Der gik mange overvejelser forud for, at Susan Kofoed Mogensen valgte at lægge et billede ud på Instagram, hvor hun ammer sin søn på to år og ni måneder.

Hun havde tidligere delt billeder, hvor hun ammer sin baby, men med billedet af sønnen på næsten tre føltes det mere privat.

- Jeg var bange for, at der var nogle, der syntes, det var ulækkert, at jeg ammede ham, fordi han er det større. Og så fik det sådan en modsateffekt på mig, og så tænkte jeg, at så skal det også deles, fortæller hun i ’Go’ morgen Danmark’.

Susan Kofoed Mogensen er mor til fire børn i alt, men det er første gang, at hun langtidsammer.

Ikke fordi hun gerne vil, men fordi hun kan mærke, at det er noget, hendes søn gerne vil, forklarer hun.

- Jeg har jo ikke tvunget ham til at amme. Det er ikke mig, der siger: ”Nu skal vi amme.” Det er et behov, jeg mærker hos ham, lyder der.

Da Susan Kofoed Mogensen blev mor til sit fjerde barn, tænkte hun, at nu ville hun stoppe med at amme sin toårige søn.

- Jeg havde tænkt, at det var et stort arbejde at amme et barn 12 gange i døgnet, og så behøvede jeg ikke også amme storebror, men han ville gerne fortsætte, og det var nede på et niveau, hvor det ikke krævede noget ekstra af mig, forklarer hun.

Amningen er derfor fortsat, selvom det er noget, mange har en holdning til.

Nogle kommenterer, at det er ulækkert, klamt eller ”lidt for meget”, men der er også positive kommentarer, som en kvinde, der skriver: ”Synet af den lille buttede hånd på det bløde bryst gør verden til et bedre sted”.

Og så har flere kvinder skrevet til Susan Kofoed Mogensen, at de holder det hemmeligt, at de langtidsammer, fortæller hun:

- De er bange for, hvad svigermor siger, og hvad alle andre siger og tænker.

I Danmark anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man ammer 12 måneder eller længere, mens WHO anbefaler to år eller længere.

Når mødre i Danmark sjældent langtidsammer, handler det om flere ting, mener Nanna Cæcilie Thrane, der er jordemoder og pædagogisk antropolog.

Det handler om en seksualisering af kvindens bryst, om kvindefrigørelse og ikke mindst om den danske mentalitet, at børn hurtigst muligt skal blive selvstændige, forklarer hun.

- Vi ser det næsten som formålet med opdragelse, at de skal opnå selvstændighed, og hvis man bliver ved med at amme, så kan det blive tolket som om, at man fastholder barnet i en afhængighed af moren.

Men der er absolut intet, der taler imod langtidsamning, tværtimod understreger hun.

- Vi ved, at modermælk er sundt, og vi ved, at den intime situation, man har med hinanden, er sund på alle mulige måder. Det er nærvær, det er opmærksomhed, og det er kærlighed, og det taler vi på alle dage for, at forældre giver til deres børn, siger Nanna Cæcilie Thrane.

For Susan Kofoed Mogensen skaber amningen med sin søn et særligt bånd, og hun tror på, at nærværet og kærligheden vil gøre ham selvstændig ikke det modsatte.

Hun har svært ved at forstå, hvordan folk kan synes, at det er ulækkert.

- Hvis man kan kigge på et spædbarn ved brystet og tænke, at det bare er dejligt, sundt og naturligt, men fra den ene dag til den anden, fordi barnet er nået en anden alder, så bliver det grænseoverskridende og ulækkert.

For en uge siden ville Susan Kofoed Mogensen ikke kunne finde på at amme sin søn offentligt, men i dag er det anderledes.

- Vi kommer til at holde fast i den her historie om, at det er unormalt, hvis vi alle sammen gemmer os. Så må vi jo gå ud og amme vores børn, så det bliver normalt at se på, slutter hun.

Se hele interviewet med Susan Kofoed Mogensen i 'Go' morgen Danmark' på TV 2 PLAY

For psykiater Henrik Day Poulsen er udviklingen af henvendelser omkring adhd til at føle på.

For fire år siden fik han tre-fire henvendelser om måneden. Nu får han 70-80 henvendelser om måneden fra folk, der vil udredes for adhd.

- Det kan ikke kun forklares ved, at der er en kæmpestor stigning i antallet af henvendelser om adhd. Det er næsten kun infektionssygdomme, der kan ændre sig så meget, fortæller han til TV 2.

Det fik ham sidste år til at skrive en klumme i Ugeskriftet for Læger, hvor han skrev, at han bliver nødt til at sige nej til flere patienter, der ønsker udredning, alene af den grund, at han er nødt til at prioritere andre patienter i psykiatrien såsom psykotiske eller maniodepressive patienter.

Han uddyber over for TV 2, at han prioriterer sine patienter, og hvor alvorligt tilstanden på patienten er.

- Hvis der kommer folk ind, der er ved at udvikle mani, synes jeg ikke, jeg kan forsvare at behandle adhd-patienter. Der siger jeg til dem, at de er nødt til at komme på venteliste, siger Henrik Day Poulsen.

Han har i øjeblikket to års ventetid.

Psykiateren er ikke alene om at sige nej til adhd-udredninger.

En gennemgang, der er foretaget af TV 2, viser, at fem praktiserende psykiatere direkte skriver på deres hjemmeside, at de i øjeblikket ikke tager imod henvendelser omkring adhd.

Der er i alt 135 psykiatere i Danmark, fremgår det af registret.

Dertil er der fire psykiatere, der skriver på deres hjemmeside, at de helt har lukket for tilgangen af nye patienter.

Samtidig er ventetiden på at se en psykiater tårnhøj. Ved langt de fleste steder er ventetiden over et år for ikke-akutte patienter, mens den nogle steder er helt op til tre år.

TV 2 kunne desuden beskrive fredag, at flere unge mellem 18 og 24 år får adhd-medicin, og at der for første gang er flere kvinder end mænd, der får det.

En af psykiaterne skriver på sin hjemmeside, at klinikken den seneste tid har oplevet en ”eksplosiv stigning i efterspørgsel på udredning og behandling for påstået uopdaget ”voksen-adhd””.

Klinikken skriver videre, at udredningen er yderst omfattende, og det er kun ”et forsvindende lille antal”, der får det påvist, og at symptomerne "som udgangspunkt skyldes helt andre årsager”.

TV 2 har været i kontakt med klinikken, der ikke ønsker at uddybe eller have sit navn frem. De øvrige klinikker har ligeledes ikke ønsket at stille op.

Formanden for ADHD-foreningen, Manu Sareen, kalder det ”dødhamrende problematisk”, at nogle psykiatere afviser at tage imod henvendelser omkring adhd.

- Når man har en psykisk udfordring, så er det meget typisk, at man har gået med det længe og har ledt efter svar. Når man endelig får taget sig sammen til at række ud efter hjælp, så får man en spand koldt vand i hovedet og får at vide, at det skal du ikke komme med, siger han til TV 2.

Kan det ikke give god mening at skære ventetiden ned ved at afvise visse patienter?

- Det er ikke et argument, der holder, fordi du er nødt til at tage det som om et menneske, der banker på din dør, som har brug for hjælp. Det er et menneske, der har ondt i livet, siger han.

Manu Sareen forklarer blandt andet den store stigning i antallet af adhd-henvendelser med, at vi i dag er blevet bedre til at diagnosticere børn, og i og med at adhd kan være arveligt, er der flere forældre, der søger om at blive udredt.

Henrik Day Poulsen peger på flere årsager til de mange henvendelser omkring adhd. Men han nævner blandt andet, at et øget skærmforbrug kan føre til, at flere genkender adhd-symptomer som koncentrationsbesvær.

Derudover siger han, at der er kommet mere fokus på adhd i medierne, og flere af hans patienter er stødt på sygdommen på Tiktok.

- Det er utrolig frustrerende som speciallæge, at der er så kæmpe en stigning af folk, der vil undersøges af os, fordi det kan vi ikke leve op til. Så skal vi være 100 flere læger, og der er ikke nogen, der vil være psykiatere nu om dage, siger psykiateren.

Ifølge Søren Dalsgaard, der er lærestolsprofessor i Børne- og Ungdomspsykiatri ved Region Hovedstadens Psykiatri, har studier vist, at mindst fire procent af befolkningen i den unge aldersgruppe har adhd, og derfor forventer han også, at stigningen i folk, der får medicinen, snart begynder at flade ud.

- Jeg regner med, at det flader ud, når vi får fundet og behandlet dem, der er i den pukkel, og vi når op på et niveau, hvor vi er med, fortalte Søren Dalsgaard til TV 2 fredag morgen.

Danske Regioner oplyser til TV 2, at det er overenskomststridigt at sortere grupper af patienter fra. Det er også i strid med aftalen mellem Danske Regioner og psykiaternes fagforening at afvise at tage nye patienter ind.

- Det er jo op til patienten at vurdere, om ventetiden er for lang, lyder det i svaret.

Dansk Psykiatrisk Selskab oplyser i et skriftligt svar til TV 2, at foreningen ikke har kendskab til, at psykiatere afviser visse grupper af patienter.

- Alle henvisninger bliver som regel visiteret og får en individuel vurderet tid til en første samtale, skriver Mikkel Rasmussen, speciallæge i psykiatri og næstforperson i Dansk Psykiatrisk Selskab, til TV 2.

Psykiater Henrik Day Poulsen ønsker, at politikerne kommer på banen til at fortælle, hvad lægerne skal gøre ved de mange henvendelser om adhd.

- Der er ikke specialpraksisser nok til at udrede alle de her mennesker, lyder det.

TV 2 har forsøgt at få en kommentar fra sundhedsminister Sophie Løhde (V). Det har pressetjenesten afvist.

Hun forsøgte at få alvorlige anklager undersøgt. Nu er hun blevet retsforfulgt.

Lokalpolitiker Githa Nelander fra Nye Borgerlige er blevet stævnet for æreskrænkelse af direktør Keld Møller Hansen ved Museum Sydøstdanmark. Nu risikerer hun at skulle betale op mod 200.000 kroner eller ét års fængselsstraf.

Hun finder stævningen en aggressiv måde at reagere på:

- Baggrunden var jo nepotismesagen, og vi er en af de bidragsydende kommuner. Dér skal vi sikre, at skatteborgernes penge forvaltes på den rigtige måde, siger Githa Nelander (NB) til TV2 ØST.

Hvert år modtager Museum Sydøstdanmark samlet set 22 millioner kroner i offentlig støtte, herunder flere millioner kroner fra blandt andre Næstved og Vordingborg kommuner.

Siden historier om nepotisme og hårdt, psykisk arbejdsmiljø på Museum Sydøstdanmark kom frem i medierne tidligere på året, valgte daværende museumschef, Thorbjørn Kolbo, at fratræde sin stilling.

Efterfølgende har Githa Nelander modtaget en række anonyme henvendelser fra borgere med yderligere anklager om dårligt arbejdsmiljø og økonomisk berigelse. Anklagerne er særligt rettet mod den siddende direktør Keld Møller Hansen.

Githa Nelander valgte at være lydhør overfor de borgere, der kontaktede hende:

- Der sidder nogle rundt omkring, der stadig er i det her miljø. De har brugt mig som talerør for at få det frem, og det er helt fint. Derfor havde jeg også håbet, man ville tage teten og undersøge tingene, siger hun.

Githa Nelander gik til Næstved Kommune, hvor hun på et internt møde med direktør Jan Milandt og centerchef Kim Dawartz gik videre med anklagerne, som, hun gør opmærksom på, er udokumenterede.

- Jeg skulle ikke have gjort noget andet. Det er mit lod som politiker at frembringe det her. Tænk, hvis jeg ikke havde gjort det. Så ville det også have haft en konsekvens, hvis det kom frem, og jeg ikke havde informeret udvalget og forvaltningen om det her, siger lokalpolitikeren.

Direktøren og centerchefen fik lavet et notat, hvori anklagerne fremgår. TV2 ØST har fået aktindsigt i notatet, hvor det står:

- Umiddelbart kan Næstved Kommune ikke handle.

I stedet valgte embedsværket at sende påstandene til bestyrelsen i Museum Sydøstdanmark. Kort tid efter valgte museets direktør så at stævne lokalpolitikeren for injurier og æreskrænkelse.

Ifølge Sten Schaumburg-Müller, der er professor ved juridisk institut, kan der være undtagelser, hvor æreskrænkelser er straffri:

- Hvis der er rimelig grund til at fremsætte beskyldningen, så er den straffri. Rimelig grund er selvfølgelig, hvis det er rigtigt. Men der kan også være andre ting. Det kunne være, man varetager nogle bestemte interesser, forklarer han.

TV2 ØST har spurgt Githa Nelander, om hun kunne have sikret, at borgernes anklager var valide og veldokumenterede:

- Når det er af så alvorlig karakter, så vil jeg mene, det er validt nok til at sige: Bør vi ikke undersøge dét i det mindste? Jeg siger ikke, det er sådan. Jeg er ikke anklager.

Specifikt står der i straffeloven, at den, der fremsætter og udbreder æreskrænkelser, kan straffes. Det er Næstved Kommune, der har lavet notatet og sendt anklagerne videre, ligesom forvaltningen i kommunen har givet TV2 ØST aktindsigt i anklagerne.

Derfor mener Sten Schaumburg-Müller, at det er relevant også at kigge på Næstved Kommunes rolle:

- Hvad med kommunen, der har videresendt beskyldningerne? Man kan straffes, hvis man videregiver beskyldninger. Der kan man her tænke: Kommunen er jo lige så meget involveret i det her, siger han.

Ifølge Roger Buch, der er kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, har Githa Nelander handlet, som en politiker skal, når en politiker bliver opmærksom på potentielt ulovlige forhold:

- Her er der tale om en sag, som ene og alene bliver rejst nu, fordi kommunen har videresendt de her informationer. Derfor har kommunen også et ansvar for, at politikeren er endt i denne her situation, siger han til TV2 ØST.

Kommunalforskeren mener, at Næstved Kommune ikke bare kan lade lokalpolitikeren i stikken.

- Jeg synes, kommunen må undersøge og overveje, om man ikke kan hjælpe hende med juridisk bistand i denne her situation, som kommunen jo har bragt hende i, konstaterer kommunalforskeren.

Centerchef Kim Dawartz og direktør Jan Milandt, som holdt mødet sammen med Githa Nelander, har ikke ønsket at svare på spørgsmål til et interview. TV2 ØST ville gerne have spurgt, hvorfor de valgte at sende mulige injurier videre til Museum Sydøstdanmark.

Borgmester Carsten Rasmussen (S) mener, at det er rigtigt, at en politiker handler på vigtige informationer:

- Det er klart, du som politiker skal sikre, at du med dine kilder kan løfte bevisbyrden. Vi ved ikke, om der er noget i det. Jeg kender ikke sagen, og jeg ved ikke, hvor Githa har oplysningerne fra, og hvor valide oplysningerne er. Derfor har jeg svært ved at vurdere, om vi skal hjælpe Githa, siger han til TV2 ØST.

Tidligere på året kom det frem via mediet Frihedsbrevet, at daværende museumschef Thorbjørn Kolbo havde solgt værker af Jim Lyngvild i sin private kunsthandel, alt imens museet samarbejdede med Jim Lyngvild.

Det er også kommet frem, at Thorbjørn Kolbo har tjent penge på at sælge sine egne produkter i en museumsbutik, ligesom museet er blevet kritiseret for at have haft fire af museumschefens familiemedlemmer ansat. Det gælder chefens far, mor, fætter og svoger.

Hverken museumsdirektør Keld Møller Hansen eller hans advokat har ønsket at svare på TV2 Østs spørgsmål til stævningen.

Githa Nelander står nu til at skulle i retten, men hun fortryder ikke.

- Det er min ret som politiker, konkluderer hun.

Sundhedsmyndighederne bør revurdere, om skoldkoppevaccinen skal indgå i børnenes vaccinationsprogram.

Det mener Marie-Louise von Linstow, overlæge på Rigshospitalets afdeling for børn og unge.

- Jeg har kendskab til en del forældre, som selv betaler (for vaccinen, red.) og gerne vil undgå, at deres børn får skoldkopper, siger hun.

Ifølge Statens Serum Institut (SSI) viser tal fra Landspatientregistreret, at der foreløbig har været cirka 300 hospitalskontakter med skoldkopper i 2023.

Det er flere hospitalskontakter end i første kvartal i de seneste ti år.

- Ud over at den (sygdommen, red.) er alvorlig i sjældne tilfælde, så er den bare så hyppig, fordi cirka 60.000 børn om året får den, lyder det fra Marie-Louise von Linstow.

Marie-Louise von Linstow fortæller, at stigningen i henvendelser til hospitalerne kan skyldes den øgede forekomst af streptokokker, som kan føre til eksempelvis halsbetændelse.

- De (streptokokbakterier, red.) sætter sig i de her skoldkopper og giver infektion i huden, som spreder sig, så børnene i nogle tilfælde bliver nødt til at blive indlagt.

Overlægen fortæller, at man i nogle lande allerede har skoldkoppevaccinen i vaccinationsprogrammet for børn.

- Det er en meget velafprøvet vaccine, som man har 30 års erfaring med i USA. Og så er det en vaccine, som giver langvarig immunitet. Man ved ikke, hvor længe den holder, men i minimum ni år.

Ifølge Marie-Louise von Linstow havde man ikke meget erfaring med skoldkoppevaccinen på verdensplan, da sundhedsmyndighederne besluttede ikke at indføre den i Danmark.

Men nu kender man vaccinen godt, og man er ikke bange for bivirkningerne, lyder det fra overlægen.

- Jeg synes, at man skal kigge på den nuværende evidens og se på, hvad der giver mening for de danske børn.

SSI ser aktuelt tegn på en stigning i antal tilfælde af skoldkopper i Danmark.

- Det samlede billede tyder på en forhøjet forekomst af skoldkopper i 2022 og 2023 efter to år med formodet lavere smitte i 2020 og 2021, som det også er set for flere andre infektionssygdomme.

- SSI forventer derfor en fortsat høj forekomst af skoldkopper i den kommende tid, lyder det.

Af de cirka 300 tilfælde er knap 50 af dem voksne over 18 år. Omkring 200 af dem er børn mellem 0 og 5 år.

Et komplet billede af omfanget er dog svært at danne sig, da læger ikke har anmeldelsespligt, når det gælder skoldkopper. Forekomsten overvåges derfor ikke systematisk, noterer SSI.

Men seruminstituttet har de seneste måneder hørt fra børnelæger om en øget forekomst af børn med skoldkopper, der har kontakt til et hospital.

De har desuden fået et stigende antal henvendelser om ikke-immune gravide, der har været udsat for skoldkopper.

Hos både kvinderne og deres ufødte eller nyfødte børn kan skoldkopper udløse komplikationer.

Det var et noget anderledes syn, der mødte tolderne, da de under en stikprøve scannede en ligvogn ved Gedser Havn mandag 30. januar i år.

Det oplyser Toldstyrelsen.

Den 51-årige udenlandske fører af ligvognen fortalte tolderne, at kisten var tom, og at han var på vej til Sverige for at hente en afdød person.

Men på billederne fra toldernes scanning kunne de se noget, som ikke umiddelbart passede med den forklaring.

Tolderne fik rullet rampen, der holdt kisten, tilbage, og her åbenbarede sig en hel del pakker med piller.

Politiet blev tilkaldt, og da de tømte rustvognen, kunne de beslaglægge knap 740.000 piller af typen Alprazolam samt mindre mængder af lægemidlerne Diazepam og Clonazepam.

Føreren blev anholdt og fremstillet i grundlovsforhør, hvorefter han blev varetægtsfængslet, mens sagen blev efterforsket af udlændingekontrolafdelingen i Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.

Knap tre måneder efter faldt der så dom i sagen ved Retten i Nykøbing Falster.

Manden fik fire års fængsel og et indrejseforbud for bestandigt for at have overtrådt straffelovens bestemmelser om euforiserende stoffer.

Det er ikke første gang, tolderne ved Gedser Havn gør et stort fund af piller, som udenlandske gerningsmænd forsøger at smugle ind i landet.

I marts 2022 standsede de en 27-årig mand, der forsøgte at smugle hele 701.320 piller af forskellige receptpligtige præparater ind i landet.

De seneste opgørelser fra Toldstyrelsen viser, at der i 2022 blev tilbageholdt knap 270 kilo nye psykoaktive stoffer, som Alprazolam, Diazepam og Clonazepam hører ind under.

Verdenssundhedsorganisationen WHO fraråder nu brugen af alle sødestoffer som en måde at leve sundere – eller dét, som WHO beskriver som vægtkontrol.

Det fremgår af nye retningslinjer fra WHO offentliggjort i en pressemeddelelse.

Den danske ekspert Per Bendix Jeppesen, der er lektor ph.d. ved afdelingen for klinisk medicin på Aarhus Universitet, er enig med WHO i flere punkter, når det gælder de kunstige sødestoffer:

Der er risici ved et for stort indtag, og sødestofferne har ikke en effekt i forhold til vægtkontrol.

Men han mener dog alligevel, at WHO tager munden for fuld med de nye anbefalinger.

- Jeg er overrasket over, at WHO kommer med en så klar melding, siger han til TV 2.

De kunstige og naturlige sødestoffer går samlet under navnet ikke-sukker sødestoffer, og de er blevet mere og mere populære som en kaloriefri erstatning for almindeligt sukker.

De har navne som aspartam, sakkarin, stevia og er ofte flere hundrede gange sødere end almindeligt sukker. Og så er de efterhånden overalt og i mange produkter: Læskedrikke, frugtyoghurt, is, slik, kager, marmelade, pålægschokolade, morgenmad og meget mere.

Men nu fraråder WHO altså brugen af sødestofferne som en måde for både børn og voksne at kontrollere vægten på – altså både når det gælder vægttab eller for ikke tage på i vægt, oplyser WHO i et skrifteligt svar til TV 2.

- Vi ved, at når personer forsøger at skifte fra sukkerholdige produkter til produkter med sødestoffer, så kan man registrere et mindre vægttab på få kilo inden for to til tre måneder, men efter et halvt år er der intet vægttab, siger Per Bendix Jeppesen.

WHO fremhæver også i pressemeddelelsen, at der med sødestofferne er risiko for at udvikle livsstilssygdomme som type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme og øget dødelighed hos voksne.

- Folk er nødt til at overveje andre måder at reducere sukkerindtaget på, som eksempelvis at indtage mad med naturligt forekommende sukkerarter som frugt eller usødet mad og drikkevarer, oplyser Francesco Branca, der er WHO-direktør for ernæring og fødevaresikkerhed.

Per Bendix Jeppesen fremhæver desuden, at kunstige sødestoffer ser ud til at påvirke immunforsvaret og tarmfloraen. Og ved indtagelse af kunstige sødestoffer bliver der ikke sendt insulin til hjernen. Det har betydning for mætningscenteret i hjernen og følelsen af stadig at være sulten.

- Og så kan man bare konstatere, at dem, der har et for højt forbrug af kunstige sødestoffer, har en betydelig øget risiko for at udvikle kræftsygdomme, siger han.

WHO fremhæver, at anbefalingen gælder alle med undtagelse af personer, der allerede har fået konstateret diabetes. Her er produkter med ikke-sukker sødestoffer nemlig det bedste alternativ til den søde tand, da de fleste sødestoffer ikke får blodsukkeret til at stige som almindeligt sukker.

Samtidig omfatter anbefalingen – og hold nu fast: Alle syntetiske og naturligt forekommende eller modificerede ikke-ernæringsmæssige sødestoffer, der ikke er klassificeret som sukkerarter, der findes i fremstillede fødevarer og drikkevarer, eller som sælges alene for at blive tilføjet til fødevarer og drikkevarer fra forbrugerne.

Altså alle sødestoffer – både de kunstige og de naturlige og sødestoffer og i både færdiglavet mad, til bagning og til at strøg.

Og det er her WHO ifølge den danske ekspert Per Bendix Jeppesen skyder ved siden af skiven.

- Jeg undrer mig meget over, at WHO har taget naturlige sødestoffer med i anbefalingerne, og jeg mener ikke, at der er belæg for den anbefaling i forbindelse med eksempelvis stevia. Det er ikke min opfattelse, at de på samme måde har negative effekter og kan give hjerte-kar-sygdomme, siger han.

Han mener derfor, at WHO’s anbefalinger i første omgang skal tages med et lille gran salt.

WHO’s retningslinjerne er en del af en række nuværende og kommende retningslinjer om sunde kostvaner.

Anbefalingen omfatter ikke produkter til personlig pleje eller hygiejne som tandpasta, hudcreme eller medicin. Den gælder heller ikke kaloriefattige sukkerarter og sukkeralkoholer – kaldt polyoler.

Eksempler på polyoler er maltitol, xylitol og isomalt. Polyoler er energigivende og påvirker blodsukkeret – dog i mindre grad end almindeligt sukker. De bliver derfor ikke anset som kaloriefrie sødestoffer.

Udsendte soldater i Letland har været indkvarteret i partikelforurenede telte.

Det skriver fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i en orientering til Folketingets Forsvarsudvalg.

Konkret menes partiklerne at stamme fra dieseldrevne varmekanoner, som bruges til at opvarme teltene.

- Jeg blev sent i går aftes (mandag, red.) orienteret om, at der er konstateret partikelforurening i den lejr – Camp Valdemar – som vores styrkebidrag til Letland har været indkvarteret i, skriver Troels Lund Poulsen i orienteringen.

Soldaterne har boet der i et halvt år. Partikelforurening anses som sundhedsskadeligt, men Forsvarets Sanitetskommando vurderer, at forureningen "ikke bidrager væsentligt i forhold til livstidsrisiko".

- Men dette må vi selvsagt få undersøgt nærmere, skriver Troels Lund Poulsen.

Ministeren skriver yderligere, at han ser med stor alvor på sagen. Han vil nu få afdækket den helt og sørge for, at det ikke sker igen.

Mængderne, der er blevet målt, overskrider Arbejdstilsynets grænseværdier.

Testen af luftkvaliteten er blevet foretaget, mens vejret var mildt, og derfor har varmekanonerne ikke kørt på fuld styrke.

- Der kan med den baggrund være betydelige mørketal forbundet med testen, skriver Troels Lund Poulsen.

Ifølge Susanne Bach Lausten, der er generallæge ved Forsvarets Sundhedskommando, bør udsendte medarbejdere, der efter deres hjemkomst har udviklet lungesymptomer, blive undersøgt.

- Det er vanskeligt at påvise en direkte sammenhæng mellem ophold i lejren og eventuel lungepåvirkning, men Sanitetskommandoen anbefaler, at udsendte medarbejdere, der efter hjemkomst har udviklet lungesymptomer, retter henvendelse til det lokale infirmeri med henblik på undersøgelse, diagnostik og registrering, siger hun i en nyhed om sagen hos Forsvarskommandoen.

/ritzau/