Der er torsdag aften sket et udslip af benzin i Skagen.

Kort efter klokken 5.30 fredag morgen kunne Nordjyllands Politi oplyse, at udslippet kommer fra en virksomhed med et rensningsanlæg på adressen Drogden 3 i Skagen.

- Virksomheden har renset et oliespildprodukt fra et skib. I forbindelse med rensning af produktet kan der være udskilt benzin i kloakken, lyder det fra politiet.

Over for TV 2 uddyber vicepolitiinspektør ved Nordjyllands Politi, Henrik Skals.

- Men faren er ikke drevet over endnu, siger han og opfordrer folk i området til at lufte ud i deres boliger.

Borgere i området, der er berørt af benzinlugt, skal desuden skylle godt ud i deres toiletter med videre.

- Borgere må ikke benytte åben ild og slet ikke i nærheden af kloaksystemet, hvis der lugter af benzin, lyder det videre fra Nordjyllands Politi.

Politiet har talt med en ansvarlig, som er til stede på virksomheden. Det skal nu afgøres, hvor meget benzin der er sluppet ud.

- Der er formentlig tale om ret store mængder, omkring 170 kubikmeter, der er løbet ud i kloaksystemet. 98 procent er vand og 2 procent er et olieprodukt, der indeholder en form for benzin. Det skal vi have styr på, siger Henrik Skals.

Han oplyser, at udslippet er stoppet og bliver opfanget ved et rensningsanlæg på Kuttervej i Skagen.

Nu følger der nogle ansvarspådragende ting og afhøringer af implicerede.

Borgere i området kan gøre som normalt. De kan tage på arbejde og følge deres børn i skole.

- Hvis man kommer ind i benzindampe, skal man søge væk derfra og søge frisk luft. Men det er ikke sådan, at Skagen er dynget ind i benzindampe. Men der kan være enkelte steder, hvor det stadig lugter, siger vicepolitiinspektøren fredag morgen.

Ingen er kommet til skade ved udslippet.

Også Beredskabsstyrelsens HazMat-beredskab er til stede. Det er et specialberedskab, som med kort varsel kan rykke ud og assistere under indsatser, hvor der er mistanke om tilstedeværelse af farlige kemiske stoffer.

De har taget prøver, der bekræfter, at der er benzin i kloaksystemet, oplyste vagtchef ved Nordjyllands Politi, Jesper Sørensen, natten til fredag til Ritzau.

I løbet af torsdag aften havde borgere ringet ind forskellige steder fra og meldt om lugtgener.

Politiet modtog den første melding om en lugt af gas eller benzin torsdag klokken 20.08.

Senere på aftenen måtte 20-25 patienter på en lægeklinik i Skagen midlertidigt flyttes til en anden afdeling som følge af lugtgener.

- De blev flyttet tilbage, da der var blevet luftet ud, sagde vagtchefen.

Den pågældende klinik ligger på Hans Baghs Vej nogle få hundrede meter fra Vestre Strandvej.

Foruden politiet, brandvæsenet og HazMat-beredskabet deltager Beredskabsstyrelsen fra både Thisted og Herning i indsatsen.

Advarslen om udslippet vedrører personer, der bor inden for byzonen i Skagen.

To russiske piloter måtte onsdag forlade deres brændende kampfly, da der udbrød brand i motoren.

Det skriver det statslige russiske nyhedsbureau Tass, og nu viser video havariet.

Mediet citerer guvernør Andrey Chibis, der fortæller, at piloterne ikke behøvede at komme på hospitalet.

- Begge piloter skød sig ud. De blev omgående evakueret af en redningshelikopter. Deres liv og helbred er ikke i fare, lyder det fra det russiske forsvarsministerium.

Flyet, som var af typen MiG 31, brød i brand under en øvelsesflyvning.

På tidspunktet for havariet befandt kampflyet sig omkring ti kilometer fra byen Montjegorsk, der ligger omkring 100 kilometer øst for den finske grænse.

Piloterne valgte at skyde sig ud med katapultsæde. Men inden da havde de sikret sig, at flyet ikke ville styrte ned i et område, hvor det kunne forårsage civile tab.

Ifølge de foreløbige oplysninger er flyet styrtet ned i en sø.

- Hvad skaden angår, har det forulykkede fly ikke påført skade på infrastrukturen. Piloterne er helte, da de med succes fløj flyet væk fra et befolket område, lyder det fra guvernøren i en video på Telegram.

I oktober styrtede et russisk militærfly ind i en boligbygning i den sibiriske by Irkutsk og dræbte mindst 15 mennesker.

Tinie Jensen skulle forleden gøre sin have forårsklar.

Et arbejde, hun med glæde har udført mange gange før. Normalt bruger den kvindelige haveejer sækkene ti at gro tomater i, hvor hun blot skærer et kryds i sækken og sætter planteren i. Hun ser derfor normalt ikke jorden ude af sækkene. Men denne gang var anderledes.

- Jeg havde købt to plantesække med jord og skulle fylde mine blomsterkrukker med jorden fra plantesækkene. Jeg væltede jorden ud og ned i krukkerne, og der opdagede jeg plastikken, siger Tinie Jensen.

Efter Tinie Jensen havde fundet plastik i den første plantesæk, ville hun undersøge den anden, hun havde købt, og væltede jorden ud på et havebord.

- Det var et stort plastikhelvede. Jeg tænkte, at det var virkelig ulækkert. Jeg er mildest talt rystet over det. Det er noget, der aldrig kommer ud af vores natur, ligesom cigaretskod. Jeg begyndte at pille plastikken ud af jorden, og det kunne jeg så fortsætte med den næste halve time, siger Tinie Jensen.

Tinie Jensen havde også denne gang købt sine plantesække i Jem & Fix, hvor hun har købt dem i årevis.

Hos Jem & Fix er indkøbschef Peter Nyboe træt af, at der er fundet fremmedlegemer i jorden. Han tilføjer dog:

- Det, man skal være opmærksom på, er, at plantesække indeholder en blanding af grønt kompost og tørv, så hvis nogen smider plastik i naturen, så er der en risiko for, at der kan findes plastik i plantesækkene.

Men er det ikke modsættende, at der er plastik i et naturprodukt?

- Det bør ikke findes, for jorden bliver siet, inden den kommer ud til forbrugerne, men fordi der ligger plastik i naturen, så kan det desværre forekomme, siger Peter Nyboe.

Jem & Fix opfordrer kunder, der finder plastik i købte plantesække, til at henvende sig til forretningens kundeservice.

- Der bør ikke findes plastikrester i plantesækkene, og vores leverandør forsøger at komme det til livs ved at si produktet, men det er desværre sådan, det er, siger Peter Nyboe.

En besætning ved Augustenborg på Als med 30.000 høns er ramt af den meget smitsomme fugleinfluenza H5N1.

De kommende dage vil Fødevarestyrelsen derfor aflive alle dyr i besætningen.

Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

- Det er mange fugle, vi nu skal have aflivet. Men aflivningerne er desværre nødvendige.

- Både for at begrænse fuglenes lidelser og for at forebygge smittespredning, siger veterinærchef i Fødevarestyrelsen, Signe Hvidt-Nielsen, i pressemeddelelsen.

Fugleinfluenza er en smitsom virussygdom, som rammer fugle. Sygdommen skyldes infektion med visse typer af influenza A-virus.

Den rammer meget sjældent mennesker, men er smertefuld og ofte dødelig for høns, lyder det fra Fødevarestyrelsen.

Der er set tilfælde af fugleinfluenza blandt andre dyrearter – eksempelvis ræve, mink og kattedyr.

Udbruddet med fugleinfluenza er det fjerde udbrud i Danmark i år.

I januar blev først en hønsefarm ved Hedensted og siden en stor kalkunfarm ved Skælskør ramt af fugleinfluenza. I midten af marts blev en lille besætning ved Ramløse aflivet.

Tilsammen betød de 3 udbrud, at omkring 65.000 dyr er blevet aflivet i år.

Det nuværende trusselsniveau for smitte med fugleinfluenza fra vilde fugle til fjerkræ er sænket fra høj til middel i trusselsvurderingen fra 17. april 2023.

Fødevarestyrelsen følger løbende smitteudviklingen og tager stilling til, om der er behov for en ny trusselsvurdering.

- Det aktuelle udbrud får os ikke til her og nu at ændre på vores risikovurdering eller justere på de krav, der gælder for den danske fjerkræbranche.

- Derfor må økohøns, frilandshøns og andre fjerkræ stadig gerne være ude i det fri. Men det er klart, at vi følger situationen nøje og er klar til igen at skærpe restriktionerne for branchen, hvis smittetrykket og risikoen stiger væsentligt, siger veterinærchefen i meddelelsen.

USA's præsident, Joe Biden, tordnede tirsdag aften dansk tid i en brandtale til den amerikanske byggebranches medlemmer.

Det var Bidens første store tale, siden han tirsdag officielt meddelte, at han søger genvalg til præsidentposten i 2024. Og bliver han genvalgt, vil der komme helt nye boller på suppen, måtte man forstå.

Et af løfterne vil efter alt at dømme få enorm opmærksomhed af en af Danmarks største virksomheder.

De har skabt rekordfortjenester. Men ikke længere!

- Hvor mange her kender nogen med diabetes? Ræk hånden op, sagde Biden i sin tale.

Herefter tog han endnu en gang hul på en brandvarm diskussion i USA: medicinalpriser.

Ifølge præsidenten er de høje priser på insulin rasende uretfærdige, og nu skal det være slut.

- Når man nævner insulin og insulinproducenter, så nævner man også Novo Nordisk, siger Søren Løntoft Hansen, der er senioranalytiker i Sydbank:

- Der er ingen tvivl om, at de følger med.

Der er tale om en politisk varm kartoffel, som i årevis har buldret i USA, fortæller han.

- De (producenterne, red.) har skabt rekordfortjenester. Men ikke længere! sagde Biden.

Danske Novo Nordisk står sammen med firmaerne Eli Lilly og franske Sanofi for omtrent 90 procent af markedet for insulin i USA. Med andre ord er den danske virksomhed en nøgleaktør i den amerikanske medicinalindustri og i høj grad viklet ind i diskussionen om høje og urimelige priser.

- Der er al mulig grund for medicinalfirmaer som danske Novo Nordisk at lytte til præsident Bidens trusler. Han har bred opbakning i den amerikanske befolkning til at lægge et låg på de stigende medicinpriser og begrænse firmaernes store profitter, siger TV 2s USA-korrespondent, Jesper Steinmetz, der fulgte præsidentens tale.

I årevis har der været et pres på Novo Nordisk og andre store medicinalvirksomheder for at sænke priserne i USA – for de har været på himmelflugt.

I marts landede så et stykke lovgivning, der sænkede priserne og satte et de facto loft på insulinpriserne til 35 dollars om måneden – svarende til 237 kroner.

Først sænkede giganten Eli Lilly priserne, og senere fulgte Novo Nordisk trop og besluttede at sænke listepriserne på insulinpræparater med op til 75 procent.

Men Biden er langtfra færdig, sagde han i sin tale tirsdag.

For lovgivningen kom kun seniorer til gavn og kun dem, der er på sygeforsikringen Medicare.

- Men jeg kommer tilbage for at sørge for, at hver eneste amerikaner, der har brug for det, kun skal betale 35 dollars, sagde Biden tirsdag.

Ifølge Sydbanks Søren Løntoft Hansen er Bidens angreb på de store medicinalproducenter dog ikke helt så rimelig, som den måske kan lyde. For centrale nuancer bliver for ham at se ofte udeladt af debatten i USA.

- Med de prisreduktioner, der har været, er der et naturligt loft på insulinpriserne. Det er svært at pege på, om der er meget mere at komme efter. Efter min mening er det hamrende unuanceret, siger han.

Hvordan er den unuanceret?

- Fordi der bliver talt om listepriser, siger han.

Og her følger en forklaring:

Producenter – som Novo Nordisk – har en pris på deres præparater, som er offentlig. Den kaldes listeprisen. Det er den høje pris, som nogle amerikanere betaler for at få insulin, men det er dog et fåtal af amerikanere, der rent faktisk betaler den, fortæller Søren Løntoft, og kun dem, der er dårligt sundhedsforsikret eller slet ikke forsikret.

Langt hovedparten af amerikanere betaler en lavere pris end listeprisen, fordi de har en sundhedsforsikring, der bliver administreret af såkaldte pbm'er – indkøbsorganisationer.

Indkøbsorganisationerne er dem, der bestemmer, hvilke insulinpræparater diabetikerne skal have. Og for at få adgang til diabetikerne giver producenterne store rabatter til indkøbsorganisationerne.

- Novo Nordisk giver rabatter på 75 procent af listeprisen. Det er generelt for Novo Nordisk, og de er endnu højere for insulin. Det bliver glemt lidt i den her politiske debat, at insulinproducenterne har haft årlige negative prisudviklinger siden 2016, siger Søren Løntoft Hansen:

- Det bliver også meget sjældent nævnt i den politiske debat, at der er tale om et meget komplekst sundhedssystem med rigtig mange aktører.

Novo Nordisk fremlagde for kort tid siden et historisk årsregnskab for 2022 – er der ikke rigeligt af knapper, de kan skrue på for at sænke prisen?

- Jo, det kan man måske godt sige. Der hersker ingen tvivl om, at USA er et attraktivt marked for Novo Nordisk, men der, hvor de for alvor har medvind i øjeblikket, er faktisk ikke inden for insulin. Det er andre midler, som bidrager til Novo Nordisk indtjening. Så kan man spørge: Hvor meget er nok? Det vil jeg ikke gøre mig til dommer over, siger han.

Føleforstyrrelser, skader på nervesystemet og i værste fald et liv i kørestol.

Det er nogle af de følgevirkninger, som unge risikerer, hvis de misbruger lattergas som rusmiddel.

Og de seneste år har neurologer på Bispebjerg Hospital fået et stigende antal personer i behandling på grund af lattergas.

Det fortæller Jacob Marstrand, der er ledende overlæge på neurologisk afdeling på Bispebjerg Hospital.

- I neurologisk regi ser vi, at der kommer et støt stigende antal personer med påvirket motorik. Altså hvor de ikke kan styre deres arme og ben, fordi de mister følesansen på grund af lattergas-misbruget, siger han.

I 2020 havde hospitalet tre personer i behandling på grund af lattergas-misbrug. I 2021 var det syv personer, mens det i 2022 var 17 personer.

Der er indtil nu i 2023 allerede registreret 17 personer, og det bekymrer Jacob Marstrand.

- De får skader på nervesystemet, som vi ikke med sikkerhed ved, om de kan komme sig over. Nogle af dem vil formentlig få permanente skader på deres nervesystem. Og dem, der er værst ramt, kan altså knap nok gå.

- Og det er jo ret alvorligt for en ung person at blive så påvirket i deres motorik, at de i værste fald kan blive kørestolsbrugere, siger han.

Da det fortsat er et forholdsvis nyt fænomen, at lattergas bruges som rusmiddel, ved neurologerne endnu ikke med sikkerhed, om følgevirkningerne er kroniske eller forsvinder igen.

- Vi arbejder på at få lavet nogle opgørelser og se, hvor lange følgevirkningerne er. Men det er et fænomen, vi først er begyndt at se her inden for de seneste år, siger han.

Når patienter oplever neurologiske symptomer efter indtagelse af lattergas, skyldes det, at lattergas destruerer kroppens B12-vitamin. Det er et vitamin, som kroppen ikke selv kan skabe, og så kan man få B12-mangel.

Den mangel kan medføre skade på nervefibre, der fører til blandt andet til føleforstyrrelser. Patienter med følgevirkninger bliver derfor behandlet med B12.

De patienter, neurologer på Bispebjerg Hospital møder, har taget lattergas i meget forskellige mængder, fortæller Jacob Marstrand.

- Historierne varerier fra, at det er noget, de tager flere gange om dagen fast, til at personen nærmest bare har taget det en enkelt gang.

Lattergassen, der bruges som rusmiddel, kommer fra gaspatroner. De er produceret til industrielt brug i eksempelvis sifonflasker.

Lattergas fra gaspatroner bliver typisk misbrugt ved, at det inhaleres direkte fra patronerne.

I sommeren 2020 blev det forbudt at sælge lattergas til unge under 18 år og at sælge mere end to patroner ad gangen til private. Samtidig fik butikker, der sælger alkohol, tobak eller e-cigaretter, forbud mod at sælge lattergas.

Trods stramningen bliver der alligevel købt og brugt mange flasker med lattergas som rusmiddel.

Ifølge Erhvervsministeriet foregår salget af gaspatroner blandt andet på sociale medier. Men det er også muligt at købe patronerne på nettet.

Også hos Giftlinjen, der er Bispebjerg Hospitals landsdækkende telefonrådgivning med råd og hjælp om forgiftning, oplever læger et stigende antal henvendelser om lattergas.

I 2022 fik linjen 98 henvendelser om lattergas. Det er på samme niveau som før lovstramningen i 2020.

Der kan måske være hjælp på vej til de mange kræftpatienter, der i dag bliver afvist, når de forsøger at få hjælp til tandlægeregningerne.

Sundhedsminister Sophie Løhde har besluttet at igangsætte en undersøgelse af sundhedslovens paragraf 166, der har til formål at sikre, at blandt andre en række kræftpatienter ikke står dårligere økonomisk end andre danskere, når de får store tandproblemer.

Det sker, blandt andet efter at TV 2 har fortalt, hvordan kræftpatienter og andre syge danskere står tilbage med kæmpestore tandlægeregninger, når deres sygdom eller behandling har ramt tænderne.

Nu har ministeren igangsat et eftersyn af loven, der skal være færdigt i 2024.

- Jeg er meget optaget af at se på hele den her ordning, for jeg tror måske godt, der kan være behov for justeringer eller ændringer af den, siger sundhedsminister Sophie Løhde (V) til TV 2.

Den nuværende lov – sundhedsloven paragraf 166 – har flere gange mødt massiv kritik fra eksperter, patientorganisationer og politikere.

I dag kan patienter som udgangspunkt kun få det offentlige til at tage større dele af regningen, hvis de har fået udvalgte kræftbehandlinger, lider af den sjældne gigtsygdom Sjøgrens syndrom eller sjældne medfødte sygdomme.

Det fik i marts blandt andet eksperter til over for TV 2 at kritisere ordningen for at være forældet, da langt flere sygdomme og behandlinger i dag kan give store tandproblemer.

Ifølge eksperterne står tusindvis af danskere derfor alene tilbage med store tandlægeregninger, selvom de uforskyldt er ramt af en sygdom eller modtager en behandling, som giver store tandproblemer.

Det gælder eksempelvis 42-årige Kathryn Patricia Daniel, der er ramt af en mystisk sygdom, som har stoppet blodforsyningen til nerverne i tænderne, og som indtil videre har resulteret i regninger på 80.000 kroner, hun skal betale af egen lomme.

Søndag kunne TV 2 så fortælle, at også de patienter, der er omfattet af loven, har svært ved at få hjælp til tandlægeregningerne.

Mere end hver anden kræftpatient har fået afvist deres ansøgning om at blive optaget i ordningen, selvom deres tandlæger vurderer, at de kan have ret til tilskud, viser TV 2s beregninger på baggrund af opgørelser fra regionerne.

Det gælder eksempelvis Søren Gram, der vurderer, at han har brugt mere end 100.000 kroner på tandlægeregninger, siden han blev stråle- og kemobehandlet for ti år siden. Han bliver afvist, selvom hans tandlæge er overbevist om, at hans tandproblemer skyldes kræftbehandlingen.

Nu er sundhedsministeren åben for at ændre loven.

- Det lyder som et højt antal, der får et afslag. Det er også derfor, jeg som minister er optaget af, at vi ser på hele den her ordning.

- Jeg er helt åben over for at se på behovet for en lovændring, siger Sophie Løhde.

Derfor har hun besluttet at indlemme en undersøgelse af sundhedslovens paragraf 166 i en stor undersøgelse af hele voksentandplejen.

En arbejdsgruppe skulle efter planen allerede i 2019 have afleveret en række anbefalinger til, hvordan voksentandplejen i Danmark skulle skrues sammen i fremtiden.

Det arbejde har været ramt af massive forsinkelser på grund af blandt andet coronapandemien, men nu forventer ministeren, at man i 2024 er færdig med eftersynet af sundhedslovens paragraf 166, så der kan tages stilling til, om der er brug for en lovændring.

Loven er blandt andet kritiseret for at gøre det for svært for patienterne at dokumentere, at deres tandproblemer hænger sammen med stråle- og kemobehandlingen, så der kan gives tilskud til tandlægeregningerne.

- Det skal ikke være sådan, at det her i sidste led hviler på patienternes skuldre. Når man er syg, er man syg, og så har man ikke en hel masse overskud til at navigere gennem kompleks lovgivning, lyder det fra Sophie Løhde.

Flere af de øvrige partier i Folketinget har tidligere bakket patientorganisationer og eksperter op i, at der er brug for at opdatere loven, så flere kan få ret til tilskud.

Selvom der nu er en undersøgelse af loven på vej, er Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund, ikke tilfreds med sundhedsministerens svar. Han mener ikke, at der er grund til at vente på en undersøgelse af området.

- Det, der er brug for nu, er ikke, at vi kigger yderligere på området. Det er, at vi kommer i gang.

- Men det er et godt svar, hvis der bliver reageret på det, og regeringen er klar til at afsætte midler, så vi er sikre på, at de her patienter bliver dækket, siger han.