Dagens coronatal skal vi ikke dvæle ret længe ved. På grund af fejl er de simpelthen ikke til at stole på.

Så lad os i stedet rette blikket mod fem af dagens andre historier.

Senest tirsdag 23. marts forventer statsminister Mette Frederiksen (S) at kunne præsentere en færdig genåbningsplan for Danmark.

Det sagde hun i dag, efter at hun havde holdt drøftelser med de andre partier på Christiansborg.

Nu skal partierne forhandle planen på plads. Det begynder på fredag og forventes altså afsluttet om små to uger fra i dag. På samme tid forventer Mette Frederiksen, at hun kan fortælle, hvad der kan åbne efter påske.

Torsdag er årsdagen for det pressemøde, hvor Mette Frederiksen annoncerede den første store coronanedlukning af Danmark. I den anledning har en gruppe, der kalder sig Frihedsbevægelsens Fællesråd, inviteret til såkaldt ”genåbningsfest” på Bertel Thorvaldsens Plads midt i København.

Her er der arrangeret optrædener fra en række kendte og semikendte danskere, der har profileret sig under coronakrisen, som for eksempel Saszeline Dreyer og Rasmus Nøhr. Sidstnævnte meddelte dog her til aften, at han trækker sig fra arrangementet.

”Genåbningsfesten” er anmeldt som demonstration og er derfor lovlig på trods af forsamlingsforbuddet. Initiativet får dog ingen roser fra Nils Strandberg Pedersen, der er tidligere direktør i Statens Serum Institut.

- Det er helt vanvittigt at afholde sådan et arrangement, siger han.

Normalt trækker danskerne 19,5 milliarder kroner fra i kørselsfradrag. Men når årsopgørelsen for 2020 åbner lige om lidt, forventes et kraftigt fald i det tal. Ifølge en vurdering fra forbrugerøkonom i Nordea Ann Lehmann Eriksen vil vi se en halvering af kørselsfradraget eller måske mere.

Årsagen er, at rigtig mange har arbejdet hjemme det seneste år på grund af coronaepidemien. Og derfor vil flere hundredtusinder miste fradraget eller få et stærkt reduceret fradrag.

Af den grund bliver det også sådan i år, at alle pendlere selv skal angive kørselsfradraget. Normalt overfører Skattestyrelsen ellers automatisk fradraget fra det foregående år for cirka en tredjedel af de omkring 1,2 millioner personer, der bruger det.

Nu skal man jo som journalist være påpasselig med at tro, at ethvert jobskifte i mediebranchen er lige så interessant for den menige dansker, som det er for os selv.

Men her tør jeg godt satse på, at Poul Madsen har skabt tilpas meget røre til, at de fleste gerne vil vide, at han stopper som chefredaktør på Ekstra bladet. Efter 14 år på chefposten ønsker han at bruge mere tid med familien, lyder hans forklaring.

Paul Madsen stopper dog ikke helt på avisen, han fortsætter nemlig som debattør og skribent. Og så nåede han lige som en sidste chefbeslutning at sætte en stopper for prostitutionsannoncer i avisen.

Mens vi venter på grønt lys til at rejse på ferie i udlandet, melder Grækenland sig nu klar til at tage imod turister fra midt i maj.

Alle turister vil være velkomne, hvis de inden afrejse er vaccineret, har antistoffer i kroppen eller kan fremvise en negativ coronatest, lyder det fra landet turismeminister, Harry Theocharis.

Danmarks Rejsebureau Forening har tidligere delt et håb om, at danskerne får lov til at rejse ud efter påske. De skærpede danske rejserestriktioner gælder til og med 5. april, og senest fra den dato har udenrigsminister Jeppe Kofod (S) lovet en genåbningsplan for rejser til udlandet.

***

En coronahjælpepakke til 1900 milliarder dollar, som svarer til næsten 12.000 milliarder danske kroner er onsdag blevet vedtaget i Repræsentanternes Hus i Washington D.C.

På forhånd har Senatet godkendt pakken, så næste - og sidste - skridt er, at præsident Joe Biden skal underskrive den.

Det vil formentlig ske fredag, sagde hans pressetalskvinde, Jen Psaki, på et pressemøde tidligere onsdag.

Hjælpepakken åbner op for, at der kan udbetales en kontant støtte til mange amerikanere på 1400 dollar (knap 9000 kroner).

USA's sociale sikkerhedsnet udvides med hjælpepakken, skriver New York Times.

Den gigantiske hjælpepakke har fået kritik fra republikansk side, der har betegnet den som en demokratisk "ønskeliste".

TV 2's USA-korrespondent Jesper Steinmetz siger, at hjælpepakken skal forbedre forholdene for dem, som er blevet økonomisk hårdest ramt af pandemien.

- Det har været markant i det seneste år, når jeg har rejst rundt, hvor mange flere hjemløse, der er kommet i USA, siger Jesper Steinmetz.

Pandemien har også kostet millioner af amerikanere jobbet.

- Mange millioner har mistet deres arbejde. Det drejer sig især om dem, der arbejder på restauranter, på hoteller, eller i underholdningsbranchen. Og de har svært ved at finde arbejde igen, fordi de ikke har uddannelse, siger Jesper Steinmetz.

Bidens hjælpepakke er især rettet mod disse mennesker.

- Den her hjælpepakke er målrettet til de socialt svageste. Den er en markant økonomisk håndsrækning til de økonomisk svagest stillede, siger Jesper Steinmetz.

Det kommer alligevel ikke til at koste borgere i Odense-bydelen Vollsmose en bøde, hvis de undlader at gå i isolation, når de er blevet konstateret smittet med coronavirus.

Det oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke (S) onsdag under ministrenes spørgetid i Folketingssalen.

Mandag fik regeringen ellers opbakning fra Folketingets epidemiudvalg til netop dette.

Men da regeringen samtidig måtte se et flertal i udvalget forkaste et forslag om, at det skulle være en pligt for borgerne i Vollsmose at lade sig teste, går regeringen ikke videre med elementet med bøde for manglende isolation.

- Jeg har spurgt Epidemikommissionen, det vil sige vores sundhedsmyndigheder, om det, siger Magnus Heunicke.

- Deres vurdering er, at det er uklogt rent epidemiologisk at gå videre med et krav om isolation, hvis der ikke er et krav om testning. De to ting hænger simpelthen sammen.

- Derfor vil jeg sende et brev til Folketingets epidemiudvalg, hvor jeg redegør for, hvorfor vi vælger ikke at gå videre dér. For vi vil ikke gøre noget, som vores sundhedsmyndigheder advarer imod.

- For faren kunne så være, at der ville være færre, der ville lade sig teste. Og vi skal have flere til at blive testet, ikke kun én gang, men én gang om ugen i de boligområder, hvor der er stor smitte, siger han.

Kun medlemmerne fra Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti i Folketingets epidemiudvalg stemte for forslaget om, at der skulle være en testpligt i Vollsmose, og at det skulle koste en bøde, hvis man ikke ville lade sig teste.

Udvalget består af 21 folketingsmedlemmer, og da de to partier tilsammen kun har ni medlemmer, var et flertal imod forslaget, som Epidemikommissionen havde indstillet.

- Det skuffede og overraskede mig, at Folketinget ikke fulgte myndighedernes klare indstilling, siger Magnus Heunicke onsdag.

Jens Lundgren, der er professor i infektionssygdomme på Rigshospitalet, sagde tirsdag til Jyllands-Posten, at de to forslag hang sammen, og at det var "helt håbløst" at gøre det ene uden at gøre det andet.

- Hvis der alene er tvang om isolation, så vil dem, der tøver med at være med i den smitteforebyggende indsats, bare lade være med at lade sig teste. For bliver du ikke testet, bliver du ikke isoleret.

- Incitamentet til at lade sig teste falder. Det er direkte kontraproduktivt for at håndtere et udbrud, sagde Jens Lundgren til Jyllands-Posten.

Feber. Kulderystelser. Kvalme.

Omkring en halv million danskere er nu blevet vaccineret mod coronavirus, og en del af dem har mærket beskyttelsen sætte ind i form af bivirkninger.

Men hvad sker der i kroppen, når vaccinen bliver sprøjtet ind? Og hvorfor er det et langt stykke hen ad vejen en god ting, at bivirkningerne opstår?

For at forstå, hvorfor vi får bivirkninger ved en vaccination, skal vi forstå, hvad der sker, når en ægte virus angriber kroppen. Det er nemlig det scenarie, som en vaccination efterligner.

Hvis kroppen bliver angrebet af noget ukendt udefra, går immunforsvaret til modangreb for at slå det ned.

Søren Riis Paludan, der er professor i immunologi ved Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet, forklarer, at menneskers immunsystem groft set har to "arme" til at slå udefrakommende fjender ned med.

Den første arm genkender, at en virus er trængt ind, og begynder et groft oprydningsarbejde. Den proces går lynhurtigt i gang, og allerede her mærker vi de første tegn på, at kroppen forsøger at slå virussen ned.

Der bliver dannet en form for betændelsestilstand i kroppen, og blodcirkulationen øges, hvilket giver feber, muskelømhed og influenzasymptomer.

Det føles ubehageligt, men det er en helt naturlig forsvarsreaktion.

Den næste forsvarslinje bliver aktiveret i løbet af et par dage.

Mens den grove immunarm rydder op, sender den signaler til den anden del af vores immunforsvar, der er mere forfinet, men lidt langsommere i optrækket.

Den mere specificerede del af vores immunforsvar består af millioner af tropper, der arbejder sammen for at bekæmpe virussen. Det er blandt andet hvide blodlegemer, B-celler, T-celler og antistoffer, der skal bekæmpe den fremmede fare.

De forskellige tropper i immunforsvaret har forskellige opgaver. T-cellerne, der også bliver kaldt dræberceller, ødelægger virussen.

B-cellerne danner antistoffer, som kan binde sig til overfladen af virus. Det kan gøre det lettere for kroppens forsvarsceller at ødelægge virussen, eller føre til, at virussen mister evnen til at trænge ind i kroppens celler og dele sig.

En del af immunforsvarets tropper er i stand til at huske, hvordan en virus ser ud. Man kan sige, at de har været i krig før og genkender fjenden, hvis den skulle komme tilbage.

Det er på den måde, at vi opnår immunitet: Den ubudne gæst bliver genkendt, immunforsvaret slår til, og et skræddersyet forsvar sætter hurtigt ind, inden vi bliver syge.

Men det er også her, at en del af de symptomer, der viser sig som bivirkninger, bliver skabt. Og en del af dem er faktisk udtryk for, at vaccinen virker.

Der er flere forskellige vaccinetyper mod coronavirus, men fælles for dem alle er, at de ikke er farlige for os, som en ægte virus ellers ville være.

Når vaccinen bliver sprøjtet ind i kroppen, reagerer den, ligesom den ville på den ægte virus: Immunsystemet går i gang, og antistofferne lærer at huske virussen til næste gang.

Det andet vaccinationsstik modner forsvarsreaktionen, så antistofferne er "færdiguddannede" og er klar til at slå en ægte virus ned, hvis den rammer os.

Alle de godkendte vacciner har en høj effektivitet – særligt mRNA-vaccinerne har en høj beskyttelse på omkring 95 procent. Til sammenligning er en influenzavaccines effekt omkring 50 procent. Hvordan man skal forstå effekten af vacciner, kan du læse mere om i artiklen her.

Den høje effekt er en god ting – for det betyder, at vaccinerne beskytter godt mod virussen. Men fordi vaccinerne er særdeles gode til at aktivere immunsystemet, vil bivirkningerne også tilsvarende være til at mærke.

Jo yngre, man er, des bedre er ens immunforsvar - derfor vil yngre mennesker, der bliver vaccineret, typisk opleve kraftigere bivirkninger, end ældre personer vil gøre.

Indtil videre er fællesnævneren for de bivirkninger, der har vist sig i kølvandet på coronavaccinationerne, at de er lig det, man ser med andre vacciner, fortæller Tanja Erichsen, der står i spidsen for Lægemiddelstyrelsens lægemiddelovervågning. Hun kalder dem "forventelige" og "genkendelige".

Et andet fællestræk blandt de hyppigste bivirkninger er, at de går over efter et par dage og ikke er alvorlige. Måske skal man ligge i sengen en dag, måske skal man tage Panodiler, og det kan være ubehageligt. Men det er ikke farligt.

Hvis man ikke får bivirkninger, skal man ikke blive bekymret for, at vaccinen ikke virker. Det gør den, men der er forskel på os og derfor også på, hvordan vores kroppe reagerer.

Generelt er alle godkendte vacciner mod coronavirus både gode og sikre.

Men der kan være forskel i deres bivirkningsmønster. Lægemiddelstyrelsen oplever, at de danskere, der bliver vaccineret med mRNA-vaccinerne fra Pfizer og Moderna, oplever de voldsomste bivirkninger efter andet stik. Dem, der får AstraZenecas vaccine, som er er baseret på en anden teknologi, får til gengæld den kraftigste respons efter første stik.

Det er endnu for tidligt at få de præcise danske data på, hvordan indberetningerne fordeler sig mellem de to stik, men i USA har man set, at størstedelen af de hyppigste bivirkninger ved Pfizers vaccine ligger ved anden vaccination.

Hvis man ser mod de mere alvorlige bivirkninger, som for eksempel allergiske reaktioner – såkaldte anafylaktiske reaktioner – er tallene på indberetninger i Danmark markant lavere.

Når man læser dem, skal man have i baghovedet, at langt de fleste af de alvorlige bivirkninger viser sig hurtigt efter vaccinationen. Det er derfor, man skal blive til observation, et kvarter efter at man er blevet vaccineret.

Under de kliniske tests, der ligger forud for vaccineudrulningen, blev der ikke konstateret nogen alvorlige allergiske reaktioner.

Men ifølge Tanja Erichsen er der en god forklaring på, at de allergiske reaktioner er dukket op, efterhånden som vaccinerne er rullet ud. For de opstår så sjældent, at man ikke stødte på dem i testene, men i virkelighedens store skala var det forventet, at de ville vise sig. Og så er det altafgørende, at de bliver behandlet.

Den allervigtigste tabel over bivirkninger er, at der ikke er registreret nogen dødsfald som direkte følge af en vaccine mod coronavirus. Heller ikke i de kliniske tests.

Måske endnu vigtigere: Blandt de vaccinerede i de kliniske test er ingen døde med covid-19, ligesom der heller ikke er nogen, der har været indlagt med sygdommen efter vaccinationen.

I bund og grund er det det, som er ideen bag den vaccinationsindsats, der er i gang verden over: At vaccinerede personers immunforsvar beskytter mod virussen. Enten så vi helt undgår at blive smittet, eller får et mildere sygdomsforløb, hvis virussen alligevel slipper gennem immunforsvaret.

Og så at bivirkningerne ikke er så slemme, som det ville være at skulle igennem en omgang med covid-19.

Kilde: Johnson&Johnson, Pfizer/BioNTech, Novavax, NYTimes, Moderna

Fødevarestyrelsen har nu meldt minkavler Niels Christian Poulsen til politiet.

Det sker, efter DR Nyheder i sidste uge beskrev, hvordan avleren fra No ved Ringkøbing sidste år tog coronaprøver fra sine mink på "den kreative måde". Det oplyser styrelsen i en mail til TV Midtvest.

- Fødevarestyrelsen har i dag politianmeldt minkavler Niels Christian Poulsen til Midt- og Vestjyllands Politi. Politianmeldelsen sker på baggrund af oplysninger bragt af Danmark Radio i sidste uge, skriver Fødevarestyrelsen i mailen.

Myndighederne havde påbudt minkavlerne at tage regelmæssige prøver af dyrene for at stoppe spredningen af coronasmitte. Og den kreative metode gik angiveligt ud på, at avleren tog prøver fra døde mink, som ikke var smittet med corona for at få udbetalt en større erstatning.

Dyrenes sundhedstilstand betød i efteråret en stor forskel i det beløb, som en minkavler kunne få udbetalt i erstatning. Ifølge DR var der godt 200 kroner i forskel per avlsdyr - alt efter om minken var smittet eller ej.

Det er disse afsløringer, som Fødevarestyrelsen nu reagerer på.

Det er to journaliststuderendes interview med Niels Christian Poulsen og hans samarbejdspartner, der har fået sagen til at rulle. I interviewet beskrev samarbejdspartneren, hvordan man kunne "dykke lidt længere ned i fryseren" for at tage prøver fra døde dyr, der var erklæret fri for corona.

- Det er da rigtigt, at vi har da sendt et hold prøver ind, hvor det var den kreative måde, hvor vi siger, de er jo i zone, de skal aflives, det giver simpelthen ikke mening at få dem erklæret smittet. De var jo dødsdømt på det tidspunkt, lød forklaringen fra Niels Christian Poulsen til de to journaliststuderende.

TV Midtvest har været i kontakt med Niels Christian Poulsen, der ikke ønsker at kommentere sagen.

Fødevarestyrelsen skriver i mailen, at styrelsen heller ikke ønsker at kommentere sagen yderligere, fordi den nu er en sag for politiet.

Styrelsen har tidligere givet sit syn på sagen;

- At snyde med prøvesvarene for at få en højere erstatning fra statskassen er både ulovligt og kan have udsat medarbejdere i minkfarmen for en smitte, der kunne have været opdaget.

På Christiansborg er flere partier meget lidt begejstrede for den store genåbningsfest, der er annonceret i København torsdag.

- Hvis vi ikke overholder restriktionerne og passer godt på hinanden, risikerer vi at sætte alt over styr og tabe alt det, vi har opnået. Vi risikerer, at der vil ske et smitteudbrud, og at vi måske skal forlænge restriktionerne, siger sundhedsordfører Rasmus Horn Langhoff fra Socialdemokratiet.

Torsdag vil tusindvis af mennesker samles i København til en stor genåbningsfest, som arrangørerne kalder det. Der vil blive sat busser ind flere steder i landet, og til festen vil der blandt andet være livemusik, taler, legeområde til børn, mad, drikke og toiletfaciliteter, står der i begivenheden.

Flere end 6000 danskere har på Facebook krydset af, at de vil deltage eller er interesseret i begivenheden. Arrangementet er anmeldt som en demonstration, og Københavns Politi har kvitteret for anmeldelsen.

Dansk Folkeparti er meget skeptisk.

- Det er egoistisk, fordi de sætter alt det, vi har kæmpet for, over styr. Vi andre må ikke, og så gør man det lige pludselig til en demonstration. Det er forkert. Så kan jeg jo også holde en demonstration og invitere hele min familie, siger sundhedsordfører Liselott Blixt (DF).

Det er en demokratisk ret at demonstrere, og det kan folk gøre på forskellige måder. Skal de ikke have lov til at demonstrere på denne måde?

- Jeg siger ikke, at de ikke skal have lov til at demonstrere. Men jeg mener, at det er forkert at lave en fest med rigtig mange mennesker. Jeg håber, at det er dem selv, der bliver syge, siger Liselott Blixt.

Smittetallet har ligget stabilt lavt længe. Kan du forstå, hvis en gruppe borgere vil have noget mere frihed tilbage?

- Det kan jeg godt forstå, og det tager vi også op i epidemiudvalget. Vi er jo nogle partier, der gerne vil have åbnet mere, men det skal stadig ske under sikkerhed.

Radikale Venstre er omvendt mindre skeptisk.

- Folk har stadig deres ret til at demonstrere, og det skal de også have, siger sundhedsordfører Stinus Lindgren (R).

Det er helt vanvittigt at afholde sådan et arrangement

Han er dog enig med de andre partier i, at der kan opstå smitteudbrud, når mange mennesker samles.

- Men vi har set andre store demonstrationer, hvor der ikke er konstateret smitteudbrud, så jeg er ikke så bekymret. Men jo flere mennesker, der er samlet, jo større er risikoen selvfølgelig, siger han.

Under coronapandemien har der tidligere været demonstrationer i Danmark, uden at det har kunnet dokumenteres, at de skabte større smitte. Blandt andet har der været flere Men in Black-demonstrationer, der ikke har kunnet aflæses direkte på smittekurven.

Men der er fortsat en risiko, når mange mennesker er samlet, påpeger Nils Strandberg Pedersen, der er tidligere direktør i Statens Serum Institut. Han kalder demonstrationen en omgåelse af intentionen i forsamlingsforbuddet på fem personer.

- Arrangementet udgør en risiko for smitten i samfundet, også selvom det er udendørs. Vi har holdt os på et smittetal på omkring 500 per dag. Den er altså fortsat i cirkulation, og det betyder, at smitten med enkelte superspredningsbegivenheder kan komme ud af kontrol. Det er helt vanvittigt at afholde sådan et arrangement, siger Nils Strandberg-Pedersen.

Han stejler særligt over smitterisikoen ved udsigten til, at deltagerne fragtes fra mange dele af landet i busser.

Danmark får cirka 50.000 ekstra vaccinedoser fra Pfizer/BioNTech de næste to uger.

Det oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på Twitter.

- Vaccinationsplanen vil derfor opdateres, og nu går det den rigtige vej, skriver ministeren.

De to selskaber bag vaccinen sender fire millioner ekstra doser til EU de kommende uger, og efter fordeling blandt EU-landene betyder det 50.000 doser til Danmark.

Det har foreløbigt kostet Danmark 3,1 milliard kroner at købe vacciner mod coronavirus.

Det oplyser Sundhedsministeriet i et skriftligt svar til Jyllands-Posten.

Og den pris viser, hvorfor det giver mening at masseindkøbe vacciner for at komme hurtigere ud af nedlukningen, vurderer Jakob Kjellberg.

Han er professor og sundhedsøkonom ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive).

- Det er ugens tilbud mildest talt, siger han til avisen.

Der er ifølge Jyllands-Posten udbetalt over 30 milliarder kroner fra statslige hjælpepakker med støtte til løn og faste omkostninger. Desuden er der lavet låne- og likviditetsordninger for blandt andet erhvervslivet, som løbet op i 600 milliarder kroner.

Oveni det har Finansministeriet oplyst, at myndighederne i 2020 har brugt omkring 12 milliarder kroner på blandt andet test, smitteopsporing og indkøb af værnemidler, beretter avisen.