I over et år har den 25-årige udvekslingsstuderende Jan Murdzik brugt størstedelen af tiden i isolation i sin lejlighed i Aarhus. Han beskytter sig selv for smitterisiko, fortæller han til TV 2.

Han lider af en kronisk sygdom, der gør, at han får så store smerter i ryggen og maven, at han har svært ved at udføre normale daglige opgaver, hvis han ikke tager immunnedsættende medicin.

Hans læge siger, han hører til i gruppe 5 og snart skal vaccineres.

Men han har ikke fået en indkaldelse endnu, og ingen kan give ham svar på, om han er talt med i gruppe 5. Det er simpelthen for svært at få konkret svar på, hvornår han bliver vaccineret, mener han.

- Der må være nogen, der har svaret

Personer i gruppe 5 bliver vaccineret tidligere end resten af befolkningen, fordi de er i særlig risiko. Jan Murdziks medicin gør netop, at han er i særlig risiko for covid-19.

- Jeg har intet imod at vente på at blive vaccineret, men jeg har fået at vide, jeg hører til i gruppe 5 af min læge. Der er dog ingen, der kan svare mig på, om jeg er blevet registreret i gruppen, siger han.

Jan Murdzik savner at være social. Da han lige nu er i behandling på Aarhus Universitetshospital, er det hospitalet, der skal henvise ham til vaccination.

Men da han bad dem undersøge, om han var talt med i gruppe 5, fik han at vide, at det var Sundhedsstyrelsen, der skulle give ham svar. Sundhedsstyrelsen svarede Jan Murdzik, at han skulle tale med hospitalet – og på den måde blev han sendt frem og tilbage. Det fremgår af en mailkorrespondance, som TV 2 har set.

- De bliver ved med at sige, de ikke kender svaret. Der må være nogen i det her land, der har svaret, siger han.

Hospitalet bekræfter, SSI afviser

Men Jan Murdzik opgav ikke at finde svar. Han kontaktede både hospitalet og sundhedsmyndighederne flere gange, indtil han 8. marts fik en mail fra en overlæge på Aarhus Universitetshospital.

Overlægen bekræftede igen, at Jan Murdzik var i gruppe 5, og sagde, at Region Midtjylland havde sendt en liste til Statens Serum Institut over personer, der var i gruppe 5, hvori hans navn indgik.

Da Jan Murdzik bad Statens Serum Institut bekræfte dette, afviste de, at han stod på nogen liste over gruppe 5-vaccinationer. Det ses i mailkorrespondancen, som Jan Murdzik har delt med TV 2.

- Det eneste, jeg vil have, er, at nogen bare undersøger min sag. Men det har været umuligt for mig at finde ud af. Jeg vil bare gerne have et svar, siger han.

Det har ikke været muligt for TV 2 at få en kommentar fra Statens Serum Institut.

Gruppe 5-vaccinationerne er ikke overstået endnu, og efter planen er de tidligst færdige i uge 14.

Det er ikke rimeligt, mener konservative

Der er en hel gruppe af mennesker, der står i samme situation som Jan Murdzik. Det siger konservatives sundhedsordfører Per Larsen, som fortæller, han personligt har været i kontakt med mange folk med kroniske sygdomme, der er forvirret og nervøse.

- Det er bestemt ikke rimeligt. Det er voldsomt kritisabelt lige nøjagtigt for denne her gruppe, siger han.

Fordi det er for besværligt for borgerne selv at finde frem til, hvem de kan tale med om vaccinationskalenderen, mener de konservative, at de praktiserende læger skal have mere ansvar.

- De skal have mulighed for at indstille deres patienter til tidlig vaccination, fordi det er netop de praktiserende læger, der kender til deres patienter, siger Per Larsen.

Den konservative sundhedsordfører synes, at der er for meget bureaukrati i forbindelse med vaccineplanen. Det, mener han, blandt andet kan løses ved at give indblande de praktiserende læger.

Selv politikere har svært ved at få svar

Ifølge SF er det ikke kun borgerne, der har svært ved at få svar på, hvordan og hvornår de kan forvente at blive vaccineret, hvis de lider af en alvorlig sygdom, men ikke ved, om de hører til i gruppe 5.

Sundhedsordfører Kirsten Normann Andersen (SF) har nemlig også selv oplevet besvær med at finde konkrete svar på det spørgsmål, siger hun.

- Vi står i samme situation. Jeg kan ikke henvise til et sted i regionerne, hvor man kan få det her svar. Det er for ringe, siger hun.

Hun foreslår derfor, at borgere, der mener, de tilhører gruppe 5, bør have et fast sted, de kan henvende sig - med andre ord savner hun selvvisitation i vaccineplanen.

- Der burde være nogen i alle regioner, man kan kontakte, hvis man selv mener, man er i risikogruppen, siger Kirsten Normann Andersen.

Sundhedsstyrelsen: Der kan ske fejl

Enhedschef i Sundhedsstyrelsen Bolette Søborg er blevet præsenteret for Jan Murdziks situation. Hun siger, at det ikke giver mening, at han er blevet sendt i ring af myndighederne. For det er slet ikke myndighederne, han skal tale med.

- I sidste ende er det den behandlende læge, der skal kigge på din sygdom. Vi kan jo af gode grunde ikke sidde og vurdere sværhedsgraden af hans sygdom. Det er en fejl, siger hun.

Selvom det ifølge SF og konservative er for svært at finde svar på, hvilken vaccinationsgruppe, man tilhører, er der ikke grund til at gøre mere brug af selvvisitation, mener hun.

Til spørgsmålet om, hvorvidt de praktiserende læger skal inddrages mere, siger hun, at styrelsen allerede er i dialog med de praktiserende læger.

- Vi har været i dialog med dem under hele defineringen af gruppe 5, lyder det.

Derudover erkender hun, at der kan ske fejl i processen.

- Vi har hørt historier om, at ting kan gå galt. Hvis man har fået at vide, man er i gruppe 5, men ikke er blevet inviteret, bør man genbesøge sin læge, siger hun.

Jan Murdzik har stadig ikke modtaget en invitation til at blive vaccineret, på trods af hospitalet har bekræftet ham i, at han er i gruppe 5. Han forsøger stadig at få svar, siger han til TV 2.

Der er fundet yderligere 843 tilfælde af coronavirus i Danmark. Det viser fredagens tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Smittetilfældene er fundet i 323.753 PCR- og lyntest. Det svarer til, at 0,26 procent af dem har været positive.

Det tal kendes også som positivprocenten og har ligget på det samme niveau gennem en længere periode.

Det er dog svært at sammenligne fredagens smittetal med udviklingen i store dele af epidemien.

Det skyldes, at der fra sidste uge blev inkluderet tal for lyntest. Tidligere har der kun indgået PCR-test.

Snart ændres det dog igen, så de to testtyper i stedet får hver sin opgørelse.

Det skyldes, at det kan give et for højt smittetal at inkludere lyntest, da der er risiko for, at de positive testsvar er forkerte.

Anbefaler ekstra test

Usikkerheden ved testformen betyder, at man anbefales at få foretaget en PCR-test for at tjekke, om et positivt lyntestsvar er korrekt.

Viser det sig, at svaret fra lyntest var forkert, fjernes det dog ikke fra SSI’s opgørelse, hvilket vil kunne give for høje tal.

Derfor vil positive svar fra lyntest snart blive opgjort i en egen kategori for mulige coronatilfælde.

Fredag morgen var 191 personer indlagt med covid-19 på landets hospitaler. Det er fire færre end et døgn tidligere.

På landets intensivafdelinger lå 38 smittede, og af dem var 22 tilkoblet en respirator. Det er samme antal som torsdag morgen.

Der er ikke sket yderligere dødsfald blandt smittede. I alt er 2397 smittede afgået ved døden under epidemien.

Sundhedsstyrelsen kommer til at fastholde den pausering af vaccinen med AstraZeneca, som gælder lige nu.

Det siger direktør Søren Brostrøm fra Sundhedsstyrelsen på et pressemøde.

Meldingen kommer på baggrund af gårsdagens udmeldinger fra EU's lægemiddelagentur, EMA, der anbefaler at genoptage vaccinering med AstraZeneca, da fordelene ifølge agenturet overstiger eventuelle risici.

- Jeg er sådan set enig i den vurdering, men det ændrer ikke på, at vi ud fra et forsigtighedsprincip fortsætter vores pause, siger Søren Brostrøm.

Ny beslutning næste uge

I næste uge lægges der op til, at man tager en ny beslutning om udrulningen af vaccinen. I mellemtiden skal en bred vifte af danske eksperter i blodpropper, immunsygdomme, hormonsygdomme og lignende analysere AstraZeneca-vaccinen yderligere.

- Det er vigtig for mig at sige, at vi smider ikke AstraZeneca-vaccinen væk, siger Søren Brostrøm.

Ifølge Søren Brostrøm vil de allerede leverede doser fra AstraZeneca blive opbevaret på hospitalsapotekerne, hvor de så senere kan tages i brug, hvis de vurderes at være sikre. Men for nuværende kan intet scenarie udelukkes i næste uge. Han fortæller også, at der ikke er tale af almindelige blodpropper, men en meget sjælden tilstand.

- Det kan være, at vi genoptager AstraZeneca uden bekymringer. Det kan være, at vi genoptager den med nogle ændringer af målgrupper eller forsigtighedsregler. Det kan være, at vi forlænger pausen, og det kan teoretisk set også være, at vi siger, at vi slet ikke vil fortsætte med at bruge den, siger han.

Dermed har man nu fået mere tid til at være på den sikre side, siger Søren Brostrøm.

Sjælden tilstand

Ud af næsten 20 millioner vaccinerede er der fundet 25 tilfælde med personer, der efter vaccinen har fået en form for blødning eller blodprop, oplyste EMA 18. marts. Lægemiddelstyrelsen har for nuværende modtaget 16.998 bivirkninger om AstraZeneca ud af 149.675 givne vacciner, og langt de fleste er milde og moderate.

11. marts besluttede de danske myndigheder at slå bremsen i for udrulningen af AstraZeneca i 14 dage, fordi en 60-årig kvinde døde efter en blodprop.

Hun var vaccineret med AstraZenecas vaccine og havde et "usædvanligt sygdomsbillede" med et lavt antal blodplader, blodpropper i små og store kar samt blødninger, lød det fra den danske lægemiddelstyrelse.

To dage senere meldte de norske myndigheder ud, at tre ansatte i sundhedsvæsenet var blevet ramt af blodpropper efter vaccinen. En af dem døde, og vedkommende havde det samme usædvanlige sygdomsbillede som i Danmark.

Lande trykkede pause

Også i Østrig har der tidligere i marts været et dødsfald som følge af blodpropper i forlængelse af vaccinen. Siden er yderligere en person død i Norge, og vaccinen har ifølge norske myndigheder givet i alt seks tilfælde af en uventet immunreaktion med en kombination af en blodprop og et lavt antal blodplader.

Dødsfaldene fik siden adskillige lande til at pause udrulningen af vaccinen, herunder Tyskland, Frankrig, Italien og Spanien. Det er dog ikke konkluderet, at der er nogen sammenhæng mellem vaccinen og blodpropper i hverken Danmark, Østrig eller Norge. Det bliver i øjeblikket undersøgt både i de enkelte lande og på tværs af EU.

EMA vurderede 18. marts, at vaccinen er effektiv og sikker, hvilket fik flere EU-lande til at genoptage brugen af den. Man kunne dog ikke udelukke, at dødsfaldene kan relateres til vaccinen. Også Verdenssundhedsorganisationen (WHO) vurderer, at vaccinens fordele overstiger eventuelle risici.

Den tyske radiostation NDR 1 Radio MV rapporterer fredag, at forskere på universitetshospitalet Greifswald i det nordøstlige Tyskland har fundet årsagen til, at covid-19 vaccinen fra AstraZeneca forårsager blodpropper hos nogle mennesker.

De tyske forskere siger, at vaccinen udløser en forsvarsmekanisme. Forskerne siger, at de efter henvendelse til Paul-Ehrlich-Instituttet, som overvåger vacciner i Tyskland, fik blodprøver fra seks patienter med blodpropper stillet til rådighed i forbindelse med deres forskning.

Sygdomsbilledet minder om det, som norske forskere også er kommet frem til.

På baggrund af tyskernes undersøgelser fastslår forskerne, at vaccinen udløser eller aktiverer blodplader - altså blodpropper, hedder det.

Det sker normalt i kroppen kun i forbindelse med sårheling. Men hos visse patienter udløser en vaccination en særlig mekanisme, der fører til dannelse af blodpropper i hjernen.

Der kan findes behandling

Da denne funktion kan identificeres så klart, betyder det også, at der kan udvikles en behandlingsmetode. De pågældende personer kan få et andet stof, som modvirker en blodprop, oplyser universitetshospitalet ifølge radiostationen.

Forskerne siger, at deres resultater er blevet muliggjort ved hjælp fra Paul-Ehrlich-Instituttet og læger fra Østrig, hvor en sygeplejerske døde af en blodprop i hjernen.

En norsk lægegruppe har ifølge avisen VG også konkluderet, at det var immunforsvars-reaktioner, som udløste blodpropperne.

Norge meddelte 13. marts, at tre sundhedsansatte, der havde fået vaccinen, var indlagt med blodpropper.

Flere lande tager vaccinen i brug igen

Frankrig har ingen grund til at afvise covid-19-vaccinen fra AstraZeneca, siger regeringstalsmand Gabriel Attal fredag. Også Tyskland og Italien og Frankrig begynder vaccinationer allerede fredag.

Portugal, Holland, Cypern, Letland og Litauen har meddelt, at de genoptager brugen af vaccinen i næste uge. Irlands regering ventes at træffe en beslutning senere fredag.

Norge og Sverige er blandt de lande, som vil vente med at tage vaccinen i brug. De afventer flere undersøgelser.

Vaccinationer med vaccinen blev indstillet tidligere på ugen i en halv snes lande, men hos Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) sagde man igen torsdag god for vaccinen.

"En indiskutabel fejl" skrev borgmester i Middelfart, Johannes Lundsfryd Jensen (S), på sin facebookprofil, da det kom frem, at han havde ladet sig vaccinere med en af kommunens overskudsvacciner.

For at undgå den slags indfører Sundhedsstyrelsen i samarbejde med Statens Serum Institut nu stikprøvekontroller, der skal vise, om de visiterede personer er udvalgt i overensstemmelse med styrelsens kriterier.

De første vil blive lavet i løbet af ganske få dage, og derefter vil de blive gentaget hver tredje uge, fortæller sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på et samråd fredag.

Det svækker effekten af vaccineindsatsen og tilliden i befolkningen

Magnus Heunicke (S), sundhedsminister

Her blev han bedt om at redegøre for, hvorfor Sundhedsstyrelsens prioriteringsliste ikke er blevet fulgt, og om det bør få konsekvenser.

Middelfartborgmesteren er nemlig blot et af flere eksempler på personer uden for risikogruppen, der ved hjælp af deres positioner har fået adgang til en coronavaccine.

- Vi har en vaccinekalender for, at den skal overholdes. Det svækker effekten af vaccineindsatsen og tilliden i befolkningen, hvis ikke man overholder den her rækkefølge. Derfor er det ikke acceptabelt, når det sker, siger Magnus Heunicke.

Fejltrin må ikke ske i fremtiden

I Middelfart modtog borgmesteren vaccinen i forbindelse med et besøg på et plejehjem. Han var invitereret til at overvære kommunens første vaccinestik, og da der viste sig at være vacciner i overskud, takkede borgmesteren ja til også at få et skud vaccine i skulderen.

Det har siden vist sig, at kommunens krisestab stod på en intern liste over, hvem der skulle have gavn af kommunens første vacciner.

Her stod borgmesteren, alle i den kommunale direktion, en række afdelingschefer samt flere administrative medarbejdere i kommunen side om side med frontpersonale og sårbare, ældre plejehjemsbeboere. Stik imod sundhedsmyndighedernes anbefalinger.

- Jeg har en klar forventning om, at vi ikke ser lignende fejltrin i fremtiden, og at hver eneste region gør sig ekstraordinært umage for at efterleve vores sundhedsfaglige retningslinjer, siger Magnus Heunicke under fredagens samråd.

Her blev han dog ikke bedt om at forholde sig til den konkrete sag, men til generelle brud på vaccinekøen.

Vaccinerede direktører

Middelfartsagen står nemlig langt fra alene. I løbet af de første måneder med danske vaccinationer har man med jævne mellemrum kunnet læse om personer, der har fået vaccinestik, på trods af at de ikke var berettiget til det.

I Sydjylland opdagede en ortopædkirurg, at han kunne booke en tid til vaccine gennem det gængse bookingsystem på vacciner.dk, selvom han ikke havde modtaget den ellers påkrævede invitation i sin e-boks.

Rygtet spredtes, og pludselig troppede en gruppe kirurger op på de regionale vaccinationsklinikker vel vidende, at det ikke var deres tur.

På Odense Universitets Hospital fik tre af hospitalets seks direktører som nogle af de allerførste et vaccinestik, selvom de hverken kan kategoriseres som frontpersonale, ældre eller i risikogruppen.

"De var på gale veje"

Også på direktørgangen i Region Sjællands sygehusledelse er der blevet delt vaccinestik ud. Her viser en aktindsigt, som TV ØST har fået, at 8 ud af de i alt 14 direktører og vicedirektører i akutsygehusenes ledelser er blevet vaccineret mod covid-19.

- Det skal angiveligt være sket for at undgå spild med vacciner med begrænset holdbarhed, men jeg har også noteret mig, at en del af de her personer har erkendt, at de var på gale veje, lød det under samrådet fra sundhedsministeren, før han hev et lille, tomt glas frem fra inderlommen.

Glasset var engang fyldt med Pfizer-vaccine, men agerer nu blot rekvisit. For når først hætten brydes for at uddele første dosis vaccine, har resten af indholdet en holdbarhed på seks timer, forklarede ministeren:

- Uret tikker altså i den situation. Det handler om at planlægge, siger han og opfordrer til, at alle regioner sikrer, at vaccinationsstederne har tilkaldelister.

Ingen påbud givet

Samrådet var indkaldt af Jacob Jensen (V) og Liselott Blixt (DF). De spurgte begge ind til, om sundhedsministeren mener, at der bør følge sanktioner eller politianmeldelser med, hvis man vælger at bryde vaccinationskalenderen.

Magnus Heunicke oplyste, at Sundhedsstyrelsen "med mellemrum" modtager henvendelser fra borgere om, at vacciner kan være anvendt i strid med retningslinjerne.

Derfor har Sundhedsstyrelsen flere gange kontaktet de pågældende kommuner eller regioner, hvilket har ført til kraftige indskærpelser. Først hvis Styrelsen for Patientsikkerhed vurderer, at overtrædelserne udgør en fare for patientsikkerheden, er det muligt at udstede et reelt påbud efter sundhedsloven.

Om nogle af eksemplerne har ført til politianmeldelser, kunne ministeren ikke svare på. Han begrundede det med, at det i så fald er et strafferetligt spørgsmål.

Myndighederne har to gange været nødsaget til at sende indskærpelser ud i regionerne. Det skete 25. januar og 7. marts.

TV 2 ville efter samrådet gerne have spurgt sundhedsministeren til den konkrete sag med S-borgmesteren fra Middelfart, men han havde ikke tid til at besvare spørgsmål.

Kan man blive smittet med coronavirus, hvis man allerede har været smittet?

Det er et af de mange spørgsmål, som videnskaben siden coronapandemiens begyndelse har forsøgt at finde svar på – og som et forskerhold på Statens Serum Institut nu har undersøgt i et nyt dansk studie.

Svaret er: Overvejende nej. I hvert fald ikke hos 80 procent af dem, der har været smittet indenfor de sidste seks måneder.

Smitte med SARS CoV-2 fortæller ikke, om en person får symptomer eller ej

Søren Riis Paludan, professor

Det er gode nyheder, men studiet får ikke de eksperter, som TV 2 har talt med, til at falde ned af stolen af overraskelse.

Samtidig er det vigtigt ikke at tolke for meget på resultaterne fra studiet, lyder det fra blandt andet Søren Riis Paludan, der er professor i virologi ved Aarhus Universitet.

- Det er en rigtig flot undersøgelse, men der er også mange indbyggede begrænsninger, siger han til TV 2.

Heller ikke Jan Pravsgaard Christensen, der er professor ved Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet, eller Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet, er overraskede over studiets resultater.

Studiet har ikke undersøgt for covid-19

Det ville nemlig have været meget mere overraskende, hvis studiet havde givet svaret på, om man kan få covid-19 to gange – sådan som Statens Serum Institut i øvrigt stiller spørgsmålstegn ved i pressemeddelelsens overskrift om det nye studie.

Det giver studiet ikke svar på.

Min største anke er ikke materialet, men hvor langt man kan gå i fortolkningen af det

Søren Riis Paludan

Årsagen er den simple, at de danske forskere har undersøgt tusindvis af prøver for virusinfektionen SARS CoV-2 og ikke sygdommen covid-19.

Sagt på en anden måde: Studiet har ikke undersøgt, om de smittede har været asymptomatiske eller har haft symptomer på sygdom – og dermed har haft sygdommen covid-19, som coronavirussen SARS CoV-2 kan forårsage.

Og den viden er af flere grunde vigtig. Ikke mindst når det gælder årsagen til, at Danmark nu to gange har været lukket helt ned på grund af frygt for overbelastning af det danske sundhedsvæsen.

Ifølge Søren Riis Paludan er der nemlig himmelvid forskel på, om en smittet person har haft alvorlige symptomer eller bare har været en smule sløj.

Det gælder både i forhold til immunforsvarets reaktion, risikoen for smittespredning og risikoen for at blive smittet igen, men også i forhold til om en person ved gensmitte bliver syg. Altså mange af de spørgsmål som forskerne stadig kæmper med at forstå.

- Smitte med SARS CoV-2 fortæller ikke, om en person får symptomer eller ej. Hvis studiet havde givet mulighed for at inddele personer i forhold til symptomer på covid-19, ville det have været virkelig spændende - og måske havde det givet et andet billede, siger Søren Riis Paludan.

Studiet viser ikke, om gensmittet kan give smitten videre

Der er fortsat mange uvisse aspekter ved SARS CoV-2 og covid-19, men en gennemgående antagelse blandt forskerne er, at immunforsvarets reaktion er mindre, hvis en person kun har milde eller slet ingen symptomer.

Det er rart at få bekræftet, hvad vi har mistænkt på baggrund af mindre omfattende studier og antagelser

Allan Randrup Thomsen, professor

Og det betyder, at immunforsvaret i mindre grad kan bekæmpe en ny infektion med coronavirus, end det er tilfældet hos de personer, der har haft covid-19.

Derfor skal man ifølge Søren Riis Paludan ikke overfortolke det danske studie.

- Jeg er ikke blevet klogere på, i hvor høj grad gensmitte giver beskyttelse mod at få covid-19. Min største anke er ikke materialet, men hvor langt man kan gå i fortolkningen af det, siger Søren Riis Paludan.

Han fremhæver desuden også, at studiet ikke siger noget om, hvorvidt en gensmittet person kan give smitten videre. Dét hænger ifølge mange forskere også sammen med, i hvor høj grad personen har været syg med covid-19 eller ej.

- Beskyttelsen er højere hos personer med symptomer

Det danske studie er offentliggjort i det anerkendte tidsskrift The Lancet og blandt andet gengivet i det lige så anerkendte medie New York Times. Der er ingen tvivl om, at studiet på baggrund af datamaterialet er unikt – hvilket det også bliver fremhævet som af både danske og udenlandske eksperter.

Der skal da nok være nogen, som ikke har ladet sig teste, hvis de har haft milde symptomer

Jan Pravsgaard Christensen

- Det er et godt solidt arbejde, og det er rart at få bekræftet, hvad vi har mistænkt på baggrund af mindre omfattende studier og antagelser, siger Allan Randrup Thomsen.

Han fremhæver, at studiet viser værdien af de danske registre, og at det er meget få lande, som kan lave et lige så omfattende studie.

Samme pointe bliver fremhævet i New York Times, men her hæfter eksperterne sig også ved, at studiet ikke har undersøgt, om de smittede har haft symptomer på covid-19.

I New York Times konkluderer flere forskere på baggrund af studiet, at beskyttelsen ved gensmitte formentlig vil være højere end 80 procent hos de personer, der har haft symptomer og dermed sygdommen covid-19.

- En stor del af disse (positive tests fra studiet, red.) vil være asymptomatiske infektioner, og en stor del af dem vil sikkert være mennesker, som har haft snerten af virussen, siger Florian Krammer, der er immunolog ved Ichan School of Medicine ved Mount Sinai i New York.

I virkeligheden ved forskerne det ikke, for det er endnu ikke blevet undersøgt til bunds. Heller ikke i det nye danske studie.

Ældre har større risiko for at blive smittet igen

Mens det danske studie ikke siger noget om risikoen ved at få covid-19 efter gensmitte, viser det derimod, at ældre over 65 år har en højere risiko for at blive smittet med coronavirus, selvom de allerede har været smittet én gang. Faktisk er der ifølge studiet risiko for, at hver anden ældre over 65 år kan blive gensmittet med coronavirus.

Men også her gælder det, at studiet ikke kan sige, hvorvidt det i praksis har nogen betydning – kan den ældre eksempelvis give smitten videre eller selv blive alvorligt syg?

De spørgsmål har forskerverdenen ikke svarene på endnu.

Ældre over 65 år er ifølge den seneste vaccinationskalender fra Sundhedsstyrelsen færdigvaccineret i midten af maj. Tidspunktet afhænger af, om vaccinerne bliver leveret som forventet.

Også i forbindelse med vacciner er det uvist, hvorvidt en vaccineret fortsat kan blive smittet - og give smitten videre.

På den ene side haster det for myndighederne med at få vaccineret så mange som muligt, så Danmark kan åbne så meget som muligt.

På den anden side er vaccinepræparatet fra AstraZeneca blevet indstillet herhjemme indtil videre, fordi myndighederne undersøger, om vaccinen kan kædes sammen med en øget risiko for potentielt livstruende blodpropper.

Her samler vi de væsentligste spørgsmål om vaccinen fra den svensk-britiske virksomhed.

Hvorfor er udrulningen stoppet?

11. marts besluttede de danske myndigheder at slå bremsen i for udrulningen af AstraZeneca i 14 dage, fordi en 60-årig kvinde døde efter en blodprop. Hun var vaccineret med AstraZenecas vaccine og havde et "usædvanligt sygdomsbillede" med et lavt antal blodplader, blodpropper i små og store kar samt blødninger, lød det fra den danske lægemiddelstyrelse.

To dage senere meldte de norske myndigheder ud, at tre ansatte i sundhedsvæsenet var blevet ramt af blodpropper efter vaccinen. En af dem døde, og vedkommende havde det samme usædvanlige sygdomsbillede som i Danmark. Også i Østrig har der tidligere i marts været et dødsfald som følge af blodpropper i forlængelse af vaccinen. Siden er yderligere en person død i Norge, og vaccinen har ifølge norske myndigheder givet i alt seks tilfælde af en uventet immunreaktion med en kombination af en blodprop og et lavt antal blodplader.

Dødsfaldene fik adskillige lande til at pause udrulningen af vaccinen, herunder Tyskland, Frankrig, Italien og Spanien. Det er dog ikke konkluderet, at der er nogen sammenhæng mellem vaccinen og blodpropper i hverken Danmark, Østrig eller Norge. Det bliver i øjeblikket undersøgt både i de enkelte lande og på tværs af EU.

EU's lægemiddelagentur, EMA, vurderede 18. marts, at vaccinen er effektiv og sikker, hvilket fik flere EU-lande til at genoptage brugen af den. Man kunne dog ikke udelukke, at dødsfaldene kan relateres til vaccinen. Også Verdenssundhedsorganisationen (WHO) vurderer, at vaccinens fordele overstiger eventuelle risici. I Danmark er udrulningen af AstraZeneca fortsat i bero, da man har et behov for at analysere vaccinen yderligere, sagde direktør Søren Brostrøm fra Sundhedsstyrelsen på et pressemøde 19. marts.

Flere af dødsfaldende skete efter vacciner med doser fra samme batch, ABV5300, og derfor spekulerer nogen i, om blodpropperne kan skyldes en eller flere dårlige produktionsrunder. Hverken EMA eller Lægemiddelstyrelsen mener, at det skyldes kvalitetsproblemer i det pågældende batch. AstraZeneca har tidligere afvist over for TV 2, at der skulle være fejl i specifikke sendinger.

Hvor mange rammes af bivirkningerne?

Ud af næsten 20 millioner vaccinerede er der fundet 25 tilfælde med personer, der efter vaccinen har fået en form for blødning eller blodprop, oplyste EMA 18. marts. Lægemiddelstyrelsen har for nuværende modtaget 16.998 bivirkninger om AstraZeneca ud af 149.675 givne vacciner, og langt de fleste er milde og moderate.

Stort set alle vaccinationer kan give bivirkninger, og i langt de fleste tilfælde er der tale om milde bivirkninger. I AstraZenecas indlægsseddel fremgår det, at 1 ud af 10 kan få bivirkninger i form af ømhed, smerte, varme, kløe eller blå mærker på stedet, hvor injektionen blev givet. Man kan også føle træthed eller generel utilpashed, få hovedpine, diarre, feber, kaste op, få kvalme eller smerter i led og muskler.

Men man skal søge læge med det samme, hvis man får en kombination af følgende symptomer, som kan være en allergisk reaktion: Følelse af svimmelhed eller ørhed, ændringer i hjerterytme (puls), kortåndethed, hvæsende vejrtrækning, hævelse af læber, ansigt eller hals, nældefeber eller udslæt, kvalme, opkastning eller mavesmerter.

Efter historierne om blodpropperne har Lægemiddelstyrelsen opdateret den vejledning, der sendes ud til vaccinerede med AstraZeneca-vaccinen. Her fremgår det, at man skal være yderst opmærksom på hud- eller slimhindeblødninger. Man skal også være opmærksom på en større tendens til blå mærker andre steder end ved indstiksstedet, hvor det er helt normalt. Man skal også holde øje med små punktformede blødninger i huden eller blødninger, der ikke stopper, som de plejer.

Hvad mangler vi svar på?

EU's lægemiddelagentur og WHO vurderer, at vaccinens fordele overgår ulemperne.

Fredag 19. marts klokken 13.00 holdt Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen et pressemøde, hvor pauseringen af AstraZeneca blev fastholdt frem til uge 12, hvor der vil tages en ny beslutning. I mellemtiden vil en tværfaglig ekspertgruppe vurdere vaccinens sikkerhed. I uge 12 ventes Sundhedsstyrelsen at træffe en endelig beslutning om, hvorvidt AstraZeneca fortsat kan være en del af det danske vaccinationsprogram. Men kan man så som borger takke nej til vaccinen fra AstraZeneca, hvis man hellere vil have en anden? Det spørgsmål mangler vi svar på, og direktør Søren Brostrøm fra Sundhedsstyrelsen sagde på pressemødet 19. marts, at man endnu ikke havde taget stilling til det. 18. marts gjorde forskere i Norge en række opsigtsvækkende fund om AstraZenecas mulige påvirkning af immunsystemet, men forskningen var ikke med i vurderingen, da Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) samme dag afgjorde, at agenturet fortsat vil anbefale brugen af vaccinen. Derfor mangler vi fortsat svar på, om den norske forskning ændrer noget i forhold til EMA's vurdering af vaccinens sikkerhed.

På en mark i Texas står 11 store hvide telte.

De indeholder et stort problem for USA's præsident Joe Biden, men desværre er det ikke muligt at vise, hvordan problemet ser ud.

Jeg kan sige klart og tydeligt: "Kom ikke hertil"

Joe Biden, USA's præsident

Teltene, der er omkranset af en stålbarriere med pigtråd på toppen, er nemlig fuldstændig lukket for omverdenen, og indtil videre er der kun sluppet meget få oplysninger ud om, hvad der rent faktisk foregår derinde.

Over 1000 børn og teenagere holdes fanget på ubestemt tid i teltene, og de få af dem, der har talt med omverdenen, beretter om kummerlige forhold.

Menneskerettighedsadvokat Neha Desai er en af dem, der har talt med nogle af børnene.

- Nogle af drengene siger, stedet er så overfyldt, at de var nødt til at sove på gulvet efter tur, fortæller hun til CBS News.

Neha Desai er også blevet interviewet af New York Times og Washington Post og siger, at nogle børn i teltbyen kun har mulighed for at komme i bad en gang om ugen, ikke har adgang til sæbe, ikke kommer ud i dagslys, og at de bliver nægtet telefonopkald, så de kan informere deres pårørende om, hvor de er.

- De græd hysterisk og ønskede at tale med deres familier, siger Neha Desai.

En arv fra Trump

Børnene er alle ankommet illegalt til USA uden deres mor eller far, og i modsætning til voksne migranter, eller børn der har forældrene med, smides de ikke ud af landet.

I stedet spærres de inde i teltene.

Lejren, der ligger i grænsebyen Donna i det sydøstlige Texas, blev bygget, mens Donald Trump var præsident for at løse problemet med illegal indvandring til USA.

Teltene skulle være et midlertidigt opholdssted for voksne migranter, indtil de kunne sendes retur, og det var kun meningen, at de skulle blive der i 72 timer.

Vi er ikke et land, der nægter børn sæbe eller en tandbørste

Joe Biden, præsidentkandidat i 2019

Det var også kun meningen, at lejren skulle huse 500 illegale migranter, da den blev bygget i 2019, men efter pandemien ramte USA, blev tallet nedjusteret til 250.

Men i begyndelsen af marts 2021 boede der 1800 mennesker i alt i teltene, ifølge CBS News - det er en overbelægning på 729 procent.

Historierne fra Donna er uheldige for USA's præsident Joe Biden, der var meget kritisk over for de hårde forhold i lejrene, inden han blev valgt.

- Trumps immigrationspolitik er et angreb på den menneskelige værdighed. Vi er ikke et land, der nægter børn sæbe eller en tandbørste. Det er ikke, hvem vi er, skrev Joe Biden på Twitter i august 2019.

Dengang langede han ud efter Donald Trump, der blev berygtet for at lade migrantbørnene bo i bure.

Men spørgsmålet er, om situationen overhovedet er blevet bedre.

En fireårig indsat

For eksempel har nyhedsbureauet AP netop talt med familien til en fireårig pige fra Guatemala, der blev pågrebet på grænsen til Mexico 5. marts i år.

Pigen forsøgte at krydse grænsen sammen med sin tante, og efter anholdelsen sendte grænsevagterne tanten retur og bragte pigen til teltlejren i Donna.

Den fireårige piges forældre har imidlertid haft held med at komme ind i USA ved en tidligere lejlighed og bor nu i staten Maryland.

Men det hjalp ikke barnet.

Da nyhedsbureauet AP talte med pigens mor, kunne hun fortælle, at hun først havde fået lov til at tale i telefon med datteren tre dage efter anholdelsen.

I løbet af den 20 minutter lange samtale, de fik tildelt 8. marts, sagde den lille pige ifølge moderens udsagn slet ingenting.

- Hun græd, som om der skete noget, som om hun var bange, fortalte moderen AP.

- Jeg begyndte at græde, da jeg hørte hende på den måde. Det virkede forkert, tilføjede hun.

Pigen kom først ud af teltlejren efter fem døgn, da familiens advokater havde truet med sagsanlæg og journalister fra AP var begyndt at stille spørgsmål om sagen.

Familiens advokat, Amy Maldonado, siger, at ansvaret for den hårdhændede behandling ligger hos Joe Biden og hans regering, selvom teltlejren blev opført under Donald Trump.

- Jeg holder dem ikke ansvarlig for hele historien, men dette barn kunne have været løsladt til sin mor, og det er altså denne regerings ansvar, fortæller Amy Maldonado til AP.

Joe Bidens voksende problem

Efter præsidentvalget er migranterne blevet Joe Bidens problem, og magtskiftet i Washington har ikke gjort det nemmere at løse.

Faktisk står USA over for det største pres fra flygtninge og migranter i over 20 år, og alene i februar standsede amerikanske grænsevagter over 100.000 mennesker, som illegalt forsøgte at komme ind i USA.

Ud af de 100.000 var cirka hver tiende ifølge New York Times et uledsaget barn.

I sidste uge var der ifølge CNN omkring 4200 børn i teltlejre ved USA's sydgrænse, og Joe Biden sagde torsdag 18. marts til tv-stationen, at de amerikanske myndigheder i alt har 14.000 uledsagede børn i deres varetægt.

Årsagen til de mange migranter er ifølge Hope Border Institute i El Paso, der analyserer menneskestrømmene, et sammenspil af flere faktorer.

Instituttets chef, Marisa Limón Garza, siger til New York Times, at foråret altid er højsæson for migranter, og at der er særligt mange i år, fordi flere orkaner har ramt Centralamerika, og fordi området er ramt af voldelige narkoopgør og coronavirus.

Marisa Limón Garza siger også, at de overfyldte teltlejre til dels er en arv fra Donald Trumps regeringstid, fordi processen omkring de mindreårige pludselig blev voldsomt bureaukratisk og derfor også tager længere tid.

Efter opholdet i teltlejren sendes børnene videre til slægtninge i USA eller opholdssteder for børn, men det ekstra papirarbejde, der blev indført under Donald Trump, har gjort teltlejrene til en flaskehals, som Joe Bidens regering tilsyneladende slet ikke har formået at gøre noget ved.

Uanset hvem der har ansvaret, har situationen ved USA's grænse imidlertid bragt præsident Biden under pres fra begge fløje i amerikansk politik.

Kritik fra Trumps støtter

Donald Trumps støtter i Det Republikanske Parti kritiserer præsidenten for at føre en alt for slap immigrationspolitik, fordi presset på grænsen er steget.

- Biden-regeringens uforsvarlige politik med en åben grænse har skabt en humanitær krise blandt uledsagede børn, der kommer over grænsen, lød det forleden i en udtalelse fra guvernøren i Texas, Greg Abbott.

- Ved ikke at have en plan har regeringen skabt umenneskelige forhold for børn, der bliver holdt i forvaring i Texas, sagde guvernøren.

Men der er også flere af Joe Bidens støtter, der er oprørte over situationen.

Blandt andet Ilhan Omar, der er kongresmedlem for demokraterne, og som ønsker helt at fjerne det amerikanske grænsepoliti fra opgaven med at håndtere de mindreårige migrantbørn.

'Bliv væk'

Kritikken mod præsidenten har vokset sig så stærk, at Joe Bidens pressesekretær Jen Psaki måtte forsvare hans politik i en pressebriefing onsdag 17. marts.

- Grænsepolitiets faciliteter er ikke skabt for børn, sagde hun og fortalte, at der var brug for, at arbejdsgangene ved grænsen blev mere effektive.

- Det kommer til at tage noget tid, sagde hun.

Joe Biden selv har også forholdt sig til situationen.

Det skete i et interview på tv-stationen ABC, hvor værten George Stephanopoulos spurgte:

- Er du nødt til at sige klart og tydeligt: "Lad være med at komme?"

Svaret fra Joe Biden lød: "Kom ikke hertil."

De opsigtsvækkende fund om AstraZenecas mulige påvirkning af immunsystemet fra Norge var ikke med i vurderingen, da Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) torsdag afgjorde, at agenturet fortsat vil anbefale brugen af vaccinen.

Det skriver det norske medie VG.

Årsagen er – som det også kom frem på EMA’s pressemøde torsdag – at en komité under EMA har undersøgt alle tilgængelige informationer frem til onsdag.

Dermed var eventuelle nye oplysninger, som kom frem torsdag, ikke taget med i vurderingen.

Ifølge VG har Sigurd Hortemo fra den norske lægemiddelstyrelse forklaret, at de norske fund blev oversat til engelsk torsdag og sendt til de norske repræsentanter i EMA’s særlige komite for bivirkninger.

Norge har fundet flere patienter

Torsdag kom det frem, at norske forskere havde fundet en sammenhæng mellem vaccinen fra AstraZeneca og tilfælde af blodpropper hos personer, som har modtaget vaccinen.

Både i Danmark og Norge har disse blodpropper ført til dødsfald, og mange europæiske lande – med Østrig som det første – har sat AstraZeneca-vaccinen på pause.

Norge mener, at der er rimelig grund til at antage, at der er en årsagssammenhæng

Sigurd Hortemo, den norske lægemiddelstyrelse

Ifølge de norske forskere har vaccinen hos nu i alt fem patienter givet en uventet immunreaktion med en kombination af en blodprop og et lavt antal blodplader.

Mere specifikt bliver der i immunsystemet i forbindelse med en vaccination udviklet antistoffer. Men nogle antistoffer kan reagere på en måde, så de aktiverer blodpladerne, som kan give en blodprop.

- Der er ingen andre ting end vaccinen, der kan forklare, at vi har fået den immunreaktion, lød det torsdag fra overlæge og professor ved Rikshospitalet i Oslo, Pål Andre Holme.

De norske forskere har i arbejdet med at finde årsagen til blodpropperne også henvendt sig til Tyskland. Her har lægerne efterfølgende fundet syv tilfælde med samme immunreaktion efter at have fået AstraZenecas vaccine.

Det er uvist, hvorvidt de norske læger har været i kontakt med danske kollegaer, men også i Danmark døde en 60-årig kvinde af en blodprop efter at have modtaget vaccinen. Samtidig er der fundet flere tilfælde med blodpropper.

Norge er uenige med EMA: - Det er en bivirkning

Selvom EMA torsdag afgjorde, at vaccinen stadig er sikker og effektiv, fortsætter agenturet med at undersøge vaccinen. Årsagen er, at EMA ikke definitivt kan udelukke, at der er en forbindelse mellem blodpropper og AstraZenecas vaccine.

Alligevel har flere lande på baggrund af anbefalingen fra EMA genoptaget brugen af AstraZenecas vaccine. Flere andre lande har besluttet at vente – det gælder blandt andet både Norge og Danmark.

Fra den danske sundhedsstyrelse lød det således efter udmeldingen fra EMA, at vaccinen fortsat og de næste 14 dage vil være sat i bero, fordi styrelsen nu vurderer, hvad Danmark skal gøre.

De norske myndigheder er ifølge VG uenige med EMA, der ikke vil sætte tilfælde med de specifikke blodpropper på listen over mulige bivirkninger ved vaccinen.

Der vil derimod blive indsat en advarsel i produktinformationen om vaccinen, hvor sygdomsbilledet og hvilke symptomer man skal være opmærksom på, bliver beskrevet.

Men det er ifølge nordmændene ikke godt nok.

- Norge mener, at der er rimelig grund til at antage, at der er en årsagssammenhæng, og derfor havde vi ønsket, at dette sygdomsbillede kom med på listen over bivirkninger. Da det ikke skete, er vi ikke enige i hele løsningen, siger Siguard Hortemo fra den norske lægemiddelstyrelse.

Ifølge den norske sundhedsstyrelse – Folkehelseinstituttet – er vurderingen fra EMA foreløbig, og den norske overlæge Are Stuwitz Berg forventer derfor, at der kommer flere oplysninger.

Norge fortsætter også med at undersøge tilfældene og forventer at komme med en konklusion i næste uge.