planlagt. Det var en tilfældig ting, der skete, og jeg skulle have gjort noget andet. Hvis vi laver fejl, bliver vi behandlet på samme måde som alle andre, siger hun.

Salget af et Vilhelm Hammershøj maleri til en værdi af 130.000 kroner har ført til, at køberen er blevet sigtet for bedrageri og sælgeren for trusler.

Den 77-årige sælger er kræmmer og hævder, at han og køberen, en 63-årig mand, havde en aftale om, at køberen skulle få billedet vurderet før salg. I stedet valgte køberen at sælge billedet på en auktion.

Sælgeren mente, at de to havde indgået en aftale og krævede halvdelen af salgssummen. Men også han er nu sigtet af politiet - nemlig for at have truet den 63-årige.

Torsdag gjorde norske forskere klart, at de havde fundet en sammenhæng mellem vaccinen fra AstraZeneca og tilfælde af blodpropper hos personer, som har modtaget vaccinen. Fredag konkluderer tyske forskere ligeledes, at vaccinen kan udløse en forsvarsmekanisme, der kan give blodpropper.

Helt konkret er der tale om, at vaccinen kan udløse eller aktivere blodplader, hvilket kan give en blodprop. Det sker normalt kun i forbindelse med sårheling. Men hos visse patienter udløser en vaccination en særlig mekanisme, der fører til dannelse af blodpropper i hjernen.

Der er tale om ganske få personer ud af mere end 20 millioner vaccinerede, der oplever symptomerne, og både Verdenssundhedsorganisationen, WHO, og Det Europæiske Lægemiddelagentur anbefaler fortsat brugen af vaccinen fra AstraZeneca. I Danmark er brugen af vaccinen fortsat sat på pause.

Eksperter og læger frygter for sundhedsvæsenets styring, fordi Sundhedsministeriet siden coronakrisens begyndelse har oplevet en medarbejderflugt på alle centrale nøgleposter.

Én mener, at "man kan tale om, at Sundhedsministeriet er nedsmeltet", en anden kalder det ”yderst bekymrende”, og en tredje siger, at medarbejderne har været under ”et umenneskeligt pres”.

I 2020 er 62 medarbejdere fratrådt i departementet. Det er 44 procent flere end i 2019. Samtidigt er der blevet skiftet ud på næsten alle ledelsesposter siden efteråret.

Mere end 1000 børn, der er kommet illegalt til USA uden deres forældre, sidder indespærret i gennemsigtige plastikceller på en mark i Texas. Og nu er det ikke blot et problem for børnene, det er også blevet et problem for den amerikanske præsident, Joe Biden.

Lejren blev bygget under den foregående præsident, Donald Trump, som fik massiv kritik på grund af forholdene i lejren. Blandt andet fra Joe Biden, der kaldte det for ”et angreb på den menneskelige værdighed”.

Uanset hvem der har ansvaret, har situationen ved USA's grænse imidlertid bragt præsident Biden under pres fra begge fløje i amerikansk politik.

***

Det var dagens overblik på en dag, hvor Udenrigsministeriet har besluttet at ændre navnet på Hviderusland.

Fremover hedder det også herhjemme Belarus. Det gamle navn var en republik i Sovjetunionen, hvorimod det nye navn (i Danmark), Belarus, var navnet, landets parlament tog som den første beslutning, efter de fik deres selvstændighed i 1991.

Віншую!

Det var ugens sidste overblik. Vi læses ved mandag.

Rigtig god weekend.

Midt i århundredets pandemi kan det virke som et besynderligt tidspunkt at opgøre lykke fordelt på forskellige lande.

Ikke desto mindre er det, hvad den årlige World Happiness Report igen i år har bedrevet.

Og endnu engang må vi herhjemme konstatere, at fordums storhed som det lykkeligste land ikke er vendt tilbage.

Faktisk falder Danmark i år én placering på listen til en tredjeplads og bliver overhalet af Island, mens Finland topper for fjerde år i træk.

I opgørelsen over de lykkeligste lande er det værd at bemærke, at der i år har været flere ændringer i måden, listen er opgjort. Det skyldes coronapandemien, som har påvirket hele verden.

I flere lande har det ikke været muligt for forskere at gennemføre ansigt-til-ansigt-interviews, mens rapportens fokus også har skiftet og i langt højere grad har set på trivsel under coronavirus.

Rapporten har siden dens lancering af FN i 2012 primært været baseret på BNP, forventede levealder, social understøttelse, frihed og korruption.

- Overraskende har der ikke i gennemsnit været et fald i trivsel, når man måler på folks eget syn på deres liv. En forklaring kan være, at vi ser covid-19 som en fælles, udefrakommende trussel, og at det har medført en større følelse af solidaritet og fællesskab, siger medforfatter til rapporten og professor på Columbia University John Helliwell ifølge CNN.

Man skal tilbage til 2016 for at finde den seneste rapport, hvor Danmark lå i top.

I bunden af listen finder man i høj grad lande, der er præget af væbnede konflikter. Igen i år ligger Afghanistan på sidstepladsen, mens det primært er afrikanske lande syd for Sahara, der danner bunden.

Top-10 på World Happiness Report 2021 (sidste års placering i parentes):

Torsdag blev samtlige partier i Folketinget enige om, at også afgangseleverne i folkeskolen i Region Hovedstaden kunne komme tilbage i skole fra mandag.

De har i månedsvis fulgt undervisningen via computeren fra hjemmet.

Men for afgangsklasserne i Albertslund, Brøndby eller Høje-Taastrup Kommune bliver der endnu ingen genåbning. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Børne- og Undervisningsministeriet fredag.

Årsagen er, at Epidemikommissionen har vurderet, at incidenstallet – altså antal smittede borgere per 100.000 indbyggere – er for højt i de tre kommuner.

De tre københavnske vestegnskommuner ligger alle tre i top-seks over de hårdest ramte kommuner.

Dagens melding fra ministeriet kommer da heller ikke bag på borgmestrene, selvom de ærgrer sig, lyder det fra Steen Christiansen (S), der er borgmester i Albertslund.

- Men når incidenstallene er, som de nu engang er, og vi har oplevet en markant stigning på det seneste, så kommer det ikke som en markant overraskelse for os, at det er meldingen, siger han til TV 2 Lorry.

I Brøndby deler borgmester Kent Max Magelund (S) sin kollegas opfattelse af situationen.

- Vi har ligget med rigtig høje incidenstal, så det tager vi bare til efterretning. Vi glæder os til at komme i gang 6. april, som, vi også havde regnet med, var datoen i første omgang, siger han til TV 2 Lorry.

Øverst på listen over hårdest ramte kommuner ligger Ishøj. Og kommunen har efterhånden ligget helt i toppen gennem nogle uger, men alligevel får eleverne her mulighed for at vende tilbage til skolebænken i den kommende uge.

En beslutning der kommer bag på Ishøjs egen borgmester.

- Jeg vil ikke sige, jeg havde forventet det. Men der er gjort et stort stykke arbejde, og det er dejligt at blive belønnet. Det er en stor cadeau til den taskforce og administrationen, der har arbejdet hårdt, siger borgmester Ole Bjørstorp fra Ishøjlisten til TV 2 Lorry.

Det har ikke været muligt at få et svar fra ministeriet i forhold til, hvad der ligger til grund for beslutningen.

9000 patienter i risikogruppen i Region Midtjylland har ikke modtaget en invitation til vaccination, selv om de stod først i køen, skriver Århus Stiftstidende.

- Det gælder i en eller anden udstrækning også patienter i andre regioner, men det er cirka 9000 borgere i risikogruppe fem - patienter i vores region, der er læst ind på nogle lister til Statens Seruminstitut, men som ikke har modtaget et brev i deres e-Boks, siger direktør i Region Midtjylland Ole Thomsen.

Fejlen er sket på baggrund af indregistrering i cpr-numre. Folk, hvis cpr-nummer starter med 0, har ikke modtaget en invitation i e-Boks, hvis der også manglede en bindestreg i indregistreringen.

Region Midtjylland prøvede allerede i sidste uge at rette op på fejlen, skriver Århus Stiftstidende.

Da fejlen blev opdaget, blev alle de ikkeinviterede cpr-numre registreret til Statens Serum Institut igen.

Alligevel var der borgere, der henvendte sig fredag, som stadig ikke havde modtaget en invitation.

Alene på Aarhus Universitetshospital har flere end 2000 personer aldrig modtaget deres vaccine. Ifølge hospitalet er 26 procent af de cpr-numre, der er indmeldt til vaccinen, ikke indlæst korrekt. Derfor er invitationen aldrig nået frem.

Statens Serum Institut oplyser til sygehusdirektør på Aarhus Universitetshospital Jørgen Schøler Kristensen, at alle patienter nu skulle være indlæst i systemet.

Et ekspertpanel fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO, siger fredag, at covid-19-vaccinen fra AstraZeneca fortsat er sikker.

Ud fra vaccinationsdata fra mere end 20 millioner doser i Europa og mere end 27 millioner i Indien, er der ikke noget, der tyder på, at vaccinen fra AstraZeneca giver en større risiko for blodpropper, end hvad der normalt optræder i befolkningen, lyder det fra WHO.

- AstraZeneca-vaccinen har fortsat en positiv risikoprofil med et enormt potentiale for at forhindre infektioner og reducere dødsfald verden over, skriver sikkerhedspanelet i en pressemeddelelse.

Meldingen kommer, dagen efter Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) torsdag fastslog, at vaccinationer med AstraZeneca-vaccinen bør fortsætte.

Spørgsmålet om sikkerheden er opstået, da flere lande har rapporteret om blodpropper af særlig karakter hos borgere, der har modtaget vaccinen.

11. marts valgte de danske sundhedsmyndigheder at sætte brugen af den britisk-svenske vaccine på pause i to uger, mens man undersøger flere rapporterede tilfælde med blodpropper hos vaccinerede borgere, heriblandt ét dødsfald.

Sidenhen har flere lande fulgt trop og sat vaccinationerne på pause, men flere har allerede genoptaget brugen ovenpå meldingen fra EMA torsdag.

EMA's redegørelse har fået blandt andet Frankrig, Tyskland, Italien og Spanien til igen at vaccinere borgere med den omstridte vaccine.

Nedenfor kan du se en status for, hvilke lande der har suspenderet eller genoptaget brugen:

Mens flere lande er vendt tilbage til brugen af AstraZenecas vaccine, meddelte Finland fredag, at landet vil suspendere vaccinen, mens man undersøger forbindelsen til blodpropper i mindst en uge.

Herhjemme afventer man stadig yderligere analyse af vaccinen fra forskellige eksperter i blodpropper, immunsygdomme og hormonsygdomme.

På et pressemøde fredag lagde Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, op til en ny beslutning i begyndelsen af næste uge.

Frankrig er fredag efter en uges pause igen begyndt at bruge vacciner fra selskabet AstraZeneca, men kun til folk der er 55 eller ældre, rapporterer nyhedsbureauet AFP.

Forklaringen fra myndighederne i Paris lyder, at de blodpropper, der er registreret rundt i Europa efter injektioner med AstraZenecas vacciner, kun har ramt folk under 55 år.

De blodpropper, der har været tale om, fik Frankrig og en række europæiske lande til at suspendere det svensk-britiske selskabs vaccine mod covid-19. Også Danmark varslede en pause.

Frankrig har genoptaget vaccinationerne, efter at Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) torsdag fastslog, at man burde genoptage injektionerne. Det hed, at de ulemperne ved de få tilfælde af blodpropper, der er registreret, ikke står mål med de fordele, som vaccinen giver med langt færre døde med corona.

Frankrigs premierminister, Jean Castex, er selv 55 år. Han har fredag på live-tv ladet sig vaccinere for at vise regeringens tillid til AstraZenecas vaccine.

- Selv om jeg er en kylling, kunne jeg ikke mærke noget, siger han.

Men ikke alle lande føler sig sikre. Fredag meldte Finland sig som næste land, der vil suspendere brugen af AstraZeneca. Dermed slutter Finland sig til de øvrige nordiske lande, der opretholder suspensionen af vaccinen.

Den danske sundhedsstyrelse anbefalede indtil 5. marts, at vaccinen fra AstraZeneca kun blev givet til personer under 65 år. Det skete med henvisning til, at der ikke var tilstrækkelig dokumentation for virkningen hos folk på 65 år eller ældre.

Fra 5. marts blev vaccinen givet til alle aldersgrupper herhjemme. 11. marts besluttede Sundhedsstyrelsen at stille anvendelsen af AstraZeneca i bero på grund af mistanken om en forbindelse til blodpropper. Der ventes en ny vurdering torsdag i næste uge.

/ritzau/