Mette Frederiksen takkede for et godt besøg med højt humør på Bavneskolen i Dalby på Midtsjælland med et billede på sine sociale medier.

- Tak for et utrolig dejligt besøg her til formiddag. Hvor er det skønt at opleve både børn og lærere, der bare er glade for at være tilbage i skole, skrev hun.

Men det var ikke alle, der var lige glade for besøget. For lige til højre for statsministeren kan man se Nick Larsen med en strakt langfinger lige ind i kameraet.

- Det er jo ikke til hende specifikt. Det var bare en impulsiv handling, men jeg havde da ikke specielt meget lyst til at få hende på besøg, siger den 15-årige, der går i 9.A, til TV 2.

Da Nick Larsen udtrykte sin stille protest mod regeringens coronahåndtering og de næsten fem måneder, han har været hjemsendt fra skole, troede han ikke, at det ville nå ud til hele Danmark.

I stedet troede han egentligt mest, at det bare var til klassen, forklarer han.

- Jeg anede det ikke. Det var min søster og mine venner, der gjorde mig opmærksom på, at det pludselig var alle steder.

Efterfølgende har det spredt sig, og billedet blev på rekordtid til en meget offentlig joke.

- Det er min opfattelse, at hun forsøger at styre hele showet selv, siger han.

Han tilføjer, at han forsøgte at få svar på, hvad personer, der ikke kan tåle vaccinerne, skal gøre, hvis der bliver indført et såkaldt vaccinepas.

- Hun (Mette Frederiksen, red-) sagde, at man godt kan rejse i EU og nogle andre lande. Men så kræver det bare bevis på negative test og isolation og sådan, siger han til BT.

Responsen har været meget overvældende. Ikke blot er det væltet ind med rosende kommentarer på Facebook og Instagram. Pludselig begyndte folk også at sende penge, gavekort og kurve til den 15-årige.

- Jeg har lov til at ytre mig, ligesom alle andre også har. Og jeg er glad for den respons, jeg har fået, siger Nick Larsen.

Hos hans forældre er der heller ikke andet end støtte til sønnen.

- Det er sejt, at han bruger sin ytringsfrihed til at udtrykke sig, når han får muligheden, og når han mener, at der er noget galt. Skulle man skælde ham ud for at tage en selvstændig beslutning?, siger Tim Larsen, der er far til Nick.

TV 2 har forsøgt at få en kommentar fra Socialdemokratiet, men det har ikke været muligt ved udgivelsestidspunktet.

Eksperter og læger frygter for sundhedsvæsenets styring, fordi Sundhedsministeriet siden coronakrisens begyndelse har oplevet en medarbejderflugt på alle centrale nøgleposter.

Det skriver Politiken.

Alle tre afdelingschefer, departementschefen og pressechefen er stoppet. På niveauet under afdelingscheferne er omkring hver fjerde kontorchef stoppet, skriver avisen.

Det betyder, at der er skiftet ud på næsten alle ledelsesposter, og de fleste skift er sket siden efteråret.

Ifølge avisen fratrådte i alt 62 medarbejdere i departementet i 2020. Det er 44 procent flere end i 2019.

Jonatan Schloss, der indtil marts var direktør for Praktiserende Lægers Organisation (PLO) siger til Politiken, at "man kan tale om, at Sundhedsministeriet er nedsmeltet".

Den nu afgåede PLO-direktør var i tæt dialog med ministeriets departement om alt fra test til vacciner.

Flere af sundhedsvæsenets aktører siger til avisen, at det skyldes, at for få medarbejdere har for mange opgaver.

Og ministeriet er under det, som beskrives som et heftigt krydspres fra Statsministeriet og sundhedsvæsenets aktører.

Per Okkels, der var departementschef i Sundheds- og Ældreministeriet gennem ti år frem til sin pension 15. januar, har sagt til Altinget, at "mange medarbejdere har svært ved at forklare vores familier og venner, hvad vi har været udsat for. Det har været et umenneskeligt pres".

Medarbejderflugten er "yderst bekymrende", siger professor i sundhedsøkonomi og politik ved Syddansk Universitet Kjeld Møller Pedersen.

- Med så stor en åreladning mister man en stor opsparet viden og erfaring, og det kan ikke undgå at påvirke sagsbehandlingen og kvaliteten i arbejdet, siger han til avisen.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har ikke villet kommentere det over for avisen. Hun henviser til sundhedsminister Magnus Heunicke (S). Han ønsker heller ikke at svare.

Delaina Ashley Yaun og hendes mand var på date og fik en parmassage hos Young’s Asian Massage i den nordlige udkant af Atlanta i Georgia, da en mand i en mørkeblå og rød hættetrøje omkring klokken 17 gik ind og skød omkring sig.

Delaina Ashley Yaun og tre andre personer i spaklinikken blev ramt af skud og døde. Hendes mand nåede at flygte.

Gerningsmanden satte sig efter skyderiet ud i sin Hyundai Tucson og kørte de 43 kilometer til spaklinikken Gold Spa.

Her skød og dræbte han tre kvinder.

Derefter gik manden tværs over gaden til Aromatherapy Massage, hvor han skød og dræbte endnu en kvinde.

Gerningsmanden nåede 240 kilometer syd for Atlanta i sin Tuscon, før han klokken 20.30 blev standset og anholdt.

I alt nåede han at dræbe otte personer og såre yderligere én.

Sådan beskriver The Washington Post forløbet.

Seks af de otte dræbte var asiatiske kvinder.

Det har ført til en massiv debat om hadforbrydelser begået mod asiatiske amerikanere.

Dagen efter skyderiet blev der holdt en mindehøjtidelighed for ofrene.

- Vores folk er rasende, sagde Mohan Seshadri, der er leder af Asian Pacific Islander Political Alliance, en organisation af amerikanere med asiatisk baggrund ifølge AP News.

- Vi er klar til at kæmpe. Vi må organisere os, fordi sammenhold og solidaritet er den måde, som vi kan komme gennem det her på, lød det.

Siden har der været demonstrationer flere steder i USA, hvor folk viser deres sympati med det asiatiske samfund og bærer bannere med tekster som ”Stop Asian Hate” (Stop asiatisk had, red.) og ”We are not a virus” (Vi er ikke en virus, red.)

Politiet har endnu ikke fastlagt, hvorvidt der var tale om en hadforbrydelse eller ej.

Gerningsmanden, der har erkendt skyderierne, har afvist, at han havde et racistisk motiv. Ifølge AP News fortalte gerningsmanden til politiet, at han gik efter spaklinikkerne på grund af en sexafhængighed.

Ifølge organisationen Stop AAPI Hate er hadforbrydelser begået mod asiater i USA i stigning.

Siden marts 2020, hvor coronapandemien for alvor brød ud, har organisationen registreret næsten 3.800 hadforbrydelser mod asiater.

FN skrev i en rapport i august sidste år, at racistisk motiveret vold og andre hadforbrydelser mod asiatiske amerikanere havde nået et "alarmerende niveau".

USA's tidligere præsident, Donald Trump, bærer ifølge de asiatisk-amerikanske organisationer en stor del af ansvaret for den stigende racisme mod asiater under coronapandemien på grund af udtryk som ”China virus” og ”Wuhan Virus”.

Under en valgdebat i oktober sagde den daværende præsident Trump, at pandemien var ”Kinas skyld”.

Den opfattelse deler flere demokratiske politikere.

- Præsident Trump opildnede tydeligvis til fremmedhad mod asiatiske amerikanere med sin retorik. Hvad vi så i går, er et resultat af det, sagde medlem af Repræsentanternes Hus for demokraterne, Judy Chu, på en pressekonference i Kongressen.

Også den nuværende præsident Joe Biden har kommenteret skyderiet.

- Vi kender endnu ikke motivet, men vi ved, at det asiatisk-amerikanske samfund føler en enorm smerte i aften, skriver han på Twitter.

På sociale medier er hashtagget #Stopasianhate blevet udbredt, og asiater verden over deler deres sympati med ofrene for skyderiet i Atlanta og fortæller om deres egne oplevelser med racisme mod asiater.

Organisationen Stop AAPI Hate har indsamlet beretninger fra asiatiske amerikanere, der blandt andet fortæller om at blive hostet på af fremmede eller nægtet en service på grund af deres etnicitet.

Benjamin Kyoo Dysager fra København, der er adopteret fra Korea, har også oplevet at blive udsat for kommentarer om hans asiatiske baggrund. Både før og under corona.

I starten af pandemien oplevede han på to uger 16 hændelser, fortæller han i 'Go' Aften LIVE'.

- Det var kommentarer om, om jeg havde familiemedlemmer i Kina, der var smittede, eller om jeg vidste meget om virussen, siger han.

Han fortæller også om en episode, hvor en fremmed mand i metroen trak sig halstørklæde demonstrativt op foran munden og næsen, mens han holdt øjenkontakt med Benjamin Kyoo Dysager.

Torsdag aften blev Folketingets partier enige om en aftale, der letter på de gældende restriktioner for danskerne.

Og allerede mandag forventer statsminister Mette Frederiksen (S), at der falder endnu en aftale om yderligere genåbning af Danmark på plads, når partierne igen mødes til forhandlinger.

Statsministeren har tidligere lagt op til, at der skal laves en langsigtet plan for genåbning frem mod sommer, som skal være færdig senest på tirsdag 23. marts.

Statsministeren håber på en bred aftale om genåbningens yderligere skridt.

Genåbningen, der faldt på plads torsdag aften, betyder blandt andet, at forsamlingsloftet hæves fra fem til ti udendørs, og flere elever kan komme tilbage i skole.

- Der er mange partier, der vil meget mere også nu, og her har vi forsøgt at finde et balancepunkt, siger statsministeren.

Få hele overblikket over genåbningen, der gælder fra mandag 22. marts, her.

Flere partier havde håbet på en større genåbning. Venstre havde gerne set, at liberale erhverv og storcentre også kunne være blevet omfattet af torsdagens genåbningsaftale, men statsministeren mente ikke, at der var plads til at åbne mere.

- Vi er stadig et kritisk sted, og vi har ikke vaccineret nok endnu, og det er ikke helt det varme forår endnu, og lande i Europa er på vej ind i en tredje bølge. Derfor kan vi ikke endnu åbne op for en række erhverv, siger Mette Frederiksen.

Troels Mylenberg, der er politisk redaktør på TV 2, hæfter sig ved, at trods ønsker om endnu mere genåbning fra de borgerlige partier, tilsluttede alle Folketingets partier sig aftalen.

- Det er et vigtigt brud for de borgerlige partier at komme igennem med at få fremrykket genåbning. Det er ikke så meget, og det ikke ligeså meget, som de havde håbet, siger han.

Brugen af AstraZeneca-vaccinen i Danmark er fortsat sat på pause i 14 dage til uge 12.

Det oplyser Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) oplyste torsdag, at det ikke kan "definitivt udelukke", at der er en sammenhæng mellem alvorlige blodpropper og vaccination med vaccinen fra AstraZeneca.

Sundhedsstyrelsen, der skal tage beslutningen, skal sammen med Lægemiddelstyrelsen i de kommende dage vurdere, hvilken betydning det får for det danske vaccinationsprogram.

Andre europæiske lande meldte ud i løbet af torsdag, at de ville genoptage vaccinationer med AstraZeneca inden for de næste par dage.

Der er indberettet ti tilfælde af blodpropper hos borgere i Danmark, som er blevet vaccineret med AstraZeneca-vaccinen, oplyste Lægemiddelstyrelsen torsdag.

Og ifølge Søren Brostrøm, der er direktør for Sundhedsstyrelsen, er der en risiko for bivirkninger efter vaccinationen.

- Det er Sundhedsstyrelsens opfattelse, at risikoen for disse bivirkninger altovervejende er til stede inden for de første 14 dage efter vaccination.

- Den vurdering bygger på de observerede tilfælde af alvorlige, men sjældne blodpropper efter vaccination med covid-19-vaccinen fra AstraZeneca, udtaler han i meddelelsen.

Her understreger han samtidig, at man under alle omstændigheder får en beskyttende effekt mod covid-19, når man er vaccineret.

Vaccinen fra AstraZeneca vil fremover få indsat en advarsel i produktinformation, der beskriver sygdomsbilledet og hvilke symptomer man skal være opmærksom på.

AstraZeneca-vaccinen er generelt en sikker og effektiv vaccine, der modvirker covid-19, understregede Lægemiddelstyrelsen torsdag.

Men da det kan ikke udelukkes, at der kan være sammenhæng mellem vaccinen og de sjældne tilfælde af blodpropper, et lavt antal blodplader og blødninger, er brugen af den sat i bero.

EMA-direktør Emer Cooke sagde da også torsdag, at "vaccinen er sikker og effektiv".

AstraZeneca afviser, at der er nogen sammenhæng mellem vaccinen og blodpropper.

En norsk lægegruppe er imidlertid af en anden mening.

Professor og overlæge ved Oslos Universitetssygehus pål Andre Holme sagde torsdag til VG, at der er en sammenhæng.

- Vi har fundet årsagen. Der er intet andet end vaccinen, som kan forklare den immunreaktion, som opstod, sagde Pål Andre Holme.

Borgere i Danmark, som har fået AstraZeneca-vaccinen inden for de seneste 14 dage, skal fortsat være opmærksomme på symptomer på blodpropper eller blødninger. Man skal tage kontakt til læge, hvis man får symptomerne.

Coronasmitten accelererer i Frankrig, og derfor strammer regeringen nu restriktionerne.

Det siger landets premierminister Jean Castex torsdag aften:

- Det her ligner mere og mere en tredje bølge.

Flere af landets regioner lukker ned fra fredag midnat og en måned frem. Det gælder blandt andet hovedstaden Paris.

Regeringen indfører desuden udgangsforbud fra klokken 19 i flere regioner.

Essentielle butikker vil forsat være åbne, og skolerne forbliver også åbne.

Antallet af smittede har de seneste dage været stigende, og patienterne på de intensive afdelinger er yngre end tidligere, meddelte Jean Castex.

Han siger desuden, at der i øjeblikket indlægges en person med covid-19 på intensiv hvert fjerde minut.

Den seneste uges tid er coronasmitten steget voldsomt i Europa, og flere lande har meldt ud, at de er ramt af en tredje bølge af smitte.

I Italien er hovedstaden Rom en af flere storbyer, hvor det nu kun er tilladt at forlade hjemmet, hvis man skal til læge, på arbejde eller har andre meget vigtige ærinder.

Samtidig er alle butikker, skoler og restauranter lukket i over halvdelen af landet.

I påsken vil hele landet blive underlagt de hidtil strammeste restriktioner i et forsøg på at undgå smittespredning i helligdagene.

I Tyskland oplyste myndighederne fredag, at en tredje bølge af coronasmitte nu er en realitet.

Meldingen kommer på et tidspunkt, hvor Tyskland er begyndt at løfte nogle af restriktionerne.

Lothar Wieler fra Robert Koch Instituttet, der har ansvar for kontrol og forebyggelse af sygdom i Tyskland, siger, at vaccinationsprogrammet er i et kapløb med de forskellige mutationer, der lige nu truer folkesundheden i landet.

Tirsdag registrerede Tjekkiet, der har 10,7 millioner indbyggere, 278 døde med covid-19.

Landets sygehuse er nu så overbelastede, at regeringen rekrutterer studerende til at aflaste det faste personale.

Flere end 8000 patienter er indlagt med covid-19, og over en femtedel af dem er indlagt på intensivafdelinger.

Det er især de nye mutationer fra Brasilien og Sydafrika, der er drivkraften i den nye bølge, der lige nu rammer Europa.

Hvad er egentlig op og ned i de danske smittetal? Går det godt eller skidt i Danmark?

Det kan nogle gange være svært at regne ud - især når den ledende myndighed på området, Statens Serum Institut, vælger at ændre i måden at tælle smittede på flere gange.

Torsdag ændrede SSI for anden gang på blot to uger deres metode for at opgøre nye smittetilfælde. Tallene er nemlig misvisende, erkender SSI.

Derfor har instituttet set sig nødsaget til at gå tilbage til den gamle opgørelsesmetode, hvor pcr- og lyntests adskilles. En ændring, der ifølge SSI vil træde i kraft i løbet af en uges tid.

Men betyder det så, at den seneste uges smittetal ikke kan bruges til noget? Og hvor bekymret bør du egentlig være for smitteudviklingen?

TV 2 har snakket med flere eksperter, som giver deres bud på, hvilke coronatal, du især bør holde øje med.

Når de daglige coronatal bliver udgivet af SSI klokken 14, følger der her på TV 2 altid grafer med, som viser smitteudviklingen siden coronavirussens start.

Professor i eksperimentel virologi Allan Randrup Thomsen og professor i klinisk mikrobiologi Hans Jørn Kolmos mener begge, at hvis man vil have et retvisende billede af coronasmitten, skal man ikke kigge på det absolutte smittetal, men i stedet på hvordan tallene udvikler sig over tid.

Derfor er det problematisk, at SSI lige pludselig ændrer opgørelsesmetode, fortæller Allan Randrup Thomsen til TV 2.

Han tilføjer, at antigentests har en specificitet på omkring 99 procent. Det betyder, at én procent af lyntests vil være falsk positive.

- Det er et problem, hvis man bruger tallet til at fortælle noget om udviklingen, da det giver en skævvridning af, hvor mange smittede der er, siger professoren i eksperimentel virologi.

Fordi SSI har besluttet at gå tilbage til at skelne mellem bekræftede smittetilfælde fundet via statens pcr-test, og bekræftede smittetilfælde fundet via lyntest fra private udbydere, anbefaler begge professorer, at man bliver ved med at kigge på smitteudviklingen i et større perspektiv frem for at fokusere på nye antal smittede per døgn..

Positivprocenten viser, hvor stor en andel af de testede, der er smittet med coronavirus. Lige nu ligger positivprocenten på 0,26. Det vil sige, at 0,26 procent af alle tests foretaget fra onsdag til torsdag er positive.

- Det er det mest interessante tal, fordi det fortæller, hvor udbredt smitten er, siger Hans Jørn Kolmos til TV 2.

Positivprocenten har ligget stabilt under 0,3 den seneste uge, og det er et godt tegn, vurderer professoren i klinisk mikrobiologi.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anbefaler, at positivprocenten skl være under fem procent. Her er SSI mere forsigtige og sætter ind, hvis tallet overstiger to.

Søren Riis Paludan, der er professor ved Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet, er enig med Hans Jørn Kolmos i, at positivprocenten på nuværende tidspunkt giver det mest retvisende billede af smitten.

- Lige nu er det mest korrekte at se på positivprocenten, men i takt med, at vi får flere borgere vaccineret, så skal vi igen til at se på antallet af indlæggelser. Et tal der bør falde markant, når de ældste og sårbare har fået deres stik, siger han til TV 2.

Torsdag var der 195 indlagte med covid-19. Ifølge Hans Jørn Kolmos skal de danske sygehuse op over 500 indlæggelser, før man skal starte med at blive bekymret.

- Lige nu er vi langt fra bekymringsgrænsen, fastslår han.

Allan Randrup Thomsen vurderer, at antallet af indlagte giver det mest retvisende billede af coronasituationen i Danmark.

- Hvis vi har et højt antal af indlagte med coronavirus, går det ikke kun ud over coronapatienter, men også alle mulige andre patienter. Så i sidste ende er det vigtigt, at vi holder det tal nede, siger han.

Professoren tilføjer, at der dog kan være et problem ved at kigge på antallet af nye indlagte, da det afspejler ændringer, der ligger tre uger før.

- Hvis vi løsner op for noget nu, vil vi for eksempel først kunne se det på antallet af nye indlæggelser tre uger efter. Derfor bliver man også nødt til at kigge på smittetallene, fortæller han.

Derudover påpeger Hans Jørn Kolmos, at selvom et fald i antallet af indlæggelser er en god ting for sundhedsvæsenet, er det ikke nødvendigvis et udtryk for, at der er en dalende smittecirkulation i samfundet.

Kontakttallet er en beregning af, hvor mange personer en smittet person i gennemsnit sender smitten videre til.

I tirsdags lå det tal på på 1,0. Det vil sige, at ti personer i gennemsnit smitter ti andre. Dermed hverken vokser eller mindskes smitten i Danmark.

- Man skal holde øje med kontakttallet, hvis den er over en, for så er smitten stigende. Hvis den er under en, er smitten modsat aftagende, fortæller Hans Jørn Kolmos.

Kontakttallet for smitten har siden 5. februar været på 1,0. Det betyder, at pandemien i Danmark på nuværende tidspunkt ikke er i udvikling.

Det var en glædens dag, da Inger Bechs teenagesøn Magnus fik lov til at komme tilbage på efterskole i sidste uge.

Men en simpel næsepodning skulle vise sig at vende glæde til frustration.

Som led i genåbningen skal efterskoleelever screenes for coronavirus med lyntests to gange om ugen. Magnus Bech er ikke én, ikke to, men hele tre gange blevet testet positiv med antigen-testen, hvorefter han er blevet testet negativ med den mere sikre pcr-test.

Ved anden falsk positive test fik Inger Bech at vide fra den lokale smitteopsporingsenhed, at familien skulle ringe til Statens Serum Institut (SSI) og manuelt få slettet coronaprøven fra opgørelserne.

- Hvem er det, der følger op og får det gjort? Nu ved jeg ikke engang, om han tæller med som tre positive, én positiv eller én negativ, som han jo er, siger Inger Bech.

Inger Bechs bekymring er ikke ubegrundet. Også sundhedsfaglige eksperter mener, at opgørelserne over de daglige smittetilfælde er "misvisende".

Til Jyllands-Posten har professor ved Institut for Immunitet og Mikrobiologi på Københavns Universitet, Jan Pravsgaard, ligefrem kaldt modellen for "noget rod".

Også professor i eksperimentel virologi, Allan Randrup Thomsen, mener, der er risici forbundet med SSI's nuværende opgørelse:

- Jeg var en af dem, der gerne ville have SSI til at samle tallene. Det, indrømmer jeg, var en fejl. Nu vil jeg gerne have, at SSI opgiver det på den gamle måde og i stedet udgiver antigendata for sig selv, siger han til TV 2.

SSI har torsdag erkendt, at den nuværende opgørelsesmetode, hvor positive testresultater fra både pcr-test og lyntest lægges sammen, er uholdbar.

Instituttets faglige direktør Tyra Grove Krause anslår over for TV 2, at der er talt en betragtelig del falsk positive prøver med i opgørelserne de seneste uger.

- Her i løbet af de sidste 14 dage er det mellem 50 og 125 tilfælde af disse falsk positive tests, der er lagt oveni, siger hun.

Dermed må det også formodes, at Magnus Bechs falsk positive prøvesvar fra efterskolen indgår i den officielle statistik over daglige smittede.

Og det gør hans mor bekymret.

- Det bekymrer mig, hvis de falsk positive tests tæller med i statistikken, hvis det er på det grundlag, at vi lukker landet ned, siger hun med henvisning til, at hvis smittetallene reelt er lavere, så kunne Danmark måske være længere i genåbningen.

Det er Statens Serum Institut, der udarbejder de beregninger, som regeringen og resten af Folketingets partier bruger i forhandlingerne om en yderligere genåbning.

Men de i øjeblikket misvisende smittetal er ikke en del af det datagrundlag, som politikerne forhandler ud fra, forsikrer Tyra Grove Krause.

- Det er udelukkende beregninger lavet på baggrund af pcr-test, siger hun til TV 2.

Kontakttallet opgøres ligeledes også kun ud fra positive pcr-testsvar og er derfor stadig en "rigtig god måling af vores epidemiudvikling", understreger Tyra Grove Krause.

786 danskere er torsdag testet positive for coronavirus, viser de daglige tal fra Statens Serum Institut.

De bekræftede tilfælde er taget blandt i alt 304.412 prøver, der både stammer fra offentlige og private testudbydere af pcr-test og lyntest.

SSI har torsdag meddelt, at instituttet inden for den næste uge vil ændre i opgørelsen, så positive testresultater fra pcr-test og de private lyntest adskilles.