Store klynger af biler er så dækket af vand, at kun tagene er synlige. På samme måde ses blot toppen af vejskilte, og dørhåndtag til huse må man famle sig frem til under vandoverfladen.

I den amerikanske stat Kentucky er gader oversvømmede i en sådan grad, at guvernøren Andy Beshear mandag aften på en pressekonference erklærede undtagelsestilstand. Det skriver flere amerikanske medier som Independent og ABC News.

Herunder kan du se en video fra oversvømmelserne:

Ekstreme mængder regn har fået Kentuckyfloden til at flyde over, og særligt den lille by Beattyville i den østlige del af staten er hårdt ramt.

Her er så godt som hele byen under vand.

Coronavacciner i fare

Alligevel viste der sig mandag et lyspunkt. For på byens oversvømmede veje udspillede der sig en lokal redningsaktion, da en beholdning af coronavacciner kom i fare.

I den bygning, som indeholdt vaccinerne, begyndte stigende vandstand og strømsvigt nemlig at true de generatorer, som sikrer de nødvendige frysende temperaturer.

Derfor vurderede de lokale sundhedsmyndigheder, at beholdningen skulle flyttes til et mere sikkert sted.

Og kort tid efter blev et hold af sundheds- og beredskabspersonale i Beattyville sendt afsted med båd, da de oversvømmede veje umuligt kunne tilbagelægges af transport på hjul.

Som et reality show

En lokal sygeplejerske ombord på båden sammenlignede det med en episode af The Amazing Race, skriver ABC News.

For de uindviede er det et reality show, hvor deltagere rejser om kap rundt omkring i verden ved hjælp af forskellige transportmidler. Og sygeplejersken var da også på noget af en opgave.

Først skulle hun transporteres på en skraldevogn, derefter i en rendegraver for til sidst at ende i en lille fiskerbåd, som sejlede de sidste cirka 500 meter.

Herefter blev vaccinerne transporteret i kølere til et fryselager i nærliggende Wolfe County.

Vejrmæssige udfordringer på stribe

Selve beholdningen af vacciner var på i alt 150 doser - i det store amerikanske billede en beskeden mængde af de livreddende dråber.

Men måske også – i særligt Kentucky – et symbol på et vigtigt lys i mørket.

Scott Lockard, der er lokal sundhedsfaglig chef med ansvar for Kentucky-flodens område, fortæller til ABC, at de seneste dages oversvømmelser kommer i forlængelse af en hård periode i Kentucky.

For de seneste tre uger har staten også døjet med is-storme og temperaturer under frysepunktet. Han kalder de mange vejrmæssige udfordringer, der har stået på under vaccine-udrulningen, for ”uforståelige”.

- Hvis du for år tilbage havde fortalt mig, at jeg i sundhedsfagligt regi skulle foretage en vand-redningsaktion af en vaccine, ville jeg have grint, siger han.

- Lokale helte

Ifølge Scott Lockard var det ikke en mulighed blot at lade vaccinerne gå tabt.

- Vi kunne ikke bare se til og lade det ske. Vi gjorde, hvad vi var nødt til, for at redde denne kostbare ressource. Og jeg kunne ikke være mere stolt, siger han til ABC.

Også fra guvernøren Andy Beshear lyder der rosende ord til den lokale redningsaktion for deres ”utrolige arbejde” med at beskytte vaccinerne.

- De mistede flere køretøjer, men ikke en eneste vaccine. Scott Lockard og hans team er lokale helte, skriver han på Twitter:

Hændelsen sker to uger efter, at en historisk snestorm i staten Texas fik strømmen til at gå i et anlæg med Moderna-vacciner, og omkring 5.000 vacciner derfor i hast skulle bruges, skriver The Independent. Og i januar truede oversvømmelser AstraZenecas vaccinefabrik i Wales.

Den britiske, den sydafrikanske og den brasilianske.

Viften af virusvarianter vokser konstant, fordi virus hele tiden muterer.

Det kan være svært at finde hoved og hale i alle varianterne, og derfor har WHO lavet kategorien "bekymrende varianter" til dem, der udgør en trussel mod sundheden.

Lige nu gælder det den britiske, den sydafrikanske og den brasilianske. Alle tre varianter, der er konstateret i Danmark.

TV 2 har i samarbejde med Mads Albertsen, der er professor i biovidenskab på Aalborg Universitet og analyserer coronavirussens arvemasse, samlet den mest essentielle viden om de tre varianter.

Den britiske - B117

Hvad ved vi om smitte og dødelighed? Den britiske variant er den, vi ved allermest om, både fra studier og fra virkeligheden, hvor varianten er registreret i 90 lande, blandt andet i Storbritannien, USA og Danmark.

Det mest karakteristiske ved B117 er en øget smitsomhed. Varianten er cirka 50 procent mere smitsom end den ”almindelige” coronavirus.

Dødeligheden tyder også på at være højere end den "almindelige" coronavirus. En britisk rapport viser, at dødsraten for smittede med den britiske variant var højere. Billedet er det samme i et dansk studie, som Mads Albertsen har været en del af. Der tyder resultaterne på, at B117 resulterer i 64 procent flere hospitalsindlæggelser

- Det er jo nogle træls forandringer, og lige nu er det suverænt den, der har størst indvirkning på vores dagligdag, siger Mads Albertsen.

Svækker den vaccinernes effekt? Der er indtil videre ikke noget, der indikerer, at B117 svækker vaccinernes effekt.

Hvor udbredt er den i Danmark? Den seneste tal fra SSI viser, at flere end 70 procent af alle danske smittetilfælde er med den britiske variant.

Hvilke mutationer indeholder den?

N501Y: Der hjælper virussen til at "sidde bedre fast" på cellerne. Det kan øge smitten. P681H: Der kan øge produktionen af såkaldte spikeproteiner. H69–V70 og Y144/145: Der kan ændre formen på spikeproteinet, hvilket kan "snyde" nogle antistoffer. Den sydafrikanske – B1351

Hvad ved vi om smitte og dødelighed? Der er mere sparsom viden om den sydafrikanske variant end den britiske. Men den ser ud til både at være mere smitsom og mere dødelig, fortæller Mads Albertsen.

Svækker den vaccinernes effekt? Forsøg har vist, at AstraZenecas vaccine er mindre effektiv mod B1351. Det er dog for tidligt at sige, om den og andre vacciner ikke beskytter mod de alvorligere tilfælde af virussen, lyder det fra Mads Albertsen.

Et sydafrikansk studie af blodprøver fra 44 personer, der havde været smittet med den "oprindelige" coronavirus og efterfølgende blev udsat for den sydafrikanske mutation, har vist, at halvdelen ikke var i stand til at neutralisere den sydafrikanske variant.

Hvor udbredt er den i Danmark? Den 16. januar kom det frem, at det første tilfælde af den sydafrikanske variant var fundet i Danmark. Det blev konstateret på Sjælland og koblet til en rejse til Dubai. De næste to smittede med varianten havde været i Østafrika.

I slutningen af februar blev der registreret et reelt smitteudbrud med B1351 i den københavnske bydel Nordvest, og kort efter blev alle borgere opfordret til at blive testet.

Det er der ifølge Mads Albertsen en god grund til. For indtil videre er smitten med varianten kun importeret, og hvis den skal blive ved med at være det, så er tests og smitteopsporing de vigtigste redskaber.

- Man skal have fanget dem, der ikke ved, at de er smittede, for at undgå at det udvikler sig til samfundssmitte. Hvis det først bliver det, så er det svært at slippe af med en variant igen, siger han.

Hvilke mutationer indeholder den?

N501Y: Der hjælper virussen til at "sidde bedre fast" på cellerne. K417N: Der får virussen til at binde bedre på cellerne og dermed øger smitten yderligere. E484K: Der kan nedsætte effekten af antistoffer og dermed af vaccinerne. Den brasilianske – P1

Hvad ved vi om smitte og dødelighed? Den største viden om P1-varianten kommer fra den brasilianske by Manau. Her havde over 70 procent af befolkningen antistoffer mod den oprindelige coronavirus, fordi de havde været smittet en gang, og der var teknisk set tale om flokimunnitet.

Men alligevel blev byen ramt af en ny smittebølge, denne gang med en varianten P1.

Der er ifølge SSI "stor mistanke" om, at P1 har øget smitsomhed, men det er ikke endeligt bevist. Man ved ikke, om P1 medfører alvorligere sygdomsforløb og forhøjet dødelighed.

Den brasilianske variant har mutationen E484K, som studier har forbundet med nedsat følsomhed for neutraliserende antistoffer.

Svækker den vaccinernes effekt? Vaccinerne, som er godkendt i EU, forventes at virke overfor den P1. Der kan muligvis forekomme nedsat effekt, men vaccinerne forventes ifølge SSI stadig at beskytte mod alvorlige sygdomsforløb.

Hvor udbredt er den i Danmark? 3. marts blev det første tilfælde i Danmark konstateret i Region Hovedstaden.

Hvilke mutationer indeholder den?

N501Y: Der hjælper virussen til at "sidde bedre fast" på cellerne. K417T: Der er en mutation i samme boldgade som N501Y, der gør, at virussen binder sig mere effektivt til celler. E484K: Der kan nedsætte effekten af antistoffer og vacciner.

Coronapandemien har nu floreret i Danmark i mere end et år, og overalt i verden sættes liden til den påbegyndte vaccineudrulning.

Tirsdag kom det frem, at et samarbejde mellem Danmark og Israel kan føre til opførelsen af vaccinefabrikker i Israel.

Vi skal dog ikke mere end fem år tilbage i tiden, før en vaccinefabrik fandtes i Danmark. Den danskejede vaccineenhed i Statens Serum Institut (SSI) blev dog solgt i 2016 til en saudisk sheik for 15 millioner kroner.

Beslutningen om at sælge, salgsprisen og processen omkring handlen blev efterfølgende mødt af skarp kritik.

Ifølge Ole Helby Petersen, der er ph.d. og professor ved Institut for Samfundsvidenskab ved Roskilde Universitet, har det konsekvenser, når et land vælger at udlicitere vaccineproduktion.

- Som stat eller land mister man forsyningssikkerheden. Det kan skabe usikkerhed, og man mister indflydelse og råderet over produktionen, siger han

Set i lyset af coronapandemien spekuleres der nu i, hvorvidt Danmark ville have haft gavn af vaccineenheden, hvis den var blevet på danske hænder dengang i 2016?

Man skifter ikke bare fra den ene vaccine til den anden sådan nogle steder. Det ville have krævet en enorm teknologisk omstilling

Professor, Kjeld Møller Petersen

For at finde svaret på det, er vi først nødt til at forstå, hvad der egentlig førte til, at et saudisk konglomerat endte med at få fingrene i den danskejede vaccineenhed "for en slik".

Lang proces, kontroversiel køber og rabat

Vaccinefabrikken blev frem til salget i 2016 benyttet til at producere vacciner til børnevaccinationsprogrammet, heriblandt vacciner mod kopper og mæslinger.

Det var Statens Serum Institut, der stod bag driften af enheden og den dertilhørende produktion.

Men i 2012 gav SR-regeringens økonomiudvalg med daværende finansminister Bjarne Corydon i spidsen ordre om, at SSI's vaccineenhed skulle værdisættes med henblik på salg.

Årsagen til den beslutning skal findes i den underskudsforretning, fabrikken på det her tidspunkt præsterede.

- Man kunne simpelthen få vaccinerne meget billigere på det private marked. På den måde var det en logisk nok beslutning at sælge, men processen omkring salget var meget langvarig og uskøn, siger professor i sundhedspolitik og økonomi ved Syddansk Universitet Kjeld Møller Petersen til TV 2.

En arbejdsgruppe vurderede i 2014 markedsværdien af vaccineenheden til 285 millioner kroner.

Kontroversielt salg

I 2016 blev en køber så præsenteret. Valget faldt på saudiarabiske Aljomaih Group, og i juni måned blev salget endeligt godkendt af Folketingets Finansudvalg. På det tidspunkt var der gået fire år, siden salgsprocessen blev iværksat.

Salgsprisen for SSI's vaccineenhed lød på 15 millioner kroner. Et decideret røverkøb, mener Kjeld Møller Petersen.

Året efter kunne Ekstra Bladet berette, at de nye ejere af Statens Serum Instituts vaccineproduktion havde tråde til den omdiskuterede organisation Det Muslimske Broderskab, som er fortaler for sharia-lovgivning.

Daværende sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) gav i den forbindelse udtryk for, at hun ikke var klar over forbindelsen til Det Muslimske Broderskab, og at køberen var valgt, da hun tiltrådte som minister.

Senere er det kommet frem, at sheik Abdulaziz Hamad Aljomaihs firma AJ Vaccines er placeret i skattely.

Stor kritik af salg

Salget af Statens Serum Instituts vaccineproduktion fik hård kritik for at være et mønstereksempel på, hvordan en sådan virksomhed ikke skal sælges.

Umiddelbart efter salget gik Statsrevisorerne ind i sagen på eget initiativ, hvor særligt processen omkring salget var i fokus.

Undersøgelsen resulterede i tre konkrete kritikpunkter, der "bidrog til at forlænge processen, forringe ministeriets forhandlingsposition og forringe salgsprisen":

Der blev ikke i forberedelsesfasen udarbejdet en forretningsplan, der var tilstrækkeligt underbygget til, at den kunne danne grundlag for bydernes vurderinger af vaccineproduktionen. Der blev ikke i salgsprocessen udarbejdet en plan for it-adskillelsen mellem de aktiviteter, som skulle blive i Statens Serum Institut og de frasolgte aktiviteter. Der blev ikke indgået fastholdelsesaftaler med kernepersonale, som kunne give personalet incitament til at bidrage konstruktivt til forløbet hele vejen til afslutning.

Aljomaih Group fik foruden den nedsatte pris en huslejerabat på minimum 88 millioner kroner over fire år. Derudover blev der brugt millioner af kroner på konsulenter i forbindelse med salget.

Ifølge Statsrevisorerne betød Sundheds- og Ældreministeriets "langsommelige gennemførelse af salget”, at staten endte med et underskud på 279 millioner kroner. Altså langt fra den oprindelige forventning om et overskud på mellem nul og 285 millioner kroner.

Bagklogskab er ikke lig med indsigt

Statsminister Mette Frederiksen skal torsdag til Israel, hvor regeringen er i dialog med premierminister Benjamin Netanyahu og Østrigs forbundskansler Sebastian Kurz for at diskutere et samarbejde om vacciner.

I den forbindelse er det nærliggende at spørge, om ikke Danmark ville have haft stor gavn af den danske vaccineenhed i SSI i kampen mod coronapandemien, hvis ikke den var blevet solgt i 2016.

Hvis man spørger professor i sundhedspolitik Kjeld Møller Petersen, er svaret entydigt nej.

- En vaccinefabrik er jo ikke bare en vaccinefabrik. Danmark solgte en fabrik, der i 2016 ikke var topmoderne. Det ville kræve en enorm omstilling at forberede den enhed til produktion af coronavacciner.

Selv hvis man nåede i mål med den teknologiske omstilling, ville det ske så sent, at vaccinekapaciteten globalt ville sikre forsyning af vacciner til konkurrencedygtige priser.

- Det er bagklogskab at påstå, at det havde givet rigtig god mening at have beholdt vaccinefabrikken i Danmark, og bagklogskab er ikke altid det samme som indsigt.

Den holdning bakker Lars Holger Ehlers, der er professor i sundhedsøkonomi ved Ålborg Universitet, fuldt ud op om.

- Den teknologiske platform, der var dengang, ville ikke kunne bruges til en covid-19-vaccine. Selv hvis man havde opdateret den frem mod 2020, så ville man aldrig kunne have forberedt hverken teknologien eller kompetencerne på coronavirus, siger han.

Rigtigt eller forkert salg

Eksperterne, TV 2 har talt med, er enige om, at det ikke giver mening at kritisere salget af vaccineenheden fra et sundhedsfagligt perspektiv.

- Der er ikke nogen grund til at kritisere salget af fabrikken set i lyset af covid-19. Vi kunne ikke have brugt den i forbindelse med nedkæmpningen af corona, siger Lars Holger Ehlers, der pointerer, at forløbet omkring selve salget og den endelige pris er en anden sag.

Professor Ole Helby Petersen ved Institut for Samfundsvidenskab er enig. Han påpeger, at covid-19 dog viser nogle af de ulemper, der er ved ikke have kapaciteten selv.

- Vi bliver afhængige af et velfungerende internationalt samarbejde og af de private vaccineproducenter. Det kan dog være en skrøbelig konstellation i krisetider, som hvis der eksempelvis er krig, siger han.

På trods af den lave pris og den afgivelsen af kontrol, mener heller ikke han, man kan sige, at det var en fejl at sælge enheden. I hvert fald ikke set i lyset af den nuværende pandemi.

Hospitalerne er tæt på sammenbrud i Brasilien, som tirsdag oplevede deres hidtil dødeligste dag under coronapandemien.

Tirsdag blev der registreret 1641 dødsfald blandt personer med covid-19. Samtidig er antallet af nye coronatilfælde tæt på at toppe på ny. Det viser tal fra Brasiliens sundhedsministerium ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Forskere slår i avisen The Wall Street Journal alarm overfor den nye og mere aggressive virusvariant, der stammer fra Amazonas-området i Brasilien.

De mener, at den nye virusvariant - kendt som P1 - er skyld i den nylige stigning i antallet af dødsfald i flere dele af Sydamerika. Mutationen menes også at være skyld i, at flere unge mennesker bliver smittet med coronavirus, end det var tilfældet med den gængse variant.

P1 konstateret i Danmark

Forskernes advarsel kommer samtidig med, at det første tilfælde af den brasilianske virusvariant onsdag blev konstateret i Danmark. Det oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på Twitter.

P1-varianten er mellem 1,4 og 2,2 gange mere smitsom end andre virusvarianter, der tidligere er fundet i Brasilien.

Samtidig vurderes P1 i højere grad end andre varianter at kunne smitte personer, der tidligere har været smittet med en anden variant af coronavirussen.

Studier fra udlandet har tidligere vist, at den brasilianske P1-variant kan være resistent over for nogle vacciner.

Ifølge studier virker Pfizer/Biontech-vaccinen stadig mod P1. Det er dog ikke sikkert, at AstraZenecas vaccine virker lige så effektivt mod P1-varianten som mod den gængse virus.

60.000 nye smittede på et døgn

Hidtil var den mest dødelige dag i Brasilien under pandemien i slutningen af juli sidste år, hvor 1595 mennesker døde med covid-19 på et døgn.

Samlet er flere end 257.000 mennesker ifølge de officielle tal døde af covid-19 i Brasilien. Det gør landet til det hårdest ramte land i verden målt på antal døde efter USA.

Omkring 10,6 millioner mennesker i Brasilien er blevet smittet med coronavirus under pandemien. Alene tirsdag blev der registreret 59.925 nye tilfælde, viser tal fra landets sundhedsministerium.

Vaccinationsprogram halter efter

Brasilianske guvernører fortalte tirsdag, at de vil gå sammen om at købe covid-19-vacciner og dermed gå uden om den føderale regering, som delstatslederne mener, har været for langsom til at udrulle sit vaccineprogram.

Myndighederne begyndte at vaccinere i midten af januar, men er langt fra det tempo, det kræver for at imødekomme regeringens løfte om at have alle vaccineret inden årets udgang.

Til dato har man givet cirka ni millioner doser. Der bor knap 210 millioner mennesker i Brasilien.

I sidste uge indførte flere byer og delstater en ny runde med restriktioner. Det sker i et forsøg på at undgå et kollaps på landets allerede stærkt pressede hospitaler.

P1 ødelagde flokimmunitet

Forskningsresultater fra den brasilianske millionby Manaus viste i september, at de som et af de første steder i verden havde opnået flokimmunitet.

Størstedelen af byens indbyggere havde været smittet med coronavirus og var dermed formodet immune på grund af antistoffer i kroppen.

Glæden blev dog kort, da P1-varianten spredte sig blandt Manaus indbyggere - også til dem, der tidligere havde været smittet.

Dermed blev byen ramt af en endnu hårdere anden bølge. Tusindvis mistede livet, herunder byens leder for indsatsen mod netop coronavirus.

Torsdag sætter statsminister Mette Frederiksen (S) de igangværende genåbningsmøder på pause og rejser til Israel.

Her skal hun diskutere et muligt fremtidigt samarbejde om forskning og produktion af coronavacciner med Østrigs forbundskansler, Sebastian Kurz, og Israels premierminister, Benjamin Netanyahu.

Men besøget vækker stor røre på Christiansborg, hvor politikere fra begge fløje stiller sig både undrende og kritiske over for rejseplanerne.

Statsministeren forsømmer nemlig sine genåbningsforhandlinger i Danmark - og så risikerer hun at blive en brik i Netanyahus aktuelle valgkamp, lyder kritikken blandt andet.

- Israel rammer fuldstændig ved siden af

Israel er verdens allermest førende, når det kommer til vaccination mod covid-19, og der er nu givet 96 vaccinedoser per 100 indbyggere.

På baggrund af landets vaccinesucces kan Israel meget vel blive en mulig samarbejdspartner for Danmark, lød det mandag fra statsministeren.

Samtidig var meldingen, at Danmark er klar til at købe overskydende vacciner fra alle lande, der måtte have nogle tilovers.

Men at valget er faldet på Israel virker helt skævt, mener Karsten Hønge, politisk ordfører i SF.

- Man skal forholde sig til det land, der er tale om, og Israel rammer fuldstændig ved siden af, siger han til TV 2.

Israel har af flere menneskerettighedsorganisationer været under skarp kritik for at udelukke det palæstinensiske folk i landet fra at få vaccinestikket og kun prioritere israelere.

Derfor vil det være "fuldstændigt forkasteligt", hvis Danmark skal overtage de overskydende doser, mener Karsten Hønge.

Også tidligere leder i Enhedslisten Pernille Skipper har udtrykt sin forargelse over planerne:

- Mette F. burde rejse til Israel for at kritisere, ikke blåstemple, skriver hun på Twitter.

Forsømmer den danske genåbning

Begge bakkes op af Martin Lidegaard, medlem af Folketinget for Radikale Venstre og formand for Det Udenrigspolitiske Nævn.

- Jeg vil have en dårlig smag i munden, hvis vi flår vaccinerne ud af armene på palæstinenserne, siger han til TV 2.

Desuden peger han på, at Benjamin Netanyahu i øjeblikket fører aktiv valgkamp frem mod det israelske valg i slutningen af marts.

Derfor vil Mette Frederiksens kommende besøg kunne ses som en støtte til premierministeren, og det i sig selv er kontroversielt, siger Lidegaard.

"En mærkelig prioritering"

Det er dog ikke kun spørgsmålet om den manglende vaccination af palæstinensere, der møder kritik.

Rejsen trækker nemlig også dialogen om genåbningen af Danmark i langdrag, mener flere partier, fordi rejserestriktionerne i øjeblikket vil kræve, at statsministeren går i isolation i mindst fire dage efter hjemrejse.

Og det undrer Martin Lidegaard, at besøget partout skal foregå fysisk midt i en pandemi:

- Det er mig lidt en gåde, at Mette Frederiksen ikke tager det her møde virtuelt i det mindste. Alle andre møder på det udenrigspolitiske område er virtuelle i øjeblikket, siger han.

Lidegaard kalder det en "mærkelig prioritering", da han mener, forhandlingerne i Danmark bør være første prioritet.

Hos Nye Borgerlige mener formand Pernille Vermund, at det er klogt at tænke langsigtet og samarbejde, når det kommer til fremtidens vaccineproduktionen.

Men rejsen fjerner fokus fra det vigtigste lige nu: Den månedlange nedlukning, vi har haft herhjemme. Derfor er timingen dårlig, mener hun.

- Jeg synes mildest talt, det er bizart, siger hun til TV 2.

Mette Frederiksen mener selv, at rejsen er nødvendig, hvis vi skal have "vaccineproduktionen voldsomt i vejret".

Desuden er det "ikke et urealistisk scenarie", at Danmark skal være med til at bygge vaccinefabrikker i Israel, lød det fra statsministeren ved et samråd tirsdag.

Der foreligger dog endnu ikke nogen konkrete planer for, hvordan det potentielle samarbejde kommer til at se ud.

Smittetallene i Odense-bydelen Vollsmose er nu så høje, at bydelen holder hele kommunen over grænsen for en mulig yderligere genåbning 15. marts.

Det viser et notat fra Odense Kommune.

Incidensniveauet – altså antal smittede per 100.000 borgere - i Vollsmose er onsdag opgjort til 853. Tirsdag 2. marts var det på på 820,3. For hele resten af kommunen er det samlede niveau på 117,6.

Hvis smittetallet i Vollsmose var på samme niveau som resten af Odense, ville det samlede smittetal i kommunen tirsdag være på 86,4.

Det er svært at forestille sig, at man lukker en kommune op, hvor incidenstallet er over 100

Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi

Dermed ville det være under den grænse på 100, som Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi, mandag nævnte som mulig grænse i forhold til yderligere åbning af blandt andet gymnasier, de store grundskoleklasser og efterskolerne.

- Det er svært at forestille sig, at man lukker en kommune op, hvor incidenstallet er over 100, sagde Allan Randrup Thomsen.

Han er en del af den referencegruppe bestående af virologer og eksperter inden for epidemiologi, økonomi og samfundsforhold, som løbende rådgiver regeringen.

Ud fra de kriterier, som gruppens medlemmer hidtil har arbejdet ud fra, vil Odense Kommune med et incidenstal på 115,1 ikke kunne tage del i en yderligere genåbning.

Borgerne i Vollsmose alene udgør fem procent af den samlede befolkning i Odense, og derfor har bydelens smittetal som udgangspunkt begrænset påvirkning på det samlede smittetal for hele Odense Kommune.

Det svarer til, at når en beboer i Vollsmose er smittet, stiger smittetallet i hele Odense med 0,5 - men smittetallet stiger med cirka 11 i Vollsmose.

Truer yderligere åbning i Odense

Samlet set kan det høje smittetal i Vollsmose altså alligevel få en ganske alvorlig betydning for den varslede genåbning 15. marts.

I Nordjylland, Vestjylland og på Bornholm strækker den genåbning, der trådte i kraft i mandags, noget længere end i resten af landet, da afgangselever blandt andet har fået lov at vende tilbage i disse områder, fordi smitten er lav.

Beskeden fra regeringen og dens støttepartier er, at samme skridt meget vel kan blive taget i de resterende landsdele 15. marts. Et budskab, som statsminister Mette Frederiksen (S) mandag formiddag gentog:

- Jeg håber, at vi kan holde smitten nede i løbet af den kommende tid, så vi kan få endnu flere børn tilbage i skole. Det er sådan set aftalt med Folketingets partier, lød det fra statsministeren.

Men ifølge Allan Randrup Thomsen er det dén deadline, som smitten i Vollsmose nu truer.

Flere bliver testet

Tirsdag var der pressemøde i Odense Kommune, hvor både borgmester i Odense Kommune, Peter Rahbæk Juel (S), stadsdirektør Stefan Birkebjerg Andersen og sikkerheds- og beredskabskoordinator Rami Ezzeddine var til stede.

Her blev en ny teststrategi, hvor beboere i bydelen kan bliver testet "to-go", præsenteret. Den nye testmulighed er endnu ikke klar, men alligevel har flere i Vollsmose været forbi et testcenter, siden der blev udbudt flere test fra lørdag.

Odense Kommune oplyser, at 799 blev testet tirsdag og 14 nye smittetilfælde er registreret. Søndag blev 800 borgere i bydelen testet, og mandag blev yderligere 500 borgere i Vollsmose testet.

Det seneste døgn er 574 konstateret smittet med coronavirus. Dagens positive prøver er fundet blandt 164.172 tests, hvilket giver en positivprocent på 0,35.

Det viser dagens opgørelse fra Statens Serum Institut.

Det samlede antal indlagte er på 225. Dermed er antallet faldet med syv siden tirsdag.

Af de indlagte personer er 34 på intensivafdelingen, og blandt dem ligger 19 i respirator.

Desuden er tre døde af coronavirus i det forgangne døgn.

Professor frygter tredje bølge

Det er alt sammen pæne tal, lyder det fra professor og forsker i infektionssygdomme Nina Weis, Hvidovre Hospital.

Men med den begyndende genåbning af samfundet kan tallene snart se helt anderledes ud, vurderer hun.

- Min mavefornemmelse er desværre, at vi kan få en tredje bølge.

- Det er baseret på, at det stadig er en relativ lille del af befolkningen, der er beskyttet mod coronavirus, siger hun til Ritzau.

Nina Weis henviser også til, at det - selv med en relativ hård nedlukning - ikke er lykkedes at banke de daglige smittetal væsentligt ned under 500.

Og med de forskellige varianters fremkomst - og i lyset af den begyndende genåbning af samfundet - vil det ifølge professoren alt andet lige føre til eskalerende smitte.

- Det er en kalkuleret risiko, vi løber. Hvordan det kommer til at gå, afhænger meget af, hvor hurtigt vaccinen bliver rullet ud, siger Nina Weis.

Første tilfælde af brasiliansk variant

Kort inden klokken 14 skrev sundhedsminister Magnus Heunicke på Twitter, at det første tilfælde af den brasilianske variant - P1 - nu er blevet fundet i Danmark.

- Der er iværksat intensiv smitteopsporing. Varianten er fundet af DTU, der hjælper med at analysere prøver, og bekræftet af SSI, skriver Heunicke.

Den brasilianske variant vurderes at være mere smitsom end de gængse varianter af virussen, ligesom det også er tilfældet med den britiske og sydafrikanske variant. I Europa er der blandt andet fundet tilfælde i Sverige, Færøerne, Finland, Frankrig, Tyskland og Belgien.

Det vides ikke, om man bliver mere syg, hvis man smittes med P1-varianten. Studier fra udlandet har tidligere vist, at varianten kan være resistent over for nogle vacciner.