Hver måned overfører 23-årige Mykhaylo Melnyk mindst 2000 kroner til Ukraine ud af de knap 12.000 kroner, han tjener på en svinefarm i Bramming.

Ukraineren, der kom til Danmark før krigen, sender dem ikke til sin familie, men til frivillige organisationer, velgørenhedsfonde, venner og fremmede, der har bedt om hjælp.

- Det var et minimum, jeg satte for mig selv fra begyndelsen af krigen. Men i sidste ende viser det sig som regel at være mere, forklarer han til TV 2.

Men han synes ikke længere, at det er nok, så 26. februar forlader han Danmark og tager tilbage til Ukraine for at forsvare sit hjemland. Han gør det, selvom Rusland igen har intensiveret sine angreb i en tidlig ”forårsoffensiv” i Ukraine.

Også 19-årige Anna Batih, der kom til Danmark fra vestukrainske Lviv i starten af krigen, vælger at tage tilbage 24. februar – årsdagen for krigens begyndelse.

- Der er snart gået et år, og jeg føler ikke, at jeg har hjulpet Ukraine så meget i al den tid. Så hvis ikke nu, hvornår så? Der tales om risikoen for en offensiv næsten hver måned, og hvis jeg har helbred, energi og evne til at hjælpe, vil jeg tjene mit land, forklarer hun fra sin bolig i Silkeborg.

Siden krigens begyndelse i Ukraine har over 34.000 ukrainere fået midlertidigt ophold i Danmark. I forvejen opholdt godt 16.000 ukrainere sig her i landet.

38 procent af de ukrainere i den arbejdsdygtige alder, der har fået ophold efter særloven, var i december kommet i arbejde. Mange er begyndt at blive integreret i det lokale samfund, mens andre lever mellem de to lande og gang på gang forlader Danmark for at tage tilbage til Ukraine for derefter at vende retur igen. Andre har helt forladt Danmark.

Nye tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet viser, at lidt over 4000 ukrainere per 31. januar er afmeldt i cpr-registret siden krigens udbrud. Et ukendt antal af dem er taget hjem til Ukraine, og nu får de altså følgeskab af Anna Batih og Mykhaylo Melnyk.

Fra dansk svinefarm til ukrainsk politi

Mykhaylo Melnyk kommer fra Chernivtsy-regionen i det vestlige Ukraine. Han arbejdede som politimand, inden han tog til Danmark. Egentlig kunne han godt lide sit job. Det eneste, der ikke passede ham, var den lave løn og så korruptionen, der ifølge ham var udbredt blandt nogle politibetjente.

Til sidst besluttede han sig for at lægge sit liv om og indskrev sig på en veterinærhøjskole. Derefter kom han til Danmark i november 2021 og kom i praktikophold på en svinefarm, hvor han tog sig af smågrisene. Så brød krigen ud.

Nu kommer Mykhaylo Melnyk hjem fra arbejde hver dag og begynder at læse ukrainske nyheder i stedet for at slappe af.

- Jeg plejede at rejse meget rundt i Danmark, før krigen brød ud. Jeg kan godt lide arkitekturen, der er meget ulig den ukrainske, og så de mange venlige mennesker, siger Mykhaylo Melnyk.

Men nu bruger han al sin fritid derhjemme. Han siger, at han ikke kan slappe af – at alle hans tanker kredser om, hvad der foregår i Ukraine.

- Hver ukrainsk by har sin egen Telegram-chat, hvor de annoncerer alle luftalarmer. Så snart jeg læser om det, begynder jeg straks at tænke på min familie: Hvor er de? Hvad er der sket med dem? Jeg vil være sammen med dem i de øjeblikke, dele deres tanker, deres bekymringer, siger han.

Hele Mykhaylo Melnyks familie er i Ukraine. Hans onkel og hans søsters mand kæmper i den ukrainske hær. Nu vil han gerne slutte sig til dem, og han træder ind i en nyetableret politienhed med et navn, der taler for sig selv: "Rage” – eller ”vrede” på dansk.

Når han bliver spurgt, hvorfor han tager tilbage nu, hvor en ny russisk militæroffensiv er i gang, svarer han:

- Det er netop derfor, at jeg tager tilbage – på grund af truslen om en russisk offensiv. Jeg tror, at mit land har hårdt brug for mig nu.

Han forklarer, at han faktisk har ønsket at vende tilbage til Ukraine, siden krigen begyndte. Men dels frarådede hans familie det, og dels ville han ikke bryde sin kontrakt, der hjalp med at støtte forældrene, som har diabetes, økonomisk.

Samtidig har Mykhaylo Melnyks søster i Ukraine født sit tredje barn. De håber, at hendes mand dermed kan vende hjem fra fronten og tage sig af sin familie, fordi en far til tre ifølge en ny ukrainsk lov har ret til at træde ud af hæren for at forsørge sin familie.

Dermed kan Mykhaylo Melnyk – ganske symbolsk – træde i sin svogers sted.

- Jeg indså, at jeg ikke længere kunne udsætte min tilbagevenden. Jeg forstår, at det er mere sikkert her, men der er mere brug for mig der, siger han.

På væggen i hans sparsomt møblerede værelse hænger en fotocollage. Hans familie gav ham den, før han tog afsted. På billederne er hans mor og far, hans søster og hendes mand og hans nevøer. På bagsiden er der en indskrift:

- Pas på dig selv for os. Vi elsker dig. Din familie.

Hans venner i Danmark har gjort det til en tradition at spørge ham hver dag, om han har skiftet mening, og det ritual støtter hans forældre. Hans mor er især bekymret og håber, at hendes søn vil blive i trygge Danmark.

- Jeg forstår alle risiciene. Jeg er forberedt på, at det kan ende med min død eller endda alvorlig skade. Men jeg er 100 procent sikker på mit valg. Jeg elsker bare mit land, siger han.

Forlader sin kæreste til fordel for sit hjemland

Siden Anna Batih kom til Danmark, har hun fundet kærligheden på et datingsite. Kæresten Bogdan er også ukrainer, men når Anna Batih vender hjem til Ukraine, bliver hendes kæreste i Danmark.

- Det er sværere for mig end for ham. Det føles jo, som om det er mig, der forlader ham. Men jeg tror, at hvis det er min mand – så er vi sammen uanset hvad, siger hun.

Kæresten har en læreplads i Danmark, og Anna Batih vil ikke have, at han også tager tilbage til Ukraine.

- Han har sagt, at så snart han kommer til Ukraine, vil han straks slutte sig til hæren. Så jeg taler ham fra at tage tilbage. Jeg vil hellere have, at han er i sikkerhed her, fortæller hun.

I Ukraine læste hun til psykolog på Lvivs universitet, og hun vil gerne gennemføre uddannelsen, så hun kan hjælpe mennesker.

- Situationen i vores land taget i betragtning vil psykologer være efterspurgte, siger hun.

Hun vil også gerne arbejde som frivillig. I den første måned af krigen, som hun tilbragte i Ukraine, hjalp hun med at sortere tøj og mad, som skulle sendes til fronten, og hun strikkede sokker til soldaterne.

Og selvfølgelig savner hun bare sin familie:

- Jeg vil være sammen med dem. Jeg indså, at der ikke er nogen i verden, der er tættere på end mine forældre, siger hun.

Regeringen og regionerne er onsdag aften blevet enige om en akutpakke for sundhedsvæsnet, som vil blive præsenteret torsdag formiddag. Det erfarer TV 2.

Aftalen, der skal gælde i to år, indeholder en række målsætninger for de pressede sygehuse.

Blandt andet skal ventelisterne nedbringes, hvilket skal ske ved, at sygehusene skruer op for aktiviteten og gennemfører flere operationer.

- Vi kan se, at under coronabølgen faldt aktiviteten noget på sygehusene, og den har man aldrig rigtig fået op igen, og det er det, man nu forsøger at rette op på med den her aftale, fortæller TV 2s politiske analytiker Jesper Vestergren.

Han tilføjer, at regeringen samtidig forpligter sig til at betale nogle flere penge til regionerne, så de har økonomi til at gennemføre flere operationer.

Vil have flere udenlandske hænder

Aftalen lægger også op til, at udredningsretten skal normaliseres, så patienterne igen bliver undersøgt og får svar på, hvad de fejler indenfor 30 dage.

Anderledes forholder det sig med behandlingsgarantien, som ifølge Jesper Vestergren er suspenderet for nuværende, hvilket betyder, at sundhedspersonalet har 60 dage til at behandle de ting, som for eksempel ikke er livstruende.

Det er også et faktum, at der mangler rigtig mange hænder ude på de danske sygehuse.

For at løse den udfordring skal akutplanen gøre det nemmere for udenlandsk sundhedspersonale at få lov til at arbejde i Danmark.

Ligeledes ønsker regeringen og regionerne, at de læger, der har forskningsarbejde på sygehusene, skal forske lidt mindre og have lidt mere patientkontakt.

Allerede indgået aftale med privathospitalerne

Tidligere i februar indgik regeringen en aftale med privathospitalerne.

Her lød det fra indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V), at landets privathospitaler fremover skal udføre flere behandlinger på det offentliges regning, så de lange ventelister i sundhedsvæsnet kan nedbringes.

Dermed vil privathospitalerne få mulighed for at udføre specialoperationer, de ikke tidligere har haft lov til at udføre.

Der er dog den betingelse, at privathospitalerne i 2023 skal give det offentlige en rabat på 12 procent for behandling, og at rabatten i 2024 skal falde til 10 procent.

Aftalen fulgte i kølvandet på, at blandt andet TV 2 tidligere har fortalt flere historier om, hvordan de lange ventelister påvirker adskillige danskere.

Det er næsten et år siden, at den russiske krigsmaskine rullede ind over den ukrainske grænse med kurs mod Kyiv.

Siden er kampene bølget frem og tilbage, og krigen har kostet tusindvis af soldater og civile livet på begge sider af fronten.

Da bomberne begyndte at falde i en af Europas vigtigste kilder til både mad og energi, kastede det også hele verdensøkonomien ud i et økonomisk stormvejr, som stadig raser.

Den økonomiske aktivitet, vi har mistet, er tabt for altid

Ulrik Vestergaard Knudsen, vicegeneralsekretær i OECD

Selv helt almindelige danskere har måttet gå fra hus og hjem, og de fleste økonomer spår, at vi først er på ret køl igen i løbet af næste år.

Krigen har kostet uoverskueligt meget lidelse, og selvom vi nærmer os dens årsdag, er det stadig nærmest umuligt at sige, hvad prisen på Putins krig egentlig har været.

Men man kan i hvert fald forsøge at gøre op, hvad den har kostet Ukraine og resten af verden i kroner og øre.

I Ukraine er ”vanvittige summer” ødelagt

Vil man forstå, hvad krigen indtil videre har kostet ukrainerne i rigdom og velstand, skal man holde sig for øje, at de ikke havde meget af den slags i forvejen.

I hvert fald ikke sammenlignet med resten af Europa.

Her var Ukraine allerede blandt de fattigste lande, inden krigen startede, og langt størstedelen af befolkningen arbejdede med landbrug. Det fortæller Anders Overvad, chefanalytiker i Tænketanken Europa.

- Man behøver ikke kigge meget længere end til det ukrainske flag, som symboliserer en kornmark under en blå himmel. Sammen med Rusland stod Ukraine for cirka 30 procent af verdens korneksport, siger han til TV 2.

Men bare i løbet af det første halve år af krigen har en fjerdedel af Ukraines landmænd måttet stoppe eller begrænse deres produktion, viser en FN-analyse. Og siden krigens start er Ukraines bruttonationalprodukt, bnp, dykket med 30 procent, fortæller Anders Overvad:

- Det er jo fuldstændigt vanvittige summer, som er blevet ødelagt af den her krig. Det er både produktionsapparatet og infrastruktur som elnettet, som gentagne gange er blevet smadret.

Ukraine anslår selv, at genopbygningen vil koste et sted mellem 5500 og 7500 milliarder kroner – indtil videre.

Samtidig er en betydelig del af den ukrainske arbejdsstyrke lige nu omdannet til en kampstyrke, og når krigen en dag er slut, får de ikke nødvendigvis let ved at vende tilbage til hverdagen.

- Man må ikke undervurdere de psykiske følgeeffekter af at have været i krig. Men jeg er sikker på, at vi er blevet bedre til at tilbyde dem hjælp end før i tiden, siger Anders Overvad.

Selvom flere EU-lande – heriblandt Danmark – har påtaget sig ansvaret for at genopbygge områder af det krigshærgede land, vil arbejdet ifølge chefanalytikeren tage i omegnen af et årti.

Har kostet alle på jorden 2500 kroner

Ukraine er uden tvivl det land, hvis økonomi er hårdest ramt af krigen. Men Ruslands invasion har også kastet grus i hele den globale økonomi.

Først og fremmest har de enorme prisstigninger på eksempelvis energi og mad, som krigen har udløst, bremset den økonomiske vækst.

Der findes ingen dugfriske beregninger for, hvad krigen samlet set har kostet verden. Men i september kom den økonomiske samarbejdsorganisation for de udviklede økonomier, OECD, med et bud.

Her regnede man sig frem til, at krigen i 2023 vil have kostet verdensøkonomien knap 20.000 milliarder kroner. Det fortæller OECD's vicegeneralsekretær, Ulrik Vestergaard Knudsen, til TV 2.

- Det er beregninger, vi har lavet ud fra nogle antagelser om, hvordan økonomien ville have udviklet sig, hvis det ikke var for krigen. Vi har simpelthen sammenlignet vores prognoser fra før krigen med, hvad der rent faktisk er sket, forklarer han.

Tallet svarer til knap 30 gange Danmarks årlige statsbudget.

Eller det svarer til, at hvert eneste menneske på Jorden i gennemsnit er gået glip af 2500 kroner i øget velstand.

Når priserne på for eksempel mad og energi stiger, har folk nemlig kort fortalt råd til mindre af alt muligt andet. Og så skrumper økonomien.

- Det skal selvfølgelig spredes ud over milliarder af mennesker på kloden. Men det betyder, at hver enkelt beboer her på planeten ikke bliver meget rigere det næste år, siger Ulrik Vestergaard Knudsen.

- Det tal bliver større og større

Ulrik Vestergaard Knudsen vil ikke selv skyde på, hvor meget vækst verden har tabt siden september. Men der er ingen tvivl om, at tallet er vokset

- Det tal bliver større og større. Jo længere tid krigen varer, jo dyrere bliver det for verdensøkonomien, og vi har ikke fået bugt med eftervirkningerne endnu, siger vicegeneralsekretæren.

Det er særligt i Europa, hvor vi for bare et år siden handlede store mængder fødevarer og energi med Ukraine og Rusland, at vi betaler prisen.

Men ifølge Ulrik Vestergaard Knudsen er der ikke nogen lande, der ligefrem vinder økonomisk på krigen:

- Nogle lande har måske fået lidt billigere energi fra Rusland, fordi vi i Europa ikke vil købe det. Men inflationsspøgelset rammer hele verden.

Pengene er tabt for altid

Dermed ikke sagt, at den globale vækst aldrig vil komme på ret køl igen.

- Den økonomiske aktivitet, vi har mistet, er tabt for altid. Men skulle krigen helt mod forventning stoppe i morgen, ville der være håb for, at man kunne indhente det med lidt hurtigere vækst end normalt, siger Ulrik Vestergaard Knudsen.

Men han understreger samtidig, at krigen har kostet verdensøkonomien mere end et års udvikling.

Den har nemlig også afskåret store dele af handlen mellem blandt andre Vesten og Rusland. Det sker samtidig med, at både USA og Europa ser med mere og mere skeptiske øjne på Kina.

Derfor risikerer vi, at verdensøkonomien bliver opdelt i "en demokratisk og autokratisk blok", siger vicegeneralsekretæren:

- Man taler om, at der bliver mere afkobling, mindre globalisering og mere økonomisk nationalisme. Det kan på sigt få endnu større konsekvenser for verdensøkonomien end de der 20.000 milliarder.

Den 60-årige sosu-hjælper Susanne Hein Kristensen fra Randers skal i fængsel i 16 år.

Det har et enigt nævningeting ved Retten i Randers afgjort onsdag eftermiddag.

Hun frakendes også retten til at virke som social- og sundhedshjælper.

Hendes forsvarsadvokat, Henrik Garlik, meddeler, at sagen ankes til landsretten. Hans klient vil frifindes.

Susanne Hein Kristensen blev onsdag morgen fundet skyldig i fire drabsforsøg mod beboere på Plejecenter Tirsdalen i Randers, hvor hun var ansat.

Desuden blev hun fundet skyldig i fire tilfælde af grov vold, hvoraf det ene var med døden til følge.

Kvinden var tiltalt for ét drab og i alt syv drabsforsøg mod fire ældre, som blev forgiftet med medicin, de ikke skulle have.

Retten finder det bevist, at det var den 60-årige sosu-hjælper, der gav dem præparaterne Baclofen, Mirtazapen og Diazapam. En 81-årig kvinde døde af det.

To af præparaterne var sosu-hjælperen i besiddelse af, da hun blev anholdt ved sit hjem 14. marts 2022. Dem havde hun ifølge retten stjålet fra andre beboere på plejehjemmet.

Frifundet for drab

Retten finder det imidlertid ikke bevist, at hun havde indset muligheden for, at de fire ældre ville dø, første gang de blev forgiftet med medicinen og indlagt.

For selvom hun havde større kendskab til medicin, end man kunne forvente af en sosu-hjælper, havde hun mindre kendskab end en sygeplejerske. Det læste retsformanden op, da retten afgjorde skyldsspørgsmålet onsdag klokken 9.

Derfor blev Susanne Hein Kristensen frifundet for drab og de tre første tilfælde af de i alt syv drabsforsøg.

Men under en uge senere forgiftede hun igen de tre overlevende, så de måtte indlægges. Og cirka to uger efter de første indlæggelser blev en af dem forgiftet for tredje gang og indlagt i livsfare.

Disse gange måtte hun have indset, at medicinen var livsfarlig, mener retten. Derfor findes hun skyldig i fire drabsforsøg.

Den 60-årige kvinde har hele vejen igennem retssagen nægtet sig skyldig. Da hun onsdag før domsafsigelsen fik mulighed for at få det sidste ord, gentog hun med grødet stemme, at hun aldrig nogensinde har givet ældre medicin, som de ikke skulle have.

- Jeg har ikke gjort det, sagde hun.

Ond vilje

Forinden havde anklager Jesper Rubow argumenteret for fængsel på livstid og sagt, at der ikke findes en tilsvarende sag i dansk retshistorie.

- Et drabsforsøg i gængs praksis giver seks års fængsel. Men i den her sag er der en lang række skærpende omstændigheder, sagde han.

Han anførte, at de fire drabsforsøg, de tre tilfælde af grov vold og tilfældet af grov vold med døden til følge skete i ond vilje.

Desuden blev det begået i udførsel af offentlig tjeneste, mens kvinden udnyttede de forurettedes værgeløse situation som ældre og svagelige, lød det fra anklageren.

- Man kan sige, at tiltalte var ansat til at passe på de personer. Og hun har gjort det direkte modsatte, sagde Jesper Rulow.

I modsætning til anklageren mente kvindens forsvarsadvokat, Henrik Garlik, at der var formildende omstændigheder. Han henviste til hendes alder og gode familieforhold.

Efter hans opfattelse skulle hans klient højest straffes med 14 års fængsel.

- Man skal også være opmærksom på, at det er en hård straf. Det er en meget lang straf, men det er ikke livsvarigt fængsel, sagde han.

Lider af personlighedsforstyrrelse

Under retssagen er det kommet frem, at den tiltalte lider af en personlighedsforstyrrelse.

Efter lægernes vurdering er der sandsynligvis tale om en histrionisk personlighedsforstyrrelse.

Den er kendetegnet ved, at personen er dominerende, tilbøjelig til at fremhæve sine egne kvaliteter og mangler omtanke for andre.

Hun ser sig selv som en ”frelsende engel” i forhold til en kaotisk og uretfærdig omverden, lød det fra anklageren under fremlæggelsen af mentalundersøgelsen.

Samme personlighedsforstyrrelse har sygeplejersken Christina Aistrup Hansen, der i 2017 blev idømt 12 års fængsel for fire drabsforsøg mod patienter på sygehuset i Nykøbing Falster.

Før domsafsigelsen argumenterede anklager Jesper Rulow for, at de to sager er direkte sammenlignelige, men at sagen fra Randers burde give hårde straf, da der ud over fire drabsforsøg også er tale om de fire tilfælde af grov vold.

Forsvarer Henrik Garlik var uenig og fremførte, at der i sagen fra Falster var skærpende omstændigheder, som der ikke er i sagen fra Randers. Blandt andet at den dømte fra Falster var sygeplejerske.

Susanne Hein Kristensen skal fortsat sidde varetægtsfængslet. Hun skal desuden betale sagens omkostninger og erstatninger til de forurettede eller deres efterladte.

På afstand kan de ukrainske flygtninge i Danmark glæde sig over, at deres soldater nu i et år har formået at holde Rusland stangen. Men bag begejstringen over den succesfulde modstandskamp lurer en erkendelse:

- Vi er trætte af at tro, at krigen snart slutter, indrømmer Marina Babich, der flygtede til Danmark fra Odessa.

- For mig ser det ud til, at situationen i Ukraine kun bliver værre for hver uge og for hver måned, der går. Jeg har ikke noget at tilbage til indtil videre, siger hun til TV 2.

Vi møder Marina Babich i selvhjælpsgruppen Mindspring, som Dansk Flygtningehjælp har arrangeret for de ukrainske flygtninge. Her kan de få psykologisk støtte og hjælp.

Mens vi hører mest om ukrainske flygtninge, der kommer i arbejde og klarer sig godt, er der nu også tegn på, at den lange ventetid i et fremmed land er begyndt at tære på moralen.

Det seneste halve år har flere hundrede ukrainske flygtninge deltaget i selvhjælpsgrupperne, og Dansk Flygtningehjælp ser tegn på stigende mistrivsel som familiekonflikter, skilsmisser og alkoholmisbrug.

Et fredeligt og forudsigeligt liv

Marina Babich flygtede fra Ukraine med sine to børn i sommer, hvor hun indså hun, at hendes børn har brug for et mere fredeligt og forudsigeligt liv uden skræmmende lyde fra luftalarmer og ophold i beskyttelsesrum.

Hendes venner inviterede hende til Danmark og beskrev det som et stille og venligt land.

Hun kan også godt lide Danmark, men nogle gange føler hun sig som et rumvæsen på en fremmed planet. Det er svært for hende at finde sig selv, og hun indrømmer, at hun nogle gange føler sig trist og deprimeret.

- Jeg er nødt til at støtte mine børn, som også føler sig lidt fortabte her. Jeg forsøger at være stærk for mine børn, men når man er alene, kan bekymringerne og ensomheden være overvældende nogle gange, siger hun.

Det sværeste for hende er sprogbarrieren. Nogle gange holder det hende fra at involvere sig i det danske samfund, fordi hun er bange for, at hun ikke vil være i stand til at udtrykke eller forklare sig:

- Jeg savner at tale mit modersmål. Jeg ville sådan ønske, at jeg bare kunne tale med folk – i bussen eller i en butik – og blive forstået.

I Ukraine arbejdede Marina Babich som lærer, men i Danmark er det en helt urealistisk opgave for hende at finde et lærerjob. Det kræver som minimum, at man er flydende på engelsk, mener hun.

Fordi det mest er de optimistiske historier om ukrainske flygtninge, man har hørt, har der måske været en opfattelse af, at de let glider ind på arbejdsmarkedet uden problemer, og at de for det meste er godt stillet.

Samme udfordringer

Men ifølge Mette Blauenfeldt, chef for viden og udvikling i Dansk Flygtningehjælps integrationsafdeling, må man ikke glemme, at ukrainere har samme baggrund som mange andre flygtninge.

Og at de står over for de samme udfordringer som at være adskilt fra deres familier og usikkerhed om fremtiden.

- Vi har set, at det kan få nogle til at få dårlige vaner som at begynde at drikke mere alkohol, end de er vant til. Der er mange adfærdsmønstre, der kan komme i spil, når man står i en stresset situation, siger hun.

På Københavns Universitet er der igangsat et forskningsprojekt om ukrainske flygtninges mentale sundhed, og en stikprøveundersøgelse af 500 ukrainske flygtninge har i et pilotprojekt vist, at en stor del af flygtningene er psykisk påvirkede af de voldsomme traumatiske oplevelser, de har været igennem.

Nogle af dem har så store traumer, at de har brug for behandling, fortæller Karen-Inge Karstoff, lektor i psykologi på Københavns Universitet, der står i spidsen for projektet.

- Vi kommer til at følge dem over tid for at kunne forstå og i sidste ende forudsige psykiske problemer, der kan opstå hos nyankomne flygtninge, siger hun.

Varigt liv i Danmark

Nu, hvor det ser ud til, at krigen kan trække ud i årevis, begynder mange at indse, at de kan være nødt til at slå sig ned og skabe sig et mere varigt liv i Danmark.

Dermed bliver der tvivl om, hvor deres egentlige hjem er – og hvor længe det varer, forklarer Marina Babich.

- I begyndelsen håbede de fleste af os, at vi kun skulle være her i kort tid. Nu har alle indset, at det kommer til at vare længe. Så vi forsøger at finde et job og sender vores børn i skole her. Vi har ikke andet valg, siger hun.

Men nogle ukrainere ér vendt tilbage til Ukraine. Ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriet er der givet midlertidig opholdstilladelse efter særloven til godt 34.000 ukrainere, hvoraf de fleste er kvinder og børn.

Samtidig er lidt over 4000 ukrainere, svarende til cirka 12 procent, registreret som udrejst i CPR-registreret per 31. januar 2023.

I ukrainske facebookgrupper, som TV 2 har læst med i, er der aktive diskussioner om fordelene og ulemperne ved at blive og vende hjem.

Her spørger udmattede flygtninge i Danmark, om de, der er vendt tilbage, har fortrudt. Og flere svarer, at de kun fortryder under russiske bombardementer.

Beskytter sig selv

Tilbage i selvhjælpsgruppen med udelukkende kvindelige deltagere ser de blandt andet tilbage på krigens første år og deres liv i Danmark.

Mange af dem indrømmer, at de forsøger at undgå at se nyheder fra Ukraine for at beskytte sig selv.

- Der er mange stressfyldte tanker hele tiden, fordi vi ikke aner, hvornår krigen får en ende, siger Anna Baburkina, en af de andre kvinder i selvhjælpsgruppen.

De fleste af kvinderne er usikre på, om de nogensinde vender tilbage til Ukraine. Og ifølge føromtalte undersøgelse fra Københavns Universitet har flertallet af ukrainerne evnen og viljen til at få et job og bidrage til det danske samfund.

- En stor del af de ukrainske flygtninge vil faktisk gerne blive i Danmark, og det har overrasket forskerne bag undersøgelsen, siger projektleder Sofie Valentin Weiskopf.

Marina Babich er ved at lære dansk og engelsk og håber at finde et job i Danmark.

Hun vil have sin ældste søn til at studere på et dansk universitet. For det er svært at sidde på nåle hele tiden og håbe på at vende hjem på ubestemt tid.

- Jeg vil tilbage til Ukraine, men jeg ved ikke, hvornår det kan lade sig gøre, siger hun.

E-handelsgiganten Zalando oplevede massiv medvind under pandemien, men den er nu forsvundet og derfor planlægger selskabet at nedlægge hundredvis af job.

Jernbaneselskabet Norfolk Southern skal betale for oprydningen efter et udslip af giftige kemikalier under en togafsporing i den lille by East Palestine i delstaten Ohio.

Sådan lyder en ordre fra de amerikanske myndigheder tirsdag.

- Lad mig gøre det meget klart: Norfolk Southern kommer til at betale for oprydningen af det rod, de har forårsaget, og det traume, de har påført dette samfund, udtaler Michael Regan, der er leder af USA's agentur for miljøbeskyttelse (EPA), i en erklæring.

Præsident Joe Biden støtter ordren.

- I dag beordrede EPA jernbaneselskabet Norfolk Southern til at betale for oprydning og bortskaffelse af farlige materialer.

- Dette er sund fornuft. Det her er deres rod. De bør rydde det op, skriver Biden på Twitter.

Udløste kræftfremkaldende stof

Afsporingen af godstoget den 3. februar udløste en voldsom brand og frigivelsen af giftige dampe, herunder det kræftfremkaldende stof vinylklorid.

Mange beboere i den lille by East Palestine med knap 5000 indbyggere blev evakueret som følge af ulykken.

- Norfolk Southern-togafsporingen har vendt livet på hovedet for familierne i East Palestine. EPA's ordre vil sikre, at selskabet bliver holdt ansvarlig for at bringe dette samfunds helbred og sikkerhed i fare, siger Michael Regan.

Den juridisk bindende ordre fra EPA kræver, at Norfolk Southern identificerer og renser forurenet jord- og vandressourcer.

EPA vil derudover godkende en plan, der skitserer alle de tiltag, der er nødvendige for at rette op på de miljøskader, togafsporingen har forårsaget.

Anerkender ansvar

I en erklæring anerkender Norfolk Southern sit ansvar.

- Vi anerkender, at vi har et ansvar, og vi har forpligtet os til at gøre, hvad der er rigtigt for indbyggerne i East Palestine, udtaler selskabet i en erklæring.

Her lyder det videre, at selskabet vil fortsætte med at betale for oprydningen, ligesom at det vil rense området.

Ifølge myndighederne har test vist, at luften er sikker, og der er ikke påvist forurenende stoffer i det kommunale vandsystem.

Mange indbyggere er dog fortsat bekymrede, og nogle har fortalt om hovedpine og udslæt og udtrykt bekymring for, at de senere kan udvikle kræft som følge af udslippet.

Vi taler om en helt almindelig indsprøjtning. Den gives i overarmen, intet nyt der.

Alligevel kan denne indsprøjtning blive “banebrydende” og en “potentiel verdenshistorie” for tusindvis af mænd og barnløse par, siger læge og ph.d-studerende Rune Holt.

Det er store ord fra en mand, der beskriver sig selv som “lidt forsigtigt anlagt” – altså typen, der ikke sælger en succes, før forskningsresultater er valideret af ligemænd.

Der er projektet ikke endnu. Men da jeg spørger, om jeg alligevel kan skrive det i artiklen, siger han ja.

- For det er det, vi tror på. Hvis det her kommer ud med et positivt resultat, så forventer vi, at det bliver en verdenssensation.

I årevis er det nemlig kvinderne, der er blevet behandlet, hvis et par ikke kunne få børn. Selv hvis det er hendes mand, der har problemet. Det er derfor, den nye indsprøjtning måske kan revolutionere fertilitetsområdet.

Håbet er, at de kan tilbyde den inden for et par år. Der er bare lige ét problem.

- Mænd er tunge at danse med, siger Rune Holt med et skævt smil.

Det er svært at få dem til at stille op. Den store, gule stak af informationsflyers på kommoden vidner ellers om ihærdige forsøg på at fange mændenes interesse.

Men ofte kommer henvendelserne fra kæresterne, ikke fra mændene selv. Forskerne er sågar blevet kontaktet af mændenes mødre og svigermødre.

Drastisk fald i mænds sædkvalitet

Dette forskerhold er bare et af mange på Rigshospitalets Afdeling for Vækst og Reproduktion.

Her arbejder danske læger på at forstå – og løse – en af vor tids største gåder.

Nemlig hvorfor så mange mænd har fået så nedsat sædkvalitet, at de har sværere ved at gøre deres partnere gravide – eller måske slet ikke er i stand til det uden hjælp fra en fertilitetsklinik.

Sidste scenarie gælder for cirka 15 procent af de yngre, danske mænd. Og de er ikke alene.

Over det meste af verden ser antallet af sædceller i mænds sædprøver ud til at være faldet drastisk på fire årtier.

Fra 1973 til 2018 er tallet halveret, og skaden er sket på bare 45 år.

Det viser den hidtil største analyse af videnskabelige undersøgelser på området, der udkom første gang med resultater for de vestlige lande i 2017 – og igen i 2022 med opdaterede resultater fra resten af verden, med undtagelse af Afrika.

Og der tegnes fortsat et dystert billede.

Når det er gået så hurtigt ned ad bakke, så er der virkelig massive påvirkninger fra noget udefrakommende

Niels Jørgensen, overlæge på Rigshospitalet

I konklusionen lyder det, at mænds faldende sædkvalitet er et stort folkesundhedsproblem, der bør anerkendes som en vigtig faktor for menneskehedens overlevelse.

Det er også store ord. Men faktisk er de ikke helt forkerte.

- Hvis det her ikke kan løses, så har vi et stort problem. På den måde er det truende, siger overlæge på afdelingen, Niels Jørgensen.

Han er en af Danmarks førende forskere i sædkvalitet og medforfatter på begge studier. Og da jeg spørger, hvilket indtryk resultaterne har efterladt hos ham, kommer svaret prompte.

- At vi ikke har styr på det. Det er det, der irriterer mig mest. Vi har identificeret et problem, men vi har ikke styr på årsagen, siger han.

Dog er der ikke udelukkende dårligt nyt, selvom det kan virke sådan.

For hvis udviklingen er selvforskyldt, har vi også en chance for at gøre noget ved det igen.

Og det er altså det, de arbejder for her på Rigshospitalets Afdeling for Vækst og Reproduktion.

De prøver at få styr på det her problem, som verden er havnet i.

Niels Jørgensen er lidt over det hele. Flere gange om dagen krydser han den trafikerede Blegdamsvej, for at gå fra Rigshospitalets høje, grå bygning og over til sædlaboratoriet på den anden side af vejen.

Derfor vil man ofte se en læge passere i kortærmet, hvid kittel. Selv en kold januardag.

- Hvis jeg kom i civil, tror jeg ikke, bilerne ville stoppe, siger han.

Overlægen begyndte sin gang her som medicinstuderende – det var i 1989, før afdelingen overhovedet blev en afdeling.

Derfor er der også en vis tyngde bag Niels Jørgensens ord.

Cirka to dage om ugen sidder han over for mænd med stærkt nedsat sædkvalitet. Og spørger man Niels Jørgensen er et fællestræk for de her mænd, at de faktisk er glade for at være i centrum. Bare i den ene time af et fertilitetsforløb, hvor det faktisk handler om dem.

Ellers bliver de typisk glemt eller talt uden om.

Væk med skyldfølelsen

Ifølge Niels Jørgensen gik forskningen i mænds fertilitet nærmest i stå i 90’erne, da IVF-behandlingen, også kendt som reagensglasbehandlingen havde gjort sit indtog.

“Hvis det gælder om at gøre folk til forældre, så har vi jo løst problemet”.

Sådan lød den gængse tanke, fortæller Niels Jørgensen.

Lige siden har man behandlet kvinder for et problem, der i to tredjedele af tilfældene ligger helt eller delvist hos deres mænd.

- Rent ligestillingsmæssigt er det da uretfærdigt, fortsætter han.

Og selv den avancerede fertilitetsbehandling, vi bruger i dag, løser ikke alle pars problemer. Omkring 30 procent af dem går stadig ikke hjem som forældre.

Måske er det også derfor, der er sket noget med de mænd, Niels Jørgensen møder.

- Skyldfølelsen er trådt ind hos dem, siger han.

Engang var de ude af døren med det samme, de havde fået deres svar. I dag vil de gerne forstå, hvad de har gjort forkert.

Og Niels Jørgensen vil gerne fjerne den skyldfølelse. For langt de fleste er det nemlig ikke deres egen skyld, at de har dårlig sædkvalitet.

Den vigtigste tid var, da vi var fostre

Niels Jørgensen, overlæge på Rigshospitalet

Overlægen plejer at sige til dem, at de i virkeligheden nok skal klage til deres forældre over det miljø, de blev undfanget i.

For når det handler om sædkvalitet, så er den vigtigste tid ikke den, vi lever i lige nu.

- Den vigtigste tid var, da vi var fostre, siger han.

Det bliver forskerne efterhånden mere og mere sikre på.

Intet quick fix

Når noget kan rykke ved menneskets evne til at få børn, så er det ikke bare én faktor. Så er det et hav af faktorer, der trækker i den forkerte retning.

- Altså en cocktaileffekt, siger Niels Jørgensen.

- Og når det er gået så hurtigt ned ad bakke, så er der virkelig massive påvirkninger fra noget udefrakommende, fortsætter han.

Afdelingens hovedfokus er alle de hormonforstyrrende stoffer, der er overalt i vores hverdag.

Det kan være plastblødgører, sprøjtemidler – kemikalier af alle mulige slags.

Man kan ikke booste sin sædkvalitet ud over det potentiale, man er født til

Niels Jørgensen, overlæge på Rigshospitalet

Og en mands kommende sædkvalitet er allermest sårbar for dem i det helt tidlige fosterstadie. Nemlig når testiklerne dannes.

Han kan miste noget af sin sædkvalitet allerede der, hvis den proces bliver forstyrret. Og er skaden først sket, kan der ikke rettes op på sædkvaliteten igen.

For som Niels Jørgensen siger:

- Man kan ikke booste sin sædkvalitet ud over det potentiale, man er født til.

Derfor er der for den gennemsnitlige mand med nedsat sædkvalitet ikke et quick fix.

Men har vores livsstil så slet ikke nogen betydning, spørger jeg, da vi sætter os ned i et lille rum i sædlaboratoriet?

- Jo, det har den. Især hvis man gør noget, der er oplagt forkert, siger Niels Jørgensen.

For man kan gøre en dårlig sædkvalitet endnu dårligere med en “tåbelig livsstil”.

Derfor er hans råd til mændene også, at de skal spise fornuftigt, bevæge sig, lade være med at ryge og drikke for meget alkohol.

- Men hvis du spørger rent videnskabeligt, om vi har bevist, at det hjælper, så er svaret nej, siger han.

- Så man må ikke love mændene, at det hjælper.

Det er også derfor, at den nye behandling – som forskerholdet arbejder på – kan blive banebrydende. Også i Niels Jørgensens øjne.

For den vil måske kunne give en væsentlig del af de her mænd en ny chance for at rette op på den skade, de ellers bare må leve med.

De afgørende 80 dage

På afdelingen virker den mulige verdenssensation som talk of town. Det går under navnet “FITMI” – og folk slynger ordet ud, som om det er kendt af alle.

Efterhånden finder jeg ud af, at det står for First In Treating Male Infertility.

I virkeligheden drejer det sig om en indsprøjtning med et lægemiddel, der i dag bruges til behandling af knogleskørhed.

For ti år siden fandt forskerholdets leder, lægen Martin Blomberg Jensen, nemlig ud af, at det protein, der kan nedbryde knoglerne og føre til knogleskørhed, også findes i testiklerne – og måske kan gøre mænds sædkvalitet dårligere.

Fundet har ført til talrige laboratorieforsøg med sig. Og nu skal "FITMI" altså endeligt bevise, om knogleskørhedsmedicinen kan bruges til at behandle mænd med nedsat sædkvalitet.

Forsøgspersonerne får en indsprøjtning i overarmen, som hæmmer det her protein. Og når manden så kommer tilbage 80 dage senere og afleverer en ny sædprøve, ser der ud til at være flere sædceller i den.

Effekten er dog ikke blivende. Efter yderligere 80 dage vil den aftage igen. For det tager cirka 80 dage for kroppen at danne nye sædceller.

Men i de 80 dage, hvor medicinen virker, har et par altså større chance for at blive gravide.

Det kan betyde, at kvinder, der ellers skulle gennem en reagensbebehandling, måske kan nøjes med en mere skånsom inseminationsbehandling. Og dem, der ellers skulle insemineres, måske kan blive gravide på naturlig vis.

Men der er et men.

Virker ikke for alle

Hvis “FITMI” bliver en succes, vil det ikke være en mirakelkur for alle.

Forskerne har dog grund til at tro, at de kan hjælpe mellem 40 og 60 procent af mænd med nedsat sædkvalitet.

Resultaterne er allerede så markante og lovende, at Rigshospitalet har taget patent på brugen af medicinen.

Men forsøgets daglige leder, Rune Holt, minder mig også om, at det som med al anden uafsluttet forskning stadig kan ende i en blindgyde.

Og så er der det problem med mændene. Det trækker tænder ud.

De er både svære at finde, svære at få til at booke tider, og når de hører om bivirkningerne, så er der flere, der springer fra. Så vil de hellere holde sig til standardbehandlingen.

- Men i forhold til det, deres partnere skal igennem, er bivirkningerne langt mindre. Det har man lidt lyst til at sige til dem, siger Rune Holt.

Alligevel er Rune Holt fortrøstningsfuld. De sidste måneder har givet flere aftaler i bogen. Fortsætter det sådan, er de godt kørende.

Men selv hvis indsprøjtningen ender med at blive verdens første behandling mod nedsat sædkvalitet, så ændrer det ikke på Niels Jørgensens grundlæggende irritation.

For selvom det måske afhjælper problemet for en gruppe, har vi stadig ikke styr på, hvorfor så mange mænd, kvinder og par er infertile.

Der er stadig ingen ultimative beviser eller samlet videnskabelig forståelse.

Men det kan undersøgelser af 5000 infertile par forhåbentlig lave om på.

Rigshospitalets Afdeling for Reproduktion og Vækst er nemlig involveret i et stort forskningsprojekt, som indsamler verdens største gruppe af infertile par.

De kommer fra Danmark og Sverige, skal undersøges grundigt og følges af forskere og fertilitetslæger gennem resten af livet.

Håbet er, at det kan give os svar på de uafklarede spørgsmål, vi stadig står med.

Så vi kan få ryddet op i de faktorer i vores hverdag, som mistænkes for at gøre så stor skade. Så vi får en hel palette af behandlinger til barnløse par i fremtiden. Og ikke mindst så vi får en viden om, hvilke sygdomme der kan ramme infertile mænd og kvinder senere i livet.

Men det kommer til at tage tid. Og derfor bliver det også en anden end Niels Jørgensen, der må kigge på resultaterne til sidst.

For til den tid lever han ikke mere. Han håber dog, at svarene kan føre til, at vi om nogle generationer har løst gåden. Og at kurven for mænds sædkvalitet igen bevæger sig opad.

Se premieren på 'Degn vil være far' tirsdag 21. februar klokken 20.50 på TV 2 og her på TV 2 PLAY.

Lars Boje Mathiesen kendte ikke til Henriette Ergemanns Facebook-udtalelser, da hun blev valgt som Nye Borgerliges nye næstformand for to uger siden.

Det siger partiformanden til den fremmødte presse ved Nye Borgerliges gruppemøde på Christiansborg tirsdag formiddag.

Så du har ikke vidst, hvad hun har skrevet på Facebook, inden hun stillede op og blev valgt som næstformand?

- Nej, siger han og uddyber, at han kendte Henriette Ergemanns kommentar om, at hun oplevede blødninger, når hun var sammen med corona-vaccinerede i længere tid.

- Men den med Heunicke og saltvand, nej, den havde jeg ingen kendskab til, fastslår han.

Hårdt udfald mod sundhedsminister

Mandag meldte Henriette Ergemann ud, at hun trækker sig som næstformand blot to uger efter, at hun blev valgt med stort flertal af stemmerne på partiets ekstraordinære årsmøde.

Vi er hverken konspirationsteoretikere eller anti-vaxxers. Vi gør en dyd ud af at basere vores politik på fornuft

Jesper Hammer, organisatorisk næstformand for Nye Borgerlige

Efter formandsvalget stillede flere medier skarpt på hendes tidligere udgydelser på sociale medier.

Kommentaren om Magnus Heunicke faldt i 2021, hvor den daværende sundhedsminister skrev på Facebook, at han var på vej til "Vaccineland" for at få sit andet vaccinestik, mens hans datter skulle have sit første.

I kommentarsporet reagerede Henriette Ergemann skarpt.

- Vaccineland? Hvor er det? Kunne du og alle de andre rablende uansvarlige forældre så ikke flytte til det land og lade os andre få vores liv tilbage? Jeg håber, at din datter får saltvand, som du gjorde, men mon ikke? Lige så rablende vanvittig du er, så vil du vel ikke skade dit eget barn? skrev Henriette Engemann og fortsatte:

- Hvor meget bliver du betalt for at pushe de skadelige vacciner i børn, der ikke bliver syge eller dør af corona? Jeg glæder mig til retsopgøret.

Der gik hun over stregen, lød det i går fra partiets organisatoriske næstformand, Jesper Hammer.

Konspiratoriske bagtanker

I et brev til partiets medlemmer satte han en tyk streg under, at den slags ytringer ikke flugter med partiets politik:

- Holdninger og teorier om, at coronavaccinerne er opdelt, så regeringen får saltvand – og dermed indikerer, at der er en ond og konspiratorisk bagtanke med at give vaccinerne til befolkningen – er ikke foreneligt med Nye Borgerliges politik.

- Vi er hverken konspirationsteoretikere eller antivaxxers. Vi gør en dyd ud af at basere vores politik på fornuft og have saglige argumenter til at underbygge den, skrev han.

Formanden selv udtalte sig kun i en sms til Ritzau, hvor han meddelte, at han tager Henriette Ergemanns beslutning om at trække sig til efterretning.

Men tirsdag sætter han flere ord på.

Respekt for hendes beslutning

Er du enig med din organisatoriske næstformand i, at det, hun har sagt, er over grænsen?

- Jeg tror, det, han sagde, var, at vi på ingen måde er generelle antivaxxere. Jeg mener jo generelt, at vacciner er et af de største kvantespring for folkesundheden, siger Lars Boje Mathiesen.

- Men det er rigtigt, at vi har ment – og den holdning har vi stadig – at regeringen gik alt for langt under corona. Når en statsminister deler befolkningen op i uvaccinerede og vaccinerede, så mener jeg, at man går for langt.

- Når man går ud og siger, at man ikke har noget imod, at der skal være andre krav for uvaccinerede end vaccinerede, så synes jeg, det er et problem. Når man laver et coronapas, der ikke er baseret på sundhedsmyndighedernes anbefalinger, så synes jeg, det går for langt.

Men gik din næstformand også for langt, da hun kaldte Karen Hækkerup "sindssyge kælling" og antydede, at Magnus Heunicke fik saltvand i stedet for coronavaccinen, fordi den var skadelig?

- Ja, det var ikke, og det bliver heller aldrig Nye Borgerliges politik. Så den opfattelse deler jeg ikke, nej, lyder det fra Nye Borgerliges formand.

Han udtrykker også respekt for Henriette Ergemanns beslutning om at trække sig.

- Jeg har faktisk respekt for, at der er folk, der – hvis de føler, at deres person og deres udtalelser står i vejen for det vigtige arbejde, vi har i Nye Borgerlige – kan sætte sig selv bagerst og sætte et parti foran. Det har jeg stor respekt for.

Nye Borgerlige fortsætter uden politisk næstformand indtil oktober, hvor der skal vælges en ny på det ordinære årsmøde.