Kig godt på billedet ovenfor, og gør det mange gange!

Føler du dig mindre sliksulten nu? Ifølge ny forskning burde det rent faktisk gøre en forskel, hvis du kigger nok på billedet.

Det forklarer Tjark Andersen, der for nyligt har forsvaret sin Ph.d. ved Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet.

- I vores forsøg viste vi, at når deltagerne ser det samme billede af mad 30 gange, føler de sig mere mætte, end før de havde set billedet, siger Tjark Andersen.

Hjernen kan snydes mæt

Det kan godt lyde underligt, at deltagerne i forsøget følte sig mætte uden rent faktisk at have spist noget.

Men det er ganske naturligt, forklarer Tjark Andersen. Måden man tænker om mad, spiller en vigtig rolle på appetitten.

- Din appetit hænger tættere sammen med din kognitive opfattelse, end de fleste tror. Hvis man tænker på mad, vil man få en fysiologisk respons på noget, man blot har tænkt. Det er derfor, man kan føle sig mæt uden at spise noget, siger Tjark Andersen.

Over 1000 forsøgspersoner

Tjark Andersen og hans kolleger er ikke de første, der opdager, at man kan få en mæthedfornemmelse blot ved at se på billeder af mad. Det har andre forskergrupper også vist.

Det nye i forskningen fra Aarhus Universitet er, at det ved hjælp af 1000 forsøgspersoner er blevet afdækket, hvor mange gentagelser der skal til, og om variationen i billederne har en betydning for mæthedfølelsen.

- Vi ved fra tidligere studier, at når folk ser billeder af forskellige former for mad, er der ikke den samme effekt på mætheden. Derfor kan du spise dig mæt i hovedretten og stadig have lyst til dessert. De søde sager er en helt anden type mad, forklarer Tjark Andersen.

Da 24-årige Ellen Nielsen vågnede 20. november 2022, kunne hun instinktivt fornemme, at hun ikke var hjemme. Der lugtede af hospital.

Og rigtigt nok var det en hospitalsgang på Aalborg Universitetshospital, hun kiggede på, da hun åbnede øjnene. Det sidste, hun kunne huske fra aftenen før, var, at hun sad på en bænk på Jomfru Ane Gade alene.

En sygeplejerske fortalte Ellen, at hun var blevet kørt ind med en ambulance, fordi hun havde fået det dårligt i byen. Hun kunne bare tage hjem, når hun var klar.

Sådan fortæller Ellen Nielsen om episoden, hvor hun mistænker, at hun blev drugged, i TV 2 Echos nye dokumentarserie ‘Drugged i nattelivet’.

- Det er noget af det mest ydmygende, jeg nogensinde har prøvet, fortæller hun i et interview i dokumentaren.

Det skulle vise sig at blive svært at finde ud af, hvorfor Ellens bytur var endt på hospitalet. For imens hun var bevidstløs på hospitalet, blev politiets anbefaling om test ikke fulgt.

Ikke den eneste

Ellen mødtes med nogle veninder på en bar i Aalborg 19. november 2022. De havde aftalt, at de skulle på en natklub, og efter et par øl på en anden bar gik de derhen.

På klubben købte de en flaske vodka med opblanding og nogle breezers. Men efter to drinks fik Ellen det mærkeligt i kroppen og gik udenfor. Det sidste, hun husker, er at sidde på en bænk på Jomfru Ane Gade.

Her blev hun fundet af Natteravnene, som ringede efter en ambulance. TV 2 Echo har fået aktindsigt i opkaldet til alarmcentralen, hvor det fremgår, at Ellen røg ind og ud af bevidsthed og kastede op.

Personen fra alarmcentralen blev forvirret og sagde, at der da lige havde været en ambulance og hente en bevidstløs kvinde.

11 minutter forinden var der nemlig rykket en ambulance ud for at hente en anden ung kvinde, 22-årige Medina Kassner, som havde været på samme natklub som Ellen og "var bevidstløs med en galopperende puls".

På hospitalet var politiet til stede. Det informerede personalet om, at det var vigtigt, at begge kvinder blev testet for stoffer med en blodprøve, da der var mistanke om, at de havde været udsat for drugging.

TV 2 Echo har set hospitals- og politijournaler for begge kvinders forløb.

Få timer at handle på

Hvis man bliver drugged, er tiden essentiel. De fleste stoffer er ifølge Giftlinjen ude af kroppen efter 12 timer, og derfor forsvinder bevisbyrden for politiet til at løfte en eventuel straffesag lynhurtigt.

Det fremgår af Medina og Ellens journaler, at politiet har understreget denne pointe over for hospitalspersonalet. Desuden ringede en betjent til dem begge dagen efter for at tjekke op på, om de var blevet testet.

Det var de ikke.

- Det er et kæmpe svigt af systemet. Det er der, at man skal føle sig allermest passet på, siger Ellen.

TV 2 Echo har fået aktindsigt i politirapporten om sagen, hvor den pågældende politibetjent har skrevet følgende efter at have fulgt op på sagen:

- De kunne begge oplyse, at de var blevet sendt hjem af personalet, uden at der var taget blodprøve, da en læge havde sagt til dem, at politiet ikke ønskede at køre en sag, og blodprøve derfor var unødvendigt. Dette var undertegnede uforstående over for, idet det sidste, der blev sagt, inden vi forlod skadestuen, netop var, at der skulle udtages blodprøve af begge piger.

Medina valgte at tage tilbage på hospitalet mandag og få taget en drug-test. Men de fleste stoffer er ude af kroppen efter få timer. Og Medinas test kunne ikke om mandagen påvise, at hun skulle være blevet drugged.

Ellen valgte ikke at blive testet om mandagen på grund af den dårlige oplevelse, hun havde haft på hospitalet i første omgang.

Hospitalet var overraskede

TV 2 Echo har anmodet om et interview med Aalborg Universitetshospital om sagen af to omgange over de seneste måneder, senest 23. maj.

Cheflægen i Akutmodtagelsen ønsker ikke at stille op til interview om sagen, men Region Nordjyllands presseafdeling har sendt et skriftligt svar på cheflægens vegne.

TV 2 Echo ønskede at spørge, hvorfor de to kvinder ikke blev testet for stoffer som anvist af politiet, og hvordan de forholder sig til kvindernes dårlige patientoplevelse.

- Vi er kede af, hvis der er patienter, som oplever, at vi som hospital ikke tager hånd om dem, skriver Region Nordjylland i en mail.

Den skriver også, at den er "overrasket over, at politiets anvisning og ønske om blodprøver ikke er fulgt".

Derudover oplyser hospitalet, at der på baggrund af TV 2 Echos spørgsmål er udført en såkaldt kvalitetsundersøgelse af forløbet, som viser, at der er tale om to enkeltstående tilfælde og ikke et systematisk problem.

TV 2 Echo har spurgt hospitalet, om forløbet og undersøgelsen har haft personalemæssige konsekvenser på hospitalet. Hertil svarer presseafdelingen følgende i en mail:

- Vi har ikke yderligere, vi kan oplyse med i offentligheden, da der er tale om en personalesag. Der er fulgt op på denne personalesag fra myndighedernes side.

TV 2 Echo har spurgt, om der er tale om en fyring, og hvilken myndighed der er involveret i sagen. Det ønsker afdelingen ikke at svare på, fordi det er en personalesag.

Det ændrer ikke på, at Ellen aldrig får svar på, hvad der skete den nat.

- Det, jeg er allermest bange for, er, at der er nogen, der har gjort noget ved mig. Og det kunne jeg have fået svar på, hvis der var taget de nødvendige tests for det. Og det er noget, jeg bare aldrig kan få svar på nu.

Desuden betyder de manglende beviser, at Ellen nogle gange oplever at blive mødt med skepsis omkring hendes historie, føler hun.

- Når man ikke har et 100 procent svar på, at jeg er blevet drugged, så er der altid nogen, der vil se skævt til det og tænke: "Jo, jo, men har du ikke bare drukket for meget?" – og det tror jeg, at alle, der har prøvet det, kan sige, at det ikke føles som det samme. Jeg kender mig selv, og jeg har prøvet at drikke mig rigtig fuld før, og det kan ikke måle sig med det her overhovedet.

Men den hyppigste reaktion fra hendes jævnaldrende er, at det jo sker for mange.

- Og jeg ved ikke, om det skulle være en trøst for mig, at jeg ikke var den eneste, for det synes jeg bestemt ikke, at det er.

Se dokumentaren 'Drugged i nattelivet' på TV 2 Play.

Har du oplevet drugging i nattelivet? Så hører TV 2 Echo gerne fra dig. Send en mail på tipecho@tv2.dk

Med fem milliarder årligt til sundhedsområdet generelt og flere hundrede millioner kroner til kræftområdet er der med regeringens nye sundhedsplan tale om et historisk løft af sundhedsvæsenet.

Men der var ét område, som ikke blev nævnt med ét ord. Hverken under tirsdagens pressemøde med tre ministre eller i den store sundhedsplan: Nye kræftbehandlinger, herunder medicin mod kræft.

Der er ellers god grund til, at det havde været på ministrenes dagsorden, siger formanden for Brystkræftforeningen, Anja Skjoldborg Hansen, til TV 2.

For Danmark halter gevaldigt efter, når det drejer sig om at indføre nye behandlinger, herunder immunterapi og kræftmedicin, siger hun.

- Vi er simpelthen for dårlige og for langsomme. Forskningen går helt vildt hurtigt i de her år, og der kommer nye typer for kræftmedicin på markedet, som desværre ikke kommer danske patienter til gavn, siger Anja Skjoldborg Hansen.

Hun fremhæver, at det ikke kun drejer sig om medicin på brystkræftområdet men hele kræftområdet.

Danmark sakker gevaldigt bagud

Statsminister Mette Frederiksen (S) nævnte på tirsdagens pressemøde selv, at antallet af danskere, der fem år efter en kræftdiagnose stadig er i live, er stagneret.

Det viste tal fra Sundhedsdatastyrelsen i starten af maj.

Ifølge Anja Skjoldborg Hansen står den udvikling i skarp kontrast til de lande, Danmark normalt sammenligner sig med på kræftområdet.

Og det skyldes blandt andet, at Danmark sakker bagud i forhold til godkendelse af nye kræftlægemidler, mener hun:

- Konsekvenserne vil komme til at fremgå i statistikkerne for kræft fremover.

Anja Skjoldborg Hansen fremhæver desuden, at når det gælder udgifter til medicin set i forhold til BNP, så ligger Danmark på en 39. plads i OECD. Det er tredjesidst.

Når det gælder antal godkendte lægemidler, ligger Danmark på 15. pladsen i EU.

- Det er ikke prangende placeringer. Grunden til, at kræftpakkerne i sin tid blev indført, var netop, at Danmark haltede gevaldigt efter, når det gjaldt om at overleve en kræftdiagnose, siger hun.

Ny stor kræftplan – i slutningen af 2024

Anja Skjoldborg Hansen ser også positive takter i regeringens sundhedsplan, herunder at der bliver kigget på fordelingen af ressourcer og på kapacitet på tværs af specialer.

På et tidspunkt under pressemødet var hun – med sine egne ord – dog ved at få kaffen galt i halsen.

Det var, da sundhedsminister Sophie Løhde (V) nævnte tidsrammen for den nye Kræftplan V. Den er nemlig sat til slutningen af 2024.

- Jeg troede først, det var en fortalelse – der har de givet sig selv lang snor, siger hun.

Regeringen har givet Sundhedsstyrelsen til opgave at udarbejde det faglige oplæg til den nye kræftplan, som ifølge formanden for Moderaterne, Lars Løkke Rasmussen, er den hidtil største kræftplan.

Sundhedsstyrelsen skal være færdig med det faglige oplæg i slutningen af 2024.

Regeringens sundhedsplan blev fremlagt på et pressemøde på Rigshospitalet i København af statsminister Mette Frederiksen (S), sundhedsminister Sophie Løhde (V) og Lars Løkke Rasmussen (M).

Bor du i landets hovedstad, bør det ikke længere være muligt at spise aftensmad eller drikke en øl under åben himmel efter klokken 22 på en hverdag.

Det mener et politisk flertal i Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune i hvert fald.

Mandag aften vedtog de at gå videre med planer om at lukke for udeservering visse steder klokken 22.00 fra søndag til torsdag. I dag hedder tidspunktet 24.00.

Velkommen til dagens overblik.

Anklager går efter anbringelsesdom for skyderi i Fields

Den 23-årige mand, der er tiltalt for blandt andet at skyde og dræbe tre personer i det københavnske storcenter Fields, skal anbringes til behandling på ubestemt tid. Det er i hvert fald ønsket fra Anklagemyndigheden i København.

Sagen mod den 23-årige mand begynder 12. juni. Københavns Byret har afsat seks dage til at behandle sagen. Rettens sidste dag er 5. juli.

Den 23-årige tiltalte har under et tidligere retsmøde erkendt de faktiske omstændigheder, som han kan huske. Men han nægter sig skyldig med henvisning til, at han var utilregnelig på grund af sindssygdom eller lignende i gerningsøjeblikket.

Regeringen præsenterer ny sundhedspakke

Regeringen har i dag præsenteret en ny sundhedspakke, som indeholder Kræftplan V, der er en samlet pakke af initiativer til en værdi af fem milliarder kroner. Det er den største kræftplan nogensinde.

Sundhedspakken skal ifølge regeringen genoprette tilliden til kræftområdet. Det skal blandt andet ske ved at tilføre 400 millioner kroner i år og de næste år til genopretning af kræftområdet.

Pakken kommer efter en periode, hvor behandlingstider for kræftpatienter har trukket overskrifter, efter at Sundhedsdatastyrelsens årsrapport landede. I årsrapporten kom det frem, at hver fjerde patient i et kræftpakkeforløb ikke fik sin behandling til tiden sidste år.

Københavns Lufthavne præsenterer milliontab midt i konflikt

Selvom flere end otte ud af ti passagerer er tilbage efter coronapandemien, er Københavns Lufthavne stadig finansielt udfordret.

I første kvartal har selskabet, der ejer både Københavns Lufthavn og Roskilde Lufthavn, tabt 46 millioner kroner efter skat. Det viser selskabets kvartalsregnskab tirsdag. Første kvartal er dog traditionelt det mest stille af dem alle i luftfartssektoren.

Regnskabet kommer, mens Københavns Lufthavn befinder sig i lidt af et stormvejr, hvor mangel på flyveledere resulterer i hundredvis af forsinkelser.

Konflikten har sat gang i en kædereaktion af begivenheder, som Københavns Lufthavne er nødt til at håndtere, lyder det fra selskabet i regnskabet.

Kun hver tiende butik forventer stigende priser

Kun hver tiende danske detailvirksomhed forventer at hæve sine priser de kommende tre måneder. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik tirsdag.

For bare en måned siden var det hele 37 procent af virksomhederne, der forudså stigende priser.

Zoomer man ind på de virksomheder, som handler med fødevarer, forventer kun 6 procent at hæve priserne de kommende måneder. I industrien er tallet 7 procent, mens det er 12 procent i servicesektoren.

Men spørger man omvendt de danske detailvirksomheder, om de så forventer at sænke priserne, svarer langt de fleste nej. Kun 7 procent forventer faldende priser de kommende tre måneder.

Danmark er langt rigere end forventet

Danmarks økonomi er langt stærkere end forventet for bare få måneder siden.

Derfor kan regeringen opjustere det finanspolitiske råderum frem mod 2030 med i alt 16 milliarder kroner i forhold til, hvordan man forudså økonomien i august sidste år.

Det viser det såkaldte konvergensprogram, der indeholder en fremskrivning af dansk økonomi.

Nogle af pengene kommer fra aftaler, der er indgået siden – som for eksempel afskaffelsen af store bededag som en helligdag. Men i alt er der 10,25 milliarder kroner, som regeringen ikke havde regnet med.

Med regeringens nye sundhedsplan og de milliarder, der følger med, er der tale om et historisk løft af det danske sundhedsvæsen, lyder det fra flere kanter.

Men især et spørgsmål trænger sig lige nu på hos mange. For hvordan vil regeringen med de mange penge og nye initiativer presse mere kapacitet ud af et i forvejen presset sundhedsvæsen, hvor især mangel på personale er et afgørende problem?

- Det er altså dér, at skoen trykker – det er personalemanglen. Jeg har stadig en nagende tvivl om, hvor meget den (sundhedsplanen, red.) reelt hjælper på det, siger professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet Jes Søgaard til TV 2.

Arbejde med lønløft går i gang til efteråret

På et pressemøde om regeringens ny sundhedsplan gav statsminister Mette Frederiksen (S), sundhedsminister Sophie Løhde (V) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) tirsdag nogle af svarene.

De blev af journalister blandt andet spurgt ind til, om initiativerne for sundhedsområdet, herunder kræftområdet, overhovedet er realistiske på grund af netop manglen på personale.

Både Sophie Løhde og Mette Frederiksen henviste til de tre milliarder kroner, som regeringen allerede har meldt ud, at der skal findes i forbindelse med et lønløft for nogle faggrupper.

- Det arbejde går allerede i gang til efteråret, lød det fra Mette Frederiksen.

Statsministeren understregede dog, at der ikke er nogen nemme løsninger, når det gælder mangel på arbejdskraft, som personalemanglen i sundhedsvæsenet også er et udtryk for.

- Og det er derfor, vi beder danskerne om at arbejde noget mere, for vi kan ikke løse alle problemerne med penge. Heller ikke på sundhedsområdet, siger Mette Frederiksen.

Hvordan får vi et sundhedsvæsen udenfor sygehusene?

Ministrene blev også under pressemødet spurgt om, hvorvidt regeringen med sundhedsplanen sætter mål for sundhedssystemet, som systemet ikke kan indfri på grund af personalemangel.

Svaret fra Sophie Løhde lød her, at kapaciteten på tværs af hele sundhedsvæsenet skal udnyttes bedre, så blandt andet de grundlæggende patientrettigheder bliver overholdt.

Det gælder også, hvis patienter skal kunne blive sendt til andre steder i ind- eller udlandet for at blive behandlet.

Men Jes Søgaard savner stadig svar på, hvordan regeringen over tid vil få udviklet kapaciteten på de danske sygehuse.

- Det kan godt være, at noget af kapaciteten kan komme ved, at man kan flytte noget ud af sygehusene. Men det skal konkretiseres: Hvordan får vi udviklet et sundhedsvæsen udenfor sygehusene, siger SDU-professoren.

Personalemangel skal løses, siger Enhedslisten

Også Jordemoderforeningen og Enhedslisten hæftede sig på Twitter efter pressemødet ved hele problematikken omkring kapacitetsmanglen i sundhedsvæsenet.

Ifølge Peder Hvelplund, der er gruppeformand og sundhedsordfører for Enhedslisten, skyldes de mange udfordringer i sundhedsvæsenet netop mangel på sundhedsfagligt personale.

- Hvis ikke det løses, løser man ikke problemet, men flytter alene rundt på det. Mangler fokus på hvordan vi sikrer bedre løn- og arbejdsvilkår, skriver han.

Kræftskandale fyldte på pressemøde

Alle tre ministre omtalte på pressemødet på den ene eller anden måde skandalen fra Aarhus Universitetshospital.

Det skete også i forbindelse med, at regeringen ønsker en styrkelse af muligheden for blandt andet behandling i udlandet.

Årsagen er de mange hundrede tarmkræftpatienter fra Aarhus Universitetshospital, som ikke har fået kræftbehandling indenfor den faglige tidsfrist, som læger har fastsat.

Og de fik heller ikke korrekt besked om deres mulighed for at blive behandlet i udlandet.

Regeringen har i dag præsenteret en ny sundhedspakke, der vil give sundhedsvæsenet et varigt løft på fem milliarder om året.

Sundhedspakken skal ifølge regeringen genoprette tilliden til kræftområdet. Det skal blandt andet ske ved at tilføre 400 millioner kroner i år og de næste år til genopretning af kræftområdet.

Behandlingstiderne skal overholdes, hvis det ikke kan lade sig gøre, så skal patienter til udlandet og behandles.

På den korte bane indeholder de nye initiativer på området:

En ny specialenhed, der på tværs af landet skal overvåge kapaciteten på kræftområdet.En ny patientrådgivning for patienter med livstruende sygdomme, som bliver udarbejdet i dialog med Kræftens Bekæmpelse.Et treårigt pilotstudie, der skal afdække muligheden for et nationalt screeningsprogram for lungekræft.Øget tilskud til tandbehandling for kræftpatienter.En forenkling af reglerne på kræftområdet, så det bliver lettere at være patient.Kræftplan V

Sundhedspakken blev præsenteret af statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde tirsdag morgen, hvor også udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og sundhedsminister Sophie Løhde (V) deltog.

Sundhedspakken indeholder Kræftplan V, der er en samlet pakke af initiativer til en værdi af fem milliarder kroner. Det er den største kræftplan nogensinde.

Planen skal blandt andet sørge for at kræft opdages tidligere. Især i forhold til lungekræft, i det for mange dør, fordi det opdages for sent.

Og så skal den geografiske og sociale ulighed mindskes i kræftbehandlingen.

Der skal større fokus på senfølger, fordi der i dag er flere, der overlever kræft og dermed får følgesygdomme.

De fem milliarder kommer oven i de tre milliarder kroner, regeringen vil investere i psykiatrien og de midler regeringen afsætter til at sikre, at pengene følger med, når vi bliver flere børn og ældre, oplyser sundhedsministeriet.

Pakken kommer efter en periode, hvor behandlingstider for kræftpatienter har trukket overskrifter, efter at Sundhedsdatastyrelsens årsrapport landede.

I årsrapporten kom det frem, at hver fjerde patient i et kræftpakkeforløb ikke fik sin behandling til tiden sidste år.

Mere præcist kom 74 procent i behandling inden for den fastsatte forløbstid, hvilket er den laveste andel, siden rapporteringen begyndte i 2013.

Stigende eller faldende priser? Nu melder butikkerne ud. Kun hver tiende danske detailvirksomhed forventer at hæve sine priser de kommende tre måneder.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik tirsdag.

For bare en måned siden var det hele 37 procent af virksomhederne, der forudså stigende priser. Derfor kommer tirsdagens tal også bag på forbrugerøkonom i Nordea Ida Marie Moesby.

- Når det er virksomhedernes egne forventninger, så plejer det at ramme meget godt. Så lad os håbe, at det holder stik, for så er det en rigtig positiv nyhed, siger hun til TV 2.

- Det er virkelig gode nyheder

Hos Arbejdernes Landsbank tager privatøkonom Brian Friis Helmer også varmt imod tirsdagens tal.

Hæver kun hver tiende virksomhed deres priser hen over sommeren, letter det nemlig presset på danskerne.

- Det er virkelig gode nyheder for de danske forbrugere, at markant færre virksomheder forventer at hæve priserne, særligt i en tid hvor mange steder i privatøkonomien har stået for skud, siger han i en skriftlig kommentar.

Ifølge Brian Friis Helmer skal en del af forklaringen findes i, at presset på virksomhedernes omkostninger er skrumpet de seneste måneder.

Spørger man Ida Marie Moesby peger hun særligt på energipriserne, der lader til at have fundet et stabilt leje efter sidste års rekordstore stigninger.

- Jeg skal ikke kunne sige, om det er hele forklaringen. Men jeg tror i høj grad, at det her også handler om, at energipriserne har stabiliseret sig nu, siger hun.

Syv procent forventer prisfald

Zoomer man ind på de virksomheder, som handler med fødevarer, forventer kun seks procent at hæve priserne de kommende måneder.

I industrien er tallet 7 procent, mens det er 12 procent i servicesektoren.

Men spørger man omvendt de danske detailvirksomheder, om de så forventer at sænke priserne, svarer langt de fleste nej.

Kun syv procent forventer faldende priser de kommende tre måneder.

Men hos Danske Bank fortæller chefanalytiker Bjørn Tangaa Sillemann alligevel om bedre humør i de danske virksomheder. Og det kan måske smitte af på forbrugerne.

- Lagerbeholdningen i detailhandlen er desuden stadig meget stor, og det indikerer, at vi kan forvente et noget større sommerudsalg, end vi så sidste år, siger chefanalytikeren i en skriftlig kommentar.

Med mindst 102 kilometer i timen og heftig smertestillende medicin i blodet kørte en 23-årig mand galt i Silkeborg i juni sidste år.

Med i bilen var en 16-årig dreng, som mistede livet.

Det fremgår af anklageskriftet i sagen, hvor den 23-årige mand er tiltalt. Han skal tirsdag for Retten i Viborg, hvor retssagen begynder.

Bilisten er tiltalt for vanvidskørsel, kørsel under påvirkning af tramadol og uagtsomt manddrab.

Var påvirket af medicin, som han ikke havde recept til

Ifølge anklageskriftet kørte manden over 100 procent for hurtigt i et område, hvor fartgrænsen var 50 kilometer i timen.

Han havde desuden en så stor mængde af det smertestillende medicin tramadol i blodet, at det oversteg bagatelgrænsen, hævdes det. Og han havde ikke nogen recept på medikamentet.

Tramadol hører til stofgruppen opioider ligesom morfin, oxycodon og kodein. Opioider bruges til smertelindring.

De kan virke sløvende, bevidsthedspåvirkende og fremkalde en rus hos patienter eller brugere af dem.

Det fortæller Søren Bøgevig, som er overlæge på klinisk farmakologisk afdeling på Bispebjerg Hospital og tilknyttet Giftlinjen.

- Så snart man har stoffer, som påvirker ens bevidsthedsniveau og reaktionshastighed, så er det ligesom med alkohol ikke smart at føre et køretøj, siger han.

Tramadol er klassificeret som farligt for færdselssikkerheden.

Bilen forulykkede og endte på taget

Ulykken fandt sted 29. juni 2022 omkring klokken 21.40. Bilen kørte ad Oslovej og videre ad Søholt Parkvej i Silkeborg.

Af anklageskriftet fremgår det, at manden førte bilen på en særlig hensynsløs måde.

På et tidspunkt under køreturen mistede han herredømmet over bilen, så den kørte ind i en kantsten og et vejskilt. Derefter fløj den ind i et træ og endte på taget.

Den 23-årige erkender at have kørt bilen og den faktiske ulykke, der skete. Det fortæller Nicolai Berg, som er forsvarsadvokat for den tiltalte.

Men anklagen om påvirkningen af tramadol og at have kørt mere end 100 procent for hurtigt nægter den 23-årige sig skyldig i.

Anklagemyndigheden vil nedlægge påstand om, at manden skal have frataget retten til at køre bil i en periode. Derudover vil anklageren kræve, at bilen konfiskeres.

Foruden tirsdag er sagen berammet til den 26. maj og den 31. maj.

Sagen er rejst som en nævningesag, så det ventes, at anklagemyndigheden vil kræve en straf på mindst fire år.

Sundhedsvæsenet er presset ud over alle grænser, og det bliver bekræftet af de seneste behandlingstider for kræftpatienter, der aldrig har været højere.

Sådan lyder det fra flere eksperter og fagpersoner forud for, at regeringen tirsdag morgen vil præsentere en ny sundhedspakke på et pressemøde på Rigshospitalet.

TV 2 erfarer, at sundhedspakken blandt andet indeholder en akutplan på kræftområdet.

Akutplanen indeholder en række initiativer, der skal sikre, at kræftpatienter behandles til tiden.

Og sundhedspakken kommer på bagkant af en række skandaler på kræftområdet.

Kvinder har oplevet mangelfulde undersøgelser af brystkræft, som Jyllands-Posten har afdækket. Og senest har DR beskrevet lange ventetider og ulovlig praksis på Aarhus Universitetshospital.

En ny opgørelse fra Sundhedsstyrelsen viser, at andelen af kræftpatienter, som behandles for sent, er på sit højeste, siden man begyndte at måle.

Historisk lavpunkt

Behandlingstider for kræftpatienter har trukket overskrifter, efter at Sundhedsdatastyrelsens årsrapport landede.

I årsrapporten kom det frem, at hver fjerde patient i et kræftpakkeforløb ikke fik sin behandling til tiden sidste år.

Mere præcist kom 74 procent i behandling inden for den fastsatte forløbstid, hvilket er den laveste andel, siden rapporteringen begyndte i 2013.

Ifølge Jes Søgaard, der er professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, viser tallene for kræftbehandlingen, hvilken situation sundhedsvæsenet og sygehusene er i.

- Når de svigter på kræftområdet, så viser det, hvor hårdt presset sygehusvæsenet er. Alle i sygehusledelserne forsøger at få kræftområdet til at fungere, da man holder så meget øje med det, siger han og fortsætter:

- Når det svigter alligevel, så viser det, at sygehusene er presset ud over alle grænser.

God udvikling er ved at dø

Michael Borre, der er formand for landets kræftlæger i Danske Multidisciplinære Cancer Grupper, fortæller, at vi er blevet indhentet af fortiden.

- At vi ikke har opfyldt kræftiderne, er et symptom på, at det nu begynder at gøre ondt, siger Michael Borre.

Han håber, at der med sundhedspakken følger en økonomisk indsprøjtning.

- Penge løser ikke alting. Det kan ikke med det samme skaffe en masse sygeplejsker eller speciallæger. Men det hjælper lige nu og her, siger Michael Borre.

Han påpeger, at man er kommet virkelig langt på kræftområdet.

Risikoen for at dø af kræft er faktisk faldet markant i en årrække. Kræftdødeligheden er faldet med omkring 25 procent i løbet af de seneste 20 år.

- Men den udvikling er ved at gå død nu, hvis vi ikke får en indsprøjtning, påpeger Michael Borre.

Den samme bekymring har Jesper Fisker, der er administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse.

- Det er stærkt foruroligende. Vi har gennem nogle år nu set udviklingen gå den gale vej, og nu er den historisk lav.

- Den nye rapport bekræfter vores bekymring om, at presset på sygehusene nu har nået de livstruende sygdomme, siger han i en pressemeddelse.

Under to milliarder er en skuffelse

Sundhedsminister Sophie Løhde (V) erkender, at det ikke er lykkedes at holde hånden under behandlingen af livstruende sygdomme i et presset sundhedsvæsen.

- Vi skal til lommerne, og vi får brug for den helt store pengepung. Og vi skal i gang i indeværende år, udtaler Sophie Løhde til Jyllands-Posten.

Sundhedsministeren vil ikke sætte et konkret beløb på oprustningen på kræftområdet.

Men professor Jes Søgaard er ikke bleg for at sætte en minimumsgrænse.

- Hvis det er under to milliarder kroner for indeværende år, så er det en skuffelse, siger han.

På pressemødet vil statsminister Mette Frederiksen, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde præsentere sundhedspakken.

Du kan følge pressemødet klokken 09.15 på TV 2 News eller på TV 2.dk.