Danskerne vil gerne genbruge plastik i højere grad, end de gør.

I en rundspørge foretaget af analyseinstituttet Norstat for miljøorganisationen Plastic Change svarer mere end ni ud af ti, at de gerne vil aflevere deres brugte plastikemballage til genbrug, hvis der var systemer til det.

Men forretninger fortæller til TV 2, at det er begrænset, i hvor høj grad, danskerne gider at benytte sig af de systemer, når de så er der.

Den tendens bekræftes også af Plastic Change.

Miljøminister Magnus Heunicke (S) fremhæver, at der er nogle byer, der tester at have pant på emballage, der bruges i forbindelse med takeaway-mad.

- Det kan være, at det kan føre til en landsdækkende løsning. Det er for tidligt at sige, siger Magnus Heunicke til TV 2 og tilføjer:

- Men der skal gøres mere – også mere drastiske ting end de gode viljer. Vi har alt for stor plastikproduktion, der havner i naturen, og det er skadeligt for vores CO2-udslip.

Helt konkret kommer regeringen med en national plast-handlingsplan, fortæller miljøministeren.

Den skal få plastikken væk fra naturen og stille krav til plastikproducenterne om, hvad der er i selve plastikken, så det netop kan genbruges og genanvendes.

Han fortæller, at kravene til producenterne også kommer fra EU-niveau.

Ministeren afviser til gengæld at vente på lovgivning fra EU, før man gør noget ved problemet i Danmark.

- Jeg mener, at Danmark sagtens kan gå forrest. Det første skridt er at stille håndfaste krav til producenterne om emballagen, siger han.

Der skal "ryddes ud i usaglige hensyn" i forbindelse med plastikindpakning.

For eksempel skal det ikke være tilladt, at fødevarer skal være emballeret i plastik, der "ser flot ud", eller som får varerne til at "fylde mange meter på hylderne i supermarkedet", siger Magnus Heunicke.

Magnus Heunicke kommer samtidig med en løftet pegefinger til de plastikforbrugende danskere. Vi er nemlig ”alt for dårlige” til at genanvende og genbruge, lyder det fra ministeren.

- Vi er nødt til at bede danskerne om at være bedre til at genbruge og sortere. Danmark halter bag ved, siger han.

Ifølge rundspørgen fra Plastic Change svarer kun 30 procent, at de i høj eller meget høj grad forsøger at begrænse deres plastikaffald.

Så det er ikke et lige så positivt billede, som målingen indikerer om danskernes gode intentioner.

- Det er almindelig kendt, at vi siger noget, og at intentionerne kan være nok så gode, men når det så kommer til stykket, så er det noget andet. Derfor synes jeg også, at vi skal bruge undersøgelsen her til at sige: Ja, der er opbakning og velvilje, men vi kan ikke gøre det alene. Der skal mere til, siger direktør i Plastic Change, Louise Lerche-Gredal.

Plastic Change er overbeviste om, at genbrug er vejen frem. Organisationen vil gerne have et pantsystem eller retursystem for flere plastikprodukter og håber på at råbe politikerne op.

I Europa er det i dag omkring en tredjedel af plastikaffaldet, der bliver genbrugt ifølge EU.

Flypassagerer har på verdensplan over mange år sjældnere og sjældnere oplevet fejl i håndteringen af deres bagage.

Men i 2022 gik det i den grad den forkerte vej.

Det viser en rapport fra virksomheden Sita ifølge flymediet check-in.dk.

Andelen af fejlhåndterede stykker bagage steg nemlig med knap 75 procent sammenlignet med året forinden.

Fra 2021 til 2022 steg antallet af fejlhåndterede stykker bagage således fra 4,35 til 7,6 per 1000 passagerer.

Det er blandt andet den øgede aktivitet efter coronapandemien, som har ført til flere fejl.

- Som rejseindustrien er kommet tilbage efter pandemien, har der været en bemærkelsesværdig stigning i antallet af fejlhåndterede tasker, skriver Sita, som er en it-virksomhed, der leverer løsninger til flybranchen.

Antallet af fejl ligger faktisk også over niveauet inden pandemien.

I 2019 var antallet af fejlhåndterede tasker per 1000 passagerer således 5,6 – altså stadig et godt stykke under de 7,6 i 2022.

Især bagagehåndtering i forbindelse med mellemlandinger fører til fejl, oplyser Sita.

Generelt beskriver Sita en noget kaotisk situation i flyindustrien efter corona.

- Det hurtige comeback overraskede industrien, skriver Sita.

- Det resulterede i øgede forstyrrelser og bagagebjerge, mens lufthavne, flyselskaber og lufthavnspersonale forsøgte at navigere i den øgede trafik med mindre personale.

Også i Københavns Lufthavn har antallet af bagagefejl været stigende mellem 2021 og 2022.

Det fortæller formand for 3F Kastrup, Henrik Bay-Clausen, til Ritzau.

Han mener også, at mere bagage end ventet har været blandt årsagerne til et stigende antal fejl. Derudover er mange nye medarbejdere kommet til i 2022 efter fyringerne under corona.

- Der har været en vis modvilje mod at tage folk ind igen, som kunne jobbet. Det tager tid at lære nye medarbejdere op, for der er mange kulturer i forhold til sikkerhed, præcision og faglige praktiske færdigheder.

- Det er vigtigt med de fornødne medarbejdere. Jobbet er blevet mindre attraktivt, specielt de steder, hvor man har forringet løn- og arbejdsvilkår, siger han.

Stigningen kommer dog på baggrund af en støt tilbagegang i antallet af fejl.

Sita-rapporten har tal tilbage til 2007, hvor der var 18,88 fejl per 1000 passagerer. Øget digitalisering og automatisering får æren for fremgangen af Sita.

Ser man geografisk på problemet, ligger Europa langt bag Asien og Nordamerika.

I Asien var der cirka 3 fejlhåndteringer per 1000 passagerer i 2022, i Nordamerika var tallet 6,4, og i Europa var det helt oppe på 15,7.

I over to år har 26-årige Morten Munksgaard mistænkt, at han har en adhd-diagnose.

Da han gik i folkeskole, blev han betegnet som en med ”krudt i røven”, men efter at han for få år siden fik kendskab til adhd gennem sit netværk og på sociale medier, fik han på fornemmelsen, at der kunne ligge noget dybere bag hans enorme energi.

- Jeg har lært meget om adhd på Tiktok, og jeg kan se på min adfærd, at der er rigtig mange af mine adfærdstræk, der er præcis, som de beskriver det i Tiktok-videoer, siger Morten Munksgaard, der til daglig læser en kandidat på Copenhagen Business School, er iværksætter og har marketingsbureauet Micky Creatives, til TV 2.

Ud over ”ekstrem energi” nævner han koncentrationsbesvær som et af hans symptomer. Efter sin åbenbaring gik han til egen læge for at få en henvisning til en psykiater, men så blev han ramt af en mur.

Først mener han, at hans adhd var skyld i, at han udskød og udskød at kontakte de 15-20 psykiatere, som han havde fået nummeret på.

Da han endelig begyndte at tage hul på opkaldslisten, afviste flere af psykiaterne at tage imod ham, eller også var der flere års ventetid, fortæller han.

- Jeg fik fornemmelsen af, at de gjorde det så svært for mig som overhovedet muligt at få en tid ved en psykiater, siger Morten Munksgaard.

TV 2 har fredag kunnet fortælle, hvordan der er årelang ventetid for ikke-akutte patienter i psykiatrien, og som konsekvens heraf afviser nogle psykiatere at tage imod henvendelser omkring adhd.

Samtidig er der sket en fordobling i antallet af personer, der bruger adhd-medicin.

For Morten Munksgaard betød den lange ventetid i psykiatrien, at han følte, at han måtte tage mere drastiske midler i brug.

- Det endte med, at jeg talte med en kammerat, der sagde: "Opfind et akut problem, så kan man komme til". Det gjorde jeg så, fortæller Morten Munksgaard.

Han fortæller videre, at han ringede ind til en psykiater og sagde, at han havde svært ved at koncentrere sig, og at han var nervøs for, at det ville betyde, at han blev smidt ud af sit studie.

- Det er lidt en sandhed, men jeg følte mig virkelig nødsaget til at lyve om det for at komme frem i køen, fordi det er så uoverskueligt med de her halvanden til to års ventetid, siger Morten Munksgaard.

Ved at smøre lidt tykt på lykkedes det for Morten Munksgaard at få en psykiater fire måneder efter, og han skal udredes i næste måned.

- Jeg tjekkede fem gange, om det nu kun var fire måneders ventetid. Det virkede for godt til at være sandt, fortæller han.

Hvad tænker du om, at du potentielt har taget en plads i køen fra en, der har det værre, end du har det?

- Jeg har tænkt over, at det ikke er det rigtige at gøre. Men omvendt føler jeg, at jeg har behov for det, som mit liv ser ud nu. Det er nemmere at være egoistisk og tænke på sig selv end en anden, man ikke kender.

Selvom Morten Munksgaard udadtil har et velfungerende liv med karriere, studie og kæreste, håber han, at en diagnose kan give ham mere stabilitet.

Han fortæller blandt andet, hvordan han kan være ”sindssygt produktiv” på job og nå tre gange så meget som sine kolleger, når der er noget, der interesserer ham, mens han skubber ting til det allersidste sekund og har koncentrationsbesvær, hvis det er uinteressant.

- Privat har jeg også det, man på nettet kalder adhd-block, hvor jeg føler, at det er uoverskueligt at stå ud af sengen. På andre dage vil det være det nemmeste i verden, men så kan jeg ikke andet end at ligge på sofaen eller i sengen og kigge på min mobil uden at få noget gjort, fortæller Morten Munksgaard.

Samtidig har han talt med flere venner, der har haft nogle af de samme adfærdsmønstre som ham selv, der har fået det meget bedre, efter at de har fået en adhd-diagnose og er kommet på adhd-medicin.

- Den mulighed vil jeg også gerne give mig selv, forklarer Morten Munksgaard.

Han understreger desuden, at han hverken er flov over eller er ked af, at han muligvis har adhd. Tværtimod ser han det som en "kæmpe styrke og en form for superkraft", fortæller han.

Den 26-årige iværksætter tilføjer, at han gerne vil sætte fokus på emnet, fordi han synes, at det er ”skrækkeligt”, at dem, der måske er mindre ressourcestærke end ham, kæmper med at få en tid i psykiatrien til at blive udredt.

TV 2 har forsøgt at få en kommentar fra sundhedsminister Sophie Løhde (V). Det har pressetjenesten afvist.

Moderaternes psykiatriordfører, Rasmus Lund-Nielsen, kalder det over for TV 2 et stort problem, at ventetiden hos landets psykiatere er høj, og at nogle psykiatere på den baggrund afviser patienter.

Han har selv arbejdet som psykolog i otte år i sin egen praksis, hvor han har haft klienter med adhd.

- Dengang var jeg meget frustreret over, at der var venteliste på op mod et år på at blive udredt. Flere ender med at søge adhd-medicin på det illegale marked. Det skal vi tage meget alvorligt, siger Rasmus Lund-Nielsen.

Han kommer med flere bud på løsningsforslag. Det kunne for eksempel være at tilbyde psykologer en efteruddannelse, så de kan blive rustet til at udrede for adhd.

- Hvis vi kunne tænke på noget synergi der, vil det være smart, men vi skal også have flere psykiatere i det hele taget, mener han.

Rasmus Lund-Nielsen (M) siger, at hans parti også er optaget af, at der kommer skarpere prioriteringer i sundhedssektoren.

Her fremhæver han, at der er nedsat et råd – Sundhedssektorens Prioriteringsråd – der i løbet af 2023 vil drøfte balance mellem opgaver og arbejdskraft i sundhedsvæsenet.

- Det skal vi helt sikkert udvide til psykiatrien også, siger Rasmus Lund-Nielsen.

TV 2 har også forsøgt at få en kommentar fra sundheds- og psykiatriordførere fra de øvrige regeringspartier samt en række af ordførerne i de andre partier.

Vi skåler i tynde, hvide plastikbægre ved børnefødselsdagen.

Vi får leveret takeaway til døren pakket ind i plastikemballage.

Og vi handler dagligvarer pakket ind i mange små plastikbeholdere.

Plastik er bredt anerkendt som et af jordklodens store miljøproblemer. Siden 1950'erne og frem til i dag er produktionen af plastik steget fra cirka 2 til 460 millioner tons om året. Langt det meste er deponeret som affald.

Nu viser en ny undersøgelse, at de fleste danskere gerne vil bidrage til større genbrug, hvor plastikprodukter vaskes og bruges igen i samme form.

Mere end ni ud af ti vil gerne aflevere deres brugte emballage til genbrug, hvis der fandtes systemer til det, lyder det i en rundspørge foretaget af analyseinstituttet Norstat for miljøorganisationen Plastic Change.

- Vi er meget positive over, at mange folk bakker op om tanken om at genbruge, siger direktør i Plastic Change, Louise Lerche-Gredal, til TV 2.

Men flere butikker med produkter til genbrugsemballage fortæller samtidig til TV 2, at folk kun i begrænset omfang benytter sig af dem. Tendensen bekræftes af Plastic Change.

Samtidig presser det grundlæggende spørgsmål sig på: Hvor meget batter det med genbrug af plastprodukter i det store miljø- og klimaregnskab?

Kristian Syberg har forsket i plastikaffald som lektor ved Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet. Han er ikke i tvivl om, at vi skal genbruge langt flere plastikprodukter.

- Plastik er et skoleeksempel på de miljøproblemer, vi har skabt for os selv. Og øget genbrug af plastik er en central del af at få nedbragt vores kæmpe overforbrug af plastik, siger han til TV 2.

Men ét tiltag er vigtigere:

- Grundlæggende skal vi nedsætte vores forbrug. Det er det, det handler om. Vi skal bruge mindre, og dernæst skal vi bruge smartere, fastslår han.

I dag indgår plastik som en naturlig del af hverdagen, og derfor kan det være svært at skrue ned for forbruget. Produktet har været en af grundstenene i opbygningen af vores moderne velfærdssamfund, efter at det fandt vej til husholdninger og virksomheder tilbage i 1950'erne og 1960'erne.

Det har Kristian Hvidtfelt Nielsen, der er videnskabshistoriker og ekspert i plastikkens historie, tidligere forklaret i en artikel hos Videncentret Bolius. Han påpeger, at væksten i vores brug af plastik er direkte knyttet til opblomstringen i vores bruttonationalprodukt.

- Det er stort set umuligt at forestille sig et sundhedsvæsen fungere uden plastik, som er helt afgørende i forhold til mange af de apparater og behandlingsmetoder, vi har i dag. Moderne hospitaler er i den forstand grundlagt med plastik, siger han som et eksempel.

De seneste år er de negative konsekvenser blevet mere og mere synlige ved produktet, der er blevet hyldet for sin høje holdbarhed, alsidige anvendelsesmuligheder og lave pris.

I FN arbejder man ud fra, at menneskeheden i dag står over for en trippel planetær krise, som omhandler klimaforandringer, forurening og tab af biodiversitet. Plastik påvirker alle disse tre ting, fortæller Kristian Syberg, der senere på måneden skal til et FN-møde i Paris om netop dette.

Der skal nemlig pumpes olie op fra undergrunden til produktionen af plastik, og både produktion og plastikaffald forurener. De seneste år er der eksempelvis kommet fokus på kemikalier i plastik, der er hormonforstyrrende og kræftfremkaldende.

Ciprian Cimpan er lektor ved Institut for Grøn Teknologi på Syddansk Universitet, hvor han forsker i affald og cirkulær økonomi. Han er enig i, at mere genbrug af plastik vil have en gavnlig effekt på jordkloden.

- Det er velkendt, at genbrug af ethvert produkt har store klimamæssige fordele, siger han til TV 2 og tilføjer:

- Men samtidig har genbrug, hvor plastik vaskes og bruges igen, en mindre effekt end andre tiltag. Generelt udgør affaldshåndtering en lille del af hver persons samlede "fodaftryk" på Jorden.

Fodaftrykket henviser til den indvirken, som en persons handlinger og levevis har på Jordens miljø og klima. Og hovedparten af vores fodaftryk kommer fra transport med biler og fly, vores hjem med elektricitet og varme samt forbrug af tøj og fødevarer, påpeger Ciprian Cimpan.

- Fokus er ofte på de forkerte ting. Det med at genbruge plastik er en lille dråbe i havet, siger han.

Ciprian Cimpan henviser blandt andet til, at det især er via kørsel, at danskere udleder CO₂.

Han mener, at et mere bæredygtigt forbrug først vil finde sted, når erhvervslivet og industrien forandrer sig.

- Vi forbruger ud fra de muligheder, vi har. I dag prioriteres økonomisk vækst over bæredygtig udvikling. Jeg mener, at politikerne i højere grad skal omfavne den grønne teknologi. Nogle beslutninger kan være smertefulde nu, men de vil betale sig på den lange bane, siger han.

Hos miljøorganisationen Plactic Change er fokus udelukkende på plastik. Og her er der ingen tvivl om, at genbrug er vejen frem.

Men imens de fleste i den nye rundspørge gerne vil bidrage til, at mere plastik bliver genbrugt, så svarer kun 30 procent, at de allerede i dag i høj eller meget høj grad forsøger at begrænse deres eget plastikaffald.

Blandt dem, der oplever, at at interessen er stor, men viljen mindre, er Karin Agerskov Thomsen.

Hun har haft butikken Genfyld i Ry i tre år. Det er en emballagefri butik, hvor man kan købe varer som mandler og ris, som man selv skal måle op og fylde i emballage, som man enten har med hjemmefra – eller papirsposer, som butikken tilbyder.

- Folk synes, at det er verdens bedste idé, siger hun og tilføjer:

- Men det halter lidt mere med at bruge det i hverdagen. Det kan godt være svært for mange.

Samme oplevelse har de i Plastic Change.

- Det er svært i praksis. Det er almindelig kendt, at vi siger noget, og at intentionerne kan være nok så gode, men når det så kommer til stykket, så er det noget andet. Derfor synes jeg også, at vi skal bruge undersøgelsen her til at sige: "Ja, der er opbakning og velvilje, men vi kan ikke gøre det alene. Der skal mere til", siger direktør Louise Lerche-Gredal.

Plastic Change vil have politikerne på banen for at gøre det nemmere for forbrugerne. Der skal etableres et pantsystem eller retursystem for flere plastikprodukter, lyder det.

I Europa er det i dag omkring en tredjedel af plastikaffaldet, der bliver genbrugt ifølge EU.

På verdensplan blev det i 2015 anslået, at 55 procent af det globale plastikaffald deponeres som skrald, mens 25 procent forbrændes, og 20 procent genanvendes ifølge organisationen Our World in Data.

Covid-19 kostede næsten 337 millioner leveår i løbet af de første to år af pandemien, som brød ud i begyndelsen af 2020.

Det viser en opgørelse lavet af Verdenssundhedsorganisationen (WHO).

Opgørelsen er offentliggjort som del af en større statusrapport fredag, skriver nyhedsbureauet AFP.

Udregningen af antallet af tabte leveår er baseret på data for coronarelaterede dødsfald fra begyndelsen af 2020 til begyndelsen af 2022.

- Det svarer til, at man for hvert ekstra dødsfald har mistet 22 leveår, siger Samira Asma, der er souschef WHO's afdeling for data og analyse, ifølge AFP.

Med andre ord kunne de, der døde som følge af covid-19, ifølge WHO's beregninger i gennemsnit have levet 22 år længere, hvis ikke de var blevet smittet med virusset.

Der blev i løbet af 2020 og 2021 officielt registreret 5,4 millioner dødsfald relateret til covid-19 på verdensplan.

Men det reelle dødstal menes at være langt højere.

Data for overdødelighed i løbet af de to år indikerer ifølge WHO, at 14,9 millioner mennesker døde af covid-19.

I rapporten påpeger WHO, at pandemien har været med til at bremse en ellers markant fremgang i global sundhed, som har ført til en stigende levealder på verdensplan de seneste to årtier.

Blandt andet er den i forvejen eksisterende ulighed i adgangen til kvalificeret lægehjælp og andre typer sundhedsydelser - herunder forskellige vaccinationsprogrammer - blevet større.

Dele af verdens befolkning har således fået ringere adgang til lægehjælp og vaccinationer. Blandt andet er antallet af malaria- og tuberkulosetilfælde begyndt at stige efter i en årrække at have været faldende.

Det uddybes ikke, hvorfor covid-19-pandemien har påvirket bekæmpelsen af andre sygdomme.

Men det er velkendt, at indsatsen mod covid-19 har trukket store veksler - både økonomisk og personalemæssigt - på hospitaler verden over og på de nationale sundhedsbudgetter.