Den britiske regering indfører 5. januar 2023 krav om, at folk rejsende fra Kina skal have en negativ coronatest, før de kan tage til Storbritannien.

Den franske regering har også meldt ud fredag, at man indfører testkrav samt krav om mundbind på fly fra Kina.

Det sker efter en stigning i antallet af smittede med covid-19 i Kina.

Storbritannien og Frankrig slutter sig dermed til en række andre lande, der også har indført testkrav på rejsende fra Kina, heriblandt andre europæiske lande.

I EU har Italien og Spanien også indført testkrav, sidstnævnte så sent som i dag.

Det voksende smittetal kommer, efter Kina gik væk fra dets såkaldte nultolerance-politik over for covid-19 og åbnede samfundet mere op.

Samtidig har Kina meldt ud, at man for første gang siden marts 2020 helt genåbner grænserne 8. januar 2023.

Nultolerancen blev droppet, og smittetallet eksploderede

Efter landsdækkende protester opgav de kinesiske myndigheder i begyndelsen af december de skrappe restriktioner, der slog hårdt ned på selv den mindste smitte.

På få uger gik Kina fra omfattende nedlukninger og karantæner til at lade virussen løbe stort set frit i samfundet.

WHO-chef Tedros Adhanom Ghebreyesus appellerede torsdag i en række tweets til, at de kinesiske myndigheder bliver mere transparente og giver detaljeret data om smittesituationen. Fredag i sidste uge lød det fra Kinas udenrigsministerie, at epidemien var "forudsigelig og under kontrol."

- Kina har altid delt dets informationer ansvarligt med WHO og det internationale samfund. Vi står klar til at arbejde med det internationale samfund i solidaritet, lød det fra ministeriet ifølge Financial Times.

Krav i Europa, USA og Asien

Italien indfører også testkrav for alle rejsende fra Kina, der "skal beskytte den italienske befolkning", lød det fra sundhedsminister Orazio Schillaci. I Spanien vil rejsende fra Kina enten skulle vise en negativ test eller vaccinationsbevis ved ankomst. Lignende tiltag er indført i USA, der også gælder for rejsende fra Hongkong og Macao.

I Indien er kravene udvidet til også at omfatte rejsende fra Hongkong, Japan, Sydkorea og Thailand. Japan kræver ligeledes en negativ test ved ankomst fra Kina, og hvis testen er positiv test, er der krav om syv dage i karantæne.

Det skifter fra land til land, hvornår de pågældende krav bliver indført. I Japan træder det i kraft ved midnat fredag, mens de i USA bliver gældende fra 5. januar 2023.

TV 2 har henvendt sig til Sundhedsministeriet for at høre om de danske overvejelser om testkrav for rejsende fra Kina og afventer svar. I Norge tyder intet ifølge myndighederne på, at der er testkrav på vej, skriver mediet VG.

Da Ruslands præsident, Vladimir Putin, besluttede at indlede invasionen af Ukraine, var han påvirket af en slags kræftmedicin, hvis bivirkninger blandt andet indebærer en form for storhedsvanvid.

Storhedsvanvid er en af de kendte sideeffekter af den type hormonbehandling, som han fik

Joakim, Forsvarets Efterretningstjeneste

Det er en af flere betragtninger, som en anonym chef for Ruslandsanalyse i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) har fortalt om til Berlingske. FE-chefen medvirker kun i artiklen med sit fornavn, Joakim.

- Storhedsvanvid er en af de kendte sideeffekter af den type hormonbehandling, som han fik, siger han til Berlingske.

- Det er ikke noget, jeg kan sige med sikkerhed, men jeg tror, at det påvirkede hans beslutninger, da han gik ind i krigen i Ukraine.

Senere i interviewet med Berlingske siger FE-chefen, at præsident Putin desuden havde såkaldt "måneansigt" i begyndelsen af året, da krigen brød ud, og at det er en "anden kendt sideeffekt af den samme hormonbehandling".

Forsvarets Efterretningstjeneste har bekræftet FE-chefens udtalelser over for TV 2.

Militærhistoriker: Det er værdifuldt

Udtalelserne fra FE-chefen er et "meget værdifuldt indspil i Danmarks vidensdatabase", siger Niels Bo Poulsen, der er militærhistoriker og chef for Institut for Strategi og Krigsstudier på Forsvarsakademiet, til TV 2.

- FE råder over ekspertise og ressourcer til at indhente data, som hverken forskere eller journalister kan indhente, og kan sætte det i kontekst. Når de gør sig samme betragtninger, som en række journalister og eksperter i øvrigt også gør sig, så er de med til at validere nogle af de overvejelser, der allerede florerer, siger han.

FE har ikke bare "gættet henover frokostbordet"

Rygter om 70-årige Vladimir Putins helbred florerede allerede før krigens begyndelse, men siden 24. februar er de taget til. Putin er syg med kræft, har demens og Parkinsons sygdom, og han har også en kronisk rygskade, skal man tro rygterne, der lever på internettet.

Netop af den grund – rygterne som den russiske regering i øvrigt har afvist – hæfter Niels Bo Poulsen sig ved netop FE-chefens udtalelser om Putins helbred, og han kalder det "interessant", at Forsvarets Efterretningstjeneste nu bekræfter flere af formodningerne.

- Vi må antage, at når en højtstående medarbejder i Forsvarets Efterretningstjeneste siger, at FE vurderer, at Putin har haft kræft, og at han også har en række skader fra de mange fysiske aktiviteter, han har lavet i løbet af årene, så er det ikke noget, de har siddet og gættet på hen over frokostbordet, siger Niels Bo Poulsen.

Chefen fra Forsvarets Efterretningstjeneste mener at vide, at påståede adfærdsændringer og ændringer i Putins fysiske fremtoning, der er blevet omtalt i pressen, og som har fået stor opmærksomhed gennem videoer på de sociale medier, skyldes kroniske smerter, som Putin har fået efter en række fald og uheld.

Skaderne skulle stamme fra judo og ishockey.

- Det er derfor, at han sidder og krammer om ting. Det er for at lave smertelindring, siger FE-chefen til Berlingske.

Vladimir Putin har også selv forholdt sig til spekulationerne om sit helbred. Det skete i juni, da han han ifølge The Guardian citerede forfatteren Mark Twain, der af den amerikanske dagspresse i 1897 blev erklæret død.

- Rygterne om min død er stærkt overdrevne, lød det fra Putin.

Det er Putin, der træffer beslutningerne

FE-chefen Joakim siger, at han tror, at Putin var påvirket af medicin, da han traf beslutningen om at invadere Ukraine.

Anders Puck Nielsen, der er militæranalytiker ved Forsvarsakademiet, kalder FE's betragtninger om Putins helbred for "spekulationer", som han "har svært ved at se, hvad vi skal bruge til".

Men han påpeger alligevel, at mange af Putins beslutninger er truffet af ham alene, og adspurgt om det er plausibelt, at beslutningen om at invadere Ukraine alene kunne skyldes storhedsvanvid hos Vladimir Putin, svarer Anders Puck Nielsen:

- Det russiske system er enormt topstyret, det er et personligt autokrati, og der er man jo enormt sårbar over for, hvis autokraten træffer dårlige beslutninger, siger Anders Puck Nielsen.

- Der er rigtig meget, der tyder på, at det er Putin, der på et personligt plan har truffet mange af de beslutninger, der har ført til den situation, vi har nu, men det har ikke været en impulsiv beslutning.

Chefen fra Forsvarets Efterretningstjeneste fortæller også til Berlingske, at FE's vurdering ved krigens udbrud var, at Rusland hurtigt ville vinde, men at en række fejlskøn fra Putins side forpurrede den forventede sejr.

Spanien har fredag meddelt, at det vil kræve negative covid-19 test fra rejsende, som kommer fra Kina - eller fuld vaccination.

- Alle passagerer, som ankommer til spanske lufthavne fra Kina, vil blive screenet for covid, siger sundhedsminister Carolina Darias.

- De rejsende skal bevise, at de har negative coronatest - eller er fuldt vaccinerede, sige Daris.

Krisemøde i Bruxelles

EU's sundhedsagentur sagde torsdag, at sådanne restriktioner, som Spanien og Italien har indført, ikke er nødvendige.

EU's sundhedskommissær, Stella Kyriades har opfordret medlemslandene til at ty til deres nationale overvågningsmekanismer, da det er nødvendig at handle hurtigt. Det skriver dpa.

Den usikre udvikling i Kina og den udbredte tvivl om de officielle data førte torsdag til et krisemøde i Bruxelles for at få koordineret EU-landenes reaktioner på ophævelsen af covid-19-restriktioner i Beijing. Krisemødet førte ikke umiddelbart til fælles indgreb.

Italien indførte onsdag krav om fremvisning af coronatest ved ankomster til landets lufthavne som følge af eksplosionen i antallet af smittetilfælde i Kina.

Det kinesiske styre har på kort tid skiftet kurs og ophævet landets covid-19-restriktioner. Landets hospitaler er nu under voldsomt pres, og der er tiltagende protester og uroligheder i det kinesiske samfund.

Flere og flere lande

Spanien har med beslutningen sluttet sig til lande som USA, Indien, Italien, Malaysia og Japan ved at reagere på udviklingen i Kina.

Eksperter i global sundhed er bekymrede for, at der nu kan blive smittet op imod en million personer i Kina om dagen.

Kinas regler om test og nedlukninger var tidligere blandt de mest indgribende i verden.

En stor andel af den kinesiske befolkning har derfor ikke tidligere har været udsat for coronavirus.

Besøgende til USA fra Kina skal fra 5. januar kunne fremvise en negativ coronatest, som ikke er mere end to døgn gammel. Ellers får de ikke adgang til landet.

En halskæde koster ofte under 20 kroner, og man kan finde sig en festkjole til under 100 kroner på den populære shoppingapp Shein, som har taget unge overalt i verden med storm. Men de billige produkter er ofte både sundhedsskadelige og ulovlige. Det viser en ny undersøgelse fra Greenpeace i Tyskland.

Organisationen har købt og testet 47 produkter fra Shein, og testen viste, at 15 procent af produkterne indeholdt farlige kemikalier i et omfang, der gør dem direkte ulovlige i EU. 32 procent indeholdt en mængde farlige kemikalier, som giver anledning til bekymring blandt eksperter.

Kan skade fertilitet og give allergi

Det bør ifølge Forbrugerrådet Tænk give anledning til stor bekymring i Danmark.

- Det er vi selvfølgelig meget bekymrede over, også fordi det er en meget populær webshop, som mange især unge bruger. Når der er mange forskellige kemikalier, risikerer der at komme en cocktaileffekt, som blandt andet kan påvirke fertiliteten og forøge risikoen for allergi, siger Mads Reinholdt, som er direktør for Forbrugerrådet Tænk.

Greenpeace fandt blandt andet ftalater i sko og formaldehyd i en babykjole, og i begge tilfælde oversteg mængden af kemikalier den koncentration, der er tilladt i EU.

Reglerne for grænseværdierne gælder naturligvis også importerede produkter, men lovgivningen bliver ikke altid håndhævet, når det gælder udenlandske webshops som Wish og Shein.

EU-regler bliver ikke overholdt

- Der er det problem, at når du som forbruger køber noget uden for EU, skal du være opmærksom på, at det ikke nødvendigvis lever op til de regler, der gælder i EU. Det er der desværre ikke nok opmærksomhed omkring, siger Mads Reinholdt.

Derfor anbefaler Forbrugerrådet Tænk, at man køber sit tøj i danske eller europæiske butikker og kigger efter nogle af de kendte mærkninger som EU-blomsten eller Svanemærket, der viser, at produkterne er sikre og bæredygtigt produceret.

Der har været flere rapporter om dårlige arbejdsforhold på Sheins fabrikker i Kina, og Greenpeace kritiserer også konceptet med ”ultra fast fashion”, fordi tøjet er så billigt, at det ofte kun bliver brugt få gange.

TV 2 har tidligere interviewet en ung dansk kvinde, der fortalte, at hun ikke gider at sende tøjet retur til Kina, hvis det ikke passer i størrelsen.

Shein kom for alvor på det internationale landkort, da virksomheden i maj 2021 overhalede Amazon som den mest downloadede shopping-app i USA. I dag er den større end Zara og H&M, når det gælder onlinehandel, og det er især de unge, der kaster sig over den populære shoppingapp fra Kina.

Milliardforretning på otte år

Virksomheden blev grundlagt for blot otte år siden og er ifølge mediet Bloomberg mere end 100 milliarder dollars værd. En af årsagerne til, at salget er vokset så hurtigt, er, at virksomheden via en avanceret algoritme er tre gange hurtigere end Zara, når det gælder kunsten at spotte en ny modetrend og omsætte den til produkter, der kan afskibes til forbrugerne.

Desuden har Shein en meget aggressiv strategi om at rekruttere influencere på lokale markeder, som kan få gratis tøj mod at promovere virksomhedens produkter på sociale medier som Instagram og Tiktok.

Selskabet bag er indhyllet i mystik, og der er hverken telefonnummer, adresse eller pressekontakt på den officielle hjemmeside. Virksomhedens grundlægger stiller aldrig op til interviews, og i det hele taget holder virksomheden meget lav profil.

Derfor har det heller ikke været muligt for TV 2 at få en kommentar fra Shein.

Peter Haller Baggesen var ude at gå med sin hund i skoven ved Slangerup i Nordsjælland torsdag, da han så, at der lå et rådyr ude på den tynde is på en sø i skoven.

Med en gruppe ryttere, der kom forbi, ringede de til Dyrenes Beskyttelses alarmcentral på 1812, fordi rådyret blev liggende, og Peter Haller Baggesen kunne ikke komme ud til det.

- Man får ondt i hjertekulen. Det gør ondt ikke at kunne gøre noget, siger han.

Dyret lå med hovedet nede ude på isen. Noget, det ikke ville gøre, hvis det var ved godt helbred. Som Bambi på glatis lå det fladt på maven og lavede nogle høje skrig.

Alarmopkaldet endte hos dyreværnskoordinator Steffen Prehn, der arbejder for Dyrenes Beskyttelse, og som TV 2 fulgte torsdag eftermiddag.

Steffen Prehn mødte beredskabet ved søen, der skulle varetage bjærgningen af dyret. En række regler, blandt andre nogle, der er dikteret af forsikringsspørgsmål, gjorde, at Steffen Prehn ikke måtte være den, der bugserede dyret ind til bredden.

- Jeg vil gerne tage den ind for at mærke efter brud, siger Steffen Prehn.

Blev hentet ind

Umiddelbart så det ud til, at rådyret sad fast i isen.

Det gjorde det dog ikke, men det kunne ikke få fodfæste. Måske fordi det var nedkølet.

Beredskabet kom ud til dyret og viklede en sele om det. En dykker tog det i armene, og den anden dykker trak den oppustelige båd, de brugte, der kunne flyde oven på den tynde is, tilbage til bredden.

Inde på bredden sprang dyret ud af dykkerens arme, men det havde svært ved at holde sig stående. Bagbenene kollapsede under det, indtil det blev liggende i bladene i skovbunden.

- Det har ligget rigtig længe på kold is. Mit bedste bud er, at den ikke kan mærke sine ben og derfor går dårligt, siger han.

Men dyret tilbagevandt sine kræfter lidt efter lidt og kunne springe derfra og videre ind i skoven.

- Hvis den kommer sig hurtigere, end ræven kan finde den, er det godt for den. Hvis ræven finder den, før benene er gode, er det ikke godt, siger Steffen Prehn.

Steffen Prehn vurderede, at dyret var frisk nok til at blive reddet og ikke aflivet, men det kan blive ”skovens letteste bytte”, hvis det har skader, siger han.

Ikke sikker på, det overlever

Dyrenes Beskyttelse tager ud til opgaver som denne for at mindske dyrets lidelser. Nogle gange betyder det, at dyret skal aflives.

- Man gør det bedste, man kan, mens man er der, lyder det for Steffen Prehn, der tilføjer, at hvis man må aflive et dyr, skal man gøre det.

Det behøvede han ikke denne torsdag i Slangerup, selvom Steffen Prehn ikke er sikker på, om rådyret har lidt skade af at ligge på isen.

- Jeg er ikke sikker på, at denne overlever, men vi gjorde det så godt, som vi kunne.

Han kalder det ”fuldstændig essentielt”, at danskerne ringer ind, sådan som Peter Haller Baggesen og rytterne, han havde mødt, gjorde.

Peter Haller Baggesen blev der til at overvære redningsaktionen.

- Nu skal vi bare lade den være. Det gik så godt, som det kunne. Det kunne kun være gået bedre, hvis vi havde været her fem timer før, siger Steffen Prehn.

Hverken han eller Peter Haller Baggesen ved, hvor længe det lille rådyr havde ligget ude på isen, men sandsynligvis i adskillige timer.

Der har været rekordmange opgaver for Dyrenes Beskyttelse i 2022. I alt har der været 145.000 opkald.

Verden over stiger smitten med coronavirus, og Danmark er ingen undtagelse. Samtidig ser vi ind i kolde måneder, som bekendt giver virus ekstra gode vilkår.

Derfor er det helt afgørende, at vi følger udviklingen tæt og er klar til at sætte ind, hvis det bliver nødvendigt.

Sådan lyder opfordringen fra Jens Lundgren, overlæge og professor i infektionsmedicin.

- Det er særligt vigtigt at holde øje med belastningen på hospitalerne. Så er det op til myndighederne at vurdere, om der er behov for mere intensive anbefalinger, hvad der formentlig vil være tilfældet i første omgang, siger han til TV 2 og fortsætter:

- Jeg tror ikke, det kommer deciderede restriktioner nu og her, men det kan være, det bliver nødvendigt i januar.

I så fald skal restriktionerne vedtages med et flertal i det nye Folketing, da coronavirus ikke længere er kategoriseret som en samfundskritisk sygdom.

Der vil være folk, som får alvorlig sygdom og dør

Jens Lundgren, professor i infektionsmedicin Ingen er urørlige

Tidligere torsdag udkom Statens Serum Institut (SSI) med sin ugentlige tendensrapport. Af den fremgår det, at der de seneste uger er sket en stigning i smitten med coronavirus – særligt på de danske plejehjem.

Samtidig var der en "betydelig overdødelighed" i uge 50 og 51, særligt blandt de på 85+.

Lasse Vestergaard, afdelingslæge hos SSI, fortalte til TV 2, at en del af forklaringen på overdødeligheden er den stigende coronasmitte.

Det er Jens Lundgren helt enig i.

- Vaccinerne er ikke 100 procent, så når vi har en smittebølge, skal man ikke tro, at man er urørlig, især ikke, hvis man tilhører den sårbare del. Der vil være folk, som får alvorlig sygdom og dør, siger han.

Er fortrøstningsfuld

Professoren understreger, at alle kan blive alvorligt syge af coronavirus, men at det først og fremmest er de ældre og sårbare, som vi skal passe på.

- Vi er ikke forsvarsløse, der er faktisk ting, man kan gøre. Det er de velkendte råd, alle kender, siger Jens Lundgren.

Han refererer blandt andet til, at man skal holde afstand, spritte af og blive hjemme, hvis man føler sig syg.

Tidligere i december droppede SSI corona-retningslinjer, således at man ikke længere skal i selvisolation, hvis man er konstateret smittet med coronavirus. Samtidig skal man ikke længere testes for corona, hvis man bliver akut indlagt.

Danmark er godt rustet

Selvom Jens Lundgren forudser, at der venter hårde måneder med stigende smitte, er han fortrøstningsfuld.

- Vi er så godt rustet, som vi kan være, primært fordi, så mange ældre har taget imod booster-stikket. Men vi skal være agtpågivende og følge udviklingen, siger han.

Tal fra SSI viser, at 89 procent af plejehjemsbeboere har modtaget et boosterstik, siden det blev muligt i september.

Det er ikke kun i resten af verden, at Kinas genåbning efter corona vækker bekymring.

Det gør den også internt i landet.

Ikke mindst i de tyndtbefolkede landområder, hvor kampen nu er gået ind for at ruste sundhedsfaciliteterne i tide til den forestående coronabølge, som ventes at skylle ind over landet de kommende uger, skriver The Guardian.

Millioner af migrantarbejdere fra Kinas landdistrikter forventes nemlig at vende tilbage på familiebesøg under det traditionsrige kinesiske nytår, som starter 22. januar i det nye år.

Migranterne arbejder typisk på store fabrikker nær de sydlige og østlige kyster, og det kinesiske nytår er en kærkommen mulighed for at vende hjem til fødeegnen.

Rejsefeberen ventes at vare 40 dage, fra 7. januar til 15. februar, har det kinesiske transportministerium meldt ud.

Og sammen med den bratte genåbning af landet er der tale om en potentielt farlig cocktail, der kan sende det i forvejen pressede sundhedssystem til tælling.

Frygter scener som i Bergamo

Og lægger man dertil, at den kinesiske befolkning er dårligt vaccineret, er udsigterne ekstra grelle, lyder det fra professor i infektionsmedicin ved Rigshospitalet Jens Lundgren.

- Ikke alene bliver der pres på hospitalerne, men der bliver et decideret nedbrud i hospitalskapaciteten, så man ikke kan modtage de patienter, der har behov for det, siger han.

I værste fald frygter Jens Lundgren, at situationen visse steder i Kina kan udvikle sig som i Bergamo i Italien, der var blandt de hårdest ramte områder i starten af pandemien i 2020.

Her døde folk hurtigere, end myndighederne kunne nå at begrave ligene.

Det er en hård situation, erkender Jens Lundgren. Men verden er også blevet klogere, siden de gruopvækkende scener i Bergamo udspillede sig, og derfor kan Jens Lundgren også regne sig frem til, at epidemien vil nå sit toppunkt i Kina omkring 1. februar.

- Her bliver belastningen mest intens. Så det er nogle hårde måneder, kineserne går igennem indtil forventeligt marts eller april, hvor epidemien vil stilne af igen, siger han.

Hospitaler søger desperat om hjælp

Torsdag oplyste China Daily, at Kina især opruster på medicinsk behandlingsudstyr og sengepladser i yderområderne.

Avisen beskrev i den forbindelse et hospital i Indre Mongoliet, hvor over 100.000 beboere i landområderne omkring hospitalet søgte hjælp til at opgradere hospitalets intensivenhed.

Og på Liancheng County centralhospital i den østlige Fujian-provins søger personalet bårer til ambulancer og medicinsk udstyr, der dækker alt fra vejrtrækningsmaskiner til hjertemonitorer. Ligeledes har et hospital i Hebei-provinsen oplyst, at de mangler udstyr.

Samtidig har flere landes bekymring for udviklingen i Kina udmøntet sig i krav om coronatests for indrejsende i blandt andet USA, Indien, Italien, Japan og Taiwan.

Derimod har blandt andet Australien, Tyskland og Thailand oplyst, at der for nuværende ikke vil blive indført nye restriktioner på baggrund af den kinesiske genåbning.

I Milanos Malpensa-lufthavn i Italien er man allerede gået i gang med at teste passagerer med ankomst fra Beijing og Shanghai fra 26. december. Indtil videre er knap hver anden indrejsende testet positiv.

Kina ophæver karantænekravet for indrejsende fra 8. januar.

Hader at have ret

Sammen med andre virologer har Jens Lundgren på bagtæppet af de seneste tre års pandemi kunnet regne sig frem til situationens alvor de seneste otte måneder.

- Vi har diskuteret, hvornår den her situation ville opstå. Når man ikke formår at få sin befolkning vaccineret, hvad vil der så ske? Man hader at have ret i sådanne situationer, men beregningerne passer fuldstændig med virkeligheden. Det er frustrerende at se på, for man kunne have gjort meget for at undgå det, siger han.

Der var en "betydelig overdødelighed" i Danmark i uge 50 og 51, især knyttet til aldersgruppen 85+.

Det skriver Statens Serum Institut (SSI) i sin ugentlige tendensrapport.

I rapporten fremgår det ikke, hvad overdødeligheden konkret skyldes, men det noteres, at der er en "lille stigning" i antallet af dødfald relateret til coronavirus. Eksempelvis steg antallet af coronarelaterede dødsfald til 71 i uge 51 sammenlignet 46 i uge 49.

Ifølge Lasse Vestergaard, afdelingslæge hos SSI, skyldes overdødeligheden en kombination af flere smitsomme sygdomme.

- Der er først og fremmest coronavirus. Derudover har vi i efteråret haft RS-virus, som vi stadig kæmper med, og så har vi de seneste uger set en stigning i influenzasmitte, særligt blandt de ældre. De ting tilsammen kan give overdødeligheden, siger han til TV 2.

Kan blive alvorligt

Ifølge tallene fra SSI er der registreret over 24 dødsfald per 100.000 borgere i uge 50. Det er langt over det forventede og på niveau med sommeren 2021, hvor Danmark var lukket ned på grund af omfattende coronasmitte.

Lasse Vestergaard fortæller, at der er tale om et brat hop de sidste to uger, og at tallene "overrasker" SSI. Der er dog ikke grund til at råbe vagt i gevær – endnu.

- Det er ikke som sådan alvorligt lige nu, men det er da lidt bekymrende, at vi har tre smitsomme sygdomme på en gang, så på den måde kan det blive alvorligt, siger han.

Også i sidste uges tendensrapport lød det, at der var tegn på overdødelighed i Danmark, men nu er ordlyden altså "betydelig overdødelighed".

Måske man skal aflyse sin nytårsfest eller andet for ikke at smitte de ældre og sårbare

Lasse Vestergaard, afdelingslæge hos SSI Smitten spreder sig

En af grundene til, at der dør flere ældre end forventet, er den stigende coronasmitte på plejehjem, fortæller Lasse Vestergaard.

- Vi har set overdødeligheden både uden for og inden for på plejehjem, men den er lidt højere blandt plejehjemsbeboere.

Af SSI-rapporten fremgår det, at der generelt er stigende coronasmitte over hele landet, og det er især de ældre på 70 og derover, der smittes.

I sidste uge var der registreret 678 coronasmittede plejehjemsbeboere, og antallet har været stigende de seneste uger.

- Der er set en kraftig stigning i antal smittede på plejehjem over de sidste seks uger. Denne stigning er mere udtalt end i samfundet generelt i samme periode, skriver seruminstituttet i rapporten.

Antallet af nyindlagte plejehjemsbeboere med covid-19 stiger også til 68 i sidste uge mod 53 ugen før.

Pas på hinanden

Hvordan de kommende uger vil se ud både i forhold til smitte og dødsfald, er svært at sige, lyder det fra Lasse Vestergaard.

- Normalt ser vi en gradvis stigning i vinteren, og så tager det af i marts. Det forventer vi igen, men det er svært at forudse.

Ifølge afdelingslægen er det positivt, at så stor en del af de ældre er vaccineret. Tal fra SSI viser, at 89 procent af plejehjemsbeboere har modtaget et boosterstik.

Han understreger dog, at det fortsat er vigtigt, at vi er varsomme.

- Vi skal passe på hinanden og undgå at udsætte hinanden for smitte. Måske man skal aflyse sin nytårsfest eller andet for ikke at smitte de ældre og sårbare. Det er en opfordring til alle, siger han.

I en milliardstor befolkning, der ikke tidligere har været udsat synderligt for smitte eller er særlig godt vaccineret, har de kinesiske myndigheder blødt op for landets ellers meget stramme coronarestriktioner.

Og nu raser smitten.

Der er en reel trussel for, at nye varianter fra Kina også kommer til Danmark

Hans Jørn Kolmos, professor

Det er sådan set ikke særligt overraskende, for det har eksperter over hele verden i flere måneder påpeget ville blive tilfældet.

Men får den omfattende smitte i Kina betydning for resten af verdens befolkning - på trods af, at mange er bedre beskyttet end kineserne mod de nuværende varianter gennem tidligere smitte og vaccination?

Det kan det helt bestemt, siger flere eksperter til TV 2.

Risiko for genstart af pandemien er meget lille

Gennem de sidste tre år har coronavirus ifølge professor i infektionsmedicin ved Rigshospitalet Jens Lundgren ændret sig radikalt tre til fire gange – måske også fem gange.

Og det kan den ifølge professoren og flere andre eksperter gøre igen.

- Specielt hvis den møder den oprindelige dyrevært - hvorfra pandemien startede, som var i Kina - og begynder at veksle gener, så man får en helt ny virus ud af det, siger Jens Lundgren.

Det er en risiko, som det internationale samfund lige nu diskuterer, og som Jens Lundgren overfor TV 2 tidligere har kaldt pandemiens helt store 'dark horse'.

Han kalder sandsynligheden for en genstart af pandemien med en helt ny virus for relativ lille. Risikoen for smitte med andre varianter end dem, der allerede eksisterer, er anderledes større.

Risiko for mutationer, der vil sprede sig til resten af verden

Ifølge Eskild Petersen, der er professor emeritus i infektionssygdomme ved Aarhus Universitet, vil der ved millioner af smittede kinesere uden ordentlig immunitet nemlig komme nye varianter ud fra Kina.

Hvor store problemer nye varianter kan skabe afhænger helt af, hvor meget virussens spikeprotein ændrer sig, forklarer han.

Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet, er enig: Med udbruddet i Kina er der også større risiko for, at der opstår nye varianter.

- Bekymringen ligger i, at de nye varianter ofte er flugtvarianter - varianter, som i et eller andet omfang er i stand til at slippe uden om vores immunforsvar, siger han.

Også to andre eksperter oplyser, at der lige nu er risiko for, at coronavirus muterer i Kina, og at varianterne vil sprede sig til resten af verden.

Det gælder professor i virologi og immunologi på Oxford Universitet i England, Astrid Iversen, og professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet, Hans Jørn Kolmos.

- Der er en reel trussel for, at nye varianter fra Kina også kommer til Danmark. Kina skal man holde øje med, fordi der er mange mennesker og dyr samlet på relativt lille plads – jo flere smittekilder mellem mennesker og dyr, jo større risiko for nye varianter, forklarer Hans Jørn Kolmos.

Vi vil stadig være beskyttet mod alvorlig sygdom

I Danmark og mange andre lande er der ifølge både Eskild Petersen og Allan Randrup Thomsen lige nu en god grundlæggende immunitet på grund af tidligere smitte og vaccination. Det har givet to forskellige slags immunitet: Antistoffer og immunceller.

Forsimplet beskrevet er antistofferne rettet mod spikeproteinet på viruscellens overfalde - de små pigge på ydersiden af cellen.

Der er ikke en reel rapportering ud fra Kina

Eskild Petersen

Hvis spikeproteinet ændrer sig markant, har vi stadig beskyttende immunceller, der virker bedre mod det, som Eskild Petersen kalder ”strukturelle proteiner” inde i virus. Og de ændrer sig ikke ved nye varianter på samme måde, som spikeproteinet gør.

Kort sagt betyder det ifølge begge eksperter, at vi i en eller anden grad stadig vil være beskyttet mod alvorlig sygdom.

Vi ved det reelt ikke, men ifølge Allan Randrup Thomsen er det efter alt at dømme formentlig Omikron-varianten, der lige nu spreder sig i Kina. Eller Omikron-varianterne. For der er en hel familie af Omikron-varianter.

- Det har hidtil vist sig, at Omikron-varianterne sjældent har været mere sygdomsfremkaldende, men der kan sagtens opstå varianter, som påvirker vores immunforsvars evne til at beskytte os – i hvert fald mod at blive smittet, siger han.

Derfor er det lige nu ifølge alle de eksperter, som TV 2 har talt med, altafgørende, at Kina informerer verdenssamfundet om de fund, de gør sig.

Men kan vi stole på, at det bliver gjort?

Holder Kina øje med varianter - og får verden oplysningerne?

Ligesom det var tilfældet, da pandemien med coronavirus i disse dage for præcis tre år siden begyndte at sprede sig fra Kina, bliver landet nu igen fra flere sider kritiseret for manglende gennemsigtighed.

Ifølge både lande i regionen og Verdenssundhedsorganisationen WHO er der brug for flere og hurtigere oplysninger om smittens omfang i landet og eventuelle nye varianter.

Det er nemlig bydende nødvendigt for, at verden kan reagere i tide i tilfælde af nye varianter. Det gælder et eventuelt behov for at få tilrettet vaccinerne, så de rammer den virus, der giver smittespredningen.

- Det er primært derfor, vi gerne vil have kortlagt, hvordan virussen ser ud under det her udbrud i fald, der skulle ske nogle radikale ændringer, siger Jens Lundgren.

Men det er ifølge flere ikke tilfældet lige nu.

- Der er ikke en reel rapportering ud fra Kina, så vi ved reelt ikke, hvad der foregår, siger Eskild Petersen.

Han peger på, at det centrale spørgsmål lige nu er, om kineserne undersøger, om der dukker nye varianter op.

- Det gør de sikkert, men får vi de oplysninger?, spørger han.

Af den grund har han blandt andet foreslået, at lande begynder at teste flypassagerer om bord på fly fra Kina – og at eventuelle positive tests bliver sekventeret. Det kan du læse mere om her.

Om en måned eller to begynder danskernes immunitet at falde

Allan Randrup Thomsen påpeger udover et muligt behov for at tilpasse vaccinerne også på at holde fokus på den danske befolkning.

For lige nu er danskerne stadig godt immuniseret – senest er alle over 50 år blevet tilbudt en ekstra booster-vaccine.

- Men hvis vi går en måned eller to frem, så begynder immuniteten at falde, og så skal vi overveje, hvad vi skal gøre med hensyn til en eventuel booster, hvis det falder sammen med spredning af virus ud fra Kina.

Ifølge Jens Lundgren har eksperter regnet sig frem til, at smittebølgen i Kina vil nå sit toppunkt omkring 1. februar.

- Så det er nogle hårde måneder, kineserne skal igennem, indtil forventeligt marts eller april, hvor epidemien vil stilne af igen.