Et usædvanligt og kraftig stigende antal børn er i årets første måneder blevet ramt af en slem lungebetændelse, der i mange tilfælde kræver dræn i lungerne.

Det bekræfter læger ved Odense Universitetshospital (OUH), Aarhus Universitetshospital (AUH) og Rigshospitalet over for TV 2.

Det er usædvanligt. Infektionen har vi set før – bare ikke i det omfang, vi ser nu

Eva Mosfeldt Jeppesen, cheflæge ved Rigshospitalet

- Det har været markant mere udtalt i år end normalt, siger Niels Fisker, der er specialeansvarlig overlæge for akutmodtagelse og infektionssygdomme på H.C. Andersen børne- og ungehospital på OUH.

Ifølge Niels Fisker har der i år været enkelte dødsfald blandt børn på grund af lungeinfektionen. Det har onsdag ikke været muligt for TV 2 at få det samlede antal oplyst af Statens Serum Institut.

Kurven er endnu ikke knækket

Overlægen forventer, at antallet af tilfælde falder i forbindelse med det lunere vejr.

- Vi har bare ikke set det endnu, siger han.

Heller ikke på Rigshospitalet er antallet af tilfælde på vej ned:

- Vi har stadig for mange – og alt for mange i forhold til, hvad vi plejer at have, siger Eva Mosfeldt Jeppesen, der er cheflæge på Rigshospitalets børne- og ungeafdeling, til TV 2.

Alene på Rigshospitalet er der indtil videre i år lagt lungedræn på 20 børn for at fjerne væske efter en alvorlig lungebetændelse. Det er det samme antal på lidt over tre måneder som i de fire foregående år tilsammen.

Presset Rigshospital sender nu børn til Odense

Presset på børneafdelingen på Rigshospitalet er så stort, at den har bedt OUH om hjælp til at modtage sjællandske børn, der har brug for dræn på grund af en slem lungebetændelse.

- Det er usædvanligt. Infektionen har vi set før – bare ikke i det omfang, vi ser nu. Og vi ser toppen af isbjerget hos os, fordi vi på vores afdeling kun behandler de sværeste tilfælde, der kræver dræn, siger Eva Mosfeldt Jeppesen.

Det er nemlig kun på landets fem universitetshospitaler, herunder Rigshospitalet, der lægges lungedræn på børn. Derfor bliver børn med slem lungebetændelse overflyttet fra andre sygehuse, hvis de begynder at få for meget væske i lungehinden.

Tilfælde hænger sammen med høj smitte med strep-A

Årsagen til de mange svære lungebetændelser er med Niels Fiskers ord hovedsageligt et ”exceptionelt højt antal infektioner med gruppe A-streptokokker”, som TV 2 tidligere har beskrevet blandt andet her og her.

Det er ikke, fordi bakterien er blevet mere alvorlig

Eva Mosfeldt Jeppesen, cheflæge ved Rigshospitalet

Streptokokker er normalt en harmløs, men meget smitsom bakterie, der er hyppig årsag til sygdom blandt især børn.

Der er i langt de fleste tilfælde tale om mild sygdom, men der har siden december i flere lande, herunder også i Danmark, været kraftig stigende smitte med alvorlige streptokokker med navnet invasiv streptokokker gruppe A eller forkortet: invasiv strep-A.

Omløb med den gruppe streptokokker falder sammen med epidemier med luftvejsinfektioner som influenza A, influenza B og RS-virus, og det kan også have betydning for det stigende antal alvorlige tilfælde. For risikoen for en lungebetændelse med invasiv strep-A er større, hvis man i forvejen har en luftvejsinfektion med en virus, forklarer Niels Fisker:

- De her bakterier har en tendens til at slå til, når luftvejene i forvejen har været ramt af en virusinfektion.

Hvordan spiller smitte med coronavirus ind her, for det er også en luftvejsinfektion?

- Coronavirus hos børn blev sjældent til andet end halsirritation, forkølelse eller lidt feber. Og på dét tidspunkt, hvor der var meget corona i omløb, var der ikke høj forekomst af de her usædvanlige streptokokker.

Skoldkopper er også en risikofaktor

Mette Holm, der er overlæge på børneafdelingen på AUH, påpeger i en mail til TV 2, at en særlig risikofaktor for alvorlige streptokokker hos børn er en nylig overstået infektion med skoldkopper.

- Skoldkoppeinfektion har været udbredt blandt børn i Danmark de seneste måneder, oplyser hun.

Eva Mosfeldt Jeppesen forklarer, at strep-A ikke er blevet mere alvorlig, invasiv eller sygdomsfremkaldende.

- Men når der er flere infektioner, er der også flere svære infektioner, siger hun.

Streptokokker bliver mere alvorlig jo mere den spredes

Ved flere andre af vinterens infektioner og epidemier, herunder RS-virus, har mange peget pilen på coronanedlukningerne, når det gælder årsagen til stigende smitte. Immunforsvaret har ikke været i træning, og derfor er flere modtagelig for smitte, har det lydt flere gange.

Andre peger på, at coronavirus har slået hårdere på immunsystemet, som derfor har været længere tid om at komme op i gear til at kunne bekæmpe infektionerne godt nok.

Lige med invasive streptokokker er det ifølge Niels Fisker velkendt, at det er en bakterie, der for det første altid potentielt er i stand til at give alvorlig sygdom. Men også for det andet, at den evne bliver styrket, jo mere og hurtigere den kan skifte fra én person til den næste og den næste og den næste.

For når vi giver hånd, kysser eller krammer, udveksler vi bakterier – bakterier, som vi allerede har i svælget og næsen, og som vi så kan få på hånden eller tøjet, fordi vi eksempelvis lige har nyst.

Det er teoretisk og ikke videnskabeligt funderet, men ifølge Niels Fisker kan der derfor med covid-nedlukningerne have været et markant fald i personer, der har haft gruppe A-streptokokker i svælget.

- Nogle børn har måske under pandemien aldrig haft det. Dermed er basis lagt for, at der vil være mange flere tilfælde af lungebetændelse hos børn på grund af invasive streptokokker, end der plejer at være, siger han.

Med lunere vejr om hjørnet peger han på, at antallet af tilfælde snart vil falde, men at niveauet stadig vil være højere end sædvanligt.

Den berømte kirsebærallé i udkanten af København er onsdag sprunget ud, og foråret er for alvor over os.

Og så er der også snart penge på vej til de danskere, der skal have skat tilbage.

Velkommen til dagens overblik.

Nye overenskomster vedtaget med massivt flertal

Et flertal af både fagforeningsmedlemmerne og arbejdsgiverne har onsdag vedtaget de nye overenskomster.

I alt har 79 procent af fagforeningsmedlemmerne stemt ja med en stemmeprocent på 59. På arbejdsgiversiden er forslaget vedtaget med 100 procent ja-stemmer.

Dermed er alle de nye overenskomster godkendt og kan træde i kraft. Du kan læse mere om reaktionerne på overenskomsterne og betydningen for de forskellige brancher her og her.

Søren Brostrøm stopper som direktør i Sundhedsstyrelsen

Det måske mest kendte ansigt under coronapandemien, Søren Brostrøm, stopper som direktør i Sundhedsstyrelsen, når hans kontrakt udløber i efteråret.

Søren Brostrøm har været direktør for Sundhedsstyrelsen i otte år, og han er dermed den længstsiddende direktør i mere end 30 år.

Han siger, at både han og Sundhedsstyrelsen ”skal videre”, og han synes generelt, at ”man ikke skal sidde for længe på vigtige poster”.

Ruslands "brændende sol" skal redde vingeskudt luftstyrkes ære

Rusland planlægger at flytte det såkaldte TOS-1-missilsystem til landets luftbårne styrker.

Det skriver det britiske forsvarsministerium i sin daglige opdatering med efterretninger fra krigen.

TOS-1 er blevet beskrevet som Ruslands ”mest dødbringende ikke-nukleare våben” og bliver på russisk kaldt Solntsepiok – den brændende sol.

Unges nikotinforbrug stiger

Stadig flere unge tager en skive snus under overlæben eller vaper på en e-cigaret.

Det viser den årlige undersøgelse af unges forbrug af nikotinprodukter, som også går under navnet Paragraf Røg. Undersøgelsen er udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed.

Undersøgelsen viser, at en tredjedel af unge mellem 15 og 29 år bruger tobaks- eller nikotinprodukter, for eksempel de små puder med nikotin, e-cigaretter eller almindelige cigaretter.

Og det er en stigning sammenlignet med tidligere år.

Fredag får mange danskere penge tilbage i skat

Sidst på ugen udbetaler Skattestyrelsen overskydende skat til de danskere, der i løbet af 2022 betalte for meget i skat.

For mange danskere vil den overskydende skat føles som en ekstra uventet sum penge, som man kan være tilbøjelig til at bruge på at forsøde tilværelsen med lidt ekstra luksus.

Men der er god grund til at tænke en ekstra gang over, hvad pengene skal bruges til. Det fortæller to økonomer til TV 2.

Et af rådene lyder, at det er en god idé at bruge pengene til at afdrage på dyr gæld.

Onsdag besluttede politikerne i Region Syddanmark, at de vil forsøge at sælge værnemidler som engangshandsker, visirer, mundbind, masker og heldragter.

484 paller af ubrugte værnemidler til en samlet værdi på 34.619.475 kroner er tilovers efter coronapandemien. Et enstemmigt regionsråd stod bag planen for de ubrugte værnemidler, som blev indkøbt under pandemien.

- Vi havde en fornuftig drøftelse, og der var enighed om først og fremmest at sælge dem. Derudover vil vi donere dele af dem og også genanvende dem for at udnytte råstoffer på en fornuftig måde. Resten må sendes på forbrændingen, siger regionsformand Bo Libergren (V) onsdag aften.

Annoncer på vej

Region Syddanmark indrykker nu annoncer forskellige steder i håbet om at tiltrække interesserede købere, som har nogle ideer til, hvad værnemidlerne kan bruges til.

- Der er tre store fraktioner: Kitler, visirer og mundbind. Det er svært at gennemskue, om nogen kan bruge dem. Mundbindene kan godt bruges af håndværkere, der måske kan aftage nogle, siger Bo Libergren.

Hvor meget salget kan indbringe, er uvist. Men regionsformanden har ikke store forventninger til beløbet.

- Jeg tror ikke, at vi får mange penge ind, men det ville være ærgerligt at smide det hele ud, mener han.

En højtstående embedsmand kan sagtens gå under radaren i det meste af et arbejdsliv uden nogensinde at blive genkendt i supermarkedskøen.

Eller måske ende på forsiden af mande- og livsstilsmagasinet Euroman i egenskab af kendis og coronageneral.

Bare spørg Søren Brostrøm.

Fra at være en i brede kredse komplet ukendt direktør i Sundhedsstyrelsen blev Søren Brostrøm katapulteret ind i den danske offentlighed som en af dem, der stod ved statsminister Mette Frederiksens (S) side ved utallige pressemøder.

Generelt synes jeg ikke, at man skal sidde for længe på vigtige poster

Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen

Til oktober stopper Søren Brostrøm. Han har valgt ikke at søge sin stilling igen.

- Både Sundhedsstyrelsen og jeg skal videre, siger den 57-årige direktør i en pressemeddelelse.

Uden maske

Hvor "videre" er, løfter Brostrøm ikke sløret for i den kortfattede meddelelse, som Sundhedsstyrelsen onsdag sendte ud om hans stop, der helt præcist sker 7. oktober.

- Generelt synes jeg ikke, at man skal sidde for længe på vigtige poster, hvor man kan komme til at fylde for meget og spærre for udvikling, siger han selv om beslutningen.

Sikkert er det, at Søren Brostrøm har fyldt meget. Det kunne knap nok være anderledes, eftersom at både Danmark og verden kom til at ligge underdrejet af en pandemi, der krævede tunge beslutninger og stillede høje krav om klar tale.

- Det handler om at kommunikere åbent og ærligt om, hvad der sker. Når man ser mig kommunikere, er det ikke en eller anden rolle eller maske, jeg tager på, sagde Brostrøm selv i marts 2020 til Jyllands-Posten.

Følelser og humor

Pernille Almlund, der er lektor på Institut for Kommunikation ved Roskilde Universitet, siger til TV 2, at Brostrøm tidligt knækkede koden til klar tale.

- Allerede forud for coronakrisen fremførte han det synspunkt, at man som myndighedsperson også skal tale til folks følelser, og siden blev humor tilføjet som en væsentlig teknik, så de elementer formåede han at spille på, siger Pernille Almlund.

Selvom han fra mange sider er blevet anerkendt for sin evne til at kommunikere skarpt og klart, har det ikke været ubetinget ros.

I begyndelsen af coronavirussens udbrud lød det fra Søren Brostrøm, at risikoen var "meget lav" for spredning i Danmark.

Siden måtte han erkende, at sygdommen i det tidlige stadie skulle have været håndteret anderledes.

Hård kritik i rapport

Det blev også understreget i rapporten 'Håndteringen af covid-19 i foråret 2020', hvor Sundhedsstyrelsen mødte hård kritik.

- Sundhedsstyrelsen har generelt været for nølende med at erkende fænomenets alvor. At den trussel, man stod over for med covid-19, var helt anderledes, end man troede i begyndelsen, konkluderede Jørgen Grønnegård Christensen, professor emeritus i statskundskab.

I samme rapport fik Brostrøm og Sundhedsstyrelsen kritik for ikke i tilstrækkelig grad at have søgt et "mere konstruktivt og frugtbart samspil med regeringen, Statsministeriet og andre myndigheder".

Ifølge Pernille Almlund var det formentlig den tidligere fødselslæges faglige baggrund, der også kom på tværs, efterhånden som coronakrisen udviklede sig med ekspresfart.

- Han fremstod med stor faglig integritet. Det er kommet til at stå meget entydigt, men også lidt ensidigt undervejs i coronakrisen, som det blev udtrykt i den disput, der var mellem Mette Frederiksen og Søren Brostrøm om graden af evidens for at indføre diverse restriktioner, siger Almlund.

Udstråler troværdighed

Selvom heller ikke Brostrøm er sluppet for knubs i kølvandet på coronakrisen, har han undervejs fået hædrende omtale for sin rolle som coronageneral og lederskikkelse med skarp profilering.

- Brostrøm er som sådan ikke nogen kommunikator i traditionel faglig forstand. Men han har formået at udstråle stor troværdighed i en krisetid og dermed udfyldt den rolle, man som myndighedsperson også bliver givet i krisetid, hvor borgerne typisk har mere tillid til dem, siger Pernille Almlund.

Søren Brostrøm leder i øjeblikket en kommission for robusthed i sundhedsvæsenet, der er sat i verden for at komme med anbefalinger til, hvordan der blandt andet kan sikres mere personale og et bedre arbejdsmiljø i sundhedsvæsenet.

Kommissionen skal efter planen fremlægge sit arbejde i sensommeren 2023.

Når han stopper, vil han dermed være den længstsiddende direktør i styrelsen i mere end 30 år.

Søren Brostrøm stopper som direktør i Sundhedsstyrelsen, når hans kontrakt udløber i efteråret.

- Jeg har længe vidst, at jeg ikke ville søge stillingen igen. Generelt synes jeg ikke, at man skal sidde for længe på vigtige poster, hvor man kan komme til at fylde for meget og spærre for udvikling, siger Søren Brostrøm i en pressemeddelelse fra Sundhedsstyrelsen.

- Både Sundhedsstyrelsen og jeg skal videre.

Søren Brostrøm har været direktør for Sundhedsstyrelsen i otte år, og han er dermed den længst siddende direktør i mere end 30 år.

Uenighed om coronastrategien

Fra at have levet en relativt anonym tilværelse blev Søren Brostrøm allermandseje under coronapandemien.

Som direktør for Sundhedsstyrelsen optrådte han ofte sammen med statsminister Mette Frederiksen og sundhedsminister Magnus Heunicke på de mange pressemøder i Spejlsalen.

Senere er det dog kommet frem, at han ofte var uenig i regeringens meget restriktive linje.

Han mente for eksempel ikke, at det var nødvendigt med den store nedlukning af landet 11. marts 2020, hvor statsminister Mette Frederiksen ellers henviste til, at nedlukningen var "myndighedernes anbefaling".

Sex er godt, sex er sundt

Men hvor Søren Brostrøm under coronapandemien ikke altid var lige populær hos politikerne, var hans ligefremme og pragmatiske facon et hit hos befolkningen.

Han appellerede blandt andet gentagne gange til, at folk skulle opretholde deres sociale relationer – også de seksuelle.

Det skete blandt andet på et pressemøde i foråret 2020, umiddelbart efter at landet var blevet lukket ned.

Opfordringen fra Brostrøm blev efterfølgende delt igen og igen.

- Sex er godt. Sex er sundt. Vi er seksuelle væsener, og selvfølgelig kan man dyrke sex under denne her situation, lød det fra direktøren fra Sundhedsstyrelsen på et pressemøde, hvor der eller var skruet godt op for situationens alvor.

- Som med enhver anden kontakt mellem mennesker er der en smitterisiko. Men selvfølgelig skal man kunne have sex, understregede Søren Brostrøm.

Ros fra sundhedsministeren

Sundhedsminister Sophie Løhde ærgrer sig over Søren Brostrøms farvel til Sundhedsstyrelsen.

- Jeg havde gerne set, at Brostrøm ville fortsætte som direktør, men jeg har også forståelse for, at han efter 12 år i styrelsen gerne vil prøve kræfter med noget nyt, når hans nuværende åremålsansættelse udløber i oktober, siger hun.

Hun understreger, at hun har været meget glad for samarbejdet med Søren Brostrøm.

- Han har styrket og udviklet Sundhedsstyrelsen med sin store faglige integritet og kompetente tilgang til arbejdet.

Nyder stor faglig respekt

Søren Brostrøm har allerede en lang karriere bag sig.

Inden han startede i Sundhedsstyrelsen, arbejdede han blandt andet som overlæge på Herlev Hospital, og han har også været lektor på Københavns Universitet.

Siden september 2017 har han været medlem af WHO's Standing Committee of the Regional Committee, og her blev han i 2019 valgt som formand.

Søren Brostrøm har siden maj 2021 været medlem af WHO's globale bestyrelse, hvilket betragtes som en stor anerkendelse af hans faglige kompetencer.

Det ligner et ja. Og måske bliver det også et "ja", når forligsmand Jan Reckendorff onsdag offentliggør resultatet af en urafstemning for de nye overenskomster.

Dermed er der heller ikke tegn på, at danskerne står over for en omfattende konflikt.

- Alle forventer, at det bliver et ja, siger erhvervskommentator Henny Christensen, der også er redaktør på TV 2.

Det er i alt cirka 400.000 lønmodtagere samt arbejdsgiverne fra Dansk Industri (DI), der har stemt om en ny overenskomst.

- Overenskomsterne er blevet modtaget relativt positivt, og nej-bevægelsen har været nærmest usynlige, og der har ikke været en samlet nej-front, siger Henny Christensen.

Harmonisk udfald på vanskelige forhandlinger

Udfaldet ligner dermed et harmonisk udfald på det, der ellers blev betegnet som "de vanskeligste forhandlinger i mange år" tilbage i januar.

OK23 blev skudt i gang på et bagtæppe af tårnhøj inflation og faldende realløn. Den er i høj grad blevet udhulet af, at der i 2022 har været en historisk høj inflation, som har svækket købekraften.

TV 2s finanskommentator Ole Krohn siger, at der har været en gensidig forståelse af, at der skulle penge på bordet for at tilfredsstille lønmodtagerne.

- Arbejdsgiverne har skullet til lommer for at imødegå den reallønstilbagegang, der har været, siger Krohn.

Ikke bare hvid røg

Tal fra Dansk Arbejdsgiverforening viser en lønvækst i Danmark på over tre procent i første kvartal, hvilket er omkring de højeste niveauer siden 2009.

Men trods den udvikling er reallønnen – altså lønnen korrigeret for inflation – stadig faldet med 4,2 procent på bare et år.

Det er dog ikke alle faggrupper, der forventes at sende hvid røg mod den blå forårshimmel.

- Man skal altid holde øje med, hvad 3F'erne stemmer. I Byggegruppen er der tradition for at vælte resultatet af forhandlingerne ned ad brættet sådan cirka hver anden gang, siger Henny Christensen.

Et af forhandlingernes store temaer har været lønforskelle mellem danske og udenlandske byggeriarbejdere – herunder frygt for lønpres på danske ansatte.

Det er også slået igennem i aftalen, hvor man har indført et nyt boligtillæg til udenlandske medarbejdere. Dem på mindsteløn får 25 kroner i timen i tillæg i op til tolv måneder.

- Det bliver spændende at se, om byggebranchen kvitterer for det, for de har i årevis talt for at bekæmpe det, man kalder social dumping, siger Henny Christensen om fænomenet, hvor udenlandsk arbejdskraft tager arbejde til en langt lavere løn end deres danske kolleger.

Selvom nej-kampagnen ikke er lykkedes med at finde fodslag eller skabe opbakning til deres synspunkter, er det stadig uvist, om det er lykkedes at sikre lønmodtagerne så meget mere i posen, at der er tale om reel fremgang.

- Der er stadig meget høje inflationstal, og selvom lønfremgangen kan hedde 10-12 procent over to år, så er det stadig spørgsmålet, om det dækker omkostningerne fra energi, fødevarer, og hvad man ellers har, siger Ole Krohn.

I marts måtte 289 aktive virksomheder erklære sig konkurs, viser tal fra Danmarks Statistik.

Det er kun 20 flere end i februar, men bringer også det samlede antal konkurserne i årets tre første måneder op på 837.

Det er en stigning på mere end 40 procent i forhold til samme periode sidste år og det højeste antal siden 2010 – altså i kølvandet på finanskrisen.

Ifølge cheføkonom i Nykredit Palle Sørensen er der overordnet set to forklaringer.

- På den ene side afspejler det et vist efterslæb efter hjælpepakker og statslån under pandemien, der holdt urentable virksomheder kunstigt i live, men formentlig også at dele af økonomien oplever vigende efterspørgsel, siger han i en skriftlig kommentar.

”Til at overskue”

Konkurserne i marts kostede 2222 fuldtidsstillinger. Det er 50 procent flere end i februar.

Men ifølge Palle Sørensen skal man ikke lade sig skræmme alt for meget af det tal.

- I forhold til den normale dynamik på arbejdsmarkedet, hvor i omegnen af 70.000 i øjeblikket forlader sit job hver måned og stort set lige så mange får et nyt, er konsekvenserne dog til at overskue, siger han.

Samtidig peger han på, at mange virksomheder stadig mangler arbejdskraft.

Derfor har ansatte i konkursramte virksomheder gode chancer for at finde et nyt job.

Forventer flere konkurser

Hos Dansk Erhverv fortæller seniorøkonom Kristian Skriver, at konkurserne særligt rammer virksomheder indenfor handel, transport, restauranter og byggeriet.

Her forklarer man for eksempel de mange konkurser på restauranter med coronaårenes nedlukninger, som betød, at spisestederne ikke kunne byde kunder indenfor.

Men Dansk Erhverv forventer ikke bedring lige foreløbigt.

- De højere produktionsomkostninger og den svagere efterspørgsel vil få flere virksomheder til at gå konkurs i løbet af det kommende halve år, siger Kristian Skriver.

Spørger man Palle Sørensen kan antalet af konkurser da også ”sagtens” stige i den kommende tid.

- Udfordringerne lurer nemlig fortsat lige under overfladen. På den korte bane er det særligt rentestigningerne og et skrantende privatforbrug, der bekymrer os.

Hun bevægede sig dansende rundt om den lidt ældre elev, som var placeret på en stol midt på fodboldbanen. Omkring hende stod hundredvis af hujende elever og flere lærere og så på.

De gik rundt med en hat, de kaldte ja-hatten. Når man som pige får den på hovedet, skal man gøre, hvad de siger

Klara Togo Donkild, forfatter til 'Til fest med eliten'

Måske virkede hun selvsikker udadtil, men indeni var den dengang 16-årige Klara Togo Donkild meget nervøs og lidt bange.

Ved siden af hende dansede en anden pige.

De var begge netop startet i 1. g på Gammel Hellerup Gymnasium, og nogle ældre elever havde givet dem til opgave at konkurrere om at give drengen på stolen den bedste lapdance.

Episoden kan lyde som et syret mareridt, men for Klara Togo Donkild var det den grænseoverskridende virkelighed.

- Indeni føler jeg, at det er forkert. Jeg er ikke 100 procent bevidst om det på det tidspunkt, men jeg ved godt, at det er et skråplan, og at det er lidt grænseoverskridende, fortæller nu 22-årige Klara Togo Donkild i TV 2s nyhedspodcast ’Dato’.

Det var bestemt ikke sidste gang, at hendes grænser blev overskredet, mens hun gik på gymnasiet.

Ville ikke virke kedelig

De følgende tre år skete det gentagende gange – godt hjulpet på vej af et massivt alkohol- og kokainindtag i Klara Donkilds omgangskreds – det hun beskriver som en ”giftig kultur”.

De episoder har Klara Donkild valgt at berette om i sin bog ’Til fest med eliten’, som udkom i februar.

Hun mener, at den voldsomme og seksualiserede festkultur blandt gymnasieelever er særligt udbredt hos overklassen og ønsker at fortælle om sine oplevelser for at ”inspirere andre unge mænd og kvinder til at sige fra” og ”fortælle dem, at de ikke er alene med deres oplevelser”.

Og fordi hun har brug for det, fortæller hun.

- Der er nogle ting, jeg gerne ville have haft skulle have været anderledes, som måske ikke har været ligefrem sunde for et barn, en ung pige, at skulle gennemgå, siger hun.

Kan du også sætte ord på, hvorfor du ikke siger: Nej, det her overskrider faktisk mine grænser?

- Det gør jeg ikke, fordi jeg er helt ny. Ligesom alle andre, så vil jeg gerne være frisk. Jeg vil ikke virke som en kedelig pige, siger hun og tilføjer:

- Og jeg er også bare lidt naiv og manipuleret på en måde til at tro, at det bare er sådan. At det er normalen.

Besked fra Thomas Trussetyv

Et par uger efter Klara Donkilds gymnasiestart tikkede en besked ind i hendes Facebook-indbakke fra en profil med navnet ”Thomas Trussetyv”. Hun var inviteret til Gammel Hellerup Gymnasiums version af de berygtede puttemiddage, lød det i beskeden.

Selve puttemiddagen var på det tidspunkt blevet forbudt af gymnasiet, så den fandt sted i en kælder i et privat hjem i Charlottenlund, fortæller hun.

Her skulle 10-15 piger fra 1. g og et tilsvarende antal drenge fra 3. g tilbringe aftenen sammen.

Klara Donkild kendte næsten ingen til festen, der hurtigt skulle vise sig at være præget af de samme grænseoverskridende lege og ritualer som introdagene på gymnasiet – og mere til, fordi den fandt sted i privat regi.

I aftenens første leg skulle hver pige fortælle, hvilket dyr de var i sengen, husker hun. Og så kom de våde varer på bordet. Den dyre slags.

- Vodkaen er Belvedere, champagnen er Moët. Og så har de sådan en hat, de går rundt med og kalder for ja-hatten. Når man som pige får den på hovedet, så skal man gøre, hvad de siger, fortæller Klara Togo Donkild, der blev bedt om at drikke af en vodkaflaske, da hun fik hatten på.

Det ville være at lukke øjnene at sige, at det ikke foregår længere

Celina Gullits, psykolog

Festen er repræsentativ for gymnasietidens fester generelt, mener hun:

- Det er rimelig meget det samme format. Der var i hvert fald altid dyr alkohol og mange piger og fyre. Og det her med, at vi skulle underholde, og vi skulle være en form for dukke, de egentlig lidt kunne bruge.

Klara Togo Donkild er ikke alene med sine oplevelser.

Det mener autoriseret psykolog Celina Gullits, der blandt andet arbejder med unge.

Kulturændringer tager tid

Hun mener, at både den seksualiserede leg, indtaget af hårde stoffer og gruppepresset til festerne fortsat finder sted rundt omkring blandt landets gymnasieelever.

- Det ville være at lukke øjnene at sige, at det ikke foregår længere, siger hun til TV 2 og forklarer, at ritualerne og legene nu blot finder sted uden for skolen fremfor i gymnasieregi.

For det tager tid at ændre en kultur, mener hun.

En del af de oplevelser (...) er derfor heller ikke noget, der finder sted på eller uden for Gammel Hellerup Gymnasium i dag

Bjarne Edelskov, rektor, Gammel Hellerup Gymnasium

Desuden er problemerne ifølge hende ikke udelukkende forbeholdt overklassen.

- Jeg tror, at det er synligt eller usynligt på forskellige måder, og at der er nuancer i måderne, det sker på. De er ikke forskånet i andre klasser, understreger hun.

Til gengæld er der sket en ændring i måden, gymnasieelever håndterer udfordringerne på. Ifølge Celina Gullits er de nemlig i løbet af de seneste år blevet bedre til at sige det højt, hvis de føler sig forurettede.

- De hiver hurtigere fat i en lærer og beder om hjælp. Det handler måske om, at det ikke er et ligeså stort tabu, som det var engang.

"Meget har ændret sig"

I et svar til Klara Togo Donkilds bog skriver Gammel Hellerup Gymnasium blandt andet, at "mange af de historier, der fortælles i bogen, ligger en del år tilbage".

- Blandt andet fra før MeToo og meget i ungdomskulturen har – ligesom i samfundet generelt – heldigvis ændret sig. En del af de oplevelser, Klara Togo Donkild beskriver fra sin gymnasietid, er derfor heller ikke noget, der finder sted på eller uden for Gammel Hellerup Gymnasium i dag, lyder det.

Gymnasiets rektor, Bjarne Edelskov, understreger dog, at han er "ked af at høre, hvordan Klara Togo Donkild i dag føler, at hendes grænser blev overskredet på introdagene".

Hele gymnasiets reaktion på bogen kan læses her.

Du kan høre Klara Togo Donkild fortælle mere om sine oplevelser i dagens afsnit af TV 2s nyhedspodcast 'Dato'.

Den russiske oppositionsleder, Aleksej Navalnyj, der i øjeblikket afsoner en dom på ni år i en russisk straffelejr, er alvorligt syg.

Det oplyser hans advokat, Vadim Kobzev, på Twitter.

- Natten fra fredag til lørdag blev en ambulance tilkaldt til hans celle på grund af en mavesygdom, der var forværret, skriver han.

Han oplyser samtidig, at Navalnyj lider af "en ukendt sygdom, som ingen behandler".

Kira Jarmysh, oppositionspolitikerens talsperson, uddyber Navalnyjs symptomer og skriver på Twitter, at han havde "akutte mavesmerter".

- Han har tabt sig otte kilo de seneste 15 dage i strafcellen, skriver hun.

Ifølge Vadim Kobzev bliver den medicin, som Navalnyjs mor sender til ham, sendt retur.

Muligvis forgiftet

Både Vadim Kobzev og Kira Jarmys skriver på Twitter, at det ikke kan udelukkes, at Navalnyj under hele sin afsoning er blevet forgiftet med noget, der "får hans helbred til at forringes langsomt, men støt".

- Når Aleksej spørger, hvad han er syg af, svarer fængselslægen hånende, at det "bare er forår, og alle har forværringer", skriver Kira Jarmysh.

Hun tilføjer samtidig, at problemet ikke er begrænset til hans helbred.

Ifølge talspersonen blev Aleksej Navalnyj løsladt fra isolationscellen fredag, men blev allerede mandag sendt tilbage dertil for 13. gang.

- Aleksejs helbred og tilstand forværres hver dag. Kun omtale kan hjælpe, skriver hun på Twitter.

Brev fra 500 læger

Det er ikke første gang, at nogen har udtrykt bekymring for Navalnyjs helbred.

Oppositionspolitikerens repræsentanter har flere gange råbt op om, at forholdene under fængslingen har store konsekvenser for Aleksej Navalnyj.

I januar sendte omkring 500 russiske læger et åbent brev adresseret til Ruslands præsident, Vladimir Putin, hvor de krævede, at Putin stopper "mishandlingen" af Navalnyj.

Brevets forfattere mente, at Navalnyj ikke modtog den nødvendige lægehjælp, og at gentagen brug af isolationsfængsling forværrede hans tilstand.

Navalnyjs advokat har efterfølgende sagt, at han er blevet tilset af en læge, men at han stadig ikke fik den medicin, han havde brug for.

Udsat for giftattantat

Aleksej Navalnyj er Ruslands mest fremtrædende oppositionspolitiker og har i årevis været præsident Putins mest profilerede kritiker.

Han afsoner i øjeblikket en fængselsdom på ni år i en straffelejr nær den russiske by Vladimir. Han er kendt skyldig i anklager om storstilet bedrageri og at udvise foragt for retten. Selv kalder han anklagerne politisk motiverede.

I august 2020 blev han forgiftet om bord på et russisk passagerfly. Her fik han det så dårligt, at flyet måtte nødlande, så han kunne blive behandlet på et hospital.

Efterfølgende blev han bragt til behandling på et hospital i Berlin, hvor lægerne fandt spor af en nervegift.

Ifølge en undersøgelse foretaget af flere store, internationale medier i fællesskab var det russiske agenter fra efterretningstjenesten FSB, der stod bag giftangrebet.

Afdækningen fra medier som den amerikanske tv-station CNN, det tyske magasin Der Spiegel og det undersøgende medie Bellingcat viste, at FSB havde været efter Navalnyj i årevis.

Efter længere tids behandling vendte Navalnyj i januar 2021 tilbage til Rusland.

Ved hjemkomsten blev han anholdt. Ifølge myndighederne havde han brudt regler i forbindelse med en betinget dom, han fik i 2014.

28. februar 2021 ankom han til straffelejren over 200 kilometer øst for Moskva.