I Spanien har de lige rundet 70.000 døde med coronavirus. Men i den spanske hovedstad Madrid nyder de foråret på caféerne. Spiser tapas på restauranterne. Og børnene har været i skole siden september, mens forældrene kan brænde kalorier af i motionscentret.

Smittetallet i Madrid er over 120 per 100.000. Det minder om tal, de danske myndigheder kalder bekymrende. Og Madrid ville havne på en top ti-liste over værst ramte kommuner i Danmark sammen med Ishøj, Kolding, Nyborg og Brøndby. Sidstnævntes incidenstal er 123.

Men strategien for den spanske hovedstadregion er klar nok: Vi skal leve med pandemien, mens hjulene holdes i gang, og humøret holdes oppe.

- Sundhed handler ikke kun om at undgå smitten, lød det forleden fra Isabel Díaz Ayuso, Madrids regionspræsident, da hun forsvarede, hvorfor restriktionerne skulle lempes yderligere og restauranter og barer måtte holde to timer længere åbent end før.

På vej ud af stormagasinet El Corte Inglés møder TV 2 en storsmilende Miguel Sanchez, der er direktør for en virksomhed i byggebranchen og godt tilfreds med, at alt har åbent i Madrid.

- Det er perfekt. Fantastisk. Med forsigtighed, mundbind og afstand, er det ikke noget problem, lyder det begejstret fra Sanchez, der argumenterer for, at den løsning, politikerne i Madrid har valgt, er den eneste rigtige.

For virussen forsvinder ikke sådan lige pludselig, og derfor er det nødvendigt at få mest muligt af hverdagen tilbage.

Og chefen for Café San Ginés, der ligger i et smørhul i hjertet af Madrid, har samme holdning. Her langes der sprøde churros over disken i et væk. Det, vi kalder spanskrør i Danmark. I Madrid dyppes de i tyk chokolade. Og folk står normalt i kø langt ude på gaden for at komme ind.

Men her under pandemien har caféen været lukket, personalet sendt hjem. Nu er de åbnet for halv kraft, og det går bedre både med økonomien og humøret.

- Vi er nødt til at være afbalancerede. Vi skal leve med virussen, samtidig med at vi forsøger at leve et normalt liv. På grund af økonomien, men også med hensyn til det sociale. Folk har brug for at komme ud, vi har alle brug for at tjene penge. Ellers hænger det ikke sammen, siger Pablo Sanchez med alvor i stemmen.

På strøget i Madrid ved Puerta de Sol møder TV 2 danske Emilie Levinsen, der har boet i Madrid snart et år, hvor hun underviser i en lokal folkeskole.

Hen over pandemien har hun kunnet sammenligne regler og restriktioner i Danmark og Spanien. Og hun er ikke imponeret over situationen i den spanske hovedstadsregion.

- Det bekymrer mig. Og det undrer mig, at der ikke bliver sat flere restriktioner ind, når man kan se, at tallene er så høje sammenlignet med Danmark. Men det er selvfølgelig dejligt, at man er fri til at gøre nogle flere ting. Men man får det lidt mærkeligt, når man taler med dem derhjemme, som ingenting må, og jeg så kan fortælle om alt det, jeg laver, forklarer Emilie Levinsen.

Den regionale ledelse i Madrid bliver da også kritiseret af både andre regioners præsidenter og mange eksperter, der finder Madrid-strategien farlig.

Under første bølge af covid-19 måtte man tage en skøjtehal i brug, fordi der ikke længere var plads til de mange lig andre steder. Og den spanske chef for pandemibekæmpelsen, appellerer igen og igen til, at der udvises forsigtighed:

- Antallet af smittede falder, men med vores erfaringer fra tidligere bølger kan vi ikke tillade os at slække på restriktionerne, lød det for nyligt fra direktøren i den spanske sundhedsstyrelse, Fernando Simòn, på et pressemøde om den aktuelle situation i Spanien.

Men der bliver talt for døve øre. Forleden lempede Madrid-regionen restriktionerne yderligere.

Blandt andet må restaurationsbranchen nu holde åbent til 23. Og butikkerne skal først lukke klokken 21. Madrid-regionens politikere siger, at de har situationen under kontrol. At deres beslutninger tages efter råd fra eksperter.

- Vores data viser, at restaurationsbranchen ikke er der, hvor flest bliver smittet. Det sker hovedsageligt hjemme hos familien eller ved fester, sagde Madrid-regionens sundhedsminister, Enrique Ruiz Escudero, da han skulle forklare, hvorfor man lempede reglerne for caféer og restauranter.

Foran det kongelige teater i Madrid er der kø. De heldige har billet til det reducerede antal pladser ved aftenens opera-forestilling. Man kan nemlig også gå i teateret i Madrid.

Forsvarligt, sikkert og uden problemer, lyder det fra flere i køen.

- Jeg synes, det er fint, og jeg mener, det burde være et eksempel for resten af Europa. For hvis man tager sine forholdsregler, er kulturen sikker, fortæller Inés Volado, der er medicinstuderende og glæder sig til at høre opera.

Tilbage på Café San Ginés nyder Soraya Nuñez en kop chokolade med sin veninde. De er udmærket klar over, at deres muligheder er langt flere end andre jævnaldrende rundt omkring i Europa.

- I andre lande er reglerne meget mere strikse lige nu, mere lukkede og mere kedeligt, men jeg foretrækker, at det hele er åbent som her. Og at vi respekterer de regler, der så er, siger Soraya Nuñez, der studerer på universitetet, til TV 2

Statsminister Mette Frederiksen (S) fortæller torsdag på pressemøde i Israel, hvorfor hun mener, at det er afgørende, at der bliver produceret flere vacciner mod covid-19, og hvorfor der skal samarbejdes om produktion med Israel og Østrig.

På et tidligere pressemøde fortalte lederne af de tre lande, at man vil samarbejde om fremtidig vaccineproduktion. Det har været et fokus, da udrulningen af vacciner mod covid-19 har været hæmmet af adgang til vacciner.

- Den sårbarhed, vi ser på vaccineområder, kan vi ikke blive ved med at ligge under for i al fremtid.

- Jeg ser det som realistisk, at vi ikke alene skal vaccinere danskerne. Vi skal også revaccinere danskerne. Og at vi skal gøre det år efter år i en lang årrække. Så får vi brug for rigtigt mange vacciner.

- Derfor må vi ikke blive ved med at halse bagefter, siger statsministeren.

Indtil videre er der ikke nogen konkrete planer, men på sigt er det håbet, at landene i samarbejdet vil have vaccineproduktion. Statsministeren kalder det "mere end en hensigtserklæring" og at der er givet en "mentalt håndtryk".

Fremtidige fabrikker kan samtidig komme til at ligge i Danmark.

- Det vil jeg vældig gerne kunne præsentere på dansk jord, siger hun.

- Jeg har meget, meget stor tiltro til, at vi i Danmark kommer til at kunne meget mere på vaccineområdet, end vi kan i dag. Og det har de to andre lande også.

- Konkret er jeg ikke i tvivl om, at dette her samarbejde vil betyde flere vacciner til danskerne på sigt, siger Mette Frederiksen.

Om samarbejdet med Israel peget statsministeren blandt andet på, at landet har været endog meget effektiv, når det kommer til at få vaccineret sin befolkning.

- Israel er verdensmester i vacciner og i at rulle dem ud. Og jeg ønsker, at Danmark skal være i absolutte topklasse, når det kommer til at håndtere covid-19, siger Mette Frederiksen.

Danmark, Israel og Østrig vil etablere en fælles udviklingsfond og investere i fælles produktion af vacciner mod coronavirus.

Det kom frem på et pressemøde med de tre landes ledere torsdag eftermiddag, efter at de havde holdt møde i Jerusalem.

Landene har arbejdet meget tæt sammen siden begyndelsen af pandemien, og de tre landes ledere deler de samme visioner, lød det fra statsminister Mette Frederiksen på pressemødet.

- Det er en ekstrem vigtig dagsorden, hvordan vi håndterer fremtiden, sagde hun.

- Vi kan ikke tillade os at blive fanget med paraderne nede én gang til.

Forinden havde Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, understreget, at ingen ved, hvor længe vaccinerne virker, men vi får sandsynligvis brug for yderligere beskyttelse mod virussen i fremtiden.

- Når vi først er kommet over denne sygdom, er der ingen garanti for, at den ikke kommer tilbage, sagde han.

Før hun rejste til Israel, havde Mette Frederiksen givet udtryk for, at et samarbejde om vaccineproduktion med Israel var på tale.

Men på pressemødet i Jerusalem lagde de tre landes ledere ingen konkrete planer frem for, hvornår og hvordan samarbejdet skal materialisere sig. Andre lande er dog velkomne i samarbejdet, lød det fra Benjamin Netanyahu.

Hvad produktionssamarbejdet angår, blev Mette Frederiksen ikke meget mere specifik på et efterfølgende pressemøde for dansk presse.

- Vi er blevet enige om nu at lave et partnerskab de tre lande imellem funderet i landene, med hvad vi nu hver især kan her og nu og i fremtiden. Og det byder vi så ind i et fælleskab med, sagde hun.

Hun understregede dog, at der er tale om "mere end en hensigtserklæring". Eftersom fysisk håndtryk ikke er comme il faut på grund af coronavirus, blev der givet "et mentalt håndtryk" om at gå videre med samarbejdet om fælles produktionskapacitet, lød det.

Endelige sagde statsministeren, at alle tre regeringsledere efter hendes opfattelse "har lyst til at bidrage med produktion på egen jord".

Mette Frederiksen rejste torsdag til Israel for at mødes med Østrigs forbundslandskansler, Sebastian Kurtz, og Benjamin Netanyahu og et samarbejde om kampen mod coronavirus.

Israel er et af de lande i verden, der er længst fremme med at vaccinere sin befolkningen. Og Danmark er "meget inspireret" af Israels evne til at distribuere vacciner, lyder det fra Mette Frederiksen på pressemødet.

Hun har dog fået kritik hjemme i Danmark for rejsen til Israel.

Det er blandt andet på grund af spekulationer om, at Danmark skal købe overskydende vacciner af Israel, selvom en stor del af den palæstinensiske befolkning ikke er vaccineret.

Blandt kritikerne er SF's politisk ordfører, Karsten Hønge, som også bebrejder Mette Frederiksen for at deltage i "et stunt i Netanyahus valgkamp" frem mod parlamentsvalget i slutningen af marts.

Den kritik blev hun spurgt ind til på pressemødet for dansk presse i Israel.

- Det er jeg overhovedet ikke enig i. At der er valgkamp i et givent land, vi arbejder sammen med, det er altså et vilkår i et demokrati, sagde hun.

Da Jes Olesen i slutningen af 1970’erne for alvor sporede sig ind på sit forskningsfelt, betragtedes migræne nærmest som en form for psykisk lidelse.

Ingen forstod dengang, hvorfor op mod ét ud af syv mennesker i verden med jævne mellemrum oplevede stærke smerter i hovedet.

Smerter der kan gøre den ramte ude af stand til at foretage sig noget, og som dukker op ud af det blå for dernæst at efterlade en udmattende frygt for, hvornår næste anfald rammer.

Man betragtede det som hypokondri eller en hysterisk lidelse, som især kvinder klagede over

Men takket være fire årtiers grundforskning forstår verden nu meget mere om, hvordan migræne opstår.

At det ikke handler om dovenskab eller hysteri, men at smerten i hjernen har en biologisk årsag, som kan behandles målrettet.

Bag forskningen står særligt fire forskere, som udover Jes Olesen tæller Lars Edvinsson fra Sverige, Peter Goadsby fra Storbritannien og Michael Moskowitz fra USA.

Tilsammen har de frembragt så meget ny viden om migræne og hovedpine, at de modtager hjerneforskningsprisen 'The Brain Prize'.

Det har uddeleren af prisen, danske Lundbeckfonden, offentliggjort torsdag.

- Det er en stor overraskelse og ære, for man kan aldrig regne med noget, når det drejer sig om verdens største hjerneforskerpris. Det bliver ikke større, siger Jes Olesen, der er den første dansker til at modtage prisen.

Gennembruddet i international migræneforskning kom, da den amerikanske professor Michael Moskowitz i 1979 påviste, at migræneanfald - helt simpelt forklaret - involverer en sammenhæng mellem trigeminus-nerven og blodkarrene i hjernehinden.

Efterfølgende påviste prismodtagerne Lars Edvinsson og Peter Goadsby at et signalstof i hjernen kaldet CGRP udløses af trigeminus-nerven under et migræneanfald, og at stoffet i høj grad bidrager til en udvidelse af blodkarrene i hjernehinden.

Det store spørgsmål var nu, om udløsningen af CGRP i hjernen kunne være årsag til migræneanfald.

Det var en mystisk sygdom, som man ikke kunne studere eller behandle

Svaret kom fra Jes Olesen og hans forskerhold. De påviste ved forsøg på migrænepatienter, at indsprøjtning af CGRP udløser migræneanfald og senere i 2004, at stoffer, der blokerer CGRP, kan behandle migræne.

Jes Olesens opdagelser blev derfor altafgørende for, at der for få år siden kom lægemidler på markedet, som stort set uden bivirkninger kan forebygge migræne ved hjælp af antistoffer mod CGRP.

Foruden sine medicinske opdagelser har Jes Olesen stået i spidsen for at klassificere migræne og andre hovedpiner som neurologiske sygdomme i hele verden.

- I løbet af de sidste 30 år har vi ordnet alle hovedpinesygdomme i grupper og angivet klare kriterier for, hvad eksempelvis migræneanfald er. Det betyder, at patienter over hele verden bliver diagnosticeret på samme måde, og at forskningen kan bruges på tværs af lande, når alle arbejder efter de samme definitioner, siger Jes Olesen.

I 2001 grundlagde den nu 79-årige Jes Olesen Dansk Hovedpinecenter, der holder til på Rigshospitalet i Glostrup og er hjørnestenen i behandlingen af danske hovedpinepatienter.

Sideløbende med sin forskning begyndte Jes Olesen således også at behandle patienter.

Den oprindelige interesse for mennesker, der lider af hovedpine, begyndte, fordi Jes Olesen interesserede sig særligt for de store folkesygdomme.

Her opdagede han, at der manglede viden om migræne.

- Det var en mystisk sygdom, som man ikke kunne studere eller behandle, siger han.

Jeg har mødt så mange patienter og set, hvor dårligt de har det. Det er dem, jeg gør det for

At den udbredte lidelse var underprioriteret, skyldtes ifølge Jes Olesen flere ting.

For mennesker der ikke selv lider af migræne, var det svært at forstå smerten, fordi den ikke umiddelbart kan måles eller ses, forklarer han.

- Man betragtede det som hypokondri eller en hysterisk lidelse, som især kvinder klagede over, siger Jes Olesen.

Oftest er det nemlig kvinder, som rammes af migræne, og det kan yderligere have bidraget til den manglende fokus på lidelsen, mener han.

- Historisk set var redaktører på de store tidskrifter, bestyrelsesmedlemmer i fondene, sundhedspolitikere og hospitalsledere alle mænd. Det, tror jeg, har haft en betydning, siger Jes Olesen.

Sammen med hæderen modtager de fire prismodtagere tilsammen 10 millioner kroner.

Det er deres store gennembrud og arbejde for at finde de underliggende mekanismer bag migræne, som blev afgørende for, at netop de skulle have prisen i år.

- For 50 år siden forstod man ikke, hvad hovedpine var. Nu kan man pege på lige præcis det her signalstof og vise, at det udløser migrænesmerte og blokere det. Det er banebrydende, siger forskningsdirektør i fonden Jan Egebjerg.

Selvom Jes Olesen efter eget udsagn snart er pensionsmoden, er han stadig drevet af den samme motivation, der greb ham som ung forsker.

- Jeg har mødt så mange patienter og set, hvor dårligt de har det. Det er dem, jeg gør det for. Da jeg startede, havde de ingen steder at gå hen. Derfor er det fantastisk at se, at mit arbejde faktisk kan hjælpe de mennesker, siger han.

Jes Olesen vil i de kommende år derfor fortsat arbejde videre med både forskning og behandling af migrænelidende:

- Vi arbejder på at få en bedre forståelse af genetikken bag migræne, og så skal vi finde ud af, hvordan de forskellige stoffer, der udløser migræne, arbejder sammen under et anfald.

- Der er hele tiden en ny milepæl, siger Jes Olesen.

Medicinalvirksomheden Lundbeck ejer selv et patent på et af de nye lægemidler, der blokerer CGRP. 69 procent af Lundbeck er ejet af Lundbeckfonden, men fonden understreger over for TV 2, at fonden arbejder uafhængigt af sit datterselskab Lundbeck, og at komiteen, der udpeger vinderne af 'The Brain Prize', arbejder uafhængigt af fonden. Lundbeckfonden uddeler hvert år over 500 millioner kroner til forskning.

Jes Olesen oplyser, at han ikke har personlige økonomiske interesser i lægemidler mod migræne og således ikke er medejer af patenter bag de nye CGRP-lægemidler mod migræne.

Mandag eftermiddag lander statsminister Mette Frederiksen og hendes østrigske kollega Sebastian Kurz i Israel, hvor de skal tale om fremtidens vaccinationsstrategi.

På forhånd har køb af overskydende vacciner, et coronapas og et samarbejde og en ny vaccinefabrik været på tale.

Men besøget møder kritik både i Danmark og i Østrig. Dog af forskellige årsager.

- I Østrig ser mange det som et forsøg på at aflede opmærksomheden fra de mange hjemlige problemer. Landet har ikke håndteret krisen nær så godt som Danmark, hvilket er helt tydeligt i tallene, siger TV 2-korrespondent Uffe Dreesen.

I den østrigske region Schwaz, der ligger i Tyrol, kæmper sundhedsmyndighederne med et større udbrud af den sydafrikanske virusvariant.

Indtil nu har de registreret mere end 1600 tilfælde med den mere smitsomme mutation, og hele tyrolerområdet er nu lukket ned i en sådan grad, at det kræver en negativ test eller et bevis på, at man er vaccineret, hvis man ønsker at forlade området.

Og blandt andet dét er medvirkende til, at Sebastian Kurz nu bliver kritiseret. For hans besøg i Israel ses som en kritik af EU's håndtering, og netop EU har så sent som tirsdag besluttet at sende 100.000 doser af Pfizers/BioNtech-vaccinen til Tyrol. Det forklarer Uffe Dreesen.

- Det er en form for eksperiment, hvor EU hjælper i et særligt udsat område. Mange ser det som noget langt mere konkret end det indtryk af fugle på taget, som rejsen til Israel efterlader folk med, siger han.

Hverken den østrigske eller den danske statsleder har sagt, at EU's vaccinationsprogram har fejlet, eller at de vil ud af det, men begge er kommet med en indirekte kritik.

Eksempelvis har Sebastian Kurz ved flere lejligheder udtalt, at han mener, at godkendelsesprocessen i det Europæiske Lægemiddelagentur principielt var rigtig, men at det har taget alt for lang tid, og at der er blevet skabt flaskehalsproblemer i forhold til leveringen.

Mens Mette Frederiksen har sagt, at hun bliver nødt til at sikre, at Danmark har nok vacciner til de kommende år også.

Og de to europæiske lederes besøg i Israel har vakt opsigt i Bruxelles.

- I EU undrer de sig. De mener ikke, at det vil gøre nogen forskel, da besøget ikke vil give nogen vacciner nu, siger Lotte Mejlhede, der er TV 2s korrespondent i Bruxelles.

Samtidigt understreger hun, at de øvrige regeringsledere ikke ligefrem synes, at det er den bedste idé, fordi det udstiller, at en række EU-lande ikke har fundet unionens strategi tilstrækkelig.

Også på vores hjemlige breddegrader har flere af regeringens støttepartier rejst kritik af Mette Frederiksens vaccinerejse.

Særligt fordi en stor del af den palæstinensiske befolkning ikke har modtaget nogen vacciner, og alligevel har der været spekulationer om, at Danmark skal købe de overskydende.

Det er i hvert fald det, som Karsten Hønge, politisk ordfører i SF, kritiserer. Han kan ikke leve med, at hver vaccine, vi måtte få fra Israel, bliver taget fra en palæstinenser. Samtidigt siger de radikales udenrigsordfører, Martin Lidegaard, at han vil "have en dårlig smag i munden", hvis vi køber vacciner, som palæstinenserne kunne få.

- Det er fornuftigt at tage en samtale med Israel, jeg forstår bare ikke, hvorfor det ikke bliver gjort hjemmefra, siger han til TV 2.

Det seneste døgn er 520 personer registreret smittet med coronavirus. Det viser tal fra Statens Serum Institut.

Samtidigt har fire personer mistet livet med virussen.

Antallet af indlæggelser falder med otte personer til 217. 30 af dem er indlagt på intensivafdelinger, og blandt dem er 18 lagt i respirator.

Det tangerer det laveste antal indlagte siden starten af november.

De positive prøver er fundet blandt 154.698 test. Det giver en positivprocent 0,34.

I takt med at smittetallene siden årsskiftet generelt har været faldende for den danske befolkning som helhed, udgør indvandrere fra ikke-vestlige lande og deres efterkommere igen en voksende andel af det samlede smittetal.

Det viser tal, som TV 2 har fået fra Statens Serum Institut.

Ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere udgør ifølge de foreløbige tal for februar 26,3 procent af alle smittede i Danmark, til trods for at gruppen kun udgør 8,9 procent af befolkningen.

Andelen har ikke været så høj siden august, hvor gruppen udgjorde 47,2 procent af alle smittede.

Særligt Odense-bydelen Vollsmose er hårdt ramt. Torsdag er incidenstallet 973, hvilket er langt over dobbelt så mange som landets nummer to, Ishøj.

På et pressemøde torsdag eftermiddag oplyste myndighederne, at de vil gøre det endnu nemmere for borgere i Vollsmose at blive testet.

Det vil de gøre ved at udvide åbningstiderne i de eksisterende teststeder, ved at opstille flere teststeder og ved at banke på døre og opfordre folk til at blive testet.

Ifølge Else Smith, der er formand for Dansk Selskab for Medicinsk Prioritering, så er det ikke gået så galt, som myndighederne frygtede med den britiske B117-variants indtog i Danmark.

- De små er kommet i skole, og det har ikke haft den store betydning for smitten. Nu har vi åbnet butikkerne, det vil nok få en betydning, men det kan vi ikke sige noget om endnu, siger hun til TV 2.

Samtidigt gør hun klart, at tallene nu er så langt nede, at vi i langt højere grad er i stand til at håndtere smitteudbrud, end vi eksempelvis var i foråret.

I forhold til de udbrud vi har set i eksempelvis Ishøj og nu Vollsmose så minder Else Smith om, at det kan lyde mere voldsomt, fordi vi taler incidenstal, men at der reelt ikke er så mange nye daglige smittede.

- Der bor mange mennesker tæt, så smitteopsporing og isolation er svært. Derfor hviler der en stor opgave på det kommunale system. Derudover skal man være ekstra opmærksom på, at der bor mange med eksponerede jobs, så der er en risiko for smittespredning, siger Else Smith.

Af de seneste tal fra SSI fremgår det, at 472.252 personer har påbegyndt vaccination. Det vil sige, at de har fået det første af de to stik, der skal til for at få den mest effektive vaccinationseffekt.

De 472.252 borgere svarer til 8,2 procent af den danske befolkning.

188.169 borgere har fået begge vaccinationsstik, og de er dermed færdigvaccinerede. Det svarer til 3,2 procent af befolkningen.

Smittetallene fortsætter med at stige i Odense-bydelen Vollsmose.

Nye tal viser, at der onsdag blev fundet 17 nye smittede i bydelen, hvilket bringer det samlede antal nye smittede indenfor de seneste syv dage op på 89 personer. Dermed har Vollsmose ny et incidensniveau på 973, mens hele Odense Kommune inklusive Vollsmose har et incidensniveau på cirka 118.

Det er svært at forestille sig, at man lukker en kommune op, hvor incidenstallet er over 100

Tirsdag eftermiddag præsenterede Odense Kommune med borgmester Peter Rahbæk Juel (S) i spidsen en plan for, hvordan man vil forsøge at komme det høje incidenstal til livs.

Blandt andet vil kommunen tilbyde, at borgere i Vollsmose kan blive testet for coronavirus helt lokalt enten nede foran boligblokkene eller sågar i folks hjem. Men selv om de såkaldte ’to-go-tests’ endnu ikke er sat i gang, er antallet af testede personer i Vollsmose stigende.

Onsdag blev 922 personer testet på teststederne i Vollsmose, men det er ikke ensbetydende med, at 922 beboere fra bydelen er blevet testet. Borgere udefra kan godt blive testet i Vollsmose, og borgere fra Vollsmose kan også blive testet i byens andre teststeder, hvis det er lettere for dem, for eksempel i forbindelse med deres arbejde.

Så tallet giver derfor ikke et fuldstændig præcist billede af, hvor mange beboere fra Vollsmose der er blevet testet.

Men uanset så er det en fortsat fremgang i antallet af testede på teststederne i Vollsmose. Ifølge Odense Kommune blev 799 personer testet tirsdag i Vollsmose, mandag blev 500 borgere i bydelen testet, mens ser søndag blev testet yderligere 800 borgere i Vollsmose. I alt kan 3.000 personer i Vollsmose altså være testet de seneste dage svarende til 35 procent af beboerne.

Incidensniveauet – altså antal smittede per 100.000 borgere - i Vollsmose er så højt, at det kan forhindre yderligere genåbning 15. marts.

Hvis smittetallet i Vollsmose var på samme niveau som resten af Odense, ville det samlede smittetal i kommunen være under 100. Det viste et notat fra Odense Kommune i tirsdags.

Dermed ville det være under den grænse på 100, som Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi, i mandags nævnte i forhold til yderligere åbning af blandt andet gymnasier, de store grundskoleklasser og efterskolerne.

- Det er svært at forestille sig, at man lukker en kommune op, hvor incidenstallet er over 100, sagde Allan Randrup Thomsen.

Han er en del af den referencegruppe bestående af virologer og eksperter inden for epidemiologi, økonomi og samfundsforhold, som løbende rådgiver regeringen.

Ud fra de kriterier, som gruppens medlemmer hidtil har arbejdet ud fra, vil Odense Kommune med det nuværende incidenstal på cirka 118 ikke kunne tage del i en yderligere genåbning.

Selv om det nuværende incidensniveau i Vollsmose på 973 er meget højt, har det faktisk været endnu højere flere gange i løbet af de sidste på måneder.

Det viser tal fra Odense Kommune.

Tilbage i slutningen af november var incidenstallet flere gange over 1.000 i bydelen, mens den på intet tidspunkt siden 19. oktober har været under den såkaldte bekymringsgrænse på 20, som tidligere sendte kommuner på sundhedsmyndighedernes observationsliste.

Ifølge det franske nyhedsbureau AFP har det franske udenrigsministerium onsdag udsendt en udtalelse, hvori det kritiserer idéen om et vaccinesamarbejde med Israel.

- Den mest effektive løsning på vores behov for vacciner må forblive i en europæisk ramme, lyder det i udtalelsen ifølge AFP.

- Det vil sikre den solidaritet mellem EU-medlemslandene, som er mere essentiel end nogensinde.

Udtalelsen kom onsdag aften - altså dagen før den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), og den østrigske kansler, Sebastian Kurz, besøger Israel for at drøfte netop vaccineproduktion.

Forud for rejsen havde Sebastian Kurz kritiseret den europæiske lægemiddelstyrelse, EMA, for at være for langsom til at behandle vaccinekandidater og give dem grønt lys.

I udtalelsen fra det franske udenrigsministerium forsvarer den franske regering EMA. I stedet opfordrer den franske regering til europæisk solidaritet.

Tidligere onsdag havde den franske udenrigsminister, Jean-Yves Le Drian, erkendt, at der er "signifikante" mangler i udrulningen af vacciner mod covid-19 i EU.

Han gik samtidig til angreb på, hvad han kaldte "forsøg på løsrivelse". Det fremgår ikke, hvem kritikken var rettet mod.

Foruden Danmark og Østrigs tur til Israel har tre østeuropæiske EU-lande vakt opmærksomhed ved at godkende russiske og kinesiske vacciner uden om EMA. Det er Ungarn, Tjekkiet og Slovakiet.

I udtalelsen fra det franske udenrigsministerium opfordrer den franske regering sine EU-kolleger til at arbejde for øget vaccineproduktion i Europa. Et arbejde der ifølge den franske regering er i gang.

Udsendte fra Styrelsen for Patientsikkerhed går i disse dage fra dør til dør iført blå veste i Vollsmose for at tale med de lokale.

Det skyldes, at Vollsmose har landets absolut højeste incidenstal - altså smittede per 100.000 indbyggere. De seneste tal viser, at incidenstallet torsdag er 973, hvilket er langt over dobbelt så mange som landets nummer to, Ishøj.

Begge områder har det til fælles, at der bor mange mennesker med anden etnisk baggrund end dansk, og det er ifølge Ishøjs borgmester en del af forklaringen på, at smittetallet er så højt.

- Der bor mange forskellige etniciteter i Ishøj, der gør, at det kan være svært at vurdere, hvad der er rigtigt og forkert. Man overholder ikke reglerne nok, sagde borgmester Ole Bjørstorp fra Ishøjlisten til TV 2 15. februar, da Ishøj toppede smittelisten.

Forklaringen i Vollsmose har været nogenlunde den samme - sprogbarriereren har gjort det svært at forstå komplicerede retningslinjer, og derudover bor folk tæt sammen og har en anden kultur.

Men i takt med at smittetallene siden årsskiftet generelt har været faldende for den danske befolkning som helhed, udgør indvandrere fra ikke-vestlige lande og deres efterkommere igen en voksende andel af det samlede smittetal.

Det viser tal, som TV 2 har fået fra Statens Serum Institut.

Ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere udgør ifølge de foreløbige tal for februar 26,3 procent af alle smittede i Danmark, til trods for at gruppen kun udgør 8,9 procent af befolkningen.

Andelen har ikke været så høj siden august, hvor gruppen udgjorde 47,2 procent af alle smittede.

Det var i den periode, der var høj smitte i Aarhus drevet frem af smitteudbrud i primært somaliske kredse. Alene i uge 32 var 70 procent af alle nye smittetilfælde personer med anden etnisk oprindelse end dansk.

Siden har ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgjort over 20 procent af alle smittetilfælde i fem ud af seks måneder.

Den tendens ser ud til at fortsætte i februar.

TV 2 har de seneste dage forsøgt at få tal fra SSI, der dækker hele februar, men det har ikke været muligt. Derfor dækker tallene i denne artikel kun første halvdel af februar, men indtil videre er måneden på vej mod den højeste andel af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i smittetallene i et halvt år.

Sammenlignet med det generelle befolkningstal vil det sige, at de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere har en overrepræsentation i smittetallene på cirka 200 procent.

Da Statens Serum Institut i oktober lavede en rapport med status på coronasmitte blandt etniske minoriteter, viste der sig et lignende billede.

På det tidspunkt udgjorde borgere med ikke-vestlig herkomst 25,7 procent af det samlede antal smittede, altså en lidt lavere andel end nu.

Den høje smitte i miljøet kunne blandt andet skyldes, at personer med ikke-vestlig herkomst i højere grad arbejder i fag med tæt borgerkontakt og bor under forhold med et stort antal mennesker på et lille antal kvadratmeter, lød en del af forklaringen.

Og det er stadig de samme mekanismer, der gælder, fortæller professor Morten Sodemann, der er overlæge på indvandrermedicinsk klinik ved Odense Universitetshospital.

- Der bor en halv til to gange flere per husholdning, end der gør i en gennemsnitlig dansk husholdning. Så risikoen er dobbelt så stor. Hvis der så kommer en hjem, som i øvrigt har et job, hvor der er en høj risiko, så er det alene alt andet lige nok en pæn del af forklaringen, siger han til TV 2.

Det er fuldstændig afgørende, at incidenstallet forbliver lavt, hvis man vil lave lokale genåbninger. Det mener virolog Allan Randrup Thomsen, der mandag sagde til TV 2, at et incidenstal på 100 burde være smertetærsklen.

Han er en del af den referencegruppe bestående af virologer og eksperter inden for epidemiologi, økonomi og samfundsforhold, som løbende rådgiver regeringen.

Lige nu er Odense i en situation, hvor Vollsmoses høje incidenstal holder hele kommunen over den grænse og giver Odense Kommune et incidenstal på 115.

Dermed vil kommunen ikke kunne åbne, hvis Allan Randrup Thomsens smertegrænse bliver fulgt.

Morten Sodemann peger også på en anden problemstilling, nemlig at det kan være svært for den befolkningsgruppe at følge myndighedernes anbefalinger. Det skyldes, at jo kortere uddannelse man har, jo sværere har man ved at omsætte råd til sin egen hverdag.

- Det er simpelthen noget, man lærer i skolen, det med at omsætte information til handling og til adfærdsændring og at forstå, hvorfor myndighederne siger, som de gør, forklarer Morten Sodemann.

Endelig peger han på, at det kan være svært at opspore smittekæder i indvandrermiljøer, fordi det er svært at stille sig frem og sige, at man er smittet, og hvem man har været sammen med.

- Det er et problem blandt etniske danskere, blandt unge, men det er et større problem her, fordi man ikke angiver nogen. Det er måske noget, man har med hjemmefra: Jo mindre man siger, jo mindre kommer man i ballade med myndighederne, og jo mindre bliver man hængt ud i miljøet, siger Morten Sodemann.

Da SSI udgav deres rapport i oktober, konkluderede forskerne ligeledes, at boligforhold kunne være en af flere årsagssammenhænge til den højere smitteandel hos ikke-vestlige indvandrere. Ligesom SSI slog fast, at andre faktorer formentlig havde indflydelse på smittetallet i den befolkningsgruppe.

"Der kan være andre sociale, adfærdsmæssige og økonomiske faktorer, som også har betydning", konkluderede Peter H. S. Andersen, afdelingslæge på Infektionsepidemiologi og Forebyggelse under SSI.