Den amerikanske medicinalgigant Eli Lilly har fået lovende testresultater for et middel til at bremse hjernesygdommen Alzheimers.

Et nyt studie viser, at lægemidlet kan bremse den kognitive svækkelse hos personer med Alzheimers i et tidligt stadie med 35 procent.

Det siger Eli Lilly onsdag ifølge Reuters.

Lægemidlet, der har navnet donanemab, blev i forsøget testet på Alzheimer-patienter og sammenlignet med en placebogruppe.

Patienterne var inddelt i to grupper, alt efter niveauerne af nogle bestemte proteiner i hjernen, der indikerer, hvor fremskreden sygdommen er.

Kombinerer man de to grupper, viser forsøgsresultaterne, at lægemidlet bremsede symptomerne på Alzheimers med 22 procent ud fra Eli Lillys egen skala.

På en skala, der bliver brugt mere bredt, var tallet 29 procent, skriver Reuters.

I den gruppe af patienter, der modtog behandling med donanemab, fik 24 procent hjernehævelse, hvoraf kun en del oplevede symptomer. Det er ifølge medicinalselskabet en kendt bivirkning på den type behandling.

Ifølge Eli Lilly var forekomsten af alvorlig hjernehævelse på 1,6 procent. Tre patienter døde som følge af eller efter en hjernehævelse.

- Der er risici ved medicin. Men jeg synes, at når man ser på resultaterne i sammenhæng med en dødelig, livstruende sygdom, er de ret meningsfulde, siger Anne White, chef for Neurovidenskab i Eli Lilly, til Reuters.

Knap en tredjedel af de patienter, der modtog behandlingen, fik en hjerneblødning. Det samme gjaldt for 13,6 procent af placebogruppen.

Eli Lilly er blandt de største konkurrenter for danske Novo Nordisk.

Logistikken på det nye sygehus i Køge er tirsdag blevet gevaldigt udfordret af en fejl på en af de nye elevatorer.

Det bekræfter Region Sjælland over for TV2 ØST.

Det drejer sig om samtlige elevatorer i sygehusets nye sengefløj, der blev indviet i marts måned i år.

Alle elevatorer i den nye sengebygning skal have et ekstra sikkerhedstjek

Ifølge regionen er ingen personer kommet til skade, men samtlige elevatorer i den pågældende afdeling af sygehuset - der formelt hedder Sjællands Universitetshospital - er sat ud af drift.

- Tirsdag formiddag blev sikkerhedsbremsen i en elevator i den nye sengefløj på Sjællands Universitetshospital i Køge, fløj R, udløst. Den tilkaldte reparatør kunne konstatere, at der var sket skader på både elevator og skakt, skriver regionen i en meddelelse til TV2 ØST.

Byggeriet af det nye Sjællands Universitetshospital er i forvejen blevet 275 millioner kroner dyrere end først ventet, ligesom det er blevet forsinket med ti måneder.

Fejlen skal nu undersøges nærmere. Herunder hvordan den kunne opstå, oplyser regionen.

- Som en ekstra sikkerhedsforanstaltning har Sjællands Universitetshospital besluttet, at alle elevatorer i den nye sengebygning skal have et ekstra sikkerhedstjek.

Det betyder at pårørende til patienter på sengeafsnittet er nødt til at bruge trappen, oplyser Regionen, ligesom det i øvrigt vil påvirke hospitalets patientaktivitet, lyder det.

Region Sjælland oplyser, at der på nuværende tidspunkt er udarbejdet en plan for at sikre patientsikkerheden, og medarbejderne på de øvrige sygehuse i regionen bliver løbende holdt orienteret.

I første omgang vil patienter til akutindlæggelser blive sendt til Slagelse.

Det oplyser Christian Jørgensen, der er ledende oversygeplejerske ved akutafdelingen på Slagelse Sygehus, til TV2 ØST.

- Lige nu ved jeg ikke, hvor mange det drejer sig om. Det afhænger af, hvor mange, der bliver meldt ind, men frem til klokken 18 aflaster og hjælper vi Køge, siger han og tilføjer:

- Indtil videre har vi situationen under kontrol i Slagelse og den fornødne kapacitet til at understøtte i Køge. Vi er vant til at håndtere situationer, hvor vi hjælper hinanden.

Et hensyn til økonomi har betydet, at flere end 300 kræftpatienter har ventet for længe på en operation på Aarhus Universitetshospital.

En af dem er 57-årige Pia Krog, som i efteråret måtte vente dobbelt så lang tid som det tilladte på sin kræftoperation.

Tirsdag tonede regionsdirektør i Region Midtjylland, Pernille Blach Hansen, så frem på et pressemøde for at undskylde og fortælle, at sagen har kostet to direktører på Aarhus Universitetshospital jobbet.

Jeg blev så ked af det, da jeg så pressemødet

Samtidig var TV 2 på besøg hos Pia Krog i Tjele i Midtjylland. Men hun giver ikke meget for hverken fyringer eller undskyldninger.

- Jeg synes, det er grusomt, og vil ikke ønske det for min værste fjende, at økonomi kommer forud for patienter, siger hun.

Sagen handler om Pia Krog og 312 andre kræftpatienter på Mave- og Tarmkirurgi på Aarhus Universitetshospital, der har ventet længere, end de skulle, på en operation.

Kræftpatienter har ellers lovkrav på at blive opereret senest to uger, efter at det er besluttet, at de skal opereres. Men den frist er blevet overskredet med mellem 1 og 56 dage.

Det til trods for, at de lange ventetider i værste fald har været skyld i, at patienterne endte som uhelbredeligt syge.

I Pia Krogs tilfælde måtte hun vente i fire uger. Til sidst var hun så afkræftet, at hun ikke længere kunne spise eller holde på sin afføring.

Det er jo helt ubærligt

Da hun endelig blev opereret, viste det sig, at kræften havde spredt sig til hendes blære. Så den måtte lægerne også fjerne.

- Jeg er overbevist om, at hvis jeg var blevet behandlet til tiden, så havde jeg ikke haft blærekræft og fået urostomi. Men jeg har fået livet, og så må jeg lære at leve med, at jeg har to poser på maven: én til afføring, én til urin, sagde Pia Krog i marts til Jyllands-Posten.

De lange ventetider skyldtes ifølge to rapporter, som regionen har fået udarbejdet, at Aarhus Universitetshospitals Administration har prioriteret hospitalets økonomi over patienternes rettigheder.

Det er sket ”med fuldt overlæg”, sagde regionsdirektøren på pressemødet.

I Tjele fulgte Pia Krog frustreret med på sin computerskærm.

- Jeg blev så ked af det, da jeg så pressemødet, og jeg er vred og frustreret over, at man som ledelse kan sidde og gøre noget bevidst, der sætter vores (patienternes, red.) liv over styr, siger hun.

Hospitalet lider under mangel på sygeplejersker på afdelingen. Men lægerne på afdelingen fik ifølge DR gang på gang at vide, at det ville koste én million for hver patient, der skulle sendes til udlandet.

Og det var en vej, man ikke skulle gå.

- Den ledelse har jo et eller andet sted ikke været sit ansvar bevidst, siger Pia Krog.

I regionens rapporter fremgår det, at personalet på Aarhus Universitetshospital var bevidst om risikoen for, at patienter på ventelisterne blev for syge til at operere.

Hos Kræftens Bekæmpelse kalder administrerende direktør Jesper Fisker sagen ”meget alvorlig”.

- Det er jo helt ubærligt i forhold til de patienter, som ikke har fået den behandling, de skulle have inden for den tidsramme, de skulle have det, siger han til TV 2.

Tirsdagens pressemøde og de to fyringer viser dog ifølge Jesper Fisker, at sagen tages alvorligt.

Men direktøren for Kræftens Bekæmpelse understreger samtidig, at der stadig er problemer med at behandle patienter inden for de lovbestemte tidsrammer.

- Jeg vil stadigvæk gerne se, at de patienter, som ikke bliver behandlet til tiden, faktisk bliver behandlet til tiden, slår han fast.

Ifølge regionsdirektør Pernille Blach Hansen er der ikke udsigt til flere fyringer i den konkrete sag.

Men patienter kan forvente, at mulige erstatningssager vil blive set igennem, og tvivlen vil komme patienten til gode.

De to fyrede direktører kan dog også se frem til en godtgørelse på samlet set 7,5 millioner kroner igennem deres fratrædelsesaftaler.

Spørger man Pia Krog, slipper de for nemt.

- Det er for mildt. De får jo en belønning ledelsesmæssigt ved, at de får lavet en fratrædelsesordning, siger hun.

Men lige nu er der noget, den tidligere kræftpatient går mere op i end fyringer, undskyldninger og erstatninger.

Mest af alt håber hun på, at man en dag ”kan have tillid til systemet”, og at andre kræftsyge fremover kan blive opereret til tiden.

- Jeg vil hellere se handling. Lad os nu få rettet op på vores sundhedssystem, siger hun.

De to topchefer, der tirsdag blev fyret fra Aarhus Universitetshospital i sagen om lange ventetider for kræftpatienter, får millionbeløb med sig ud ad døren.

Det fremgår af en aktindsigt fra Region Midtjylland, TV 2 har fået udleveret.

Beløbene er udtryk for, at den type stillinger er udsatte poster med stort ansvar

Den nu tidligere hospitalsdirektør Poul Blaabjerg får en godtgørelse på 4.041.461 kroner med sig, mens den nu tidligere lægefaglige direktør Claus Thomsen får 3.447.282 kroner med sig.

Dermed betaler regionen samlet knap 7,5 millioner kroner til de to fyrede topchefer.

Regionen skriver, at det er betingelserne i de to nu fyrede direktørs ansættelseskontrakter, der danner grundlag for fratrædelsesaftalerne, og at det dækker direktørernes opsigelsesvarsler og fratrædelsesgodtgørelser.

Sagen, der tirsdag førte til fyringen af de to chefer, omhandler 313 kræftpatienter på Mave- og Tarmkirurgisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital. De har ventet længere, end de skulle, på en operation.

Overskridelserne kom frem, efter DR har afsløret for lange ventetider på afdelingerne, og at afdelingsledelserne var orienteret om det.

Selvom de lange ventetider – som i værste fald har været skyld i, at patienterne endte som uhelbredeligt syge – har været et velkendt problem hos afdelingens ansatte, har de ikke kunnet nedbringe ventetiden på grund af manglen på sygeplejersker.

Kræftpatienter har ellers lovkrav på at blive opereret senest to uger, efter at det er besluttet, at de skal opereres. Men den frist er blevet overskredet med mellem 1 og 56 dage.

Tirsdag førte sagen til, at de to direktører blev fyret.

Det skete som reaktion på, at to rapporter, som regionen har fået udarbejdet, viser, at der har været taget hensyn til økonomi og ikke patienternes rettigheder.

- Der er sket retslige fejl, og det er gjort med fuldt overlæg, derfor er det direktionens vurdering, at der skal ske ledelsesmæssige ændringer, lød det tirsdag fra regionsdirektør Pernille Blach Hansen på pressemødet.

Det har efterfølgende ikke været muligt at få et interview med en repræsentant for Region Midtjylland i forhold til topchefernes godtgørelser, men i et skriftligt svar lyder det, at regionen blot lever op til de krav, de to medarbejdere har krav på i forhold til deres kontrakter.

- Beløbene er udtryk for, at den type stillinger er udsatte poster med stort ansvar, og det vil også afspejle sig i beløbene i en fratrædelse, tilføjer vicedirektør Jørn Mørup fra Koncern HR i Region Midtjylland i svaret.

TV 2 har i kølvandet på fyringerne været i kontakt med én af de to fyrede direktører, lægefaglig direktør Claus Thomsen.

Han oplyser, at han ikke har nogen kommentarer til sagen.

Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra nu tidligere hospitalsdirektør Poul Blaabjerg.

Fødevarestyrelen får for tiden flere henvendelser fra bekymrede forældre, der spørger, om det er forsvarligt at lade deres børn drikke den højt efterspurgte energidrik Prime.

Det får nu styrelsen til at gå ud med en advarsel om det amerikanske energimærke, hvis drikke har et højt indhold af enten vitaminer eller koffein.

Salget af energidrikken er nemlig ulovligt, fordi Prime ikke har gennemgået en sundhedsfaglige godkendelse, der er obligatorisk, når berigede føde- og drikkevarer skal sælges på det danske marked.

- Hvis en producent som Prime tilsætter mere vitamin, mineral, aminosyre eller koffein end tilladt, så opstår der risiko for forbrugeren. Derfor er det et krav, at produkter med tilsætninger bliver anmeldt, så Fødevarestyrelsen kan holde øje med, at sundhedsskadelige produkter ikke kommer på markedet. Hvis et produkt ikke er anmeldt, er det ulovligt at sælge i Danmark, siger enhedschef Henrik Dammand Nielsen i en pressemeddelelse.

Flere tilsætninger af vitaminer, mineraler og øvrige stoffer er blevet anmeldt og forhåndsgodkendt i specifikke mængder, men stofferne og mængderne i Prime kræver det altså en godkendelse, som ikke er landet endnu.

- Ud over at vurdere hvert enkelt produkts mulige effekter på sundheden, så vurderer DTU Fødevareinstituttet også forbrugerens indtag i kombination med den øvrige kost, som jo også indeholder for eksempel vitaminer og mineraler, siger Henrik Dammand Nielsen.

Fødevarestyrelsen skriver, at nogle drikke fra Prime har et højt indhold af A-vitamin, som danskerne i forvejen får store mængder af fra blandt andet gulerødder, leverpostej og mange andre fødevarer.

Derfor er der ikke plads til meget mere i form af tilsætninger. På længere sigt kan et for stort indtag af A-vitaminer skade leveren.

Styrelsen skriver videre, at nogle af Primes energidrikke har tilsat koffein i mængder, der kraftigt overstiger de 32 milligram koffein per 100 milliliter, som er tilladt i energidrik.

Fødevarestyrelsen fraråder desuden energidrikke til børn, fordi de er mere overfølsomme over for koffein.

Styrelsens rejsehold har den seneste uge nedlagt forbud mod videre salg af Prime fra fem registrerede og uregistrerede virksomheder.

TV 2 beskrev i slutningen af april, hvordan politiet ad flere omgange måtte dukke op for at få styr på en flok unge mennesker, da en butik på Amagerbrogade i København udlovede gratis Prime-drikke. Ifølge butiksindehaveren opstod der kø fire til fem timer før uddelingen.

Bag det hypede energidrikmærke står internetstjernerne Logan Paul og KSI, som tilsammen har mere end 40 millioner følgere på Youtube.

Prime kan både fås som energidrik og som såkaldt "hydration drink" - begge i høj kurs på DBA, hvor en enkelt halvliters Prime Hydration er prissat til over 100 kroner, og en enkelt dåse energidrik fra mærket kan købes for 90 kroner.

Fødevarestyrelsen skriver også, at Prime i stigende grad bliver solgt ulovligt på blandt andet DBA og Facebook.

Hjemmesiden Nikopouches.dk har tidligere solgt én flaske Prime Hydration for 99 kroner, men sælger foreløbig ikke flere af drikkene, indtil godkendelsen er på plads.

På Primes egen hjemmeside, hvor energi- og hydreringsdrikkene sælges i et mere almindeligt prisleje, meldes alt udsolgt. Her sælges 12 drinks samlet for 30 dollar (cirka 200 kroner - altså 17 kroner per flaske eller dåse).