Retten på Frederiksberg har fredag afgjort en strid mellem TV 2 og lægen Nikolas Valsamidis.

TV 2 og mediets administrerende direktør, Anne Engdal Stig Christensen, frifindes for at have krænket lægens ære i TV 2-programmet "Operation X - Lægens livsfarlige operationer".

Programmet gav ifølge Nikolas Valsamidis det indtryk, at det var forbundet med høj risiko for patienterne at blive opereret af ham, og det nedbragte hans indtjening på klinikken i Grækenland.

Efter programmets offentliggørelse påstod han at have tabt 1,4 millioner kroner.

Umiddelbart efter opsagde firmaet SOS International samarbejdet med lægen, og en række allerede bookede patienter aflyste deres operationer.

Programmet blev bragt i fjernsynet i september 2020.

Her fortalte patienter om de konsekvenser, de havde oplevet, efter at de fik foretaget fedmeoperationer af Nikolas Valsamidis.

Flere tilbragte uger på hospitalet og oplevede års komplikationer efter fedmeoperationerne på hans klinik. Én var i livsfare, skrev TV 2 efterfølgende.

Ud over de 1,4 millioner krævede han en godtgørelse for tort på 100.000 kroner, hvilket bragte det samlede krav op på 1,5 millioner kroner.

Men han tabte altså sagen og skal også betale sagens omkostninger til TV 2 og Anne Engdal Stig Christensen.

Påvirket af lattergas kørte Helmi Mossa Hameed i oktober 2020 ud fra en sidevej og tværs over Peter Bangs Vej i København. Her ramte han en femårig pige, der fulgtes med sin mor på fortovet.

Pigen mistede livet, og Helmi Mossa Hameed blev nogle måneder efter idømt seks års fængsel. Nu har Københavns Byret lagt et år oven i den straf.

Mens Mossa Helmi Hameed har afsonet sin fængselsstraf, har Københavns Politi nemlig haft held med at opklare en række forbrydelser, som blev begået i 2019, altså året inden den forfærdelige ulykke på Peter Bangs Vej.

Og onsdag i denne uge udmålte retten så en såkaldt tillægsstraf, som altså bliver lagt oven i den allerede idømte straf.

I den nye sag var der rejst tiltale i lang række tilfælde om tyverier af blandt andet betalingskort og dyre biler. Ud over Helmi Mossa Hameed var en anden mand tiltalt i sagen. Han blev idømt fire måneders fængsel.

I nogle af de mange forhold fandt byretten ikke anklagemyndighedens påstande bevist i fuldt omfang. Mændene blev i de tilfælde frifundet eller dømt for mindre, end der var rejst tiltale for.

Dømt for tyverier af biler

Men Mossa Helmi Hameed blev dømt i de forhold, som beløbsmæssigt var de mest alvorlige. De drejede sig om tyverier af to BMW'er og to Mercedeser.

To af gangene mødte Hameed op hos en sælger, der havde sat sin bil til salg via internettet. Han bad om en prøvetur, men stjal i stedet bilen. Det skete både 12. maj 2019 i Vedbæk og 21. juni i Frederikssund.

De to andre tyverier fandt sted ved fitnesscentre på Strandvejen i København og på Glumsøvej i Brønshøj. Begge gange udså Hameed sig en mercedesejer, og da ejeren gik ind for at træne, brød Hameed skabet op, stjal bilnøglen og derefter bilen.

Tyveriet i Brønshøj skete 25. april 2019, mens tyveriet på Strandvejen skete 26. maj. Det fremgår af sagens anklageskrift, at alle de stjålne biler havde en værdi af "flere hundrede tusinde kroner".

Helmi Mossad Hameed har under den nye sag været beskyttet af et navneforbud, og det har derfor været forbudt at give oplysninger, som kunne identificere ham. Dermed har det ikke været muligt at sætte ham i forbindelse med sagen fra Peter Bangs Vej.

Københavns Politi har nu imidlertid bekræftet over for Ritzau, at navneforbuddet ikke er blevet udstrakt efter byretsdommen, og det er dermed tilladt at beskrive sammenhængen.

Da Helmi Mossa Hameed blev dømt i 2021, lød dommen på seks års fængsel. Ud over trafikdrabet på den lille pige blev han dømt for en række andre forhold. Blandt andet for at stikke af fra ulykken.

Han blev desuden dømt for at være skyld i en anden ulykke, hvor to kvinder blev kvæstet, og for besiddelse af et kvart kilo kokain.

Ud over fængselsstraf blev Helmi Mossa Hameed dengang frakendt retten til at føre bil. Hameed valgte dengang, at han ikke ville anke dommen.

Tillægsstraffen på et år i forbindelse med de nye sager kan ankes til Østre Landsret. Helmi Mossa Hameed overvejer nu, om han vil gøre det.

Netflix-brugere fra hele verden kan nu komme helt tæt på en af danmarkshistoriens mest spektakulære drabssager.

Torsdag havde streamingtjenesten nemlig premiere på true crime-miniserien 'Sygeplejersken', der udkommer i 190 lande.

Havde det været et forfærdeligt portræt, hvor vi skulle gyse ad gerningspersonen, havde jeg været kritisk

Kristian Corfixen, forfatter til bogen 'Sygeplejersken'

Her følger man den nyuddannede sygeplejerske Pernille Kurzmann Larsen, som undrer sig over, hvor unaturligt mange patienter, der dør, når en bestemt kollega er på vagt.

Kollegaens navn er Christina Aistrup Hansen. Hun blev i 2017 idømt 12 års fængsel for fire drabsforsøg begået mod patienter på det sygehus, hun arbejdede på i Nykøbing Falster. Det var Pernille Kurzmann Larsen, som meldte hende til politiet.

Miniserien 'Sygeplejersken' er baseret på en bog af samme navn. Den er skrevet af journalist Kristian Corfixen, der på trods af den storstilede tv-filmatisering har det "ambivalent" med serien.

- Jeg har det specielt med, at vi skal sidde og hygge os med det i sofaen, måske med en pose slik, og kigge på det helt forfærdelige, som der stadig går mennesker rundt og er megakede af, siger han i dagens afsnit af TV 2s nyhedspodcast 'Dato'.

Alligevel mener han, at det er vigtigt at få udbredt historien om Pernille Kurzmann Larsen og det dilemma, hun stod i tilbage i 2015, da hun mistænkte sin kollega for at slå sine patienter ihjel.

Massevis af etiske dilemmaer

I bogen dykker Kristian Corfixen ned i politiets omfattende efterforskning i forbindelse med sagen og bevæger sig samtidig tæt på sagens hovedpersoner gennem interviews med Pernille Kurzmann Larsen, overlæge Niels Lundén og gerningspersonen selv, Christina Aistrup Hansen.

Og selvom han gennem mange år har beskæftiget sig med sagen, mener han, at der ligger et stort dilemma i at bidrage til den nye Netflix-serie.

For skal man lade afklarede drabssager ligge og dermed give ofrene og deres pårørende fred? Eller skal man dykke ned i dem og beskrive dem detaljeret, så samfundet kan lære af dem?

For Kristian Corfixen blev det altafgørende, at Netflix-seriens hovedperson blev Pernille Kurzmann Larsen.

- Havde det været et forfærdeligt portræt, hvor vi skulle gyse ad gerningspersonen, havde jeg været kritisk overfor, at det skulle blive en Netflix-serie. Men der er mennesker her, der har villet noget andet, og det kan jeg kun bakke op om, siger han.

Han understreger blandt andet vigtigheden af, at sygeplejersker verden over kan følge Pernille Kurzmann Larsens dilemma, dengang hun valgte at anmelde Christina Aistrup Hansen til politiet – for hvornår har du beviser nok til at kunne anmelde din kollega for noget så forfærdeligt som at slå sine egne patienter ihjel?

Udskældt genre

True crime-genren er blevet heftigt debatteret gennem tiden.

I Danmark har debatten blandt andet drejet sig om podcasten 'Mørkeland', der hver uge dykker ned i mordsager fra det virkelige liv, og som er blevet kritiseret for at være "respektløs og usmagelig".

Uanset, hvordan vi vender eller drejer det, er den her sag bare fyldt med ofre

Kristian Corfixen, forfatter til bogen 'Sygeplejersken'

Med genren følger da også en række etiske dilemmaer. Det mener Kim Toft Hansen, der er lektor ved Institut for Kultur og Læring på Aalborg Universitet.

- Genren har blandt andet været kritiseret for, at vi kommer for tæt på og glorificerer gerningspersoner, fortæller han.

Serien '22. juli', der omhandler terrorangrebet på den norske ø Utøya i 2011, har eksempelvis forsøgt at undgå dette ved aldrig at vise Anders Breiviks ansigt.

Ud over, at gerningsmanden bliver menneskeliggjort, ligger der i true crime-genren også et stort problem for de pårørende til ofrene, mener Kim Toft Hansen. Den bearbejdelsesproces, de gennemgår, bliver udfordret af, at deres traume laves om til underholdning.

Ifølge Kim Toft Hansen kan producenter bag true crime-serier slippe nemmere udenom de etiske dilemmaer ved for eksempel at lægge fokus på politiets efterforskning og de pårørendes oplevelser for at skabe en distance til gerningsmanden.

Beskyttet i huset

Der er dog også positive ting at hente fra genren, mener Kim Toft Hansen.

Vi bruger nemlig true crime til at få indsigt i den menneskelige natur, handlingsmønstre hos gerningsmænd og ofre og vores egen mentalitet.

- Vi møder ikke sabeltigeren på savannen længere, vi er beskyttet i huset, men alligevel har vi frygtmekanismer, som vi er nødt til at stimulere, siger han og tilføjer:

- Sådan vedligeholder vi vores beredskab til, hvis vi selv skulle stå i en grufuld situation i fremtiden.

Af samme årsag mener forfatter Kristian Corfixen, at det er vigtigt, at fortællingen om Christina Aistrup Hansen og i særlig høj grad Pernille Kurzmann Larsen bliver fortalt videre. Så andre sygeplejersker kan lære af sidstnævntes situation.

Også selvom fortællingen i virkeligheden ikke burde bruges som underholdning.

- Uanset, hvordan vi vender eller drejer det, er den her sag bare fyldt med ofre. De synes ikke, der er noget ved det her, der er sjovt, afslutter han.

Du kan høre Kristian Corfixen fortælle mere om sit arbejde med sagen i fredagens afsnit af TV 2s nyhedspodcast 'Dato'.

Snart får 190 lande indblik i en opsigtsvækkende drabssag fra Nykøbing Falster, der rystede Danmark tilbage i 2015. Her blev sygeplejerske Christina Aistrup Hansen anholdt under mistanke for at dræbe sine patienter med vilje. Kristian Corfixen har skrevet bogen 'Sygeplejersken', som Netflix nu baserer en serie af samme navn på. Men hvad var det, der skete? Og hvilke dilemmaer følger med, når fakta bliver til fiktion?

Medvirkende: Kristian Corfixen, forfatter og journalist på Politiken

Vært: Thomas Buch-Andersen

Tilrettelægger: Rikke Romme

Lyddesigner: Leo Peter Larsen & Søren Valur

Redaktør: Astrid Louise Jensen

Der er torsdag aften sket et udslip af benzin i Skagen.

Kort efter klokken 5.30 fredag morgen kunne Nordjyllands Politi oplyse, at udslippet kommer fra en virksomhed med et rensningsanlæg på adressen Drogden 3 i Skagen.

- Virksomheden har renset et oliespildprodukt fra et skib. I forbindelse med rensning af produktet kan der være udskilt benzin i kloakken, lyder det fra politiet.

Over for TV 2 uddyber vicepolitiinspektør ved Nordjyllands Politi, Henrik Skals.

- Men faren er ikke drevet over endnu, siger han og opfordrer folk i området til at lufte ud i deres boliger.

Borgere i området, der er berørt af benzinlugt, skal desuden skylle godt ud i deres toiletter med videre.

- Borgere må ikke benytte åben ild og slet ikke i nærheden af kloaksystemet, hvis der lugter af benzin, lyder det videre fra Nordjyllands Politi.

Folk kan gå på arbejde

Politiet har talt med en ansvarlig, som er til stede på virksomheden. Det skal nu afgøres, hvor meget benzin der er sluppet ud.

- Der er formentlig tale om ret store mængder, omkring 170 kubikmeter, der er løbet ud i kloaksystemet. 98 procent er vand og 2 procent er et olieprodukt, der indeholder en form for benzin. Det skal vi have styr på, siger Henrik Skals.

Han oplyser, at udslippet er stoppet og bliver opfanget ved et rensningsanlæg på Kuttervej i Skagen.

Nu følger der nogle ansvarspådragende ting og afhøringer af implicerede.

Borgere i området kan gøre som normalt. De kan tage på arbejde og følge deres børn i skole.

- Hvis man kommer ind i benzindampe, skal man søge væk derfra og søge frisk luft. Men det er ikke sådan, at Skagen er dynget ind i benzindampe. Men der kan være enkelte steder, hvor det stadig lugter, siger vicepolitiinspektøren fredag morgen.

Ingen er kommet til skade ved udslippet.

Ild må ikke anvendes

Også Beredskabsstyrelsens HazMat-beredskab er til stede. Det er et specialberedskab, som med kort varsel kan rykke ud og assistere under indsatser, hvor der er mistanke om tilstedeværelse af farlige kemiske stoffer.

De har taget prøver, der bekræfter, at der er benzin i kloaksystemet, oplyste vagtchef ved Nordjyllands Politi, Jesper Sørensen, natten til fredag til Ritzau.

I løbet af torsdag aften havde borgere ringet ind forskellige steder fra og meldt om lugtgener.

Politiet modtog den første melding om en lugt af gas eller benzin torsdag klokken 20.08.

Senere på aftenen måtte 20-25 patienter på en lægeklinik i Skagen midlertidigt flyttes til en anden afdeling som følge af lugtgener.

- De blev flyttet tilbage, da der var blevet luftet ud, sagde vagtchefen.

Den pågældende klinik ligger på Hans Baghs Vej nogle få hundrede meter fra Vestre Strandvej.

Foruden politiet, brandvæsenet og HazMat-beredskabet deltager Beredskabsstyrelsen fra både Thisted og Herning i indsatsen.

Advarslen om udslippet vedrører personer, der bor inden for byzonen i Skagen.

To russiske piloter måtte onsdag forlade deres brændende kampfly, da der udbrød brand i motoren.

Det skriver det statslige russiske nyhedsbureau Tass, og nu viser video havariet.

Mediet citerer guvernør Andrey Chibis, der fortæller, at piloterne ikke behøvede at komme på hospitalet.

- Begge piloter skød sig ud. De blev omgående evakueret af en redningshelikopter. Deres liv og helbred er ikke i fare, lyder det fra det russiske forsvarsministerium.

Flyet, som var af typen MiG 31, brød i brand under en øvelsesflyvning.

Piloter skød sig ud

På tidspunktet for havariet befandt kampflyet sig omkring ti kilometer fra byen Montjegorsk, der ligger omkring 100 kilometer øst for den finske grænse.

Piloterne valgte at skyde sig ud med katapultsæde. Men inden da havde de sikret sig, at flyet ikke ville styrte ned i et område, hvor det kunne forårsage civile tab.

Ifølge de foreløbige oplysninger er flyet styrtet ned i en sø.

- Hvad skaden angår, har det forulykkede fly ikke påført skade på infrastrukturen. Piloterne er helte, da de med succes fløj flyet væk fra et befolket område, lyder det fra guvernøren i en video på Telegram.

I oktober styrtede et russisk militærfly ind i en boligbygning i den sibiriske by Irkutsk og dræbte mindst 15 mennesker.

Tinie Jensen skulle forleden gøre sin have forårsklar.

Et arbejde, hun med glæde har udført mange gange før. Normalt bruger den kvindelige haveejer sækkene ti at gro tomater i, hvor hun blot skærer et kryds i sækken og sætter planteren i. Hun ser derfor normalt ikke jorden ude af sækkene. Men denne gang var anderledes.

- Jeg havde købt to plantesække med jord og skulle fylde mine blomsterkrukker med jorden fra plantesækkene. Jeg væltede jorden ud og ned i krukkerne, og der opdagede jeg plastikken, siger Tinie Jensen.

Efter Tinie Jensen havde fundet plastik i den første plantesæk, ville hun undersøge den anden, hun havde købt, og væltede jorden ud på et havebord.

- Det var et stort plastikhelvede. Jeg tænkte, at det var virkelig ulækkert. Jeg er mildest talt rystet over det. Det er noget, der aldrig kommer ud af vores natur, ligesom cigaretskod. Jeg begyndte at pille plastikken ud af jorden, og det kunne jeg så fortsætte med den næste halve time, siger Tinie Jensen.

Jem & Fix beklager

Tinie Jensen havde også denne gang købt sine plantesække i Jem & Fix, hvor hun har købt dem i årevis.

Hos Jem & Fix er indkøbschef Peter Nyboe træt af, at der er fundet fremmedlegemer i jorden. Han tilføjer dog:

- Det, man skal være opmærksom på, er, at plantesække indeholder en blanding af grønt kompost og tørv, så hvis nogen smider plastik i naturen, så er der en risiko for, at der kan findes plastik i plantesækkene.

Men er det ikke modsættende, at der er plastik i et naturprodukt?

- Det bør ikke findes, for jorden bliver siet, inden den kommer ud til forbrugerne, men fordi der ligger plastik i naturen, så kan det desværre forekomme, siger Peter Nyboe.

Jem & Fix opfordrer kunder, der finder plastik i købte plantesække, til at henvende sig til forretningens kundeservice.

- Der bør ikke findes plastikrester i plantesækkene, og vores leverandør forsøger at komme det til livs ved at si produktet, men det er desværre sådan, det er, siger Peter Nyboe.

En besætning ved Augustenborg på Als med 30.000 høns er ramt af den meget smitsomme fugleinfluenza H5N1.

De kommende dage vil Fødevarestyrelsen derfor aflive alle dyr i besætningen.

Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

- Det er mange fugle, vi nu skal have aflivet. Men aflivningerne er desværre nødvendige.

- Både for at begrænse fuglenes lidelser og for at forebygge smittespredning, siger veterinærchef i Fødevarestyrelsen, Signe Hvidt-Nielsen, i pressemeddelelsen.

Rammer sjældent mennesker

Fugleinfluenza er en smitsom virussygdom, som rammer fugle. Sygdommen skyldes infektion med visse typer af influenza A-virus.

Den rammer meget sjældent mennesker, men er smertefuld og ofte dødelig for høns, lyder det fra Fødevarestyrelsen.

Der er set tilfælde af fugleinfluenza blandt andre dyrearter – eksempelvis ræve, mink og kattedyr.

Udbruddet med fugleinfluenza er det fjerde udbrud i Danmark i år.

I januar blev først en hønsefarm ved Hedensted og siden en stor kalkunfarm ved Skælskør ramt af fugleinfluenza. I midten af marts blev en lille besætning ved Ramløse aflivet.

Tilsammen betød de 3 udbrud, at omkring 65.000 dyr er blevet aflivet i år.

Dalende trusselsniveau

Det nuværende trusselsniveau for smitte med fugleinfluenza fra vilde fugle til fjerkræ er sænket fra høj til middel i trusselsvurderingen fra 17. april 2023.

Fødevarestyrelsen følger løbende smitteudviklingen og tager stilling til, om der er behov for en ny trusselsvurdering.

- Det aktuelle udbrud får os ikke til her og nu at ændre på vores risikovurdering eller justere på de krav, der gælder for den danske fjerkræbranche.

- Derfor må økohøns, frilandshøns og andre fjerkræ stadig gerne være ude i det fri. Men det er klart, at vi følger situationen nøje og er klar til igen at skærpe restriktionerne for branchen, hvis smittetrykket og risikoen stiger væsentligt, siger veterinærchefen i meddelelsen.