Coronavirus udgør ikke længere nogen global sundhedstrussel.

Sådan lyder meldingen fredag fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO) – cirka tre og et halvt år efter at virussen brød ud.

Coronavirus – eller covid-19 – har præget verdensbilledet siden slutningen af 2019 og medført millioner af dødsfald og stribevis af nedlukninger.

WHO siger fredag, at "mindst 20 millioner" mennesker har mistet livet som følge af coronasmitte. Det estimat er en markant opjustering af det hidtidige dødstal, der har lydt på knap 7 millioner mennesker.

WHO oplyste 5. januar 2020 om et muligt udbrud af lungebetændelse med ukendt årsag i det centrale Kina. Udbruddet havde relation til et fiskemarked i den kinesiske millionby Wuhan i Hubei-provinsen.

Den første dansker fik en positiv coronatest 26. februar 2020.

Statsminister Mette Frederiksen (S) holdt 6. marts et pressemøde, hvor hun opfordrede til at udskyde arrangementer med flere end 1000 deltagere.

Det var også her, at hun frarådede håndtryk og kram.

11. marts holdt statsministeren sit andet pressemøde. Her meddelte hun, at Danmark – herunder skoler og institutioner – blev lukket ned i to uger.

Pressemødet blev startskuddet til en tid med nedlukninger, aflysninger, coronatests og senere også vaccination af store dele af befolkningen.

Det er sjældnere og sjældnere, at man støder på lugten af cigaretter og en sky af grålig røg.

For rygning bliver mindre og mindre populært, og flere arbejdspladser og kommuner har helt forbudt medarbejdere at pulse i arbejdstiden.

Men i Brønderslev Kommune er sagen en helt anden.

- Man må gerne ryge her, men vi anbefaler selvfølgelig folk at lade være, siger Mikael Klitgaard (V), der er borgmester i Brønderslev Kommune.

Onsdag var rygning på dagsordenen i Brønderslev Kommune. Sundhedsudvalget diskuterede, om kommunen skulle indføre røgfri arbejdsdag for samtlige medarbejdere.

11 stemte for røgfrie arbejdsdage. Men de resterende 16 i byrådet stemte imod.

Én af dem, der ikke mener, at folk skal forhindres i at ryge i sin arbejdstid, er Runa Friis Hansen fra Enhedslisten.

- Jeg går ikke ind for at sætte tyranni ned over vores medarbejdere. Det skal være forebyggelse og ikke et forbud, siger hun.

Lige nu er 73 ud af 98 kommuner røgfrie. Fire mere er på vej til at blive det.

Selvom Runa Friis Hansen ikke selv ryger, så mener hun ikke, politikerne skal bestemme over medarbejdernes vaner.

- Altså skal vi så også bestemme, at folk ikke må spise onsdagssnegl på en onsdag, siger hun.

Det er ikke første gang, den røgfrie arbejdstid bliver drøftet i Brønderslev Kommune. Sidst var for to år siden. Også her blev ideen stemt ned. Borgmesteren er enig i beslutningen.

Så ifølge jer er en anbefaling nok til at få folk til at stoppe med at ryge på jeres arbejdsplads?

- Jeg vil da heller ikke forbyde mine medarbejdere at spise æbler, svarer Mikael Klitgaard og fortsætter:

- Folk, der ryger, skal jo ikke arbejde mindre end andre, siger borgmesteren.

Selvom kommunen er én blandt få kommuner, der stadig vælger at lade folk ryge i arbejdstiden, så holder Mikael Klitgaard fast i, at de gør det rigtige.

- Andre kunne godt lære noget af os. For vi leder ikke ved hjælp af bureaukrati og tvang. Og det er jeg sikker på, vi kommer længst med, siger han.

Svenskerne tøver for tiden med at krydse sundet for at fylde bilen med varer fra Danmark.

Det kan mærkes i Helsingør Vinhandel, hvor medindehaver Kennet Mathiasen i 25 år har solgt whisky, akvavit og dansk øl til svenskere, der udgør 70 procent af kunderne.

- Der er færre af dem, og de køber mindre, end de plejer at gøre sammenlignet med sidste år. Det kan ses på omsætningen, siger Kennet Mathiasen til TV 2 Kosmopol.

De svenske kunder fortæller ham, at det er den aktuelt lave svenske krone, der får dem til at holde sig tilbage.

Kursen på den svenske krone er da også aktuelt helt nede i 0,66 – så man skal kun betale 66 danske kroner for en vare, der koster 100 svenske. En lav svensk kronekurs betyder omvendt også, at det bliver dyrere for svenskerne at købe varer i Danmark.

Så nu går trafikken den anden vej: fra Danmark mod Sverige. Det mener i hvert fald Øresundsbroen, der netop har fremlagt nye rejsetal.

Samtidig viste tallene også, at 26 procent færre svenskere i år har taget turen over Øresundsbroen sammenlignet med 2019.

Sammenligner man antallet af solgte færgerejser med bil mellem Helsingør og Helsingborg, blev der i første kvartal af 2023 solgt 12 procent flere rejser i Danmark og otte procent flere rejser i Sverige end i første kvartal 2022 – hvor de sidste coronarestriktioner stadig kan have haft indflydelse på rejsemønstre.

Det oplyser Molslinjen til TV 2 Kosmopol.

Kronekursen har dog været med til at ændre svenskernes vaner i byen, mener citykoordinator i Helsingør Handel, Kim Backe.

De bruger færre penge i eksempelvis tøjbutikker og i Kennet Mathiasens vinhandel – men de går stadig op på Axeltorv for at spise smørrebrød og drikke fadøl.

- De kommer herover på hyggeture og for at få lidt at spise, og så handler de lidt mere derhjemme. Det er den retning, det er gået de sidste par år, siger Kim Backe.

Det kan 42-årige Jens Hansen nikke genkendende til. Han har arbejdet i Helsingør i 20 år – de sidste tre år som fast tjener på værtshuset og smørrebrødsrestauranten Hold-an på Axeltorv.

De bestiller smørrebrød og en øl eller ti

Han oplever, at de svenske gæster mukker over kronekursen, og generelt vil han vurdere, at der kommer færre og færre svenskere til byen.

Men:

- De bestiller smørrebrød og en øl eller ti. Det er fest og glade dage. Det er sådan, det fungerer. De kommer herover for at fejre deres helligdage, og så bliver torvet væltet. Der er ting, der hænger ved, siger Jens Hansen.

Hvert år udgiver Øresundsinstituttet på vegne af Øresundsbro Konsortiet det såkaldte Øresundsindex. Her viser ni udvalgte indikatorer, hvordan integrationen over Øresund udvikler sig.

Øresundsindex 2023 blev udgivet torsdag i sidste uge, og heri fastslår Øresundsinstituttet, at “valutakursen påvirker folks valg og færden i Øresundsregionen.”

I en spørgeskemaundersøgelse blandt 176 respondenter i det såkaldte Øresundspanel svarer 34 procent af svenskerne, at de vil rejse sjældnere end tidligere som følge af den aktuelle valutakurs.

Blandt danskerne svarer syv procent, at de vil rejse oftere end tidligere.

Rapporten fastslår dog også, at antallet af svenske overnatninger i Østdanmark lå på nogenlunde samme niveau som før pandemien, selv efter at den svenske krone tabte værdi omkring september sidste år.

"En kritisk hændelse."

Sådan betegner Niels Würgler Hansen, direktør for Sjællands Universitetshospital, situationen med en havareret elevator i sygehusets nye sengeafsnit, Fløj R, i Køge.

Hospitalet oplyser onsdag aften til TV2 ØST, at de konkrete omstændigheder for hændelsen nu er ved at blive undersøgt, men at de foreløbige undersøgelser peger på, at elevatoren enten er kørt for hurtigt ned, eller at den er blevet udsat for et pludseligt ryk, som fik sikkerhedsbremsen til at slå til.

- Hvad der er sket, kan vi ikke helt forklare. Vi ved det ikke endnu. Men vi kan se, at elevatoren er kraftig beskadiget og elevatorskakten er beskadiget, siger Niels Würgler Hansen og tilføjer:

- Vi er ved at undersøge helt konkret, hvad der er sket – og det kan jeg ikke svare på endnu.

Ingen personer var til stede i elevatoren, da hændelsen indtraf lidt før klokken 10.30 tirsdag. Men som følge af episoden blev tre identiske elevatorer i samme afdeling taget ud af drift.

Situationen blev yderligere tilspidset af, at personalet på sygehuset tirsdag eftermiddag konstaterede mislyde på en anden elevator.

- Senere samme dag oplevede vi forstyrrelser på en sengeelevator, som er kritisk for vores patienttransport. Den var vi inde at kigge i og nødt til at tage ud af drift på grund af, at den skulle repareres, forklarer sygehusdirektøren.

Resten af tirsdagen måtte sygehuset derfor klare sig med to elevatorer, betjent med elevatorvagter, til de mest kritiske patienttransporter.

Det medførte store logistiske udfordringer.

- Vi gik næsten med det samme i beredskab, for vi kunne se, at det her var en kritisk situation. Det påvirker vores mulighed for at få patienter på operationsgangen og fra akutmodtagelsen op på sengeafsnittene, siger Niels Würgler Hansen.

Både tirsdag og onsdag har der været beredskabsmøder, og i samråd med Region Sjælland blev det besluttet at indføre en timeout.

Derfor blev en række akutte patienter sendt til Slagelse Sygehus. Onsdag morgen har sygehuset i Køge igen taget imod akutte patienter, hvor man samtidig er gået i gang med at se på, hvordan elevatorudfordringerne påvirker sygehuset i de kommende uger.

For der vil gå op til fire uger, før alle elevatorer virker igen.

- Det vil sige, at vi minimum en uge fra nu, står med en halvering af vores elevatorkapacitet i den nye bygning, konstaterer Niels Würgler Hansen og tilføjer:

- Vi kigger nu ind i, at vi må reducere vores behandlingsaktivitet i Køge, og vi må reducere antallet af patienter der er indlagt i den pågældende nye hospitalsfløj for at kunne drive den på en god og patientsikker måde.

Reduktionerne berører ikke kræftpatienter eller akut syge patienter.

- Men mange patienter, som ellers skulle have været inde til en planlagt operation, som godt kan vente, vil opleve, at de får udsat deres operation eller behandling.

Foreløbigt er de tre identiske elevatorer blevet testet og undersøgt – både af eksperter og myndigheder på området – uden at man har fundet fejl, oplyser Sjællands Universitetshospital onsdag aften til TV2 ØST.

Salg af fedmemidler har været med til at accelerere salget i Novo Nordisk.

I første kvartal tjente medicinalselskabet 19,8 milliarder kroner. Det viser Novo Nordisks kvartalsregnskab.

Det er en vækst på 39 procent sammenlignet med samme periode året før.

Blandt andet salget af det succesfulde vægttabsmiddel Wegovy har drevet væksten i den danske medicinalgigant. Netop det fik også Novo Nordisk til at opjustere forventningerne til året væsentligt i midten af april.

Den administrerende direktør i Novo Nordisk, Lars Fruergaard Jørgensen, er da også meget tilfreds med væksten i årets første tre måneder.

- Væksten er drevet af stigende efterspørgsel efter vores GLP-1-baserede diabetes- og fedmebehandlinger, især i USA, hvor recepttendensen for Wegovy viser det høje uopfyldte behov for mennesker, der lever med fedme, siger han i en kommentar til regnskabet.

GLP-1 er et hormon, der sænker blodsukkeret og hæmmer appetitten. Det bruges blandt andet til behandling af type 2-diabetes og fedme.

I forbindelse med kvartalsregnskabet har selskabet præciseret sine forventninger, så det nu forventer, at salget vil vokse mellem 18 og 24 procent i kroner.

Salget af Wegovy er især gået godt i USA, hvor antallet af receptudskrivelser er steget uge efter uge i årets første fire måneder.

Men også i Danmark er midlet blevet populært. I slutningen af april oplyste Sundhedsdatastyrelsen, at Wegovy på få måneder er blevet det dominerende lægemiddel til vægttab.

Wegovy-salget har givet Novo Nordisk en omsætning på knap 4,6 milliarder kroner i første kvartal.

Det er dog stadig Novos diabetesmiddel Ozempic, der er selskabets bedst sælgende. Det kan også bruges til behandling af fedme og har givet en omsætning på 19,6 milliarder kroner.

Det samlede salg i medicinalselskabet var på 53,4 milliarder kroner i årets første kvartal. Det var en vækst på 27 procent sammenlignet med samme periode i 2022.

Salget af fedmemidler steg med 131 procent til et samlet salg på 7,8 milliarder kroner.

Novo Nordisk har hovedsæde i Bagsværd lige uden for København. På globalt plan beskæftiger selskabet i omegnen af 47.000 mennesker ifølge hjemmesiden.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) afskedigede sidste år den førende danske videnskabsmand Peter Ben Embarek for angiveligt at have begået seksuelt krænkende adfærd.

Det oplyste WHO onsdag ifølge Reuters.

Peter Ben Embarek afviser over for Reuters anklagerne og siger, at han anfægter sanktionen.

Han er særligt kendt for sin rolle som lederen af den internationalt koordinerede mission til Kina for at undersøge oprindelsen til covid-19.

Det dækkede TV2 i 2021 i dokumentaren Virusmysteriet.

- Peter Ben Embarek blev afskediget sidste år efter konstateringen af seksuelt krænkende adfærd, der blev underbygget af undersøgelser, og en tilsvarende disciplinær proces, siger WHO-talspersonen Marcia Poole.

Ifølge Marcia Poole fandt sagerne, der førte til hans afskedigelse, sted i 2015 og 2017.

WHO blev først gjort opmærksom på sagerne i 2018 og har ikke givet yderligere detaljer om anklagerne.

Peter Ben Embarek siger, at en enkelt hændelse i 2017 blev afklaret med det samme på en venskabelig måde.

- Jeg har ikke viden om andre klager, og ingen andre klager er nogensinde blevet bragt til min opmærksomhed, siger han i en digital besked.

- Jeg afviser behørigt anmærkningen om chikane og er håbefuld i forsvaret af mine rettigheder.

Samtidig lyder det fra Peter Ben Embarek, at han ikke kan kommentere yderligere, fordi både ham og WHO er bundet af tavshedspligt.

Han har mulighed for at anke afskedigelsen igennem FN's interne retssystem.

WHO er et FN-organ til varetagelse af international sundhed med hovedsæde i Genève i Schweiz.

Peter Ben Embarek var WHO's ledende repræsentant på missionen til Kina i 2021, hvis resultater skabte internationale overskrifter med konklusionen, at covid-19 sandsynligvis stammede fra flagermus.

Han har tit optrådt i medierne med sin viden om pandemiens oprindelse.

Dengang anslog holdet også, at spekulationer om, at virussens oprindelse stammede fra et læk i et kinesisk laboratorium, var højst usandsynlige.

Senere sagde Peter Ben Embarek, at der havde været politisk pres på holdet bag undersøgelsen - også fra andre steder end Kina - men at intet i konklusion blev ændret som følge heraf.

WHO har i de seneste år givet sin håndtering af seksuelt misbrug og ureglementeret adfærd et grundigt eftersyn.

Det er sket, efter at en undersøgelse i 2021 konkluderede, at adskillige nødhjælpsarbejdere, inklusive nogle fra WHO, havde været involveret i seksuelt misbrug under en ebola-krise i Den Demokratiske Republik Congo.

Den amerikanske medicinalgigant Eli Lilly har fået lovende testresultater for et middel til at bremse hjernesygdommen Alzheimers.

Et nyt studie viser, at lægemidlet kan bremse den kognitive svækkelse hos personer med Alzheimers i et tidligt stadie med 35 procent.

Det siger Eli Lilly onsdag ifølge Reuters.

Lægemidlet, der har navnet donanemab, blev i forsøget testet på Alzheimer-patienter og sammenlignet med en placebogruppe.

Patienterne var inddelt i to grupper, alt efter niveauerne af nogle bestemte proteiner i hjernen, der indikerer, hvor fremskreden sygdommen er.

Kombinerer man de to grupper, viser forsøgsresultaterne, at lægemidlet bremsede symptomerne på Alzheimers med 22 procent ud fra Eli Lillys egen skala.

På en skala, der bliver brugt mere bredt, var tallet 29 procent, skriver Reuters.

I den gruppe af patienter, der modtog behandling med donanemab, fik 24 procent hjernehævelse, hvoraf kun en del oplevede symptomer. Det er ifølge medicinalselskabet en kendt bivirkning på den type behandling.

Ifølge Eli Lilly var forekomsten af alvorlig hjernehævelse på 1,6 procent. Tre patienter døde som følge af eller efter en hjernehævelse.

- Der er risici ved medicin. Men jeg synes, at når man ser på resultaterne i sammenhæng med en dødelig, livstruende sygdom, er de ret meningsfulde, siger Anne White, chef for Neurovidenskab i Eli Lilly, til Reuters.

Knap en tredjedel af de patienter, der modtog behandlingen, fik en hjerneblødning. Det samme gjaldt for 13,6 procent af placebogruppen.

Eli Lilly er blandt de største konkurrenter for danske Novo Nordisk.