Det Europæiske lægemiddelagentur EMA er nu gået i gang med at undersøge data fra den russiske Sputnik V-vaccine. Det er første skridt i den proces, der på sigt kan munde ud i en nødgodkendelse af endnu en vaccine mod coronavirus.

Det oplyser EMA på sin hjemmeside.

Vaccinen er udviklet af forskningsinstituttet Gamaleya, som endnu ikke har ansøgt om at få vaccinen godkendt.

Processen i EMA med at kigge på data, inden en eventuel ansøgning lander, er sat i søen for hurtigere at kunne godkende vacciner end de normale procedurer. Men EMA kan endnu ikke sætte en konkret tidshorisont på, hvornår en eventuel godkendelse vil kunne finde sted.

- Men det vil tage kortere tid end normalt at evaluere end eventuel ansøgning, fordi vi løbende ser på dataen, skriver EMA.

Hvis den russiske vaccine bliver blåstemplet af EMA, vil det være første gang nogensinde, at et russisk lægemiddel bliver det.

Vaccinen er i brug i Ungarn og i Slovakiet, mens også Rusland, Mexico og en række Sydamerikanske lande vaccinerer indbyggerne med Sputnik-doser.

91,6 procent effektiv

Rusland var et af de første lande, der meddelte, at man var i gang med at udvikle en vaccine.

Det videnskabelige tidsskrift The Lancet skrev i februar, at vaccinen var 91,6 procent effektiv og at kliniske studier blandt 20.000 deltagere ikke havde vist nogle alvorlige bivirkninger.

Selv om der er mindre offentlig tilgængelig data på med det russiske studiet end på andre vacciner, ser det fornuftigt ud, vurderer Christian Wejse, der er speciallæge i infektionssygdomme ved Aarhus Universitetshospital.

- Studiet er mindre end det, der har sikret godkendelse til Moderna og Pfizer, så den statistiske usikkerhed vil være lidt større, men det er stadig et meget stort og substantielt studie, sagde han til Jyllands-Posten, da artiklen blev offentliggjort i The Lancet.

Vaccinen virker ved, at man pakker coronavirussens arvemateriale ind i en "skal" af en almindelig forkølesesvirus – en adeno-vektoren – der transporterer arvematerialet ind i kroppen, hvor immunforsvaret går igang og danner antistoffer.

Ikke på den danske indkøbsseddel

Sputnik-vaccinen er ikke en af de vacciner, som Danmark har sikret sig købsaftaler på.

På et samråd tirsdag i Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg fortalte sundhedsminister Magnus Heunicke (S), at Danmark ikke har kontaktet Rusland med henblik på vaccinekøb.

- Det bliver først relevant, når den er godkendt af EMA, sagde han.

Når det sker, er det en anden situation, tilføjede han – uden dog at svare på, hvad Danmarks holdning er til at købe den russiske vaccine, hvis det bliver muligt.

Fra underdog til rullende vurdering

Den russiske vaccine er gået fra en underdog til en mere seriøs vaccinekandidat i EU, hvor man har kæmpet med forsinkelser på vaccineleverencer.Blandt andet har Tysklands kansler, Angela Merkel, sagt, at vaccinen kan produceres på tyske fabrikker. Det samme har Østrigs kansler, Sebastian Kurz.

- Enhver vaccine er velkommen i Europa, sagde Merkel.

Men andre politikere i EU advarer om, at vaccinen er et geopolitisk våben, som Moskva bruger til at manipulere med.

En anden bekymring, som blandt andet EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har luftet er, at der stadig er probelmer med at rulle vaccinen ud i Rusland.

- Jeg undrer mig over, hvorfor Rusland i teorien tilbyder andre millioner og millioner af doser, mens de ikke gør de store fremskridt i at vaccinere deres egne indbyggere, lød det fra hende i midten af februar.

Torsdag er genåbningsforhandlingerne sat på pause for statsminister Mette Frederiksens (S) vedkommende. Hun skal nemlig til Israel sammen med Sebastian Kurz, der er Østrigs forbundskansler.

Sammen skal de mødes med Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, for at snakke om coronapas og særligt vacciner.

- Det helt store emne er det her samarbejde om vaccineproduktion. Det er både israelerne og danskerne interesserede i, siger Jotam Confino, der er journalist med base i Israel, til TV 2.

Det understreger statsministeren i et opslag på sin Instagram-profil. Hun har taget et billede af sig selv i flyet på vej til Israel torsdag morgen og skriver:

- Israel er lige nu det land i verden, der er absolut længst fremme i forhold til at vaccinere deres befolkning. Jeg ser frem til at lade mig inspirere af mine kollegaer, der gør sig lignende overvejelser, skriver hun.

Statsministeren har tidligere bragt et eventuelt samarbejde om at opføre vaccinefabrikker til bordet.

Herhjemme har Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi å SDU, kaldt Mette Frederiksens tanker om en vaccineproduktion både "ønsketænkning" og "forhastet".

Han sagde ved samme lejlighed, at Mette Frederiksen maksimalt kan gøre sig forhåbninger om at købe overskydende vacciner fra Israel.

Coronapas er på programmet

De tre regeringsledere skal også diskutere coronapas, som Israel bruger som et led i sin genåbning, mener Jotam Confino.

- Her har vi en israelsk udviklet app, hvor hver person har helt personlige informationer. Når du har fået vaccinedose nummer to, får du en kode, du logger ind med, og så står al den information, du har brug for.

- Når ens adgang til for eksempel fitnesscenteret skal autoriseres, viser du et billede af dit coronapas, siger Jotam Confino.

Det har dog mødt kritik i Israel.

- Der er en del myndigheder, der har peget på sikkerhedskomplikationer blandt andet om funktioner, der muligvis kan hackes, lyder det fra journalisten.

Regeringen præsenterede planerne om udviklingen af et digitalt coronapas for godt en måned siden. Der var udmeldingen, at det vil være klar til brug i løbet af maj.

Flere brancher har kaldet på coronapas, så restriktionerne kan lette - blandt andet luftfartsbranchen og sommerens festivaler.

Kritik af vaccinekøb og tidspunkt

Faktisk har hele statsministerens tur mødt modstand fra regeringens støttepartier. Særligt fordi en stor del af den palæstinensiske befolkning ikke har modtaget nogen vacciner, og alligevel har der været spekulationer om, at Danmark skal købe de overskydende.

Det er i hvert fald det, som Karsten Hønge, politisk ordfører i SF, kritiserer. Han kan ikke leve med, at hver vaccine, vi måtte få fra Israel, bliver taget fra en palæstinenser.

- Den israelske højrefløj spiller et kynisk spil. De har lavet en strategi om at vaccinere den israelske del af befolkningen. Det minder mest om apartheid, tilføjer han.

Radikales udenrigsordfører, Martin Lidegaard, siger, at han vil "have en dårlig smag i munden", hvis vi køber vacciner, som palæstinenserne kunne få. Det undrer ham også, at Mette Frederiksen rejser derned.

- Det er fornuftigt at tage en samtale med Israel, jeg forstår bare ikke, hvorfor det ikke bliver gjort hjemmefra, siger han til TV 2.

Hønge: Mette F. risikerer at blive en nyttig idiot

Den del af kritikken, der omhandler køb af overskydende vacciner, er muligvis skudt ved siden af, siger Jesper Vestergren, der er politisk analytiker hos TV 2.

- Det er ikke nødvendigvis køb af israelske vacciner, der er i udsigt. Det handler mere om planer for at opskalere en produktion, lyder det.

- Det handler også om at sende andre signaler, blandt andet om at signalere til EU, at det ikke er holdbart med vaccinesituationen. Vi venter alle sammen på at blive stukket, så vi kan komme ud af det her restriktive bur.

Samtidig står Benjamin Netanyahu over for et valg, og derfor er det ifølge Jotam Confino en "PR-mulighed" for ham at få besøg af to statsledere.

Det harcelerer Karsten Hønge også over. Han kalder det "et forunderligt tidspunkt at vælge at tage derned og blive et stunt i Netanyahus valgkamp".

- Han har mistet sin allerbedste ven i Trump og søger nu efter andre måder at fremstå som en stor leder. Og så er det Danmarks statsminister, der tager derned. Helt ærligt, hun risikerer at blive en nyttig idiot i Netanyahus benhårde højrekampagne, siger Karsten Hønge.

TV 2s politiske analytiker er enig med Karsten Hønge i, at det er en stærkt højreorienteret politiker, hun skal besøge.

- Netanyahu tilhører den hårde højrefløj og har været en af Donald Trumps største støtter, så det er en hardliner, Mette Frederiksen bliver sat i bås med, siger Jesper Vestergren.

Men Israels aggressive vaccinationsprogram inspirerer Mette Frederiksen, fortæller han. Der er givet 96 ud af 100 vaccinedoser i Israel.

Israel indgik nemlig en aftale med Pfizer om vacciner i bytte for israelernes sundhedsdata.

Mette Frederiksen ankommer til Israel klokken 12.00 dansk tid torsdag.

Vaccinestrategien har slået fejl, og det er på tide at skifte spor, hvis vi skal nå i mål i tide.

Sådan lyder budskabet fra Danske Regioner, der vil have regeringen til at ændre plan for, hvordan man prioriterer coronavaccinerne ud fra 12 definerede målgrupper.

Regionerne appellerer til, at man laver en mere simpel strategi, hvor man vaccinerer efter alder i stedet for en række kategorier såsom arbejdsfunktion.

Ifølge deres forslag skal man droppe den nuværende plan om at vaccinere yngre sårbare under 65 år og personale, der varetager samfundskritiske funktioner, og i stedet vaccinere direkte efter alder.

Det siger formanden for Danske Regioner, Stephanie Lose, (V) til Politiken.

- Det er helt åbenlyst, at denne proces med alt for mange forvirrede og frustrerede ældre, sårbare og pårørende ikke har været god nok. Vores ønske er et sporskifte i vaccinationsindsatsen, siger hun.

På nuværende tidspunkt har man vaccineret de fleste af landets plejehjemsbeboere, ligesom vaccinationen af personer med øget risiko og udvalgte pårørende samt frontpersonale er i gang.

Men når man er færdig med det, bør man altså skifte strategi, mener regionerne.

Borgerne vælter telefonerne

Danske Regioner har opbakning fra Lungeforeningen til at skrotte resterende vaccinegrupper og indføre et nyt system.

Læge Torben Mogensen, der er formand for Lungeforeningen, mener ligeledes, at den nuværende plan skal justeres og bakker op om regionernes forslag.

Ifølge Lungeforeningens formand bruger sundhedsvæsenet mange timer på at rådgive borgere, der ikke kan forstå, hvornår de skal vaccineres – og om de hører til i gruppe 5, der gælder udvalgte patienter med særligt øget risiko.

- Der har været meget forvirring om, hvornår folk skal vaccineres. For eksempel hvis man har en kronisk sygdom, hører man så til i gruppe 5, siger han til TV 2.

Torben Mogensen mener, at man bør tage alle sårbare personer med øget risiko for covid-19 ind i gruppe 5 og så derefter vaccinere efter alder, som regionerne foreslår. Lige nu er det kun ældre med øget risiko, der kommer med i gruppe 5.

- Der er nogen, der reelt hører til i gruppe 5, som ikke er i gruppen. Man bliver nødt til at samle dem op. Det gælder blandt andet unge mennesker med kroniske sygdomme, siger han og fortsætter:

- Det fungerer ikke, som det skal, i øjeblikket.

Herunder kan du se den fulde liste:

Personer som bor i plejebolig med videre. Personer med alder på 65 år og over som modtager både personlig pleje og praktisk hjælp i eget hjem. Personer med alder på 85 år og over. Frontpersonale i sundheds-, ældre- og dele af socialsektoren. Personer med ​tilstande og sygdomme med øget risiko for alvorligt forløb ved covid-19, med aktuel sygehuskontakt eller henvist til vaccination på sygehus efter konkret lægefaglig vurdering, nærmere defineret efter Sundhedsstyrelsens rammer.​​ Udvalgte pårørende til personer med helt særlig øget risiko for et alvorligt forløb, eller pårørende som er en uundværlig omsorgs- eller plejeperson. Personer med alderen 80-84 år. Personer med alderen 75-79 år. Personer med alderen 65-74 år. Personer med alderen under 65 år som har tilstande og sygdomme, der medfører øget risiko for alvorligt forløb ved covid-19. Personale der varetager øvrige samfundskritiske funktioner. Øvrige befolkning, udvalgt for eksempel efter alder. Frygter, at regionernes forslag vil skade unge

Det er ikke alle, der har svært ved at få armene ned over Danske Regioners forslag. Mette Bryde Lind, der er direktør for Gigtforeningen, mener, at det blot vil skabe endnu mere kaos, hvis man ændrer i planen nu.

Hun peger på, at den foreslåede ændring også kunne betyde, at unge med kroniske sygdomme såsom gigt, der nu har været selvisoleret i op mod et år, blot vil ryge endnu længere bag i køen.

- Lige præcis her synes jeg, at man bør respektere, at der er nogle mennesker, som har mere brug for vaccinen end andre, siger hun.

Mette Bryde Lind forklarer, at mange gigtpatienter får hjertekarsygdomme og lungesygdomme, og generelt også får værre sygdomsforløb, når de bliver ramt, og derfor hører de til i risikogruppen. Derudover understreger hun, at rigtig mange gigtpatienter rent faktisk er unge mennesker.

Derfor er hun glad for, at der i den nuværende vaccineplan er gjort plads til, at unge mennesker med kroniske sygdomme kommer foran eksempelvis raske 50-årige.

Hun mener dog også, at planen kan være meget svær at forstå, og appellerer derfor til, at regionerne bliver bedre til at kommunikere ud, hvem der hører til i de forskellige grupper.

- Jeg synes, at der skal ro på nu, og derfor skal man ikke lave ordningen om. Man bør bruge en uges tid på at skrive ud til patienterne og sige, at du hører til i denne og denne gruppe, siger hun.

Ifølge Mette Bryde Lind oplever også Gigtforeningen, at mange medlemmer ringer ind i et forsøg på at danne overblik over, hvornår de skal vaccineres. Hun efterlyser, at patienterne eksempelvis kan blive visiteret af egen læge og blive klogere på, hvilken gruppe de hører til.

I november 2016 modtog politiet en anmeldelse fra 15-årige Silas Nielsen fra døgninstitutionen Godhavn i Tisvildeleje i Nordsjælland.

“Vi er en del drenge på det her opholdssted, som blir udsat for vold næsten dagligt!

Vi får taget kvælertag, vi bliver slået, truet, sparket og svinet til. Vi råber om hjælp, men ingen hører os.

Jeg vedhæfter nogle billeder efter kvælertag og billeder efter vi er blevet stukket i benet af deres nøgler og revet og så videre.

Der er mange flere videoer og billeder end dem jeg sender ind til jer nu. Jeg ved ikke, hvordan man afslutter sådan en her anmeldelse.

Kontakt mig for flere billeder og videoer.”

Ansat opfordrer dreng til at skubbe ham

Silas Nielsen og hans kammerat Todi Godsk boede begge på Godhavn. De hævder, at de igennem flere år blev udsat for vold og unødvendig magtanvendelse fra personalet på stedet, men at ingen troede på dem.

Derfor begyndte de at optage videoer af de voldsomme episoder på deres mobiltelefoner. I dokumentaren 'Nødråb fra Børnehjemmet' viser de optagelserne frem.

I 2016 optog drengene denne video:

Den dengang 15-årige Todi Godsk var blevet vred og havde truet med at kaste med ting. Han ville forlade Godhavn, men en mandlig ansat gik helt tæt på ham og opfordrede nu Todi Godsk til at skubbe ham.

Fysisk magtanvendelse imod børn må bruges, hvis de er til fare for sig selv eller andre eller er i gang med at ødelægge inventar. Men ifølge drengene brugte personalet ofte magtanvendelse imod dem, selvom de ikke var til fare for nogen.

- Jeg var uvenner med pædagogen, og så havde jeg ikke lyst til at være der. Så jeg ville hjem, men det, synes han ikke, var en god idé åbenbart, siger Todi Godsk og fortæller, hvordan han havde det, da han blev smidt ned i jorden.

- Man føler sig helt magtesløs.

Caroline Adolphsen, der er lektor i jura ved Aarhus Universitet og har forsket i anbringelse af børn, har set videoen. Hun er meget kritisk over for den ansattes tilgang til Todi Godsk:

- Det er helt unødvendigt, og det er i hvert fald ikke en del af noget som helst pædagogik. Der ligger en voksen mand ned over ham og taler meget hårdt til ham. Det er slet ikke nødvendigt, siger hun.

- Jeg flækker dig

Todi Godsk var 12 år gammel, da han blev anbragt på Godhavn i 2013. Han var udadreagerende, og hans familie havde svært ved at styre ham hjemme i Greve, og derfor blev han anbragt på Godhavn.

Men på Godhavn røg Todi Godsk hele tiden i konflikt med de voksne, som han oplevede som voldsomme.

Samtidig fortæller både han og Silas Nielsen, at personalet var konfliktoptrappende og truende.

29. januar 2016 blev der igen optaget en video af Todi Godsk. Han var blevet vred og gik op på sit værelse for at tænde et heksehyl, da en kvindelig ansat kom op til ham.

TV 2 har været i kontakt med kvinden på videoen. Hun stoppede umiddelbart efter episoden.

Hun siger, at drengene er dygtige til at manipulere med videoer, og at denne video er manipuleret.

Søren Skjødt er forstander på døgninstitutionen Godhavn. Han erkender, at episoden fandt sted, og at den ansatte taler usandt, når hun siger, at videoen er manipuleret. På Godhavn har man nemlig selv fået videoen undersøgt af en ekspert.

- Det er fuldstændig uacceptabel adfærd, og sagen blev også håndteret. Det er sikkert en forklaring på, at medarbejderen havner i den her frustration, men hvis du ryger så meget under niveau, skal du ikke arbejde med mennesker, siger han.

I den video, hvor en mandlig ansat stillede sig tæt op af Todi Godsk og råbte, at Todi Godsk skulle skubbe til ham og derefter smed Todi Godsk i gulvet, mener forstanderen dog, at der er tale om nødvendig magtanvendelse.

- Som udgangspunkt var magtanvendelsen tilladt, men udførslen var for voldsom. Der er jo sket en konfliktoptrapning af situationen inden, men det undskylder ikke noget. Vi har efterfølgende talt med den pågældende medarbejder, der anerkender, at det var for voldsomt, siger Søren Skjødt.

Den mandlige ansatte fra videoen har ikke ønsket at udtale sig til TV 2 Dokumentar.

Godhavn i mediernes søgelys

Det er ikke første gang, at døgninstitutionen Godhavn er i mediernes søgelys.

I 1940 og frem til 1970 blev anbragte drenge på netop Godhavn udsat for grove overgreb, som systematisk vold, seksuelle overgreb og medicinske forsøg. Overgreb så grove, at statsminister Mette Frederiksen (S) i 2019 gav de i dag voksne mænd en officiel undskyldning fra staten. Og i februar 2021 blev 17 af de tidligere Godhavndrenge tilkendt erstatning på 300.000 kroner hver.

Dengang lyttede man ikke til drengene på Godhavn. Men gør man det i dag?

- Jeg vil kalde de voksne for magtliderlige

Ikke hvis man spørger den i dag 19-årige Silas Nielsen, der i 2016 sendte sin anmeldelse til politiet.

Han var 13 år, da han blev anbragt på Godhavn i 2014, fordi hans forældre havde svært ved at styre ham, og han var aggressiv.

Ligesom Todi Godsk hævder han, at personalet var unødvendigt hårdhændet. Men begge drenge oplevede også, at der ikke var nogen, der troede på dem.

De følte sig sat i bås som upålidelige.

- Hvis der kom et normalt barn og et barn fra et opholdssted, der begge fortalte dig, at de var blevet skubbet af en voksen, ville du nok tro mere på det ”normale” barn end på et barn, der er udadvendt, aggressivt og har problemer derhjemme, siger Silas Nielsen.

Silas Nielsen fortæller, at han også har haft mange dårlige oplevelser med personalet på Godhavn.

- Jeg vil kalde de voksne på Godhavn for magtliderlige. De skal altid have det sidste ord og under magtanvendelserne lige være lidt ekstra voldelige og tage kvælertag på eller nive én, siger han.

I august 2016 ville Silas Nielsen væk fra Godhavn og satte sig ind i et tog.

Men to ansatte fulgte efter ham, tog fat i ham og slæbte ham ud af toget igen. Her fastholdt de ham, indtil toget kørte. En anden kammerat fra Godhavn optog en video af det.

- Så bliver jeg kastet i jorden, mens den ene maser knæet ned i brystet på mig, og da toget kører, bliver jeg så efterladt på jorden, fortæller Silas Nielsen.

Drengene har optaget endnu en magtanvendelse imod Silas Nielsen. Her var han udenfor med nogle andre drenge fra Godhavn, da personalet bad ham gå ind. Det nægtede Silas Nielsen, og derefter tog to ansatte fat i ham og slæbte ham indenfor og op ad trappen.

Ifølge Silas Nielsen var episoder som disse helt normale og skete ofte.

- Jeg kan ikke gøre noget. Jeg prøver at sige, at jeg vil gerne være herude. Jeg vil gerne hoppe på trampolin med de andre. Jeg kan ikke gøre noget imod to store, voksne mænd. Hvis jeg kunne, ville der komme flere, forklarer Silas Nielsen.

Forstander Søren Skjødt kender til begge episoder og mener i begge tilfælde, at der er tale om nødvendige magtanvendelser.

Han vil ikke gå ind i de konkrete episoder, men fortæller, at personalet skal vurdere, hvilke konsekvenser det kan få, hvis de ikke laver en magtanvendelse, og på den baggrund bliver beslutningen taget.

- Kan den unge overlades til sig selv og finde en vej ud af situationen? Og hvis de ikke kan det, så er det nødvendigt at foretage en magtanvendelse – alternativet ville også være svigt af den unge, siger han.

Han tilføjer dog, at han håber, at man i dag ville have håndteret situationen i toget anderledes.

Drengene føler, at ingen lytter

Silas Nielsen og Todi Godsk hævder, at de har været udsat for adskillige magtanvendelser på Godhavn. Todi Godsk vurderer selv, at han har været udsat for over 100.

Hver gang der laves en magtanvendelse på et barn, skal det indberettes til Socialtilsynet. Her skal det barn, der har været udsat for magtanvendelse, også have mulighed for at udtale sig.

Men en aktindsigt hos Socialtilsynet, som TV 2 har fået, viser, at Godhavn har registreret 31 episoder med magtanvendelser imod Todi Godsk.

- Det passer i hvert fald ikke. Overhovedet ikke. Det giver ingen mening. De snyder, og det er der ingen undskyldning for, siger Todi Godsk.

Silas Nielsen mener, at han har oplevet mindst 30 magtanvendelser, men en aktindsigt i hans tid på Godhavn viser, at der er registreret fem tilfælde.

- Det er helt vildt. Det ved jeg slet ikke, hvad jeg skal sige til, siger Silas Nielsen uforstående.

- En rendyrket magtanvendelse

TV 2 har forelagt forstander Søren Skjødt drengenes kritik om, at der bliver løjet om antallet af magtanvendelser. Det er han uenig i. Han mener, at antallet af magtanvendelser er registreret korrekt.

Men det har han ikke ret i, viser det sig.

I videoen, hvor Silas Nielsen hellere vil være ude, men bliver slæbt op ad trappen af to mandlig ansatte, bliver han udsat for et minuts magtanvendelse, vurderer jurist Caroline Adolphsen.

- Vi ser, at han siger: ”Nej, jeg vil ikke”, og så bliver det ret tydeligt, at de her to granvoksne mænd fører ham. En fastholdelse og en føring er en magtanvendelse. Det skal registreres, det skal indberettes, og det er fra ganske få sekunder inde i, hvad vi kan se, er over et minuts rendyrket magtanvendelse, siger Caroline Adolphsen.

Søren Skjødt kender godt til episoden, hvor Silas Nielsen blev slæbt op ad trappen. Han er overbevist om, at den er registreret.

- Selvfølgelig er den indberettet og håndteret. Jeg vil helt sikkert kunne genfinde den, siger han.

Men en aktindsigt hos Socialtilsynet viser, at episoden med Silas Nielsen på trappen ikke er registreret noget sted.

Da Søren Skjødt bliver foreholdt dette, svarer han på en mail, at der er tale om en enkeltstående fejl.

En måned senere vender han dog tilbage på mail og skriver, at man nu har fundet fem magtanvendelser, der ikke indberettet.

Drengene føler sig magtesløse over for en ledelse og et system, som, de mener, lyver og holder hånden over de voksne.

- Det er ikke fedt, for der er ingen, der tror på én. Ens forældre tror måske på én, men kommunen og sagsbehandlerne tror ikke på én, og de voksne hjælper hinanden og siger: ”Nej nej, det skete ikke, han vred ikke der, og han tog fat der", siger Silas Nielsen.

Kan magtanvendelserne være nødvendige?

Både Todi Godsk og Silas Nielsen erkender, at det kan være nødvendigt at lave en fysisk magtanvendelse på dem.

I de situationer, hvor der er blevet brugt magt overfor jer, har I da selv været med til at situationen kom ud af kontrol?

- Nogle gange ja, siger Silas Nielsen.

Har det så ikke været ok, at bruge magt mod jer der?

- Nej. Der er jo forskel på, hvordan de gør det. En magtanvendelse handler jo om, hvis barnet er til fare for sig selv eller andre. Det er ikke ok at nive over en magtanvendelse eller lige mase lidt hårdere, siger Silas Nielsen.

TV 2 har spurgt Søren Skjødt, om han kan genkende det samlede billede, som Todi Godsk og Silas Nielsen tegner af Godhavn: Et sted, der brugte unødvendige og for hårhændet magtanvendelse:

- Nej, det kan jeg ikke, men jeg kan godt genkende et billede af, at vi havde en periode med nogle børn, som vi blev vældig udfordrede på, og som vi forsøgte at håndtere. Jeg bliver selvfølgelig altid påvirket af, hvis børnenes oplevelser er negative af det samlede forløb, men jeg mener stadigvæk at kunne stå på mål for den samlede indsats, som de to har fået på Godhavn, siger han.

Nu ser politiet på Silas Nielsens sag

Det er fem år siden, at Silas Nielsen sendte sin anmeldelse af Godhavn til Nordsjællands politi. Dengang valgte politiet at lukke sagen uden at gøre yderligere.

Efter at TV 2 har kontaktet politiet, har de dog valgt at genoptage sagen.

- Det er en lettelse på en måde. Fordi man i så mange år har fået at vide, at det ikke passer, siger Silas Nielsen.

I dag er Silas Nielsen og Todi Godsk henholdsvis 19 og 20 år. De bor derfor ikke længere på Godhavn.

Du kan se 'Nødråb fra Børnehjemmet' torsdag 20.40 på TV 2 eller allerede nu på TV 2 PLAY.

Tyskland vil snart godkende AstraZenecas vaccine til personer over 65 år.

Det siger kansler Angela Merkel sent onsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Vaccinekommissionen, hvis anbefalinger vi følger med glæde, vil godkende vaccinen til ældre grupper, siger Merkel ifølge AFP på et pressemøde.

Tyskland har tidligere sagt, at der manglede data for at kunne godkende vaccinen til ældre, men nylige studier har ændret på den holdning.

Kommunikation første til skepsis

Den tyske regering har de seneste uger fået kritik for uklar kommunikation om vaccinen.

Det har ført til skepsis i offentligheden, hvorfor nogle af de tyskere, der stod forrest i køen til vaccinen, simpelthen afviste vaccinen. Derfor står Tyskland med hundredtusindvis af uåbnede doser, skrive AFP.

I Danmark anbefaler Sundhedsstyrelsen hovedsageligt, at vaccinen gives til personer under 65 år.

Region Hovedstaden er dog begyndt at give vaccinen til ældre, udsatte borgere i eget hjem, skriver TV 2.

Det er et kursskifte, efter at regionen tidligere havde forklaret, at der ikke var tilstrækkelig data om effekten blandt ældre.

Også Frankrig har foretaget et lignende kursskifte og giver nu vaccinen til ældre efter indledningsvist at have afvist det.

Reducerer alvorlige forløb med 80 procent hos over 80-årige

Studier har vist, at vaccinen har en effekt på 59,5 procent, men ingen af de forsøgspersoner, der blev smittet trods vaccine, fik alvorlige sygdomsforløb eller blev indlagt.

Offentlige sundhedsdata fra Storbritannien viser ifølge BBC, at vaccinering med AstraZeneca-vaccinen reducerer risikoen for at udvikle covid-19, der kræver indlæggelse, med 80 procent blandt personer over 80 år.

Vaccinen blev godkendt i EU 29. januar, og de første danskere blev vaccineret i starten af februar.

Danmark har sikret sig doser til at færdigvaccinere 2,6 millioner personer med AstraZenecas vaccine. Vaccinen skal gives som to doser.

Nedlukning til 28. marts

På samme pressemøde som Merkel annoncerede, at vaccinerne ville blive godkendt til personer over 65, var der også nyt om den tyske nedlukning.

Den bliver i store træk forlænget til 28. marts.

Kansler Angela Merkel og delstaternes regeringschefer er dog nået frem til en række muligheder for at genåbne, som er afhængige af smittetallene.

Det står sent onsdag klart, efter at Merkel og delstaterne i mange timer har forhandlet om en trinvis genåbningsstrategi.

Den nye strategi betyder, at det fra mandag vil være muligt for ét hjem at mødes med et andet. Dog skal man holde det samlede antal personer under fem. Børn under 14 år tæller ikke med.

Hvis smittetallene daler, vil der automatisk bliver åbnet mere op for, hvor mange man kan omgås. Det omvendte gør sig også gældende, hvis smitten stiger.

Boghandlere, blomsterforretninger og havebutikker vil få mulighed for at genåbne. Men butikkerne er allerede åbne i flere delstater.

Caroline Kjelsmark, der til dagligt bor i Stenungsund 30 kilometer nord for Göteborg, måtte selv træffe beslutningen om at lukke ned for sit familiegymnastikhold, da coronavirus brød ud.

På lærerværelset på det svenske gymnasium, hvor hun arbejder, har de selv siddet og diskuteret, hvorvidt eleverne skulle komme i skole.

I Sverige har man nemlig valgt en noget anden tilgang til at håndtere pandemien end for eksempel i Danmark. Og det har været forvirrende, fortæller den 48-årige danske kvinde, som har boet i Sverige de sidste otte år.

- Det er svært, når man har to moderlande, især fordi det er så forskelligt, når man ser nyheder om coronavirus i de svenske versus de danske medier. Mange danskere i Sverige har oplevet den her skizofreni, siger Caroline Kjelsmark til TV 2.

I starten af pandemien ville Caroline Kjelsmark gerne fortælle sine svenske venner, hvordan de skulle agere, men hun fandt hurtigt ud af, at man som udlandsdansker bliver nødt til at rette sig efter de svenske råd, for ellers fungerer det ikke i praksis.

- Mor siger en ting. Far siger en anden. Til sidst må man bare handle efter det land, man nu bor i, fastslår hun med henvisning til, at det er i Danmark er statsminister Mette Frederiksen, der svinger taktstokken, mens det i Sverige er statsepidemiolog Anders Tegnell er synonym med landets coronaindsats.

I Sverige stiger smitten, i Danmark falder den

I Sverige ser de lige nu ind i en potentiel tredje bølge. For tredje uge i træk er coronasmitten stigende, og svenskerne skal forvente, at stigningen kommer til at fortsætte ind i foråret, lød det fra den svenske statsepidemiolog Anders Tegnell på et pressemøde tirsdag.

I Sverige indførte man nye restriktioner 1. marts, og nu skal barer og restauranter eksempelvis lukke klokken 20.30. I modsætning hertil gik Danmark i gang med en gradvis genåbning 1. marts, og smitten har i en længere periode været nedadgående.

I løbet af pandemien har Danmark og Sverige grebet coronakrisen meget forskelligt an, og mens danskerne har levet med mundbind og skrappe restriktioner, har svenskerne stadig kunne gå på restauranter, træne i fitnesscentret og stå på ski ned af de svenske skiløjper.

For at forstå svenskernes håndtering til at komme ud af krisen, skal vi tilbage til Anders Tegnell. Statsepidemiologen, der er ansat i den svenske sundhedsstyrelse, har været en afgørende person i Sveriges coronahåndtering.og hovedarkitekten bag den svenske strategi.

Da coronavirus begyndte at sprede sig i Sverige i foråret 2020, var det primært Anders Tegnell, der stod i spidsen for pressemøderne og præsenterede nye tiltag. Hvorimod den svenske statsminister Stefan Löfven primært har påtaget sig rollen som formidler af eksperternes råd.

En kontrast til Danmark, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) har været den mest fremtrædende figur, alt imens Søren Brøstrøm har spillet en mindre birolle.

Tidligere er det blandt andet kommet frem, at regeringens nedlukning af landet 11. marts ikke var på baggrund af sundhedsmyndighedernes anbefaling, som statsministeren ellers proklamerede på pressemødet.

Svensk strategi led et knæk i efteråret

Lone Simonsen, der er professor og epidemiolog ved Roskilde Universitet, var tidligt i coronaforløbet ude og rose Anders Tegnell og de svenske sundhedsmyndigheder for deres strategi.

I Sverige var de hurtige til at sætte forsamlingsforbuddet ned fra 500 til 50, og det spillede ifølge Lone Simonsen en afgørende rolle i forhold til, at Sverige opnåede et meget lavt smittetal i sommerperioden.

Professoren mener dog, at Sveriges strategi vendte i oktober, hvor blandt andet forsamlingsforbuddet blev hævet til op mod 300 personer.

I denne periode blev den svenske regering mere synlig i sin fremtræden, og i stedet for kun at lytte til de svenske sundhedsmyndigheder, blev der også truffet beslutninger på politisk plan. Lone Simonsen vil ikke kommentere på, om det var en større politisk indgriben, som ifølge hende fik den svenske strategi til at knække.

Hun understreger dog, at Sverige i sommer var et eksempel på, at når man følger sundhedsmyndighederne, er det nemmere at holde en stabil kurs. Så længe man altså også holder fast i kursen.

- Det, der skete i Sverige, var, at man havde et af de laveste smittetryk, og så sagde man fedt, nu åbner vi bare op for det hele, men man skal ikke kun se på, om smitten er lav, men også i hvilken retning den går i, understreger Lone Simonsen.

Voksende kritik af Anders Tegnell

De svenske smittetal har i løbet af det sidste år været meget svingende. I sommer kunne vores naboland bryste sig af at have nogle af de laveste smittetal på verdensplan. I løbet af efteråret steg det tal med en høj hastighed, og det fik den svenske regering til at skærpe restriktionerne.

Og det hjalp. Kurven knækkede. Men så kom de nye og mere smitsomme varianter også til Sverige, og i løbet af februar er smittetallene kun gået op ad.

Men det er ikke kun smittetallene, som har været svingende. Det samme har stemningen været omkring Anders Tegnell. Kritikken til Sveriges førende coronaekspert er intensiveret i takt med smittetallene, og oppositionen kræver nu, at magten bliver taget fra ham.

Sveriges næststørste parti Moderaterne fremlagde i sidste uge i et debatindlæg i Dagens Nyheter et forslag om, at politikerne i højere grad skal tage styringen i coronahåndteringen frem for sundhedsmyndighederne.

Partileder Ulf Kristersson og politisk ordfører Elisabeth Svantesson, der er forfatterne bag debatindlægget, ønsker at Sverige lader sig inspirere af Danmark og Norge og opererer efter et såkaldt forsigtighedsprincip.

Et forsigtighedsprincip, der dog også har mødt kritik i Danmark, hvor målinger viser, at tilliden til regeringens strategi er dalende.

I Danmark vil man hellere gøre for meget end for lidt

På mange områder ligner det danske og svenske krisesystem hinanden. Det påpeger, Laurits Rauer Nielsen, der er lektor i katastrofe- og risikomanagement, til TV 2. Særligt kendetegnende for det danske kriseberedskab er, at de handler efter et handlingsprincip.

Det betyder, at hvis de danske myndigheder er i tvivl i en uklar situation som coronapandemien, skal de hellere etablere et lidt for højt beredskab.

- Hellere gøre lidt mere end lidt mindre, er ifølge Laurits Rauer Nielsen den danske tankegang.

Lektoren i katastrofe- og risikomanagement vil ikke sætte lighedstegn mellem det manglende handlingsprincip og Sveriges måde at håndtere coronavirussen på, men han mener, at det kan give forklaring til den forskel, man ser mellem Danmark og Sverige.

I Sverige har de også overvejet at tilføje handlingsprincippet til deres kriseværktøjskasse, men tilbage i foråret, hvor Laurits Rauer Nielsen sidst var i kontakt med sine svenske kollegaer, havde naboerne ikke indført det.

Sverige kan se ind i en længere genåbning

Tilbage i Stenungsund hos Caroline Kjelsmark fortæller hun, at coronatrætheden også har gjort sit indtog hos svenskerne.

Fordi Sverige har indført færre restriktioner end Danmark, er det hendes forventning, at Sverige vil være længere tid om at komme tilbage til en hel normal hverdag. Især med de nye advarsler om en tredje coronabølge.

Allermest håber den danske gymnasielærer, at de svenske myndigheder kan få bugt med dødstallene, hvor der tirsdag var registreret 12.882 døde mod Danmarks 2367.

- Det er der, den rigtige svenske tragedie ligger, afslutter hun.

I Sverige er der på nuværende tidspunkt givet 7,14 vaccinedoser per 100 indbyggere, mens det tal i Danmark er på 10,9 per 100 indbyggere. Du kan få et overblik over de to landes vaccinetal her.

I Israel er der stor tilfredshed med, at Danmark, Østrig og Israel nu tilsyneladende er på vej til et samarbejde om coronavacciner.

Ikke mindst hos premierminister Benjamin Netanyahu, der netop nu fører valgkamp på sin evne til at sikre den israelske befolkning adgang til vaccinationer.

- Hernede er holdningen, at Danmark, Østrig og resten af Europa bør sige tak til Israel. Danmark og Østrig går udenom EU og tror mere på Israel. Det kan man godt lide hernede, siger Kristeligt Dagblads korrespondent i Israel, Allan Sørensen, til TV 2.

I EU er begejstringen over medlemslandenes enegang til gengæld mere behersket.

EU-kommissær for det indre marked Thierry Breton sagde i går, at der ikke er nogen grund til, at medlemslandene forsøger at skaffe sig vacciner udenom EU.

Han nævnte ikke Danmark og Østrig specifikt.

Også andre EU-lande har været på markedet for vacciner på egen hånd - for eksempel har Ungarn indkøbt den russiske Sputnik-vaccine.

Den franske EU-kommissær leder en særlig task-force, der netop skal sikre EU tilstrækkeligt med vacciner.

- Vi skal sørge for, at alle europæiske borgere får de doser, de har brug for, så hurtigt som muligt. Produktionskapaciteten i Europa vil nå to-tre milliarder doser om året. Det er det mål, vi har sat for slutningen af året, siger Thierry Breton i et interview med den italienske avis Corriere Della Sera.

Han peger på, at produktionen allerede nu er stor nok til, at det kniber for nogle medlemslande med at følge med og få givet alle de vaccinationer, der bliver distribueret.

Faktisk kan det være helt op til hver tredje vaccinedosis, der ender med ikke at blive brugt, fortæller EU-kommissæren.

- Medlemsstaterne er nødt til hurtigt at stramme deres vaccinationspolitik op, fordi produktionskapaciteten på antallet af doser stiger uge for uge, siger han.

På fælles besøg

Samarbejdet mellem de tre lande kommer til udtryk torsdag, når statsminister Mette Frederiksen og den østrigske forbundskansler Sebastian Kurz sammen besøger Israels premierminister Benjamin Netanyahu i Jerusalem.

- Vi skal nå til enighed om det tættest mulige samarbejde med Netanyahu om forskning, udvikling og produktion af vacciner. Det handler om at samle vores kræfter på dette område så godt som muligt, siger Sebastian Kurz til den østrigske avis Kronen Zeitung.

Det er et samarbejde, der allerede blev indledt sidste forår af en række lande, der anså sig selv for ”first movers” i kampen mod coronasmitten.

Det var dengang Danmark, Østrig og Israel sammen med Tjekkiet, Australien, New Zealand, Grækenland og Norge, der sonderede mulighederne for fælles vaccineindkøb.

Senere besluttede EU-medlemslandene i gruppen sig imidlertid for en anden strategi, nemlig at satse på fælles EU-indkøb af vacciner.

Israel er nået langt

Nu har det imidlertid vakt opsigt blandt europæiske politikere, at Israel er langt foran EU med sit vaccine program.

Mens Israel har distribueret 95 vaccinedoser per 100 indbyggere, så er de tilsvarende tal 11 for Danmark og otte for EU.

38 procent af den israelske befolkning har fået to stik og er fuldt vaccinerede.

De tilsvarende tal for Danmark er tre procent, viser TV 2s daglige oversigt over vaccinefremskridt i Danmark og resten af verden.

Det får nu Danmark og Østrig til at se sig om efter supplerende vaccine-leverandører. Med Mette Frederiksens ord sker det, ”uden det på nogen måde kan ses som et mistillidsvotum til EU”.

- Men jeg mener ikke, at det kan stå alene, for vi har behov for at få sat kapaciteten op. Derfor indleder vi nu et samarbejde med Israel, heldigvis, siger hun.

På vej mod overproduktion

EU-kommissær for det indre marked Thierry Breton afviser, at EU skulle være permanent bagud i kapløbet om vaccinerne.

Efter hans mening handler det alene om, at det europæiske lægemiddel agentur EMA ikke har ladet sig presse til at haste godkendelsen af de nye vacciner igennem.

- Doserne i USA blev leveret omkring fem uger tidligere end i Europa. Vi har denne forsinkelse, fordi vi ønskede at være hundrede procent sikre på, at vacciner ikke havde nogen risiko for EU-borgere, siger han.

Til gengæld regner han med, EU hurtigt kan komme til at producere tilstrækkeligt med vaccine - ikke bare til eget forbrug, men også til at sende ud i verden.

- Vi kender fabrikkerne, forsyningskæden, vaccinerne under EU-kontrakten og producenterne. Vores mål er, at produktionskapaciteten i Europa vil nå to-tre milliarder doser om året i slutningen af året. Når vi har vaccineret europæiske borgere, så kan vi hjælpe vores naboer og Afrika, siger han.

Ikke engang på politiets fridage kan tricktyve få lov at gå i fred. Det står klart, efter en københavnsk betjent, der var på en løbetur i solen, spottede en mistænkt.

Fridagen blev således aflyst, den mistænkte blev anholdt, og hans kriminelle løbebane er stoppet for nu.

Velkommen til dagens overblik.

Omfattende antal krænkelser hos de radikale

Mere end hver femte har oplevet seksuel chikane, mens enkelte svarer, at voldtægter eller voldtægtsforsøg har fundet sted. Det viser en ny rapport, der afdækker omfanget af krænkelser hos Radikale Venstre.

Rapporten er lavet af organisationen Kvinfo, der har fået til opgave at undersøge sager om krænkelser i partiet baseret på udsagn fra både nuværende og tidligere medlemmer, folkevalgte og ansatte i partiet.

Ifølge rapporten er det især de yngste mænd og kvinder i partiet, der har oplevet krænkelserne.

Eksplosion på testcenter

Tidligt i morges blev et testcenter i den hollandske by Bovenkarspel ramt af en eksplosion.

Ifølge politiet blev et metalrør med sprængstoffer placeret på bagsiden af bygningen og bragt til sprængning. Flere ruder blev knust, men heldigvis kom ingen personer noget til.

Det er uvist, hvad motivet for angrebet er, men Holland har gennem længere tid været omdrejningspunkt for en række voldsomme uroligheder i forbindelse med landets nedlukninger.

Brasiliansk coronavariant fundet i Danmark

Sundhedsminister Magnus Heunicke blev nok engang budbringer af dårligt nyt, da han i dag kunne berette, at det første tilfælde af den såkaldte brasilianske virusvariant P1 er fundet herhjemme.

Studier fra udlandet har tidligere vist, at den brasilianske variant både kan være resistent over for nogle vacciner, men også over for de antistoffer, man får efter at have været smittet. Pfizer/Biontech-vaccinen virker dog stadig mod P1. Det er dog ikke sikkert, at AstraZenecas vaccine er lige så effektiv.

Sundhedsmyndigheder har fundet den pågældende person, og der er foretaget smitteopsporing.

(U)rent trav i Molsbjerge

En gruppe heste er blevet sat ud og græsser nu på 120 hektar jord i billedskønne Mols Bjerge. En god tilværelse vil mange nok tænke, men ikke alle.

For projektet, der er sat i værk for at skabe en bedre og sundere natur, møder kritik fra en gruppe personer, der mener, at hestene lider overlast og er udsat for mishandling. Hestene er ikke vante til at leve alene i den danske natur, lyder argumentet.

På Langeland har et lignende projekt dog kørt med stor succes gennem 15 år.

Tredje bølge på vej

På papiret ser det egentligt meget godt ud. Vi har få indlæggelser, og vi begynder igen at åbne samfundet. Men alt er ikke fryd og gammen, hvis man spørger professor og forsker i infektionssygdomme på Hvidovre Hospital Nina Weis.

For tallene kan netop med genåbningen hurtigt gå den gale vej igen, og da det fortsat kun er en relativ lille del af befolkningen, der er beskyttet mod virussen, så mener hun, at det er sandsynligt, at vi også får en tredje bølge herhjemme.

Hos vores mere åbne naboer i Sverige er de også på vej ind i en tredje bølge, efter smittetallene igen er eksploderet. Hvis deres beregninger holder stik, så vil de i april have 14.000 nye daglige smittede.

***

Det var dagens overblik på en dag, hvor resterne af den meteorsten, som mange borgere på Sjælland kunne se flyve over nattehimlen i november, blev fundet omkring 35 kilometer fra Uppsala i Sverige.

Meteorstenen er med sine 14 kilo overraskende stor, men ikke noget nær den størrelse den havde, da den ramte atmosfæren. Her anslår forskere nemlig, at meteoritten vejede hele ni ton.

Vi læses ved i morgen. Rigtig god aften.