Da statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde torsdag åbnede for, at danske skolebørn skal teste sig selv, gav det samtidig næring til det, som flere forskere og eksperter længe har slået på tromme for.

Nemlig at antigentest – eller lyntest, som de populært bliver kaldt - skal have en dominerende rolle i den danske teststrategi, blandt andet fordi lyntests ifølge en gruppe forskere er gode til at fange de mest smitsomme personer.

Det er nu gået så galt, at ingen ved, om antigentest kan bruges til at forhindre smittespredning

Lars Østergaard, professor

De danske sundhedsmyndigheder har flere gange fremhævet pcr-test - altså podning gennem halsen - fremfor antigentest - eller lyntest som de populært bliver kaldt for.

I november lød det således, at antigentest kun kunne være et supplement til pcr-testen.

Årsagen er ifølge Statens Serum Institut, at det i en tid med stigende smittetal – som det blandt andet var tilfældet i november og december – er "afgørende med tests med den højest mulige følsomhed i forhold til smitteopsporing og inddæmning af pandemien."

Antigentest er bedst til at fange de mest smitsomme

Pcr-testen er mere følsom end lyntests, men det er ikke nødvendigvis et problem, påpeger flere eksperter.

Det gælder blandt andet Bjarke Frost Nielsen, der er ph.d-studerende ved Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet.

Jeg ville aldrig bruge en kviktest til at undersøge, om min patient er smittet med coronavirus

Lars Østergaard, professor

Sammen med blandt andre Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi, og Christine Stabell Benn, der er professor i Global Health ved Syddansk Universitet, har han i en rapport til Statens Serum Institut (SS)) analyseret fordelene ved lyntest som del af den danske teststrategi.

Og ifølge rapporten bliver smittespredningen fra en person reduceret med op til 30 procent ved en antigentest to gange om ugen.

- Pcr-testen er den prøve, der er bedst til at påvise smitte med coronavirus. Men det betyder ikke, at den også er bedst i epidemiologisk forstand – at forhindre smittespredning, siger han til TV 2.

Bjarke Frost Nielsen fremhæver samtidig, at antigentesten i forhold til smittespredning er god til at fange de personer, der er mest smitsomme. For jo mere levende virus, en person har i svælget, jo mere smitter denne person.

Pcr-prøven tester ikke for, om der er levende virus i svælget, men derimod for gener fra virussen. Og de gener kan være i svælget i lang tid, efter personen er stoppet med at udgøre en smitterisiko for andre.

Lavere sensitivitet bliver opvejet af flere tests

Ifølge Viggo Andreasen bunder hele diskussionen i virkeligheden i, at de to test skal bruges til forskellige ting – og eksperter og myndigheder skal lære at forstå, hvad antigentesten kan fortælle.

- Antigentesten skal bruges til to ting. Den ene er at reducere smittespredningen. Den anden er, at den kan bruges til at få hurtigt svar - det kan også være en fordel i forbindelse med diagnose, så man kan komme hurtigere i gang med behandling og smitteopsporing, siger han til TV 2.

Han fremhæver samtidig, at selv hvis den nye og mere nænsomme antigentest - som de private udbydere har taget i brug i denne uge - på grund af en lavere sensitivitet ikke fanger helt så mange smittede, bliver det opvejet af, at flere tager testen.

Overlæge vil aldrig bruge kviktest til at undersøge egne patienter

På Aarhus Universitet Hospital (AUH) sidder overlæge og professor Lars Østergaard.

Han mener også, at diskussionen om antigentest versus pcr-testen er forfejlet - primært fordi myndighederne ifølge professoren ikke har gjort sig det klart, hvad de lyntest, som private virksomheder udbyder på vegne af sundhedsmyndighederne, skal bruges til: Finde syge folk eller forhindre smittespredning?

Og hele tiden skal der ligge et videnskabeligt grundlag og undersøgelser bag, fremhæver Lars Østergaard.

- Det er nu gået så galt, at ingen ved, om antigentest kan bruges til at forhindre smittespredning. Jeg ville aldrig bruge en kviktest til at undersøge, om min patient er smittet med coronavirus. Den er ikke god nok til at stille en diagnose. Men jeg vil gerne være med til at undersøge, hvorvidt den kan bruges til at forhindre smittespredning, siger Lars Østergaard.

Faktisk er han lige nu sammen med Divisionsforeningen, Dansk Live og Hvidovre Hospital ved at undersøge, om lyntest kan være med til at forhindre smittespredning til eksempelvis store sportsbegivenheder.

En hjemmetest skal være skudsikker

Tilbage til Mette Frederiksens tanker om, at danske skolebørn i lighed med de østrigske skal teste sig selv med en antigentest, som de fleste hjemmetests er.

For udover forsøg med smittespredning er Lars Østergaard desuden lige nu ved at udvikle en hjemmetest - en antigentest - der kan påvise smitte med coronavirus. Forsøgene er allerede i gang, og danskerne vil - hvis den bliver godkendt af Lægemiddelstyrelsen - formentlig allerede til sommer kunne teste sig selv for coronavirus i eget hjem.

- Vi laver et nyt produkt ud fra nogle af de ingredienser, som allerede findes til professionelt brug, og vi vil søge registrering og godkendelse, når vi har et solidt fundament af data for, hvor godt den virker i praksis, siger Lars Østergaard.

Testen – der har fået navnet AUH-testen - minder om den test, som mange danskere i den kommende tid vil få foretaget på steder med lyntest: En kort(ere) vatpind, noget væske og indenfor kort tid også et svar.

Den store forskel er ifølge Lars Østergaard, at mens lyntesten lige nu bliver foretaget af professionelle, skal AUH-testen være så skudsikker, at enhver dansker selv og sikkert kan tage den. Samtidig skal testen selvfølgelig i forsøgene vise, at den kan finde de danskere, der enten er eller ikke er smittet med coronavirus.

- Jeg ser muligheder overalt – ethvert sted, hvor folk skal mødes med andre mennesker for at undgå smittespredning, siger han.

Men hvorfor adskiller det sig fra det, der nu med den nye antigentest er muligt i dag – at tage en smertefri test med hurtigt svar?

- Hvis man ikke går uden for sit hus, når man tester positiv, smitter man ikke andre udenfor sit hjem. Og når man skal have bekræftet sin hjemmetest med en pcr-test, ved man, at man skal betragte sig som smittet og derfor passe ekstra på, siger Lars Østergaard.

Endnu er ingen hjemmetest godkendt i Danmark

Mens alle bliver tilbudt fem gratis hjemmetest om måneden i Østrig, er ingen hjemmetest endnu tilgængelig i Danmark.

Østrig har indkøbt millioner af hjemmetest til formålet - hvilken hjemmetest, der kan komme på tale i Danmark, og fra hvornår det skal blive muligt, kom den danske statsminister ikke ind på torsdag.

Da der er tale om medicinsk udstyr, skal en hjemmetest ikke godkendes af Lægemiddelstyrelsen, men den skal være CE-mærket, og det kan kun ske, hvis udstyret lever op til lovgivningens krav.

Den danske befolkning forventes nu at være færdigvaccineret mod coronavirus i midten af juli.

Tidligere kalkulerede myndighederne med, at alle var vaccineret i slutningen af juni, men forsinkelser i leverancer af vacciner skubber tidsplanen tre uger.

Her kan du få overblik over den nye vaccinationskalender og se, hvornår du kan forvente at få tilbudt vaccine.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Den danske befolkning kommer til at være færdigvaccineret mod coronavirus senere end først planlagt.

Nu forventes alle danskere at være færdigvaccineret 18. juli 2021. Tidligere hed slutdatoen 27. juni 2021. Det fremgår af en ny vaccineplan, som Sundhedsministeriet fredag har oversendt i en mail til Folketingets sundhedsordførere. TV 2 er i besiddelse af mailen.

Sundhedsstyrelsen bekræfter den ændrede vaccineplan i en pressemeddelelse.

- Samlet set betyder ændringerne, at vi med den justerede vaccinekalender nu forventer, at alle i Danmark, der er 16 år eller ældre, har fået tilbudt vaccination senest i uge 24 (den tredje uge af juni), og at alle kan være færdigvaccineret ca. 4 uger derefter, skriver styrelsen.

Forsinkelser i vaccineleverancer

Sundhedsstyrelsen oplyser, at ændringen i vaccineplanen skyldes blandt, at der er forsinkelser i leverancer af nogle af vaccinerne.

Vaccinen fra firmaet Johnson og Johnson er den næste, der forventes at blive godkendt i Danmark, men producenten kan først levere den i april måned, skriver styrelsen i pressemeddelelsen.

Derudover er forventningen, at der først kan blive leveret doser fra Curevac i juni, står der videre.

Flere andre vacciner i april og nye retningslinjer

Ifølge styrelsen har Pfizer til gengæld oplyst, at der i april vil blive leveret 20.000 flere doser om ugen end tidligere forventet.

Derudover er Sundhedsstyrelsen fredag kommet med nye anbefalinger for vaccinen fra AstraZeneca, som betyder, at borgere over 65 år også kan få den.

Styrelsen udvider desuden intervallet mellem første og andet stik, så en større del af kommende vacciner kan bruges til førstegangsvaccination.

Samlet set betyder ændringerne, at vaccineplanen altså bliver skubbet tre uger.

614 personer er blevet smittet med coronavirus det seneste døgn. Det viser de nyeste tal fra Statens Serum Institut.

Positivprocenten er på 0,34, da der blev taget 179.109 test. Det er den samme positivprocent som torsdag og har ligget på det niveau de seneste fem uger.

Tre personer er døde med virussen det seneste døgn.

Antallet af indlagte falder med to personer. I alt er der nu 215 indlagte med coronavirus.

520 personer blev registreret smittet med coronavirus torsdag.

Få det fulde overblik over tallene her.

Ishøj topper stadig listen på incidenstal med 293,1 smittede per 100.000 borgere. Fredensborg har sat sig på en andenplads med 191,3 smittede per 100.000.

I Vollsmose, hvor der er et udbrud, er incidenstallet fredag opgjort til 973,4, hvilket er nøjagtigt det samme som torsdag ifølge TV 2 Fyn. I alt er der konstateret otte nye smittede siden torsdag, og 89 smittede de seneste syv dage.

Fortsat stabilt niveau

Den seneste måned har det daglige antal smittede bevæget sig mellem 300-600. Og ifølge professor i klinisk mikrobiologi på Syddansk Universitet Hans Jørn Kolmos tyder alt på, at vi fortsat er i en stabil periode.

- Vi er I en stabil udvikling med nogenlunde samme niveau som i går. Epidemien er foreløbigt under nogenlunde kontrol, siger han til TV 2.

Fredag kom det også frem, at sundhedsmyndighederne udskyder forventningen til, hvornår alle danskere kan forvente at være færdigvaccineret fra 27. juni til 18. juli. Og ifølge Hans Jørn Kolmos, bør det ikke give anledning til stor bekymring i befolkningen.

- Det er et bump på vejen, som man kunne forudse ville komme. Det er værd at bide mærke i, at udskydelsen rammer ind i sommerperioden, hvor det forventede smittetryk er lavt. Så det er ikke sikkert at det får store konsekvenser for den generelle åbning, lyder reaktionen fra Hans Jørn Kolmos.

Bemærk, at nøgletallene kun opdateres på hverdage, så mandagens opdatering rummer weekendens udvikling. Kilde: Statens Serum Institut.

Dagens tal fra sundhedsstyrelsen er ikke tilgængelige på grund af teknisk fejl. Tallene nedenfor er derfor fra 28. december.

Oplever du fejl på siden eller tal, der ikke er opdateret længe, så tip os meget gerne på email.

Denne artikel blev udgivet første gang 27. februar 2020 og er siden blevet opdateret dagligt. Statens Serum Institut har i en periode ikke opdateret nøgletallene i weekenderne, de opdateres derfor kun på hverdage. Vi arbejder dog på at kunne opdatere alle ugens dage.

Vi kan anbefale at installere vores app 'TV 2 NYHEDER', hvor du hver dag kan få en push-besked, når dagens coronatal er opdateret. Tilmeld dig kategorien 'coronavirus'.

Ifølge Miljøstyrelsen og fødevareminister Rasmus Prehn (S) kan beboerne nær de millioner af nedgravede mink ved Nørre Felding og Karup ånde lettet op.

En undersøgelse viser, at der ikke er fare for drikkevandet, og at forurening af det lokale vandmiljø først vil ske om flere år. Og der vil minkene være fjernet.

Det skabte stor utryghed i lokalområderne, da regeringen og myndighederne gravede millioner af døde mink ned i åbne massegrave i områderne, i takt med at de blev slået ned.

- Vi har lige fået bekræftet, at der ikke er nogen risiko for drikkevandet. Så borgerne kan være lettede på det spørgsmål. Det er klart, at der er en vis nedsivning, men det er ikke noget, der har betydning for drikkevandet.

- Det var en lettelse for os. Selv om vi selvfølgeligt bliver ved med skarpt at holde øje med situationen, siger Rasmus Prehn.

Forekomst af ammonium og fenoler

Den hellige grav er dog ikke helt velforvaret. Miljøstyrelsen og dens rådgivere har fundet, at der er forekomster af ammonium og fenoler.

- Undersøgelsen viser, at der helt som ventet ikke er akut fare for vandmiljøet omkring de nedgravede mink. Men det er klart, at den mindre forurening der trods alt er opstået, skal inddæmmes og fjernes. Det er vi allerede i færd med at udarbejde en plan for, skriver sektionsleder Jannik Elmegaard fra Fødevarestyrelsen.

Ifølge materialet fra Miljøstyrelsen vurderer man, at "forureningen først vil nå vandløb i løbet af 2-3 år og den nærliggende Boutrup sø efter 6-10 år."

Og på det tidspunkt bør minkene for længst være gravet op og bortskaffet på en fornuftig måde.

- Planen om at begynde at grave minkene op fra midten af maj og få dem brændt af inden midten af juli skulle stå til troende, siger Rasmus Prehn.

- Der kan selvfølgeligt altid opstå problemer, men det, vi har fået at vide i dag, er, at styrelsen er meget tryg ved, at tidsplanen holder.

Man må regne med luftgener

Han siger, at borgerne i området nok må regne med "lugtgener" under arbejdet og understreger, at han godt forstår, at borgerne i området har været utrygge og nervøse på grund af nedgravningen.

- Det forstår jeg i allerhøjeste grad. Derfor handlede jeg også det samme, da jeg blev minister. Jeg forstår godt, at borgerne er og har været utilfredse og utrygge.

- Det er på alle mulige måder en ærgerlige og trist situation, vi er havnet i. Og jeg tror, at de fleste kan blive enige om, at vi nok ikke skulle have håndteret de døde mink på den måde.

- Men det var det bedste, man kunne i situationen, siger Rasmus Prehn.

Ved middagstid mandag 16. marts – lige efter coronanedlukningen – var 54-årige Cebastian Mogensen ude at løbe en tur sammen med sin 11-årige søn, Whillam, der fulgte efter på løbehjul.

De var netop kommet hjem til familiens hus i Herning og var i gang med at lave strækøvelser i indkørslen, da Cebastian pludselig faldt om på fliserne.

Hans forfærdede søn råbte "Far, far!" og forsøgte at få faren til at reagere ved at ruske i ham.

Ude på vejen var 34-årige Alma Palic lige gået forbi indkørslen, hvor hun havde set de to løbe ind. Hun hørte en høj, dump lyd, efterfulgt af Whillams nødråb og vendte om for at se, hvad der var sket.

Da hun kom hen til manden, der lå sammenkrøllet i fosterstilling på de hårde fliser, var hun ikke i tvivl om, at det var alvorligt. Han var grå i ansigtet og udstødte nogle lyde, der mest af alt lød som de sidste udåndinger.

Manden reagerede ikke, da hun flere gange råbte: ”Hallo, hallo! Er du okay?”

- Han vendte det hvide ud ad øjnene – eller det var nærmest gult. Det var meget skræmmende, og jeg gik helt i panik. Jeg var klar over, at jeg måtte skaffe hjælp, siger Alma Palic til TV 2.

Mens hun tastede 112 ind på mobilen, løb hun ud på vejen for at finde nogen, som kunne tage sig af den livløse mand og hans søn, mens hun talte med alarmcentralen.

Herefter begyndte en redningsaktion, hvor tre fremmede arbejdede tæt sammen om at redde en mands liv. Et samarbejde, som resulterede i, at Cebastian Mogensen lever i dag. Uden mén.

De tre er nu også, sammen med 11-årige Whillam Daviessborg, nomineret til prisen som ’Årets Hjerteredder’, fordi de alle handlede resolut og formåede at samarbejde effektivt, selvom de ikke kendte hinanden.

Hvem der får prisen, hvor også to andre hjerteredder-cases er nomineret, afsløres ved 'Hjertegalla' lørdag 13. marts på TV 2 Charlie og TV 2 PLAY.

Se rekonstruktion af redningsaktionen i videoklip øverst.

En kamp mod tiden

Da Alma Palic løb ud for at hente hjælp, var der flere biler, der kørte forbi, selvom hendes paniske ansigtsudtryk og vilde fagter tydeligt viste, at noget var helt galt.

Efter lidt tid fik Alma Palic stoppet en bil med 28-årige Louise Rasmussen bag rattet. Hun var på vej for at hente sine små søskende, men kunne se på kvindens ansigt, at der var noget alvorligt på færde. Så hun parkerede bilen og fulgte med.

Han døde dér lige foran mig

Louise Rasmussen, nomineret til 'Årets Hjerteredder'

Ved synet af den ubevægelige Cebastian Mogensen tænkte Louise Rasmussen straks, at han var ved at dø. Han stønnede et par gange opgivende efter luft. Men så hørte det op, læberne blev blå, og øjnene stirrede tomt ud i luften.

- Han døde dér lige foran mig, lyder det fra en berørt Louise Rasmussen.

Alma Palic var nu blevet viderestillet til en sygeplejerske på alarmcentralen. Ud fra beskrivelsen af Cebastian Mogensens tilstand opfordrede sygeplejersken til, at de straks gik i gang med hjertemassage.

Louise Rasmussen prøvede derfor at få vendt den livløse mand om på ryggen.

Imens fortsatte Alma Palic indsatsen for at skaffe yderligere hjælp, og kort efter holdt endnu en bil ind til siden. Det var 24-årige Patrick Hansen, som kunne se, at den vinkende kvinde tydeligvis var i panik. Så han rullede vinduet ned for at høre, hvad der var galt.

- Kan du hjertelungeredning?, råbte kvinden. ”Ja, det skulle jeg mene”, svarede Patrick Hansen, som havde været til førstehjælpskursus i forbindelse med fornyelsen af sit lastbilkørekort. Han krydsede over vejen.

Alma Palic sendte Whillam ind i huset for at skåne ham for synet af, at hans far blev forsøgt genoplivet.

Patrick Hansen lagde sig på knæ foran den livløse mand i indkørslen og fulgte de instrukser, som Alma Palic fik fra alarmcentralen. Han kunne dog ikke få sig selv til at give kunstigt åndedræt ved mund-til-mund-metoden, da der var hvid fråde om den nu døde mands mund.

I stedet gav han hjertemassage uden at puste luft ind: 30 tryk på brystkassen efterfulgt af en pause, 30 faste tryk og pause igen. Sådan blev han ved.

Imens fik Alma Palic besked fra alarmcentralen om, at de skulle prøve at skaffe en hjertestarter. Så Louise Rasmussen skyndte sig af sted til den nærmeste lokation, hvor hun kunne finde sådan én.

Kort efter kunne Alma Palic høre ambulancesirener i det fjerne, og hun gik ind til Whillam i huset.

Whillam havde prøvet at ringe til sin mor, som ikke svarede, fordi hun var på arbejde.

Han var bange og græd: ”Har min far corona? Skal han dø nu?”, spurgte han. ”Nej, det skal du slet ikke være bange for”, svarede Alma Palic, som forsøgte at lyde ubekymret.

For at få den skræmte dreng til at tænke på noget andet, tog hun ham med om i baghaven, hvor de ledte efter hans kat.

Hjælpen nåede frem

I samme øjeblik, Louise Rasmussen vendte tilbage med hjertestarteren, nåede ambulancen med de professionelle reddere og udstyr også frem.

Selvom det føltes som evigheder, gik der reelt kun fem minutter

Alma Palic, nomineret til 'Årets Hjerteredder'

- Selvom det føltes som evigheder, gik der reelt kun fem minutter, fra jeg ringede 112, og til ambulancen ankom, fortæller Alma Palic.

Patrick Hansen fortsatte med at yde livreddende førstehjælp, indtil ambulanceredderne havde gjort deres udstyr klar. Så tog de over.

Det første, redderne gjorde, var at give Cebastian en indsprøjtning med adrenalin. Derefter satte de elektroder på hans bryst og gav ham et stød med defibrillatoren.

Ingen reaktion.

Patrick og Louise stod sammen lidt derfra og så redderne arbejde. De var begge dybt bevægede. De frygtede, at de ikke havde gjort det rigtige, så mandens liv kunne reddes. Hvad nu, hvis Whillam mistede sin far. Det ville være frygteligt, tænkte de.

Redderne fortsatte med hjertemassage i et stykke tid og gav et stød mere. Heller ingen reaktion.

I mellemtiden havde Alma Palic og Whillam fået fat i Whillams storesøsters kæreste, som ville komme og hente ham, så han blev forskånet for det skræmmende scenarie.

Håbet var gradvist ved at svinde hos Alma Palic og de to andre voksne, der var trådt til for at hjælpe. Men det ville de ikke lade Whillam mærke.

Redderne stødte for tredje gang med defibrillatoren. Og pludselig var der en reaktion.

- Der er puls!, råbte en af ambulancefolkene højt.

Ordene havde en overvældende virkning på de tre redningsmænd, som for kort tid siden var tilfældigt forbipasserende, men som nu var dybt involverede i kampen på liv og død. Lettelsen var enorm.

Cebastian Mogensen havde været død i 10 minutter. Nu var han tilsyneladende bragt tilbage til livet.

Men hvilken tilstand ville han være i, når han indenfor nogle døgn blev vækket fra den kunstige koma, som patienter med hjertestop ofte lægges i?

Bekymringen var bestemt ikke slut for Alma Palic, Louise Rasmussen og Patrick Hansen. De udvekslede telefonnumre, så de havde hinanden at støtte sig til i ventetiden.

En lang indlæggelse

De efterfølgende døgn føltes endeløse. Ikke bare for Whillam Davis, der lå vågen om natten, men også for de tre hjælpere, som var dybt påvirkede af oplevelsen.

- Jeg brød fuldstændig sammen, da jeg kom hjem til mine forældre, efter at ambulancen var kørt. De boede på samme vej, og det var dem, jeg var på vej hen for at besøge, da ulykken skete, siger Alma Palic.

Hun, Louise Rasmussen og Patrick Hansen skrev sammen i dagene efter, og det hjalp lidt.

- Jeg takkede dem flere gange for, at det lige netop var dem, der var stoppet op, husker hun.

Cebastian Mogensen lå nedkølet i respirator i tre døgn på Skejby Sygehus, før han langsomt begyndte at vågne op. Han var ekstremt træt og havde hallucinationer på grund af medicinen.

Først på femtedagen kunne Whillam komme på besøg, og han var noget utryg ved, at hans far dårligt nok var i stand til at sige ”hej” til ham. Det blev dog meget bedre de efterfølgende dage, hvor han sagde mere og mere. Whillam var nu jublende lykkelig over, at hans far var ved at blive sig selv igen.

Det viste sig, at Cebastian Mogensens kranspulsårer var så forkalkede, at han skulle opereres hurtigst muligt. Hjertet var ellers stærkt og sundt, takket være hans aktive livsstil med træning og løb fem-seks gange om ugen.

- Jeg havde aldrig tidligere haft nogen problemer med hjertet eller symptomer af nogen art. Derfor forstod jeg heller ikke noget, da jeg vågnede op på hospitalet, siger Cebastian Mogensen, som i øvrigt intet kan huske fra dagene op til hjertestoppet.

Efter to en halv uges indlæggelse gennemgik Cebastian Mogensen 1. april 2020 en tredobbelt bypass-operation. Lægerne fjernede 60 centimeter blodårer fra hans ene ben, så de kunne indoperere dem i hjertet.

Helt fantastisk

I dag har den nu 55-årige Cebastian Mogensen det med egne ord ”helt fantastisk”. Han har på intet tidspunkt haft nævneværdige smerter efter bypass-operationen, og han har i det hele taget ingen mén efter hjertestoppet.

- Jeg løber igen seks gange om ugen og passer mit arbejde fuldstændigt som før. Desværre kan jeg jo ikke komme i fitnesscenter på grund af corona, men så træner jeg bare derhjemme i stedet, siger Cebastian Mogensen, som heller ikke har oplevet problemer med hukommelsen eller lignende.

Det eneste, der generer ham en smule, er hans højre ben, som blodårerne blev opereret ud af.

- Det er stadig lidt følelsesløst, siger han om benet.

Hvad angår sine fire redningsmænd, som har æren for, at han overhovedet trækker vejret i dag, har han næsten ikke ord for at beskrive sin taknemlighed.

- Jeg er så rørt over det, de gjorde. De er alle unge, og de gjorde bare alt det rigtige. Jeg er så lykkelig over at være i live, og det er jeg kun takket være dem, siger han.

Cebastian Mogensen og Whillam har flere gange siden mødtes med de tre forbipasserende, som endte med at få så stor en betydning for dem. De har blandt andet været ude og spise sammen. Den dramatiske oplevelse har skabt et ubrydeligt bånd imellem dem.

De fem mødes næste gang 13. marts i forbindelse med ’Hjertegalla’, hvor Cebastians redningsmænd er nomineret til prisen som Årets Hjerteredder.

Du kan være med til at afgøre, hvem der skal vinde prisen som Årets Hjerteredder ved at afgive din stemme her senest 10. marts klokken 12.00.

Se 'Hjertegalla' lørdag 13. marts fra klokken 20.55 på TV 2 Charlie og TV 2 PLAY.

Den øverste chef for medicinalfirmaet Pfizer har valgt at udskyde sit besøg i Israel til efter landets parlamentsvalg om knap tre uger.

Det sker efter kritik af, at det planlagte møde mellem Pfizers øverste chef, Alert Bourla, og Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, vil blive brugt af Netanyahu i valgkampen.

Pfizer nævner dog ikke selv valgkampen som årsag til sin beslutning. Ifølge selskabet sker udsættelsen på grund af de nuværende coronarestriktioner.

- Vi er stadig interesserede i at møde de ledende forskere og andre, der har spillet en central rolle i Israels succesfulde vaccinationsprogram, skriver selskabet i en udtalelse.

Vacciner i valgkampen

Israel afholder parlamentsvalg 23. marts, og premierminister Netanyahu har i valgkampen slået meget på sin rolle som den, der har sikret, at Israel efter international målestok er langt fremme med at få vaccineret befolkningen.

Et besøg fra en international topchef fra en af de store vaccineproducenter passer så godt ind i den fortælling, at det ikke kan være noget tilfælde, har kritikken lydt fra oppositionspolitikere og organisationer i Israel.

Kritikerne mener, at det kan være en overtrædelse af reglerne for valgkampen.

Regler for valget

I Israel er der nemlig en række regler for, hvad politikere må og ikke må i en valgkamp, forklarer Jotam Confino, der er journalist på det store israelske dagblad Haaretz, til TV 2.

- De må for eksempel ikke bruge militæret og lade sig fotografere sammen med militæret i de sidste uger op til et valg. Besøget fra Pfizers øverste chef tangerer efter manges mening valgpropaganda og ville sandsynligvis ende på rigsadvokatens bord til vurdering. Det har Pfizer tydeligvis ønsket at holde sig ude af, siger han.

Kritikken i Israel er blandt andet fremført af borgerretsgruppen Achryut Leumit, der nu glæder sig over Pfizers beslutning om ikke at deltage i ”ulovlig valgkamp”.

- Det er godt, at det israelske demokrati bliver sparet for dette, udtaler borgerretsgruppen til Haaretz.

Dansk kritik

Herhjemme er statsminister Mette Frederiksen blevet mødt af den samme kritik efter sit besøg i Israel torsdag, hvor hun diskuterede vaccinesamarbejde med Benjamin Netanyahu og den østrigske kansler, Sebastian Kurz.

- Netanyahus kampagnestab må klappe i deres små hænder, skriver eksempelvis den radikale udenrigsordfører Martin Lidegaard på Twitter.

Selv afviste Mette Frederiksen torsdag, at hun var blevet brugt på en upassende måde i den israelske valgkamp.

- Israel er i front, når det gælder vacciner. At der er valgkamp i et land, vi samarbejder med, er et vilkår i et demokrati. Det betyder ikke, at vi ikke kan samarbejde med det land, sagde hun.

I Israel har kritikken af Mette Frederiksens besøg da heller ikke haft nær samme omfang som kritikken af Pfizer-chefens besøg, fortæller Jotam Confino.

- Israelerne er vant til, at Netanyahu får statsbesøg og udnytter dem politisk lige til grænsen. Oppositionen her i landet forventer nærmest, at det vil ske. Og så må vi jo også sige, at der set fra et israelsk synspunkt var tale om et besøg fra to mindre lande, der ikke har så stor politisk betydning, siger han.