Hvordan og hvor opstod den virus, der skabte en af de største sundhedskatastrofer i nyere tid, og som lukkede verden ned og krævede millioner af liv?

Som tiden går, bliver det sværere og sværere at finde svar på netop dette spørgsmål.

Hypotetisk set kan det samme ske igen, indtil vi finder ud af, hvad det er, der er foregået

Thea Kølsen Fischer, professor i virologi ved Københavns Universitet

Og nu har det hold af eksperter fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO), der undersøger coronavirussens oprindelse, stødt panden mod en mur.

Holdet af eksperter venter nemlig på at få adgang til vigtige data, som de kinesiske myndigheder nægter at give dem.

Det fortæller professor i folkesundhedsvidenskab, virus, infektioner og epidemier ved Københavns Universitet Thea Kølsen Fischer, der er en del af WHO’s hold af viruseksperter. Hun er uforstående over for de kinesiske myndigheders manglende samarbejdsvilje.

- Der er ingen tvivl om, at når en virus som coronavirus har ramt hele verden så alvorligt, som er tilfældet, burde der ikke være nogen, der kan nægte at samarbejde videnskabeligt med henblik på at få hver sten vendt, mener Thea Kølsen Fischer, der desuden er forskningschef ved Nordsjællands Hospital.

Spor bliver koldere med tiden

Thea Kølsen Fischer var en del af holdet, der udarbejdede den første WHO-rapport om coronavirussens oprindelse, der udkom i marts 2021.

Efter rapporten slog WHO fast, at der stadig manglede en del viden, før der kunne drages en endelig konklusion på coronamysteriet.

Derfor oprettede WHO en ny gruppe med flere af de samme eksperter til videre undersøgelser under navnet SAGO – Scientific Advisory Group for the Origins of Novel Pathogens.

Thea Kølsen Fischer er også en del af denne gruppe. Og det er den, hvis arbejde nu er blevet mødt af barrierer.

- Vi venter på adgang til sammen med de kinesiske videnskabsfolk at komme videre med de mange spor, der fortsat er, men som bliver koldere for hver dag, der går, forklarer Thea Kølsen Fischer.

Hun fortæller videre, at nogle af de spor, der mangler at blive fulgt op på, er de dyr, der blev solgt på det meget omtalte Wuhan-marked.

Ifølge professoren er virussen nemlig ikke opstået på markedet, men smitten er eksploderet dér.

Derfor mener Thea Kølsen Fischer, at det blandt andet kunne være interessant at undersøge, hvor de vilde dyr, der blev solgt på markedet, kom fra, samt hvilke jægere eller farme der havde med dem at gøre, og hvordan de blev transporteret.

Barrierer burde "slet, slet ikke" være der

Ifølge Thea Kølsen Fischer var dyresporene nogle af de informationer, som WHO-ekspertgruppen søgte at få svar på, da de var i Kina for at lave undersøgelser i januar og februar 2021.

- Dengang lød forklaringen blandt andet, at der var nogle gdpr-regler spændte ben for, at vi kunne få adgang til individ-data. Sådan ville det også være i Danmark, men på sigt ville man jo arbejde på at sikre de tilladelser. Med andre ord burde flere a de barrierer, som vi blev mødt med dengang, slet, slet ikke være der længere, siger hun.

Et andet "naturligt spor" at følge vil ifølge Thea Kølsen Fischer være, hvorvidt der har været en lækage fra et laboratorie i Wuhan. Men heller ikke her kan forskerne få adgang, hvilket undrer virologen.

- Hvis kineserne insisterer på, at coronavirus ikke kommer fra et laboratorie, hvorfor kan et internationalt hold så ikke få adgang til de forskellige laboratorier? Det er svært at forstå, hvad der på tredje år blokerer for det, siger Thea Kølsen Fischer.

Ifølge den danske forsker er det en vigtig viden at få tilegnet sig for at undgå, at epidemier i fremtiden kan opstå ud fra samme mekanismer.

- Hypotetisk set kan det samme ske igen, indtil vi finder ud af, hvad det er, der er foregået, siger Thea Kølsen Fischer og tilføjer:

- Vi er simpelthen nødt til at vide, hvordan covid-19 er opstået, for det har kostet hele verden så helt ekstremt mange ofre.

Fortsat optimistisk om opklaring

Tidligere i denne uge skrev tidsskriftet Nature, at den manglende samarbejdsvilje fra Kina havde fået WHO til helt at droppe planerne om at finde coronaens oprindelse. Men efterfølgende har Verdenssundhedsorganisationen været ude at korrigere den melding.

Ifølge Thea Kølsen Fischer er det fortsat WHO's plan at opklare coronaens første tid på Jorden.

Hun er samtidig også forhåbningsfuld om, at det kan lykkes at nå til en endelig konklusion.

- Når det så er sagt, tog det næsten 14 år at blive helt sikker på, at den oprindelige SARS-virus kom fra desmerkattene. En ting er at få mistanke og finde nogle spor, men det kan tage lang tid endeligt at kunne konkludere noget. Det er også derfor, at jeg ikke giver op endnu, siger hun.

Tidsskriftet Nature har forsøgt at række ud til de kinesiske myndigheder for at få svar på, hvorfor ekspertgruppen ikke kan få adgang til vigtige data. Myndighederne er ikke vendt tilbage på tidsskriftets henvendelse.

Følelserne fik frit løb, da hundredvis af indbyggere i den lille amerikanske by East Palestine, Ohio, onsdag aften var samlet til borgermøde i en lokal gymnastiksal.

- Hvorfor bliver folk syge, hvis der ikke er noget i luften eller vandet? råbte en kvinde ifølge Washington Post.

Myndighederne havde ikke noget godt svar.

Vi ved ikke, hvad vi skal tro. Så vi ved ikke, hvad vi skal gøre

Michele Parker, indbygger i East Palestine, Ohio

- Det er et legitimt spørgsmål, konstaterede det lokale kongresmedlem Bill Johnson.

Siden en togulykke for to uger siden, hvor et godstog lastet med giftige kemikalier kørte af sporet i udkanten af East Palestine, har de lokale været bekymrede for deres sikkerhed.

Efter ulykken fik frygten for en eksplosion myndighederne til at evakuere nogle indbyggere midlertidigt, mens der blev udført en kontrolleret afbrænding af kemikalierne.

Men siden beboerne er vendt tilbage til byen, har mange meldt om hovedpine, kvalme, svimmelhed og kløende udslæt.

Der er tydelige lugte i området, og i lokale vandløb ligger der tusindvis af døde fisk.

En landmand fra den nærtliggende by New Galilee, Dave Anderson, fortæller til Washington Post, at siden ulykken har hans kvæg haft diarré, og hans familie har haft en vedvarende brændende fornemmelse i munden.

- Vores tunger føles, som om de er blevet skoldet – som hvis du drak noget, der var for varmt, forklarer han.

En sen reaktion fra myndighederne og uklare udmeldinger har fået frustrationerne til at få frit løb i lokalområdet, der ligger på grænsen mellem delstaterne Ohio og Pennsylvania.

Indbyggere har over for BBC kaldt ulykken for "vores Tjernobyl" med henvisning til atomulykken i 1986 i det nuværende Ukraine.

Men også på sociale medier florerer rygter og spekulationer om en omfattende miljøkatastrofe og en "Tjernobyl 2.0", skriver The New York Times.

Ingen tegn på forurening

Det forulykkede tog var lastet med blandt andet vinylklorid, en farveløs og kræftfremkaldende gas, der bruges til at lave pvc-plastik og vinylprodukter.

Ifølge de amerikanske myndigheder er der dog endnu ingen beviser for sundhedsskadelige konsekvenser af togulykken 3. februar.

Den nationale myndighed for miljøbeskyttelse (EPA) har oplyst, at luftkvaliteten i området er tilbage på et sikkert niveau.

Ifølge EPA skyldes den fortsatte kemiske lugt, at det stadig er muligt at lugte de giftige stoffer, selv når de er langt under farlige koncentrationer.

Til Washington Post fortæller en talsmand for Ohios guvernør, at ingen af de læger, som har tilset patienter fra byen, har kunnet identificere kemikalieudslippet som årsag til folks symptomer. I stedet "er der som regel en anden forklaring på symptomerne" såsom forkølelse og influenza, siger talsmanden, Dan Tierney.

Test af vandkvaliteten har indtil videre heller ikke vist nogen indikation på at udgøre en risiko for de offentlige vandforsyninger, oplyser EPA.

Alligevel rådede de lokale myndigheder tirsdag indbyggerne i det berørte område til at drikke vand på flaske for en sikkerheds skyld.

- Vi ved ikke, hvad vi skal tro. Så vi ved ikke, hvad vi skal gøre, siger Michele Parker, der bor omkring 800 meter fra ulykkesstedet, til Washington Post.

Tester for alt

Torsdag rejste chefen for EPA, Michael Regan, selv til East Palestine for at mødes med de lokale myndigheder og bekymrede borgere.

På et efterfølgende pressemøde udtrykte han fuld forståelse for den tilstand af chok og mistillid, som lokalsamfundet i det østlige Ohio er blevet efterladt i.

- I har spørgsmål i samfundet. Vi hører jer. Vi ser jer. Og vi vil komme til bunds i det her, forsikrede Regan ifølge The Hill.

EPA-chefen blev mødt af spørgsmål om, hvorvidt han selv ville føle sig sikker ved at bo i området eller at lade sine børn drikke vandet, men han opfordrede de bekymrede borgere til at stole på kvaliteten af de offentlige tests.

Han understregede, at undersøgelserne er præcise og troværdige, og at de endnu ikke har vist nogen alvorlige risici for forurening.

Ud af mere end 480 screeninger af private hjem har EPA ikke fundet spor af vinylklorid eller hydrogenklorid i nogen af dem.

- Vi tester for alt, der var ombord på det tog, og vi føler os trygge ved, at vi kaster et stort nok net ud til at kunne lave et billede, der vil beskytte samfundet. Jeg stoler på videnskaben. Jeg stoler på den metode, som staten bruger, forklarede Michael Regan ifølge The New York Times.

Ekspert advarer om langvarige effekter

Langtfra alle blev dog betrygget af myndighedschefens forsikringer om, at deres luft- og vandkvalitet var sikker. En af dem er landmanden Dave Anderson.

- Jeg henter et glas vand i East Palestine, og så vil jeg bede ham drikke det, for jeg tror ikke på det, forklarer han til Washington Post.

Også afdelingschef Erik D. Olson fra den uafhængige miljøorganisation Natural Resources Defense Council har udtrykt skepsis om myndighedernes udmeldinger.

I et interview med The New York Times understreger han, at der kan være sundhedsskadelige effekter længe efter, at en miljøkatastrofe er indtruffet.

- De langvarige effekter er dem, der ofte bliver overset, forklarer han.

Olson fortæller, at myndighederne har opfordret nogle af de evakuerede borgere i East Palestine til at lufte ud og at aftørre alle overflader i deres huse, når de vendte hjem.

- Det betyder åbenlyst, at de ved, at der stadig er en form for forurening i området, mener han.

Transportselskab får hård kritik

På torsdagens pressemøde forsikrede Michael Regan, at den amerikanske regering vil straffe selskabet Norfolk Southern, der var ansvarlig for kemikalietransporten.

- Vi kommer til at holde Norfolk Southern ansvarlig. Det lover jeg jer, lød det fra EPA-chefen.

Tidligere på ugen sendte guvernøren i Pennsylvania, Josh Shapiro, et brev til direktøren for godstransportvirksomheden, hvor han rettede en hård kritik af håndteringen af ulykken.

Ifølge Shapiro traf virksomhedens ansatte egenrådige beslutninger og skabte forvirring for myndighedernes folk på stedet.

Derudover anklages Norfolk Southern for at give upræcise informationer om det kontrollerede kemikalieudslip og for at igangsætte afbrændingen, før myndighederne havde nået at vurdere alternative løsninger.

Norfolk Southern skulle efter planen have deltaget på borgermødet onsdag, men få timer før mødet meldte selskabet afbud.

Ifølge en talsmand er der en bekymring i virksomheden på grund af "tiltagende fysiske trusler" mod deres ansatte.

Norfolk Southern har afsat et millionbeløb til at kompensere indbyggerne og har lovet at donere 100 luftfriskere til private hjem, og direktør Alan H. Shaw har i et brev til borgerne lovet, at selskabet ikke vil svigte sit ansvar over for lokalsamfundet.

Pres på Biden

EPA-chefens besøg i East Palestine kom samme dag, som Det Hvide Hus imødekom en anmodning om katastrofehjælp fra Ohios guvernør.

På et pressemøde fortalte talskvinden for Det Hvide Hus, Karine Jean-Pierre, at repræsentanter fra en række nationale myndigheder har været til stede i byen siden 4. februar.

- De arbejder på at komme til bunds i, hvad der forårsagede afsporingen, og i forhold til luftkvalitet, indsamling af jordprøver og forureningsundersøgelser af overflader og vand. Og vi har forståelse for, at beboerne er bekymrede, som de bør være, og at de har spørgsmål, forklarede hun.

Ulykken og håndteringen af kemikalieudslippet har udløst en kritik af Biden-regeringen fra begge politiske fløje, der mener, at Det Hvide Hus burde have reageret hurtigere.

- Det er uacceptabelt, at det tog næsten to uger for en myndighedschef at dukke op. Jeg opfordrer regeringen, EPA-chefen, Michael Regan, og transportministeren, Pete Buttigieg, til at komme med et komplet billede af skaderne samt en omfattende plan for at sikre, at lokalsamfundet får den nødvendige støtte over de kommende uger, måneder og år, og at denne type ulykker aldrig sker igen, skrev demokraten Joe Manchin i en erklæring torsdag.

Fra Det Republikanske Parti har en del af kritikken netop været rettet mod Pete Buttigiegs håndtering, men Det Hvide Hus har understreget, at præsident Biden har "fuld tillid" til sin minister.

På onsdagens borgermøde rejste en kvinde sig ifølge The New York Times og italesatte den følelse, som mange i East Palestine stadig sidder tilbage med.

- Dette kunne være sket for tusindvis af samfund som vores. Vi prøver bare at finde ud af, hvad der er op og ned. Vi vil bare have nogle svar, sagde hun.

Anders Riisom Svinth havde svært ved at forstå, hvad der stod på skærmen foran ham.

Nu er jeg jo ikke nogen mand ... hvad er jeg så?

Anders Riisom Svinth, 35 år

Dengang for cirka ni år siden blev der, så vidt han husker, ikke udvekslet mange ord mellem lægerne og ham, men resultatet stod klart.

Efter knap et års fejlslagne forsøg på at blive gravid med sin kæreste tænkte han, at han hellere måtte få tjekket sin sædkvalitet. Nærmest som en formalitet.

"Jammerligt ringe"

For Anders Riisom Svinth var jo en mand, og mænd gør kvinder gravide. Sådan er det bare.

- Jeg kan huske, at alt blev sort omkring mig. Jeg havde svært ved at forstå, hvad det egentlig var, jeg lige havde fået at vide, siger i dag 35-årige Anders Riisom Svinth til TV 2.

Tallene på lægens skærm løj ikke.

Normal sædkvalitet har en sædcellekoncentration på over 40 millioner sædceller per milliliter.

Et antal på under 15 millioner bliver af Verdenssundhedsorganisationen, WHO, betegnet som "nedsat sædkvalitet". Anders Riisom Svinths er langt lavere.

- Mit sædtal er simpelthen så jammerligt ringe, så det er helt utroligt. Det ligger på omkring 300.000 aktive sædceller, og det er mindre end 1 procent af, hvad man normalt har.

Danske mænds sædkvalitet er dårlig, og siden 1996 har Rigshospitalets Klinik for Vækst og Reproduktion fulgt sædkvaliteten hos unge danske mænd.

Tal fra 2018 viser, at blandt 6000 mænd havde kun lidt over 20 procent en optimal sædkvalitet.

Anders Riisom Svinth er altså langt fra alene, men sådan føltes det.

Har aldrig været så ked af det

Lægens besked flugtede ikke med, hvad Anders Riisom Svinth havde lært gennem sin opvækst.

Han husker seksualundervisningen i folkeskolen, hvor han fik at vide, at man skulle beskytte sig. Gjorde man ikke det, blev kvinden gravid, "bare man kiggede på hinanden", så selvfølgelig kunne han godt klare det.

- Det var meget underligt, for det, der stod på skærmen, passede jo ikke med det billede, jeg havde af mig selv. Der gik noget tid, før det gik op for mig, at jeg ikke var den mand, jeg troede, at jeg var, siger han:

- Det var i hvert fald den følelse, jeg fik med det samme: "Nu er jeg jo ikke nogen mand ... hvad er jeg så?".

Var du overrasket over, at du fik de følelser?

- Meget. Meget overrasket. Jeg har aldrig været så ked af det i hele mit liv, som jeg var den dag.

Anders Riisom Svinth gik hjem fra lægen for at overlevere beskeden til sin hustru. Han var nervøs og ked af det, og hun kunne med det samme se, at noget var galt, husker han.

- Jeg var bange og nervøs for, om hun havde de samme tanker som mig – at når jeg ikke kunne gøre hende gravid, var der jo ingen grund til at blive sammen med mig. Så ville hun jo sagtens kunne finde en anden, som kunne gøre det, siger han:

- Jeg var bange for, at hun ville forlade mig.

Anders Riisom Svinths hustru var imidlertid "enormt forstående", husker han. Samme trøst fandt han ikke, da han aflagde en anden læge et besøg.

- Han mente, at han var sjov, og han sagde så, at chancen for, at vi blev gravide på naturlig vis, var nok større, hvis vi tog en tur i en offentligt svømmehal, siger han.

Hård i filten

Beskeden om lav sædkvalitet var et "kæmpe slag i ansigtet", husker 37-årige Johnny Rasmussen, som med sin kæreste blev kastet ud i fertilitetsbehandling gennem både det offentlige og private.

- Det er et tabu og især for mænd. Jeg tror, at kvinder har lidt lettere ved at snakke om tingene, men for os mænd, som føler, at vi skal være så maskuline og så hårde i filten, er det svært at være ærlige omkring det, siger han.

Hvorfor tror du, at det er et tabu?

- Jeg tror, at det handler om, at man har et glansbillede af sig selv. Når man ikke kan det, man gerne vil, skal man til at vise følelser, og at man ikke er så sej, som man gerne vil fremstå. Vi går jo fandme heller ikke til læge, siger han.

I dokumentarserien 'Degn vil være far' på TV 2 fortæller tv-værten Christian Degn om sine udfordringer med at blive forælder på grund af stærkt nedsat sædkvalitet.

Han beskriver det som et tabu og taler med Svend Aage Madsen, der er chefpsykolog på Rigshospitalet og har forsket i mænds sundhed i over 20 år.

- For mange mænd bliver det selvpiskeri, og de føler sig set ned på. De oplever følelsen af at blive kasseret. Ofte taler mænd ikke om problemer som disse, for mange mænd har slet ikke udviklet et sprog for det, de føler i denne situation, siger Svend Aage Madsen i dokumentaren.

- Jeg følte mig meget alene

43-årige Michael Mortensen fik første gang at vide, at hans sædkvalitet var betydeligt nedsat, i 2007, hvor han forsøgte at få børn med sin daværende kæreste.

- Jeg mener, at jeg var oppe om morgenen og afleverede en prøve. Så kom jeg tilbage om formiddagen for at få svaret. Jeg gik derop alene og fik så beskeden om, at den (sædkvaliteten, red.) lå så lavt. Det var hele min verden, der braste sammen der. Jeg følte mig meget alene med det, siger Michael Mortensen til TV 2.

Ligesom Anders Riisom Svinth husker Michael Mortensen turen hjem fra lægen.

- Gåturen fra klinikken til min bopæl var ensom, og det var som om, at det var en anden virkelighed, der ramte mig. Håbet og drømmen om at blive far var lige pludselig meget langt væk, siger han.

Forholdet holdt ikke, og efter et par år mødte han en ny kæreste. De prøvede at få børn, men det lykkedes heller ikke. Derefter lagde Michael Mortensen sine drømme om at blive far til side.

Han genoptog dem ikke før 2020, hvor han mødte sin nuværende partner. Han fortalte hende om sin situation, var ærlig og transparent, og de to er nu i privat behandling.

- Jeg har i mange år skullet kæmpe med mit selvbillede i forhold til at være mand. Når jeg i en alder af 43 kigger på mine kammerater og kolleger, så er langt de fleste blevet fædre den dag i dag, siger han.

En "rigtig" mand

Michael Mortensen mindes, at det ikke er alle, der er lige forstående.

- Jeg har en ældre bekendt, som naturligvis er af en anden generation, men når han har hørt, at jeg skulle ind og aflevere en sædprøve, har hans kommentar været, at nu skal jeg ind og vise, at jeg er en rigtig mand.

Derfor er det vigtigt, at tabuet bliver brudt, mener Michael Mortensen, men det har ikke de bedste vækstbetingelser.

- Det er heller ikke fordi, at vi har et system, der er med til, at vi kan tale om det. Det her med at få noget samtaleterapi og få arbejdet med det mentale er ikke en del af pakken, siger han.

Det har man brug for som mand, fortæller han, men mener, at det er vigtigt at huske på, at nedsat sædkvalitet ofte også er meget hårdt for kvinden i forholdet.

- Som mand står man bare og kigger på, men i sidste ende er det stadig kvinden, der skal have hormonbehandling og have det fysisk dårligt. Det er stadig hende, der skal have sprøjter og sprede ben for den ene gynækolog efter den anden.

Anders Riisom Svinth og hans hustru har i dag en datter på to år. Johnny Rasmussen og hans hustru har en datter, der blev født i december. Michael Mortensen og hustruen er i dag i fertilitetsbehandling.

400 rum på det nye supersygehus i Odense, Nyt OUH, der er det største sygehusbyggeri i dansk historie, er ramt af skimmelsvamp, afslørede Fyns Stiftstidende onsdag.

Samtidig er byggeriet plaget af både overskredne budgetter og tidsplaner og skriver sig derfor ind i en række af talrige sygehusprojekter, der på den ene eller anden måde er gået i hårdknude.

- Det er simpelthen for slapt, at det ikke går bedre. Der er jo en grund til, vi skal have de her nye sygehuse, siger Jes Søgaard, der er professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, til TV 2.

Men hvorfor går det så ofte galt? Og er det overhovedet et problem?

”Unikke” danske problemer

Fem ud af de seks supersygehuse, Folketinget i 2007 satte penge af til, har overskredet budgettet. Og samtlige seks har måttet udskyde åbningsdagen.

Samtidig har blot tre af de i alt 16 såkaldte kvalitetsfondsstøttede – og dermed statsstøttede – sygehusbyggerier formået at overholde tidsplanen.

Det viser seneste statusrapport fra Sundhedsministeriet i 2022 ifølge Byggeriets Dagblad Licitationen.

Supersygehusene bliver en smule mindre super

Jakob Kjellberg, sundhedsøkonom

Spørger man Christian Thuesen, der er lektor i byggeri og projektledelse ved Danmarks tekniske universitet, er supersygehuse og sygehuse generelt da også nogle af de ”mest komplekse projekter”, der findes.

- Det er derfor heller ikke unormalt, at de bliver fordyret og forsinket. Men det er unikt med så store problemer, som vi har i dansk kontekst, siger han.

Placerer ansvar hos regionerne

Supersygehusene er blevet placeret i Aalborg, Aarhus, Gødstrup, Odense, Køge og Hillerød, og årsagerne til problemerne i de årelange byggerier har været mange.

Dyrere materialer end først beregnet, coronakrise, inflation, leverandører, der fejler, og udbudspriser, der presses i bund.

Men Christian Thuesen mener først og fremmest, at ansvaret for de udfordrede supersygehuse skal placeres ét sted. Ved regionerne.

- De har ikke haft evnerne til at styre og lede de kæmpeprojekter, som supersygehuse er, siger han.

Han forklarer, at supersygehusprojekterne er blevet sat i gang nogenlunde samtidig, hvilket derfor også har udelukket muligheden for løbende at lære af andre regioners fejl.

- Og fra statens side har man ikke villet røre ved det, fordi det har været regionernes bord, siger han.

Supersygehuse og snedkerkøkkener

Når TV 2 ringer til både sundhedsøkonomer og eksperter i byggeprocesser, er der uenighed om, hvorvidt de udfordrede byggeprojekter overhovedet bør have et kritisk eftersyn.

- Det havde været helt enestående, hvis der ikke var problemer, siger eksempelvis Jakob Kjellberg, der forsker i sundhedsøkonomi ved Det nationale forskningscenter for Velfærd, VIVE.

Han mener, at de fejlbehæftede sygehusprojekter får uforholdsmæssigt meget opmærksomhed, og at det skyldes, at de er finansieret af fællesskabets pengepung.

Ifølge ham er det svært at undgå uforudsete udgifter og udfordringer i så store og langstrakte projekter som netop sygehusbyggerierne.

- Det betyder selvfølgelig, at supersygehusene bliver en smule mindre super. Men selvom du ønsker dig et snedkerkøkken, kan du jo også lave udmærket mad i et HTH-køkken, siger han.

Et grundvilkår med forsinkelser og fordyrelser

Heller ikke Stefan Christoffer Gottlieb, der er seniorforsker ved Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet, løfter øjenbrynene, når sygehuse og hospitaler bliver forsinket eller fordyret.

- Vi ser det igen og igen. Det er nærmest et grundvilkår, for byggeri er simpelthen så komplekst og kompliceret, siger han og peger på, at sygehusbyggerierne til flere milliarder kræver et utal af aktører.

- De gør alt, de kan, for på forhånd at planlægge sig ud af alting. Men man kan jo kun planlægge det, man kan forudse, og rigtig mange små faktorer kan eskalere til større problemer, lyder det.

Store konsekvenser

Men spørger man Jes Søgaard, er det for dårligt, at vi nærmest har vænnet os til historierne om de fordyrede og forsinkede sygehuse.

Ifølge ham kan især udskydelserne af åbningsdagen være ”en enorm hæmsko” for både patienter og personale.

- Det kan medføre, at man ikke kan købe eller tage ny teknologi i brug, fordi man ikke har de fysiske rammer. Det gør det både mere bøvlet for personalet, der har det besværligt nok i forvejen, og det kan betyde, at patienterne ikke får den behandling, de skal, siger Jes Søgaard.

Formand i Danske Regioner, Anders Kühnau (S), kan ikke stille op til interview, da han er på ferie.

Sundhedsminister Sophie Løhde (V) siger i et skriftligt svar til TV 2:

- Jeg er bekendt med udfordringerne for byggeriet af Nyt OUH og andre kvalitetsfondsbyggerier, og mit ministerium er i tæt dialog med de pågældende regioner om budgetudfordringerne.

Luften er tyk af os og en konstant dytten på gaden i det centrale Hanoi. De smalle veje kan slet ikke følge med det voksende antal biler og motorcykler i hovedstaden. Mens der er økonomisk krise i store dele af verden, boomer investeringerne i Vietnam, og økonomien voksede mere end 8 procent sidste år. Det sker i høj grad på bekostning af Kina.

Danske virksomheder har været hårdt ramt af de kraftige coronanedlukninger i Kina gennem de sidste tre år, og krigen i Ukraine har fået mange til at overveje deres afhængighed af Kina som produktionsland. Det gør ifølge Thue Thomasen, som er formand for Det Nordiske Handelskammer i Vietnam, det sydøstasiatiske land mere attraktivt.

- Hele situationen med Rusland og Ukraine kan jo henføres over til en potentiel konflikt med Kina og Taiwan, og det skaber nervøsitet over, om man går imod en decideret nedlukning af forsyningskæderne ind og ud af Kina. Det gør jo, at et land som Vietnam, der har en meget åben politik over for Vesten og en frihandelsaftale med EU, giver mere sikkerhed og stabilitet, siger han.

Handelskrigen mellem USA og Kina har sammen med chokket i forsyningskæderne under pandemien fået store virksomheder som Apple og Samsung til at rykke store dele af deres produktion fra Kina til Vietnam.

En af de danske virksomheder, som nyder godt af udviklingen, er den danske smykkeproducent Julie Sandlau. Virksomheden er pioner inden for produktion i Vietnam og har drevet egen fabrik tæt på Hanoi i 15 år. Den beskæftiger 350 ansatte og producerer også for andre smykkeproducenter fra især USA og Europa, og den del af forretningen er nærmest eksploderet i de seneste år.

Vækst på mere end 100 procent

Virksomheden voksede mere end 100 procent sidste år og forventer at ekspandere kraftigt med en ny, stor fabrik i 2024.

- Vi kan mærke, at specielt vores internationale kunder søger væk fra Kina, og der er Vietnam det oplagte sted. Så vi har en særlig god profil med sustainability og vores bæredygtige produktion, som gør, at vi er ekstra attraktive, siger Søren Roed Pedersen, der er ceo for Julie Sandlau Vietnam.

Investeringsboomet i Vietnam betyder dog ikke, at virksomhederne flygter fra Kina. Mange danske virksomheder benytter sig af en såkaldt Kina+1-strategi, som går ud på at sprede risikoen ved at etablere produktion i for eksempel Vietnam. Således bliver investeringerne i Kina sat på standby, mens man i stedet udvider i Vietnam.

Vietnam er også et nyt og attraktivt forbrugermarked med 100 millioner indbyggere, og det er blandt andet årsagen til, at store danske virksomheder som Pandora og Lego i øjeblikket bygger store fabrikker i Vietnam.

Billigere end Kina

Derudover har Vietnam en stor og relativt ung arbejdsstyrke sammenlignet med Kina, hvor befolkningen er begyndt at skrumpe. Det betyder blandt andet, at lønomkostningerne er steget kraftigt i de seneste år, og der er mange penge at spare i Vietnam, hvor en fabriksarbejder koster cirka det halve af en kinesisk fabriksarbejder.

Udflytningen af de mest arbejdsintensive industrier fra Kina til lavtlønslande som Vietnam, Thailand og Bangladesh startede allerede for 15-20 år siden. Dengang blev Vietnam udråbt som et nyt mini-Kina. Men sådan er det ikke gået.

Landet har aldrig overtaget Kinas rolle som hele verdens fabrikshal, og mange af fabrikkerne i Vietnam er dybt afhængige af at importere råvarer og komponenter fra Kina. Vietnams fabrikker importerer for eksempel mere end 50 procent af metervarerne til tekstilindustrien og 70 procent af det gummi, der bruges i produktionen, fra Kina.

Kommunistparti sidder tungt på magten

Når man rejser rundt i Vietnam og ofte støder på kommunistpartiets hammer og sejl, trænger et spørgsmål sig på. Nemlig spørgsmålet om, hvorvidt Vietnam er så meget anderledes end Kina, når det kommer til stykket.

Den danske ambassadør i Vietnam, Nicolai Prytz, svarer:

- Du har ret. Det er et etpartisystem, der dikterer, hvad der skal foregå. Politikken og vækststrategien bliver dikteret oppefra. Man må også bare sige, at det samtidig er et parti, der har stået bag den markedsåbning, som har stået på gennem mange år, og har formået at skabe et investeringsklima, der er tilstrækkeligt favorabelt til, at mange investorer har fundet det et godt land at investere i, siger han.

Nicolai Prytz tilføjer, at åbningen af Vietnams økonomi ikke bare har skabt høje vækstrater, men også har bidraget til at løfte millioner af vietnamesere ud af fattigdom. Dermed minder udviklingen meget om det økonomiske mirakel i Kina, mange vestlige iagttagere troede, der ville bane vejen for demokrati.

Sådan gik det som bekendt ikke. Tværtimod. Kina er i de senere år blevet mere autoritært, og kommunistpartiet har strammet grebet om civilsamfundet.

I Vietnam kan man stadig gå på Facebook og Google, som er blokeret i Kina, men ytringsfriheden på sociale medier er blevet begrænset i de senere år. Vietnams regering indførte sidste år nye regler, der pålægger de ansvarlige at fjerne indlæg inden for 24 timer, når myndighederne kræver det. Den officielle forklaring er, at man ønsker at bekæmpe falske nyheder, men det handler ofte om regeringskritiske indlæg.

De er vant til at stå i baggrunden, når statsministeren eller justitsministeren træder frem på et pressemøde. Og langt de færreste danskere er på for- eller efternavn med embedsværket.

Men nu bliver de ti embedsmænd, som Minkkommissionen i juni rejste en kritik af, hevet frem i lyset, så danskerne kan blive klogere på, hvem de er.

Ansvarshavende chefredaktør for mediet Frihedsbrevet, Mads Brügger, har nemlig brugt mere end 300.000 kroner på at få fremstillet de ti mænd og kvinder som voksfigurer til en kommende udstilling.

Hvad er det, du gerne vil have ud af, at folk skal se de her voksdukker?

- Jeg vil gerne bibringe folk en forståelse for, hvem de her ti embedsfolk er, hvad sagen handler om, og hvilke konsekvenser den har haft. Vi kigger næsten på en cirkel af straffrihed i de øverste lag af statsmagten, svarer han i ’Go’ aften LIVE’.

For Mads Brügger handler udstillingen ikke om at genåbne minksagen.

Tværtimod håber han, at udstillingen ’Magtens voksmuseum’ kan være med til at sætte et ”værdigt punktum” i en sag, som har kostet danskerne mere end syv milliarder kroner, og hvor minkavlerne stadig ikke har fået deres fulde erstatning, siger han.

Renset rigspolitichef er med

På den kommende udstilling vil man kunne læse om hver enkelt af de ti embedsmænd, og hvilke konsekvenser minksagen har haft for dem.

Henrik Studsgaard, der var departementschef i Miljø- og Fødevareministeriet, sidder for eksempel i dag som direktør for teknik- og miljø i Esbjerg Kommune, mens Hanne Larsen, der var veterinærdirektør i Fødevarestyrelsen, har fået job på den danske ambassade i Indonesien.

Så det har vel fået en eller anden konsekvens for dem, for de sidder ikke i de stillinger, de sad i før?

- Vi lever i et samfund, hvor vi nidkært forfølger bistandsklienter, der går over grænsen til Tyskland for at købe billigt ind i supermarkedet. Så synes jeg, det er så om så med konsekvenserne, siger Mads Brügger og fortsætter:

- Henrik Studsgaard var blevet udtaget til at skulle i forhør, men i 11. time siger han ja til en stilling i Esbjerg Kommune, og så går han fri. Det er jo ikke en voldsom konsekvens, lyder det.

Andre embedsmænd på udstillingen som Justitsministeriets departementschef, Johan Kristian Legarth, og Barbara Bertelsen, der er departementschef i Statsministeriet, sidder fortsat i deres stillinger, og det samme gør rigspolitichef Thorkild Fogde, der netop er blevet frikendt af en forhørsledelse.

Bør du så ikke pille ham ud?

- At forhørsledelsen kom frem til, at han ikke havde gjort noget galt, er jo ikke en underkendelse af Minkkommissionen på samme måde, som hvis Højesteret underkender en dom fra Landsretten, siger Mads Brügger.

Der sidder en tidligere højesteretsdommer og to landsdommere, der har sagt, at der ikke er noget at komme efter. Alligevel skal han udstilles af dig sammen med nogle, der har et ansvar?

- Jeg udstiller de ti, som Minkkommissionen rejser kritik af. Det vil fremgå af udstillingen, at Thorkild Fogde er blevet renset af forhørsledelsen, men forhørsledelsen er jo ikke en instans, der er over Minkkommissionen.

Ingen vil lægge hus til

TV 2 har været i kontakt med de ti embedsmænd, og ingen har ønsket at medvirke.

Det samme har Mads Brügger, men ikke for at spørge om lov til at lave udstillingen.

- Vi har ikke fået lov til det i den forstand, at en voksfigur er en kunstnerisk fortolkning af en nulevende eller død person. En enkelt, som jeg ikke vil afsløre, hvem er, sagde bare, at han håbede, at han ikke fik et grimt kinesisk jakkesæt på, og det har vi så sørget for.

Hvor og hvornår udstillingen kan ses, kan han ikke sige endnu. Indtil videre har Mads Brügger ikke kunnet finde et sted tæt på Slotsholmen i København, som havde plads eller lyst til at have udstillingen, forklarer han.

Men han er sikker på, at han nok skal finde et sted til udstillingen.

- De ti embedsfolk bliver inviteret til ferniseringen, selvfølgelig, så de kan møde sig selv. Så kunne vi godt tænke os, at udstillingen kommer rundt i landet – gerne til Nordjylland, så alle kan få gavn og glæde af det, siger han med henvisning til landsdelen, som myndighederne frygtede kunne blive et "nyt Wuhan".

Se hele interviewet i 'Go' aften LIVE med Mads Brügger på TV 2 PLAY

Nye Borgerliges nye næstformand, Henriette Ergemann, undskylder nu for en række hårde kommentarer på sociale medier i forbindelse med coronahåndteringen.

Det sker i et opslag på Facebook torsdag middag, efter at BT og Ekstra Bladet den seneste tid har beskrevet en række opsigtsvækkende kommentarer fra Henriette Ergermann.

I efteråret 2020 skrev hun blandt andet "sindssyge kælling" om den tidligere socialdemokratiske minister og daværende generalsekretær for Unicef Karen Hækkerup.

Det skete i forbindelse med, at Karen Hækkerup i en video fortalte, at Unicef var i gang med at indkøbe sprøjter, så børn kunne blive vaccineret mod covid-19.

- Hun skal i fængsel for mord på uskyldige børn, skrev Henriette Ergemann også.

Men nu fortryder Henriette Ergemann, der i sidste uge blev valgt som ny næstformand for Nye Borgerlige, tilsyneladende den hårde tone. Hun skriver, at kommentarerne har været "meget uhensigtsmæssige" og "ikke ordentlige".

- Det er jeg ked af, og jeg vil gerne undskylde, skriver Henriette Ergemann i et Facebook-opslag torsdag.

Glædede sig til "retsopgøret"

Også Magnus Heunicke (S) har fået en hård medfart af Henriette Ergemann.

I juli 2021 skrev den daværende sundhedsminister, at han var på vej til "vaccineland" for at få sit andet vaccinestik, mens hans datter skulle have sit første. I kommentarsporet reagerede Henriette Ergemann skarpt.

- Vaccineland? Hvor er det? Kunne du og alle de andre rablende uansvarlige forældre så ikke flytte til det land og lade os andre få vores liv tilbage? Jeg håber, din datter får saltvand, som du gjorde, men mon ikke? Lige så rablende vanvittig du er, så vil du vel ikke at skade dit eget barn?', skrev Henriette Engemann og fortsatte:

- Hvor meget bliver du betalt for at pushe de skadelige vacciner i børn, der ikke bliver syge eller dør af corona? Jeg glæder mig til retsopgøret.

I en kommentar på Sundhedsstyrelsens Facebook-side kom hun også med en opsigtsvækkende teori om bivirkninger ved corona-vaccinerne.

- Det er godt nok mærkeligt, jeg oplever blødninger, hver gang jeg er sammen med vaccinerede i længere tid, skrev hun ifølge BT.

Afviser at være konspirationsteoretiker

BT og Ekstra Bladet har indtil nu forgæves forsøgt at få en kommentar fra Henriette Ergemann til de mange kritiske kommentarer på sociale medier.

Men i sit Facebook-opslag torsdag skriver Nye Borgerliges næstformand, at hun ikke er "konspirationsteoretiker", og at hun ikke tror, at "befolkningen med vaccinen har fået skudt 5G-chips ind i armen".

Hun skriver dog også, at hun har været og er meget kritisk over for Mette Frederiksens corona-håndtering, hvor hun beskriver "testtyranni", "vaccinepres rettet mod børn" og "disproportionale beslutninger".

Henriette Ergemann tilføjer dog, at hun "godt kan se indad" og forsøger så at komme med en forklaring på sine handlinger.

- De kommentarer, som jeg i vrede over corona-håndteringen – men også i sorg og afmagt over min fars død – formulerede på de sociale medier, beklager jeg, da de bestemt ikke har været ordentlige.

TV 2 har forsøgt at få en kommentar fra Henriette Ergemann, men Nye Borgerliges pressetjeneste oplyser, at det ikke er muligt, fordi hun er på skiferie.

TV 2 har også forsøgt at få en kommentar fra partiformand Lars Boje Mathiesen. Det har heller ikke været muligt. Forklaringen er, at han er i Ikea.