Lange ventelister, mangel på hænder samt flere ældre og kronisk syge.

Udfordringerne er mange i det danske sundhedsvæsen, men nu vil regeringen også til at finde løsningerne.

På et pressemøde tirsdag klokken 10.00 forventes regeringen nemlig at præsentere en såkaldt Sundhedsstrukturkommission.

Den skal i løbet af det næste år komme med bud på, hvordan man kan løse de mange udfordringer, som det danske sundhedsvæsen står over for.

I regeringsgrundlaget står der blandt andet, at kommissionen skal se på, hvordan man sikrer et sammenhængende sundhedsvæsen på tværs af fagligheder og geografi.

Konkret skal den se på opgavefordelingen mellem sygehuse og det nære sundsvæsen.

Derudover skal geografisk og social ulighed i sundhedsvæsnet bringes ned.

Mangel på hænder

Udover de overordnede temaer skal der findes en langsigtet løsning på den personalemangel, som sundheds- og plejesektoren i stigende grad står over for.

Det siger Jes Søgaard, der er sundhedsøkonom hos SDU, til TV 2.

- Vi går ind i nogle årgange, hvor der kommer rigtig mange ældre. Det giver en stor efterspørgsel efter sundhed og pleje, siger Søgaard.

Omvendt er de årgange, der er på arbejdsmarkedet, ret små, hvilket giver problemer med at skaffe hænder nok, tilføjer han.

Derfor er der ifølge sundhedsøkonomen en akut mangel på SOSU-assistenter og SOSU-hjælpere ude i kommunerne, mens der akut mangler sygeplejersker på hospitalerne.

Styrke det nære sundhedsvæsen

Kommissionen forventes, i overensstemmelse med regeringsgrundlaget, at komme med anbefalinger til, hvordan man fremover skal prioritere opgaver i sygehusvæsnet, mener Jes Søgaard.

Det vil være nødvendigt at aflaste sygehusene ved at få de behandlinger, der ikke skal prioriteres, væk, siger han.

Blandt andet skal flere borgere behandles i det nære sundhedsvæsen – men også i deres eget hjem.

Regeringen meldte lørdag ud, at den har en ambition om at styrke det nære sundhedsvæsen og øge behandling i borgerens eget hjem.

Derfor har de valgt at investere 500 millioner kroner i digitale løsninger, der skal være med til at fremtidssikre sundhedsvæsnet.

Pengene skal blandt andet investeres i teknologi og udstyr så danskere med eksempelvis KOL, diabetes og nyresvigt i højere grad kan behandles i hjemmet.

- Hvis vi skal ruste vores sundhedsvæsen til fremtiden, er det helt afgørende, at vi styrker behandlingsmulighederne uden for sygehusene, sagde Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) i den forbindelse.

Den største terrortrussel mod Danmark og danske interesser kommer fortsat fra personer, der sympatiserer med militant islamisme. Det skriver PET i sin årlige vurdering af terrortruslen mod Danmark 2023.

Militante islamistiske grupper har stadig til hensigt at begå terrorangreb i Vesten trods svækkelse af gruppernes kapacitet til at udgøre en trussel mod Vesten og Danmark.

PET er opmærksomme på at Talibans magtovertagelse i Afghanistan i august 2021 samt udviklinger flere steder i verden har givet militant islamistiske grupper bedre muligheder for at manøvrere.

Samlet set vurderer Center for Terroranalyse (CTA), at terrortruslen mod Danmark fortsat er i niveauet "alvorlig".

PET fremhæver dog visse forandringer i trusselsbilledet, og for første gang introducerer CTA begrebet ’hybridisering’, der dækker over en stigende tendens i Danmark og resten af Vesten.

Derudover har PET observeret en stigning i antallet af trusler mod myndighedspersoner.

Hvad er hybridisering?

Hydbridisering dækker over en stigende tendens til, at ”enkeltpersoner i højere grad sammensætter en cocktail” af verdens- og fjendebilleder ud fra for eksempel flere forskellige religiøse, ideologiske og konspiratoriske forestillinger.

- Vi kan se, at det er en stigende tendens i Vesten og i Danmark, at enkeltpersoner i højere grad sammensætter en cocktail af deres egne verdens- og fjendebilleder, som er præget af ideologiske og religiøse forestillinger, men som også suppleres af konspirationsteorier, ekstrem voldsfascination og helt nære personlige forhold som fx psykiske lidelser,” siger Michael Hamann, der er chef for CTA.

Hybridisering kan finde sted blandt enkeltpersoner, men også grupper. Det tager især udgangspunkt i scenarier, hvor voldsfascination, metoder og propagandaudtryk inspirerer på tværs af forskellige typer for ekstremisme.

Eksempelvis har højreekstremister i flere tilfælde ladet sig inspirere af og anvendt militante islamisters fremgangsmetoder, skriver PET.

Trusler mod myndighedspersoner

En anden tendens er ifølge rapporten en øget polarisering i det politiske system i flere lande i Vesten.

Udviklingen er blandt andet karakteriseret ved en øget normalisering af konspirationsteorier, og en skepsis over for legitimiteten af den politiske elite.

- Vi har observeret, at der særligt online er sket en skærpelse af retorikken rettet mod specifikke personer som for eksempel folkevalgte eller visse fagpersoner, som kommer til at fungere som fælles referencepunkter for især antimyndighedsekstremister, siger Michael Hamann.

CTA vurderer, truslerne kan medvirke til at inspirere eller legitimere, at påvirkelige personer – herunder personer med psykiske lidelser – handler voldeligt mod målet for truslen.

Det er et problem, da uhindret deltagelse i den politiske debat anses som en vigtig forudsætning for det repræsentative demokrati, påpeger rapporten.

Krigen i Ukraine

CTA vurderer, at krigen i Ukraine på nuværende tidspunkt ikke har nogen direkte indflydelse på terrortruslen i Danmark.

Krigen udgør dog aktuelt en destabilisering, der potentielt kan påvirke trusselsbilledet. Her fremhæver rapporten økonomisk recession, energi- og forsyningsproblematikker, misinformation og potentielle problematikker med fremmedkrigere.

Det er alle forhold, der potentielt kan påvirke trusselsbilledet.

Terrortruslen i Europa og Danmark kan også fremtidigt blive påvirket af ekstremisters erhvervelse af våben, der i dag anvendes i krigen i Ukraine.

Jasmin kan kun huske få ting fra den aften. Den ene er, at hun fik en drink. Den anden, at hun ikke kunne mærke sin krop.

Og så er der alt det, hun ikke kan huske. At hun havde fuldbyrdet samleje med en mand, at hun blev slået i ansigtet – og at det hele blev filmet.

Det er fem år siden, at Jasmin tog til en fest hos en fyr sammen med sin veninde. Hun mener selv, at hun blev drugged, og hun betegner, hvad der efterfølgende skete, som en voldtægt.

Det er noget, jeg selv gerne vil glemme, og så er der pludselig 5000 mennesker, der kan minde mig om det hver dag

Jasmin, 20 år

Jasmin gik dog aldrig til politiet for at anmelde, hvad der skete den aften.

Siden har hun forsøgt at lægge den aften bag sig, hvilket egentlig lykkedes. Lige indtil for 14 dage siden.

Jasmin medvirker i denne artikel kun med sit fornavn. TV 2 kender hendes fulde identitet.

Blev slået omkuld

20-årige Jasmin var hjemme hos sig selv i midten af marts i år, da hendes veninde ringede og spurgte, om Jasmin var klar over, at der lå videoer af hende uden tøj på på nettet.

Veninden sendte et link til det sociale medie Telegram, og Jasmin fik adgang til en gruppe fyldt med videoer og billeder af unge mennesker.

Jasmin lod sin finger stryge ned over skærmen på sin smartphone. Der var videoer af unge, der bliver sparket og slået. Kvinder, der har sex eller er nøgne. Mænd, der onanerer.

Pludselig var det hendes egne øjne, der mødte hende gennem skærmen. De var omtågede og missede mod lyset fra blitzen på et kamera. I videoen sad hun på knæ i en seng kun iført trusser. Hun fik en lussing og faldt om på sengen.

Jasmin kædede hurtigt tingene sammen. Hun mener, at videoen er fra den aften for fem år siden.

- Det er forfærdeligt. Det er noget, jeg selv gerne vil glemme, og så er der pludselig 5000 mennesker, der kan minde mig om det hver dag. Det gør mig utryg, siger hun.

Der er god grund til, at Jasmin føler sig utryg, for siden midten af marts er truslerne væltet ind.

Link florerer

De grupper, som Jasmin taler om, har til formål at udstille og afsløre andre mennesker. De findes på Telegram, der er en krydsning mellem et socialt medie og en beskedtjeneste.

For at få adgang til grupperne, skal man inviteres med et link. Netop det link florerer i øjeblikket mellem især unge mennesker.

TV 2 har overvåget gruppernes aktivitet siden 9. marts og har i de seneste uger kunnet fortælle, hvordan de anonyme bagmænd blandt andet deler nøgenbilleder, sexvideoer, offentlige ydmygelser og grov vold.

Selv hvis man ved, at man bliver filmet, er det jo stadig ikke noget, der skal deles videre

Jasmin, 20 år

Indholdet bliver sendt ind til bagmændene, som derefter deler det. Indholdet, som TV 2 er bekendt med, er voldsomt – og kan i langt de fleste tilfælde betegnes som indhold af privat karakter, hvilket er ulovligt at dele.

Det indebærer nøgenbilleder, sexvideoer, offentlige ydmygelser og grov vold.

Grupperne har typisk 5000 medlemmer. Siden TV 2 påbegyndte overvågningen af grupperne, er de adskillige gange blevet slettet og opstået på ny.

Nøgenbilleder, pas og sygesikringsbevis

Foruden billederne og videoerne af Jasmin lå der også en række oplysninger om hende.

Der stod hendes fulde navn og hendes telefonnummer. Der stod både hendes egen og hendes families adresse. Og så lå der billeder af hendes pas og sygesikringsbevis.

Hun ved ikke, hvor billederne kommer fra, eller hvordan nogen skulle have haft adgang til det.

Dermed blev Jasmin let tilgængelig for de mere end 5000 mennesker, der så opslagene.

Fremmede på hendes adresse

Kort efter, at Jasmin selv var blevet bekendt med opslagene, begyndte det at vælte ind med henvendelser og trusler på alle tænkelige kanaler.

- Fremmede kontakter mig og spørger, hvad jeg tager for en time, hvad jeg koster for en hel dag. De siger, at jeg skal se mig over skulderen, når jeg går på gaden. Jeg må ikke vise mig i flere danske byer. Folk siger: "Skal vi ikke lægge dig ned på alle fire, som der blev gjort dengang i videoen?", siger Jasmin.

Hvor chikanen i begyndelsen var online, rykkede den efter kort tid ud i virkeligheden. Hun fortæller, at fremmede kalder hende "luder" på gaden og råber efter hende, at de har set hende på Telegram.

Og blot få dage efter, at Jasmins billeder og videoer var blevet lagt op i grupperne på Telegram, blev hun opsøgt på sin adresse af de samme mennesker, som ifølge hende har chikaneret hende telefonisk og truet hende.

- De ringede og sagde: "Vent, til vi fanger dig". Og så gik der ikke længe, før de stod foran døren. Jeg tænkte, at det kunne gå fuldstændig galt. Det var rigtig skræmmende, siger hun.

Hændelsen fik hende til at kontakte politiet, som rykkede ud til hendes adresse.

Har spredt sig til andre medier

Det er let at gemme indhold, der ligger på Telegram, på sin egen telefon eller computer. Let – men ulovligt. Alligevel florerer videoerne og billederne af Jasmin nu både på Instagram, Snapchat og på Tiktok, siger hun.

- Der er en, der har gemt en af videoerne på sin telefon og vist den i en Tiktok-live for et par dage siden. De har taget mine undertøjsbilleder og lagt det i Snapchat-grupper, Instagram-grupper og på Tiktok. Ud af 5000 mennesker er der jo mange, der kan have gemt det ned, siger Jasmin.

Jasmin har forsøgt at få bagmændene til at fjerne det indhold, hun medvirker i.

Men bagmændene oplyste hende, at hvis hun kontaktede dem igen, ville de lægge indhold ud af hende, der er endnu værre, end det, der ligger der i forvejen. Det fik hende til at give op.

Flere har sagt til hende, at det er hendes egen skyld, at hun er blevet delt på Telegram.

- Jeg har slet ikke vidst, at den aften ville blive filmet, for jeg var ikke ved bevidsthed. Der er altid nogen, der vil sige, det er ens egen skyld. Men selv hvis man ved, at man bliver filmet, er det jo stadig ikke noget, der skal deles videre, siger hun.

Føler sig svigtet

Foruden Jasmin har TV 2 været i kontakt med syv unge, danske kvinder, der har fået delt private oplysninger og indhold i de selvsamme grupper på Telegram.

De fortæller samstemmende, at de har anmeldt Telegram-grupperne til politiet, men at de ikke føler, at politiet tager sagen alvorligt. Sådan har Jasmin det også.

- De sagde, at de ikke kunne gøre noget ved det. Det er hårdt at høre. Man lægger sin tillid hos politiet. Det får mig til at føle mig ligegyldig og svigtet, siger Jasmin.

TV 2 har tidligere spurgt politiet, hvad de mener om, at kvinderne ikke føler sig taget alvorligt. Sisse Birkebæk, som er politikommissær og leder af Politiets Online Patrulje, sagde da, at politiet "gør alt, hvad vi kan, for at lukke det ned, når vi bliver bekendt med det".

TV 2 har set dokumentation for, at der ligger det indhold på Telegram, som Jasmin hævder, samt for, at Jasmin har anmeldt Telegram-grupperne til politiet.

TV 2 har fået bekræftet, at fremmede mødte op på Jasmins adresse for at få fat i hende af personer med kendskab til den pågældende hændelse.

TV 2 har tidligere været i kort varig dialog med bagmænd fra gruppen. Læs den historie her.

De er trætte af at kæmpe. For bedre udviklingsmuligheder, for bedre løn, for større fokus på deres mentale og fysiske sundhed.

Og nu har de fået nok.

Det er stadig en verden, hvor flere spillere ikke kan leve af deres fodbold

Sofie Engberg Munch, fodboldkommentator for TV 2

Et ulmende oprør blandt nogle af kvindefodboldens største stjerner på verdensplan truer i øjeblikket verdensmesterskaberne, der efter planen skal afholdes i Australien og New Zealand til sommer.

For 15 af Spaniens bedste spillere vil ikke udtages til deres landshold, før deres vilkår forbedres.

Og de er blot de seneste i en lang række kvindelige fodboldstjerner, der ikke længere vil nøjes med det næstbedste, men som i stedet sætter deres karrierer på spil for at gøre kvindefodbold til en sport, der er til at holde ud at være i.

- Spillerne vil gerne have adgang til de bedste baner, de bedste trænere, muligheder for at udvikle sig på den bedste måde. Det er stadig en verden, hvor flere spillere ikke kan leve af deres fodbold, hvor de vælger at studere ved siden af eller have et arbejde, fortæller Sofie Engberg Munch, der er fodboldkommentator for TV 2.

Diktatorisk ledelse

De spanske fodboldspillere er i øjeblikket blandt verdens bedste – det, Sofie Engberg Munch kalder ”en gylden generation”.

De var blandt andet storfavoritter til at vinde EM i 2022 og havde gode forudsætninger for at nå helt til tops i sommerens VM.

Indtil september 2022, hvor 15 spillere fra Spaniens kvindelandshold i hver deres mail bekendtgjorde overfor forbundet, at de ikke ville repræsentere landet, så længe Jorge Vilda fortsat var træner.

- Og de her 15 spillere er ikke bare hvem som helst. Det er spillere for Barcelona, spillere for Manchester United, Manchester City – de store stjerner, som har båret holdet, fortæller Sofie Engberg Munch i tirsdagens udgave af TV 2’s nyhedspodcast ’Dato’.

Det skyldes ifølge spanske medier, at spillerne finder Vildas ledelsesstil ”diktatorisk”, og at hans kontrolbehov er for stort, hvilket skaber en dårlig atmosfære på landsholdet.

- Det, der går igen, er deres mentale helbred. De har det ikke godt, når de spiller for landsholdet. Og det skal man jo helst have, understreger Sofie Engberg Munch.

Forbundet valgte hurtigt side og står last og brast med Jorge Vilda, som er blevet rasende over stjernespillernes udmeldinger og har valgt at sætte et landshold mestendels bestående af nye, uprøvede talenter.

Og ifølge Sofie Engberg Munch er det i den grad ærgerligt for sporten, hvis de største kvindelige fodboldstjerner i verden ikke får lov til at vise, hvad de kan, ved verdensmesterskaberne til sommer.

- VM er et vindue for at se de bedste spillere, det er et vindue til hele fodbolden, de største stjerner skal præstere, alles øjne er rettet mod dem, det er dem, man vil se spille, siger hun og tilføjer:

- Det er ikke fantastisk for produktet, at de bedste spillere ikke er med.

Vinder flere sejre

Hun vil dog heller ikke udelukke, at det bliver de spanske fodboldspillere, som i sidste ende kommer til at trække det længste strå i konflikten med forbund og træner.

For de er ikke de første kvindelige fodboldspillere, der bogstavelig talt sætter foden ned.

Der er mange ting, der kan blive meget bedre. Det er derfor, de stadig kæmper

Sofie Engberg Munch, fodboldkommentator hos TV 2

Og det er ikke sjældent, at de opnår resultater ved at gøre det.

I februar valgte flere franske stjerner – meget lig de spanske – at trække sig fra deres landshold på grund af utilfredshed med holdets træner, Corinne Diacre, som ifølge Sofie Engberg Munch ”har flere kontroverser end meritter”.

Protesten førte efter kun få uger til en fyreseddel til Diacre.

Ligeledes har protester fra kvindelige fodboldstjerner verden over medført, at FIFA’s planer om at gøre ’Visit Saudi Arabia’ til sponsor for VM 2023 blev droppet. Spillerne kunne ikke se, hvordan det gav mening, at et land med så stor mangel på basale rettigheder til kvinder skulle støtte kvindernes VM.

På Canadas landshold strejkede alle spillere i februar og krævede bedre finansiering, bedre træningsforhold og mere i løn. Indtil videre er de nået frem til en foreløbig finansieringsaftale med deres forbund.

Lang vej igen

Frankrig, Canada og Spanien er henholdsvis rangeret som nummer fem, seks og syv på ranglisten over verdens bedste kvindelandshold.

Men selvom de gode eksempler rykker på tingenes tilstand, er der lang vej igen, understreger Sofie Engberg Munch – for i virkeligheden er det i et større perspektiv et spørgsmål om ligestilling.

- Udvikling tager lang tid, og udviklingen i kvindefodbold er sket hurtigt. De er kommet langt på få år, men der er lang vej igen, siger hun og tilføjer:

- Der sker mange gode ting, men der er mange ting, der kan blive meget bedre. Det er derfor, de stadig kæmper.

Du kan høre Sofie Engberg Munch fortælle meget mere om fodboldspillernes mange kampe udenfor banen i dagens afsnit af TV 2's nyhedspodcast 'Dato'.

Der skal strammes alvorligt op på kræftområdet hos de fem danske regioner.

Det er meldingen fra Sundhedsstyrelsen på baggrund af kræftskandalen fra Aarhus Universitetshospital.

- Vi har drøftet med de fem regioner, hvordan vi kan få gravet os dybere ned i det her område, siger Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, til TV 2.

Ifølge behandlingsgarantien må en kræftpatient nemlig højst vente i to uger, fra vedkommende får tilbudt en operation, til den reelt finder sted.

Bliver denne tidsfrist overskredet, har regionen pligt til at indberette det til Sundhedsstyrelsen.

Alle regioner har fejlet

Men Region Midtjylland har ikke indberettet de tilfælde, hvor patienten selv har accepteret, at tidsfristen på de to uger blev overskredet.

Det er jo ikke nye regler og love. De har været gældende i mange år

Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen

Nu viser det sig, at samtlige af landets regioner har undladt at indberette det, som de har pligt til, når de ikke har overholdt behandlingsgarantien på kræftområdet.

Det viser en gennemgang, som TV 2 har lavet.

- Først og fremmest har vi endnu engang præciseret reglerne for maksimale ventetider – og særligt den handlepligt, som sygehusene har, forklarer Søren Brostrøm og uddyber:

- Det er jo ikke nye regler og love. De har været gældende i mange år, men vi har desværre haft udfordringer på området tidligere, indrømmer han.

Plads til forbedringer

Ifølge Sundhedsstyrelsens direktør er der på baggrund af eksemplerne fra de tre regioner brug for at gentage den handlepligt, som sygehusene har.

For det er ikke nok blot at sige til patienten, at ventetiden ikke er blevet overholdt. Patienten skal derudover have en reel valgmulighed om at få et hurtigere behandlingstilbud på andre sygehuse.

På dette punkt er det plads til forbedring ude på sygehusene, lyder det fra Søren Brostrøm.

- Nu gentager vi reglerne, og hvis man ikke forstår dem ude på sygehusene, så hjælper og vejleder vi.

Nyt møde torsdag

Regionerne og Sundhedsstyrelsen har nu travlt med at sikre, at man ude på sygehusene forstår og følger reglerne.

Og samtidig skal man være sikre på, at indberetningerne kommer hurtigt og præcist.

Derfor vil parterne allerede mødes igen på torsdag til et nyt møde.

Søren Brostrøm mener, at det er for tidligt at konkludere, at der generelt er et stort problem med indberetninger fra landets fem regioner.

Men han slår fast med syvtommersøm, at problemerne på mave-tarm-området på Aarhus Universitetshospital skulle være fanget, opdaget og indrapporteret langt tidligere.

- Umiddelbart har jeg ikke fornemmelse af, at der ligger og gemmer sig noget tilsvarende. Men jeg kan ikke udelukke det, og det får vi gravet dybere ned i, siger Søren Brostrøm.

Kan søge erstatning

Mandagens møde fandt sted på baggrund af en række artikler fra DR om de ulykkelige forhold for nogle af landets kræftpatienter.

I sidste uge kunne DR afsløre, at 293 kræftpatienter, der skulle have en operation på mave-tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital i Region Midtjylland, har ventet længere på en operation, end de skulle.

Loven siger, at kræftpatienter maksimalt må vente to uger på at blive opereret, efter at det er besluttet, at de skal opereres.

Men den frist er blevet overskredet med mellem én og 56 dage i eksemplet fra Region Midtjylland.

Patienterstatningen har fået den første henvendelse fra en patient, som er blevet opereret for sent. Foreningen anbefaler at andre henvender sig, hvis de har haft lignende oplevelser.

Det ser ud som poser med søde sager, som de hænger på hylderne i butikken Caboon i Aalborg.

Men det er HHC, et haslignende stof, der stiger i popularitet lige nu, og som sælges flere steder i Nordjylland. Helt lovligt.

- Folk køber det helt klart på netshops. Hvis du selv googler HHC-produkter, så kan du falde over mange, mange hjemmesider, hvor du kan få det tilsendt, siger Tore Forsingdal Hardlei, retskemiker på Institut for Retsmedicin på Aarhus Universitet.

En tredjedel så potent

Flere anmeldere på Trustpilot beskriver stoffet med ord som: "Det rammer så hårdt, at jeg har svært ved at tro på, at det ikke indeholder THC", "jeg fik lidt psykedeliske øjeblikke på HHC, på trods af jeg kun røg 1/3 af jointen", og "ved HHC bliver jeg ikke så super slasket og doven (men stadigvæk super skæv), som jeg gør med THC".

Men ifølge Tore Forsingdal Hardlei er virkningen ved HHC ikke lige så stærk som ved THC (hash).

- Vi ved ikke endnu, hvilke skader det kan give. Stoffet er omkring en tredjedel så potent som THC, så der er nok bivirkninger ved det, som vi også ser med HHC. Men det er noget, der stadig forskes i, siger han.

Burde ikke kunne køre bil

Det er ikke ulovligt at køre i bil med HHC i blodet, og det, mener Tore Forsingdal, er problematisk, fordi stoffet minder så meget om hash.

Den nedre grænse for, hvornår det er ulovligt at køre med THC (hash) i blodet er tæt på nul, nemlig 0,001 milligram THC per kilo blod.

- Man kan argumentere for, at HHC bør være ulovligt at køre bil med, for det ligner jo hash så meget, og her er bagatelgrænsen meget lav. Vi kan godt spore HHC, men det er jo ikke ulovligt. Og dermed er der heller ingen sanktioner, hvis man kører bil med det i blodet. Det kan godt undre, siger Tore Forsingdal og fortsætter:

- Jeg ved, at Justitsministeriet er i fuld gang med at kigge på, om reglerne bør laves om.

Sundhedsstyrelsen afventer ifølge Berlingske mere information om stoffet. Den information skal komme fra EMCDDA, som er det europæiske overvågningscenter for narkotika og narkotikamisbrug.

Kari Grasaasen, som chefkonsulent i styrelsen, fortæller til mediet, at HHC kun er reguleret i enkelte østeuropæiske lande og ikke i Danmark.

Men man er i Sundhedsstyrelsen opmærksomme på, at det sælges i Danmark, og at salget kan stige, lyder det.

Det kræver en længere hovedregning for Jonas Bak Dalsgaard og hans kone Sascha at finde frem til, hvor mange penge de har brugt på fertilitetsbehandlinger, medicin, sprøjter, hormoner, og hvad der ellers har hørt til deres nu fireårige forløb i private fertilitetsklinikker.

Ægteparret, der bor i København, ender på lige knap 300.000 kroner. Og så venter der yderligere en regning på omkring 130.000 kroner for en kommende ægdonation.

- Hvis det ikke lykkes, tror jeg ikke, vi kan fortsætte kampen. Vi ved ikke, hvordan vi skal finde flere penge, siger den 35-årige Jonas Bak Dalsgaard, der sammen med sin kone for længst har opbrugt sine gratis forsøg på behandling i det offentlige.

Antallet af fødsler i Danmark var i 2022 på det laveste niveau i syv år. Samtidig faldt fødselsraten, og fagpersoner og eksperter undrer sig derfor over, hvorfor der ikke er mere hjælp til de ufrivilligt barnløse – og til deres galopperende regninger.

Afdragsordninger vinder frem

TV 2 har været i kontakt med seks personer, der har problemer med at betale regningerne i de private fertilitetsklinikker og for den tilhørende medicin, forløbene kræver. Én beretter om samlede udgifter på over 400.000 kroner og gæld til ”op over begge ører”.

En anden fortæller om at måtte flytte til ”Udkantsdanmark” for at få råd til fertilitetsbehandlingen. Og en tredje beskriver det som ”en meget dyr Lotto-seddel”, hvor der aldrig er gevinst.

Mange par er desperate efter hjælp

Anja Pinborg, ledende overlæge på Rigshospitalets Afdeling for Fertilitet

Flere gør også brug af de afdragsordninger, som mange private fertilitetsklinikker de seneste år har indført. Eksempelvis hos Danmarks største private klinik, Copenhagen Fertility Center.

- Systemet er sat op, fordi vi har en fornemmelse af, at mange patienter låner penge alle mulige mærkelige steder, og fordi flere efterspørger det, siger klinikkens chef, Svend Lindenberg.

Svend Lindenberg oplyser også, at klinikken til tider oplever, at par må stoppe deres behandling, fordi de ikke kan finde pengene. Og det kommer ikke bag på Anja Pinborg, der er professor og ledende overlæge på Rigshospitalets Afdeling for Fertilitet.

Hun fortæller, at der flere gange om ugen er par på Rigshospitalets Afdeling for Fertilitet, som på den ene eller anden måde forsøger at argumentere for flere behandlinger, end de er berettiget til på det offentliges regning.

- Vi hører jævnligt fra par, at de simpelthen ikke har råd til at fortsætte i det private, når de er færdige hos os. Mange par er desperate efter hjælp, siger Anja Pinborg.

"Torskedumt" ikke at tilbyde mere hjælp

Fødselsraten faldt i 2022 til, at kvinder nu i gennemsnit får 1,55 børn hver. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Men Lone Schmidt, der er professor på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, forklarer, at kvinder i gennemsnit skal føde 2,1 barn, for at Danmark på lang sigt opretholder sit befolkningstal.

- Så det er torskedumt, vi ikke hjælper dem, der gerne vil have børn, fordi vi som samfund vurderer, at der ikke er ressourcer nok, siger professoren, der i en årrække har forsket i ufrivillig barnløshed.

Ifølge en udmelding fra Region Hovedstaden vil det øge chancen for at få et barn fra 64 procent til 83 procent, hvis man ændrer antallet af gratis reagensglasforsøg (IVF-behandling) i det offentlige fra tre til seks, og derfor slår flere eksperter også netop på tromme for, at det er en god ide. Heriblandt Lone Schmidt.

- I Danmark har vi meget restriktive rammer for offentlig fertilitetsbehandling. Det gør jo, at vi som samfund får færre børn, end vi kunne have fået, siger hun.

De omtalte rammer indebærer blandt andet, at man må gå til de private fertilitetsklinikker, hvis man har opbrugt sine tre gratis reagensglasforsøg i det offentlige, hvis kvinden er fyldt 41 år, eller hvis et par allerede har et fælles barn.

Hvorfor er der forskellige regler?

Når et par forgæves har forsøgt at blive gravid i mere end et år, defineres det som infertilitet, altså ufrivillig barnløshed, hvilket Verdenssundhedsorganisationen, WHO, kategoriserer som en sygdom.

Ifølge Danske Regioner er ufrivillig barnløshed den hyppigst forekommende sygdom i den fødedygtige alder. Og hver tiende kvinde er enten ufrivilligt barnløs eller får aldrig det antal børn, hun ønsker, konkluderer Vidensråd for Forebyggelse.

Lige nu lever vi ikke. Vi overlever

Jonas Bak, ufrivilligt barnløs

Derfor falder det også flere fagfolk for brystet, at det ikke behandles på linje med andre sygdomme.

Det gælder blandt andre Helle Olesen Elbæk, der er klinikchef på Regionshospitalet Skives fertilitetsafdeling. Hun fremhæver som eksempel den nuværende restriktion, der betyder, at man i det offentlige ikke kan få hjælp til mere end et barn.

- Du skal jo heller ikke betale for behandlingen anden gang, du brækker en arm. Det er paradoksalt, siger hun.

Efterlyser økonomisk hjælp

Hos Jonas og Sascha Bak Dalsgaard gør de sig umage for at skære alle unødvendige udgifter ud af deres forbrug. Frisøren er kvittet, det samme er rejser, middage med venner, nye ting til boligen og gaver til hinanden.

- Vi bruger ikke nogen penge, som ikke handler om det her projekt. Lige nu lever vi ikke. Vi overlever, siger Jonas Bak.

Nogen vil måske tænke, at det ikke lyder særligt hårdt at skære de her ting fra i sit liv?

- Det var jo fint, hvis det drejede sig om tre måneder. Men vi har været i gang i over fire år, og så er det altså lang tid. Der er jo nok at bekymre sig om i forvejen, når man ikke kan blive gravid, så det er forfærdeligt, at der også skal være en økonomisk stressfaktor.

Pengene til fertilitetsbehandlingen har parret lånt hos begge deres forældre og hos banken. Men ingen af delene er ”uudtømmelige kilder”, som han siger.

Parret mener derfor, ufrivilligt barnløse burde få mere økonomisk hjælp, end det er tilfældet i dag, til at opfylde drømmen om et barn. Om det er flere gratis reagensglasforsøg i det offentlige eller en anden form for håndsrækning er faktisk efterhånden underordnet.

- Det er nogle svimlende beløb, man betaler. Lige nu er jeg bare der, hvor jeg vil tage imod alt hjælp, siger Jonas Bak Dalsgaard.

Sundhedsministeren: Det er en kæmpe sorg

Debatten om mere hjælp til ufrivilligt barnløse er ikke ny, og gennem årene har der ad flere omgange været politiske udspil, der har talt for handling på området. Det gælder blandt andet hos Venstre, der inden Folketingsvalget i november var store fortalere for mere investering i ufrivilligt barnløse.

TV 2 ville gerne have interviewet indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) om, hvad hendes holdning er til problematikken, om Venstre stadig går ind for mere investering i de ufrivilligt barnløse, og om der er politisk handling på vej.

Hun har i stedet sendt et skriftligt svar, der i sin fulde form lyder:

- Det er en kæmpe sorg, hvis man brændende ønsker at få et barn, men har svært ved det. Derfor er det også vigtigt, at vi får undersøgt, hvordan ufrivilligt barnløse kan få bedre hjælp, og om vi kan gøre mere på forebyggelsessiden for at forhindre faldende fertilitet.

Når akutlægehelikopteren lander på taget af Aarhus Universitetshospital, hvirvler den svampesporer op, der giver problemer på intensivafdelingen.

Det skriver Jyllands-Posten.

26 intensivpatienter har således siden foråret 2019 fået en svampeinfektion, mens de var indlagt på afdelingen.

21 af de 26 patienter er afgået ved døden, men sygehuset har ikke kunnet slå fast, om de døde med eller på grund af svampeinfektionen.

Ifølge sygehusets egne målinger er det sandsynligvis lufttrykket fra helikopterens rotorer, der hvirvler store mængder skimmelsvampe op fra jorden og bevoksningen ved sygehuset.

Derfor har det østjyske sygehus fundet det nødvendigt med forebyggende behandling af svampeinfektioner hos hver sjette indlagte intensivpatient.

En afvejning af risici

Hospitalsdirektør Poul Blaabjerg siger til mediet, at man ser med stor alvor på sagen.

Han mener dog, at sygehuset har handlet så hurtigt, som det var muligt, og han er nu "helt tryg ved situationen".

Sygehuset har blandt andet plomberet vinduer og sat nye slusedøre i. Man foretager jævnlige målinger af koncentrationen af svampesporer på patientstuerne.

De seneste målinger fra begyndelsen af 2023 viser ifølge hospitalsdirektøren "et acceptabelt niveau af skimmelsvampe".

Poul Blaabjerg oplyser til Jyllands-Posten, at antallet af svampeinfektioner hos patienter "nærmer sig det normale".

Når sygehuset har valgt ikke at flytte intensivafdelingen væk fra helikopterplatformen, skyldes det, at der netop for kritisk syge patienter skal være hurtig adgang til specialiseret lægehjælp.

Det er en afvejning af risici, siger Poul Blaabjerg til Jyllands-Posten.

De københavnske skraldemænd har mandag morgen genoptaget deres arbejde efter en uges strejke.

Det har de blandt andet på Vesterbro, hvor der er efterslæb efter strejken, og det skaber kø i morgentrafikken.

På en smal gade i bydelen er skraldemændene i fuld gang med at tømme opgange for den skrald, der har hobet sig op den seneste uges tid.

Det er cirka tre gange så meget skrald end sædvanlig, der venter skraldemændene. Og en arbejdsdag på 10-12 timer.

Det fortæller skraldemand Jan Krigbaun, som TV 2 har mødt mandag morgen.

- Men vi tager det med et smil. Vi er glade for at være tilbage, og vi er stolte af at være skraldemænd, siger han.

Dytter og truer

Bag sig har 10-20 biler hobet sig op, som må vente på, at skraldemændene får tømt containerne i affaldsgårdene.

- Nu opfører de sig pænt, fordi vi lige er startet i dag. Men normalt kommer de dyttende, råbende og skrigende og truer os med vold og det hele. Det er det, vi møder, i hvert fald ugentligt, fortæller Jan Krigbaun.

Han mener ikke, at situationen er arbejdsgivernes skyld, men det er derimod politikerne og den nye arbejdsgiver ARC.

- De har en idé om, at vi skal arbejde på en anden måde. De tænker på vores fysiske arbejdsmiljø, men vores største problem er det psykiske arbejdsmiljø. Vi holder i vejen for Københavns borgere, vi vil servicere. Og det bliver værre fremover, forklarer skraldemanden.

Strejken, som har varet en uge, er igangsat som protest mod nye arbejdsforhold, som skraldemændene kan blive ramt af fra 1. september.

Københavns Kommune er nemlig i færd med at hjemtage affaldsindsamlingen, efter at den i nogle år har været udliciteret til private aktører. Det betyder, at skraldemændene fremover skal arbejde for det offentligt ejede Amager Ressource Center, ARC.

Og det er i forhandlingerne om de vilkår, de skal arbejde under der, konflikten er opstået.

Nægter faste arbejdstider

Som det er i dag, arbejder skraldemændene i toholdsskift og har en såkaldt fyraftensakkord. Det vil sige, at når de er færdige med dagens arbejde, har de fri. Arbejder de hurtigt og effektivt, har de fri tidligere –nemlig når dagens affaldsindsamling er gennemført.

Men ARC ønsker, at de københavnske skraldemænd skal have faste arbejdstider og henviser til øget arbejdssikkerhed, og at der skal være tid til opladning af de elektriske skraldebiler, der nu udgør en stor del af affaldsflåden.

Dette er ikke faldet i god jord hos de cirka 550 skraldemænd, der i forrige uge valgte at nedlægge arbejdet.

- ARC fortæller jo netop, at det er for at skåne dig og kollegaerne, at de vil sætte arbejdstiderne ned?

- Synes du, det ser hårdt ud, det her? Vi skubber nogle bøtter foran os. Det er ikke hårdt. Det psykiske arbejdsmiljø er hårdere, og det er det vigtigste at forbedre, svarer Jan Krigbaun.

I dag har han gårde, der tager 20 minutter at tømme. Men med de nye regler vil en gård, ifølge Jan Krigbaun, tage 40 minutter at tømme, hvilket vil gøre bilkøen bag skraldebilen endnu større.

I stedet ønsker han at fortsætte sin nuværende arbejdstid, eller endda få lov til at starte arbejdet et par timer tidligere for at undgå morgentrafikken.

Med de nye regler kommer skraldebilerne, ifølge Jan Krigbaun, også til at møde eftermiddagstrafikken og måske også aftentrafikken.

- Vi skal mødes et sted imellem det, vi har i dag, og så giv os et par timer mere. Det kan vi sagtens leve med, men så skal de bare forbedre vores arbejdsvilkår, siger han.

ARC oplyser, at forhandlingerne om arbejdstiden for andet skiftehold blev genoptaget til et møde mandag klokken 7.30.