Det var lidt af et drømmeland.

Dyre luksusyachter på stribe, sol, varme, turkisblåt vand og masser af frihed.

Frihed til at gøre lige hvad man ville. Om det var at drøne rundt på vandscooter eller sidde inde ved stranden og drikke øl og ryge hash.

Johnas Søndergaard Flarup var 16 år, og han befandt sig langt væk hjemmefra. Omkring 7200 kilometer fra familien i Ikast.

Kommunen havde to år tidligere fjernet ham fra hjemmet, fordi han var på vej ind i en kriminel løbebane, og kommunen vurderede, at han havde brug for nogle bedre rollemodeller.

Nu sad han i Caribien – på kommunens regning – og havde på få måneder opbygget en narkogæld på 16.000 kroner til de lokale pushere.

Formålet med turen var ellers, at han skulle ud af sit stofmisbrug og færdiggøre sin 9. klasse. Han skulle bo på et dansk skib, der var godkendt som opholdssted for unge med misbrug.

Men i Caribien oplevede han så godt som ingen undervisning, støtte eller struktur i hverdagen.

I stedet følte Johnas Søndergaard Flarup og to jævnaldrende drenge sig mere eller mindre overladt til sig selv.

På daglig basis forlod de den båd, hvor de skulle opholde sig, og sejlede alene ind til land, hvor de lokale nærmest stod i kø for at sælge dem kokain og cannabis.

- De sendte os væk fra et misbrug og ned på en ø, hvor det er lovligt at ryge hash, hvor det er lovligt at have ti gram på sig, og selv politiet ryger. Så jeg ved ikke, om jeg kom væk fra misbruget. Jeg blev bare sendt ned til et andet misbrug.

1000 gange værre

I alt har Ikast-Brande Kommune haft Johnas Søndergaard Flarup anbragt fire forskellige steder på tre år, siden han blev fjernet fra hjemmet.

Samlet pris: 5.399.446 kroner og 25 øre.

I TV 2-dokumentaren 'Nødråb fra børnehjemmet' står den i dag 18-årige Johnas frem og fortæller, hvad vi som samfund har fået for pengene.

- Rent og skær ingenting. Det har ikke givet mig en skid.

For opholdsstederne blev ikke det trygge hjem, som han ifølge kommunen havde brug for.

- Hvis de havde et håb om, at jeg skulle væk fra det miljø, som jeg kom fra, så har de gjort det værre. 1000 gange værre, siger han.

Johnas Søndergaard Flarup udviklede i en tidlig alder adfærdsproblemer og begyndte at gøre, hvad der passede ham.

Som 13-årig begik han sammen med to kammerater et væbnet røveri i en lokal butik. Efter eget udsagn fordi han ville hjælpe sin mor, der manglede penge.

Røveriet blev filmet af den ansatte og brugt i sagen mod drengene:

Johnas Søndergaard Flarup fik ikke nogen dom, fordi han var under 15 år. I stedet blev han fjernet hjemmefra.

Ikast-Brande Kommune valgte i efteråret 2016 at sende den unge dreng til Frederikssund på Sjælland, hvor han dagen efter sin 14-års fødselsdag flyttede ind på døgninstitutionen Nexus.

Her skulle han blandt andre bo sammen med meget kriminelle 16-18-årige fra københavnske indvandrerbander.

- Det var rimeligt barskt at komme hen til, for de havde nogle andre måder, de gjorde tingene på.

Ifølge Johnas Søndergaard Flarup var stoffer en del af hverdagen på Nexus, og det udviklede det sig hurtigt til et alvorligt misbrug med hash, kokain, amfetamin og MDMA.

- Pædagogerne kom ind, mens man sad og røg. Det gjorde de sgu ikke noget ved. De sagde bare: "Jeg har ikke set noget" og lukkede døren igen. Og så var der andre, der ikke havde noget imod selv at tage nogle hiv på jointen. Det var satme vildt.

Tæsk af pædagogerne

Nexus oplyser om sig selv, at de er eksperter i at tage sig af kriminelle børn og unge.

Men for den 14-årige Johnas var det en anden virkelighed, der mødte ham.

- De unge fik tæsk af pædagogerne. Rent ud sagt tæsk. De hev dynen af dig og hev dig op i nakken. Og de var ligeglade med, om du væltede ned fra sengen eller røg ind i væggen. Hvis de sagde, vi skulle lave mad, og vi nægtede at gøre det, så røg vi hen over et bord og fik at vide, at vi skulle tage os sammen.

Johnas Søndergaard Flarup fortæller, at han lærte at opretholde en hård facade, men at han i virkeligheden følte sig skræmt fra vid og sans.

- Inden jeg kom på Nexus, var jeg det, man vil kalde psykisk normal, og da jeg kom ud fra Nexus, var jeg psykisk ustabil. Jeg mistede al respekt for mennesker. Det ødelagde mig i lang tid, både fysisk og psykisk.

Nexus har tidligere været i fokus i medierne på grund af problemer med stoffer på opholdsstedet.

I et skriftligt svar til TV 2 afviser Nexus, at de ansatte tager stoffer med de unge.

Institutionen erkender, at der tidligere har været for mange magtanvendelser, og at de arbejder på at nedbringe dette. De vil ikke kommentere Johnas Søndergaard Flarups fortælling yderligere.

Opholdet på Nexus varede ti måneder og kostede Ikast-Brande Kommune 1,4 millioner. Ifølge Johnas Flarup Søndergaard fik han kun besøg af sin sagsbehandler én gang.

- Han har ikke fået det tilbud, som han skulle have. Når man kigger tilbage på sådan et forløb, så skulle det have været bragt til ophør langt tidligere. Der har været nogle udfald med magtanvendelser og stoffer, som ikke var det, vi tænkte, at vi købte, siger Anton Rasmussen, chef for Børne- og Familieafdelingen i Ikast-Brande Kommune.

Anbringelser for milliarder

De danske kommuner bruger omkring ti milliarder kroner om året på anbringelser af cirka 12.000 børn.

I dokumentaren 'Nødråb fra børnehjemmet' fortæller adskillige nuværende og tidligere anbragte børn om deres oplevelser med svigt, vold og magtanvendelser.

En aktindsigt i Socialtilsynets kontrolbesøg viser, at der har været alvorlige problemer på mange af landets 612 opholdssteder og institutioner.

I 76 rapporter har det udløst påbud, skærpet tilsyn eller inddragelse af et opholdssteds godkendelse.

TV 2 har vist rapporterne til Caroline Adolphsen, lektor i jura ved Aarhus Universitet, der har forsket i anbringelser af børn.

- Man kan ikke blive andet end ked af det, når man læser det her materiale, for bag hver sag er der et barn eller en ung udsat, som vi har svigtet som samfund, siger hun.

Efter det mislykkede ophold på Nexus rykkede Ikast-Brande Kommune i sommeren 2017 Johnas Søndergaard Flarup videre til Kompasset ved Brønderslev i Nordjylland.

Kompasset er en sikret døgninstitution, hvilket vil sige, at der er hegn om bygningen, og dørene bliver låst om aftenen.

Her fik Johnas Søndergaard Flarup styr på sit misbrug, og han trivedes med det, han oplevede som faste, men omsorgsfulde rammer.

- De så en god knægt i mig, fremfor hvad alle andre så i mig. Da jeg kom væk derfra, var det ligesom, at alt røg på jorden for mig, fortæller han.

Børn og unge må nemlig ifølge loven ikke blive på en sikret institution som Kompasset i længere tid, da det er den mest indgribende foranstaltning i forhold til den anbragtes grundlæggende rettigheder.

Efter fem måneder blev Johnas Søndergaard Flarup derfor i november flyttet igen.

Ikast-Brande Kommune rykkede ham nu til den delvist lukkede institution MultifunC i Aarhus.

- Det var mit tredje sted på to år. Det ødelægger en person, det gør det, siger han.

På MultifunC oplevede Johnas Søndergaard Flarup, at de unge store dele af tiden ikke måtte være sammen med hinanden, og at de i stedet sad alene på deres respektive værelser.

Det kunne han ikke håndtere, så han gav op og gled tilbage til gamle vaner. Hans stofmisbrug eskalerede, og han røg tilbage i kriminalitet.

Opholdet varede otte måneder og kostede kommunen lige over to millioner kroner.

Efter tre anbringelser på to år fik Johnas Søndergaard Flarup i august 2018 tilbuddet om at komme til det alternative opholdssted i Caribien.

Her skulle han i ni måneder bo på et skib med to andre unge og tre voksne.

Turen var arrangeret af firmaet Den Maritime Base, som ifølge dem selv "har mange års erfaring og succes med at få unge ud af deres misbrug".

I tilbuddet lyder det, at de unge skal sove, spise, bo, gå i skole og arbejde på skibet, og at besætningen kan styre kontakten til land, fordi skibet ligger for anker.

- Jeg ville gerne prøve noget nyt og væk fra det, jeg kendte, og måske var det en mulighed for at passe min skole. Jeg blev lovet guld og grønne skove om den båd, men det var overhovedet ikke sådan

Ifølge Johnas Søndergaard Flarup modtag han kun omkring en uges seriøs undervisning, inden læreren måtte rejse hjem med hjerteproblemer. Herefter var de unge alene med en kaptajn og en styrmand.

Der er var ikke rigtigt nogen regler, og typisk tog de alene ind på land om morgenen, når de vågnede, og kom tilbage ved 22-23-tiden om aftenen.

Socialtilsynet har tidligere fået informationer om, at unge åbenlyst tog stoffer på Den Maritime Base, og at de ansatte intet gjorde. Af dokumenter fra tilsynet fremgår det også, at flere ansatte har haft et alkoholmisbrug på turene.

Allerede i 2015 fortalte flere unge i MetroXpress, at der blev både drukket og røget hash hos Den Maritime Base, og at der intet reelt indhold var på behandlingsturene.

Hastet hjem før tid

Der kom aldrig noget tilsyn, mens Johnas Søndergaard Flarup var på skibet, og selvom han forsøgte at kontakte kommunen og forklare, at han gerne ville hjem, mente de ikke, at der var grundlag for at afbryde opholdet.

- Jeg kunne godt se, at kampen var tabt. Det hele sejlede rundt, så hvorfor skulle jeg kæmpe? Så kunne jeg lige så godt bruge tiden på sjov.

Han kastede sig over de lettilgængelige stoffer i Caribien, og først da han stod over for at skulle tilbagebetale narkogælden på 16.000 kroner, skred kommunen ind.

Både de ansatte og Johnas selv frygtede for hans sikkerhed, og han blev sat på et fly hjem til Danmark. Halvanden måned før tid.

Ikast-Brande Kommune betalte det fulde beløb for opholdet i Caribien: 877.814 kroner - heraf over 200.000 kroner alene for hans skolegang.

- Jeg havde jo en forestilling om et skib, der sejler rundt og så kommer i land en gang imellem. Vi er blevet lovet noget, som vi ikke har fået. Jeg ved ikke, hvem der bliver stillet til regnskab, men det er der nogen, der skal, siger børne- og familiechef Anton Rasmussen.

Den Maritime Base er ikke vendt tilbage på TV 2s henvendelser og er nu lukket.

Efter fire anbringelser og en regning på over fem millioner kroner valgte Ikast-Brande Kommune i 2019 at sende den 17-årige Johnas Søndergaard Flarup tilbage til sin mor og stedfar i Ikast.

Altså de samme forældre som kommunen fjernede ham fra tre år tidligere, fordi den skønnede, at de ikke kunne tage sig af ham.

Efter at være vendt hjem fortsatte han sit stofmisbrug, han begik ny kriminalitet, og han fik aldrig sin afgangseksamen fra folkeskolen.

Børne- og familiechefen erkender i dag over for TV 2, at Johnas Søndergaard Flarups forløb ikke har haft en klar mening eller perspektiv, og at det generelt er "ret tilfældigt", om anbringelserne lykkes.

- Nogle gange kan vi sige, at ville det være gået meget værre, hvis han ikke havde haft det her tilbud. Det kan jeg faktisk ikke sige i den her situation, siger Anton Rasmussen.

På den anden side

Men her mange måneder senere er fortællingen en anden.

Johnas Søndergaard Flarup har fået en kæreste, som han er flyttet sammen med i en lejlighed i Sunds, og gennem sin kontaktperson hos Herning Kommune har han fået et job på en genbrugsplads.

Efter otte år på kant med loven er han ikke længere kriminel, og han hverken drikker eller rører hårde stoffer.

Han forklarer udviklingen med, at han har haft gode mennesker omkring sig, der har rakt hånden ud og hjulpet ham, efter han kom hjem fra anbringelserne.

Hans nye kontaktperson har blandt andet sørget for, at han blev udredt i psykiatrien og har fået flere diagnoser. I dag undrer han sig over, at det ikke skete inden hans fire anbringelser.

Men visheden har givet ham en ro, og Johnas Søndergaard Flarup siger selv, at han ser optimistisk på fremtiden.

- Tidligere har jeg ikke haft det store at kæmpe for. Men efter jeg mødte min kæreste, fik jeg et mål med mit liv, og derfra besluttede jeg at stoppe med en masse ting, så jeg kan nå det mål.

Brexit-traktaten mellem EU og Storbritannien kom torsdag i vanskeligheder, da EU-parlamentet udskød ratifikation og samtidig anklagede regeringen i London for traktatbrud. Det skriver the Guardian, efter den britiske regering meddelte EU, at den ikke vil lade reglerne i traktaten med EU om Nordirland træde i kraft 1. april, som forudset i traktaten.

Det er anden gang, premierminister Boris Johnsons regering står anklaget for traktatbrud. Første gang var sidste år, da han brød Nordirland-traktaten for at imødekomme utilfredshed blandt protestanterne i Belfast. Dengang opgav han efter protester både fra USA, Irland og EU. Sagen blev løst med Brexit-traktaten lige før nytår. Men nu er det så selve Brexit-traktaten, som Johnsons regering ikke er tilfreds med – og derfor ensidigt har udskudt ikrafttræden af rejsereglerne i forhold til Nordirland.

Visse medlemmer af EU-parlamentet går så vidt som til at true med at nægte at ratificere Brexit-traktaten, skriver bladet.

Handlen går i stå

Traktaten skaber vanskeligheder, fordi en særlig Nordirland Protokol sætter specifikke regler for samhandelen mellem Storbritannien og provinsen. Der er omfattende regler for fødevaresikkerhed og andre sundhedskrav. De betyder, at der skal særlige dokumenter til og gennemføres omfattende kontroller i havnen for al den samhandel, der har at gøre med fødevarer og salg af dyr. Og en stor del af samhandelen er derfor næsten gået i stå.

Denne kontrol bliver nu langt skrappere 1. april, når en traktatens overgangsordning udløber. Derfor de nye sammenstød mellem regeringen i London og EU-kommissionen.

Teknisk set sendte den britiske regering onsdag besked til EU-kommissionen, om at denne overgangsordning for handelen mellem Nordirland og Storbritannien skal løbe videre indtil oktober i år i stedet for at ophøre den 1. april.

Men sagen er værre end som så.

Alt udskydes

Den hidtidige Brexit-minister i London, Michael Gove, kom allerede i sidste måned med krav om at forlænge ordningen hele to år frem, skriver Financial Times. Udsigten er, at reglerne aldrig nogensinde træder i kraft. Og derfor har reaktionen fra Bruxelles været kontant.

I første omgang sagde EU kommissær Maroš Šefčovič, at man måtte ”finde en pragmatisk løsning”. Han tilføjede dog, at det var et brud på traktaten og dens forpligtelser.

Den nye britiske Brexit-minister Robert Frost skærpede onsdag holdningen ifølge Reuters i en telefonsamtale med EU-kommissæren. Frost sagde, at der ikke var tale om traktatbrud, men bare en sag med ”fortilfælde, der er normal” i internationale traktater.

Striden optrappes

Šefčovič optrappede torsdag kommissionens svar. Dels anklager han nu briterne for brud på Brexit-traktaten. Dels siger han, at udspillet et farvel til det ”konstruktive samarbejde, man har haft indtil nu”, hedder det ifølge bureauet.

Den irske udenrigsminister Simon Coveney sagde rent ud, at EU står over for en partner, som man ”simpelthen ikke kan stole på”.

Når sagen er så alvorlig, skyldes de trusler mod den nordiske fredsaftale, der nu er opstået. Og dermed får sagen international betydning.

For USA’s præsident Joe Biden, som er af irsk afstamning, har i samtale med premierminister Johnson understreget, at USA ser alvorligt på enhver tænkelig trussel mod fredsaftalen.

Freden trues

Udspillet fra London kom nemlig efter en stribe voldsomme protester i Nordirland med trusler om at rive fredsaftalen fra 1998, Good Friday Agreement, i stykker.

Ført og fremmest har en række forbudte halvmilitære grupper i Nordirland meddelt, at de ikke længere støtter fredsaftalen. Deres organisation, Loyalist Communities Council, siger ifølge bureauet AP, at reglerne for handel mellem Nordirland og Storbritannien fjerner grundlaget for fredsaftalen.

Også Nordirlands førsteminister Arlene Foster, leder af det pro-britiske Democratic Unionist Party, siger, at Brexit aftalens protokol fuldstændigt nedbryder samhandelen mellem provinsen og Storbritannien.

Kolonitiden igen

Arlene Foster har for længst meddelt, at både hendes parti og andre pro-britiske ”unionist” partier vil rejse en sag ved domstolene for at få afvist Nordirland-protokollen. De mener, at protokollen strider mod aftaler, der går helt tilbage til år 1800, da hele Irland var en britiske koloni.

Det reelle er, at de nordirske unions-partier frygter, at Nordirland er på vej til at blive en del af Irland i stedet for at være britisk. Protestanterne er ikke længere i flertal i provinsen, og katolikkerne – som i det store og hele er pro-irske – er nu blevet den største gruppe. Så hvis handelen med Storbritannien bliver afløst af handel med Irland, så frygter man en fremtid, hvor hele den irske ø bliver til ét Irland.

Derfor de voldsomme trusler mod fredsaftalen. Og derfor er regeringen i London igen ved at løbe fra en traktat med EU.

Vaccinen fra AstraZeneca anbefales nu til borgere over 65 år.

Det fremgår af opdaterede retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen.

Sundhedsstyrelsen har hidtil anbefalet, at vaccinen mod covid-19 fra AstraZeneca fortrinsvis blev prioriteret til personer under 65 år.

Det skete ud fra overvejelser om det begrænsede datagrundlag i godkendelsesstudierne i personer over 65 år.

Sundhedsstyrelsen peger på et nyt studie fra Skotland, der viste en markant mindre risiko for et alvorligt forløb blandt de vaccinerede. I Skotland er en stor del af den ældre befolkning blevet vaccineret med AstraZeneca, og derfor skyldes den positive effekt primært den vaccine.

- Resultaterne fra Skotland er glædelige. De viser et stort fald i risiko for indlæggelseskrævende covid-19, også blandt ældre. Det kunne vi også se en tendens til ud fra de begrænsede data, vi havde fra godkendelsesstudierne af vaccinen, siger enhedschef i Sundhedsstyrelsen Bolette Søborg i pressemeddelelsen.

- Og det bliver nu bekræftet i stor skala og selv under vilkår, der ikke er underlagt samme kontrol som i godkendelsesstudierne.

Ifølge styrelsen viser studiet, at blandt de vaccinerede i Skotland kunne der ses en reduktion i indlæggelseskrævende coronasmitte svarende til:

94 procent for vaccinen fra AstraZeneca 85 procent for vaccinen fra Pfizer-BioNTech

Andet stik kan gives mellem 4. og 12. uge efter det første stik, fremgår det af retningslinjerne.

Modstand mod AstraZeneca-vaccinen

I første omgang afviste Region Hovedstanden at give vaccinen til personer over 65 år. Men tirsdag omstødte regionen den beslutning og giver vaccinen til ældre og udsatte borgere i eget hjem.

- Den er bedre end ingen vaccine i den nuværende situation, sagde Sophie Hæstorp Andersen, der er regionsrådsformand i Region Hovedstaden, til TV 2 i den forbindelse.

AstraZeneca-vaccinen kræver ikke opbevaring ved meget lave temperaturer, modsat eksempelvis Pfizers vaccine, og kan dermed lettere transporteres af for eksempel de praktiserende læger, der skal bruge den på deres patienter væk fra vaccinationscentrene.

I en pressemeddelelse fra regionen for tre uger siden lød det:

- AstraZeneca-vaccinen skal gives til personer mellem 18 og 64 år, og den kan dermed ikke gives til de ældre borgere.

Og videre lød det:

- AstraZeneca er ikke testet på mennesker over 65 år, så derfor har sundhedsmyndighederne besluttet i første omgang at reservere vaccinerne til medarbejdere i sundhedssektoren, lød det også.

Mindst populære vaccine

AstraZeneca er den mindst populære blandt de godkendte vacciner i den danske befolkning, viser en Voxmeter-måling foretaget for Ritzau.

Blandt de 379 respondenter, der har en foretrukken vaccine, svarer 87 procent, at de foretrækker Pfizers coronavaccine. 8 procent foretrækker Modernas, mens kun 3 procent foretrækker AstraZenecas.

Når vi alle sammen har fået begge stik med coronavaccinen 27. juni, må vi være forberedt på, at det kun er første omgang.

Det siger Jens Lundgren, klinisk professor i infektionsmedicin på Rigshospitalet.

- Vi kan følge, hvordan immunsystemet reagerer på vaccinen, og det stiger voldsomt de første seks til otte uger, siger Jens Lundgren til TV 2.

Han peger på to grunde til, at vi skal vaccineres igen i fremtiden.

- Den ene er for at minde immunsystemet om, at den har lært den her immunitet. Den anden er, så vi kan se, at coronavirussen ændrer sig, så der er behov for at tilpasse vaccinerne, så immunsystemet også lærer at tilpasse sig.

Holder ikke hele livet

Præcis hvad intervallet bliver, er dog endnu uvist. Det bliver der forsket i.

- Vi kigger på, hvornår faldet bliver så kritisk, at man ikke længere er beskyttet. Samtidig forsøger vi at identificere dem, der får behov for et nyt stik.

Modsat mæslingevaccinen holder coronavaccinen altså ikke hele livet. Og det bliver nok ikke muligt at lave en, der giver livslang dækning.

- Med de coronavirusser, vi kender, og som giver for eksempel forkølelse, kan man ikke opretholde immunitet over længere tid, så det tror jeg ikke, at vi kan få her, siger Jens Lundgren.

I Danmark har knap en halv million - 479.252 - personer fået første stik. Det svarer til 8,2 procent af befolkningen.

Israel, Danmark og Østrig i samarbejde

Danmark, Israel og Østrig vil etablere en fælles udviklingsfond og investere i fælles produktion af vacciner mod coronavirus.

Det kom frem på et pressemøde med de tre landes ledere torsdag eftermiddag, efter at de havde holdt møde i Jerusalem.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har understreget, at ingen ved, hvor længe vaccinerne virker, men vi får sandsynligvis brug for yderligere beskyttelse mod virussen i fremtiden.

- Når vi først er kommet over denne sygdom, er der ingen garanti for, at den ikke kommer tilbage, sagde han.

Statsminister Mette Frederiksen (S) sagde på et pressemøde, at hun er enig.

- Jeg ser det som realistisk, at vi ikke alene skal vaccinere danskerne. Vi skal også revaccinere danskerne. Og vi skal gøre det år efter år i en lang årrække. Så vi får brug for rigtigt mange vacciner, lød det.

Før hun rejste til Israel, havde Mette Frederiksen givet udtryk for, at et samarbejde om vaccineproduktion med Israel var på tale.

Men på pressemødet i Jerusalem lagde de tre landes ledere ingen konkrete planer frem for, hvornår og hvordan samarbejdet skal materialisere sig. Andre lande er dog velkomne i samarbejdet, lød det fra Benjamin Netanyahu.

Hvad produktionssamarbejdet angår, blev Mette Frederiksen ikke meget mere specifik på et efterfølgende pressemøde for dansk presse.

Flere it-virksomheder har tilbudt at udvikle det digitale vaccinepas, der skal være klar til maj. Men det er uvist, om løsningen overhovedet skal sendes i udbud.

Coronasituationen er fortsat for usikker til, at kulturminister Joy Mogensen (S) tør give sommerens festivaler et løfte om, at de kan løbe af stablen i år.

Det var udmeldingen på et samråd torsdag.

Det gør, at en af de helt store danske flagskibe inden for festivaler, nemlig Roskilde Festival, siger, at det ikke er usandsynligt, at de kan ”ramme 20-25 procent aflyste navne”.

Roskilde Festival har ellers været optimistiske i sine udmeldinger hidtil.

- Det, der gjorde, at vi var forsigtige optimister, var jo blandt andet vaccineplanen, som fortsat estimeres til at holde. Der er også kommet godt skub i nogle af de digitale og understøttende løsninger, som skal til, hvis vi skal kunne lave festival til sommer, for eksempel coronapasset, siger Signe Lopdrup, der er direktør for festivalen, til Soundvenue.

Hun tilføjer, at festivalen ”bestemt ikke er aflyst endnu”, men det begynder at blive rigtig svært ikke at have en ”mere klar plan helt oppefra”.

Opmærksom på mangel på klarhed

Ministerens konklusion er altså, at festivalerne må forsætte med at træde vande.

- Jeg er helt opmærksom på, at dette svar på nuværende tidspunkt ikke giver fuldstændig klarhed over, hvordan og hvorledes med især de store begivenheder, da de står i en ekstraordinær vanskelig situation, siger Joy Mogensen.

Ministeren kom med et råd til festivalerne om at ’planlægge forsigtigt’, og dermed må festivalerne væbne sig med tålmodighed.

- Jeg synes ikke, vi fik noget helt kontant svar på, om der er en hånd under os, og om vi kan gå videre med at lave aftaler og planlægge. Det er bare ikke nemt at lave forsigtige aftaler med leverandører om, at vi måske skal bruge det eller måske ikke skal bruge det, siger formand for Samsø Festival Thomas Jacobsen til TV2 ØSTJYLLAND.

Mens Samsø Festival grubler over, hvordan man planlægger forsigtigt, efterlyser Smukfest konkrete løsninger på, hvordan det måske kan lade sig gøre at afvikle festival i Bøgeskoven i år.

- Eksempelvis en faseinddelt plan med nogle bestemte kriterier, der skal kunne opfyldes for, at vi kan komme til at afholde en festival. Eksempelvis en dialog omkring kviktestens muligheder og hvad corona-passet vil kunne for at få så sikkert og forsvarligt et arrangement på benene som muligt, siger talsmand for Smukfest Søren Eskildsen.

Målstregen bliver flyttet

Også Hede Rytmer i Silkeborg løber panden mod muren efter dagens samråd.

- Umiddelbart ser det vanskeligt ud. Men hvis man pludselig kan vaccinere 200.000 om dagen, kan tingene ændre sig hurtigt. Det er klart, der sker en masse hele tiden, og det er som om, målstregen bliver flyttet, og det er der jo ikke nogen, der er herre over, siger Oliver Zähringer, som arrangerer Hede Rytmer i Silkeborg, til TV2 ØSTJYLLAND.

Andre festivaler er aflyst

Rundt omkring i verden har en række store festivaler allerede aflyst. Blandt andet skulle Glastonbury i England have fundet sted i juni, men blev aflyst i januar.

Coachella i Californien skulle have fundet sted over to weekender i april, men er også aflyst.

Primavera Sound i Barcelona har også aflyst sommerens festival, der skulle have fundet sted i starten af juni og skriver på sin hjemmeside, at ”vi vil danse i 2022”.

Metalfestivalen Download i England er også aflyst.

Erik Damgaard-selskab overrasker positivt i nyt regnskab. Telenor henter ny marketingsdirektør og topchef for CBB. Vacciner bliver solgt på dark web. Visma køber endnu et softwareselskab. Youtube vil give Trump adgang igen.

Selvom der med garanti er mange, der gerne vil have en coronavaccine, blev der tirsdag i sidste uge smidt 25 fejlfri vacciner ud på Sydvestjysk Sygehus’ vaccinationscenter i Esbjerg. Og fredag blev der kasseret yderligere seks.

Problemet var ikke at finde nogen, der ville have dem. Det var derimod at finde nogen, der måtte få dem.

Sådan lyder det fra Sydvestjysk Sygehus’ lægefaglige direktør, Anna-Marie Bloch Münster, som beklager forløbet:

- Jeg synes, det er rigtig beklageligt, for jeg synes, at vi normalt er så præcise, hvilket vores meget lave spildprocent også viser, men den her tirsdag var det bare ikke godt nok, siger hun.

Kun fire fra lang liste sagde ja

Ifølge Anna-Marie Bloch Münster betød lange telefonkøer i Region Syddanmark, at mange af de ældre over 85 år, som skulle have vaccinen i sidste uge, opgav at komme igennem for at få booket en tid. Det betød, at Sydvestjysk Sygehus til sidst stod med alt for mange vacciner.

- Vi gjorde en kæmpe indsats for, at folk indenfor målgruppen fik besked om, at de skulle booke tid. Fra at vi torsdag havde 2000 ubookede vacciner, der udløb tirsdag, til at vi på udløbsdagen måtte kassere 25 vacciner, det synes jeg egentlig er en god redning, siger Anna-Marie Bloch Münster.

Men at personalet var nødt til at smide 25 ellers velfungerende vacciner ud, ærgrer alligevel den lægefaglige direktør.

Tirsdag aften ringede personalet på vaccinationsklinikken til folk på akutlisten for at tilbyde de sidste vacciner, men ud af 60-70 opkald, takkede kun fire borgere ja, oplyser den lægefaglige direktør.

Langt de fleste var nemlig allerede vaccinerede, eller også havde de allerede booket tid til en vaccine.

Og det er essensen af problemet, skriver Sydvestjysk Sygehus i en mail. Personerne på akutlisten er nemlig de samme personer, som har mulighed for selv at booke tid, og ifølge Sydvestjysk Sygehus bliver listen forældet i det øjeblik, den sendes afsted.

Vil have åbnet for ny målgruppe

Tidligere har sygehuset givet de overskydende vacciner, som de ikke kunne få afsat til personer på akutlisten, til medarbejdere på sygehuset. For eksempel har ansatte, som ikke er i målgruppen, men som reparerer ting på kliniske afdelinger, fået overskydende vacciner.

Men for tre uger siden fik de indskærpet fra Sundhedsstyrelsen og regionerne, at de overskydende vacciner kun må gives til personer i målgruppen.

Blandt andet som konsekvens af mediers afsløring af, at direktører og læger uden patientkontakt rundt om i landet er blevet vaccineret.

Anna-Marie Bloch Münster kalder indskærpelsen ”fair”, men påpeger, at det forøger risikoen for, at vacciner kasseres.

Hun mener, der er brug for at åbne for nye målgrupper, hvis akutlisterne skal bakke op om nulspild.

- På trods af at akutlisterne løbende opdateres, så er det vores vurdering, at mange allerede er vaccinerede eller allerede har booket tid til vaccine, før vi kontakter dem, siger hun og fortsætter:

- Der ville nok være et større incitament til at træde til med kort varsel og tage imod en overskydende vaccine, hvis de borgere, der kontaktes via akutlisterne, ikke allerede havde fået tilbud om vaccine.

"Vanskeligt men utrolig vigtigt"

TV 2 har spurgt Sundhedsstyrelsen, hvad den synes om forslaget fra Sydvestjysk Sygehus, men den henviser til Danske Regioner.

Danske Regioner kalder arbejdet med at få personer fra akutlisten til at komme og blive vaccineret med meget kort varsel for "vanskeligt, men utrolig vigtigt".

De er klar til at optimere, hvis det er nødvendigt:

- Hvis det viser sig, at de eksisterende akutlister ikke er tilstrækkelige, vil vi naturligvis sammen med sundhedsmyndighederne fortsat se på, hvordan vi kan optimere dem. Der må for alt i verden ikke gå vacciner til spilde, skriver Danske Regioner i en mail til TV 2.

Som reaktion på sidste uges vaccinespild har Sydvestjysk Sygehus nu sat flere initiativer i gang for at forhindre, at flere vacciner bliver smidt ud.

Akutlisterne er blevet længere, og så har sygehuset igangsat en time-for-time-vurdering af, hvor mange overskydende vacciner der vil være, så de kan få ringet rundt til borgerne på akutlisten tidligere på dagen, oplyser Sydvestjysk Sygehus.

Efter rekordmange coronadødsfald to dage i træk beder Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro, befolkningen om at stoppe med at brokke sig og nedtoner alvoren af pandemien.

- Hvor meget længere fortsætter tuderiet? Hvor længe vil I blive hjemme og lukke det hele? Ingen kan klare det længere, lød det blandt andet fra præsidenten under en kampagnebegivenhed ifølge Reuters.

Brasilien har det næsthøjeste antal corona-relaterede dødsfald i verden kun overgået af USA. Mens epidemien går på hæld i USA, er Brasilien på vej i den modsatte retning og registrerer i øjeblikket flere daglige dødsfald, end da det stod værst til i sommer.

Genindfører restriktioner i storbyer

Den frembrusende anden bølge, som Brasilien lader til at være ramt af, har blandt andet udløst nye restriktioner i hovedstaden Brasilia og landets største by Sao Paulo. Rio De Janeiro annoncerede torsdag et udgangsforbud og tidligere lukketider for restauranter, mens sundhedsmyndighederne frygter det stigende pres på hospitalerne.

Ifølge Reuters er det særligt fremkomsten af den mutation, der menes at være udsprunget i landet, som er med til at give udfordringer. Coronavarianten P1, der også er kendt som den brasilianske mutation, bekymrer landets sundhedsmyndigheder, da den lader til at være mere smitsom. Endnu værre er, at mange brasilianere, der allerede har været smittet, nu bliver det igen.

- Vi oplever den værste prognose for pandemien, siden den begyndte, siger Gonzalo Vecina Neto, der er tidligere chef for landets sundhedsmyndighed, Anvisa, ifølge Reuters.

Guvernører og læger har kritiseret den føderale regering for at have fejlhåndteret epidemien, mens præsident Bolsonaro har underspillet dens alvor og været modstander af regionale nedlukninger.

Langsom vaccineudrulning

Det seneste døgn har de brasilianske myndigheder registreret mere end 75.000 nye smittetilfælde og 1700 dødsfald. Den 65-årige præsident Bolsonaro har siden coronapandemiens udbrud været særdeles skeptisk og blandt andet opfordret sin befolkning til "at se virussen i øjnene." Tilbage i juli blev han selv smittet.

Og mens smitten igen eksploderer blandt landets mere end 200 millioner mennesker store befolkning, så er landets udrulning af vacciner startet langsomt. Den langsomme start på vaccineudrulningen betyder, at kun 3,5 procent indtil videre har fået mindst et stik med en coronavaccine.

Ifølge Reuters er landets sundhedsministerium i dialog med vaccineproducenten Moderna om at modtage 13 millioner doser i år og yderligere 50 millioner i 2022. Landet har lavet aftaler med flere leverandører, men har både oplevet leveringsproblemer og flaskehalse i vaccineudrulningen.

I september sidste år sendte vaccineproducenten AJ Vaccines et brev til sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

I brevet, som Ekstra Bladet er i besiddelse af, forsøgte AJ Vaccines at indlede en dialog med ministeren om muligheden for at producere covid-19-vacciner på sin vaccinefabrik i København.

Men månederne gik, og der kom intet svar.

7. januar i år sendte selskabet et opfølgende brev til sundhedsministeren. Endnu en gang var der tavst i den anden ende, og derfor sendte producenten 27. januar et brev til statsminister Mette Frederiksen (S).

I brevet forsøgte AJ Vaccines at indgå en dialog om fremtidig produktion af vacciner og gøre statsministeren opmærksom på, at sundhedsministeren ikke havde svaret på henvendelserne.

Brændende ønske om at være del af løsningen

AJ Vaccines bekræfter forløbet over for TV 2.

- Vi har et brændende ønske om at få lov at være en del af løsningen på den udfordring, vi alle sammen oplever. Så vi tog et initiativ til at skrive til Sundhedsministeriet og tilbyde vores hjælp, hvis vi kunne hjælpe med noget, siger Jesper Helmuth Larsen, direktør hos AJ Vaccines, til TV 2.

Efter selskabet 27. januar sendte et brev til Mette Frederiksen, modtog det hurtigt et svar, og to dage efter henvendte Magnus Heunicke sig til AJ Vaccines.

Derefter blev vaccineproducenten inviteret til et møde 5. februar med repræsentanter fra Sundhedsministeriet, Lægemiddelstyrelsen og Statens Serum Institut (SSI).

"En skandale"

Niels Højby, som er professor i klinisk mikrobiolog på Rigshospitalet, kalder processen "en skandale" overfor Ekstra Bladet.

Statens vaccineproduktion blev i 2016 solgt til AJ Vaccines, og dermed overtog selskabet Statens Serum Instituts vaccineproduktion. Niels Højby påpeger, at meningen med salget netop var et samarbejde mellem det offentlige og private.

- Jeg fatter det simpelthen ikke. Hvorfor i alverden tager de ikke imod det tilbud? Det er jo et fantastisk tilbud, siger professoren til Ekstra Bladet.

- Vi har ledig kapacitet

Jesper Helmuth Larsen fra AJ Vaccines synes, at regeringen skal opsøge alle de muligheder, der findes for at kunne producere covid-19-vacciner.

- Og så er jeg jo helt opmærksom på, at Statsministeriet og Sundhedsministeriet har travlt med at håndtere situationen som følge af coronavirussen, siger direktøren til TV 2.

Han fortæller, at vaccinefabrikken har maskiner og udstyr, som kan tilpasses til at producere covid-19-vaccinerne.

- Og bedst af alt har vi ledig kapacitet.

Han vil ikke komme ind på de nærmere detaljer om det møde, AJ Vaccines holdt med myndighederne. Men han fortæller, at selskabet har tilbudt at producere vacciner uden at skulle tjene noget på det selv.

- Jeg ville elske, at vi kunne indgå et fremtidig samarbejde i et offentligt-privat partnerskab.

- Og er der en rolle for os i samarbejdet med Israel og Østrig, vil vi gerne ind og tale om den, lyder det fra Jesper Helmuth Larsen.

Sundhedsministeriet bekræfter over for Ekstra Bladet, at der først kom skub i dialogen mellem ministerierne og AJ Vaccines i starten af februar.

- Sundhedsministeriet kan oplyse, at ministeriet har modtaget en række henvendelser fra AJ Vaccines, og at vi lige nu er i dialog med vaccinevirksomheden for at finde ud af, hvordan de kan bidrage til vaccineindsatsen med eksempelvis ledig kapacitet eller gennem et offentligt/privat samarbejde, skriver ministeriet i et svar til mediet.