Nikotin er ikke værre end en kop kaffe

By DADAFO

Fakta fremfor frygt_header

En ny rapport fra det engelske “The Royal Society for Public Health” har klarlagt, at én myte omkring farerne ved tobaksrygning, desværre vedholdende har overlevet i årtier:

“Ny research indikerer at 9 ud af 10 personer desværre tror at nikotin er meget skadeligt for helbredet, selvom nikotin faktisk ikke er mere skadeligt end den koffein der er i en kop kaffe.”

– sådan siger Shirley Cramer, administrerende direktør for “The Royal Society for Public Health” i England, og hun fortsætter:

“Hvis vi kan få ændret folks vaner til at nyde nikotin, hellere end at ryge tobak, så vil det gøre en kæmpe forskel for den generelle sundhedstilstand i befolkningen.”

“Der er problemer i at have rygere der er afhængige af nikotinen i tobakscigaretter – men et skifte til andre former for nydelse af nikotin, vil ændre dette fra at være en alvorlig og bekostelig affære for sundhedssystemet, til i stedet at være et spørgsmål om afhængighed af en substans der i sig selv er mere sammenlignelig med den afhængighed man finder ved koffein som i kaffe og te.”

“Den værste helbredsskade er forårsaget af tobakken i cigaretter, som ved afbrænding – udsætter rygere for kemikalier s.s tjære og arsenik.”

Læs hele nyheden her:

http://news.sky.com/story/1534821/nicotine-no-worse-than-cup-of-coffee-report

Og læs hele rapporten fra RSPH her:

http://www.rsph.org.uk/filemanager/root/site_assets/our_work/position_statements/rsph_smoking_positional_final.pdf

This is a post from dadafo.dk - Read the original post here: Nikotin er ikke værre end en kop kaffe

Rygestop-succes med e-damp

By DADAFO

STOP RYGNING HØJ SUCCES-RATE VED RYGESTOP MED E-DAMP

Et hold italienske forskere, har udført et 8 måneders langt forsøg med rygestop.

Forskerne tog 34 rygere (52.9% mænd, 47.1% kvinder) som ingen intentioner havde om at stoppe med at ryge.

De røg alle mere end 10 cigaretter om dagen, og havde været faste rygere i mere end 4 år. Deltagerne havde ikke tidligere prøvet at stoppe med at ryge – hverken med brug af nikotinerstatningsprodukter, receptpligtig medicin (Champix/Zyban) eller “ren viljestyrke” (kold tyrker)

Deltagerne blev givet to e-dampersæt (AVATAR e-damper – Batteri: 550 mAh/3.9 Volt, 7.8 Watt. Cartomizer med 2,2 ohm modstand, tank-størrelse 1.5 ml, damptemperatur: 55/65°C), to forskellige ladere til hver e-damper og PUFFIT e-væsker med nikotin-indhold der matchede det daglige individuelle optag og tobaks- og/eller andre smage i væsker, frit valgt af hver deltager.

Information omkring brugen af e-damperne, ang. sikkerhed og risici ved brugen, blev givet til deltagerne af Dr. Beatrice, lederen af Afgiftnings-Centeret og hans sundhedsfaglige personale, sammen med ansigt-til-ansigt undervisning i korrekt brug af e-damperne til optag af nikotinholdig damp.

Efter første måned brugte 73,5% af deltagerne kun e-damp – og efter 4 måneders forløb var 50% helt kvittet med at ryge tobakscigaretter – og efter 8 måneder var tallet dog steget lidt igen til 52,9%. Det skal også bemærkes, at hele 23,5% af deltagerne havde nedbragt deres forbrug af tobakscigaretter væsentligt.

Dette forsøg (omend der kun var 34 deltagere) viser at der er meget store chancer for et komplet rygestop, hvis man skifter til damp og bliver instrueret i brugen af udstyret m.m.

Forskerholdet havde lavet et meget nøje tilrettelagt program/forløb, hvor der også indgik bl.a. apps til mobiltelefoner, og deltagerne kunne når som helst kontakte forskerholdet med spørgsmål m.m.

Og – man skal lægge mærke til, at deltagerne ikke var indstillet på at kvitte tobakken… og at udstyret der blev uddelt/anvendt kunne have været bedre, mere effektivt og mere brugervenligt, når man tager i betragtning hvilket udstyr der p.t. er på markedet.

Som nybegynder på e-damp, kan det meste udstyr (også det udstyr som erfarne dampere ansér for uddateret udstyr) anvendes med succes.
Og for at øge sikkerheden, effektiviteten og kvaliteten vil de fleste dampere meget hurtigt udskifte deres første udstyr med noget nyt udstyr der giver dem en bedre nydelse/oplevelse.
Der er ofte blevet spekuleret i, hvilken succesrate man evt. kunne opnå, hvis alle startede med et godt tank-system med et batteri der ikke hele tiden skulle oplades – og evt. med vejledning og opfølgning fra f.eks. rygestopkonsulenter der var trænet i vejledning i brug af e-damp produkter.
“Stop Smoking Services” i England gør netop dette – og bl.a. Leicester Stop Smoking kan melde tilbage med succesrater på omkring 62% – når rygere følger et tilrettelagt forløb med opfølgning.

Læs mere om selve forsøget her:

http://www.mdpi.com/1660-4601/12/7/7638/htm

Efter 1 måned - 73,5% der kun anvendte e-damp...

Efter 1 måned – 73,5% der kun anvendte e-damp…

Efter 4 måneder - 50% der kun anvendte e-damp...

Efter 4 måneder – 50% der kun anvendte e-damp…

Efter 8 måneder - 52,9% der kun anvendte e-damp...

Efter 8 måneder – 52,9% der kun anvendte e-damp…

This is a post from dadafo.dk - Read the original post here: Rygestop-succes med e-damp

Hvad de siger, at vi siger…

By DADAFO

00_hvad de siger vi siger 10 måder hvorpå anti-damp-lobbyen forvrænger hvad damperne i virkeligheden siger

Enhver som har fulgt med i debatten om e-cigaretter/e-damp vil efterhånden kende til alle myterne, der er skabt af dampens modstandere; myter som cirkulerer i den offentlige sundhedsindustri og i medierne:

Formaldehyd! Gateway effekten! Tænk på børnene!

I ved hvad jeg mener: Myterne findes i enhver hysterisk sensationsdrevet artikel i Ekstra Bladet/Politiken, i enhver sjusket artikel fra Metro Express eller i på dagens.dk og ethvert DR tv-indslag der bruger tal fra undersøgelser, der ikke er foretaget under de rette forhold.

Jeg tror det er ganske sikkert at sige, at vi alle er trætte af at se denne type misinformationer, og vi er lige så trætte af tålmodigt at skulle gentage de aktuelle fakta, overfor en mængde af kritikere som ingen intentioner har om at ville lytte til os.

01_Hvad de tror vi laver

Det der interesserer mig, er dog et andet aspekt af hvad der foregår. Jeg har kigget på forskellen mellem de argumenter som vi bruger og de argumenter som talsmænd for tobakskontrol-lobbyen ser ud til at svare på; Meta-myter om du vil, eller stråmands-argumenter, for at være mere præcis. Når personer som f.eks. Inge Havnstrup Clemmensen (Kræftens Bekæmpelse) eller Charlotta Pisinger (Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed) angriber det vi dampere siger, så fordrejer de ofte først hvad vi siger, for enten at sætte os i et dårligere lys eller for at forvrænge vores faktiske argumenter til noget, som er lettere at afvise.

Her er der nogle eksempler på hvad de siger, at vi siger – og hvad vi, i virkeligheden siger. Det er ikke ligefrem en inspirerende liste hvis man ønsker at tro på, at mennesker altid har de bedste intentioner -men jeg mener at det fremhæver nogle interessante punkter.

Myte #1 Hvad de siger, at vi siger – ”At dampe er sundt/sikkert”
Hvad vi i virkeligheden siger – ”At dampe er mindre skadeligt end at ryge”

 

02_E-damp slår tobaksindustrien ihjel

Jeg mindes ikke – hvis det altså nogensinde er sket – at jeg har hørt en som påstod at e-damp er direkte “sundt”. Det ville være fjollet, uansvarligt og fejlagtigt. Selvfølgelig er det ikke “sundt” at dampe, lige såvel som det heller ikke er sikkert. Ingenting er sikkert. Alt hvad vi gør, har en eller anden form for risiko vedhæftet, omend den så er meget lille. At børste tænder? Hvis du gør det for hårdt, kan du knække tandbørsten og skære dig selv. Støvsugning? Den støvsugerledning er en seriøs fare. Sakse? Jeg vil vædde med at flere personer er blevet skadet af at åbne deres forsendelser med e-damp produkter, end der er personer der er blevet skadet af at anvende e-damp.

Det som jeg faktisk hører at damperne siger, er at e-damp er langt mindre skadeligt end rygning af cigaretter. Der er slet ingen tvivl om dette; studie efter studie har sammenlignet dampen fra en e-cigaret med røgen fra en cigaret. Hver gang har forskerne fundet ud af, at de skadelige stoffer som findes i cigaretter, enten slet ikke findes i e-damp eller kun i meget lavere doser. Det grundlæggende princip i toksikologi er: ”Dosis udgør giftigheden/faren”. En lavere dosis, af færre giftstoffer betyder uvægerligt mindre risiko. Det kan ingen være uenige i.

Myte #2 Hvad de siger, at vi siger – ”Røg fra en e-cigaret er ikke skadeligt”
Hvad vi i virkeligheden siger – ”Det er ikke røg”

 

Semantik? Nej, faktisk ikke. Men vi ved alle, at det ikke er nikotinen som gør tobaksrygning så skadelig. Og det er faktisk heller ikke de mange andre ting som findes i tobakken, der er det mest skadelige ved rygning. Det er ganske enkelt røgen som udledes ved afbrænding, som er skadelig.
Hvis du tørrer og stamper en økologisk grønkål, ruller det op i Rizla-papir og tænder det, så vil det ikke være mindre skadeligt end en ganske normal tobakscigaret. Selvom du inhalerer røgen fra det sundeste økologiske vegetabilske materiale som nogen kunne forestille sig – fordi du inhalerer stadig røg.

Røg kan dræbe hurtigt. Mange af de personer der årligt dør i husbrande, dør slet ikke af flammerne. Nej, de dør af den røg de inhalerer i deres lunger. Når lunger fyldes med røg, bliver det umuligt at trække vejret og man bliver bevidstløs. Men, inhalerer man røg i mindre mængder, så vil det stadig dræbe – bare langsommere. Faktisk så indeholder røg, ligegyldigt hvad der antændes, altid kræftfremkaldende stoffer. WHO/FN estimerer at hele 4 millioner mennesker årligt dør af kræft eller luftvejssygdomme, hvor årsagen til sygdommen er madlavning over åben ild. Det mest skadelige stof i cigaretrøgen er kulilte, som forårsager kronisk iltmangel.

Den damp som udledes fra en e-cigaret, skabes ikke ved at brænde noget som helst af. Den indeholder ikke forbrændingsprodukter. Den indeholder ikke partikler af afbrændt organisk stof. Kort sagt, det er ikke røg.

Myte #3 Hvad de siger, at vi siger – ”Teenagere er ikke tiltrukket af e-cigaretter”
Hvad vi i virkeligheden siger – ”Teenagere bør ikke dampe, men det er bedre end hvis de i stedet røg”

 

03_Børn og smag

Et af de mest skadelige og irriterende argumenter som konstant bliver gentaget af damp-modstandere og tobakskontrol-lobbyisterne er: ”Tænk på børnene!”-sætningen.

I deres verden forsøger de store e-cigaret-forhandlere kynisk at gøre børn afhængige af nikotin, for at kunne opbygge deres kundedatabase, og gøre dem til fremtidige guld-kunder. Det kan jo umuligt passe, at alle de eksotiske og søde smagsvarianter er til voksne, vel? Selvfølgelig vil rygere kun have tobaksmag og mentolsmag, så de kan genopleve smagen fra en cigaret, og alt andet må være for at få børn til at blive afhængige af nikotin. Forestil dig en e-cigaret-forhandler slentre rundt i en snusket overfrakke, ude foran en skole – hvor han lokkende spørger de forbipasserende børn:

”Vil du med mig hen og se nogle søde hundehvalpe? Nej? Okay, hvad så med et mekanisk mod*?”

(* Mekanisk mod = avanceret hardware/e-cigaret)

Er det en god idé at teenagere starter med at dampe? Nej, selvfølgelig ikke. Og så igen, det er heller ikke en god idé, at de starter med at drikke alkohol, have sex eller tager stoffer. Det er bestemt heller ikke en god idé, at de begynder at ryge, men på trods af årtier med aldersbegrænsninger og reklameforbud, så begynder 25 % af de unge stadig med at ryge.

Er det så en god idé for den gruppe teenagere at starte med at dampe?

Ja, det er det! Det værste det kan medføre, er at de begynder at dampe i stedet for at blive afhængig af tobakscigaretter, som er hundrede gange mere skadelige. Det bedste er selvfølgelig at de bruger e-cigaretter/e-damp som led i et rygestop, med det mål at lægge både e-damp og tobakscigaretter på hylden. Gentagne studier fra ASH (Action on Health and Smoking, UK) kommer altid til den samme konklusion:

”Regelmæssig brug af e-cigaretter hos børn og unge er sjældent, og forekommer næsten kun hos de unge som allerede ryger tobakscigaretter eller tidligere har gjort det.”

 

Web

Myte #4 Hvad de siger, at vi siger – ”Det er jo bare vanddamp”
Hvad vi i virkeligheden siger – ”Dampen er ikke giftig”

 

Et problem som vi selv som aktivister må adressere er, hvor meget viden om e-cigaretter vi dampere selv har om produkterne. Det virker til at nogle dampere rent faktisk tror, at det ”bare er vanddamp” som kommer ud fra en e-cigaret/e-damper. Jeg tror, at vi kan begrænse den gruppe til brugere af cigalikes*; alle som har købt e-juice/e-væske eller selv blander deres væsker, er udmærket klar over at væsken indeholder substanser som PG (PropylenGlykol) og VG (Vegetabilsk Glycerin).

(*ciga-likes = e-cigaretter som faktisk ligner en normal tobakscigaret)

Selvfølgelig er det ikke bare vanddamp; ellers ville vi jo bare fylde vores tanke med vand fra hanen, i stedet for at betale for e-juice/e-væske.

Men har det overhovedet nogen betydning? Nej, egentlig ikke. Det er ligegyldigt hvilken type damp det er, så længe at det ikke er skadelig damp, og at alle undersøgelser påpeger at det netop ikke er skadeligt. Og i form af ”passiv damp”/udåndet damp, er skadeligheden praktisk talt lig nul.

Myte #5 Hvad de siger, at vi siger – ”E-cigaretter indeholder ikke kemikalier”
Hvad vi i virkeligheden siger – ”Mængden af giftige kemikalier er meget lav”

 

05_Sammenligning_Nitrosaminer

Dette er bare et forsøg på at spille på danskernes kemikalie-fobi: ”Åh, de her egoistiske dampere siger, at deres ”ting” ikke indeholder kemikalier, men vi har undersøgt det og de indeholder kemikalier!”
Ja, det er rigtigt: E-juice/e-væske indeholder kemikalier. Og hvad så? ALT indeholder kemikalier! Vand er et kemikalie. Ilt er et kemikalie. PG, VG og nikotin er alle, selvfølgelig, også kemikalier.

Mange mennesker tror, at alt som indeholder kemikalier per definition må være usundt. Det er ikke korrekt. Om noget indeholder kemikalier eller ej kan ikke anvendes for at udregne hvor sikkert eller usikkert det er; det fortæller dig kun at det faktisk forekommer i et produkt.

Vitaminer er kemikalier, og de er sunde for dig. Gamma stråler er ikke et kemikalie, men det er meget, meget usundt for din krop. Det som betyder noget er, om de kemikalier som dampen fra en e-cigaret/e-damper indeholder, er skadelige når en e-cigaret anvendes, og dét kender vi svaret på: De er ikke skadelige.
Er det lige så sikkert at inhalere damp, som ikke at inhalere damp? Nej, men sådan kan man sige om næsten alting.
Hvis du drikker for meget vand (Et kemikalie, ikke?), så vil du være død efter et par timer. Mennesker dør hvert år som følge af vandforgiftning, og det kræver ikke så meget som du tror: 5 liter vand kan være dødeligt.

Myte #6 Hvad de siger, at vi siger – ”Big Vapour* vil ikke have reguleringer”
Hvad vi i virkeligheden siger – ”Hvad mener du? ”Big Vapour”*? Er du sindsyg?”

(*Big Vapour = En stor sammenslutning af alle de førende e-cigaretproducenter/industrien – sidestykke til Big Tobacco og Big Pharma)

Der findes ikke noget som hedder ”Big Vapour”. Personer som bruger dette udtryk er enten meget uærlige, eller også forstår de ikke at vi ikke snakker om BAT (British American Tobacco red.). Der findes ikke en gruppe af magtfulde mennesker som manipulerer med dampere og hele industrien. Der er rent faktisk ikke én enkelt industri. Jeg vil sige at der er 4:

1) De store tobaksproducenters mærker (ciga-likes)
2) De store uafhængige ciga-like mærker
3) De store kinesiske producenter som Kangertech, Aspire, Joyetech og Innokin
4) De små producenter af mods og mere avanceret udstyr.

Under alle omstændigheder – lad os starte om igen…

Myte #6 (Director’s cut) Hvad de siger, at vi siger – ”Big Vapour vil ikke have reguleringer”
Hvad vi i virkeligheden siger – ”Dampere, og industrien, ønsker en fair regulering”

 

Nogle personer fra sundhedsmyndighederne påstår ofte, at industrien er totalt ureguleret – ”Det er ligesom det vilde vesten” er bare ét af de udtryk, som er blevet flittigt benyttet. Det er det selvfølgelig ikke, men det er faktisk ikke dét, som det handler om. Det som de forsøger, er at fremstille industrien og damperne som komplet afvisende overfor enhver form for regulering. Dette er selvfølgelig slet ikke sandheden.

De fleste dampere, forhandlere og producenter vil være ovenud lykkelige for krav til børnesikret emballage. Ganske få vil tilmed være modstandere af, at der blev indført en aldersgrænse på 18 år for køb af e-cigaretter og væsker. Dampere er, af helt åbenlyse grunde, store tilhængere af at blackliste potentielt skadelige ingredienser; en stor del af damperne kigger allerede i dag efter diacetyl-fri e-væske, selvom den faktiske risiko ved at dampe de fleste diacetyl smage er minimal. Nogle premium smagsvarianter indeholder diacetyl for at skabe den cremede smag, og disse bør undgås, da diacetyl er en risiko som er mulig at undgå.

Det vi er modstandere af, er en regulering som er ude af proportioner, uvidenskabelig eller ret og slet bare dum.

• At ulovligøre smagsvarianter fordi ”de er målrettet til børn”? Nej!
• At begrænse tankstørrelser til 2 ml? Nej!
• At lægge e-cigaretter ind under rygeforbuddet/Loven om Røgfri Miljøer? Nej!

Vi er modstandere af den type reguleringer, da der ingen saglige argumenter findes. Men ønsker du derimod at sætte standarder for batterisikkerheden, så gør endelig det; der vil ikke være noget brok fra ”Big Vapour”.

Myte #7 Hvad de siger, at vi siger – ”Nikotin er uskadeligt”
Hvad vi i virkeligheden siger – ”Nikotin er uskadeligt for dampere og passive dampere”

 

06_Mænd og mus

Anti-rygnings-bevægelsen har foruroligende nok flyttet deres fokus fra rygning til selve nikotinen, og det er svært ikke at mistænke at e-cigarettens stigende popularitet har haft noget med det at gøre. De personer som engang fortalte hvor farligt rygning er for kroppen, fortæller i dag nu om farerne ved nikotinafhængighed. Det er fint, udover at ”faren” ved nikotinafhængighed mere eller mindre ikke er til stede.

Faktisk, så er det ikke engang sikkert at nikotin, adskilt fra tobaksrøg, overhovedet er vanedannende, men lad os antage at det er. Og lad os antage, at æbler også er meget vanedannende. Hvis du følte en overvældende trang til at spise 3 eller 4 æbler om dagen, men stoppede ved 6, da flere æbler om dagen ville give dig en ubehagelig følelse i kroppen, så ville det være rimeligt at kalde dig æble-afhængig. Men hvad er farerne? Netop; der er ingen.

Nikotin er stort set det samme. Ja, det er dødbringende i en høj nok dosis, men det er bare ikke muligt at komme i nærheden af den dosis ved at dampe; længe før det ville blive farligt, ville du opleve hovedpine og kvalme. Det ville med garanti få dig til at holde en pause med nikotinindtaget – på samme måde som du ville stoppe med at spise æbler, når tanken om endnu et æble ville give dig kvalme.

E-væske er heller ikke den skræmmende substans, som medierne gerne vil have dig til at tro at det er. Der har været ét bekræftet dødsfald, og det var et lille barn som drak en stor flaske højstyrke bland-selv base (ikke dampklar) under meget besynderlige omstændigheder. Er 2 ml med 24 mg nikotin dødeligt for et lille barn? Nej. Ligesom ved nikotin i passiv rygning, så vil du indtage mere nikotin ved at spise en tomat.

Myte #8 Hvad de siger, at vi siger – ”At dampe renormaliserer ikke rygning”
Hvad vi i virkeligheden siger – ”Rygning er allerede normalt!”

 

”Normaliserings”-argumentet har altid fået mine hår i nakken til at rejse sig, helt ærligt. Det skyldes ikke bare at det er uærligt, men i mange år er vi blevet fortalt at rygeforbuddene blev lavet, for at beskytte bar-personale, og nu viser det sig at det var for at ”denormalisere” os. Det er også skræmmende Orwellsk. Når staten begynder at beslutte, hvilke typer lovlig adfærd der bør være ”unormalt”, så befinder vi os på et skråplan. Når det at ”denormalisere” den forkerte type adfærd ikke virker, hvad er så næste skridt? At gøre det kriminelt? Obligatorisk medicinsk indgriben/tvangsindlæggelse? ”Room 101”?

Myte #9 Hvad de siger, at vi siger – ”EU vil forbyde e-cigaretter”
Hvad vi i virkeligheden siger – ”EU fremlægger reguleringer/restriktioner, der svarer til at forbyde det”

 

07_Hyp, TPD

EU latterligjorde, i en af sine mere utiltalende pjecer med anti-damp propaganda, ideen om at det kommende TPD (TobaksProduktDirektiv) er et forbud mod e-cigaretter. Deres mål var indlysende; at få os til at se hysteriske og uærlige ud. Faktum er dog, at vi alle er klar over at TPD ikke ”officielt” vil forbyde e-cigaretter. Enhver enhed der opfylder direktivets krav vil være helt lovligt at sælge eller købe efter direktivet er trådt i kraft.

Der er blot ét problem. Ingen eksisterende e-cigaretter overholder de krav, og det er slet ikke sikkert om det overhovedet er muligt, at konstruere en e-cigaret der nogensinde vil kunne det.

08_Hvis forbud mod genfyld

På papiret er TPD ikke et forbud. I virkeligheden er det dog et forbud. Når jeg ser rundt på mit skrivebord lige nu, så er der intet på bordet som vil være lovligt at sælge efter maj 2016. Mine tanke er for store, mine mods lever ikke op til kravene og mine e-væsker er enten i for høj styrke eller solgt i 50 ml flasker. Når alt jeg ejer/anvender bliver fjernet fra markedet, så betragter jeg det som et forbud.

Myte #10 Hvad de siger, at vi siger – ”Dø, onde fascistiske formynderstat svin!”
Hvad vi i virkeligheden siger – ”Lad os være eller vi gør modstand”

 

Martin McKee og Stan Glantz (Engelsk og amerikansk anti-ryger/damper) er verdensmestre i at klassificere dampere som en gruppe psykotiske kamphunde – men også en masse af deres tilhængere (+ et par uduelige journalister), er glade for at udtrykke deres enighed. Astro-turf*, trolls, stalkere – disse etiketter bliver sat på os regelmæssigt. Og de er alle forkerte.

(*Astro-turf = falske græsrødder, der er betalt af industrierne)

Er der nogle som kan komme op med bare ét eksempel på, hvor en damper har forfulgt en sundhedsembedsmand offentligt, for derefter at misbruge dem verbalt? Jeg tvivler. På den anden side, husker nogen måske Professor John Ashton?

09_john-ashton

Dampere er ikke ude på at angribe sundhedsmyndighederne; sundhedsmyndighederne angriber os, ligesom de har gjort en karriere ud af at angribe rygere, alkoholikere og enhver som foretrækker kage frem for kål. Det er bare, at denne her gang slår vi igen. Damperne har intet forkert gjort; men vi har blot fundet en ny måde at nyde nikotin, som er langt mindre skadelig for os selv og andre. Vores nye hobby har allerede reddet liv; ved at give det en chance, så vil det redde endnu flere liv og spare sundhedssektoren for milliarder af kroner, som kan bruges på andre mere vigtige ting. Og af den grund bliver vi angrebet på daglig basis.

De fleste af os vil hellere end noget andet have en civiliseret samtale med sundhedsmyndighederne – og gøre hvad vi kan for at hjælpe med at overtale rygere til at skifte til e-cigaretter. Alt de skal gøre er at tale med os, og det gør mange allerede. De bliver selvfølgelig ikke angrebet. Kun dé som fornærmer os og snyder os, får en barsk reaktion. Måske, for at undgå dette, skulle de indgå i en dialog for at diskutere e-cigaretter i god tro, og stoppe med at fordreje hvad vi siger.

 

Oversat til dansk af www.elekcig.dk – oprindeligt skrevet af Fergus Mason, og tidligere bragt på engelsk på webstedet E-cigarette Directs Ashtray-Blog:
http://www.ecigarettedirect.co.uk/ashtray-blog/2015/06/10-ways-the-anti-vaping-lobby-twists-what-vapers-say.html
Der er indhentet skriftlig tilladelse til oversættelsen og offentliggørelsen. Enkelte navne og info-grafik er ”oversat” så de relaterer til danske forhold.

This is a post from dadafo.dk - Read the original post here: Hvad de siger, at vi siger…

BREAKING NEWS – E-damp er mere sammenlignelig med ren luft

By DADAFO

95476_web

Ny forskning konkluderer, via tests udført med lungeceller der udsættes for hhv. ren luft (kontrol), røg fra tobakscigaretter og damp fra en e-damper, at ved eksponering af røgen fra tobakscigaretter medfører det næsten komplet celledød i løbet af de 6 timer forsøget kørte over.

Men den samme eksponering med e-damp påvirkede ikke vævets levedygtighed – overhovedet – og resultatet afveg ikke fra testen der var udført med ren luft!

Lungecellerne/vævets levedygtighed blev ved konstant påvirkning med cigaretrøg i 6 timer reduceret til 12% – men der var ingen tegn på svækkelse i levedygtigheden for cellerne/vævet, ved påvirkning med e-damp.

Kort sagt – e-damps “skadelighed” er mere sammenlignelig med ren luft – og kan ikke sammenlignes med røg fra tobakscigaretter, mht. cytotoksicitet (skadelighed for lungevæv/celler)

Læs hele pressemeddelelsen her – via EurekAlert – The Global Source for Science News:

http://www.eurekalert.org/pub_releases/2015-07/raba-atr071415.php

Læs hele den kliniske undersøgelse her:

http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0887233315001228

Forskningen er udført af et hold forskere der er ansat af British American Tobacco (BAT) – og umiddelbart vil mange modstandere af e-damp diskvalificere undersøgelsen som værende upartisk, da BAT jo nok har en økonomisk gevinst i at fremvise positive resultater for den manglende skadelighed for inhalering af damp (med eller uden nikotin). BAT er indenfor de seneste år begyndt at producere og sælge e-cigaretter (dem der ligner alm. tobakscigaretter mest) – og disse produkter vil de selvfølgelig gerne have rygere til at skifte til.

Men – BAT sælger stadig primært tobakscigaretter – og med undersøgelsen understreges det, at inhalering af tobaksrøg ikke direkte er sundt for lungerne/cellerne/vævet, men at man via inhalering af damp kan undgå celledød i lungerne. Så undersøgelsen er indirekte med til at understøtte allerede udført forskning, der påviser at tobaksrøg ikke er sundt for lungernes levedygtighed.

Der er allerede tidligere udført lignende forsøg (Oktober 2013), hvor forskerne Konstantinos Farsalinos og Giorgio Romagna fremviste lignende resultater, hvor damp og cigaretrøg var blevet anvendt på hjertemuskelcelle-kulturer (cardiomyo-blasts). Læs hele deres undersøgelse her:

http://www.mdpi.com/1660-4601/10/10/5146

This is a post from dadafo.dk - Read the original post here: BREAKING NEWS – E-damp er mere sammenlignelig med ren luft

*** TOP SECRET – TOPHEMMELIGT ***

By DADAFO

top-secret-ecig-studies

5 “hemmelige” studier/undersøgelser, som modstanderne af e-damp ikke vil have, at du læser … og forstår meningen af

1. Damp indeholder op til 450 gange FÆRRE giftstoffer end tobaksrøg – så næste gang nogen siger til dig at e-damp er mere giftig end tobakscigaretter – så henvis til ovenstående fakta. Læs mere HER

2. Udåndet damp er ikke mere “farlig” end normal indendørs luft – målinger viser, at mængden af “stoffer” i den udåndede damp, er på linje med eller mindre end i normal indendørs luft… så næste gang nogen beder dig om at gå udenfor, så forklar dem at udendørsluft er mere forurenet end den damp som du udånder. Læs mere HER

3. Børn har større risiko for forgiftning fra almindelige dagligdags husholdningsprodukter og kosmetik, end fra e-damp relaterede produkter – dvs. børn kan også nemt få fingrene i rengørings- og opløsningsmidler, tyggegummi og sugetabletter med nikotin, tobakscigaretter, alkohol m.m. Læs mere HER

4. Førende eksperter VED at damp hjælper rygere med at blive røgfri – og FORBLIVE røgfri! Det senest offentliggjorte review fra Cochrane-instituttet medgiver, at folk der skifter røgen ud med damp, har en større chance for helt at blive røgfri. Læs mere HER og HER

5. Regeringsstøttede studier viser at e-damp ER et effektivt alternativ til at blive tobakken kvit. Læs mere HER

Så – hvis man blot bruger sin sunde fornuft, og bruger nogle minutter på at søge efter faktuelle og uafhængige undersøgelser/studier – så vil konklusionen være at e-damp IKKE er problemet – men derimod LØSNINGEN for de mange rygere som desperat prøver at blive røgen kvit. Prøv at skifte til damp, og mærk på egen krop og sjæl hvor stor en forskel dampen kan gøre for dig …

Du kan læse mere om de fem undersøgelser/studier – på ovenstående links – og du kan læse den originale artikel fra Churnmag.com her:

http://www.churnmag.com/news/5-secret-ecig-studies-the-vaping-critics-dont-want-you-to-read/

This is a post from dadafo.dk - Read the original post here: *** TOP SECRET – TOPHEMMELIGT ***

Nikotin, afhængighed og misinformation – vildledning eller økonomiske interesser?

By DADAFO

TruthAboutVaping DADAFO har modtaget:

En god kollega postede et link til en Huffington Post artikel forleden, som havde åbnet hans øjne for at, måden vi har betragtet afhængighed på måske er helt forkert. Faktisk lidt det modsatte af hvad vi er blevet fortalt og har gået og troet på:

http://www.huffingtonpost.com/johann-hari/the-real-cause-of-addicti_b_6506936.html

Der er er i kraft af alternative medier og social networking en stigende tendens til at folk selv henter information og får åbnet deres øjne for, at ting en gang imellem forholder sig omvendt af hvad vi bliver fortalt af mainstream medierne. Det er korrekt i visse tilfælde, men vi skal passe gevaldigt på.

Misinformationen trives i ligeså høj grad også på disse medier, og mange er kun drevet af økonomiske interesser der på bekostning af din tvivl hellere end gerne vil bilde dig ting på ærmet. Derfor kan det være en sund regel altid at spørge sig selv “Qui bono”. Er der nogen det vil gavne økonomisk, ved at skabe tvivl i mit sind om dette?

Som dampere er det vi slås for i “realtid” – i øjeblikket – at uvildig evidensbaseret forskning og videnskab er det der kommer til at danne basis for fremtidig regulering af damp. Vi kæmper for at det IKKE er “bad science”, “grå litteratur” og  forskningsmæssig “cherry picking” der får lov til at manifestere sig som myter, skabt på grundlag af økonomiske interesser.
Vi forsøger at forhindre at vi om 15 år står og tænker “Det er præcist det modsatte af hvad vi er blevet fortalt”.

Vi dykker ned i forskningen og videnskaben og blotlægger mange af de ting der allerede er forsket i, men som folket ikke nødvendigvis er blevet informeret om. Vi gør det ikke for at tømme din bankonto, tværtimod, men fordi vi mener at alle har ret til at vide at der findes et alternativ til rygning, som er 99% mindre skadeligt end afbrændt tobak.

Noget vi erfarer på egen krop.

Man kan føle, mene og tro meget om mange ting. Som f.eks. at damps fysiske sammenlignelighed med røg gør, at det er passivt skadeligt; at damp får børn til at ryge rigtige cigaretter eller at at nikotin er fastholdelsen af rygervanen.
Men i 2015 må man forvente, at vi som et moderne vestligt samfund baserer vores holdninger og lovgivning på uvildig evidensbaseret forskning. For hvis det ikke er tilfældet, så kan vi lige så godt skrue tiden tilbage og lade præster bestemme hvad der er godt og skidt for os.

Skulle du alligevel være i tvivl om at forskere rent faktisk støtter op om damp som et skadesreducerende middel, til at få folk til at stoppe med at ryge, vil jeg foreslå at du tjekker dette link (og nej, der er ingen der vil sælge dig andet end information):

http://www.ecigarettedirect.co.uk/ashtray-blog/2015/05/real-experts-e-cigarettes.html

Skrevet af Kenneth Auerbach Søberg

This is a post from dadafo.dk - Read the original post here: Nikotin, afhængighed og misinformation – vildledning eller økonomiske interesser?

Lov om e-damp udsættes

By DADAFO

SUM

Lov om e-damp udsættes

Sundhedsministeriet har via officielt brev udsendt til alle høringsparter, valgt at udsætte lovforslaget ang. e-damp, til “næste folketingssamling”, dvs. efter det kommende folketingsvalg.

Sundhedsministeriet ønsker at få mulighed for at indsamle mere viden og information, før man vil komme med et endeligt lovforslag, til fremlægning for Folketinget. Deadline for implementering af EU-direktivet ang. e-damp, er til maj 2016, forudsat at EU-direktivet ikke forinden bliver erklæret ugyldigt eller omskrevet pga. de retssager der p.t. kører ved EU-domstolen.

Det betyder så også at e-damp (i denne omgang) ikke bliver omfattet af den nuværende “Lov om Røgfri Miljøer”, men først evt. kan blive en del af loven, når man atter tager lovforslaget op i Folketinget. Dette kræver dog også, at der påvises en reel risiko via videnskabelige undersøgelser, ved at opholde sig i nærheden af en person der damper.

DADAFO er overbeviste om, at de mange indkomne høringssvar, både fra privatpersoner og fra organisationer, samt de mange mails til både Sundheds- og Forebyggelsesudvalget og til Sundhedsministeren, har haft noget med beslutningen af gøre.

Der er rigtigt mange nye og spændende undersøgelser på vej, som meget snart kan skabe mere klarhed over bl.a. om dampen på nogen som helst måde kan være skadelig for den der damper og om man overhovedet skal være bekymret for passiv damp?

DADAFO går som forbrugernes talerør ind for en proportionel regulering, og en legalisering af salget af nikotinholdige nydelsesmidler, der hverken skal reguleres som værende medicinal- eller tobaksprodukter. Men – en regulering er i forbrugernes bedste interesse, så vi som forbrugere kan være sikre på at de produkter der sælges (både udstyr og væsker) er så sikre som overhovedet muligt – uden at miste deres attraktion som en godt alternativ til rygning af tobakscigaretter.

Læs hele brevet fra Sundhedsministeriet her:

15-05-05_SUM

This is a post from dadafo.dk - Read the original post here: Lov om e-damp udsættes

Høringssvar fra DADAFO – Dansk e-Damper Forening

By DADAFO

Damp redder liv Høringssvar fra DADAFO – Dansk e-Damper Forening – Ang. “Forslag til lov om fremstilling, præsentation og salg af elektroniske cigaretter m.v.”

DADAFO indsendte den 20.03.2015 høringssvar ang. det lovforslag der siden den 23.02.2015 har været ude i høring.

Du kan læse DADAFOs høringssvar her som Google-Doc – tryk HER:

Eller du kan downloade høringssvaret som PDF-fil – tryk HER

This is a post from dadafo.dk - Read the original post here: Høringssvar fra DADAFO – Dansk e-Damper Forening

Jeg kan ikke lide e-cigaretter

By DADAFO

 forskere

Af Jeremy Treaster, oversat til dansk af Jens Sigurdson, marts 2015
(Originalen kan læses her: https://medium.com/@CoffeeGeek/i-don-t-like-e-cigarettes-764ee8c96421)

Hvis ovenstående relaterer sig til dig så bør du læse dette

Måske har du en negativ stereotyp holdning til e-cigaretter. Måske tænker du ligesom mange andre, at det blot er flydende tobak i en elektronisk pind og som udsender de samme skadelige kemikalier og kræftfremkaldende stoffer som almindelige cigaretter. Måske kan du bare ikke lide at se de skyer af ”røg” som en person der bruger en e-cigaret udsender. Som titlen siger: ”Jeg kan ikke lide e-cigaretter”. Hvis du er den der siger dette, så vil du måske blive overrasket over, at næsten alt hvad du troede du vidste om e-cigaretter, kan være forkert opfattet.

Hvad er en e-cigaret ?

Lad os først se på hvad der sker inde i en e-cigaret. I sin mest basale form er der et batteri som forsyner et varmelegeme med strøm. Varmelegemet har en væge ført igennem sig af f.eks. keramisk fiber eller bomuld. Vægen suger e-væske hen til varmelegemet, hvor e-væsken bliver fordampet og ført væk af en luftstrøm som damp. Det er denne proces der skaber den synlige damp (som du måske tror er røg, men det er det ikke) som damperen så inhalerer og puster ud. Brugerne kalder sig selv ”dampere” og ikke ”rygere”, selvom det ikke er damp som sådan, men nærmere en aerosol som produceres efter behov, når luftstrømmen rammer varmelegemet. Denne fordampning kaldes også for atomisering. Atomiseringen af  e-væske og luft danner dampen, som damperne inhalerer.

Hjertet af en e-cigaret

Hjertet i en e-cigaret – varmelegemet og dets bomuldsvæge

Hvad er der i e-væske ?

De to hovedingredienser som e-væske består af er propylenglykol og vegetabilsk glycerin (forkortet PG og VG). Det første (PG) er noget som du møder de fleste dage – det er f.eks. bindemidlet i dine vitaminpiller mm. Og bliver brugt i kaffe, is, mejeriprodukter, øl og sodavand. Den anden del (VG) er endnu mere almindelig, da det bruges i vid udstrækning til fødevareproduktion. Det bliver brugt som fyldstof i ”fedtfattige” produkter fordi det er klassificeret som kulhydrater, og selvom det er let sødt, så indeholder det kun få kalorier. Hvis du vil vurdere hvor sikre stofferne er, så bliver de regnet for at være særdeles sikre i fødemiddelsammenhæng fra sundhedsmyndighedernes side.

Vegetabilsk glycerin, der også er et sødemiddel, danner mest hvid synlig damp, mens propylenglykol er mere smagsneutral og bærer flere smagsstoffer end VG. Det var også PG som de første e-cigaretter var baseret på da de blev markedsført i 2004. Nogen siger at dampen fra PG er den bedste placebo i forhold til tobaksrøg, bare uden de giftige kemikalier, toksiner, lugte og kræftfremkaldende stoffer fra brændende tobak. Det er også PG-delen som står for transporten af evt. tilsat nikotin som bedre opløser denne end VG. Typisk bliver e-væske solgt i et 50/50 mix af PG og VG.

80-90 % af e-væsken til e-cigaretter består af PG og VG – der er ikke nogen ”tobaks-sovs” her.

10 – 20 % af e-væsken er smagsstoffer. Hvad er disse smagsstoffer så ? Det er bogstaveligt talt de samme stoffer som bruges i alle fødevarer der er tilsat kunstig smag og som sælges i supermarkederne. Ferskensmag, koncentreret karamel, flydende chokolade osv. Essenser fra krydderier og – ja, nogen dampere kan lide ”tobakssmag”, som ligeledes er fremstillet i fødevarelaboratorier gennem årtier for at imitere smagen af tobak. Men hovedparten af de varianter der bruges er dog slik, frugt, krydderier, chokolade, karamel, toffee osv. Alle er fuldt godkendte til fødevarer af sundhedsmyndighederne og når de inhaleres absorberes de i damperens mund, sætter sig på tungen og ganen for at fremkalde smagen [Red. – og metaboliseres i kroppen, som hvis man havde spist produktet].

Smagsstofferne i sig selv er godkendte på verdensplan til fødevarer for mennesker, men det skal retfærdigvis nævnes, at de bliver brugt i e-cigaretter sammen med de andre stoffer på en måde, som ikke er set tidligere (via opvarmning og fordampning). Her er der brug for flere undersøgelser af virkningen.
Indtil videre peger alt på, at forskellen mellem dampning og rygning er som nat og dag, set ud fra et sundhedsperspektiv, når dampen inhaleres i lungerne. Men alle dampere ønsker at der bliver foretaget uvildige reelle og ufarvede videnskabelige undersøgelser af dampens virkning på den menneskelige krop, når stofferne bruges i e-cigaretter. Så vidt vides har ingen endnu, hverken proponenter eller modstandere af e-cigaretter, foretaget nogen definitive langtidsstudier af e-cigaretters virkning.

Så er der nikotin. Hvor kommer nikotinen fra ? Nikotinen der bruges er farmaceutisk ren nikotin som udtrækkes af tobak og udskilles rent. Men det kan også udtrækkes fra andre kilder, f.eks. aubergine eller som i Australien fra korktræet som har fire gange højere niveau af nikotin end tobak. Faktisk så produceres nikotin af en bred vifte af planter i natskyggefamilien samt flere andre. Jeg kunne fortsætte længe omkring nikotin og de mange misforståelser der omgærder stoffet – det er ret tæt i familie med koffein (kaffe) og dets virkning på kroppen – men når alt er sagt, så bruger jeg det ikke selv i min e-cigaret og mange dampere undgår det helt. Jeg vil afslutte senere ved at vende tilbage til nikotinen i slutningen af artiklen.

Så det er hvad e-væske er lavet af. – Ingen ”tobaks-sovs”. Ikke 4.000 til 6.000 skadelige stoffer som frigives i luften. Ingen ”det er ligesom tobaksrøg og jeg vil ikke indånde det passivt”. Dampen er blevet undersøgt i udåndingsluft og der er ingen passiv påvirkning af andre mennesker overhovedet ! Og som en personlig tilføjelse, så dufter dampen ofte behageligt for folk i nærheden.

E-cigaretter er ikke cigaretter

Jeg ved, at opfattelse er virkelighed – en person der damper udsender disse store skyer af hvid ”røg” – i hvert tilfælde hvis de har noget af det mere avancerede udstyr med kraftige batterier og det som kaldes ”Sub-Ohm” fordampere. Det er jo ligesom rygning!

Men her er kernen – det er det ikke. I værste fald er det en placebo effekt for damperen, der mest sandsynligt er en eks-ryger eller en ryger der forsøger at stoppe tobaksrygning. Så i sandhed, bortset fra nogen visuelle effekter og kopiering af nogen af de visuelle og fysiske træk fra cigaretrygning, så har de to ting meget lidt til fælles.

Tænk over dette; hvis du ser en person drikke et glas vand så er det ikke meget forskelligt fra at se en person drikke et glas vodka. Visuelt identisk, men indholdet af de to glas er meget forskelligt. Opfattelse i forhold til realitet.

Dampning involverer ikke afbrænding af noget som helst. Ved normalt brug, og endda ved ekstremt brug, forbrændes der ikke noget i e-cigarettens fordamper. Forbrænding er en af de store kilder til kræftfremkaldende stoffer og toksiner, som vi ved er farlige ved tobakscigaretter og passiv rygning. Organisk materiale forbrændes og gennemgår voldsomme kemiske forandringer, der inhaleres og udåndes. Ved dampning bliver e-juicen varmet op til nærheden af kogepunktet og en luftstrøm fører de mikroskopiske aerosol-partikler ud af e-cigaretten som damp. Det er derfor dampen også er relativt kold.

På bundlinjen: Der er intet der brænder, ikke noget der smelter. Ikke noget der skaber kræftfremkaldende stoffer. Ingen forkulning eller aske. Der er heller ikke nogen kræftfremkaldende stoffer i udåndingsluften.

Der er lavet flere undersøgelser om netop dette og intet af betydning for mennesker findes i emissionerne fra dampning.

For nylig er der dog offentliggjort en undersøgelse som viste at – ja, der er potentiale for at der kan udledes skadelige stoffer fra e-cigaretter, men du skal være klar over at disse undersøgelser var dårligt udført ved brug af en e-cigaret langt ud over normal eller endda ekstrem brug. Testen blev udført så selve vægen i fordamperen faktisk brændte inde i e-cigaretten. Det var emissionerne fra denne forbrænding af vægen som gav resultater med kræftfremkaldende stoffer i dampen.

Avisen New York Times afslørede testen og forskerne ved Portland Universitet som stod bag undersøgelsen indrømmede da også at deres test var fejlbehæftet og at e-cigaretter under normal brug ikke udleder skadelige stoffer.

Husker du de eksplosive avisoverskrifter fra lige efter offentliggørelsen af deres undersøgelse: ”E-cigaretter indeholder 10 gange flere skadelige stoffer end cigaretter” ? Det kan ikke understreges kraftigt nok, at ingen person der bruger en e-cigaret på nogen måde ville dampe på de niveauer som Portland Universitetet gjorde i deres forsøg for at finde kræftfremkaldende stoffer. Det vil sætte ild i vægen og smage forfærdeligt, ingen damper ville gøre det. Jeg kan levere de samme mængder kræftfremkaldende stoffer med et stykke toastbrød hvis jeg satte ild i det og fik dig til at spise det bagefter. Det var det eneste undersøgelsen viste.

Du har måske læst at Den Amerikanske Cancer Forening, Den Amerikanske Lunge Forening og den Canadiske Cancer Forening er imod e-cigaretter. Jeg er ikke en stor tilhænger af konspirationsteorier, men det er vigtigt at notere sig, at de alle modtager substantielle donationer fra lægemiddelfabrikanter med en stor økonomisk interesse i at se e-cigaretter fejle som industri. Det inkluderer, men er ikke begrænset til Pfizer, som markedsfører Champix rygestop-pillerne som er under mistanke for at forårsage selvmord.
Jeg selv foretrækker at læse undersøgelser, statistikker og forskning fra firmaer med en neutral interesse i emnet. I det næste kapitel vil jeg fortælle mere om netop sådan en organisation.

Hvad med børnene ?

Lige nu er regioner og stater ved at skabe en meget kortsigtet og ignorant lovgivning som forbyder eller kraftigt begrænser e-cigaretter. Provinsen Britisk Columbia er en af dem. De påstår at det er for at beskytte børnene fra at bruge e-cigaretter som en indgang til tobaksrygning. Problemet er at Sundhedsminister, Dr. Terry Lake intet sikkert bevis har for at det forholder sig sådan. Ingen virkelige studier eller undersøgelser viser at det sker, eller at det overhovedet er en reel trussel. Det hele drejer sig om en opfattelse.

Lad os tale beviser for en stund. I England har en uafhængig sundhedsorganisation der er involveret i rygeforebyggelse og oplysning lavet flere studier. I en af de største fandt de, at det var mindre end 1 % af dampere som var startet med at dampe uden at være tidligere rygere. Mindre end 1 % af mennesker der damper, er altså startet på at dampe uden at have røget cigaretter før de begyndte at dampe.

Der er en ting dampning ikke er: Det er ikke et apparat som unge bruger til at begynder at ryge tobak. Der er overhovedet intet bevis for dette. Det er udelukkende en opfattelse, uden skyggen af noget statistisk bevis eller videnskabelige undersøgelser til at understøtte det med. Det giver heller ingen mening når man tænker over det: Hvorfor skulle nogen gå fra noget der koster dem 100 kr. til 150 kr. om måneden som en hobby, til noget der koster dem 2.500 kr. om måneden ?

Fakta er at e-cigaretter blev opfundet for at hjælpe folk med rygestop

Den fortsatte udvikling af teknologien i e-cigaretter er fokuseret på at lave et endnu bedre placebomiddel som imiterer cigaretrygning. Lav det perfekte placebo, men uden skadevirkning, og du har det perfekte rygestopmiddel. Et middel som er mindre stigmatiseret end tobak, som en arbejder kan bruge på sin arbejdsplads med arbejdsgivers tilladelse. Et middel som en person kan bruge ved sit bord, til en sportsbegivenhed, for at tage vare på deres trang og dampe i stedet for at gøre noget illegalt (ryge tobak)    – alt dette gør det til et bedre rygestopmiddel.

Engelske undersøgelser viser, at op til 81% af folk der prøver e-cigaretter har brugt dem succesfuldt til rygestop eller har reduceret deres rygning. I nogen tilfælde dramatisk ved at gå fra 20 cigaretter om dagen til 3 eller 4. Sammenlign det med nikotintyggegummi eller plaster, med en succesrate på under 4% og pillen Champix, der tildels har en succesrate på under 10% og er under mistanke for at medvirke til selvmord.

Du e-cigaretten og fremtiden

Hvis du hader cigaretter, hader rygning, hader passiv rygning, så skulle du helt sikkert tage e-cigaretten til dig og elske den. I stedet for at antage og forestille dig at e-cigaretter er ”mere af det samme”, så skulle du omfavne e-cigaretter og byde dem velkommen.

Lige nu er e-cigaretter, dette fantastiske rygestopmiddel, under angreb af kortsynede politikere som forleder sig på rygter fra organisationer der bliver støttet af medicinalindustrien; organisationer som ønsker at e-cigaretten fejler… via misforstået opfattelse. I Britisk Columbia planlægger de at lovgive sådan at e-cigaretterne kommer under rygelovene, inklusive de rygeforbud og restriktioner der er på tobak. Dette vil i alvorlig grad begrænse e-cigarettens mulighed for at virke som et effektivt rygestopmiddel for rygere. Det vil stigmatisere e-cigaretter og dampning endnu mere. Og det vil fjerne et hvert incitament til rygere for at bruge dem til rygestop, fordi de vil stå overfor de samme restriktioner og det samme stigma som andre rygere er stillet overfor i dag.

Dette må ophøre. Dampere over hele Canada er allerede ved at organisere sig, men dine lovgivere og politikere har brug for at høre din stemme. Også dig som ikke-ryger. Hvis du hader rygning og dens effekter og omkostninger for samfundet, så er e-cigaretter helt sikkert det bedste værktøj til at gøre rygere til eks-rygere. Det er det bedste placebo som imiterer hele rygningens aspekter af afhængighed.

Tobaksafhængighed er en frastødende, beskidt og kompleks ting der ikke handler om nikotin. Tobaksafhængighed har mange tentakler, der tilsammen skaber afhængigheden, fra oral stimuli, at have noget i hænderne, til den lille pause som det giver, smagen, effekten og ja det lille buzz som nikotinen giver.

E-cigaretter er menneskehedens absolut bedste chance for at hjælpe rygere til at kvitte en grim afhængighed og reducere skadevirkningerne ved afhængigheden

E-cigaretter er menneskehedens absolut bedste chance for at hjælpe rygere til at kvitte en grim afhængighed og reducere skadevirkningerne ved afhængigheden. Dampere er basalt set omvandrende luftfriskere. Slap af, du har ingen grund til at bekymre dig om at indånde passiv damp. Nyd den behagelige duft.

Yderligere kommentarer

Hvad så med…nikotinen. Det er ondt og usselt. Hvad folk tror, er ikke kun at det er det mest afhængigheds-skabende stof i cigaretter, men også at det er det mest afhængighedsskabende stof i verden. Prøver en ikke-ryger en cigaret, vil de opleve den rus som nikotinen leverer ved blot én cigaret.

Lad os klarlægge et par ting du måske ikke ved. For det første er nikotin vanedannende, ingen tvivl om det. Men det er kun en del af det afhængighedskompleks som cigaretrygning er.

Ved du f.eks. at ren farmaceutisk nikotin ikke er særligt skadeligt for kroppen i små doser? At effekten, når alle de kræftfremkaldende stoffer og toksiner er fjernet, ikke er meget anderledes end kaffe ?

Faktuelt så har nikotin positive effekter på kroppen også: – Det er et antidepressiv og selvom forskningen på området er relativ ny, så viser resultaterne at nikotinen er meget effektiv.

Nikotin har også andre fordelagtige egenskaber, men tag ikke mit ord for det. Læs nogen af de artikler som den amerikanske regering har publiceret om emnet. Der er mange positive resultater på området i videnskaben omkring brug af ren nikotin. Industrien bevæger sig stadig nærmere perfekt ren nikotinbase uden nogen skadelige biprodukter som kendes fra cigaretterne.

Nikotin er et afhængighedsskabende stof, men ikke et særligt skadeligt stof i sig selv. Det bliver opfattet som ondt, udelukkende på basis af sammenhængen til rygning af tobak.

This is a post from dadafo.dk - Read the original post here: Jeg kan ikke lide e-cigaretter

Går sundhedsmyndighederne tobaksindustriens ærinde?

By DADAFO

Lovlig_Ulovlig

DADAFO har modtaget:

Af Kenneth Auerbach Søberg

Jeg har et problem…

Jeg er afhængig af nikotin. Det indrømmer jeg blankt. Omstændigheder gjorde, at jeg som ganske ung, som så mange andre unge, prøvede at være “sej med de seje”. Samtidigt blev jeg bombarderet af en popkultur infiltreret af tobaksindustrien der, med sine rygende skuespillere og rockstjerner satte standarden for “coolness”. Skulle man være “cool”, skulle man ryge.

Måske var det, at begge mine forældre røg en medvirkende årsag, og det på trods af, at jeg både blev stillet kørekort og knallert i udsigt, hvis jeg kunne garantere, at jeg ikke ville begå samme fejl som dem, samt få en livslang sundhedsskadelig og økonomisk last. Fraværet af både kørekort, knallert og “coolness”-effekt vidner om, at jeg nok trak det korteste strå.

Som rygere sætter vi ild til tørret organisk materiale en gang i timen og hiver røgen ned i lungerne. Vi gør det ikke for sjovs skyld, men fordi vi – via receptorer i hjernen – har fået en hang til nikotin, der ikke er ulig den, man kan have til sukker, chokolade eller koffein. Uheldigvis findes der i røgen 5-6000 stoffer. Mindst 70 af disse kan være kræftfremkaldende. Nikotin er dog ikke et af dem.

Med andre ord: Vi tænder cigaretter for at få nikotinen, men det er røgen, der slår os ihjel.

Samtidigt er det omsonst at argumentere for, at vi kun ryger cigaretter, fordi vi er afhængige af nikotin.  Den sensoriske oplevelse af røgen – og det at have noget mellem fingrene – er også med til at gøre vanen mere indgroet. De fleste rygere vil give mig ret i, at det kun er et par cigaretter om dagen vi reelt har et nydelsesbehov for, eks. morgensmøgen, kaffepausesmøgen eller den vi ryger lige efter et godt måltid, mens resten stort set tilskrives nikotintrangen.

Receptorerne i hjernen gør, at vi er sårbare over for afhængighed af eks. sukker, koffein og faktisk også chokolade pga. af dets indhold af theobromin, men hvis vores adfærd og måden vi indtager det på ikke skader os, er afhængighed så et problem?

Lad os forsøge os med et tankeeksperiment: Hvis datidens indianere havde røget kakaobønner for at få effekten af theobromin, og at vi så mange år senere havde konstateret, at røgen var kræftfremkaldende. Sæt nu et kløgtigt hoved fandt på knuse bønnerne og hælde mælk på, så vi i stedet kunne drikke det uden at få kræft? Mit gæt er, at vi sikkert ville stå med den samme problematik, som vi gør i dag i forhold til nikotinen. Dem der altid har røget kakao har fået en indgroet sensorisk vane med at ryge det, og sundhedsmyndighederne ville være modstandere af alt med theobromin i, da det var afhængigheden til theobrominen, der drev os til den skadelige adfærd.
Lad os lave endnu et tankeeksperiment: Man trækker nikotinen ud af tobakken, og tilføjer det andre produkter eks. tyggegummi, så vil dette produkt desværre hurtigt vise sig at have en lav succesrate, da den indgroede vane og sensoriske oplevelse ikke vil blive tilfredsstillet. Hvilket er det, som vi desværre oplever med de nuværende godkendte rygestopprodukter.

Men hvis man samtidigt med at kunne levere nikotin kunne “emulere” den sensoriske oplevelse af at holde noget mellem fingrene og kunne puste synlig “røg” ud – uden at det reelt set var røg – kunne man måske tilfredsstille nikotintrangen og de sensoriske vaner på samme tid og opnå større succes.

Det var præcist det, der skete i Kina i 2003. E-cigaretten og e-væsken blev opfundet og det gik med et populært ord “viralt”. Det var ikke et produkt, der var udviklet af en stor tobaks- eller medicinalvirksomhed for millioner af kroner, men et produkt der var udviklet af en folkebevægelse og et fænomen, der bredte sig fra mund til mund. Folk oprettede fora på internettet, hvor man delte tips og tricks, byttede udstyr og væskeopskrifter. En subkultur opstod, hvilket drev teknologien frem i et rivende tempo. Der var penge at spare samtidigt med, at utallige personlige historier om den helbredsmæssig gevinst oversvømmede internettet og fik lavinen til at rulle yderligere.

Det var sådan jeg selv stiftede bekendtskab med dampen som fænomen for 2½ år siden. Jeg købte en startpakke og lidt væske, og har ikke røget en eneste cigaret siden. Min historie er helt magen til alle andre tidligere rygere og nuværende damperes historie. Og nej, vi kender ikke langtidseffekten. Men korttidseffekten er klar: Vi stopper med at ryge cigaretter, får lugte- og smagssans tilbage og generer ikke længere vores omgivelser med ildelugtende røg.

Her burde sundhedsmyndighederne være vågnet op. De burde have omfavnet teknologien og subkulturen og indset, at NU var der endelig en mulighed for at ramme den forhadte tobaksindustri lige i hjertet med en forstyrrende teknologi, der kunne være potentiel katastrofal for tobaksindustrien. Præcis på samme måde, som digitalkameraet var det for Kodak. De burde have sat sig ind i teknologien og subkulturen om dampen. Men det skete ikke.

I stedet gjorde de det stik modsatte. Damperne måtte vantro se til, mens sundhedsmyndighederne i stigende grad begyndte at advare imod damp med argumenter som: Ukendt langtidseffekt, nikotins giftighed og at damp var en “gateway” til rygning, samtidigt med at de var bange for, at det bare var et “trick” fra tobaksindustrien. Deres argumenter baseret på bekymringer og formodninger har da heller ikke stået mål med videnskabelige udenlandske studier, der enstemmigt fortæller, at damp er langt mindre skadeligt end afbrændt tobak. Desværre sælger skrækhistorier bedre end videnskab i mainstream medierne, og dementier er som oftest en by i Rusland, hvorfor det offentliges syn på damp er skævvredet i negativ retning.

Jeg forstår til fulde, at de hader tobaksindustrien. Det gør jeg selv. Historien om en af verdens stærkeste industrier er også fortællingen om løgn, korruption og det faktum, at deres produkt slår halvdelen af deres kunder ihjel, som de i øvrigt lokker ind i butikken i en så ung alder som muligt. Jeg var selv kunde i den butik, indtil jeg opdagede dampen. Og det er ikke en butik, som jeg har lyst til at vende tilbage og handle i.

I 2014 blev Tobaks produkt direktivet (TPD) stemt igennem i Europaparlamentet og Rådet og damp blev, i artikel 20, sidestillet med røg, godt hjulpet på vej af sundhedsmyndighedernes advarsler samt en massiv interesse og lobbyisme fra både medicinal- og tobaksindustrien. Som det britiske parlamentsmedlem Rebecca Taylor sagde på Global Forum On Nicotine Konferencen i Warszawa i 2014, så oversteg interessen for artikel 20 noget, hun nogensinde havde oplevet før i EU regi – både fra industriens side, men også fra damperne, som var interesserede i at påvirke deres parlamentsmedlemmer.

Det der undrer mig er, at kampen mod e-cigaretter i Danmark nu er større end kampen mod cigaretter. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse er ofte på banen med advarsler og det på trods af, at der i forhold til sidstnævnte absolut ingen associationer er til kræft i hverken nikotin eller andre komponenter i dampvæsken. Skæver man derimod til England, er tonen en anden. Action On Smoking And Health (ASH) og Professor Robert West fra Health Behaviour Research Centre i England er store fortalere for dampen, og senest har Derek Yach, der var med til at udforme WHO’s Framework Convention on Tobacco Control argumenteret for, at en overregulering vil kunne dræbe dampen.

Det har været interessant at følge lobbyismen forud for vedtagelsen af TPD i Parlamentet. Der var særligt ét eksempel, der sprang i øjnene. Det var lobbyarbejdet foretaget af den danske virksomhed Fertin Pharma, som er en af verdens største producenter af nikotintyggegummi. Kigger man lidt nærmere på denne medicinalvirksomhed dukker der noget bemærkelsesværdigt op.

Okono

Fertin Pharma indgik i 2012 partnerskab med Altria (Tidligere Phillip Morris), som er verdens femtestørste tobaksfirma. De står nu, som de eneste, klar med dampvæsker fra november 2015, der opfylder kravene i TPD. Produkterne er produceret af søster- og datterselskaber som Okono og Richmark. Sundhedsmyndighederne har måske holdt blikket for stift rettet på tobaksindustrien og ignoreret, at der bag dem står en ulv i fåreklæder i form at en ny interessealliance.

Vender vi igen blikket mod Danmark og det lovforslag, som Nick Hækkerup har sendt i høring, vil vi opdage, at det er magen til TPD, omend det virker endnu mere restriktivt. Damp sidestilles med røg og underlægges de samme restriktioner som tobak. Samtidigt vil al nuværende teknologi, væsker og frihandel imellem EU lande blive ulovligt. Sidstnævnte bliver allerede juridisk udfordret i England, da artikel 20 kan vise sig at være i strid med EU’s forfatningstraktat.

En overregulering af dampen vil uvægerligt slå en ny blomstrende industri ihjel. Samtidigt vil en folkedrevet subkultur blive kriminaliseret, og en teknologisk udvikling, der er vant til at tage skridt med syvmilestøvler, vil blive abrupt standset. Dermed ikke sagt, at damp ikke skal reguleres, for det skal det. Der skal etableres standarder, der sikrer dampfolket de mest sikre væsker og hardware, og der skal indføres regler, der garanterer, at vores børn hverken begynder at ryge eller dampe. Men at indføre overnidkær regulering vil svare til, at vi havde indført restriktioner på biler ud fra, hvad vi vidste om hestevogne.

Min bekymring på danskernes vegne er, at vælger vi at implementere en overregulering af dampen, vil det placere den i tobaksindustriens hænder. Tobaksindustrien opfandt ikke e-cigaretten, men de er umådeligt interesseret i at komme til at eje den, da en forbrugerdrevet sundhedsrevolution, der vender ryggen til deres produkter ikke just er noget, der huer dem. Og de vil være de eneste, der har råd til at følge op på de reguleringer, som lovforslaget kræver.

I sidste ende: Hvem havde, i sin vildeste fantasi forestillet sig, at Kræftens Bekæmpelse, Sundhedsstyrelsen og politikerne skulle gå tobaksindustriens ærinde?

This is a post from dadafo.dk - Read the original post here: Går sundhedsmyndighederne tobaksindustriens ærinde?