Det er nok de færreste teenagere, der har Lægemiddelstyrelsen som en fast del af det daglige feed. Og navnet på direktøren, Thomas Senderovitz, ringer måske heller ikke mange klokker hos de helt unge.

Men nu forsøger styrelsen at nå den yngre målgruppe ved at bevæge sig ind på netop deres hjemmebane: Det sociale medie TikTok. Målet er at understøtte en oplyst debat om coronavacciner, og første forsøg sneg sig ind på platformen onsdag.

Klassisk boomer

TV 2 har sat to eksperter i sociale medier i stævne for at vurdere, om det fungerer.

- Uanset hvordan du vender og drejer det, vil målgruppen synes, den video er kikset. Der er brugt en klassisk boomer-tilgang, lyder det blandt andet fra Benjamin Rud Elberth, der er kommunikationsrådgiver med fokus på digital kommunikation og indehaver af Elberth Kommunikation.

Du kan se første video fra Lægemiddelstyrelsen her.

- Det er på TikTok, det foregår

I videoen bevæger Lægemiddelstyrelsens direktør, Thomas Senderovitz, sig rundt i styrelsens lokaler og fortæller, hvilke opgaver de har, og hvor travl den seneste tid har været. En medarbejder stiller ham spørgsmål og vil blandt andet vide, hvorfor Lægemiddelstyrelsen er kommet på TikTok.

Til det svarer direktøren:

- Prøv at hør. Der er sgu ikke nogen, der læser aviser længere eller ser tv. Næ, det er på TikTok, det foregår. Så der må vi også være.

Videoen, der på omkring et døgn har sneget sig op på omkring 22.000 visninger, har fået blandede modtagelser. På TikTok lyder både kommentarer som ”Så falsk som muligt” og ”Kæmpe stærkt!”, og på Twitter har journalister fra Ekstra Bladet parodieret styrelsen (under parodien kan også den oprindelige video ses):

Koden er langt fra knækket

Tal fra DR medieforskning viser, at 41 procent af de 9-14-årige dagligt eller næsten dagligt brugte den kinesiske platform TikTok i 2020. Og kommunikationschef i Lægemiddelstyrelsen, Thomas Dybro Lundorf, fortæller til TV 2, at de sigter efter ”teenagere plus minus”.

Men Benjamin Rud Elberth tvivler på, at videoen rammer målgruppen.

- Jeg har kæmpe respekt for, at styrelsen tør prøve noget nyt, og det er rigtig set, at de skal prøve at finde nye veje i mediebilledet, siger Benjamin Rud Elberth.

Men han mener ”overhovedet ikke”, at koden er knækket.

- Man prøver at være lidt sjov. Forsøger at være ung med de unge og lave en masse håndbevægelser på TikToks præmisser. Det bliver kikset, siger han.

Ikke klogt at ignorere TikTok

Ifølge Mette Skammeritz er forsøget dog slet ikke så dumt endda. Hun er ekspert i sociale medier og har særligt fokus på TikTok. Hun fortæller, at der på platformen er mere plads til at eksperimentere end på steder som Instagram og Facebook.

- Og det er ikke klogt at ignorere kraften af TikTok lige nu. Videoen er ikke et perfekt forsøg, men nu er styrelsen i gang, og det er det, det handler om, siger hun.

Mette Skammeritz peger på, at videoens håndholdte og simple udtryk passer godt til TikTok.

- Den ville være katastrofal at lægge på Facebook, for her er man vant til indhold, der er kælet mere for. Men på TikTok behøver du ikke fancy lysopsætning eller smarte mikrofoner, siger hun og tilføjer, at brugerne ligefrem kan reagere negativt, hvis TikTok-videoer bliver sat for pænt op.

Vaccinedebatten berør os alle

Kommunikationschef for Lægemiddelstyrelsen, Thomas Dybro Lundorf, mener, at vaccinedebatten i øjeblikket er en folkedebat.

For vaccinerne, deres virkninger og bivirkninger berør alle – hvad enten man selv bliver tilbudt en af de dyrebare doser, eller man kender nogen, der gør.

Derfor giver det mening, at Lægemiddelstyrelsen giver alle mulighed for at være bedst muligt oplyst, siger han. Også de helt unge.

- TikTok er en interessant platform at gå ind på, fordi den er i voldsom vækst, og vi systematisk kan komme i kontakt med den yngre aldersgruppe, siger Thomas Dybro Lundorf.

Ifølge ham er det en succes, at folk tager stilling til videoen. Hvad enten dommen er negativ eller positiv.

- Folk er i deres gode ret til at synes, det er kikset. Vi klør på, og så må vi se, hvordan de kritiske folk forholder sig, når vi har været der noget tid. Man kan jo heldigvis også lave mange videoer på TikTok, siger han.

Eksperimenter for skatteborgernes penge

Ifølge Benjamin Rud Elberth kunne det have været en ide for styrelsen at hyre et eksternt bureau eller rådføre sig med influencere. Men det er en svær balance, understreger han. For en offentlig myndighed som Lægemiddelstyrelsen har også en anden udfordring end kampen om at vinde de yngres gunst. De skal nemlig virke professionelle – uden at ødsle med skatteborgernes kroner.

- De skal være kirurgisk skarpe på, hvordan de bruger deres penge. For man kan jo komme til at tænke: Hvorfor bruger sådan en topdirektør ikke tid på sit kernearbejde i stedet for at eksperimentere på TikTok?

Det er en balance, man er opmærksom på hos Lægemiddelstyrelsen:

- Hvis vi havde investeret mange hundrede tusinde kroner, kunne vi måske lave noget, der var mere top tunet. Men det er altid en afvejning, når vi bruger skatteydernes penge, siger Thomas Dybro Lundorf.

Styrelsen har valgt at bruge egne ressourcer i huset frem for at gøre brug af eksterne konsulenter.

- Det er ikke mange timer, vi bruger specifikt på TikTok-opslag, siger kommunikationschefen.

De italienske myndigheder har blokeret en sending med 250.000 vaccinedoser fra AstraZeneca, der skulle have været til Australien.

En talsmand for Italiens premierminister Mario Draghi tilføjer, at EU har godkendt blokaden, der markerer en eskalering i konflikten mellem EU og medicingiganten AstraZeneca.

Ifølge CNN er det således første gang, at en omstridt stramning af EU's eksportregler tages i brug.

Kunne ikke levere

Stramningen blev indført i kølvandet på, at AstraZeneca i januar meddelte, at man ikke kunne levere det lovede antal vaccinedoser til EU.

Eksportreglen betyder, at alle vaccineproducenter i EU fremover skal give EU-Kommissionen besked på forhånd, hvis de ønsker at eksportere vacciner til lande udenfor EU.

De 250.000 blokerede doser er ifølge BBC produceret på en AstraZeneca-fabrik i Italien.

Blokeret af flere årsager

Sendingen mod Australien er blevet blokeret på grund af den "fortsatte mangel på vacciner i EU og Italien og forsinkelsen i leveringer til EU og Italien", skriver det italienske udenrigsministerium i en udtalelse.

En anden årsag er, at Australien, der har relativt lave smittetal, ikke anses om et "sårbart" land i forbindelse med pandemien.

Derudover bemærkes det "høje antal doser", som australierne har bestilt.

Står kun til at levere 40 procent

EU's fælles overvågning af vaccineudrulningen er planlagt til at løbe fra slutningen af januar og mindst frem til slutningen af marts.

AstraZeneca havde lovet at levere omkring 100 millioner doser inden for den tidsramme. Nu står selskabet til kun at levere omkring 40 procent af det.

AstraZenecas vaccine er én af tre, der er blevet godkendt til brug i EU og taget i brug i Danmark. De to andre er vaccinerne fra Pfizer/BioNTech og Moderna.

Velkommen til dagens overblik, som begynder i Israel, hvor Mette Frederiksen i dag tog på besøg.

Vaccinesamarbejde med Israel

Danmark, Israel og Østrig vil etablere en fælles udviklingsfond og investere i fælles produktion af vacciner mod coronavirus.

Det kom frem på et pressemøde med de tre landes ledere i eftermiddags, efter at de havde holdt møde i Jerusalem.

Samarbejdet handler om at udvide produktionskapaciteten, men hvordan det skal materialisere sig, blev de tre landes ledere ikke konkrete på.

Sputnik V nærmere en mulig EU-godkendelse

Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, er gået i gang med at undersøge data fra den russiske coronavaccine Sputvik V, meddelte EMA i dag. Det er det første skridt i en proces, der på sigt kan føre til en nødgodkendelse af vaccinen.

Forskningsinstituttet Gamaleya, der har udviklet den russiske vaccine, har dog endnu ikke ansøgt om godkendelse i EU. Når EMA alligevel går i gang med at kigge på data, er det for hurtigere at kunne godkende vaccinen, hvis det bliver aktuelt.

Og hvis det ender med, at Sputnik V bliver godkendt til brug i EU, vil det være første gang nogensinde, at et russisk lægemiddel bliver blåstemplet af EMA.

Vil stemme dørklokker i Vollsmose

Myndighederne vil nu sætte ind mod stigende coronasmitte i Odense-bydelen Vollsmose med flere teststeder og længere åbningstid. Desuden vil Styrelsen for Patientsikkerhed stemme dørklokker for at få flere til at lade sig teste.

Det kom i eftermiddags frem på et pressemøde i Odense Kommune.

Der er øget fokus på Vollsmose for tiden, fordi smitten eksploderede i bydelen i anden halvdel af februar. Og smitten stiger stadig. Vollsmose har nu et incidenstal – altså antal smittetilfælde per 100.000 indbyggere – på 973 de seneste syv dage. Det er over tre gange højere end incidenstallet i Ishøj, der er landets hårdest ramte kommune.

Falsk alarm på efterskole

Glæden var kort for 14 elever på Staby Efterskole ved Ulfborg i Vestjylland, da de langt om længe kunne vende tilbage til skolen 1. marts. For allerede dagen efter genåbningen blev en elev testet positiv med en lyntest, og så blev hun og 13 nære kontakter sendt hjem igen.

Men derhjemme fik pigen taget en PCR-test, som viste, at hun alligevel ikke var smittet. Lyntesten havde været falsk positiv.

Dermed kunne alle elever i dag vende tilbage til efterskolen, hvor de - helt efter planen - skal lyntestes to gange om ugen på skolen.

Aalborg taber 0-10 uden kamp

Det var med direktør Jan Larsens ord ”en af de største dage i Aalborg Håndbolds historie”, da klubben for bare to uger siden skrev kontrakt med verdensstjernen Mikkel Hansen.

I dag var så en mindre god dag for klubben, der er ramt af tre tilfælde af coronavirus og derfor ikke kan spille aftenens Champions League-kamp mod Celje.

I stedet er Aalborg Hånbold blevet taberdømt 0-10 i den sidste gruppekamp og mister dermed muligheden for fjerdepladsen i puljen. I stedet ender klubben som nummer fem i gruppe A.

***

Det var alt fra dagens overblik.

Her til sidst skal der ikke lyde et stort tillykke til Kvickly og SuperBrugsen, som ikke har fødselsdag.

En fælles forsknings- og udviklingsfond i coronavirus og en bestræbelse på sammen at producere vacciner. Det var kulminationen på Mette Frederiksen og Østrigs forbundskanslers, Sebastian Kurz', besøg i Israel. Selvom der var rosende ord på det efterfølgende pressemøde mellem de to europæiske ledere og vært premierminister Benjamin Netanyahu, får rejsen til Israel kritik.

Hos Radikale Venstre er udenrigsordfører Martin Lidegaard ikke videre begejstret for besøget, som han kalder "provokerende". Blandt andet fordi Netanyahu er midt i en valgkamp og samtidig plaget af anklager om korruption.

- Jeg har svært ved at se, hvordan det her kan begrunde en rejse til Israel. Man kunne jo se, at Benjamin Netanyahu slikkede sig om munden, for det her var en kæmpe gave til ham, siger Lidegaard til TV 2, som udover udover at være udenrigsordfører, også er formand for Det Udenrigspolitiske Nævn.

- Jeg forstår ikke, at statsministeren ikke blev hjemme og passede sine forhandlinger om genåbningen. Det her kunne lige så godt være fundet sted virtuelt, siger Martin Lidegaard.

Også Venstres udenrigsordfører Michael Aastrup mener, at besøget er med til at forsinke genåbningsforhandlingerne, da Mette Frederiksen nu skal i karantæne, og han er ikke begejstret, hvis aftalen om en fond er det mest konkrete resultat. Det skriver han på Twitter.

Mette Frederiksen afholder i øjeblikket møder med Folketingets partiledere hver især for at høre deres input til næste fase genåbningen. Noget rejsen til Israel ligger midt i.

Research for åben skærm

Det er mindre end en uge siden, Statsministeriet meddelte, at Mette Frederiksen skulle til Israel med den østrigske forbundskansler. Og tirsdag kom det frem, at en del af samarbejdet med Israel og Østrig indebærer ambitioner om en fælles vaccineproduktion.

Ifølge sikkerhedspolitisk korrespondent på Berlingske, Kristian Mouritzen, kom der torsdag ikke noget uventet eller særligt nyt frem på pressemødet. Men selve tilgangen fra Mette Frederiksen er bemærkelsesværdig i en diplomatisk sammenhæng, særligt på grund af den korte tid fra annonceringen til selve besøget.

- Det lyder som tre regeringschefer, der researcher for åben skærm på, hvad man kan gøre ved den her krise. Det lyder jo ikke så betryggende. Det er meget usædvanligt, at det her er sket så hurtigt. Man kunne høre på pressemødet, at det her ikke har været forberedt grundigt, siger Kristian Mouritzen.

Mette Frederiksen stillede efter det fælles pressemøde op for at besvare spørgsmål fra den danske presse. Her afviste hun, at være blevet brugt i en valgkamp af Israels Premierminister og understregede, at turen var "tiden og pengene værd."

- Israel er i front, når det gælder vacciner. At der er valgkamp i et land, vi samarbejder med, er et vilkår i et demokrati. Det betyder ikke, at vi ikke kan samarbejde med det land, lød det fra Mette Frederiksen.