Ægteparret lå og sov i deres dobbeltseng.

Alt åndede fred og ro inde i lejligheden, som lå i et ni etager højt boligkompleks med udsigt over Orontesfloden i den tyrkiske by Antakya.

Jeg troede ikke, at jeg ville komme ud

Mehmet Cicek, jordskælvsoffer

Men de to sovende lå i en dødsfælde.

For bygningens tynde betonmure beskyttede godt nok ægteparret mod nattekulden udenfor, men ikke mod det, som var ved at ske i undergrunden flere hundrede kilometer væk.

Spændinger i jordskorpen, der havde presset grundfjeldet sammen med 15 milimeter om året gennem flere hundrede år.

Og om lidt ville århundreders millimeter blive udløst på et øjeblik.

Et ekstremt øjeblik, som den ene af de to i dobbeltsengen ville slippe fra uden en skramme, mens den anden måtte dø.

Sådan var det for mange mennesker i det sydøstlige Tyrkiet og nordlige Syrien denne morgen.

De sovende familier

I byen Jindires i Syrien lå der for eksempel en højgravid kvinde i et fire etagers højt hus.

Hun kunne føde når som helst.

Vi fjernede skidtet og fandt barnet med navlestrengen intakt

Khalil Al-Sawadi, pårørende

Kvindens søster, mand og fire børn sov sammen med hende, de var alle flygtet fra borgerkrigen og regnede med, at der var sikkert hos deres slægtninge i Jindires.

Også her var alt roligt, da klokken passerede fire om morgenen 6. februar 2023.

Ingen af de sovende drømte formentlig om, at den bygning, de boede i, ville være blandt de 84 huse i Jindires, som om om få minutter ikke længere ville eksistere.

Heller ikke nær katastrofens epicenter var der tegn på, at noget skulle ske.

Det var ved den lille tyrkiske by Nurdagi, hvor en mor lå og sov med sin datter på to år og sin søn på seks, mens familiens far var på natarbejde.

Jeg fik mine børn til at trække vejret ved at puste luft til dem

Kader Ercan, mor til to

Han arbejdede på en benzintank, og når nattevagten var slut, ville han komme lige hjem til sine kære.

Men så blev klokken 04:17, og alting ændrede sig.

De små historier

De skæbner, du kan læse om her, stammer fra overlevendes fortællinger til det tyrkiske nyhedsbureau AA, avisen Haberton og tv-stationen TRT.

Vi følger tre skæbner fra tre forskellige byer i jordskælvszonen.

Fortællingerne er eksempler på noget af det mest ekstreme, mennesker kan opleve.

Og den enorme naturkatastrofe i Tyrkiet og Syrien består af titusindvis af sådanne historier.

Historier, der måske kunne have været færre af, for videnskabsfolkene har længe vidst, at der på et tidspunkt ville komme et større jordskælv i området.

Men i Tyrkiet er det de færreste huse, der er sikret mod jordskælv, selv om landets nuværende præsident Recep Tayyip Erdogan for 21 år siden kom til magten på løfter om at få styr på sikkerheden i byggebranchen efter et voldsomt jordskælv i Izmit i 1999.

Men kigger man ned fra oven, ser det ikke ud til at være sket.

Dengang som nu var det store ubesvarede spørgsmål, hvor og hvornår det næste store jordskælv ville ramme.

Forudsigelsen

Geologerne kan ikke forudsige den slags med sikkerhed, men det afholder ikke jordskælvsenthusiaster i at forsøge.

Som for eksempel den hollandske hobbygeolog/astronom Frank Hoogerbeets, der 3. februar kunne fortælle sine følgere på Twitter, at der før eller siden ville komme et kraftigt jordskælv i Tyrkiet.

Frank Hoogerbeets har forudset mange jordskælv, der aldrig kom i virkeligheden, og den etablerede videnskab anerkender ikke hans metoder, men denne gang ramte han plet.

At der før eller siden ville komme et jordskælv i Tyrkiet, er de fleste videnskabsfolk dog enige om.

Tyrkiet ligger nemlig på en såkaldt forkastningslinje, hvor jordskorpens plader mødes.

Pladerne bevæger sig hvert år en lille smule, men de er ikke på vej i samme retning, så derfor opstår der spændinger i undergrunden.

I Tyrkiet er det den anatolske plade og den arabiske plade, der mødes.

Videnskabsfolk kan måle, at de to plader bevæger sig cirka 15 millimeter i forhold til hinanden hvert år. Det har pladerne gjort i århundreder, og 6. februar 2023 klokken 04.15 gav grundfjeldet langs forkastningslinjen efter.

Det begyndte som en rumlen, der tog til i styrke.

Sengen der forsvandt

Rystelserne vækkede øjeblikkeligt den 68-årige Mehmet Cicek, der lå i dobbeltsengen ved siden af sin hustru i lejligheden ved floden gennem Antakya.

Han vidste straks, der var risiko for, at den høje bygning kunne styrte sammen, så han handlede hurtigt.

- Jeg kastede mig ind mellem garderobeskabet og natbordet, da jordskælvet kom, fortæller han nyhedsbureauet AA.

Mehmet Cicek kiggede over mod sin hustru og så, at hun stadig lå i sengen.

- Jeg sagde til hende, at hun skulle gå over til den anden side, men det gjorde hun ikke. Hun blev liggende, siger han.

Så gav de tynde betonvægge efter, og ni etager med lejligheder faldt sammen omkring Mehmet Cicek.

- Væggene styrtede ned på sengerammen, siger han.

Den 68-årige mand maste sig ind i klædeskabet, mens soveværelset forsvandt omkring ham.

Han var sikker på, at han skulle dø.

De flade huse

Mange af bygningerne i Mehmet Ciceks kvarter styrtede sammen, så hver etage kom ned oven på hinanden.

Fænomenet er kendt blandt ingeniører som en "pandekage-sammenstyrtning"

- I etagebyggeri er en af de værste former for sammenstyrtning i forhold til materielle skader og tab af liv pandekage-sammenstyrtninger, skrev to forskere ved Hamborgs Tekniske Universitet for nogle år siden i det videnskabelige tidsskrift International Journal of Steel Structures.

- Her kommer nogle – eller alle – etager til at ligge oven på hinanden som en stabel pandekager, hvor indholdet af etagerne bliver knust imellem dem, fortsætter de to tyske videnskabsfolk.

I byen Antakya, hvor Mehmet Cicek forsøgte at overleve katastrofen i sit klædeskab, gjorde jordskælvet rigtig mange bygninger flade.

Ikke kun gamle boligblokke – men også enorme nybyggede komplekser med luksuslejligheder.

Et af dem hed Güclü Bahce City og bestod af fem boligblokke på ni etager, som blev indviet med en enorm gylden saks i 2019.

To af de fem nye blokke sank i grus sammen med hundredevis af andre huse i Antakya.

Fanget

Nær jordskælvets epicenter cirka 130 kilometer fra Antakya forvandlede rystelserne også mindre bygninger til ruiner på et øjeblik.

I et af dem, der lå i byen Nurdagi, boede 30-årige Kader Ercan med sin seksårige søn Resul, datteren Aybike på to, og sin mand Abdullah, der stadig var på job på benzintanken, da familiens hus begyndte at ryste.

- Da jeg vågnede, var der store ødelæggelser, fortæller Kader Ercan til avisen Haberton.

Hun vækkede sin søn, tog datteren op til sig og forsøgte at komme ud af huset i en fart.

- Mens jeg løb med min datter, styrtede huset sammen omkring os. Min datter var under min arm, og min søn lå ved mine fødder, fortæller hun.

Kader Ercan og hendes børn var fanget, nøjagtig som Mehmet Cicek i sit klædeskab og tusindvis af andre mennesker, der ikke nåede ud i tide.

I Jindires i Syrien blev højgravide Afra Al-Malehan og hendes familie også fanget i det fireetagers hus, de boede i som flygtninge fra borgerkrigen i landet.

Men det forhindrede ikke fødslen i at gå i gang inde under murbrokkerne.

Da rystelserne var forbi, var landskabet forandret.

Høje bygninger var væk, og på de 90 sekunder, det hele varede, havde de to plader i undergrunden nogle steder flyttet sig over tre meter på langs i forhold til hinanden langs forkastningslinjen.

Ved epicenteret havde den ene plade hævet sig over 10 meter i forhold til den anden.

Ifølge den amerikanske geologiprofessor Judith Hubbard var det formentlig op mod 300 års opsparede spændinger i jordskorpen, som blev udløst.

Manden i skabet

Spændinger der nu var skyld i, at Mehmet Cicek var spærret inde inde i sit klædeskab.

Ved et usandsynligt held skabte skabsvæggene et hulrum, så han kunne trække vejret og undgik at blive knust af betonstykker eller gennemboret af armeringsjern.

- Garderobeskabet beskyttede mig. Jeg kunne bevæge mig frit, siger han til AA.

Men han kunne ikke komme ud.

Og han var ikke den eneste, der havde brug for hjælp.

- Det var et mirakel, jeg ovelevede, siger han, men situationen under murbrokkerne forvandlede sig hurtigt til det værre.

Betonmurene og de varme sengetæpper beskyttede ham ikke længere mod kulden, og der var kun få graders varme denne morgen.

Hvor længe skulle han ligge her?

Oppe på overfladen var arbejdet med at søge efter overlevende i ruinerne allerede gået i gang.

Jeg fik mine børn til at trække vejret ved at puste luft til dem

Kader Ercan, mor til to

Mange af de indespærrede havde deres mobiltelefoner på sig og begyndte nu at sende beskeder til deres pårørende og lægge nødråb op på sociale medier.

Nødråbene fik endda deres eget hashtag på Twitter – #enkazaltındayım – som betyder "Jeg er under ruinerne".

Lyset kommer

I den lille by Nurdagi nær epicenteret havde 30-årige Kader Ercan ikke mulighed for at bruge nogen telefon under ruinerne.

Hun havde nok at se til med at holde sine børn i live.

Kader Ercan frygtede, de ville blive kvalt.

- Jeg fik mine børn til at trække vejret ved at puste luft til dem, siger hun til avisen Haberton.

Hun var desperat.

- Jeg råbte meget, men ingen hørte min stemme, siger hun.

Men efter noget tid stod solen op, og så kunne hun se lys.

- Der kom lys fra under vores fødder. Vi havde ikke kunnet få luft, hvis åbningen ikke havde været der, siger hun.

Efterskælvene

Også i klædeskabet i Antakya kom der lys.

Her sad Mehmet Cicek stadig og ventede på hjælp, da klokken havde passeret middag.

- Jeg kunne se lys, så jeg gravede et stort hul der. Jeg råbte, men ingen kunne høre mig. Jeg kunne høre dem, men de hørte mig ikke, siger han.

Mens Mehmet Cicek havde ligget under murbrokkerne, havde jorden rystet flere gange i mindre efterskælv, der havde fået beskadigede bygninger til at styrte sammen.

Og klokken 13.19 blev det alvor igen.

Endnu en gang blev der udløst spændinger i undergrunden i et jordskælv, der var næsten lige så kraftigt som det første.

Igen styrtede bygninger sammen i flere byer i Tyrkiet, og for de levende begravede var der risiko for at blive klemt yderligere fast eller mast af murbrokker ovenfra.

I Nurdagi nær epicenteret havde Kader Ercan kæmpet for at holde sine børn i live i 12 timer, da lyset ved hendes fødder pludselig tog til i styrke.

Hendes mand var kommet hjem.

Han var sammen med sin bror, og snart havde de to mænd fjernet murbrokker nok, til at Kader Ercan og de to børn kunne komme ud.

Både hendes søn og datter trak stadig vejret.

- Vi blev hevet ud af ruinerne efter 12 timer. Min bror kom fra byen Inegol og hentede os, siger hun til Haberton.

Den lille familie var sluppet fra katastrofen uden nogen døde.

Ventetid

Mehmet Cicek i klædeskabet var ikke lige så heldig som Kader Ercan og hendes børn.

Han var heller ikke så heldig at have familiemedlemmer, der søgte efter ham.

Han frøs og brugte sin hovedpude til at dække for det hul, han havde gravet, da lyset begyndte at svinde efter en lang dag.

- Jeg var nødt til at bevæge mine fingre og hele tiden vende mig for at undgå at fryse. Jeg troede ikke, at jeg ville komme ud, siger han.

Så hørte han igen lyde oppefra.

Mehmet Cicek råbte om hjælp, og pludselig fik han kontakt til to piger gennem hullet.

- De hørte mig og spurgte, hvor jeg var henne. Jeg forsøgte at forklare det, siger han.

Han var meget tørstig, så han bad pigerne hente noget vand til ham.

- De gik ud og hentede vand til mig og sagde, at de ville informere redningsberedskabet. Så gik de og kom ikke tilbage, siger Mehmet Cicek.

Da der var gået 14 timer fra Mehmet Cicek blev vækket af rystelserne, nåede redningsmandskabet frem.

Vi hører hele tiden stemmer fra folk, som råber under murbrokkerne

Muhammad al-Masto, operatør på en gravemaskine

Han var sluppet uden større fysiske skader.

Men hans hustru ligger efter alt at dømme død under ruinerne.

Som Hiroshima i 1945

Opgaven med at redde folk ud fra mørket blev hurtigt en kamp mod uret.

Mange steder var den alt for stor til, at myndighederne kunne løse den.

Og så var der de steder, hvor der ikke rigtig er noget redningsberedskab af betydning.

Vi skal undgå, at ruinerne falder sammen om dem

Muhammad al-Masto, operatør på en gravemaskine

Som for eksempel i Jindires i Syrien, der kontrolleres af en af landets oprørsgrupper.

Det var her, højgravide Afra Al-Malehan begyndte at føde, da huset styrtede sammen omkring hende.

Muhammad al-Masto, der ejer en gravemaskine, har i løbet af den seneste uge hjulpet med at hjælpe de levende begravede ud af ruinerne.

Han sammenligner situationen i Jindires med Hiroshima efter atombomben i 1945.

- Vi hører hele tiden stemmer fra folk, som råber under murbrokkerne, inklusiv kvinder og børn, men det tager lang tid at få dem ud, fordi vi skal undgå, at ruinerne falder sammen om dem, og fordi vi ikke har ordentligt udstyr, siger han til Al Jazeera.

Som dagene går, bliver livstegnene fra de indespærrede færre og færre – grænsen for hvor længe mennesker kan overleve uden vand, ligger på omkring tre døgn.

Barnet

Højgravide Afra Al-Malehan var en af dem, der ikke blev reddet ud i tide.

Hun omkom i ruinerne sammen med sin mand, søster og fire andre børn.

At give liv blev det sidste, hun gjorde.

Og da folk i Jindires fik kørt en gravemaskine hen til resterne af huset og begyndte at flytte betonelementer og krøllet armeringsjern, hørte en af dem pludselig gråd fra ruinerne.

- Vi fjernede skidtet og fandt barnet med navlestrengen intakt. Vi skar den over, og min fætter tog barnet på hospitalet, siger Khalil Al-Sawadi, der er slægtning til den lille.

En af de tilstedeværende filmede øjeblikket på sin mobiltelefon.

Barnet er en pige, og ifølge lægerne på hospitalet i Afrin var nogle af hendes ribben brækkede, men ifølge en af hospitalets læger, Hani Maarouf, er der gode udsigter til helbredelse.

Pigen kaldes Aya, og selv om hun kommer til at vokse op som forældreløs, har hun i det mindste livet.

Over 22.000 mennesker har ifølge de foreløbige tal mistet det – og tallet ventes at stige i de kommende dage og uger.

Da Rusland for snart et år siden indledte sin krig i Ukraine, forberedte de russiske myndigheder sig ikke kun ved at flytte titusindvis af tropper til grænsen.

De ryddede også informationsrummet for at afskære russere fra oplysninger, der modsiger den officielle udlægning fra Kreml.

Blandt andet blev der lavet en stor udrensning, hvor mange af de uafhængige medier blev stemplet som "udenlandske agenter" eller lukket i Rusland.

Men russerne gjorde meget mere end det.

Det viser et omfattende læk fra en afdeling i Ruslands kommunikationsmyndighed, Roskomnadzor, der er ansvarlig for at overvåge internettet og udøve censur.

De lækkede oplysninger blev onsdag offentliggjort i en række uafhængige russiske medier, Current Time, Important Stories, Mediazona og Agentsvo, og citeret i endnu flere.

Ifølge medierne viser det lækkede materiale, at den særlige afdeling i Roskomnadzor spiller en nøglerolle i statens totale overvågning af russere på internettet.

Det sker blandt andet gennem censur, registrering af "udenlandske agenter" og systematisk overvågning af historier om Putins helbred og krigen i Ukraine.

Hvor kommer oplysningerne fra?

Lækket stammer fra et hackerangreb, som en hviderussisk hackergruppe i november 2022 tog ansvaret for.

Ifølge hackerne fik de adgang til mere end to terabyte data i form af interne dokumenter og mails fra afdelingen GRCHTS i Roskomnadzor.

Materialet delte hackerne efterfølgende med vestlige og uafhængige russiske journalister, der har gennemgået det.

De russiske myndigheder bekræftede i november hackerangrebet mod GRCHTS, men oplyste, at hackerne ikke fik adgang til "klassificerede oplysninger eller kritisk infrastruktur". Myndighederne har ikke bekræftet ægtheden af de lækkede dokumenter.

TV 2 har ikke selv haft adgang til dokumenterne eller mulighed for at verificere ægtheden af dem.

Beskytter Putin

Lækagen giver indtryk af, at et af hovedformålene for GRCHTS er at fjerne enhver skadelig information om Ruslands præsident, Vladimir Putin, fra internettet.

Medarbejdere i afdelingen overvåger dagligt medierne og sociale medier for indhold, der efter deres mening kan skabe et negativt billede af den russiske præsident.

Ifølge Important Stories bliver der aktivt holdt øje med meldinger om Putins helbred, primært fra russiske sociale netværk. De interne rapporter indeholder således talrige eksempler fra russere, der spekulerer i, at Putin er syg med kræft, demens og psykisk sygdom.

Overvågningssystemer holder også øje med brugen af søgeord som "den skaldede dværg", "Putler" (sammentrækning af Putin og Hitler) og "Pynja", der er navnet på en animeret Putin-karikatur.

Derudover skal medarbejderne også leder efter stødende billeder. For eksempel "sammenligning af præsidenten med negative karakterer" som Hitler, en terrorist, en vampyr eller en pædofil.

Også manipulerede billeder, der fremstiller Putin som en kvinde, homoseksuel, en krabbe eller et møl, er i fokus.

Til hjælp har medarbejderne et system, der hedder Oculus, som skal kunne analysere 200.000 billeder om dagen.

Den særlige afdeling overvåger og registrerer også reaktioner på Putins offentlige optrædener og har til opgave at forudsige, hvilke begivenheder der kan fremprovokere kritik i fremtiden.

Og så er der stor fokus på kritik af Putin på grund af krigen i Ukraine.

At dømme ud fra de interne dokumenter blev Putin mest kritiseret i efteråret i forbindelse med mobiliseringen og eksplosionen på Krimbroen. I den periode fandt medarbejderne mere end tusind kritiske beskeder om præsidenten hver uge.

Til Important Stories forklarer Putins tidligere taleskriver Abbas Galljamov, at popularitet har stor betydning for en russisk leder.

- Man kan ikke bygge et stabilt regime, der kun er baseret på bajonetter. Hvis du bliver hadet af dit folk, så vil sikkerhedsstyrkerne på et tidspunkt simpelthen beslutte at slippe af med dig. Popularitet er ikke kun en måde at forhindre et oprør, det er også en måde at undgå at falde i afhængighed af sikkerhedsstyrkerne, forklarer han.

Fjerner kritik af krigen

Siden krigens begyndelse har GRCHTS været de russiske myndigheders vigtigste redskab til at bekæmpe uønskede oplysninger om invasionen i Ukraine.

Kreml betegner det fortsat som en "særlig militæroperation", og det er strafbart at kalde det andet eller at bringe det russiske militær i miskredit.

Ifølge de interne dokumenter fjernede de russiske myndigheder i løbet af de første 9,5 måneder af krigen 160.000 uønskede opslag på russiske sociale medier.

Der søges systematisk efter bestemte ord, der af de russiske myndigheder bliver anset som falske oplysninger om krigen i Ukraine. Det sker ifølge Current Time under kategorierne "mord på civile", "beskydning af civile", "beskydning af byer", "tab af personel og udstyr", "krigsfanger", "plyndring", "mobilisering" og "destabilisering i Rusland".

Opdager de ansatte i GRCHTS opslag fra russere, som indeholder "falske" påstande om hæren, sender de links til den russiske anklagemyndighed.

Roskomnadzor har ifølge de lækkede dokumenter også fået adgang til at fjerne oplysninger om krigen fra russiske søgemaskiner som Yandex, der er Ruslands pendant til Google.

"Rent internet"

GRCHT-enheden benytter også et system, der i de interne dokumenter beskrives som "Rent Internet".

Systemet har til opgave automatisk at søge efter "forbudte oplysninger" på internettet.

Current Time skriver, at udviklingen af "Rent Internet" begyndte i juli 2020 med et erklæret mål om at reducere de menneskelige ressourcer til overvågning af materialer, der overtræder russisk lov.

Ifølge den oprindelige plan skulle det søge efter selvmordsindhold, børnepornografi, materialer relateret til terrororganisationer og lignende. Nu bruges det til at scanne internettet for kritiske stemmer og til at spotte optræk til protester.

Systemet fungerer både ved at scanne websteder i søgemaskiner og ved at gennemgå indhold på sociale netværk.

I dag har "Rent Internet" en begrænsning i forhold til lukkede grupper på sociale netværk, men ifølge Mediazona fremgår det i de interne dokumenter, at en ny funktion er under udvikling og planlægges at være færdig i maj 2023.

Der er tale om en såkaldt botfarm – en hær af robot-profiler, der skal efterligne menneskelige brugere og sikre adgang til de lukkede grupper.

Systemet vil forsyne hver af de falske profiler med indhold så som billeder, opslag, baggrundshistorier og personlige oplysninger, der skal give indtryk af, at der er tale om rigtige personer.

Udenlandske agenter

I flere år har de russiske myndigheder stemplet uafhængige journalister og medier som "udenlandske agenter".

Siden midten af 2021 er der ifølge Important Stories blevet tilføjet nye navne til listen hver uge, så den nu består af flere end 200 navne. Og ifølge de lækkede oplysninger har myndighederne ingen planer om at stoppe her.

Officielt er det Ruslands justitsministerium, der er ansvarlig for at dømme personer eller medier som udenlandske agenter, men de lækkede dokumenter viser, at GRCHTS og Roskomnadzor står for at indsamle materialet.

I sin gennemgang har Important Stories været i stand til at finde 804 navne på personer, om hvem der er blevet indsamlet oplysninger på fra 2020 til 2022 med henblik på at dømme dem som udenlandske agenter. 139 af dem er allerede blevet optaget i det officielle register.

Det russiske medie bemærker, at det reelle antal kan være endnu større, da lækket ikke omfatter samtlige dokumenter fra myndighederne.

Materialet viser også, at afdelingen i Roskomnadzor overvåger fremtrædende meningsdannere, og at der på denne liste er mindst 472 personer, som får al deres aktivitet på sociale medier registreret. Det omfatter skuespillere, bloggere, komikere, journalister, filminstruktører og musikere.

Selvom de russiske myndigheder gentagne gange har sagt, at betegnelsen som udenlandsk agent ikke medfører nogen restriktioner, kan det få stor betydning. For eksempel at eksperter ikke vil kommunikere med bestemte journalister, eller at annoncører stopper samarbejdet.

Derudover skal både enkeltpersoner og organisationer markere alle deres offentlige ytringer med en sætning, der angiver, at den er oprettet af en udenlandsk agent, hvilket risikerer at mindske troværdigheden.

Fra radiofrekvenser til overvågning

De lækkede dokumenter stammer som nævnt fra GRCHT.

Afdelingens fulde navn er Hovedradiofrekvenscentret, der har eksisteret siden år 2000 med det officielle formål at kontrollere teleoperatørernes brug af radiofrekvenser.

Siden 2008 har centret hørt under kommunikationsmyndigheden Roskomnadzor, og i 2014 fik det en ny opgave i at bidrage til Roskomnadzors kontrol-, overvågnings- og reguleringsfunktioner.

GRCHT har i dag otte filialer i Rusland, hvor der i alt arbejder omkring 5000 medarbejdere, skriver det uafhængige russiske medie Meduza. I 2022 løb udgifterne til centret op i cirka to milliarder kroner.

Ifølge de uafhængige medier, som har bragt historierne om det lækkede materiale, har de uden held forsøgt at få en kommentar hos både Roskomnadzor og GRCHTS.

Privathospitalerne får en større rolle i at aflaste de trængte, offentlige sygehuse.

Det sker som følge af en aftale mellem regeringen, Danske Regioner og privathospitalernes brancheorganisation, Sundhed Danmark, skriver Jyllands-Posten.

Aftalen er en del af en akutpakke til en værdi på omkring to milliarder kroner.

Den indebærer, at privathospitalerne i 2023 skal give det offentlige en rabat på 12 procent for behandling.

Rabatten falder til ti procent i 2024.

Aftalen offentliggøres ifølge avisen lørdag i Sundhedsministeriet.

Direktør på Privathospitalet Danmark i Charlottenlund Thomas Johnsen siger til Jyllands-Posten, at han ikke er tilfreds med aftalen.

- Det er ikke et glædelig budskab. Vi kommer til at miste penge på at skulle give de aftalte rabatter ikke mindst set i lyset af, at vi ikke har garanti for, hvor mange ekstra patienter vi kan regne med, siger han til Jyllands-Posten.

Selv om vi i løbet af det seneste år har vænnet os til, at priserne på dagligvarer stiger og stiger meget, er udviklingen på toiletpapir i de seneste måneder nærmest eksploderet.

Et eksempel er toiletpapir fra Samelle, der kan købes i Netto. For et år siden kostede en pakke toiletpapir 26,50 kroner. I dag koster den samme pakke 37,75 kroner - en stigning på 42 procent.

Fredag kom det frem, at forbrugerpriserne i januar steg med 7,7 procent, men kigger man alene på toiletpapir ligger stigningen over det seneste års tid på over 40 procent - altså væsentlig højere.

Prisudvikling på toiletpapir de seneste to år

Prisen på toiletpapir steg med 41,4 procent mellem januar 2021 og december 2022.

Det viser data, som Danmarks Statistik har trukket for TV 2 Fyn. Der er tale om en klar generel stigning i prisen på toiletpapir, som forbrugerne for alvor har kunnet mærke i november og december.

- Man laver toiletpapir af træ, og det er blevet dyrere at lave papir og transportere papiret hen til forbrugeren, siger forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen fra Sydbank.

Hvorfor stiger priserne så voldsomt nu?

Toiletpapiret, som du kan købe i danske butikker, bliver typisk produceret i Sverige og Finland.

Ifølge den svenske producent Essity, der leverer hygiejne- og sundhedsprodukter til danske butikker, er det netop stigende priser på råvarer som træ, der er en af årsagerne til de høje priser nu.

Dertil kommer effekten af sensommerens energikrise, der først kan mærkes hos de danske forbrugere nu. Det forklarer, hvorfor priserne steg mod slutningen af året og fortsat er høje i de danske supermarkeder.

- Energipriserne fór op som en tiger, og så har de lagt sig igen, men råvarer til selve papiret er stadig meget energitungt at fremstille, forklarer Ann Lehmann Erichsen.

Falder priserne på toiletpapir?

Forbrugerpriserne samlet set toppede i Danmark i oktober 2022, hvor de steg med over 10 procent i forhold til måneden før. Siden er inflationen i Danmark faldet en smule, og de seneste tal viser fredag, at inflationen er 7,7 procent.

Selv om inflationen generelt set ligger på 7,7 procent, er det meget forskelligt, hvor meget forbrugerpriserne inden for de enkelte varekategorier er steget.

Eksempelvis er fødevarer generelt set steget med 15 procent, mens fjerkræ er steget med 26 procent. Spiseolie er ligesom toiletpapir blandt de kategorier, der har oplevet de voldsomste stigninger. Her er der tale om prisstigninger på 42 procent på et år.

Kan forbrugerne forvente faldende priser på toiletpapir i den nærmeste fremtid?

- Vi har haft en energikrise, der viste tænder, og vi har fyldte gaslagre, så der er ro på nu, men vi har ikke længere den samme stabile energiforsyning, og det får vi heller ikke, også selv om der skulle komme fred i Ukraine i morgen. Vi skal have flydende gas andre steder fra, så priserne fra 2020 kommer vi ikke tilbage til. De er permanent på et dyrere niveau, og som forbruger skal man jagte tilbuddene og købe en masse ruller ad gangen, lyder rådet fra Ann Lehmann Erichsen.

Energikrisen ramte for alvor fynboerne i sensommeren 2022. TV 2 Fyn har samlet 12 eksempler på, hvor energikrisen ramte værst på Fyn.

Mens Irma-butikkerne gør klar til at dreje nøglen om, så søger flere Irma-fans måder, hvorpå Irma-mindet kan bevares.

En af dem er den tidligere teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune, Klaus Bondam (R), som foreslår, at der skal opkaldes en vej efter Irma.

- Jeg synes, vi skal have en Irma Allé i København. Irma har ændret vores madvaner ved blandt andet at have fokus på økologi, bæredygtighed og kvalitet. Derudover har der altid været fokus på design, fællesskab og god service i butikkerne. Alt sammen noget som København gerne vil kendes på i fremtiden, siger han til TV 2 Kosmopol, og slår fast:

- Personligt synes jeg, at man lyver over for sig selv, hvis ikke man anerkender Irmas rolle i dansk fødevarekultur.

Han lægger desuden vægt på, at Irma Allé vil ære de ansatte i Irma langt ud i fremtiden.

- Vi skal ikke underkende dem, der mister deres job i Irma lige nu. Os, der har handlet i Irma, kender jo vores Irma-medarbejder. Det er vigtigt at anerkende Irmas rolle i samfundet. Engang var det Irma, man skulle gå til for at få økologi, siger han.

I sin rolle som teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune i 2006 til 2009 indtog Klaus Bondam desuden også formandsposten i kommunens vejnavnenævn.

Personligt synes jeg, at man lyver over for sig selv, hvis ikke man anerkender Irmas rolle i dansk fødevarekultur.

Klaus Bondam, tidl. teknik- og miljøborgmester, Københavns Kommune

Han har dermed erfaring på området, og ifølge ham er det ikke utænkeligt, at Irma kan få sin egen allé i København.

- Vejnavne værner om kultur og skal gøre det langt ud i fremtiden. Da jeg selv sad i nævnet, var der en tendens til at opkalde vejene efter personnavne. Der er det bare vigtigt, at det er personer, som man også husker efter 100-200 år. Så det vil klæde København, hvis vi havde en Irma Allé, som vil hylde Irma i lang tid endnu.

Tror du, at vi vil huske Irma om 200 år?

- Det er jeg overbevist om. Irma har fæstnet sig på en anden måde, end de andre kæder har. Det var der, man skulle hen efter god kvalitet. Det er et dansk stykke erhvervshistorie, som skal værnes om, svarer den tidligere formand for Vejnavnenævnet.

Hvor skal Irma værnes om i 200 år?

Klaus Bondam har allerede tiltænkt et område, hvor Irma Allé kunne placeres.

- Et område som Nordhavn ville give god mening, da der hele tiden bygges nyt, og der derfor er brug for nye vejnavne, siger han og understreger vigtigheden i, at det er en ny vej, som får navnet Irma Allé.

- Det vil være for bøvlet at omdøbe en vej, så det synes jeg ikke, vil være en god idé.

Den tidligere teknik- og miljøborgmester har skrevet om sit forslag i Facebook-gruppen ’’Bevar Irma’’, hvor flere Irma-fans tager godt imod idéen. Dog har nogle af dem en anden holdning til, hvor Irma Allé skal placeres.

De foreslår i stedet, at Ravnsborggade på Nørrebro skal omdøbes til Irma Allé, da det er her den første Irma-butik i København slog dørene op tilbage i 1886.

Det er da en sjov idé.

Helle Bonnesen, Medlem af vejnavnenævnet, Københavns Kommune. Vil ikke afvise Irma Allé

I Vejnavnenævnet i Københavns Kommune sidder fire medlemmer af Borgerrepræsentationen, som skal tage stilling til, hvordan nye veje skal døbes.

En af dem er Helle Bonnesen, der er medlem af Borgerrepræsentationen for Det Konservative Folkeparti, og hun kan godt lide tanken om en Irma Allé.

- Det er da en sjov idé, siger hun til TV 2 Kosmopol og fortsætter:

- Det viser både noget om folks kærlighed til Irma, men også hvor meget værdi vejnavne kan give.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Derfor vil hun heller ikke udelukke, at der kunne komme en Irma Allé i København en dag.

- Jeg vil ikke afvise det, for jeg kan sagtens forstå ønsket, og jeg kan sagtens se, hvor meget folk går op i det, siger hun.

Selvom hun synes, at Irma Allé godt kunne få en plads et sted i København, så pointerer hun dog, at der er flere ting, der skal gå op, før Vejnavnenævnet kan døbe en vej Irma Allé.

- Når vi skal finde nye vejnavne, så kigger vi blandt andet på historien i kvarteret. Derudover så vil vi gerne gruppere navnene, som vi eksempelvis har gjort i Nordhavn ved at opkalde vejene efter havnebyer.

Klaus Bondam har netop foreslået Nordhavn som et sted, hvor Irma Allé kunne være placeret. Hvad siger du til det?

- Det vil måske ikke give så meget mening, hvis man har Helsinkigade, Aberdeengade og så Irma Allé midt i det hele, svarer hun.

Umuligt med en Irma Allé i København?

Helle Bonnesen peger desuden på en meget væsentlig teknikalitet, som kan betyde, at Irma Allé aldrig kan finde sin plads i København.

- Der skal være 15 kilometer fra en vej, der har samme navn eller lyder ens, oplyser hun.

Helt konkret siger adressereglerne, at der skal være 15 kilometer i fugleflugt mellem veje, der har samme navn eller enslydende navn.

Og under denne bestemmelse kan drømmen om Irma Allé brase sammen. Der findes nemlig allerede en Irmavej i Irmabyen i Rødovre.

Der skal være 15 kilometer fra en vej, der har samme navn eller lyder ens.

Helle Bonnesen, Medlem af vejnavnenævnet, Københavns Kommune.

Distancen i fugleflugt fra Irmavej i Rødovre til det fjerneste punkt i Københavns Kommune er på lidt over 13 kilometer.

Dermed skal det først vurderes om Irmavej og Irma Allé er for enslydende til at være placeret indenfor 15 kilometers radius.

Helle Bonnesen kan ikke give et skøn på, om det er tilfældet, men hun opfordrer Klaus Bondam til at sende forslaget om Irma Allé ind til Vejnavnenævnet, så den kan blive listet i den såkaldte vejnavnebank.

- Det må være første skridt for forslaget, så kan vi altid se på, om der skulle dukke en oplagt mulighed op en gang i fremtiden, siger hun.

Spind og larver er fundet i knækbrødssnacks fra Brødcooperativet.

Derfor tilbagekalder Nordthy A/S alle knækbrødssnacks solgt i Coops butikker i hele landet med bedst før-dato 20. marts.

- Produktet bør kasseres eller leveres tilbage til butikken, hvor det er købt, råder Fødevarestyrelsen.

De små kryb er endt i produktet ved en fejl i produktionen.

- Larverne gør skade på varen og gøre produktet uegnet som fødevare, skriver Fødevarestyrelsen.

Færre danskere får livmoderhalskræft, viser nye tal. Det skyldes ifølge forskningen især hpv-vaccinen.

Det skriver Rigshospitalet i en pressemeddelelse.

I 2012 fik 367 livmoderhalskræft, mens tallet var 274 i 2021.

Et tydeligt fald

Susanne Krüger Kjær er professor på Rigshospitalet og forskningsleder for Kræftens Bekæmpelse.

Hun har stået i spidsen for flere undersøgelser, der viser, at HPV-vaccination blandt andet beskytter mod både forstadier til livmoderhalskræft og selve kræftsygdommen.

- Resultaterne viser et tydeligt fald både i antallet, der får svære forstadier til livmoderhalskræft samt hvor mange, der får livmoderhalskræft. Og den viser, at faldet er sket i perioden, efter at HPV-vaccinen er indført, siger hun.

Næsten alle ofre for kræftformen har en kronisk infektion med hpv, derfor har hpv-vaccinen været del af børnevaccinationsprogrammet siden 2009.

WHO lancerede i 2018 et initiativ om helt at udrydde livmoderhalskræft i dette århundrede. Det skal ifølge Rigshospitalet føres ud i livet via fokuserede indsatser med vaccination, screening og behandling.

For tredje måned i træk falder inflationen i Danmark.

I januar var varer og tjenester således generelt set 7,7 procent dyrere, end de var for et år siden, viser friske tal fra Danmarks Statistik. Det er et fald på 1 procentpoint siden december.

Ifølge Arbejdernes Landsbanks cheføkonom, Jeppe Juul Borre, bør dagens tal "uden tvivl vække noget lettelse hos mange danskere".

- Det er en ordentlig luns, som nu er skåret af inflationen, og det er glædeligt. De kraftigste prisstigninger i 40 år har allerede gnavet dybt i pengepungen hos danskerne, så det er kærkomment og en lettelse, at inflationen falder så kraftigt, siger han.

36.000 kroner dyrere at være dansker

Inflation opgøres normalt ved at sammenligne priserne nu med for et år siden, og det er her, inflationen er dykket.

Men zoomer man ind på udviklingen fra december til januar isoleret set, er det faktisk gået den anden vej. Her steg forbrugerprisindekset nemlig med 0,4 procent.

Prisændringer på fødevarer, fjernvarme og brændstof trak indekset op med 0,5 procentpoint, mens prisfald på elektricitet, tøj og nye biler trak ned med 0,7 procentpoint.

Ifølge cheføkonom i Nykredit, Palle Sørensen, er det stadigvæk et horn i siden på danskernes privatøkonomi. Særligt fordi lønningerne ikke følger med inflationen.

- I kroner og øre betyder stigningen i priserne, at en børnefamilie i dag skal bruge cirka 36.000 kroner mere end sidste år for at købe de samme varer og tjenester. Ekstraregningen er med andre ord massiv, på trods af at inflationen er kommet betydeligt ned de seneste måneder, siger han i en skriftlig kommentar.

Inflationen vil fortsætte med at falde

Der er efterhånden ikke mange økonomer tilbage, som ikke forventer en faldende inflation i 2023.

Det skyldes blandt andet, at priserne på råvarer som energi, tømmer, jern og hvede er faldet markant – og faktisk er de globale fødevarepriser dykket uafbrudt de seneste ti måneder.

- Der er stadig flere jokere i spil for inflationen. Energipriserne kan stadig skabe nye udfordringer, og det kan ikke udelukkes, at de vil stige igen. Samtidig forventer mange virksomheder fortsat at hæve priserne over for danskerne den kommende tid, siger Jeppe Juul Borre.

Samtidig må man forvente, at lønmodtagerne under årets overenskomstforhandlinger vil kæmpe for, at deres løn skal indhente en del af inflationen, tilføjer Palle Sørensen.

Det vil ifølge Nykredits cheføkonom presse inflationen op på den korte bane, og han forventer derfor, at prisstigningerne vil ende på cirka 3 procent ved årets udgang.

- Vi skal således et godt stykke ind i 2024, før vores inflationskvaler er ovre, og der er tilmed stor usikkerhed forbundet med sådanne fremskrivninger, siger han.

Det er første gang, at en russisk udenrigsminister er på officielt besøg i det støvede vestafrikanske ørkenland Mali, men der er masser af russere, hvis han skulle savne nogen at tale med på sit modersmål.

Den private milits Wagner-gruppen er blevet maliernes foretrukne hårde hunde, når det gælder kampen mod de islamistiske terrorgrupper, der hærger Mali.

Sådan har de regerende generaler villet det, siden de kuppede sig til magten i 2020.

Så de danske og franske tropper fra den tidligere franske koloni røg ud.

Russerne vil det hele

Sergej Lavrov er på sit andet Afrika-besøg på bare to måneder. I januar var han i Sydafrika, Angola, Eswatini (tidligere Swaziland, red.) og Eritrea.

Eritrea var næsten en selvfølge, eftersom det var det eneste afrikanske land, der stemte imod en FN-resolution i marts sidste år, der fordømte Ruslands invasion af Ukraine.

- Ingen hybridkrig i Ukraine vil kunne standse vores samarbejde, hverken økonomisk eller politisk, sagde Lavrov under besøget i Eritrea.

I tv-programmet 'Inside Story' på Al Jazeera blev den russiske politiske analytiker Sergej Markov forleden spurgt, hvad Rusland egentlig vil i Afrika.

Er det mineraler, de er ude efter? Er det for at skabe forretninger for russiske firmaer? Er det for at danne partnerskaber? Er det for at ydmyge de gamle kolonimagter? Eller har Rusland bare brug for alle de venner, de kan få?

- Det er det hele, lød svaret fra Sergej Markov.

Eller som den tyske specialist i europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik Gesine Weber sagde i det samme program:

- Kampen mod terrorisme bruges som en vej ind i Afrika for at opnå geopolitisk indflydelse.

- Wagner er meget effektiv

Wagner-gruppen er ikke bare i Mali.

Også Den Centralafrikanske Republik, Libyen, Mozambique og Sudan har taget imod med åbne arme.

Gruppen er gentagne gange af FN blevet beskyldt for brud på menneskerettighederne, men russerne afviser kritikken som ”politisk”. Og som Sergej Markov siger:

- Wagner er meget effektiv, og sommetider kan sammenstødene med terroristerne blive temmelig grusomme.

Sydafrika er en af Ruslands vigtigste allierede i Afrika og har været det i lang tid. Landet stemte blankt ved den omtalte FN-resolution, og i denne måned holder Rusland fælles flådeøvelser med Sydafrika og Kina.

- Og det vil vi ikke skandaliseres for, sagde Lavrov om øvelsen under sit besøg i Eritrea.

Blød politik

Russerne fører sig også frem på mere bløde områder.

I Den Centralafrikanske Republik har de for eksempel betalt for restaureringen af en katedral i hovedstaden, Bangui. Samtidig har de brugt penge på at bygge et klasseværelse til 60 elever, der er forældreløse på grund af konflikterne i landet, der er et af Afrikas fattigste og dårligst fungerende.

Alle eleverne i klassen får nu russiskundervisning.

De 1500 Wagner-soldater har ovenikøbet lavet et lille vodkadestilleri.

Til den mere dystre side hører, at russerne også er dybt involveret i at plyndre landets miner.

Rusland har mange allierede i Afrika og vil gerne have flere – især i lyset af krigen i Ukraine.

Når afrikanske lande undlader at fordømme Rusland, er årsagen, at de ikke vil brænde nogen broer.

Gensidig afhængighed

Afrikanske lande har brug for massiv hjælp, og selvom Vesten har pumpet og fortsat pumper milliarder af kroner i Afrika, føler mange afrikanske ledere sig svigtet. Ikke mindst i lande, hvor demokratiet er truet eller ikkeeksisterende.

Lige nu har Lavrov under sit besøg ganske vist lovet Mali for næsten 700 millioner kroner brændstof, gødning og fødevarer, men russerne er også flinke til at forsyne deres afrikanske venner med våben.

For mange menige afrikanere er spørgsmålet, om det er russerne, kineserne eller Vesten, der træder til, ikke så vigtigt.

Det er heller ikke altid spørgsmålet om demokrati, der står øverst på dagsordenen for dem.

De har større problemer: mad, tag over hovedet, arbejde og sikkerhed.

Med hensyn til sikkerhed kan Wagner-gruppen muligvis noget. For som Sergej Markov konkluderer i 'Inside Story' på Al Jazeera:

- Franskmændene kunne jo ikke.