Hun har kæmpet med vægten i hele sit voksenliv. 21 år med overvægt og den ene slankekur efter den anden.

Æggekur, suppekur, juicekur, kalorietælling, kostplaner og motion. Hun har typisk været på kur tre-fire gange om året i to årtier. Der er intet, der for alvor har virket. Ikke før nu, hvor Heidi Donvild har taget vægttabsmidlet Wegovy.

Derfor er hun også virkelig ærgerlig over, at Sygeforsikring Danmark, som hun er medlem af, om som indtil nu har finansieret cirka halvdelen af den dyre medicin, har meldt ud, at tilskuddet stopper.

- Jeg synes godt nok en ærgerlig nyhed. Jeg må se, om jeg kan finde pengene. Det kan jeg lige nu. Men det er ikke sikkert, jeg bliver ved med at have mulighed for det, siger Heidi Donvild fra Lystrup ved Aarhus.

På halvandet år tabte hun ved hjælp af Wegovy og kostomlægning 25 kilo og er siden lykkedes med at holde vægten på nogenlunde samme niveau.

- Mæthedsfornemmelsen har denne gang været helt afgørende. Jeg er ikke sulten, og jeg går ikke og tænker på mad hele tiden og bøvler heller ikke med trang til søde sager. Jeg skal selvfølgelig stadig tænke meget over, hvad jeg putter i munden, men det er en kæmpe hjælp at få mindsket appetitten, har hun tidligere fortalt om sit store vægttab.

Voldsom efterspørgsel

Efter medicinalfirmaet Novo Nordisk i december lancerede vægttabsmidlet Wegovy på det danske marked, er interessen eksploderet,

I december indløste 3149 danskere recept til præparatet, men allerede måneden efter var det tal steget til 26.838.

Og det er baggrunden for, at Sygeforsikringen Danmark fra 1. januar 2024 ikke længere generelt vil give tilskud til vægttabsmedicin.

Kun hvis et medlem via lægen har fået bevilget enkelttilskud hos Lægemiddelstyrelsen, kan der opnås tilskud fra sygeforsikringen.

- Stigningen i tilskud til vægttabsmedicin har siden årsskiftet desværre været i et sådant omfang, at Sygeforsikringen Danmark har været nødt til at se nærmere på, hvordan vi som forening bedst muligt sikrer vores medlemmer bredt set, siger administrerende direktør Allan Luplau i en pressemeddelelse.

Dem, der har råd, kan få hjælp til at tabe sig og få bedre livskvalitet, mens de, der ikke har penge, må undvære.

Heidi Donvild Kritiserer manglende tilskud

Heidi Donvild forstår godt, at det er dyrt for Sygeforsikring Danmark, men hun kritiserer alligevel beslutningen.

- Jeg har betalt for at være medlem, siden jeg var 15 år i det tilfælde, at jeg en dag skulle få brug for sygeforsikringen. Det har jeg nu. Så det er virkelig træls, at tilskuddet stopper. Som minimum kunne man vel have nøjedes med at gøre tilskuddet mindre, siger hun.

Selvom hun til nytår regner med at have råd til at betale de cirka 2.000 kroner om måneden for medicinen, ærgrer hun sig over, at det ikke er alle, der har den mulighed.

- Hvis man skal vende hver en krone - og i disse tider er der mange, der kæmper ekstra på grund af inflation - er der jo ikke råd til medicinen. Det skaber et a- og b-hold. Dem, der har råd, kan få hjælp til at tabe sig og få bedre livskvalitet, mens de, der ikke har penge, må undvære. Det er synd, siger hun.

Heidi Donvild håber, at hun på et tidspunkt kan stoppe med medicinen.

- Jeg har fået det markant bedre af at tabe mig. Jeg har fået mere energi, fordi jeg skal slæbe rundt på færre kilo, og min livskvalitet er øget. Jeg vil gerne holde vægttabet, men jeg håber, jeg kan komme ud af medicinen igen, når min krop har vænnet sig til den nye vægt, siger hun.

Formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Lizette Risgaard, går på selvvalgt orlov, indtil der foreligger et resultat af den advokatundersøgelse, som FH har iværksat.

Det skriver hun i en mail, som TV 2 er i besiddelse af.

- Jeg kan konstatere, at flere af jer (forbundsformænd, red.) enten har haft eller har møder med jeres organisationer, og at flere af jer allerede har meddelt, at I ikke venter på resultatet af undersøgelsen, som vi ellers aftalte på FU-mødet i morges, lyder det.

- Dermed kommer jeg jo til at stå i vejen for vores meget vigtige arbejde, både 1. maj og indtil undersøgelsen er færdig. Derfor træffer jeg nu beslutning om at gå på selvvalgt orlov, indtil resultatet af advokatundersøgelsen foreligger.

Orloven træder i kraft med øjeblikkelig virkning.

Lizette Risgaard kommer derfor ikke til at holde tale på arbejdernes internationale kampdag 1. maj. Det oplyser FH til B.T.

FH oplyser samtidig til Berlingske, at næstformand Morten Skov Christiansen vil indtræde som fungerende formand.

Ville blive på posten

Udmeldingen kommer, efter at Lizette Risgaard er blevet beskyldt for en række krænkelser af yngre mænd med forskellig tilknytning til fagbevægelsen: Krænkelserne er afdækket i en række artikler i Ekstra Bladet og Berlingske.

Fredag morgen blev der afholdt et hastemøde, hvor formanden blev bedt forholde sig til beskyldningerne.

På mødet blev det besluttet, at Lizette Risgaard skulle blive på posten, mens der gennemføres en ekstern undersøgelse.

Men anklagerne fik fredag morgen seks forskellige ungdomsforbund til at meddele, at de ikke længere havde tillid til Lizette Risgaard. De krævede derfor hendes afgang.

- Som repræsentanter for Fagbevægelsens Ungdom, vil vi gøre det klart, at adfærden udvist af formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, er uacceptabel og bør have konsekvenser, lød det i en pressemeddelelse.

Fire forbund trækker støtten

Efterfølgende har flere medlemsforbund også trukket støtten til FH's formand.

Først erklærede Danmarks næststørste fagforbund, HK, at de ikke længere havde tillid til Lizette Risgaard som formand.

- Der er ikke noget i den her sag, der er let. Det her er også et meget svært øjeblik for mig som formand for HK og som en del af FH. Men vi lytter rigtig meget til dem, som har været udsat for de her oplevelser. Og jeg lytter til min indbakke, som hele dagen er blevet - om ikke bombarderet - så godt fyldt med oplevelser, som ikke er beskrevet i aviserne i dag. Oplevelser fra andre steder, sagde formand, Anja C. Jensen.

Senere blev de tilsluttet af de to mindre fagforbund Teknisk Landsforbund og Kost- og Ernæringsforbundet.

Og fredag aften opfordrede Danmarks Lærerforening også Lizette Risgaard til at trække sig som formand.

Formand Gordon Ørskov Madsen erklærede sig i en pressemeddelelse "rystet, skuffet og vred" over de historier, der er kommet frem om Lizette Risgaard.

- Det at være tillidsvalgt kommer med et særligt ansvar. Og den adfærd, Lizette Risgaard har erkendt, er uforenelig med at være formand for FH, lød det.

Siger undskyld

Det er Ekstra Bladet og Berlingske, der bringer vidnesbyrd fra anonymiserede kilder, der har været udsat for uønsket berøring fra fagbossen.

TV 2 har været i kontakt med flere af disse mænd, som af frygt for konsekvenserne for deres fremtidige arbejdsliv har ønsket at optræde anonymt.

TV 2 er dog bekendt med deres identitet, ligesom Lizette Risgaard og FH er gjort opmærksomme på deres fulde identitet og anklager.

I et Facebook-opslag torsdag aften erkendte fagbossen, at hun “har udvist en upassende adfærd” og “har handlet upassende som leder”. Her undskyldte hun også og skrev, at hun ikke har været bevidst om sin egen position og den magt, der naturligt følger med.

Fredag har fagbossen i et interview med TV 2 gentaget sin undskyldning.

- Det er jeg selvfølgelig rigtig berørt over. Jeg beklager dybt, og jeg giver en uforbeholden undskyldning til dem, der har oplevet, at jeg har udført upassende opførsel, sagde Lizette Risgaard blandt andet.

Flere forbund ville vente med konklusioner

Mens HK og de tre andre forbund fredag trak støtten til Lizette Risgaard, holdt flere af FH's 65 medlemsorganisationer fast i at afvente den advokatundersøgelse, der nu er sat i værk.

Først da vil de tage stilling til, om Lizette Risgaard fortsat bør være formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).

Det gælder blandt andet Fagforbundets Fælles Forbund 3F, der har godt 262.000 medlemmer. Andre fagforbund, der vil afvente advokatundersøgelsen, er blandt andet Fagforbundet FOA, Dansk Metal og Dansk Sygeplejeråd (DSR).

Sygeforsikringen Danmark vil fra 1. januar 2024 ikke længere generelt give tilskud til vægttabsmedicin.

Det oplyser sygeforsikringen i en pressemeddelelse.

Kun hvis et medlem via lægen har fået bevilget enkelttilskud hos Lægemiddelstyrelsen, kan der opnås tilskud fra sygeforsikringen, oplyses det.

Baggrunden er en markant stigning i tilskud til vægttabsmidler, blandt andet det populære Wegovy, som på kort tid er blevet det førende middel til vægttab i Danmark.

- Stigningen i tilskud til vægttabsmedicin har siden årsskiftet desværre været i et sådant omfang, at Sygeforsikringen Danmark har været nødt til at se nærmere på, hvordan vi som forening bedst muligt sikrer vores medlemmer bredt set, siger administrerende direktør Allan Luplau.

Danskerne foretrukne middel

Sundhedsdatastyrelsen oplyste torsdag, at Wegovy nu er blevet det dominerende vægttabsmiddel blandt danskerne.

Fra februar til marts er antallet af personer, der har fået indløst recept på midlet, steget med 49 procent.

Det offentlige giver generelt ikke tilskud til Wegovy. Det har Sygeforsikringen Danmark hidtil gjort.

Sygeforsikringens direktør har dog tidligere ytret bekymring for stigende udgifter til tilskud til vægttabsmedicin.

Konsekvensen kan blive, at man vil standse eller reducere tilskuddet, sagde Allan Luplau 23. marts til DR.

900.000 svært overvægtige

Beslutningen om at droppe det generelle tilskud til vægttabsmedicin skønnes at "reducere sygeforsikringens tilskud væsentligt til den meget dyre og livslange brug af vægttabsmedicin".

Det koster årligt mellem 17.000 og 31.000 kroner at bruge Wegovy. Alt efter, hvilken gruppe man hører under i Sygeforsikringen Danmark, har man hidtil kunnet få 25 til 50 procent i tilskud.

Men muligheden ophører som nævnt fra årsskiftet.

Fra 1. januar 2024 vil sygeforsikringen til gengæld gøre det muligt at blive optaget som medlem, selv om man tager medicin for at tabe sig.

Det gælder, hvis man i øvrigt opfylder helbredskravene for optagelse og er sund og rask, fremgår det af pressemeddelelsen.

Cirka 900.000 danskere lider ifølge tal fra Sundhedsstyrelsen af svær overvægt.

Danmarks næststørste fagforbund, HK, har ikke længere tillid til Lizette Risgaard som formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).

- Nu har jeg talt med min hovedbestyrelse, som er mit bagland, og de har meget tydeligt givet udtryk for, at HK ikke længere kan have tillid til Lizette Risgaard med den viden, vi allerede har nu, siger HK's formand, Anja C. Jensen.

Denne melding fra HK må forretningsudvalget i FH nu tage stilling til, fortæller hun.

- Det kan være, vi står alene. Det kan være, at der er andre, der kommer efter os. Vi ved jo, at seks ungdomsorganisationer har meldt ud, at de ønsker Lizette Risgaards afgang. Det er ikke det, vi siger lige nu. Men vi siger, at vi ikke længere har tillid til hende, siger Anja C. Jensen.

Oplevelser, som ikke er beskrevet i aviserne

Udmeldingen kommer, efter at Lizette Risgaard er blevet beskyldt for en række krænkelser af yngre mænd med forskellig tilknytning til fagbevægelsen, som er afdækket i en række artikler i Ekstra Bladet og Berlingske.

- Der er ikke noget i den her sag, der er let. Det her er også et meget svært øjeblik for mig som formand for HK og som en del af FH. Men vi lytter rigtig meget til dem, som har været udsat for de her oplevelser. Og jeg lytter til min indbakke, som hele dagen er blevet - om ikke bombarderet - så godt fyldt med oplevelser, som ikke er beskrevet i aviserne i dag. Oplevelser fra andre steder, siger Anja C. Jensen.

- Det er samlet set den viden, vi har. Der kan vi ikke længere have tillid til Lizette Risgaard beklageligvis, siger hun.

Tre forbund trækker støtten

Heller ikke fagforeningen Teknisk Landsforbund har tillid til Lizette Risgaard længere.

Forbundet opfordrer Lizette Risgaard til at trække sig med øjeblikkelig virkning, siger forbundsformand Jannik Frank Petersen.

- Vi har på baggrund af de oplysninger, der er kommet ud i løbet af dagen, haft nogle interne drøftelser, om hvordan vi skulle forholde os til denne sag, og det er på den baggrund, at vi nu vælger at sige, at vi ikke længere har tillid til Lizette Risgaard som formand for FH, siger han til TV 2.

Kost- og Ernæringsforbundets formand, Ghita Parry, meddeler også tidlig fredag aften til Ritzau, at de også ønsker at Lizette Risgaard trækker sig fra formandsposten i FH.

- Det er mit håb, at Lizette Risgaard selv tager konsekvensen af det her. Hvis ikke det sker, er min tillid til hende som formand for FH desværre væk, skriver Ghita Parry i en mail.

Ghita Parry skrev tidligere på aftenen på Twitter, at hun var "dybt rystet", og opfordrede Lizette Risgaard til at overveje sin fremtid.

Ekstraordinær kongres

Ifølge TV 2s erhvervskommentator, Ole Krohn, nærmer mistilliden sig dermed et punkt, hvor der kan indkaldes til en ekstraordinær kongres om sagen.

Her kan der stemmes om, hvorvidt Lizette Risgaard skal fortsætte på posten.

- Så har de en yderligere presballe, som hedder, at hvis du ikke går, så tager vi en kongres, siger Ole Krohn.

Det kræver nemlig ifølge FH’s vedtægter, at mindst tre forbund, som tilsammen repræsenterer mindst ti procent af alle medlemmerne, forlanger det.

Det sidste kriterie opfylder HK i sig selv med sine 215.000 medlemmer.

Bliver på posten

Fredag morgen blev der afholdt et hastemøde, hvor formanden blev bedt om at forholde sig til en række beskyldninger om krænkelser mod unge mænd.

Her blev det besluttet, at Lizette Risgaard bliver på posten, mens der iværksættes en ekstern undersøgelse.

Siden gav hun et interview til TV 2 om sagen:

- Det er jeg selvfølgelig rigtig berørt over. Jeg beklager dybt, og jeg giver en uforbeholden undskyldning til dem, der har oplevet, at jeg har udført upassende opførsel, sagde Lizette Risgaard blandt andet.

Lizette Risgaard har allerede erkendt, at hun har opført sig upassende.

Men adspurgt, om det er et problem for hende at fortsætte som formand, peger hun på, at sagerne nu skal undersøges af et eksternt advokatfirma.

- Jeg har selv været med til at oprette den whistleblowerordning, vi har i FH. Jeg er rigtig ked af, at de her personer ikke har rakt ind i den, siger hun.

Uønsket berøring

Ekstra Bladet og Berlingske bringer vidnesbyrd fra de anonymiserede kilder, der har været udsat for uønsket berøring fra fagbossen.

TV 2 har været i kontakt med flere af disse mænd, som af frygt for konsekvenserne for deres fremtidige arbejdsliv har ønsket at optræde anonymt i denne artikel.

TV 2 er dog bekendt med deres identitet, ligesom Lizette Risgaard og FH er gjort opmærksomme på deres fulde identitet og anklager.

I et Facebook-opslag torsdag aften erkender fagbossen, at hun “har udvist en upassende adfærd” og “har handlet upassende som leder”. Her undskylder hun også og skriver, at hun ikke har været bevidst om sin egen position og den magt, der naturligt følger med.

Fredag har fagbossen i et interview med TV 2 gentaget sin undskyldning.

Ungdomsforbund kræver Lizette Risgaards afgang

Seks forskellige ungdomsforbund meddelte fredag morgen, at de ikke længere har tillid til Lizette Risgaard og kræver hendes afgang.

Det fremgik af en pressemeddelelse fra de seks forbund:

- Som repræsentanter for Fagbevægelsens Ungdom, vil vi gøre det klart, at adfærden udvist af formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, er uacceptabel og bør have konsekvenser, lyder det i pressemeddelelsen.

- Vi har i ungdomsfagbevægelsen ikke længere tillid til, at Lizette Risgaard kan stå i spidsen for vores fællesskab.

Flere forbund venter med konklusioner

Mens HK og Teknisk Landsforbund har trukket støtten til Lizette Risgaard, holder flere af FH's 65 medlemsorganisationer fast i at afvente den advokatundersøgelse, der nu er sat i værk.

Se her, hvordan andre af medlemsforbundene i forretningsudvalget stiller sig:

Fagforbundet FOA afventer den advokatundersøgelse, som FH's forretningsudvalg fredag har sat i gang, før de vil tage endelig stilling. FOA har over 173.000 medlemmer. Fagligt Fælles Forbund 3F afventer også advokatundersøgelsen. 3F er Danmarks største fagforening med over 262.000 medlemmer. Dansk Metal afventer også advokatundersøgelsen. Forbundet har cirka 105.000 medlemmer. Dansk Elforbund afventer også advokatundersøgelsen. Forbundet har cirka 24.000 medlemmer. Dansk Sygeplejeråd (DSR) afventer også advokatundersøgelsen. DSR har 77.000 medlemmer. Serviceforbundet afventer også advokatundersøgelsen. Forbundet har cirka 18.500. Politiforbundet afventer også advokatundersøgelsen. Forbundet har cirka 12.000 medlemmer. Malerforbundet afventer også advokatundersøgelsen. Forbundet har cirka 8500 medlemmer. Uddannelsesforbundet afventer også advokatundersøgelsen. Forbundet har cirka 9000 medlemmer.

Retten på Frederiksberg har fredag afgjort en strid mellem TV 2 og lægen Nikolas Valsamidis.

TV 2 og mediets administrerende direktør, Anne Engdal Stig Christensen, frifindes for at have krænket lægens ære i TV 2-programmet "Operation X - Lægens livsfarlige operationer".

Programmet gav ifølge Nikolas Valsamidis det indtryk, at det var forbundet med høj risiko for patienterne at blive opereret af ham, og det nedbragte hans indtjening på klinikken i Grækenland.

Efter programmets offentliggørelse påstod han at have tabt 1,4 millioner kroner.

Umiddelbart efter opsagde firmaet SOS International samarbejdet med lægen, og en række allerede bookede patienter aflyste deres operationer.

Programmet blev bragt i fjernsynet i september 2020.

Her fortalte patienter om de konsekvenser, de havde oplevet, efter at de fik foretaget fedmeoperationer af Nikolas Valsamidis.

Flere tilbragte uger på hospitalet og oplevede års komplikationer efter fedmeoperationerne på hans klinik. Én var i livsfare, skrev TV 2 efterfølgende.

Ud over de 1,4 millioner krævede han en godtgørelse for tort på 100.000 kroner, hvilket bragte det samlede krav op på 1,5 millioner kroner.

Men han tabte altså sagen og skal også betale sagens omkostninger til TV 2 og Anne Engdal Stig Christensen.

Påvirket af lattergas kørte Helmi Mossa Hameed i oktober 2020 ud fra en sidevej og tværs over Peter Bangs Vej i København. Her ramte han en femårig pige, der fulgtes med sin mor på fortovet.

Pigen mistede livet, og Helmi Mossa Hameed blev nogle måneder efter idømt seks års fængsel. Nu har Københavns Byret lagt et år oven i den straf.

Mens Mossa Helmi Hameed har afsonet sin fængselsstraf, har Københavns Politi nemlig haft held med at opklare en række forbrydelser, som blev begået i 2019, altså året inden den forfærdelige ulykke på Peter Bangs Vej.

Og onsdag i denne uge udmålte retten så en såkaldt tillægsstraf, som altså bliver lagt oven i den allerede idømte straf.

I den nye sag var der rejst tiltale i lang række tilfælde om tyverier af blandt andet betalingskort og dyre biler. Ud over Helmi Mossa Hameed var en anden mand tiltalt i sagen. Han blev idømt fire måneders fængsel.

I nogle af de mange forhold fandt byretten ikke anklagemyndighedens påstande bevist i fuldt omfang. Mændene blev i de tilfælde frifundet eller dømt for mindre, end der var rejst tiltale for.

Dømt for tyverier af biler

Men Mossa Helmi Hameed blev dømt i de forhold, som beløbsmæssigt var de mest alvorlige. De drejede sig om tyverier af to BMW'er og to Mercedeser.

To af gangene mødte Hameed op hos en sælger, der havde sat sin bil til salg via internettet. Han bad om en prøvetur, men stjal i stedet bilen. Det skete både 12. maj 2019 i Vedbæk og 21. juni i Frederikssund.

De to andre tyverier fandt sted ved fitnesscentre på Strandvejen i København og på Glumsøvej i Brønshøj. Begge gange udså Hameed sig en mercedesejer, og da ejeren gik ind for at træne, brød Hameed skabet op, stjal bilnøglen og derefter bilen.

Tyveriet i Brønshøj skete 25. april 2019, mens tyveriet på Strandvejen skete 26. maj. Det fremgår af sagens anklageskrift, at alle de stjålne biler havde en værdi af "flere hundrede tusinde kroner".

Helmi Mossad Hameed har under den nye sag været beskyttet af et navneforbud, og det har derfor været forbudt at give oplysninger, som kunne identificere ham. Dermed har det ikke været muligt at sætte ham i forbindelse med sagen fra Peter Bangs Vej.

Københavns Politi har nu imidlertid bekræftet over for Ritzau, at navneforbuddet ikke er blevet udstrakt efter byretsdommen, og det er dermed tilladt at beskrive sammenhængen.

Da Helmi Mossa Hameed blev dømt i 2021, lød dommen på seks års fængsel. Ud over trafikdrabet på den lille pige blev han dømt for en række andre forhold. Blandt andet for at stikke af fra ulykken.

Han blev desuden dømt for at være skyld i en anden ulykke, hvor to kvinder blev kvæstet, og for besiddelse af et kvart kilo kokain.

Ud over fængselsstraf blev Helmi Mossa Hameed dengang frakendt retten til at føre bil. Hameed valgte dengang, at han ikke ville anke dommen.

Tillægsstraffen på et år i forbindelse med de nye sager kan ankes til Østre Landsret. Helmi Mossa Hameed overvejer nu, om han vil gøre det.

Netflix-brugere fra hele verden kan nu komme helt tæt på en af danmarkshistoriens mest spektakulære drabssager.

Torsdag havde streamingtjenesten nemlig premiere på true crime-miniserien 'Sygeplejersken', der udkommer i 190 lande.

Havde det været et forfærdeligt portræt, hvor vi skulle gyse ad gerningspersonen, havde jeg været kritisk

Kristian Corfixen, forfatter til bogen 'Sygeplejersken'

Her følger man den nyuddannede sygeplejerske Pernille Kurzmann Larsen, som undrer sig over, hvor unaturligt mange patienter, der dør, når en bestemt kollega er på vagt.

Kollegaens navn er Christina Aistrup Hansen. Hun blev i 2017 idømt 12 års fængsel for fire drabsforsøg begået mod patienter på det sygehus, hun arbejdede på i Nykøbing Falster. Det var Pernille Kurzmann Larsen, som meldte hende til politiet.

Miniserien 'Sygeplejersken' er baseret på en bog af samme navn. Den er skrevet af journalist Kristian Corfixen, der på trods af den storstilede tv-filmatisering har det "ambivalent" med serien.

- Jeg har det specielt med, at vi skal sidde og hygge os med det i sofaen, måske med en pose slik, og kigge på det helt forfærdelige, som der stadig går mennesker rundt og er megakede af, siger han i dagens afsnit af TV 2s nyhedspodcast 'Dato'.

Alligevel mener han, at det er vigtigt at få udbredt historien om Pernille Kurzmann Larsen og det dilemma, hun stod i tilbage i 2015, da hun mistænkte sin kollega for at slå sine patienter ihjel.

Massevis af etiske dilemmaer

I bogen dykker Kristian Corfixen ned i politiets omfattende efterforskning i forbindelse med sagen og bevæger sig samtidig tæt på sagens hovedpersoner gennem interviews med Pernille Kurzmann Larsen, overlæge Niels Lundén og gerningspersonen selv, Christina Aistrup Hansen.

Og selvom han gennem mange år har beskæftiget sig med sagen, mener han, at der ligger et stort dilemma i at bidrage til den nye Netflix-serie.

For skal man lade afklarede drabssager ligge og dermed give ofrene og deres pårørende fred? Eller skal man dykke ned i dem og beskrive dem detaljeret, så samfundet kan lære af dem?

For Kristian Corfixen blev det altafgørende, at Netflix-seriens hovedperson blev Pernille Kurzmann Larsen.

- Havde det været et forfærdeligt portræt, hvor vi skulle gyse ad gerningspersonen, havde jeg været kritisk overfor, at det skulle blive en Netflix-serie. Men der er mennesker her, der har villet noget andet, og det kan jeg kun bakke op om, siger han.

Han understreger blandt andet vigtigheden af, at sygeplejersker verden over kan følge Pernille Kurzmann Larsens dilemma, dengang hun valgte at anmelde Christina Aistrup Hansen til politiet – for hvornår har du beviser nok til at kunne anmelde din kollega for noget så forfærdeligt som at slå sine egne patienter ihjel?

Udskældt genre

True crime-genren er blevet heftigt debatteret gennem tiden.

I Danmark har debatten blandt andet drejet sig om podcasten 'Mørkeland', der hver uge dykker ned i mordsager fra det virkelige liv, og som er blevet kritiseret for at være "respektløs og usmagelig".

Uanset, hvordan vi vender eller drejer det, er den her sag bare fyldt med ofre

Kristian Corfixen, forfatter til bogen 'Sygeplejersken'

Med genren følger da også en række etiske dilemmaer. Det mener Kim Toft Hansen, der er lektor ved Institut for Kultur og Læring på Aalborg Universitet.

- Genren har blandt andet været kritiseret for, at vi kommer for tæt på og glorificerer gerningspersoner, fortæller han.

Serien '22. juli', der omhandler terrorangrebet på den norske ø Utøya i 2011, har eksempelvis forsøgt at undgå dette ved aldrig at vise Anders Breiviks ansigt.

Ud over, at gerningsmanden bliver menneskeliggjort, ligger der i true crime-genren også et stort problem for de pårørende til ofrene, mener Kim Toft Hansen. Den bearbejdelsesproces, de gennemgår, bliver udfordret af, at deres traume laves om til underholdning.

Ifølge Kim Toft Hansen kan producenter bag true crime-serier slippe nemmere udenom de etiske dilemmaer ved for eksempel at lægge fokus på politiets efterforskning og de pårørendes oplevelser for at skabe en distance til gerningsmanden.

Beskyttet i huset

Der er dog også positive ting at hente fra genren, mener Kim Toft Hansen.

Vi bruger nemlig true crime til at få indsigt i den menneskelige natur, handlingsmønstre hos gerningsmænd og ofre og vores egen mentalitet.

- Vi møder ikke sabeltigeren på savannen længere, vi er beskyttet i huset, men alligevel har vi frygtmekanismer, som vi er nødt til at stimulere, siger han og tilføjer:

- Sådan vedligeholder vi vores beredskab til, hvis vi selv skulle stå i en grufuld situation i fremtiden.

Af samme årsag mener forfatter Kristian Corfixen, at det er vigtigt, at fortællingen om Christina Aistrup Hansen og i særlig høj grad Pernille Kurzmann Larsen bliver fortalt videre. Så andre sygeplejersker kan lære af sidstnævntes situation.

Også selvom fortællingen i virkeligheden ikke burde bruges som underholdning.

- Uanset, hvordan vi vender eller drejer det, er den her sag bare fyldt med ofre. De synes ikke, der er noget ved det her, der er sjovt, afslutter han.

Du kan høre Kristian Corfixen fortælle mere om sit arbejde med sagen i fredagens afsnit af TV 2s nyhedspodcast 'Dato'.

Snart får 190 lande indblik i en opsigtsvækkende drabssag fra Nykøbing Falster, der rystede Danmark tilbage i 2015. Her blev sygeplejerske Christina Aistrup Hansen anholdt under mistanke for at dræbe sine patienter med vilje. Kristian Corfixen har skrevet bogen 'Sygeplejersken', som Netflix nu baserer en serie af samme navn på. Men hvad var det, der skete? Og hvilke dilemmaer følger med, når fakta bliver til fiktion?

Medvirkende: Kristian Corfixen, forfatter og journalist på Politiken

Vært: Thomas Buch-Andersen

Tilrettelægger: Rikke Romme

Lyddesigner: Leo Peter Larsen & Søren Valur

Redaktør: Astrid Louise Jensen